MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 652: Henvendelse af 16/6-11 fra Limfjordsrådet vedr. orientering om brev til miljøministeren om Statens Natur- og Miljøovervågningsprogram

De kommende vandplaner vil fremover lægge rammerne for natur- og miljøarbejdet i såvel staten somkommunerne. En afgørende forudsætning for at dette arbejde kan ske på en effektiv og omkostningsrigtig mådeer, at det vidensgrundlag, som ligger til grund, er opdateret og fyldestgørende. Limfjordsrådet og kommunerne iLimfjordens opland har derfor stor fokus på det kommende overvågningsprogram NOVANA 2011-2015. Vi harmed interesse læst det fremsendte høringsmateriale og har i det følgende beskrevet såvel programmetsforudsætninger og struktur som de fokuspunkter, som vi i kommunerne særligt vil have for øje i den fremtidigedialog om overvågningsprogrammets indhold.Allerede i høringssvarene i vandplanernes idefase samt i svar og kommentarer til forhøringen har vi opridset enlang række behov for overvågning af både generel karakter i forhold til de enkelte delområder (vandløb,grundvand, søer osv) men også af specifikke naturområder, hvor vidensgrundlaget efter vores opfattelse i dagikke er tilstrækkeligt til at danne baggrund for den planlægning og indsats, som skal foretages i de kommendeår.Nærværende høringssvar vil derfor primært have generel karakter, idet vi forventer at indgå i en nærmeredialog om den mere konkrete opbygning og udmøntning af overvågningsprogrammet på stationsniveau medudgangspunkt i de tidligere fremsendte høringssvar. For at illustrere de enkelte punkter har vi i en rækketilfælde eksemplificeret disse.

StatenStaten fastlægger indenfor rammerne af EU-direktiverne og Lov om Miljømål:Mål og operationelle kvalitetskravTidshorisont for målopfyldelseSupplerende indsatsOmkostningseffektive virkemidlerStaten er dermed ansvarlig overfor EU for at:målene, kan nås med den angivne supplerende indsats og indenfor den angivne tidshorisontmålene, kan nås til den angivne pris forudsat, at de angivne omkostningseffektive virkemidler anvendesBemærk her, at fastlæggelsen af den ”supplerende indsats” kræver en fastlæggelse af den ”baseline indsats”,der er besluttet, finansieret og gennemført/forventes gennemført og hvilken effekt denne indsats forventes atfå. Der fastlægges her en såkaldt baseline for tilstanden og dermed hvilken supplerende indsats, der ernødvendig for at nå målene.Staten er dermed også ansvarlig for:Vurderingen af effekten af baseline indsatsen.

KommunenKommunen skal:Gennemføre de dele af baselineindsatsen, der er kommunale opgaver (vedtagne spildevandsplaner,regionplanernes krav til spildevandsindsats i det åbne land etc.).Udarbejde kommunale handleplaner for gennemførelse af den supplerende indsats.Implementere de kommunale handleplaner.Kommunerne er dermed ansvarlige overfor staten for at:den kommunale del af baselineindsatsen gennemføres indenfor de fastsatte tidsrammer.de kommunale handleplaner udarbejdes indenfor de fastsatte tidsfrister og i overensstemmelse medrammerne i vand- og naturplanerne.de kommunale handleplaner implementeres indenfor de fastsatte tidsfristerøvrig kommunal myndighedsbehandling og planlægning gennemføres i overensstemmelse medplanernes mål og retningslinjerKommunerne er dermed ikke ansvarlige for:Opfyldelse af målEffekt af, og tidshorisont for effekt af, baseline indsats.Effekt af, og tidshorisont for effekt af, supplerende indsats.Effekt af, og tidshorisont for effekt af, de fastlagte omkostningseffektive virkemidler.

2. Formål og rammer for programmetDet fremgår af den historiske oversigt i programbeskrivelsens del 1:At overvågning af vandmiljøet i 1974 blev formaliseret som en væsentlig del af amternes miljøarbejdeAt et nationalt overvågningsprogram i 1987 blev iværksat som et supplement til amternes regionaleovervågningAt amternes overvågningsindsats i 2007 overgik til statenDet vil sige, at statens overvågning skal tilgodese såvel statslige som kommunale behov for natur- og miljødatasom grundlag for kommunal forvaltning og planlægning.Det kan derfor undre, at det i formålsafsnittet kun nævnes, at programmet skal understøtte nationalforvaltning?På By- og Landskabsstyrelsens orienteringsmøde om det nye Overvågningsprogram blev det nævnt, at densamlede økonomiske ramme for det nye program svarede til rammen for overvågningsprogrammet i 2007minus rationaliserings- og effektiviseringsgevinster. Dette betyder, at rammen for det samledeOvervågningsprogram i 2011 er 258 mio. kr.Den økonomiske ramme for den samlede nationale overvågning i 2011 er dermed markant mindre end dentilsvarende økonomiske ramme for det samlede overvågningsprogram før kommunalreformen i 2006 som ogsåomfattede en regional overvågning.Limfjordsrådet stiller spørgsmåltegn ved hvorvidt det, med de overvågningsbehov, der affødes afVandramme- og Habitatdirektiverne, er muligt at tilgodese både nationale og kommunale databehovindenfor en økonomisk ramme, der er mindre end 2006 rammen til national overvågning og langt mindre endden samlede ramme for national og regional overvågning i 2006.Limfjordsrådet opfordrer derfor til, at den samlede ramme for natur- og miljøovervågningsprogrammetNOVANA udvides og at denne udvidelse primært rettes imod regionale/kommunale problemstillinger.

Data til kommunal forvaltning/myndighedsopgaverSom udgangspunkt forudsættes det som tidligere nævnt, at staten har sikret, at de statslige behov dækkes ogdet er under alle omstændigheder statens ansvar, at det sker. I det følgende fokuseres derfor primært på detkommunale databehov.Det er nødvendigt, at der er opdateret viden om konkrete vandområder i forhold til konkrete problemstillinger.Dvs. at den operationelle overvågning skal være tilstrækkelig omfattende i tid og rum.Det er vor vurdering, at NOVANA 2011-2015 med hensyn til den operationelle overvågning ikke erfyldestgørende for at danne den nødvendige baggrund for de kommunale handleplaner.I udkast til vandplanen for hovedvandopland 1.2. Limfjorden er Hjarbæk Fjord et selvstændigtdelvandområde med særskilt mål for så vidt angår næringsstofreduktion m.v. Jvf. udkast tilvandplan for Limfjorden bygger de fastsatte vurderinger af indsatsbehovet bl.a. påvegetationsundersøgelser, klorofylniveauer, iltsvind, total N og P koncentrationer etc. i periodenfrem til 2006 for det konkrete område. På denne baggrund undres man over, at der i det nyeovervågningsprogram ikke er målestationer i Hjarbæk Fjord, der kan følge udviklingen i alle disseparametre. Fremover vil det dermed ikke være muligt at dokumentere udvikling og effekt afindsats i Hjarbæk Fjord-oplandet.Indsats overfor søer og marine vandområder kræver viden om belastningsforhold såvel fra år tilår som for variationer over året for kvalificeret indsats til reduktion af belastning og forbedrettilstand. De afsatte ressourcer til belastningsopgørelser til søer større end 5 ha i den operationelleovervågning rækker kun til maksimalt halvdelen af de søer, der er i risiko for ikke at opfyldemålsætningen i 2015.Den operationelle overvågning foretages i udvalgte år på udvalgte lokaliteter. Den viden, som fremkommer påbaggrund af den operationelle overvågning, har dermed en ”punktformig” karakter. Der er imidlertid brug for atvide noget om udviklingen i de pågældende recipienter på såvel kort som lang sigt. Kommunerne antager, atstaten sikrer, at kontrolovervågningen er tilstrækkelig til, at denne vurdering af udvikling kan foretages.Indsats overfor et meget stort antal lokaliteter er udskudt til næste planperiode på grund af manglende viden.Hvordan sikrer staten at denne viden fremskaffes, således at der kan etableres indsats og opfølgning ioverensstemmelse med Vandrammedirektivets retningslinjer.Der er indikationer på, at fosfortilførslen til alle kystvande inden for hovedopland Limfjorden børreduceres for at sikre opfyldelsen af miljømål. Samtidig er det konstateret i udkastet tilvandplanen, at der blandt andet er en manglende viden om sedimentpuljen af fosfor. Når manlæser overvågningsprogrammet fremgår det imidlertid ikke – som umiddelbart forventet – atdette afklares og overvåges i det kommende overvågningsprogram.

Der er et meget stort antal lokaliteter, som ikke er omfattet af overvågningsprogrammet. Vandhuller,naturtypelokaliteter i Natura 2000 områder, marine delområder, vandløbsstrækninger. Hvordan vil staten sikreet tilstrækkeligt vidensgrundlag for disse lokaliteter, således at den nødvendige viden til udarbejdelse afhandleplaner genereres for disse lokaliteter?I programmet er der lagt op til at modelværktøjer i højere grad end tidligere skal supplere egentlige målinger.Kommunerne bifalder en højere anvendelse af modelværktøjer, men det er væsentligt at slå fast, at modellerikke kan erstatte målinger men kun supplere disse. Specielt når modeller anvendes til beskrivelse af konkretelokaliteter.I den forbindelse er det for kommunerne interessant at vide i hvor stort omfang kommunerne vil have mulighedfor at belyse kommunale problemstillinger i forbindelse med modelkørsler og modelvurderinger.I det omfang vidensgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til given handling, må kommunerne antage at statenfinansierer en supplerende overvågning.I lyset af ovenstående bør der kigges på om programmet mere specifikt genererer de miljø- og naturdata, vi harbehov for at gennemføre den kommunale forvaltning/myndighedsbehandling blandt andet indenfor følgendeområder:Div. UdledningstilladelserooHvordan vil staten sikre tilstrækkelig viden til forøget indsats imod regnvandsudløb som nævnt iforbindelse med offentliggørelse af vandplanerne.For at målrette indsatsen for at reducere næringsstofbidraget fra diffuse kilder herunderlandbruget er det nødvendigt med et udbygget prøvetagningsnet i vandløb suppleret medmålrettet udvikling af modelværktøjer til beregning af udvaskning og belastning.For vurdering af belastningen fra det åbne land er det nødvendigt at have opdateret viden ommålsætningsopfyldelse i de relevante vandløb. Hvordan vil staten sikre et fyldestgørende ogopdateret vidensniveau i alle vandløb (i øjeblikket anvendes data der er 5 år eller ældre)?

Virkemidler i forhold til Grøn VækstoHvordan sikres viden om effekten af vådområder til kvælstoffjernelse, fosfor-ådale, nedlæggelseaf spærringer og andre miljøforbedrende tiltag? Der er et stort behov for at dokumentere ogevaluere de konkrete programmer men også for at generere viden, som kan anvendes tileffektivisering af kommende programmer. Kommunen som den udførende instans vil bliveafkrævet dokumentation for effekten af de udførte tiltag og der bør derfor også ske enovervågning af effekten af de enkelte vådområdeprojekter.oHvordan vil staten sikre dokumentation for, at målet på reduktionen af kvælstofudledningen tilde marine områder på de 9000/19000 ton kvælstof nås?Data til gennemførelse af kommunale handleplaneroKommunerne har behov for, at overvågningsprogrammet tilvejebringer et fuldstændigtdatagrundlag for udarbejdelse af næste generation af kommunale handleplaner.4. Sikkerhed på overvågningsdataVidensniveau og usikkerhed på overvågning og prøvetagning ”skal holde i retten”. Vi forventer derfor, at detniveau for vidensindsamling, som lægges i overvågningsprogrammet, er tilstrækkeligt til at modsvare dennødvendige dokumentation for den krævede indsats. I søprogrammet er nævnt DMU-notat vedr. sikkerhed pågennemsnitsberegninger. Vi må antage, at bemærkningerne omkring usikkerheden på dataindsamlingen er etudtryk for en generel opmærksomhed på emnet i alle delprogrammer, således at der ikke er eller opstår tvivlom dokumentation af behovet for indsats og effekt af denne. I modsat fald forventer vi, at staten iværksættertiltag, som forbedrer sikkerheden på vidensgrundlaget.Opsplitningen i et forholdsvis lille kontrolovervågningsnet, øget modelanvendelse og et direktivbestemtoperationelt overvågningsnet betyder dels, at den generelle vidensopbygning kommer under pres men også, atder geografisk set vil kunne komme ”hvide pletter” på landkortet, hvorfra der ikke foreligger måledata.Kontrolovervågningen skal, blandt andet ved hjælp af modellering, kunne anvendes som dokumentation for engiven tilstand og udvikling for alle naturtyper og arter samt for alle de lokaliteter, hvor den operationelleovervågning ikke er ”til stede”. Dette kræver, at kontrolovervågningen ikke alene giver repræsentative nationaleoplysninger, men også har en opløsning, der kan give repræsentative lokale oplysninger. Samtidigt er forskelligenaturtyper meget forskellige i system og struktur. Det er derfor nødvendigt at have et tilstrækkeligt ogopdateret vidensgrundlag for alle relevante naturtyper.Hvordan vil staten sikre en nødvendig og fyldestgørende referenceviden til brug for perspektivering af denoperationelle overvågning, herunder for de naturtyper som ikke er omfattet af kontrolovervågningen.

Der er afsat midler til årlig prøvetagning i 18 søer. Der er en række søtyper i Danmark, somindbyrdes er meget forskellige i økologisk sammenhæng og struktur. Hvordan vil staten sikre ettilstrækkeligt og statistisk sikkert grundlag for vurdering af tilstand og udvikling i alle søtyper?Som nævnt forudsætter vi, at den geografiske opløsning, sikkerhed og prøvetagningshyppighedopfylder de krav til dokumentation, som vil blive stillet af politikerne som baggrund forplanlægning og beslutninger.Vi forudsætter desuden, at den geografiske opløsning, sikkerhed og prøvetagningshyppighedopfylder krav til dokumentation i forhold til den kommunale indsats og kan tilfredsstille diverseklage- og ankeinstanser.

5. Natura 2000Specielt i forhold til Natura 2000 områder og arter er spørgsmålet om sikkerhed på data ikke en politisk, men enjuridisk afvejning. Tilstrækkelig dokumentation skal således foreligge for de konkrete Natura 2000 områder.Eksempelvis skal et givent projekts påvirkning af beskyttede arter og naturtyper konkret kunne vurderes, hvisdet skal gennemføres/afvises. Er geografisk opløsning, sikkerhed og prøvetagningshyppighed god nok til attilfredsstille et sådant krav?Manglende data og kendskab til Natura 2000-områder gør det svært at udføre de kommunalemyndighedsopgaver. Et eksempel er Hellerød Kær, som er et vestjysk naturområde, der liggerinden for et Natura 2000-omåde. Størstedelen udgøres af et ekstrem rigkær, men der findes ogsåvæld, sure overdrev og heder. Naturområdet er omgivet af intensiv dyrket landbrugsland medlandbrugsudvidelser. For nuværende er der ingen statslige overvågningsdata tilgængelig forområdet, hvilket blandt andet gør det meget svært for kommune at behandle ansøgninger omhusdyrudvidelser.

Der er en speciel problemstilling for N2000 områder, hvor vandplanindsatsen er udskudt på grund af manglendeviden. Hvornår i planperioden vil det, med det datagrundlag der tilvejebringes med det nye program, væremuligt at afgøre, om et givet projekt påvirker de beskyttede arter og naturtyper negativt? For når der manglerviden kan det vel ikke afgøres i dag?I en lang række tilfælde er der ikke dokumentation for udpegningsgrundlaget for NATURA 2000 områderne. Delsforeligger der ikke en fyldestgørende dokumentation for det nuværende udpegningsgrundlag og der er desudenikke foretaget en egentlig kortlægning af områderne for en eventuel supplering af udpegningsgrundlaget.

projekters virkning på habitatområder under hensyn til de enkelte områdersbevaringsmålsætninger, er det nødvendigt, at overvågningsprogrammet kan redegøre forbevaringsstatus for de marine naturtyper i de konkrete områder. Overvågningsprogrammet børsåledes udbygges til at omfatte alle marine Natura 2000-områder og naturtyper med et passendeantal repræsentative prøver/transekter.Det er nødvendigt, at der i tilrettelæggelsen af prøvetagningen tages hensyn til placering og antal afprøvetagningsstationer, således at variation indenfor og mellem vandområder kan dokumenteres.Det er angivet, at prøveantal og frekvens er tilpasset de enkelte områders vanddybde, størrelseog naturtype. Limfjordsrådet mener ,at det er vigtigt, at områdets udformning også overvejes.Udbredelsen af de marine naturtyper er ikke tilstrækkeligt kendt. For naturtype 1150 Kystlaguner og strandsøersynes det eksempelvis ikke helt klart, hvor de mindre kystlaguner forefindes. Det anbefales, at der foretages envejledende registrering i forbindelse med overvågningsprogrammets gennemførelse og at resultaterneformidles til relevante myndigheder.Den marine overvågning iht. Habitatdirektivet fokuserer på Vandrammedirektivets biologiske indikatorer somålegræs, makroalger og bundfauna. Det er dog efter Limfjordsrådets opfattelse nødvendigt også at overvågepresfaktorerne, herunder næringssalt-niveauerne i vandsøjlen/sedimentet, miljøfarlige stoffer i biota ogsediment , fysiske påvirkninger som muslingeskrab etc. Og at denne overvågning er så detaljeret, at der kanredegøres på habitatområdeniveau og ikke kun mere overordnet og generelt for Limfjorden/enkelte Natura2000-områder.Limfjordsrådet efterlyser en plan for overvågning af habitatnaturtyper, ansvarsarter og rødlistearter udenforhabitatområderne. Kommunerne vil i deres planlægning og sagsbehandling blive stillet til ansvar for videnherom.

Kommunerne skal i deres forvaltning og myndighedsbehandling sikre at nye projekter holder sig inden forplanernes rammer. I praksis betyder det, at den enkelte kommune indenfor et opland eller naturområde og påtværs af kommunegrænser løbende skal kunne skabe sig et overblik over udvikling og ændringer ibelastningskilder og sætte disse i forhold til baseline og supplerende indsats.Det vurderes, at dette ikke i dag er en realistisk eller overkommelig opgave for den enkelte kommune. Der børderfor etableres et IT system f.eks. i regi af Miljøportalen, der på tværs af administrative grænser, muliggør dennødvendige løbende sammenstilling af data indenfor oplande og naturområder.

Vi opfordrer desuden til,at Naturdatabasen gøres operationel i forhold til såvel statens som kommunernesbehov. Den foreliggende version gør det meget vanskeligt/ikke muligt at kombinere oplysninger pålokalitetsniveau, hvilket er nødvendigt i forbindelse med en udformning af handle- og indsatsplaner.Generelt opfordres til at data fra overvågningsprogrammet gøres så tilgængelige som muligt. Det vil sige hurtigt,lettilgængelige og hvor relevant i bearbejdet form og på så specifikt geografisk niveau som muligt.Eksempelvis kan fugledata ofte være mangelfulde, svært tilgængelige og uoverskuelige at få overblik over iforhold til et konkret Natura 2000-område eller en konkret lokalitet i et Natura 2000-område.

Vi har i øvrigt følgende kommentarer:VandløbDet understreges at: ”Pålidelige målinger til beregning af stoftransporten er et meget væsentligt element tilbrug ved vandplanlægningen”. Det er glædeligt, at programmet understreger et meget vigtigt princip, somkommunerne forventer bliver opfyldt i det foreliggende program.I teksten står der: ”der er udvalgt et antal repræsentative vandløbsstationer til undersøgelse”. Denoperationelle overvågning har til formål at skaffe konkret viden om konkrete vandområder som baggrund forkonkret handling. Derfor kan repræsentative stationer, der beskriver generelle men ikke stedspecifikke forhold,ikke anvendes i den operationelle overvågning til konkret vurdering men kun som perspektivering.Kampagnemålinger: Hvordan sikres koordinering mellem delområder og hvilke aktører tænkes, at skulleinvolveres.Der skal overvåges ”et så vidt muligt repræsentativt udsnit af danske vandløb og vandløbstyper”. BLST signalererher selv, at overvågningen er utilstrækkelig og ikke dækkende. Uden Overvågningsprogrammets del 3 kanlæseren ikke vurdere vandløbsovervågningens dækning.Der er sket en voldsom reduktion i antallet af vandløbsstationer, hvilket både har konsekvens for nøjagtighedenpå nationale vurderinger men også for beskrivelsen af den lokale vandløbstilstand.Makroinvertebrater som interkalibreret kvalitetselement bedømmes kun vha. sparkeprøve. Hvordan vil mansikre statistisk sikkerhed på bedømmelsen i forhold til krav i Vandrammedirektivet og sammenhængen til DVFImetode.Der refereres til stationer med manglende eller forældet viden og nævnes: ”såfremt de manglende dataindsamles”. Kommunerne antager, at der igangsættes den fornødne overvågning, således at vidensgrundlagetfor lokaliteter med manglende eller forældet viden bliver tilstrækkeligt til at kunne sætte den nødvendigeindsats i gang i næste planperiode.Den operationelle overvågning i 2011-2015 vil ikke være rettet mod at dokumentere effekten af indsats i denførste planperiode blandt andet med den begrundelse, at det tager lang tid, før respons kan ses. Limfjordsrådeter ikke enig i denne vurdering og princippet vil under alle omstændigheder give kommunerne problemer, hvisen dokumentation af effekt først kan skaffes 4 – 6 år efter en indsats.ArtsovervågningVi forudsætter, at der afsættes midler til overvågning af såvel lokaliteter med kendt forekomst af beskyttedearter men også af lokaliteter med potentiel forekomst, idet alle forekomster af beskyttede arter inden ogudenfor Natura 2000 områder ikke er kendte og dokumenterede.StoftransportDer skal gennemføres stoftransportundersøgelser på 163 stationer på landsplan. Hvordan vil man skaffedokumentation for indsats overfor blandt andet kvælstofudvaskningen (eksempelvis vådområdeindsatsen) meddet skitserede og meget ekstensive prøvetagningsnet.

De 113 havbelastningsstationer dækker tilsammen et oplandsareal svarende til 49 % af Danmark. Men det erkun de centrale dele af Jylland, Fyn og Sjælland, der er dækket. Randområder langs kysterne overvåges ikke ogden største del af Limfjordens opland er ikke omfattet af overvågning. I forhold til at foretage en aktiv indsats iLimfjordens opland er det helt afgørende, at der er en tilstrækkelig overvågning af næringsstoftilførslen tilfjorden. Både generelt for hele fjorden men også og ikke mindst til delområder.Der afsættes midler til undersøgelse af 35 mobile søtilløb – og afløb. Der er behov for operationel overvågning ica. 60 søer om året i hvert år i planperioden. Der vil typisk være et til to større tilløb og et afløb til hver sø. Dvs.at der foretages kvalificeret massebalancebestemmelse i størrelsesordenen 15 - 20 søer om året. Hvordan sikresden nødvendige viden om stoftil- og fraførsler til de resterende ca. 40 søer om året?Der måles kun for fosfor i de undersøgte søtilløb. Dvs. at fraførslen af fosfor skal beregnes på baggrund afsøprøver. I søprogrammet er det beskrevet, at der foretages syv prøvetagninger pr. år – seks om sommeren ogen om vinteren. Hvordan vil man sikre en tilstrækkelig opgørelse af fosfortransporten ud af søerne ivinterperioden, hvor den største afstrømning finder sted og variationen i næringsstofkoncentrationen er stor påbaggrund af én prøve?Kvælstof spiller en væsentlig rolle i søers økologi og i mange tilfælde er kvælstof den regulerende faktor forvækst og produktion. Det er derfor meget vigtigt at kende kvælstofbalancen for de operationelle søer. Iovervågningsprogrammet skal der ikke måles for kvælstof. Hvordan sikres det tilstrækkelige kendskab tilkvælstoftil- og fraførslerne uden målinger?

SøerKontrolovervågningen skal danne baggrund og referencegrundlag for den regionale forvaltning.Kontrolovervågningen fokuserer på de hyppigst forekommende og mest udbredte naturtyper. Hvordan vilstaten sikre et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag og referenceramme for de naturtyper, som ikke er omfattet afkontrolovervågningen?”Kontrolovervågningen vil være geografisk stratificeret og de væsentligste danske søtyper herunderbrakvandssøer omfattes.” Dette gælder kun tilstandsovervågningen. Kontrolovervågning af udvikling omfatterkun 18 søer og brakvandssøer er eksempelvis ikke omfattet.Belastning til de kontrolovervågede intensive søer: Der er afsat midler til 19 stoftransportstationer til ”deintensive søer”. Hvis det antages, at der er to større tilløb og et afløb til søerne, rækker disse 19 stationer altsåtil ca. 6 søer. Alternativt skal de 19 stationer spredes ud på flere søer, hvilket vil medføre at stofbelastningen vilblive opgjort på et dårligere grundlag til disse søer. Her gøres der opmærksom på, at sammenhænge mellemstoftransport og udviklingen i denne og søernes tilstand er meget væsentlig i forhold til at vurdere effekt afindsats i oplandet. Og at viden om denne sammenhæng til brug i den øvrige del af sø- og vandløbsprogrammetalene generes af disse ganske få 19 stationer.Operationel overvågning omfatter 7 målinger. Seks i sommerperioden og én om vinteren. For en overordnetbeskrivelse af nuværende tilstand er disse 7 målinger måske tilstrækkelige. Men den operationelle overvågningskal danne baggrund for kommunernes indsats i søoplandet og i søen. Her vil et kendskab til variationer i

tilstand ikke mindst i vinterperioden være nødvendig. Det vil endvidere være nødvendigt at have et solidtkendskab til sedimentforhold i søen (der er kun afsat midler til sedimentundersøgelser i 13 ud af 62 søer omåret), for at kunne vurdere intern belastning. Yderligere vil fiskesammensætningen i søen være helt afgørendefor søens tilstand og den indsats, som skal foretages for at forbedre denne. Der er ikke afsat midler tilfiskeundersøgelser overhovedet.Fytoplankton som et kvalitetselement i Vandrammedirektivet er ikke omfattet af den operationelle overvågning.Kommunerne antager, at BLST ikke vurderer, at kommunerne kan blive stillet til ansvar for at viden om dennevandrammeparameter ikke er sikret. Viden om fytoplanktons forekomst og sammensætning er i øvrigt oftevæsentlig i forvaltningen af søer. Således vil forekomst af blågrønalger være helt afgørende for søensanvendelsesmulighed som badesø. Den manglende overvågning af fytoplankton efterlader kommunerne med etproblem blandt andet i forhold til at kunne vurdere søens anvendelse til rekreative formål.Hvordan vil BLST sikre en overvågning af de større søer, som ikke er omfattet af enten kontrol- eller operationelovervågning ift. naturplanerne?Der overvåges i alt 1800 søer og vandhuller i forhold til beskrivelse af naturtype og tilstand i planperioden. Derfindes i Danmark skønsmæssigt omkring 117.000 søer og vandhuller større end 100 m2. Hvordan vil BLST sikreet tilstrækkeligt vidensbehov for de resterende søer og vandhuller?Beskyttede sønaturtyper inden- og udenfor Natura 2000 områder skal sikres i naturplanerne. Hvordan vil BLSTsikre et tilstrækkelilgt vidensniveau for de naturtyper, som ikke er omfattet af overvågningsprogrammet.En variation i præcisionen på et sommergennemsnit af klorofyl bestemt på baggrund af 6 sommerprøver ermere end 100 %. Hvordan vil BLST sikre at de krav, som kommunerne skal stille til aktiviteter i søernes opland,kan blive gennemført og at en nødvendig kravværdi kan blive overholdt, når usikkerhed på bestemmelsen er såstor som skitseret?

Det marine overvågningsprogramSom tidligere nævnt mener vi, at det er nødvendigt at have en målestation i Hjarbæk Fjord, der kan følgeudviklingen i alle relevante parametre. Ud fra det foreliggende materiale ser det ikke ud til at en sådan erplanlagt. Hjarbæk Fjord er særskilt målsat og Natura 2000 område og det er dermed helt afgørende, at der erbehørig dokumentation for effektevaluering af indsatsen i fjordens opland.Limfjordsrådet har konstateret, at der ligesom tidligere er en randstation ved Hals, der forventeligt skal brugestil beregningen af næringsstoftransporten gennem Limfjorden. Vi undrer os over, at der ikke længere er angiveten tilsvarende ved Thyborøn Kanal til belysning af, hvad der kommer ind fra Nordsøen.Der er jvf. udkast til vandplan konstateret, at der er manglende viden på en række parametre til endeligmålfastsættelse og indsatsbehov. Eksempelvis er der indikationer på, at fosfortilførslen til alle kystvandeneinden for hovedoplandet bør reduceret for at sikre opfyldelsen af miljømålene. Samtidig er det dog konstateret iudkastet til vandplanen, at der er en manglende viden om sedimentpuljen af fosfor. Når man læserovervågningsprogrammet fremgår det imidlertid ikke – som umiddelbart forventet – at dette afklares ogovervåges i det kommende overvågningsprogram. Limfjordsrådet mener, at indsatsbehovet og opfølgningen i dekommende vandplangenerationer skal bero på et tilstrækkeligt datagrundlag, der kan give udgangspunktet foreventuelle modeleringer og at dette bør afspejles i overvågningsprogrammet. Herunder som nævntsedimentkemiundersøgelser, der også kan bidrage til at redegøre for udvekslingen af kvælstof og især fosformellem bunden og vandet lige over.FormidlingDet er i forbindelse med ovenstående meget vigtigt, at resultaterne formidles så tilpas detaljeret, atmyndighederne i sagsbehandlingen kan bruge dem på lokalitetsniveau.Placering af prøvetagning/transekterHabitatområde 15 Nibe- Gjøl Bredning omfatter også Halkær Bredning, der må karakteriseres som naturtype1160 (Større lavvandede bugter og vige). Halkær Bredning er et mindre afgrænset vandområde med megetbegrænset vandudskiftning med den resterende del af Nibe Gjøl Bredning. Oplandet til Halkær Bredning er tilgengæld meget stort i forhold til Bredningen og med det største dyretryk overhovedet i oplandet til Limfjorden.Det er nødvendigt, at der i tilrettelæggelsen af prøvetagning tages hensyn til sådanne forhold og at alle de mereeller mindre aflukkede vandområder overvåges nøje, især hvis de oven i købet udgør en del af et Natura 2000område.Limfjorden som V1 område er klassificeret som et af de marine områder, hvor datagrundlaget er bedst. Dette ermåske rigtigt i forhold til en vurdering af generelle forhold i Limfjorden. Der er imidlertid meget stor variationimellem de enkelte dele af Limfjorden, hvor de lukkede vandområder som eksempelvis Lovns Bredning kræveret særskilt datagrundlag og overvågningsprogram for en målrettet indsats for at forbedre tilstanden.Hvorfor er strategien for sø og marin overvågning forskellig? I søovervågningen omfatter kontrolovervågning iforhold til udvikling overvågning hvert år og den operationelle overvågning foretages en gang i planperioden. Iden marine overvågning gennemføres kontrolovervågningen en gang i planperioden, mens de operationelleovervågning skal foretages hvert år.

På figur 8.1 kan man se, at der er fire stationer i Limfjorden, hvilket er helt utilstrækkeligt til at beskrive denvariation der er i Limfjorden.Ålegræs er en afgørende kvalitetsparameter, som i væsentlig grad fastlægger målsætningsniveau og -opfyldelse.Dybdegrænsen for ålegræs vil være meget variabel langs Limfjordens kyster og derfor er det nødvendigt med ethelt anderledes udbygget netværk af stationer/transekter i Limfjorden end det skitserede. I takt med at deøvrige kvalitetselementer bliver interkallibrerede og implementeret i vandplanen vil der desuden opstå et behovfor detaljeret undersøgelse af disse elementer.Udviklingen i forekomst af muslinger er et centralt element ikke mindst i Limfjorden. Hvordan vil BLST sikre entilstrækkelig overvågning af forekomst og udvikling i muslingeforekomsten i hele Limfjorden. Dels i forhold til atvurdere den generelle tilstand i fjorden men også for at have et tilstrækkeligt datagrundlag til en kvalificeretsagsbehandling overfor muslingefiskeri/ -skrab.Limfjordsrådet og limfjordskommunerne vil have interesse i at blive inddraget i arbejdet omkring udvikling oganvendelse af modeller i Limfjorden.Miljøfremmede stofferLimfjorden som et stort og lukket vandområde vil i marin sammenhæng have særligt behov for viden ommiljøfremmede stoffer, da vandet i fjorden kun langsomt udskiftes og en eventuel udledning af miljøfremmedestoffer kan dermed have relativ stor effekt.

Arter og naturtyperGenerelt:Største udfordring i fht. anvendeligheden af overvågningsprogrammet er :1. at sikre tilstrækkelig detaljerede data, som kan anvendes til konkret at foretage konsekvensvurderinger afplaner og projekter, jf. Habitatdirektivets artikel 6.3, samt2. at sikre at overvågningen er så geografisk specifik og målrettet, at den kan anvendes som effektovervågningaf den igangværende og kommende forvaltningsindsats i Natura 2000-områderne, jf. Miljømålsloven.Limfjordsrådet foreslår derfor en række ændringer til programmet, som har til formål at målrette indsatsen såovervågningen bliver mere anvendelig for kommunerne.Naturtyper:1. Kontrovervågning:Det overordnede formål med kontrolovervågningen er ifølge overvågningsprogrammet at følge tilstanden afnaturtyperne på nationalt og biogeografisk niveau. Dette formål skal naturligvis bibeholdes, men det foreslås, atovervågningsstationerne, i det omfang det ikke allerede er sket, udlægges strategisk, så de dels opfylder den

overordnede målsætning med kontrolovervågningen, samtidigt med at de på de udvalgte stationer kan bidragemed vigtig effektovervågning af igangværende og kommende forvaltningstiltag i Natura 2000-områderne.Det foreslås derfor, at der indskrives i programmet, at overvågningsstationerne i det omfang det ikke forhindrerkontrolovervågningens overordnede formål 1) udlægges på lokaliteter, hvor stat og kommuner forventer/harplanlagt, at der skal ske større forvaltningstiltag inden for de kommende år (fx indenfor første/andenplanperiode), samt 2) udlægges i samråd med de berørte kommuner. Kommunale Natura 2000-medarbejdere vilofte have meget detaljeret kendskab til den enkelte kommunes Natura 2000-områder, og vil dermed kunnebidrage med vigtig viden om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at udlægge overvågningsstationerne.En yderligere fordel ved at udnytte kontrolovervågning i effektovervågningen på konkrete lokaliteter er, atmetodikken og detaljeringsgraden er væsentligt højere, end det der er lagt op til i den operationelle overvågning(kortlægningen). Data vil dermed være af så høj detaljeringsgrad, at de i praksis kan bruges som effektevalueringaf konkrete forvaltningstiltag, hvilket ofte vil være tvivlsomt med de data der fremkommer fra den operationelleovervågnings meget ekstensive karakter.

2. Den operationelle overvågning:Det overordnede formål med den operationelle overvågning er, at sikre områdespecifikke data til brug forplanlægning og forvaltning af de enkelte Natura 2000-områder.Det er Limfjordsrådets vurdering, at den operationelle overvågning af naturtyperne er utilstrækkelig somredskab og datagrundlag til at vurdere effekterne af konkrete forvaltningstiltag og til at foretagekonsekvensvurderinger af planer og projekter (jf. hab.dir. art. 6.3). Dette skyldes primært, at den kortlægningsom udgør den operationelle overvågning er for ekstensiv og grovmasket, idet 1) der blot udlægges 1 prøvefeltpr. kortlagt areal, 2) arealerne ofte er flere ha store, samt 3) at kortlægningen blot skal foretages hvert 6. år.Det fremgår at overvågningen reduceres mht. antal prøvefelter og antal registreringer. Det anses somproblematisk, da kommunerne allerede i dag ikke har tilstrækkelig viden (naturdata) til at kunne løse deresmyndighedsopgaver vedr. Natura 2000-områder. Der er således et behov for forbedret dokumentation inaturovervågningen, hvilket umiddelbart ikke modsvares af et reduceret antal registreringer.På baggrund af ovenstående foreslår Limfjordsrådet følgende programændringer:1. at kontrolovervågningen inddrages mere direkte/strategisk i effektovervågningen, jf. kommentarerneovenfor.2. at kortlægningsmetodikken udvikles, så den bliver mere finmasket ved især at kortlægge mindre delområder,samt eventuelt at udlægge mere end et dokumentationsfelt pr. kortlagt areal.3. at kommunerne inddrages i forbindelse med den mere intensive kortlægning, der lægges op til på udvalgtelokaliteter i programperiodens sidste halvdel (jf. 9.4.6, side 162). Dette skal især sikre, at kommunerneslokalkendskab samt kommunernes viden om nuværende forvaltningstiltag og planer for fremtidigeforvaltningstiltag inddrages i forbindelse med udvælgelse af hvilke arealer, der bør kortlægges mere intensivt.Derved sikres, at kortlægningen/effektovervågningen bliver målrettet de mest relevante områder.

Arter:Mosser og laver er ikke med i overvågningen og tilstandsvurderingen. Mosser er en vigtig karakter- og indikator-art i mange af kær-typerne, ligesom laver er vigtige i heder og klitheder. Mosser og laver reagerer som de førstepå øget eutrofiering. I øvrige skandinaviske lande prioriteres overvågning af mosser og laver, hvilket også børprioriteres i den danske overvågning.Bilag II, IV og V-arter:Ifølge Habitetdirektivets art. 12 skal der tages vidtrækkende hensyn til bilag IV-arter i hele landet. Der er i dagkun meget sporadisk kendskab til udbredelsen af mange af bilag IV-arterne i hovedparten af Danmark.Habitat-naturtyper og ansvarsarter (bilag II, IV og V) uden for Natura 2000-områder hverken kortlægges ellerovervåges tilstrækkeligt til at kommunerne kan varetage deres myndighedsopgaver.Der foreslås derfor generelt, at flere ressourcer afsættes til kortlægning af bilag II, IV og V-arter indenfor menisær også udenfor Natura 2000-områderne.Padder:På den baggrund foreslår Limfjordsrådet, at der foretages en langt mere omfattende kortlægning af særligtpadderne, idet flere af disse er vidt udbredte og relativt lette at kortlægge. Det er i langt de fleste tilfældepadder (og flagermus), der mangler viden om i forbindelse med en lang række myndighedsbehandlinger.Flagermus:Kortlægningen af flagermus i 10x10 km grids er for upræcis til at kunne anvendes i de fleste typer afmyndighedsbehandling. Derfor foreslås, at data om konkrete lokaliteter for arternes forekomst offentliggøres pålettilgængelig form.Invasive arter og disses effekt på naturtyper og hjemmehørende arter bør i højere grad indgå som et element iovervågningen.