Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 651, EPU Alm.del Bilag 280
Offentligt
Klima på kreditEn kritisk gennemgang af Danmarks brug afCDM-mekanismenEnergistyrelsen:Danske CDM-projekter sparer klimaet for18,5 mio. tons
Energistyrelsen:Danske klimaprojekter skaber både CO2-reduktion og bæredygtig udvikling
Energistyrelsen:FN-proces sikrer, at klimakreditter udløserreelle CO2-reduktioner
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling - Maj 2011
Klima på kredit- En kritisk gennemgang af Danmarks brug af CDM-mekanismen
Rapporten er udarbejdet for 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udviklingaf konsulent Morten Andersenmed bistand af en redaktionsgruppe bestående af:John Nordbo og Hanne Jersild, WWF VerdensnaturfondenSøren Dyck-Madsen, Det Økologiske RådTarjei Haaland, GreenpeaceTroels Dam Christensen, 92-gruppenMaj 2011
Forklaring til citater på forsiden:Citaterne er fra Energistyrelsens nyhedsbrev om de danske CDM- og JI-aktiviteter. Deillustrerer nogle af de misforståelser og problemer, der er omkring CDM-aktiviteterne.For det første sparer CDM-projekterne ikke klimaet for CO2, for hvis ikke reduktionernevar sket gennem CDM-projekterne, var Danmark forpligtet til i stedet at opnåreduktionerne i Danmark. Dernæst tyder meget på – som denne rapport viser – at enrække af de dansk-støttede projekter sandsynligvis også var blevet gennemført helt ellerdelvist uden dansk støtte, og dermed ikke er additionelle. Sammenholdt med atreduktionerne ellers skulle ske i Danmark, leder CDM-projekter dermed til et øgetdrivhusgasudslip.Ligeledes giver rapporten adskillige eksempler på, at CDM-projekterne ikke levererbæredygtig udvikling, som ellers er et krav ifølge mekanismens egne retningslinjer. Og kunen meget lille andel af CDM-projekter foregår i dag i de fattigste udviklingslande.Det er samtidigt langt fra sikkert, at FN-processen vil løse disse problemer med CDM-mekanismen. En del rigere udviklingslande modtager nemlig i dag store penge gennemmekanismen, og de rige lande slipper ved brug af mekanismen for at betale en højere prisfor at gøre noget ved deres hjemlige udslip. Derfor taler mange lande for bevarelsen afCDM-systemet.
1
Indholdsfortegnelse1. Sammenfatning og konklusion .......................................................................................................... 42. Baggrund for rapporten .................................................................................................................... 92.1 Læsevejledning ........................................................................................................................ 93. Beskrivelse af CDM-systemet .......................................................................................................... 113.1 Hvad er CDM?............................................................................................................................ 113.2 Beregning af et projekts additionalitet ..................................................................................... 133.3 CDM-projekternes bæredygtighed ........................................................................................... 153.4 Status for internationale CDM-projekter .................................................................................. 164. Den danske satsning på kreditkøb .................................................................................................. 174.1 Igangsætning af JI- og CDM-programmerne ............................................................................. 174.2 Allokeringsplanen – massiv satsning på kreditter ..................................................................... 174.3 Efter 2009 - fortsat satsning på kreditter .................................................................................. 194.4 Udgift til køb af kreditter og kreditfonde .................................................................................. 214.5 Den danske CDM-portefølge ..................................................................................................... 224.6. Valg af projekter ....................................................................................................................... 245. Udvalgte danske projekter .............................................................................................................. 265.1 Vandkraft ................................................................................................................................... 265.1.1 De miljømæssige konsekvenser: ........................................................................................ 285.1.2 De sociale konsekvenser .................................................................................................... 305.1.3 Yunnan Baoshan, Kina ........................................................................................................ 305.1.4 Tana Hydro Power Station, Kenya ...................................................................................... 335.1.5 La Esperanza Hydroelectric Project, Honduras .................................................................. 335.2 Metangas ................................................................................................................................... 355.2.1 RSPO certificering ............................................................................................................... 365.2.2 Manglende additionalitet i de danske metangasprojekter ................................................ 395.3 Lossepladsgasser ....................................................................................................................... 415.3.1 Olavarría Landfill Gas Recovery Project ............................................................................. 425.3.2 Salta Landfill Gas Capture Project ...................................................................................... 425.3.3 Flaring – billigt, men ødelæggende for klimaet.................................................................. 435.4 Vindkraft .................................................................................................................................... 455.4.1 Det kinesiske boom i vindprojekter.................................................................................... 455.4.2 De kinesiske vindprojekters manglende additionalitet ...................................................... 465.4.3 De teknologiske barrierer ................................................................................................... 472
5.4.4 De økonomiske barrierer.................................................................................................... 485.5 HFC-23 ....................................................................................................................................... 515.5.1 Perverse incitamenter ........................................................................................................ 515.5.2 Manglende bæredygtighed ................................................................................................ 525.5.3 Omsider stop for dansk støtte til HFC-23 projekter – men først fra maj 2013 .................. 535.6 Brick Kilns – et CDM-projekt som er bæredygtigt på flere niveauer......................................... 556 Litteraturliste .................................................................................................................................... 56Bilag 1 – Annex-1 lande: ...................................................................................................................... 60
3
1. Sammenfatning og konklusionDen danske regering har i mange år fremhævet Danmark som foregangsland på klimaområdet, mensom denne rapport viser, har regeringen ved omfattende brug af bl.a. CDM-systemet veget udenom i tilstrækkelig grad at reducere det hjemlige drivhusgasudslip. Samtidig er de klimamæssigefordele ved mange af de dansk-støttede CDM-projekter i ulandene yderst tvivlsomme, og flere afprojekterne har - som nærværende rapport viser - direkte negative klima-, miljø- og socialekonsekvenser. Der har hidtil ikke været megen fokus på de negative konsekvenser af Danmarksstore brug af CDM-systemet. Denne rapport belyser derfor bagsiden af den danske regeringsstrategi med at nedbringe det danske drivhusgasudslip gennem CDM-projekter i udviklingslandene.
Regeringen har satset massivt på projekter i udlandet frem for en klima-indsats hjemmeCDM-systemet, der blev indført med Kyoto-protokollen, giver de rige lande mulighed for at leve optil deres klimaforpligtelser ved at finansiere reduktioner af drivhusgasser i ulandene i stedet for atreducere drivhusgasudslippet i deres eget land. CDM-mekanismen var oprindeligt tænkt som etsupplementtil den nationale reduktionsindsats, og ikke som en erstatning af en stor del af denne.Men det er imidlertid lige præcis, hvad der er sket i Danmark; systemet er blevet udnyttet til atundlade at implementere afgørende klimatiltag hjemme. Som rapporten viser, ligger Klima- ogEnergiministeriet på en 13. plads over globale aktører, der har investeret i flest CDM-projekter. Ogregeringen har i perioden frem til og med 2010 bevilget 1,6 mia. kr. til projektudvikling og indkøb afkreditter fra klimaprojekter i Østeuropa (JI-projekter) og udviklingslande (CDM-projekter).Dette følger af den danske regerings kraftige prioritering af at købe sig til reduktioner i udlandetgennem de såkaldt fleksible mekanismer, hvoraf CDM er den vigtigste. I den danske allokeringsplanfra 2007, der omhandler, hvordan Danmark skal leve op til sine klimaforpligtelser under Kyoto-protokollen, var der åbnet op for, at helt op til 68 % af indsatsen kunne ske ved brug af de fleksiblemekanismer. Og efter forskellige justeringer er der i dag fortsat planer for, at drivhusgasreduktionerudenfor Danmark kan udgøre over 60 % af den danske indsats. Dette på trods af den oprindeligeFN-beslutning om, at de fleksible mekanismer herunder CDM kun skal væresupplerendei forhold tilden hjemlige indsats, og at de ifølge EU Kommissionens meget lempelige definition højst må udgøre50 % af et lands nedbringelse af drivhusgasudslippet under Kyoto-protokollen.
4
CDM-satsningen underminerer det danske bidrag til at opfylde de globale klimamål-sætninger – og forhindrer den nødvendige omstilling af det danske energisystem.Ifølge FN’s videnskabelige klimapanel, IPCC, er det nødvendigt, at de rige lande reducerer deres CO2udslip med 25-40 % i 2020 ift. 1990, hvis vi skal have en 50 procents sandsynlighed for at holde denglobale temperaturstigning under 2 grader i forhold til præ-industrielt niveau. Samtidigt ervurderingen, at udviklingslandene skal reducere deres udslip med 15-30 pct. i forhold til den ellersforventede stigning i drivhusudslippet (businessas usual).Der er således brug for, at alle lande yderen indsats, hvis det skal lykkes at undgå de allerværste klimaændringer. Det er derfor dybtproblematisk, at den danske regering i så høj grad har valgt at reducere det danske udslip ved atinvestere i CDM-projekter i ulande i stedet for at reducere udslippet på hjemmebanen.Umiddelbart kunne man synes, at det ikke gør en forskel, om man reducerer et ton CO2 i Danmarkeller et andet sted i verden. Men ud over udfordringen med at nå den nødvendige samlede globalereduktion, er problemet – som kapitel 5 viser – at mange af de danske projekter ikke lever op tilkravet om additionalitet. Hvis et projekt ikke er additionelt betyder det, at projektet sandsynligvisogså var blevet gennemført uden den danske støtte, og at de dansk-støttede projekter derfor reeltikke fører til de nødvendige ekstra (additionelle) drivhusgasreduktioner. Da projekterne samtidigttæller med som reduktioner i det danske regnskab, og dermed tillader et tilsvarende øget udslip iDanmark, betyder den manglende additionalitet et øget, ikke medregnet udslip af drivhusgasser (sefigur 3 på side 14). Med den store satsning på CDM-projekterne lever Danmark således ikke reelt optil sine internationale klima-forpligtelser.Samtidigt betyder satsningen på opkøb af CDM-kreditter i udlandet markant mindre investeringer iden nødvendige hjemlige klima- og energi-omstilling og teknologiudvikling, til skade for voresfremtidige konkurrenceevne, erhvervsudvikling og forsyningssikkerhed.
Derfor bør Danmark stoppe brugen af CDM-projekterNærværende rapport retter således en stærk kritik mod den danske regerings brug af CDM-projekter til at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. Der er i stedet brug for en langtstærkere klimaindsats hjemme, hvis Danmark skal yde sit retfærdige og nødvendige bidrag til at løseklimaproblemet, samt sikre den nødvendige klima-omstilling i Danmark.
5
Gennemgang af en række dansk-støttede projekter viser kritiske problemerVed gennemgang af en række danske CDM-projekter, dokumentere denne rapport ovenståendepåstande. I alt er 43 ud af 94 dansk-støttede projekter blevet analyseret, og selv om dette ikkerepræsenterer alle projekttyper, er det dog så væsentlig en del af de dansk-støttede projekter, atdet giver en vægtig baggrund for rapportens konklusioner.Rapporten redegør for de negative konsekvenser af udvalgte eksempler på fem typer af danskeCDM-projekter; vandkraftprojekter; metangasprojekter; opsamling af gas fra lossepladser (landfill);vindprojekter samt HFC-23 projekter. Ved gennemgang af disse projekter nås følgendekonklusioner:•Vandkraftprojekter.Den danske involvering i vandkraftværker i forbindelse med opkøb afCDM-kreditter har ikke taget tilstrækkelige hensyn til de negative klima-, miljø- og socialeeffekter af projekterne. Flere af projekterne lever ikke op til de nødvendige internationalekriterier (WorldCommission on Dams)og dermed den gældende EU-lovgivning. Blandtandet har et vandkraftprojekt i Kina haft negative sociale konsekvenser, idet det harmedført tvangsforflytning af lokale beboere, som kun har fået ringe økonomiskkompensation, og inddragelsen af lokalbefolkningen i forbindelse med projektet hargenerelt været utilstrækkelig. For flere af projekterne er den forøgede drivhusgas-produktion i forbindelse med dæmningsreservoirerne ikke medregnet, og projekternemedfører dermed en mindre reduktion end indregnet i det danske drivhusgas-regnskab.Dertil kommer, at der for flere af projekterne kan stilles alvorlige spørgsmålstegn ved deresadditionalitet, og at projekterne dermed også ville være blevet gennemført uden CDM-støtten. Danmarks involvering i større internationale vandkraftprojekter gennem CDM-mekanismen, ser således ud til at have haft væsentlige negative klima- og miljø-mæssigesamt sociale konsekvenser.
•
Metangasprojekter.En stor del af de dansk-støttede metangasprojekter er oliepalme-projekter i Sydøstasien. Som rapporten viser, er over halvdelen af disse projekter ikkebæredygtigheds-certificeret efter RSPO-kriterierne, på trods af at dette ifølgeEnergistyrelsen er et kriterium for dansk støtte. Der er dermed ikke tilstrækkelig garanti for,at de danskstøttede CDM-projekter ikke medfører store drivhusgas-udledninger gennemafskovning og afbrænding af tørveområder, udryddelse af truede dyre- og plantearter, samttvangsfjernelser af mennesker. For de projekter der er RSPO-certificerede og for flere andredansk-støttede projekter, kræver certifikationskravene samt lokal lovgivning, at den lokalepartner selv indfører den fornødne teknologi, som opsamler drivhusgassen. Flere af de6
dansk-støttede metangasprojekter er dermed ikke additionelle, men skulle være gennem-ført også uden CDM-støtte, og resulterer derfor i øget drivhus-gasudslip i forhold til, hvisreduktionerne var sket i Danmark i stedet.
•
Opsamling af metangas fra lossepladser.Danmark støtter flere projekter, der har til formålat opsamle den metangas, som opstår i forbindelse med nedbrydningen af den organiskedel af affaldet på lossepladser. Imidlertid tyder meget på, at flere af disse projekter ogsåville være blevet gennemført uden dansk støtte, hvorfor de ikke kan betegnes somadditionelle. Yderligere kan man kritisere, at Danmark i flere tilfælde ikke sikrer, at denopsamlede metangas anvendes til produktion af el og varme, men i stedet for blot brændesaf. Således skader de dansk-støttede lossepladsprojekter klimaet på to områder. Dels køberDanmark sig ret til at undlade at reducere drivhusgasudslippet i Danmark gennemprojekter, som sandsynligvis også ville være gennemført uden CDM-støtte. Og dels undladerman i visse tilfælde at anvende den opsamlede metangas fra lossepladserne til produktionaf el og varme og dermed gøre klimaeffekten af projekterne større. Dertil skal lægges, atlossepladsprojekterne er relativt billige og lavteknologiske, og derfor burde forbeholdes tilulandenes egne reduktionstiltag.
•
Vindprojekter.Danmark støtter flere vindkraftprojekter ikke mindst i Kina. Men eftersomKina har meget ambitiøse mål for vindkraftudbygningen, ville projekterne med storsandsynlighed også være blevet gennemført uden dansk støtte. Ikke mindst da meget tyderpå, at de kinesiske myndigheder har manipuleret med prisen på strøm for at sikre sig CDM-støtte. Således er additionaliteten af de dansk-støttede vindkraftsprojekter stærkt tvivlsom,og de leder dermed igen til større drivhusgasudslip, end hvis Danmark havde foretagetreduktionerne hjemme. Både Kina og Danmark har dog nydt godt af ordningen, da Kina hartjent flere millioner kr. på at sælge CO2-kreditter til Danmark, og Danmark har sluppet forat reducere sit hjemlige CO2 udslip tilsvarende. Men den store taber er klimaet.
•
HFC-23 projekter.HFC-23 er en meget kraftig drivhusgas, der dannes som et biprodukt vedproduktionen af kølemidlet HCFC-22. Den danske regering og fire danske virksomheder harover en årrække investeret 15 mio. USD (små 90 mio. kr.) i kreditter fra to HFC-23 projekteri Kina, selv om det længe har været kendt, at der er alvorlige klimamæssige konsekvenserforbundet med HFC-23 projekterne. Meget tyder på, at den store indtjening på HFC-23projekterne fører til øget produktion af HCFC-22, der i sig selv også er en kraftig drivhusgas,7
og hvis udslip på sigt risikerer at føre til en endnu større drivhusgaseffekt end dendestruktion af HFC-23, som er grundlaget for projekterne. På den måde er den danskestøtte med til at fastholde og udvide en produktion, der fører til øget drivhusgasudslip, ogsom den kinesiske stat i stedet selv burde udfase. På grund af disse kritiske problemer vedHFC-23 projekterne besluttede EU i 2011, at virksomhederne i EU’s kvotesystem ikkelængere må benytte nye CDM-kreditter fra HFC-23 projekter efter maj 2013. Den danskeregering har været meget langsom til at reagere på de kritiske røster omkring HFC-23projekterne, men har nu omsider valgt at foreslå, at også EU-landene selv skal ophøre medat bruge HFC-23 kreditter. Den danske regering har dog samtidigt ikke ville trække sig ud afde igangværende projekter inden maj 2013.
KonklusionGennemgangen af en lang række dansk-støttede CDM-projekter viser, at projekterne i mangetilfælde ikke ser ud til at skabe de nye og additionelle drivhusgasreduktioner i udviklingslandene,som de skulle. Det betyder, at de danske CDM-projekter resulterer i øget drivhusgasudslip i forholdtil, hvis reduktionerne var sket i Danmark, og at Danmark dermed reelt ikke lever op til sineinternationale klima-forpligtelser og -mål. Derudover ser det ud til, at de dansk- støttede projekter iflere tilfælde heller ikke bidrager til en bæredygtig udvikling i modtagerlandet, som de skal ifølgeFN-retningslinjerne, men tværtimod i en række tilfælde resulterer i miljømæssige og socialeproblemer.Det er således yderst problematisk, at Danmark har valgt at satse så kraftigt på at nå sine klima-forpligtelser gennem CDM-projekter i udviklingslande.Danmark bør derfor stoppe brugen af CDM-systemet til at nå sine klima-mål og i stedet gennemføreen langt stærkere klimaindsats hjemme, der både sikrer, at Danmark reelt yder den nødvendigeindsats for at løse det globale klimaproblem, og gennemfører den nødvendige omstilling i Danmark.Danmark bør samtidigt i langt større omfang støtte den nødvendige klimaindsats i udviklings-landene. Men denne støtte bør gives som ny og additionel klimabistand og ikke via CDM-mekanismen.
8
2. Baggrund for rapportenKlimaforandringerne er reelle, og jo længere tid vi venter med at handle, desto dyrere bliver det.Ser man på de aktuelle klimaforhandlinger, har landene dog travlt med at pege på andre end demselv, når det kommer til, hvem der skal betale for gildet. Generelt vil landene betale så lidt sommuligt for at opfylde deres klimaforpligtelser. Dette tankesæt har medført, at mange ilande hargjort større og større brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer – kvotehandel, JointImplementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) – for at nå deres klimamål.Køb af kreditter gennem de fleksible mekanismer er nemlig ofte billigere end at nedbringeudledningen af drivhusgasser gennem hjemlige tiltag. Samtidigt er der rejst væsentlig kritik af dennepraksis, da meget tyder på, at man ikke når den ønskede klimaeffekt ved de fleksible mekanismer,at de resulterer i en række andre negative sideeffekter, og at de forhindrer den nødvendigeomstilling i de rige lande.FN’s videnskablige klimapanel IPCC har påvist, at det er nødvendigt med kraftige reduktioner i detglobale udslip af drivhusgasser, hvis verden skal undgå farlige klimaændringer - og at det betyderdybe reduktioner i de rige landeshjemligeudslip. Alligevel har Danmark sammen med mange andrerige lande, gjort stor brug af CDM-projekter for at nå en stor del af deres reduktionsmål underKyoto-protokollen via drivhusgasreducerende projekter udenfor Danmark.Dette er valgt i stedet for at gøre indsatsen i form af hjemlige reduktioner, hvor Danmark kunneopnå de samme mål med relativt simple, målrettede tiltag, som påvist i en lang række scenarier ogalternative energiplaner.På trods af den danske regerings store satsning på de fleksible mekanismer, har der aldrig været enstørre uvildig undersøgelse af den danske CDM-portefølje. Denne rapport forsøger at råde bod pådenne situation ved at give et overblik over hvilke typer af CDM-projekter, Danmark har valgt atinvestere i, og de problemer der er i den forbindelse.Rapporten indeholder en analyse af følgende projekttyper i den danske CDM-portefølje:Vandkraftproduktion,metan-destruktion,opsamlingafgasfralossepladser(”landfill”),
vindkraftproduktion, HFC-23-destruktion samt et energieffektiviseringsprojekt.
2.1 LæsevejledningInden de enkelte projekteksempler gennemgås i kapitel 5, er der i kapitel 2 kort beskrevet 92-gruppens bevæggrunde for at udarbejde rapporten. I kapitel 3 beskrives CDM-systemet: Den9
oprindelige hensigt med dette system; hvilke kriterier CDM-projekterne skal leve op til for at blivegodkendt; problemer med den uafhængige tredjepart, der skal godkende projekterne; hvorledesprojekternes additionalitet beregnes mv. Kapitel 4 gennemgår Danmarks store satsning på CDM-kreditter for at indfri reduktionsforpligtelserne; hvad køb af CDM-kreditter årligt koster de danskeskatteborgere; samt den danske projektportefølje. Endelig redegør dette kapitel også forudvælgelseskriterierne i forbindelse med hvilke projekter, rapporten fokuserer på.
10
3. Beskrivelse af CDM-systemet3.1 Hvad er CDM?CDM står forClean Development Mechanismog er enaf Kyoto-protokollens tre fleksible mekanismer. Detfleksible består i, at Annex-1 landene kan leve op tilderes reduktionsforpligtelser gennem tiltag, både ideres eget land og i andre lande. Det er ud fra denpræmis, at det er underordnet, om 1 tons sparet CO2ekommer fra Nordeuropa, Sydøstasien eller et helttredjested.DenforurenendepåvirkningpåCO2 er den kemiske betegnelse forkuldioxid, som er en drivhusgas.CO2e bruges som en betegnelse for alledrivhusgasserne. I og med at de for-skellige drivhusgasser (fx metangas oglattergas) ikke er lige kraftige omregnesderes drivhuseffekt til CO2e, så det ermuligt at sammenligne, hvor meget derbliver udledt.1
Boks 1: Forskellen på CO2 og CO2e
atmosfæren er den samme. Dermed kan ilandene leveop til dele af deres forpligtelser ved at finansiere
reduktioner af drivhusgasser i ulandene, frem for at gøre det i deres eget land. Det er en betingelse,at CDM projekterne samtidigt støtter bæredygtig udvikling i værtslandene. Reduktioner gennemCDM er blevet en vigtig del af ilandenes vej mod at opfylde deres forpligtelser under Kyoto-protokollen, herunder for Danmark, der ifølge Kyoto-protokollen skal reducere sit udslip med 21 % iperioden 2008-2012 i forhold til 1990 niveau.CDM-projekternes stadig stigende andel af ilandenes reduktionsforpligtelser går direkte imod CDM-mekanismens oprindelige intention. Da man opfandt CDM-mekanismen, blev det nemlig bestemt,at brugen af CDM-projekter skulle være etsupplementtil de nationale reduktionstiltag. Det varsåledes meningen, at ilandenes hjemlige tiltag skulle udgøre den signifikant største andel aflandenes reduktionsforpligtelser.2Processen for godkendelse af et CDM-projekt er illustreret i figur 1. Her fremgår det, at der førstudarbejdes et Projekt Design Dokument (PDD), som er en beskrivelse af CDM-projektet. Heriangives det, hvilke reduktioner af drivhusgasser projektet vil skabe, samt hvilke barrierer projekteter stødt på, som gør, at projektet har behov for CDM-støtte.I forbindelse med dette skal projektet godkendes af værtslandet, der samtidig afgør om projektethar en tilpas høj standard, når det drejer sig om social og miljømæssig bæredygtighed.
12
Annex-1 landene inkluderer de fleste europæiske lande, USA, Canada og Australien. Se bilag 1 for mere info.Rulebook.org – http://cdmrulebook.org/806
11
Efterfølgende skal CDM-projekterne godkendes af en uafhængig tredjepart, også kaldet DesiprojekterneuafhængigDesignatedOperational Entity (DOE). De skal godkende projekterne og deres drivhusgasreduktionerne ud fra.reduktionernefølgende betingelser:a. Projektet indgås frivilligt af alle parter involveret i projektetallb. Der skal være tale om reelle, målbare reduktioner i udledningerne og projektet skalindebære langsigtede fordele i forhold til klimaforandringernec. Projekter skal følge reglerne i en metode godkent af CDM Executive Boardd. Reduktionerne skal være additionelle i den forstand, at tilsvarende reduktioner aftilsvarendeudledninger ikke vil forekomme uden det pågældende projekt3Selvom DOE’erne skal fungere som en uafhængig tredjepart, har historien vist, at flere DOE’er ikkeOE’ernehar levet op til deres uafhængige status, men i stedet har undladt information eller fordrejetinformationsandheden. Blandt andet har nogle DOE’er forsøgt at manipulere med fakta, så de kunne fågodkendt projekter, som efterfølgende er blevet vurderet til ikke at leve op til additionalitetskravet.På lidt over et år var der således tre DOE’er, der blev suspenderet af CDM Executive Board, og enfjerde blev delvis suspenderet. Blandt de suspenderede var det tyske konsulentfirma TÜV SÜD, somhar godkendt flere af de danske projekter.4
Figur 1 – Oversigt over CDM-processenAktivitetPDD - Projekt DesignDokumentNational godkendelse
Ansvarlig myndighedProjekt udviklerDNA - Designated NationalAuthorityDOE - DesignatedOperational EntityCDM Executive BoardDOE - DesinatedOperational EntityCDM Executive Board
Validering
Registrering
Verifikation
Certificering - Udstedelse afCER-kreditterkreditter
34
Kyoto-protokollen, art. 12 § 5Reuters 25.marts 2010 - http://uk.reuters.com/article/idUKTRE62P5E420100326http://uk.reuters.com/article/idUKTRE62P5E4201
12
Den øverste myndighed i CDM-systemet er CDM Executive Board, der gennemgår alle de CDM-projekter, som er blevet valideret af DOE’erne. Her vurderes det, om projektet lever op til kravetom additionalitet og bæredygtighed (jf. afsnit 3.2 + 3.3). Er det tilfældet godkendes projektet ogdermed er alt klar til, at ilandene kan købe CER-kreditter (Certified Emission Reduction) fraprojekterne. CER-kreditterne er den enhed, der handles med mellem værtslandet og de rige lande(Annex-1 lande), hvor 1 ton reduceret CO2e udløser 1 CER-kredit, som kan overføres til Annex-1landets hjemlige CO2-regnskab.
3.2 Beregning af et projekts additionalitetDet lyder umiddelbart logisk, at det for klimaet er underordnet om reduktionen af drivhusgassersker i ilande eller ulande. Men skal der være tale om reelle reduktioner, er det nødvendigt, at deprojekter, som Danmark og andre Annex-1 lande støtter i ulandene, også er additionelle, dvs.leverer ekstra reduktioner i forhold til, hvad der ellers var sket. Kravet om additionalitet henvisersåledes til, at den drivhusgasreduktion, som et CDM-projekt medfører, ikke ville have forekommet,hvis ikke det var for støtten fra CDM-mekanismen. Med andre ord skal reduktionerne være størreend projektlandets business-as-usual scenarie, jf. figur 2.
Figur 2: Additionalitet350003000025000Årlige CO2e20000udledning1500010000500000510År1521Udledninger med CDMstøtteUdledninger udenCDM støtte2(business-as-usual)
Hvis projektet ikke medfører yderligere reduktioner, eller reduktionerne var blevet lavet uansetCDM-projektets eksistens eller ej, kan et projektikkedefineres som additionelt, og projektet erderfor ikke berettiget til CDM-støtte. Det betyder, at hvis værtslandet i forvejen havde planlagt atgennemføre projektet, og efterfølgende søger om CDM-støtte, vil projektet ifølge reglerne bliveafvist.
13
Da 1 ton CO2e reduceret i et uland via CER-kreditterne medfører, at et iland må udlede et ekstraton CO2e, er kravet om additionalitet yderst vigtigt. For hvert ton CO2e, derikkeer additionelt,udledes der etekstraton CO2e direkte ud i atmosfæren, jf. figur 3.
Figur 3: Når additionaliteten ikke er til stedeUdledning før reduktion
Ved hjemlig reduktionFaktisk udledningReduktion via CDM
Ved CDM 100 % additionel
Ved CDM 50 % additionel
Ved CDM 0 % additionel
Et eksempel kunne være, at Kina havde planer om opstille nogle vindmøller, men i stedet for selv atbetale for dem, søger de støtte hertil gennem CDM. I den forbindelse køber Danmark CER-kreditterne, hvorved Danmark hjemme kan udlede den ekstra mængde CO2e som projektet svarertil. Men da Kina ville have opsat vindmøllerne uanset hvad, resulterer det i et ekstra udslip afdrivhusgasser både i Danmark og i det samlede globale CO2-regnskab. Hvis CDM-projekternesåledes ikke er 100 procent additionelle, resulterer de i en ekstra belastning af det globale klima.Når man skal udregne et CDM-projekts additionalitet, tages der udgangspunkt i de fire følgendespørgsmål:1. Er der alternativer til projektet?2. Er projektet uden CDM-støtte økonomisk attraktivt eller overhovedet økonomisk muligt?3. Hvilke barrierer er der forbundet med projektet (fx investeringsmæssige eller tekniskebarrierer)?4. Er projektet almindelig praksis?Den uafhængige tredjepart, DOE’erne, giver ud fra de fire trin en vurdering af, om projektet eradditionelt, lige som de også vurderer projektets miljømæssige gevinst. Først vurderes spørgsmål 1,og kan der siges ”ja” til dette vurderes spørgsmål 2 osv.14
DOE’ernes analyse ender ud i en validerings rapport af et Projekt Design Dokument (PDD)udarbejdet af projektdeltagerne, hvor alle relevante oplysninger er oplistet, bl.a. en udregning af etprojekts additionalitet. I figur 2 ovenfor blev det illustreret, hvordan et CDM-projekt efter teorienburde virke. Det ses, at projektet har medført en CO2e reduktion fra godt 20-30.000 til omkring10.000 CO2e.Den CO2e besparelse, der finder sted mellem business-as-usual scenariet og de nye CDM-tiltag,omskrives til CER-kreditter, som efterfølgende kan købes af Danmark eller et andet iland.
3.3 CDM-projekternes bæredygtighedUdover kravet om additionalitet skal CDM-projekterne også være socialt og miljømæssigtbæredygtige. Ifølge Kyoto-protokollen skal CDM-projekter bidrage til en bæredygtig udvikling iværtslandet. Desværre har der aldrig været formuleret nogen specifikke krav, der definererbegrebet bæredygtighed i forbindelse med CDM-mekanismen. Dette skyldes, at det har været etkrav i klima-forhandlingerne fra ulandene, at det stod de selv for. Som beskrevet i figur 1, er detderfor alene op til værtslandets Designated National Authority at afgøre/definere, hvorvidt etprojekt er bæredygtigt. CDM Executive Board, der godkender CDM-projekter, forlanger kun et brevfra værtslandet med en officiel godkendelse af projektets bæredygtighed.Traditionelt er bæredygtighed dog defineret ved, at projekterne bidrager til både en miljømæssig ogsocial sund udvikling, der tager hensyn til alle aktører, herunder fremtidige generationersmuligheder. Danmark har da også beskrevet kravene til CDM-projekternes bæredygtighed, ogEnergistyrelsen skriver følgende om den danske CDM-strategi:”Et vigtigt aspekt ved det danske CDM-program er at sikre langsigtede miljømæssige, sociale ogøkonomiske fordele for lande og lokalsamfund, som er værter for projekterne. Fra den indledendeprojekt-screening til den endelige gennemførelse af projektet sigter programmet efter at komme medhelhedsløsninger i tråd med den danske tradition for samfundsansvar.”
Det er således ifølge Energistyrelsen vigtigt, at de danske CDM-projekter bidrager til bæredygtigudvikling i værtslandene, herunder giver positive sidegevinster såsom reduceret luftforurening, nyearbejdspladser, forbedret vandkvalitet, øget sikkerhed og sundhed.
15
3.4 Status for internationale CDM-projekterDet danske forskningscenter Risø DTU er med tiden blevet førende, når det kommer til informationomkring eksisterende CDM-projekter på globalt plan. Som en del af centerets monitorering af CDM-systemet udarbejdes hver måned en opgørelse i et stort regneark, hvor man kan se alle de CDM-projekter, der er søgt godkendelse af. Nærværende rapport er blevet udarbejdet ud fra deoplysninger, der var tilgængelige i december 2010. Her var der oplistet 6.857 projekter, hvoraf2.558 projekter var registreret, dvs. godkendt til at generere CER-kreditter.
Figur 4: Fordeling af globalt registrede 2012 CER-kreditter efter projekttype målt på volumenBiomasse
5,3 %Energi effektivisering
8,7 %9,3 %
7,2 %
Destruktion af HFC-23Reduktion af lattergas (N20)Afbrænding af metan fralosseplads gasserMetanSkift til brændsel med mindreCO2-udslipVandkraft
13,6 %
25,0 %
6,1 %3,5 %Risø pipeline d. 1/12-10
8,3 %
13,0 %
VindkraftØvrige typer
Som det fremgår af figur 4, udgjorde HFC-23 projekterne i december 2010 en fjerdedel af densamlede CDM-portefølje målt på volumen af forventede CER-kreditter ifølge projektdokumenterne,hvilket er en meget stor andel set i forhold til, at HFC-23 projekterne kun udgør knap 1 % af antalletaf projekter. Det skæve forhold mellem det begrænsede antal HFC-23 projekter og deres storevolumen vil blive yderligere beskrevet i afsnit 5.5. om Danmarks involvering i to HFC-23 projekter iKina.
16
4. Den danske satsning på kreditkøb
4.1 Igangsætning af JI- og CDM-programmerneDen danske regerings klimapolitik blev fremlagt i 2003 med fokus på omkostningseffektivitet, ogderfor var omdrejningspunktet fra start hele tiden at vælge de typer af reduktioner, som blevvurderet til at være billigst på kort sigt. Derfor blev blikket hurtigt rettet mod opfyldelse af Danmarkklimamål 2008-12 via køb af kreditter fra anvendelse af Kyoto-mekanismerne JI og CDM. Det vil sigereduktioner udenfor Danmark, frem for reduktioner på hjemmebane.I 2003 startede man op med JI-programmet, og året efter påbegyndte man CDM-programmet.Programmerne var i begyndelsen primært tænkt til at hjælpe de kvotebelagte virksomheder, så degennem køb af kreditter billigere kunne leve op deres reduktionsforpligtelser. Statens rolle vardermed i starten kun at være med til at løbe programmerne i gang.5Syv år efter ser virkelighedenanderledes ud, idet mange af CER-kreditterne nu købes af den danske stat til opfyldelse af statensegne reduktionsforpligtelser i de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug og opvarmningudenfor kraftvarmeområderne) enten gennem Danish Carbon Fund (DCF) eller ved direkteinvesteringer.I marts 2007 kom ”National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12”6, der viste, hvordanregeringen ville opfylde Danmarks reduktionsmål for perioden 2008-12 – en reduktion på 21 % iforhold til 1990-niveau. Udarbejdelsen af en national allokeringsplan (NAP) var et krav til alle EU’smedlemslande fra EU-kommissionen, som skulle sikre, at EU samlet reducerede drivhusgasudslippetmed 8 % i forhold til 1990, og med maksimalt 50 % via kreditter, samt et loft for kreditter til dekvotebelagte virksomheder.
4.2 Allokeringsplanen – massiv satsning på kreditterMen den danske allokeringsplan viste, at regeringen var villig til at udnytte brugen af kreditterendnu mere. Kreditternes andel var mere end de 50 %, som ellers var EU Kommissionens loft for
5
Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats, s. 10 – http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/klimaprojekter/viden_om/statens_strategi/documents/strategi%20for%20danmarks%20statslige%20ji-%20og%20cdm-insats.pdf6National Allokeringsplan for Danmark i Perioden 2008-12 -http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/CO2_kvoter/allokering/NAP2_godk.pdf
17
2008-12. Den ekstra høje andel skyldes, at regeringen tog udgangspunkt i en lidt tidligere og højeremanko (17,7 mio. tons) end de 13 mio. tons/år, som allokeringsplanen opererede med.7Mankoen på 13 mio. tons er forskellen mellem den dengang forventede samlede årlige udledning i2008-12 på 67,8 mio. tons (henholdsvis 29,7 og 38,1 mio. tons fra kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer) – og emissionsmålet på 54,8 mio. tons (henholdsvis 24,5 og 30,3 mio. tonsfra kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer) - svarende til en 21 % reduktion i forhold til denfaktiske udledning i 1990.
Tabel 1: Hovedtal i den danske allokeringsplan 2008-20128Forventet årlig CO2e udledning2008-2012 (Mio. tons)--
Årlig kvotetildeling i 2008-2012(Mio. tons)15,8
El- og varmeproducenterØvrig industri inkl.offshore
20,59,2
-
Nye virksomheder29,7
0,524,5
Samlet CO2 udledning/kvote ikvotebelagte sektorer
Ikke-kvotebelagte sektorer oggasser i alt
38,1
Samlet drivhusgasudledningEmissionsmålManko
67,854,813,0
Det fremgår af tabel 1, at hvis mankoen skal fjernes, så skal den kvotebelagte sektor – som har fåettildelt 24,5 mio. tons gratiskvoter og forventes at udlede 29,7 mio. tons - reducere med 5,2 mio.tons.De ikke-kvotebelagte sektorer, som forventes at udlede 38,1 mio. tons, men kun skal udlede 30,3mio. tons (54,8 – 24,5 mio. tons), skal derfor reducere med 7,8 mio. tons.Hvordan regeringen besluttede at lukke mankoen på 13 mio. tons årligt fremgår af tabel 2.
7
Greenpeace (2007a) – http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-om-kvoter-12-11-2.pdf8”National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12”, s. 7. -http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/CO2_kvoter/allokering/NAP2_godk.pdf
18
Tabel 2: Allokeringsplanens samlede tiltag til lukning af den forventede manko på 13 mio.tons pr. år i 2008-2012Tiltag til lukning af mankoReduktioner/kreditter i mio. tonspr. årElproduktionØvrige kvotebelagt industri-4,4-0,8-4,17
Kvotebelagte virksomheder-Heraf mulig JI/CDM
I altJI/CDM-supplement (sommer 2007)JI/CDM-kreditter (finanslov § 35)JI/CDM-kreditter 2008-2009JI/CDM-kreditter 2003-2007
-5,2-0,5-0,7-0,3-3,2-4,7-2,3-0,80
Statslige tiltagI alt JM/CDM-kreditterCO2-optag i skove og jordeNationale reduktioner
I altManko
-7,813,0
Det fremgår af allokeringsplanen, at 80 % (4,17 ud af 5,2 mio. tons) af den kvotebelagte sektorsreduktionsbidrag skulle ske med kreditter, og at 60 % (4,7 ud af 7,8 mio. tons) af reduktionsbidragetfra den ikke-kvotebelagte sektor skulle ske med kreditter (statskreditter). Samlet kreditbidrag for atfjerne mankoen på 13 mio. tons var således 68 % (8,87 ud af 13 mio. tons). Altså et godt stykke overden max. grænse på 50 % som EU Kommissionen havde stillet op, og langt fra intentionen i Kyoto-protokollen om, at de fleksible mekanismer som CDM kun skal være ”supplerende” i forhold tilhjemlige indsatser.
4.3 Efter 2009 - fortsat satsning på kreditterDer er to forskellige måder, hvorpå man kan udregne et lands CO2-udledning – den faktiskeudledning og den korrigerede udledning. Den faktiske udledning er, hvad der reelt udledes iDanmark, mens den korrigerede udledning korrigerer for eksport og import af strøm til og fra vorenabolande. Da Danmark i 1990 havde en stor import af elektricitet fra især norsk vandkraft, var denfaktiske danske CO2-udledning i 1990 ca. 5 mio. tons lavere end den korrigerede udledning(svarende til at vi selv skulle have produceret den importerede mængde el).Kyoto-målene er gældende for landenes faktiske udledninger, hvilket vil sige, at Danmark, der ifølgeKyoto-aftalen er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i 2008-2012 i19
forhold til 1990, skal nedbringe udledningen fra 69,3 mio. tons CO2e (1990-niveau) til 54,8 mio. tonsCO2e om året i gennemsnit for perioden 2008-2012.9For at tage højde for at Danmark i basisåret 1990 havde en faktisk udledning, der var 5 mio. tonslavede end den korrigerede, blev Danmark den 17. november 2010 tildelt 5 mio. kvoter forperioden 2008-2012 – 1 mio. tons pr. år - fra EU's tekniske overskud af kreditter. Det betyder, atbehovet for at bruge statskreditter reduceres tilsvarende fra 4,7 til 3,7 mio. tons pr. år. Eller til i alt18,5 mio. tons CO2 for 2008-2012.
Tabel 3: Forventet og faktisk udledning af CO2eForventet årlig CO2eudledning 2008-2012(mio. tons)---
Årlig kvotetildeling i2008-2012 (mio. tons)
Årsstatus for 2009
10
El- og varmeproducenterØvrig industri inkl. offshoreNye virksomheder
20,59,2
15,8
0,529,724,525,5
Samlet CO2 udledning/kvote ikvotebelagte sektorer
Ikke-kvotebelagte sektorer og gasser ialt
38,1
36,6
Samlet drivhusgasudledningEmissionsmålManko
67,854,813,0
62,154,87,3
I Energistyrelsens Energistatistik fremgår det, at udledningen fra den kvote-omfattede sektor i 2009var 25,5 mio. tons CO2e, og dermed 4,2 mio. tons mindre end den gennemsnitlige ”forventede”udledning i perioden 2008-2012 (29,7 mio. tons). En del af denne reduktion kan tilskrives denøkonomiske krise, så det kan ikke udelukkes, at udslippet vil stige i sidste del af perioden 2008-12.
9
Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats, s. 4 - http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/klimaprojekter/viden_om/statens_strategi/documents/strategi%20for%20danmarks%20statslige%20ji-%20og%20cdm-insats.pdf10Energistyrelsen (2010a), s. 41. - http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/Documents/Energistatistik_2009.pdf
20
Hvor stor en andel af de tilladte kreditter i 2008-2012 (4,17 mio. tons årligt) som virksomhederne iden kvotebelagte sektor ender med at ville anvende (eller forsøge at overflytte til perioden 2013-2020), er ikke klart. Men det står fast, at regeringen har tilladt, at virksomhederne kan bruge dem.I de ikke-kvotebelagte sektorer er den faktiske udledning 36,6 mio. tons i 2009, hvilket er 1,5 mio.tons mindre end ”forventet” i allokeringsplanen (38,1 mio. tons), som også til dels skyldes denøkonomiske afmatning.På trods af den økonomiske afmatning har regeringen alligevel besluttet at anvende 18,5 mio. tonskreditter i 2008-2012 svarende til 3,7 mio. tons om året. Det er 1 mio. tons mindre end afsat iallokeringsplanen, idet Danmark som nævnt har fået 1990-kompensation på 1 mio. kvoter pr. år.Det betyder, at summen af besluttet anvendelse af statskreditter og maksimalt mulige brug afkreditter i den kvoteomfattede sektor er 7,87 mio. tons pr. år i 2008-2012. Det udgør derfor 60,5 %af mankoen på 13 mio. tons i allokeringsplanen. Det betyder med andre ord, at anvendelsen afkreditter fortsat ligger over det maximale loft på 50 %, som EU Kommissionen har sat – og fortsat ermeget langt fra intentionen i Kyoto-protokollen om, at de fleksible mekanismer som CDM kun skalvære et supplement til hjemlige reduktioner.
4.4 Udgift til køb af kreditter og kreditfondeRegeringen har til og med 2010 i alt bevilget 1,6 mia. kr. til projektudvikling og indkøb afklimakreditter, der gerne skulle lede til en samlet reduktion på ca. 18,5 mio. ton CO2e fraklimaprojekter i Østeuropa (JI) og en række udviklingslande (CDM).11Det betyder, at den gennemsnitlige kredit-pris for de 18, 5 mio. tons CO2e-reduktion er 86,5 kr. pr.ton, hvilket er lavere end den i forvejen alt for lave CO2-kvotepris i EU, der i hele 2010 har ligget påca. 104 kr. pr. ton (14 euro pr. ton).12Den danske regerings skaffer sig kreditter både gennem direkte køb, men også gennem diversekvotefonde, heriblandt Danish Carbon Fund. Den blev oprettet i 2005 i samarbejde mellemUdenrigsministeriet, Miljøministeriet og nogle private virksomheder, som tilsammen indskød 26,4mio. euro. Det beløb er med tiden vokset til knap 90 mio. euro, hvilket gør Danish Carbon Fund til
1112
Energistyrelsen (2010b) – www.agendacenter.dk/picture/upload/Notat%20CO2-kvoter(1).pdfEnergistatistik, (2010a), s. 49 –http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/Documents/Energistatistik_2009.pdf
21
en meget vigtig aktør for Danmarks og de danske virksomheders bestræbelser for at nåreduktionsmålene.13I dag består Danish Carbon Fund af Klima- og Energiministeriet, DONG Energy, Nordjysk Elhandel,Mærsk Olie og Aalborg Portland.I denne rapport vil der blive gennemgået en blanding af projekter, hvor nogle er købt gennemDanish Carbon Fund; nogle er købt af Klima- og Energiministeriet og nogle er købt af danskevirksomheder, såsom DONG Energy.
4.5 Den danske CDM-portefølgeDen danske CDM-portefølje omfatter alle projekter købt enten af staten, virksomheder eller ifællesskab. Ifølge RISØ DTUs opgørelse fra december 2010 var der 94 projekter i den danske CDM-portefølje, fordelt på forskellige typer af projekter. Figur 5 giver et overblik over, hvilke danskeaktører, som opererer på CDM-markedet, og hvilke typer projekter, de har valgt at investere i. Flereaf CDM-projekterne har flere købere, hvilket betyder, at de kan tælle med ved flere købere ifiguren, hvorfor antallet overgår de 94 projekter.
Figur 5: Oversigt over danske projekter80706050Antal403020100BiomasseVindLossepladsgasserVandkraftHFC-23MetangasØvrige
Køber
13
Danish Carbon Fund – http://wbcarbonfinance.org/Router.cfm?Page=DCF&ItemID=9713&FID=9713
22
Oversigten viser kun antallet af projekter og dermed ikke noget om, hvor store projekterne er. Somdet vil fremgå i analysen, så er der ”kun” to HFC-23 projekter i den danske portefølje, men omvendter HFC-23 så kraftig en drivhusgas, at den medfører store CER-kreditter.Ser man på antallet af projekter fremgår det tydeligt af figur 5, at Klima- og Energiministeriet harværet en flittig aktør på CDM-markedet. Faktisk giver Klima- og Energiministeriets mangeinvesteringer dem en 13. plads over globale aktører, der har investeret i flest CDM-projekter.14
Figur 6: Placering af danske CDMprojekter opdelt efter antalKina6%7%8%5%6%9%21%18%20%ThailandMalaysiaIndienIndonesienAfrikaLatinamerikaEuropaØvrige Asien + Stillehavet
I figur 6 kan det ses, at det primært er Malaysia, Thailand og Kina Danmark har valgt at investere i.De tre lande udgør næsten 60 % af hele den danske CDM-portefølje målt på antal. Ligeledes kanman se, at kun en meget begrænset andel af de danske CDM-investeringer går til de fattigsteulande. Da det ikke er muligt, at få adgang til projektoplysninger fra alle CDM-projekterne, er detikke muligt at lave en måling efter volumen.
14
Risø DTU pipeline – ”Pipeline maj 2011”, fane ”Buyers”
23
Figur 7: Registrerede danske CDM-projekt typer opdelt efter antal17%8%10%12%2%6%BiomasseHFC-23VandkraftLossepladsgasserMetangasVind45%Øvrige CDM typer
Ser man på, hvilke typer af CDM-projekter den danske stat og virksomheder har valgt at investere i,er der en tydelig favorit i metangasprojekterne (fig. 7). En stor del af forklaringen på dette skalfindes i Danidas miljøprogrammer i Asien. Her har de danske ambassader haft en målrettet strategiom at få oprettet så mange metangasprojekter som muligt, hvor ambassaderne gennem Danida-projekter har skabt kontakt mellem danske og asiatiske virksomheder. Dermed har den danskeCDM-strategi bygget ovenpå den tidligere indsats for dansk udviklings- og miljøbistand. På denmåde har Danmark bl.a. sikret sig gode aftaler for dansk eksport samtidig med, at Danmark harkunnet købe CER-kreditter.Ambassadernes store prioritering af metangasprojekterne går imod Energistyrelsens holdning om,at vedvarende energi-projekter og energi-effektiviseringsprojekter skal have højest prioritet. Somdet også har fremgået, prioriterer Energistyrelsen dog også andre typer af projekter. Specieltprojekter, der kan levere over 100.000 CER-kreditter inden 2012, er blevet prioriteret højt.15
4.6. Valg af projekterAnalysen af den danske CDM portefølje er foregået i december 2010. Her var der registreret 94danske CDM-projekter i Risø DTU’s pipeline. I denne rapport er der blevet udvalgt 43 projekter,hvor projekternes bæredygtighed og additionalitet er blevet undersøgt.Udvælgelsen af netop de 43 projekter er sket gennem en grundig screeningsproces, hvor der erblevet lagt vægt på projekternes størrelse, type, geografisk placering og hvem, der er registreret15
Energistyrelsens nyhedsbrev – November 2010, s. 5 – http://ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/nyheder/Documents/Newsletter_nov_2010.pdf
24
som køber. Selv om ikke alle de dansk-støttede projekter eller projekttyper er blevet analyseret,herunder ikke alle typer af de mange metangasprojekter, og konklusionerne derfor ikkenødvendigvis er dækkende for alle de dansk-støttede projekter, udgør de analyserede projekter envæsentlig andel af disse (43 ud af 94 projekter), og må dermed siges at udgøre et tilstrækkeligtgrundlag for rapportens konklusioner.Vandkraftprojekterne er medtaget med gennemgang af tre ud af de syv projekter, som Danmark erinvolveret i. Vandkraftværker har en lang række afledte effekter på omgivelser og lokalsamfund, ogudleder i visse tilfælde store mængder drivhusgas i form af metan. På grund af størrevandkraftværkers effekt på omgivelser og lokalsamfund er der udarbejdet specifikke internationaleretningslinjer for disse, som Danmark er forpligtet til at overholde. To af de danske projekter er afen sådan størrelse, og vurderes til ikke at leve op til disse krav. Ligeledes er et projekt gennemgået,som ikke ser ud til at leve op til additionalitetskravet.I figur 5 fremgik det, at metangasprojekter udgør 45 % af den danske projektportefølje målt påantal, og derfor indgår der også en gennemgang af danske metangasprojekter. Der er flereforskellige problemstillinger forbundet med metangas-projekterne, ikke mindst i forhold tilprojekternesindflydelsepåafskovningDerforkoncentrererrapportensigherom
palmeolieprojekterne, hvor alle de 22 danske projekter er blevet analyseret.Endvidere er der valgt to lossepladsprojekter, som begge er klassiske eksempler på, at økonomibliver prioriteret over klimahensyn. Begge projekter er flaring projekter, hvor lidt størreinvesteringer kunne have sikret, at projekterne også havde bidraget til produktion af strøm ogopvarmning af nærliggende byer.Den fjerde projekttype, som er medtaget i rapporten er de danske køb af CER-kreditter fravindkraftsprojekter. Danmark er involveret i seks vindkraftsprojekter i Kina, og pga. Kinas storesatsning på vindkraft tyder meget på, at de seks projekter ikke lever op til kravet om additionalitet.De to danske HFC-23 projekter, købt gennem Danish Carbon Fund, har været selvskrevne til at indgåi rapporten på grund af projekternes store udledninger af drivhusgasser - og fordi regeringenallerede i 2007 blev informeret om, de store negative konsekvenser som projekterne har forklimaet, da Greenpeace fremlagde en analyse af projekternes udledninger.Det har været svært at finde projekter i den danske projekt-portefølje, der i tilstrækkelig grad leverop til kravene til bæredygtige CDM-projekter. Rapporten giver dog til sidst en kort gennemgang afet dansk projekt i Bangladesh, der har flere positive aspekter.
25
5. Udvalgte danske projekter5.1 Vandkraft
For at opnå flest mulige drivhusgas-kreditter har Danmark tilsidesat EU-lovgivningen,som tydeligt kræver, at vandkraftprojekter på over 20 MW skal overholde WorldCommission on Dams anbefalinger. I stedet har Danmark set stort på de rettigheder, som247 tvangsflyttede kinesere havde krav på, de miljømæssige konsekvenser som erforbundet med opførelsen af større vandkraftværker, samt hvorvidt projekterneoverhovedet er additionelle.
Hvor HFC-23 er den største CDM-type målt på CER-kreditter, er det vandkraftprojekterne, somudgør det største antal projekter internationalt. Med 1.521 projekter er vandkraft klart den mestudbredte type i CDM-systemet globalt, hvilket svare til en andel på 27 %.16Måler man på volumenaf CER-kreditter udgør vandkraftprojekterne 13,6 % af den samlede internationale CDM-portefølje,hvilket gør typen til den tredjestørste.I den danske portefølje var der pr. d. 1. december 2010 syv vandkraftprojekter (se tabel 4). Det ersyv meget forskellige projekter, som er fordelt på seks lande med både offentlige og private købere,hvor nogle er små vandkraftsprojekter og andre er meget store. Ser man på de storevandkraftværker (kapacitet på over 20 MW), har de været udsat for kritik på grund af projekternesmanglende bæredygtighed og additionalitet. Der er forskellige definitioner af, hvornår etvandkraftværk skal defineres som stort, men de fleste tager udgangspunkt i World Commission onDams (WCD) rapport fra 2000, som blev udarbejdet netop for at sikre, at opførelsen af størrevandkraftværker var socialt og miljømæssigt bæredygtige.17Således blev WCD’s rapport ogsåinkorporeret i Linking Direktivet, som er lovgivningen for EU’s Emissionshandelssystem (ETS). Artikel11b, stk. 6 i Linking Direktivet lyder:”I forbindelse med projektaktiviteter for vandkraftanlæg med en kapacitet på over 20 MW sikrermedlemsstaterne ved godkendelse af sådanne projektaktiviteter, at de relevante internationalekriterier og retningslinjer, herunder dem, der er indeholdt i World Commission on Dams-rapporten fra
1617
Risø DTU pipeline – ”Pipeline december 2010”, fane ”Analysis”World Commision on Dams 2 – http://dams.org/about/debate.htm
26
november 2000 med titlen »Dams and Development. A New Framework for Decision-Making«,overholdes under udviklingen af sådanne projektaktiviteter.”18
Som al anden EU lovgivning, er Linking Direktivet overført til dansk lovgivning, og derfor står der iKvotelovens § 21a, stk. 8.:”Tilladelse til vandkraftanlæg over 20 MW kan afslås, såfremt klima- og energiministeren skønner, atprojektet er i strid med en miljømæssigt forsvarlig eller bæredygtig udvikling for værtslandet.”
Når en dansk virksomhed eller Klima- og Energiministeriet vælger at købe CER-kreditter fra etvandkraftsprojekt på over 20 MW, er det derfor nødvendigt, at projektet lever op til WCD’s krav omsocial og miljømæssig bæredygtighed. Men som denne rapport viser, har dette ikke været tilfældet itilstrækkeligt omfang.Først vil der dog blive opridset nogle af de miljømæssige og sociale konsekvenser ved størrevandkraftsprojekter.Tabel 4: De danske vandkraftværks-projektStatusÅrlig reduktionReduktion for1. kredit-periodeLa EsperanzaHydroelectricProject (Honduras)Registreret37.032 tons CO2eDanmarks andeler ikkeoffentliggjortn/a12,77 MWCommunityDevelopmentCarbon Fund,herunder DanishCarbon Fund
Størrelse påvandkraftværk
Køber
Shaanxi ZiyangSmall HydropowerStations BundleProject (Kina)Yunnan BaoshanTenglongqiao StageII HydropowerPlant (Kina)Redevelopment ofTana Hydro PowerStation Project(Kenya)
NegativValidering19
46.260 tons CO2e
299.253 tonsCO2e
14,7 MW
DONG
Under validering
255.412 tonsCO2e
1.787.884 tonsCO2e
81 MW
DONG
Under validering
42.258 tons CO2eDanmarks andeler ikkeoffentliggjort
295.806 tonsCO2e
19,6 MW
Danmark gennemIBRD
EU direktiv 2003/87/EF – http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:338:0018:0018:DA:PDF19I december 2010 var projektet under validering, men siden er projektet blevet kategoriseret som negativvalidering, og Danmark kan dermed ikke få kreditter fra projektet.
18
27
Santa Rosa (Peru)
Registreret
13.845 tons CO2e
96.999 tonsCO2e
4,1 MW
Danmark gennemIBRD, samt andrelande
Clanwilliam HydroElectric PowerScheme (Sydafrika)Buseruka MiniHydro Power Plant(Uganda)
Under validering
11.160 tons CO2e
78.120 tonsCO2e
1,5 MW
Klima ogEnergiministeriet20
Under validering
32.858 tonsCO2e21
328.587 tonsCO2e
9 MW
Klima ogEnergiministeriet
5.1.1 De miljømæssige konsekvenser:Umiddelbart virker ideen om at skaffe energi ved hjælp af vandkraft som en optimal løsning, davand er en vedvarende energikilde, der ikke udleder drivhusgasser. Desværre er det ikke helesandheden. Der er nemlig stor forskel på klimaeffekten af vandkraftsværkerne alt efter, hvor de erplaceret (subtropisk/tempereret), deres størrelse (store/små) og om der er tale om eksisterendeeller nye vandkraftsværker. Canadiske forskere har således redegjort for den store forskel, der er påvandkraftværker fra tropiske og tempererede egne, hvor sidstnævnte ofte overordnet set er engevinst for klimaet, mens de tropiske vandkraftværker kan have en negativ effekt på klimaet.Tabel 5: Indflydelse på klimaet fordelt på energikilde22Vandkraftværk i tropiske egneVandkraftværk i tempererede egneKulkraftværkOlieDieselNaturgas200-3.000 g CO2e/kwh10-200 g CO2e/kwh790-1.220 g CO2e/kwh690-730 g CO2e/kwh555-880 g CO2e/kwh300 g CO2e/kwh23
Som det fremgår af tabel 5 er der for nogle af vandkraftværkerne i især tropiske områder tale ommeget store drivhusgasudslip, der i nogle tilfælde overgår udslippet fra et moderne kulkraftværk.Udslippet af drivhusgasser afhænger altså i høj grad af, hvor og under hvilke forholdvandkraftværket er placeret.Projektet står ikke angivet på Klima- og Energiministeriets hjemmeside, men står stadig anført som et danskprojekt i FN’s database på Risø.21På Klima- og Energiministeriets hjemmeside står projektet angivet til 38.000 tons CO2e.22International Rivers 1 - http://www.internationalrivers.org/files/wwf3.4-warming_0.pdf23Repræsenterer kun brutto-emissioner og omfatter ikke emissioner, når vandet er frigivet fra reservoiret20
28
Problemet med de store vandkraft-værker er især deres store vand-reservoir. Teknikken ved et vand-kraftværk er, at man ved hjælp afdæmninger sender vandmængdergennem turbiner, og hermed pro-ducerer elektricitet. Det er såledesnødvendigt at have store vand-reservoirer, som kan opbevare destore mængder vand.Når vandreservoirerne opføres, vil
Figur 8 – Metangasudslip fra forskellige kilder
(International Rivers, 2002: 6)
det altid være på den landjord, som er ved siden af dæmningerne. Dette er ofte et skovområde,tørveområde eller landbrugsjord, og det er oversvømmelsen af sådanne områder, der er grunden tiludslippet af drivhusgasser fra vandkraftværker. Dette skyldes, at vandet medfører en forrådnelse afjorden og den bakteriedannelse, det resulterer i, giver store udslip af CO2, lattergas og metangas.Bakteriedannelsen og det efterfølgende udslip af drivhusgasser er som regel mellem fem og tyvegange større i tropisk klima end for vandkraftværker i f.eks. Norge eller Canada24. Forskning har vist,at vandreservoirer årligt medfører et udslip på 70 mio. tons metan samt en milliard tons CO2,jf. figur7.25Et af de værste eksempler på dette er Balbina-projektet i Brasilien, hvor man oversvømmede 4.447km2regnskov.26Den store oversvømmelse af regnskov har medført, at Balbina-projektet årligtproducerer 20-40 gange så meget CO2 som kulkraftværker med samme effekt.27Flere af de danske projekter er ligesom Balbina-projektet beliggende i tropiske områder, hvor manhar været nødsaget til at oversvømme større eller mindre områder, hvormed der påbegyndes enforrådnelsesproces. Klimatisk er det et stort problem, da flere af de danske vandkraftsprojekter ikkehar modregnet det metanudslip, som måtte forekomme. Dette skyldes muligvis at CDM-retningslinjerne ikke kræver, at dette drivhusgasudslip medregnes, når der er et relativt lillevandreservoir areal per produceret kilowatt på vandkraftprojektet. Ikke desto mindre resulterer deti, at den drivhusgasreduktion som fremgår i projekternes PDD, dermed ikke er den reelle reduktion.
2425
International Rivers (2002), s. 2 - http://www-fa.upc.es/personals/fluids/oriol/ale/2002ghreport.pdfInternational Rivers (2002), s. 2 - http://www-fa.upc.es/personals/fluids/oriol/ale/2002ghreport.pdf26International Rivers 2 - http://www.internationalrivers.org/en/blog/glenn-switkes/balbina-disaster-grows-size#comment-10027International Rivers 3 - http://www.internationalrivers.org/en/node/480
29
Og Danmark reducerer derfor ikke sit drivhusgasudslip så meget, som det skulle ved at købedrivhusgaskreditter fra projektet.
5.1.2 De sociale konsekvenserIfølge International Rivers, en NGO som arbejder med vandkraftværker, er mellem 40 og 80 mio.mennesker blevet tvangsflyttet i forbindelse med opførelse af nye vandkraftværker. Med denvækst, der er i opførelsen af vandkraftværkerne, regner International Rivers med, at der hvert år eromkring 2 mio. mennesker, som bliver fjernet fra deres hjem, hvoraf en del ikke engang kan se fremtil en kompensation. Da vandkraftværkerne ofte ligger i de rurale og fattige områder, er det specieltde fattige og de oprindelige befolkningsgrupper, som bliver ramt af tvangsflytningerne. Derforoprettede man i 1998 World Commission on Dams (WCD). En kommission, der skulle opstilleretningslinjer, som skulle overholdes i forbindelse med opførelsen af nye større vandkraftværker, dadet specielt er i forbindelse med de store vandkraftværker, at der sker tvangsflytninger. I denforbindelse definerede man grænsen for store vandkraftværker til 20 MW, og alle projekter med enkapacitet på mere end dette skal opfylde WCDs retningslinjer. Det er siden blevet gjort til lov i EU,og er dermed også blevet implementeret i dansk lovgivning. Således står der nu i bekendtgørelseom kvoteregistreret samt CDM- og JI-projekter og kreditter, § 5, stk. 2:Ansøgning om tilladelse til projekter, der indebærer vandkraftanlæg med en kapacitet på over 20 MWskal,udoveroplysningernenævntistk.1,indeholdeenudvidetvaliderings-eller
determineringsrapport, der følger vejledning om overholdelse af World Commission on Damsretningslinjer.
5.1.3 Yunnan Baoshan, KinaYunnan Baoshan projektet er et stort vandkraftværk, som ligger i det sydvestlige Kina ved Longjiangfloden ved byen Baoshan, og har en kapacitet på 81 MW. CER-kredittern fra projektet blevoprindeligt købt af Standard Bank fra Holland i 2008, men er siden hen blevet købt af danske DONGEnergy i foråret 2009. Da kommenterings-perioden var i oktober 2008, har DONG Energy købtkreditter fra et projekt, hvor kommenterings-fristen var udløbet, og det derfor ikke var muligt forbl.a. de danske NGO’er at indlevere kritik i forbindelse med købet. I foråret 2009 påbegyndte DONGEnergy processen med at få godkendt projektet i forhold til dansk lovgivning. Godkendelsen bestodblandt andet i, at DONG Energy skulle have en særlig tilladelse, da dette kræves af størrevandkraftværker på en kapacitet på over 20 MW.
30
World Commission on Dams anbefalinger er langt hen af vejen retningslinjer for, hvordan manundgår utilsigtede negative konsekvenser. Den vigtigste anbefaling for at mindske de utilsigtedekonsekvenser er anbefaling nummer 1: I forbindelse med større vandkraftværker er det vigtigt, atder opnås opbakning fra lokalbefolkningen, i særdeleshed hos oprindelige befolkningsgrupper ogkvinderne. Anbefalingen er medtaget, da de grupperinger, som historisk ikke har haft den fornødnemagtposition til at tale for deres sag, skal bakkes op af den internationale lovgivning.28Det er derfor også yderst vigtigt, at det i PDD’er er oplyst, hvordan disse grupper er blevet rådført.Endvidere er DOE’erne i forhold til EU-lovgivningen forpligtet til at sikre, at disse grupper bliver hørtmht. deres holdninger og eventuelle indvendinger.Ser man i PDD’et for Yunnan Baoshan projektet, kan man se, at lokalbefolkningenikkeer blevetinddraget i beslutningsprocessen i begyndelsen. Man valgte først at inddrage lokalbefolkningen islutfasen, hvor de blev givet muligheden for at give kommentarer til projektets indvirkning på deresliv. Til dette gjorde man brug af et spørgeskema, som blev sendt ud til 60 personer, hvoraf det ingensteder fremgår, at oprindelige befolkningsgrupper er blevet specielt rådført, som det ellers fremgåraf WCD’s retningslinjer, at de skal.29Det skal holdes op imod, at der i Baoshan City bor ca. 850.000indbyggere30Og ingen steder fremgår det, at man har haft ekstra opmærksomhed på oprindeligebefolkningsgrupper.Meget bedre blev det ikke, da Tüv Nord, som var DOE på projektet, skulle undersøge om YunnanBaoshan projektet levede op til WCD retningslinjer. Her valgte de kun at interviewe tre mænd,hvilket bl.a., som nævnt ovenfor, er et brud på WCD artikel 1 om”Public acceptance”,hvor det stårskrevet, at oprindelige folk, kvinder i særdeleshed og udsatte gruppe skal høres i forbindelse medprojektet.31De to forsøg på at inddrage lokalbefolkningen kan derfor beskrives som værendelangtfra fyldestgørende.I forbindelse med Yunnan Baoshan vandkraftværket blev der tvangsflyttet 247 mennesker.32Udoverden manglende partshøring var der også andre brud på WCDs anbefalinger. Noget af det som WCDgør meget ud af i deres retningslinjer er en fair behandling af de personer, som bliver tvunget frahus og hjem. Ikke mindst fordi, man historisk har oplevet mange sager, hvor der ikke var hjælp tilgenbosættelse eller udbetaling af kompensation. Det er specielt de fattige, oprindelige28
World Commission on Dams 2, s. 114 - http://www.dams.org//docs/report/wcdreport.pdfPDD for Yunnan Baoshan, s. 37-38 -http://cdm.unfccc.int/filestorage/K4M0ID9WY5RHOJCZ73UT6GELV8X2QS/Tenglongqiao%20PDD.pdf?t=cmx8MTI5ODQ2NDIyMC45Ng==|FpCyR9eZDqL1KQ28s12JJS9CnBo=30Asia Harvest - http://asiaharvest.org/pages/profiles/china/chinaCities/BaoshanYunnan.pdf31World Commission on Dams 2, s. XXXIV - http://www.dams.org//docs/report/wcdreport.pdf32TüV Nord Compliance Report, s. 8-929
31
folkegrupper, der er blevet forbigået. Det samme har også været gældende for Yunnan Baoshanprojektet, hvor stort set hele den udbetalte kompensation gik til de lokale myndigheder og dermedikke direkte til dem, der pludselig mistede deres hjem og eventuelle landbrugsjord. Endviderefremgår det af Tür Nords valideringsrapport (den uafhængige tredjepart der validerede projektet),at kompensationen ikke nåede frem til alle de tvangsflyttede.33De resterende anbefalinger fra WCD har mere fokus på miljøet og kravet om, at der i forbindelsemed opbygningen af større vandkraftværker bliver taget hensyn til omgivelserne. Uden at kommeind på alle manglerne i PDD’et og i valideringsrapporten fra Tüv Nord, kan det nævnes, at anbefalingnummer 2 og 3 heller ikke er blevet fulgt helt nøjagtigt. Disse anbefalinger har fokus på, at der ibeslutningsprocessen skal søges efter alternativer til vandkraftværket. Og hvis man har bestemt sigfor, at vandkraftværket skal opføres, så er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i alleredeeksisterende større vandkraftværker i nærområdet, så det er muligt at bygge på de erfaringer, manhar gjort sig der. I PDD’et står der beskrevet, at der findes otte lignende projekter i Yunnan Baoshanprovinsen. Men der står intet sted i PDD’et noget om, hvordan man har brugt disse erfaringer ifm.Yunnan Baoshan projektet.34Som nævnt tidligere er drivhusgasudslippet (især metan) fra vandreservoiret ved Yunnan Baoshanprojektet ikke medregnet i projektets PDD. Det skyldes sandsynligvis, at det ikke er nødvendigt ifølge CDM-retningslinjerne for vandkraftprojekter med en relativt høj elproduktion peroversvømmet areal. Men det betyder under alle omstændigheder, at projektet resulterer i etforøget drivhusgasudslip, der ikke regnes med, og at Danmark dermed ikke lever op til sinklimaforpligtelse.Det har i forbindelse med denne rapport ikke været muligt at undersøge om, der er nogen, som harlidt økonomisk, social eller miljømæssig skade af, at der er blevet opført et større vandkraftværk iYunnan Baoshan. Omvendt er der ingen steder beskrevet, at der ikke er nogen som har lidt skade,hvilket man må formode, at Energistyrelsen og DONG Energy ville havde fået dokumenteret, hvisdet var muligt.I forbindelse med et møde mellem WWF Verdensnaturfonden og Energiministeriet d. 23. november2009 omkring Yunnan Baoshan projektet oplyste Energistyrelsen, at de ikke mente WCD’sanbefalinger skulle ses som endegyldige, men kun skulle ses som nogle guidelines, hvor det ikke var
3334
TüV Nord Compliance Report, s. 9PDD for Yunnan Baoshan, s. 15 -http://cdm.unfccc.int/filestorage/K4M0ID9WY5RHOJCZ73UT6GELV8X2QS/Tenglongqiao%20PDD.pdf?t=cmx8MTI5ODQ2NDIyMC45Ng==|FpCyR9eZDqL1KQ28s12JJS9CnBo=
32
nødvendigt at overholde alle punkterne. Dette er direkte i modstrid med EU-lovgivningen, dertydeligt kræver, at alle anbefalingerne overholdes.
5.1.4 Tana Hydro Power Station, KenyaTana projektet er en sanering af et allerede eksisterende vandkraftværk. Ved denne sanering vardet muligt at øge kapaciteten på vandværket, så det fremover har en kapacitet på 19,6 MW. Detteer en yderst velvalgt størrelse for et vandkraftværk, da grænsen for, hvornår et projekt skalgodkendes i forhold til WCD, er, når projektet overstiger en kapacitet på 20MW. Tana-projektet eret godt eksempel på, hvordan det kan svare sig at spekulere i størrelsen på vandkraftværkerne, daprojektet med en kapacitet på 19,6 MW lige nøjagtig undgår at skulle valideres ud fra WCD’sprincipper. At der er blevet spekuleret i at holde kapaciteten under 20 MW underbygges af, atKenGen (Kenya Electricity Generating Company) til at begynde med udmeldte, at projektet villehave en kapacitet på over 25 MW35. Og i årsrapporten for 2009 blev projektet beskrevet med enkapacitet på 20 MW36Samme størrelse bruges i årsrapport for 2010, hvor projektet er kommet opat køre, så det eneste sted, hvor kapaciteten er angivet til under 20 MW er i PDD’et37, der ergrundlag for, om projektet skal godkendes efter WCD principper og den danske og europæiskelovgivning, som følger disse.
5.1.5 La Esperanza Hydroelectric Project, HondurasLa Esperanza projektet omhandler anden fase i opførelsen af et vandkraftværk, hvor anden faseblev påbegyndt i 2009. Projektet har længe været udsat for en kritik fra forskellige sider, specielt fraInternational Rivers, en NGO, der undersøger mange af de vandkraftprojekter, der hvert år søgerom godkendelse til CDM-kreditter. I deres gennemgang af La Esperanza vandkraftværket stod detklart, at dele af PDD’et ikke var korrekt, og at det ikke burde kunne udløse CDM-kreditter.38Det største problem er i forbindelse med projektets additionalitet. I PDD’et blev det beskrevet, atprojektet både manglede det finansielle og det tekniske grundlag for at lave et vandkraftværk.3935
Hardish Engineering Company - http://hadishec.com/?part=page&id=43KenGen (2009), 17 - http://www.kengen.co.ke/documents/ANNUALREPORT.pdf37PDD for Tana Hydro Power Station Project, s. 7 -http://www.dnv.com/focus/climate_change/Upload/CDM_PDD_Redevelopment%20of%20Tana%20Hydro%20Power%20Station%20Project_DEC292007.pdf38International Rivers 4 - http://www.internationalrivers.org/fr/global-warming/carbon-trading-cdm/international-rivers-comments-la-esperanza-hydro-project-honduras39PDD for La Esperanza Hydroelectric Project (2005) -http://www.atmosfair.de/fileadmin/user_upload/Projekte/Honduras/PDD_La_Esperanza.pdf36
33
Men i en pressemeddelelse fra 2003 beskrev E+CO, som er involveret i projektet, at det var muligtat gennemføre projektet gennem støtte fra E+CO, CABEI og en honduransk bank.40Ingen stederfremgik det, at projektet ville få behov for CDM-støtte. Endvidere viser en PowerPoint præsentationom La Esperanza projektet fra juni 2004, at finansieringen ville ske uden brug af CER-kreditter.Første fase af projektet blev da også gennemført uden brug af CDM-kreditter, og først i forbindelsemed anden fase søgte man om finansiering gennem CDM-systemet41Ingen steder i PDD’et er derfremlagt dokumentation for, at anden fase ikke kunne gennemføres uden CDM-støtte.Et andet argument, der blev brugt for at modtage CDM-støtte, var manglende teknisk viden og atkun teknologioverførsel gennem CDM ville kunne levere den nødvendige tekniske ekspertise. Menifølge International Rivers, var der syv sammenlignelige vandkraftsprojekter i nærheden af LaEsperenza projektet, hvilket taler imod additionaliten på dette område, da projektet dermed ikkekan betegnes som unikt for området.42Heller ikke for La Esperenza projektet er drivhusgasudslippet som følge af det opbyggede reservoirregnet med. I projektets PDD fremgår det, at der forventes et mindre metangasudslip, men det erikke opgjort hvor stort dette er, og således medregnes ikke det faktiske drivhusgasudslip vedprojektet.
Overordnet kan det konkluderes, at den danske involvering i større internationalevandkraftsprojekter ikke har taget tilstrækkelig hensyn til de negative klima-, miljø- og socialeeffekter, som det er påvist, er til stede ved vandkraftsprojekter. Og når Energistyrelsen samtidigikke lever op til EU-lovgivningen, som kræver, at større vandkraftsprojekter skal opfylde WorldCommission on Dams kriterier og retningslinjer, er der ingen garanti for, at projekterne ermiljømæssigt og socialt bæredygtige. Når dertil lægges den øjensynligt manglende additionalitetved flere af projekterne, er det svært at se gode argumenter for, hvorfor Danmark har støttetinvesteringen i drivhusgaskreditter fra disse vandkraftsprojekter, ud over ønsket om at kunne nåKyoto-forpligtelserne gennem billige CDM-projekter og dermed slippe for hjemlige tiltag.
International Rivers 4 - http://www.internationalrivers.org/fr/global-warming/carbon-trading-cdm/international-rivers-comments-la-esperanza-hydro-project-honduras41UN.org - http://www.un.org/esa/sustdev/csd/csd14/lc/presentation/singer.pdf42International Rivers 4 - http://www.internationalrivers.org/fr/global-warming/carbon-trading-cdm/international-rivers-comments-la-esperanza-hydro-project-honduras
40
34
5.2 Metangas
Modsat Energistyrelsens egne retningslinjer har halvdelen af de danskepalmeolieprojekter ikke tilegnet sig den nødvendige RSPO certificering, der sikrer, atpalmeolieplantagerne ikke har medført eller medfører afskovning og afbrænding aftørveområder. Endvidere har en stor del af metangasprojekterne alvorlige problemermed at opfylde additionalitetskravet, hvorved der ikke er tale om reelledrivhusgasreduktioner, med øget drivhusgasudslip til følge.
Hvor større vandkraftværker udleder metangas, er der også CDM-projekter, hvis primære funktioner at fjerne metangassen. Som det er illustreret i figur 7, side 24, udgør ”normale” metangas-projekter med 45 % næsten halvdelen af den danske projektportefølje målt på antallet af projekter.Det er specielt Klima- og Energiministeriet, der har valgt at investere i metangasprojekterne.Projekterne er hovedsagelig placeret i Sydøstasien - i landene Thailand (15 projekter), Malaysia (13projekter), Indonesien (5 projekter) og Kina (2 projekter). En vigtig forklaring på dette skal findes iDanidas miljøprogram, hvor ambassaderne gennem en målrettet strategi har forsøgt at øge dendanske klima-teknologiske eksport til de ovennævnte lande.43Miljøprogrammet er nu lukket ned eller under udfasning i Thailand, Malaysia og Kina, men som detkan ses på antallet af projekter, så har det været en succesfuld strategi med mange CDM-projekter.I 2009 påbegyndte Danida et ”Business-to-Business Miljøprogram” i Indonesien, hvilket har haft enstor effekt på de danske investeringer i CDM-projekter.44Inden programmet blev påbegyndt, havdeDanmark ikke være involveret i nogen CDM-projekter i Indonesien, men sidenhen er der kommetfem metangasprojekter til.45En stor del af metangasprojekterne i Sydøstasien omhandler eliminering af metangas fraproduktionen af palmeolie. For at fremstille palmeolie presses olien ud af palmeoliefrugter – enproces, der efterlader biprodukter i form af frugtmasse og klaser. Disse spredes ud over plantagernesom gødning, men når frugtmasse rådner, dannes der store mængder metangas.
43
Danida – ”Eksport Fokus”, s. 66 - http://www.netpublikationer.dk/um/9351/html/chapter13.htmDen Danske Ambassade i Indonesien - http://www.ambjakarta.um.dk/da/menu/Danida/Business-to-Business+Milj%C3%B8+Program/45Risø DTU pipeline – “December 2010”44
35
Endvidere skabes der metangas, når det vand som bruges i produktionen til sidst bliver udledt iåbne laguner som spildevand. Problemet med den metode er, at der i de åbne laguner skabes enbiologisk nedbrydning, hvorved der udledes metangas.Meningen med de CDM-projekter, som Danmark har købt CER-kreditter fra er, at de skal finansiereden teknologi, der kan indfange metangassen. Men som det ses i dette afsnit, så er de asiatiskeplantageejere ofte allerede via national og international lovgivning og regler forpligtet til, at indføreden fornødne teknologi selv. I afsnit 5.2.1 er der en beskrivelse af de mange palmeolieplantager,som gennem deres RSPO-certificering er pålagt at mindske udledningen af metangas. Afsnit 5.2.2giver et eksempel på et af de mange andre typer metangasprojekter, der gennem nationallovgivning er pålagt at indføre teknologien.
5.2.1 RSPO certificeringMalaysia og Indonesien står tilsammen for 85 % af denårlige globale produktion af palmeolie.46
Boks 2: RSPO:RSPO – Roundtable on Sustainable PalmOil, er en international “non-profit”organisation, som blev dannet i 2004 afpalmeolieproducenter, forarbejdnings-virksomheder, aftagere, NGO’er m.m.RSPO blev grundlagt for at fremmeproduktionen, forarbejdningen oganvendelsen af bæredygtige palmeolie-produkter gennem:1) Udvikling, implementering ogverificering af troværdige globalestandarder.2) Involvering af aktører langs heleværdikæden.For at opnå et RSPO-certifikat skalpalmeolieplantagerne leve op til 125bæredygtighedsindikatorer inden for 8principper, såsom afskovning, bio-diversitet, respekt for oprindelige folkosv.
Produktionen er blevet kraftigt kritiseret, da den erblandt de helt store klimasyndere. Det skyldes denstore afskovning og afbrænding af tørvemoser, derfinder sted for at give plads til palmeolieplantagerne.Eksempelvis viste en rapport fra Greenpeace i 2007, at4 % af den globale udledning af drivhusgasser alenekom fra afskovningen af Indonesiens tropiske tørve-moser.47Samtidig estimeres det, at 25 % af al palme-oliedriften foregår på tørveområder48.Flere undersøgelser viser at afskovning samlet set stårfor knap tyve procent af den globale CO2e udledning,hvilket svarer til bidraget fra den globale transport-sektor.49Palmeolieproduktionen kritiseres også for at udrydde46
Verdensbanken (2009) – http://siteresources.worldbank.org/INTGLBPROSPECTS/64218944-1106584665677/22478814/palmoil_EN.pdf47Greenpeace (2007b), s. 5 - http://www.greenpeace.org/raw/content/international/press/reports/cooking-the-climate-full.pdf48Hooijer et al (2006), s. 30 - http://www.wldelft.nl/cons/area/rbm/PEAT-CO2.pdf49Meridian Institute – http://www.redd-oar.org/index.html
36
vigtig biologisk mangfoldighed og for at drive mennesker væk fra deres hjem for at give plads tilplantagerne, ligesom der kan forekomme store problemer med vand- og luftforurening i forbindelsemed produktionen.50For at imødekomme de ovennævnte problemer har Klima og Energiministeriet forklaret, atDanmark i udvælgelsen af projekter kun indgår samarbejde med plantager, som allerede er - eller eri færd med - at blive RSPO-certificeret (se boks 2 på foregående side)Men som det kan ses i tabel 6 på næste side, er det langt fra alle af de danske projekter, der erRSPO-certificeret. Faktisk er 13 ud af de 23 palmeolie-projekter ikke RSPO-certificeret. I denoptælling er dog også inkluderet projekter fra Nordjysk Elhandel, men ser man bort fra disse, er detstadig 9 ud af 18 projekter, som Risø DTU har registreret med Klima og Energiministeriet som køber,der ikke har en RSPO-certificering. Dette på trods af, at Energistyrelsen i en redegørelse fra oktober2010 forklarede, at Danmark har et krav om, at plantageejerne skal være RSPO-certificeret ellervære i gang med at opnå det.51Ved at støtte palmeolieplantager, som ikke er RSPO-certificeret, kan Danmark være med til at støtteulovlig afskovning, udryddelse af truede dyre- og plantearter, samt tvangsfjernelser af mennesker.Og da den lokale partner tjener penge alt efter, hvor meget metan projektet kan opfange, skabesder et forstærket incitament til at udvide palmeolieproduktionen, og dermed et øget behov forstørre plantager, hvilket kan føre til yderligere afskovning.Klima- og Energiministeriet har dermed ikke kun problemer med at opfylde sine egne krav ombæredygtighed, men har samtidig ingen garanti for, at de dansk-støttede CDM-projekter ikkemedfører store CO2e udledninger gennem afskovning og afbrænding af tørveområder. Når detholdes op imod, at CDM-projekterne giver Danmark ret til udlede en tilsvarende mængde CO2e påhjemmebanen, betyder det, at en stor risiko for, at den danske CDM-politik medfører en øgetdrivhusgasudledning.Det er endvidere problematisk, at Klima- og Energiministeriet og Nordjysk Elhandel har købt CER-kreditter fra de palmeolieplantager, somerRSPO-certificeret, da plantageejerne ifølge RSPO-reglerne under alle omstændigheder selv skal indføre den teknologi, der opsamler metangassen. Etaf de krav, som plantagerne skal leve op til i RSPO-certificeringen, er nemlig kravet om at begrænseudledningen af drivhusgasser, heriblandt metangas. Med andre ord er plantagerne forpligtet til at
Lappeenranta University of Technology (2009), s. 5 -http://www.doria.fi/bitstream/handle/10024/45293/isbn9789522147585.pdf?sequence=151Energistyrelsen (2010d), s. 2 - http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/96/906683.pdf
50
37
minimere udledningen af metangas for at blive RSPO-certificeret, hvormed de tiltag, som erkommet i forbindelse med CDM-projekterne, ville være kommet alligevel.På den måde er de danske projekter ikke additionelle, og resulterer ikke i de reduktioner idrivhusgasudslip, som de skulle.Tabel 6: Danske metangasprojekter som er RSPO certificeretCER (tonsCDM-projekterIndonesien:Musim MasPinago 1Pinago 2PT Musim MasPT Pinago Utama Sugihwaras Palm Oil MillPT Pinago Utama Sugihwaras Palm Oil MillKlima og Energimin.Nordjysk ElhandelKlima og Energimin.54.00054.00055.000JaNejNej
RSPOcertificeret
Plantageejer
Køber
CO2e om året)
Malaysia:Ban DungHarankyJugraKerdauLavangMelalapMeotaiPekakaUP 1UP 2UP 3 & 4Telok SengatProlificBrite-Tech VenturesBrite-Tech VenturesBrite-Tech VenturesGolden Hope/Sime DarbyGolden Hope/Sime DarbyGolden Hope/Sime DarbyGolden Hope/Sime DarbyGolden Hope/Sime DarbyUnited PlantationsUnited PlantationsUnited PlantationsBousteadMistral Engineering52
Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Nordjysk ElhandelKlima og Energimin.
25.00026.00031.00020.00030.0003.40030.00022.0008.90020.00022.00021.00049.000
NejNejNejJaJaJaJaJaJaJaJaJaNej
Thailand:Natural Palm OilSikaoKanjanadij 1SinpunSaikhuengBangsawanKanjanadij 2Natural Palm Oil Co.OTACO Co.Seangsiri Agro Industries CoS.P.O Agro-Industries Co.Thai Tallow and Oil Co.Thai Tallow and Oil Co.Seangsiri Agro Industries CoKlima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Klima og Energimin.Nordjysk ElhandelNordjysk Elhandel10.00011.00012.00016.00021.00016.00012.000NejNejNejNejNejNejNej
52
Datterselskab af Cepatwawasan Group Sdn. Bhd. Cepatwawasan Group Sdn. Bhd – en del af Bursa MalaysiaBerhad gruppen
38
Tabel 6 giver et overblik over de danske CDM-metangasprojekter. Dog er der kun inkluderetprojekter, som er direkte involveret i palmeolieproduktion. De næste led i produktionslinjen er ikkemedtaget, som for eksempel MNI Renewable Energy Plant, der har specialiseret sig i at lavegenbrugspapir, og også har fået dansk CDM-støtte. De har en indirekte påvirkning på afskovningen,da de aftager palmeolierester, men ingen steder i PDD’et er det oplyst, om de palmeolierester erRSPO-certificeret. Da det ej heller er oplyst, hvilke plantager, der agerer underleverandør, er detikke muligt at se, om virksomheden lever op til Energistyrelsens krav om RSPO-certificering.
5.2.2 Manglende additionalitet i de danske metangasprojekterProblemet med de undersøgte metangas-projekter er således ikke kun de manglende RSPO-certificeringer og den manglende mulighed for at sikre sig mod skovrydning. Samtidig er mange afprojekterne som nævnt slet ikke additionelle. Som beskrevet i afsnit 3.2 vurderes et CDM-projektsadditionalitet ud fra fire trin, hvor det første går på, om der er bedre alternativer til projektet.Holder man det op mod de mange metangas-projekter oplistet i tabel 6, kan man stillespørgsmålstegn ved om projekterne lever op til additionalitetskravet. De projekter, som ikke erRSPO-certificeret, burde efter Energistyrelsen egne udtalelser slet ikke være kandidat til at få danskCDM-støtte. Og de projekter der er RSPO-certificeret, er som nævnt pålagt indførelsen af denfornødne teknologi, uanset om projektet får dansk støtte eller ej.Den manglende additionalitet er et grundlæggende problem for mange metangas-projekter.Danmark støtter blandt andet verdens største palmeolieproducent Sime Darby, som i 2010 havdeen omsætning på omkring 20 milliarder kr.53alene på sin plantagedrift. Med en så stor omsætningsamt et krav fra RSPO om bekæmpelse af metangas har Sime Darby et forklaringsproblem i forholdtil additionalitetskravet.Det er dog ikke kun palmeolieprojekterne, der har problemer med additionaliteten. Klima- ogEnergiministeriet køber årligt 762.000 CER-kreditter54fra fem CDM-projekter, som udvinder stivelseunder virksomhedsnavnet Sima. Ifølge en undersøgelse fra Roskilde Universitets Center, RUC, kander stilles store spørgsmålstegn ved Sima projekternes additionalitet.Sima-projekterne skal reducere den metangas, der skabes ved produktionen af stivelse. Ligesomved palmeolie-projekterne skabes der spildevand ved produktionen af stivelse. Dette bliver udledt iåbne laguner, hvor den biologiske nedbrydning skaber metangas. Ifølge undersøgelsen fra RUC har5354
Sime Darby - http://www.simedarby.com/4_Years_Financial_Summary.aspxEnergistyrelsen 1 – http://ens.dk/DA-DK/KLIMAOGCO2/KLIMAPROJEKTER/STATENS_PROJEKTER/CDM/PROJEKTBESKRIVELSER/Sider/Forside.aspx
39
de åbne laguner skabt store lugtgener for lokalbefolkningen, og disse har medført, at der har væretlokale demonstrationer mod fabrikken, som i sidste ende førte til, at Sima blev pålagt at gøre nogetved de store lugtgener af de thailandske myndigheder.55Den teknologi, som er blevet tilført gennem CDM-projekterne, var virksomheden derfor forpligtet tilat indføre uanset hvad, hvorved projektet ikke lever op til kravet om additionalitet. Klima- ogEnergiministeriet indkasserer dermed årligt 762.000 CER-kreditter, som de slipper for at reduceregennem hjemlige tiltag. Det vil sige, at Danmark betaler for noget som virksomheden under alleomstændigheder skal gøre. Derved stiger det samlede drivhusgasudslip som følge af den danskeCDM-anvendelse.Ser man på den økonomiske additionalitet kan man også med rette stille spørgsmålstegn ved Sima-projekterne. Til et møde d. 8. april 2004 hos Roi et Group, der ejer Sima-projekterne, blevøkonomien for to af de fem danske Sima-projekter diskuteret. I et memo fra mødet beskrives det,hvor lang tilbagebetalingstiden vil være for installeringen af biogasanlæg. Her fremgår det, at CERkreditter vil mindske tilbagebetalingstiden fra 7 til 5 år for det ene projekt, og fra 9 til 6 år for detandet projekt.56Men møderesuméet siger dermed også, at investeringen i biogasanlæggene vilvære rentabelt uanset om der gives CDM-støtte eller ej. Sat sammen med kravet fra de lokalemyndigheder, kan man således sætte et stort spørgsmålstegn ved Sima-projekternes additionalitet.
RUC (2009), s. 54 + 73-74 - http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4101/1/speciale%20som%20print.pdfUNFCCC -http://cdm.unfccc.int/filestorage/JG4RKH7EVP0XNYUMTBACZW2358L9O6/Minutes%20of%20Meeting.pdf?t=Z218MTI5OTY4ODM3MC44Mw==|-nmKFk88S5-irfiGXVE6h3P3-HM=56
55
40
5.3 Lossepladsgasser
Danmark er involveret i to lossepladsprojekter i Argentina, som langt fra opfylderkravene om bæredygtighed. Begge projekter gør brug af ”flaring”, hvor den metangasman opsamler fra lossepladsen bliver brændt af i stedet for at blive omsat til varme ogelektricitet. Samtidigt kan der stilles alvorlige spørgsmålstegn ved projekternesadditionalitet og deres bidrag til at overholde Danmarks klimaforpligtelser. Danmark erved sin støtte med til at afholde Argentina fra at vælge de mest bæredygtige løsninger.
Danmark er involveret i otte forskellige lossepladsgasprojekter (”landfill gas”). Det er projekter, deropsamler den metangas, som dannes på lossepladser i forbindelse nedbrydningen af den organiskedel af affaldet under iltfrie forhold. Metangas er 21 gange så kraftig en drivhusgas som CO2.57Ved at opsamle metangassen kan gassen anvendes til produktion af elektricitet og varme. Det kanderfor umiddelbart virke som en positiv ting, at Danmark har valgt at involvere sig i otte af sådanneprojekter, men der er primært to kritikpunkter ved lossepladsprojekterne.For det første er det nødvendigt, at ulandene, især de rigere, selv tager del i at nedbringe detglobale CO2 udslip, hvis det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning under et farligtniveau. Lossepladsgas-projekterne er relativt billige at implementere, ligesom den nødvendigeteknologi er til stede i de fleste ulande. Hvis ulandene skal have en mulighed for at bidrage medreduktioner, som ikke samtidigt giver de rige lande mulighed for at undlade at reducere hjemme,bør Danmark og andre ilande derfor overlade lossepladsprojekterne og andre let-implementerbareog billige projekttyper (såkaldte ”lavthængende frugter”) til ulandene selv.Det andet kritikpunkt går på projekternes manglende miljøambitioner. Hvis Danmark endelig skalinvolvere sig i et lossepladsprojekt, så bør man som minimum sikre sig, at projekterne skaber denstørst mulige CO2-reduktion. Ved i hvert fald to af de dansk-støttede lossepladsprojekter bliver denopsamlede metangas ikke anvendt til produktion af elektricitet eller varme. I stedet har man valgtblot at brænde metangassen af (såkaldt ”flaring”).De to projekter, hvor det miljømæssige ambitionsniveau er kritisk lavt ligger begge i Argentina, hvorDanish Carbon Fund, som en del af CDCF (Community Development Carbon Fund) har købt kreditterfor godt 1 mio. USD.57
Energistyrelsen 2 - http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/statens_projekter/JI/Targu_Mures/Sider/Forside.aspx
41
Selv om det endnu ikke er afgjort, om den danske stat ender med at købe kreditter fra de toprojekter, men alene overlader dette til de danske virksomheder i Danish Carbon Fund, er dendanske regerings deltagelse i og støtte til de to projekter meget klar. I de to projekters ”Letter ofApproval” fra Energistyrelsen fremgår det således tydeligt, at Danmark ser sig selv som deltager iprojekterne, og at Danmark godkender de to projekter som CDM-projekter.
5.3.1 Olavarría Landfill Gas Recovery ProjectOlavarría-projektet ligger ved byen Olavarría med omkring 100.000 indbyggere 350 km sydvest forBuenos Aires. Lossepladsen blev grundlagt i 1999, hvor en privat entreprenør fik ansvaret for dendaglige drift. Efter fem år blev lossepladsen pålagt at gøre noget på grund af den dårlige lugt ogfordi lossepladsen forurenede grundvandet. Kommunen påbegyndte et projekt, hvor man skulleopsamle den metangas, der blev dannet ved omdannelse af den organiske del af affaldet pålossepladsen. Metangassen var nemlig den primære grund til lugtproblemerne. I den forbindelsetrådte CDCF ind i projektet, da fondens køb af CER-kreditter gjorde projektet mere rentabelt.58Derfor blev lugtfjerningsprojektet accepteret som et CDM-projekt. Den sene indtræden fra CDCFside er endnu et eksempel på et projekt, som med stor sandsynlig ville have været blevetgennemført også uden støtte fra CER-kreditter. CDCF har valgt at købe 131.000 CER-kreditter til4,50 USD stykket, hvoraf den danske andel er ukendt.59
5.3.2 Salta Landfill Gas Capture ProjectProjektet ligger ved byen Salta med et indbyggertal på omkring 540.000-600.00060. LigesomOlavarría åbnede lossepladsen i 1999, hvor den siden har modtaget omkring 550 tons affald omdagen61. På grund af lossepladsens store udledninger af metangas blev det bestemt, at der skulleindføres teknologi, som kunne opsamle metangassen. En proces, som kommunen støttede ved athæve det månedlige tilskud til lossepladsen.62Med erfaringerne fra Olavarría valgte man at gøre5859
Columbia University (2005), s. 98 - http://www.columbia.edu/cu/mpaenvironment/pages/projects/UN.pdfVerdensbanken (2005a), s.5 - http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2005/08/23/000160016_20050823120947/Rendered/PDF/32475.pdf60Forskellige kilder giver forskellige tal.61Verdensbanken (2007), s. 2 - http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2007/09/13/000310607_20070913135611/Rendered/PDF/408770ISDS0SALTA0concept0stage1.pdf62Verdensbanken (2007), s. 3 - http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2007/09/13/000310607_20070913135611/Rendered/PDF/408770ISDS0SALTA0concept0stage1.pdf
42
lossepladsen til en del af CDM-systemet, hvorefter CDCF efterfølgende indgik i projektet. Heller ikkeher vurderes støtten nødvendig for gennemførelsen af projektet, der allerede var i gang. Vedalligevel at købe kreditter herfra, kan Danmark og danske virksomheder undlade at reducere deresegne udledninger af drivhusgasser. Da man altså kan stille alvorlige spørgsmål ved projekternesadditionalitet, vil den danske involvering i projekterne samlet set skade klimaet, da den samtidigtfritager Danmark for en tilsvarende indsats på hjemmebanen.
5.3.3 Flaring – billigt, men ødelæggende for klimaetPå trods af, at begge projekter ligger i forbindelse med større byer, er der ved ingen af projekternegjort brug af muligheden for at bruge metangassen til produktion af elektricitet og varme. Man har istedet valgt blot at brænde metangassen af. Det betyder, at byerne skal anvende en tilsvarendemængde oftest fossile energikilder til at forsyne byen med elektricitet og varme. Således bliverklimaet ramt to gange, både fordi Danmark køber sig ret til selv at undlade at reducere gennemprojekter, som alligevel skulle være gennemført, og fordi man undlader at bruge gassen til atreducere CO2 fra produktioner af el og varme til de omliggende byer.I begge PDD’er bliver der henvist til, at man ikke har valgt at bruge metangassen til elektricitet ogvarme på grund af de omkostninger, der er forbundet ved den løsning. Dette er dog en retmangelfuld begrundelse. Begge projekter har en CER-kredit pris på 4,50 USD pr. tons, hvilket erlangt under den gennemsnitlige pris for kreditter på Nordpool (den nordiske elbørs).Et andet alternativ til opsamling og afbrænding af metangassen er større anvendelse af genbrug ogkompostering. Ved at opsamle og afbrænde methangassen giver man lossepladserne økonomiskefordele ved ikke at sortere affaldet for efterfølgende at genbruge og kompostere det.Da lossepladsen tjener 4,50 USD per CO2e tons, der afbrændes, gælder det om at samle så megetaffald som muligt. Havde Danmark og de andre lande i CDCF i stedet valgt at omdanne CDM-projektet fra et methan-opsamlings og -afbrændingsprojekt til et genanvendelses- ogkomposteringsprojekt, ville den miljømæssige gevinst være markant forbedret. Det forholder signemlig sådan, at et projekt, der gør brug af genbrug og kompostering, reducererdrivhusgasudledningerne med 25 gange i forhold til et afbrændingsprojekt.63
63
CDM Watch - http://www.cdm-watch.org/?page_id=445
43
Udslippet af metangas fra de argentinske lossepladser udgør cirka 15 % af landets metangasudslip,hvilket svarer til cirka 7 % af landets totale udslip.64Danmark bør afholde sig fra at gå ind ilossepladsprojekter, der ikke ser ud til at være reelt additionelle, ikke anvender den bedstesorterings- og komposteringsteknologi, men brænder metan af uden at bruge energien til varmeeller elektricitet.Ved på denne måde at være med til at skabe de forkerte økonomiske incitamenter bidragerDanmark til at holde Argentina fast i en ikke-progressiv lovgivning. For hvis Argentina gennemføreren mere progressiv lovgivning på lossepladsområdet, så bliver det svært at få godkendt projekternesom additionelle og dermed som CDM-projekter. Herved mister Argentina indtægter og ilandenemister en billig men klimaskadelig løsning uden for egne grænser.
64
Verdensbanken (2005b) – http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2005/08/23/000160016_20050823120947/Rendered/PDF/32475.pdf
44
5.4 Vindkraft
Additionaliteten i de dansk-støttede vindkraftsprojekter er stærkt tvivlsom. Kina harmeget ambitiøse egne mål for vindkraftudbygningen, og samtidigt tyder meget på, atde kinesiske myndigheder har manipuleret med støtteordningerne for at sikre sig CDM-støtte, og også vil gennemføre vindkraftsprojekterne uden den danske støtte. Samtidiger Danmark involveret i et projekt i Egypten, som er en del af den egyptiske statsenergiplan, og dermed ikke er et nyt og additionelt projekt.
Hvert femte CDM-projekt er et vindprojekt. Målt på antal af CDM-projekter er vindprojekternedermed den næststørste CDM-type, kun overgået af vandprojekterne. Men som det fremgår af figur4, så udgør vindprojekterne kun knap en tiendedel af de registrerede 2012 CER-kreditter.Ligesom det er tilfældet med stort set alle andre CDM-projekter, står Indien og Kina for størstedelenaf de opførte projekter. Ud af de 1.122 vindprojekter, som i december 2010 var registreret i CDM-pipelinen, var 457 opstillet i Indien og 568 i Kina, hvorved de to lande tilsammen stod for 91,4 % afalle vindprojekterne i CDM-regi.65Heraf har Danmark valgt at investere i seks projekter i Kina, ét iIndien og ét i Egypten.
5.4.1 Det kinesiske boom i vindprojekterKinas kraftige investeringer i vindkraft begyndte for alvor, da landet i februar 2005 vedtog en lov omat satse på vedvarende energi. I 2007 offentliggjorde Kina et program for vedvarende energi, hvordet var et krav, at andelen af kraftværker baseret på vedvarende energikilder skulle stige fra 0,8 % i2006 til 3 % 2010 og 8 % i 2020.66Vedvarende energi kan komme fra forskellige kilder, men ifølge de oprindelige planmål skalvindenergi dække 3,5 % af den kinesiske el-kapacitet i 2020, hvilket svarer til 30 GW. Ifølge GWEC,Global Wind Energy Council var den kinesiske vindkapacitet ved udgangen af 2010 allerede på 42,3GW, hvilket er over 20 % af den globale vindkapacitet.67Med den store vækst forventes det, at Kina
6566
Risø DTU pipeline – ”December 2010”Odgaard (2009) - http://www.venskab-danmark-kina.dk/Vindkraftnr.89.pdf67GWEC -http://www.gwec.net/index.php?id=30&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=279&tx_ttnews[backPid]=4&cHash=ada99bb3b6
45
i 2020 vil nå en vindkapacitet på 200 GW.68Til sammenligning var der ved udgangen af 2009installeret omkring 3,5 GW vindkraft i Danmark.Den hastige kinesiske udvikling betyder, at det i dag kun er USA, som overgår Kina med hensyn tilsamlet installeret kapacitet.Mange af vindmøllerne i Kina er opstillet med støtte gennem CDM, og Klima- og Energiministeriethar investeret i seks vindmølleprojekter i Kina, jf. nedenstående tabel.Tabel 7: Danske vindkraftsprojekter i KinaNavnFujianGansuHebeiShandongYantaiZhejiang
StatusRegistreretAnmodet om registreringAnmodet om reviewRegistreretRegistreretRegistreret
Kapacitet48,45 MW300 MW49,5 MW15 MW48,5 MW45 MW
CER om året115.926623.439104.15331.07894.84574.512
CER for hele projektet811.4824.364.073729.071217.546663.915521.584
5.4.2 De kinesiske vindprojekters manglende additionalitetKinas store satsning på vindenergi kan ikke kritiseres for at have en negativ effekt på klimaet –tværtimod. Kinas store satsning på vindenergi er grundlæggende positiv. Der kan imidlertid sætteset stort spørgsmålstegn ved den omfattende anvendelse af CDM i forbindelse med projekterne. Detforhold, at Kina i dag har verdens andenstørste vindkapacitet, sætter i sig selv nogleadvarselslamper i gang omkring CDM-projekternes additionalitet.69Den store vækst i den kinesiske vindkapacitet og forventningerne om i alt 200 GW vindkraft i Kina i2020 gør, at argumentet om, at vindmøllerne ikke vil være blevet sat op uden CDM-støtte, genereltfalder til jorden. Da den kinesiske regering lancerede sin plan om at satse kraftigt på vindenergi,medførte det samtidigt, at vindmølleprojekterne generelt ikke kan siges at opfyldeadditionalitetskriteriet, og dermed ikke er berettiget til CDM-støtte.
68
GWEC -http://www.gwec.net/index.php?id=30&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=279&tx_ttnews[backPid]=4&cHash=ada99bb3b669Wind Energy The Facts - http://www.wind-energy-the-facts.org/en/environment/chapter-3-policy-measures-to-combat-climate-change/wind-energy-cdm-projects.html
46
Meget tyder på, at en stor del af den gennemførte vindmølleudbygning var sket også uden CDM-støtte. Dette blev bl.a. påvist i TV2 Nyhederne d. 18. april 2007 i et indslag omvindkraftudbygningen i Kina. Her udtalte Yu Qingjie, Vicedirektør hos Yantai H. D. Windpower Corp.:”Vi kunne godt have gjort det selv, fordi den kinesiske regering i de senere år har øget sit fokus på globalopvarmning. Så selv hvis vi ikke havde fået støtte fra Danmark, så ville vi selvfølgelig have lavet projektetalligevel”70
Citatet viser, at den kinesiske regering sandsynligvis ville have støttet vindmølleprojektet, hvis ikkeprojektet modtog CDM-støtte, og at det dermed ikke opfylder kravet om additionalitet. Til gengældhar Kina tjent flere mio. på at sælge CER-kreditter til Danmark, og Danmark har hjemme kunnetfortsætte med at udlede store mængde CO2e ud i atmosfæren.
5.4.3 De teknologiske barriererEn del af vurderingen af de kinesiske vindmølleprojekters additionalitet er spørgsmålet omprojekternes tekniske og økonomiske barrierer. Hvis barrierer for projektet er for store til, at landeteller de projektansvarlige kan klare det alene, vil der være mulighed for at få CDM-støtteArgumentet om, at Kina ikke besidder den nødvendige teknologi til at opføre effektive vindmøller,er ikke holdbart. Kina har oplevet et hastigt voksende hjemmemarked i forbindelse med udviklingenog produktionen af vindmøller. Baggrunden skal blandt andet findes i den kinesiske industripolitik,hvor Kina har skabt en selektiv tildeling. Det selektive består i, at ordretildelingen har væretbetinget af, at producenterne levede op til skrappe krav om højere effektivitet og mere avanceretteknologi. Og gennem en stærk kobling mellem ministerier, tekniske universiteter og producenternehar industrien fået adgang til den nyeste viden.Den kinesiske stat har især haft fokus på at tiltrække udenlandsk vindmølleteknologi. Og sidenslutningen af 1980'erne har den kinesiske stat gennem statsfinansierede kreditter og andreeksportfremmende lån fra de vestlige lande tiltrukket flere og flere vestlige vindmølleproducenter.For at sikre en endnu større teknologioverførsel indførte Kina i 2005 et krav om, at mindst 70 % afet vindprojekt med udenlandske vindmøller skulle være produceret i Kina.71Det har betydet, at derhar været en stor overflytning af viden og teknologi til Kina, hvilket også har kunnet ses på antalletaf kinesiske vindmølleproducenter og deres markedsandele. Det vurderes, at der i dag er ca. 70
7071
TV2 Nyhederne d. 18. april 2007, kl. 19.00Odgaard (2009) - http://www.venskab-danmark-kina.dk/Vindkraftnr.89.pdf
47
kinesiske vindmølleproducenter, hvoraf de fem er på top 15 over verdens største vindmølle-fabrikanter72I 2004 var kun 21 % af de solgte vindmøller i Kina fra egne producenter. Det tal steg i 2006 til 41 %; i2007 var tallet 55 %, og i 2008 var tallet helt oppe på 72 %73Og med et marked som forventesfortsat at vokse de næste ti år, må man formode, at teknologioverførslen og kapacitetsopbygningenfortsætter.
5.4.4 De økonomiske barriererØkonomien er den barriere som virksomhederne oftest lægger til grund for deres ønske om CDM-støtte. Det gælder ikke kun for vindmølleprojekterne, men generelt for stort set alle CDM-projekter.De fleste DOE’er tager udgangspunkt i projekternes IRR (Internal Rate of Return), hvor investorerkan se, hvor rentabel virksomheden forventes at være. Projekternes IRR bliver gerne holdt op modden benchmark, der er for den enkelte branche. Vindmølleprojekterne sammenlignes med enbenchmark IRR på 8 %. Et niveau som de færreste af projekterne synes at kunne opnå, hvorfor desøger om CDM-støtte.Der er flere forskellige parametre, der har en indvirkning på et projekts IRR, men en af de vigtigste iforbindelse med vindprojekter er den afregning, som projekterne modtager for den produceredestrøm. I Kina er vindprojekter i dag garanteret en feed-in tarif, dvs. en fast pris pr. produceret kWh,som projektet leverer til det nationale el-net. Fastprisordninger anvendes ofte i forbindelse medvedvarende energikilder – ikke kun i Kina, men også i Europa.I december 2009 mistænkte UNFCCC’s CDM Executive Board de kinesiske myndigheder for at snydemed de nationale feed-in tariffer. Ved at sætte dem lavere end normalt ville projekterne have enlavere IRR, være mindre rentable og have større chance for at blive godkendt til CDM-støtte.Boardet valgte at afvise ti kinesiske vindprojekter, da de ikke var overbeviste om projekternesadditionalitet. Efterfølgende blev to af projekterne godkendt, men seks andre kom under mistanke,hvorved der samlet var fjorten projekter, som blev afvist på baggrund af mistanke om manipulationaf feed-in tariffer.Executive Board påpegede, at Kina bevidst havde sænket de nationale tilskudsordninger tilvindprojekterne, så projekterne ikke længere var økonomisk rentable uden CDM-støtte. Hvis
7273
BTM Consult - http://www.btm.dk/reports/world+market+update+2010Odgaard (2009) - http://www.venskab-danmark-kina.dk/Vindkraftnr.89.pdf
48
projekterne kun var rentable med støtte fra CDM, ville man kunne sælge CER-kreditter for denCO2e besparelse, som projekterne medførte i forhold til business-as-usual scenariet.For at komme til bunds i problemet valgte UNFCCC at sammenligne det nationale tilskud til allevindprojekter i nogle udvalgte provinser i Kina. Grunden til, at der er forskel på provinsernes feed-intariffer skyldes, at ikke alle provinser har lige gode vindforhold og dermed er lige egnede tilvindenergi. Samtidig med at der er forskel på de enkelte provinser, er der også forskel på deforskellige vindmølleprojekter.Af tabel 8 nedenfor kan man se, hvor god en tilskudsordning de danske projekter har fået i forholdtil andre projekter i den provins, hvor projekterne ligger placeret.Tabel 8 Feed-in tariffs i forskellige provinserNavnFeed-in tariff givet tilprojektet (yuan/kWh)Feed-in tariff givet tilandre projekter iprovinsen (yuan/kWh)FujianGansuHebeiShandongYantaiZhejiang0,610,4977/0,32330,540,76/0,35490,7190,7130/0,46077574
Forskel
Projektets årlige nettoelforsyning (kWh)
0,6260,5390,650,760,76n/a76
0,0160,0413/ 0,21570,110/0,40510,041-
139.250.000670.870.000109.612.00028.890.00088.187.00089.505.000
Selv om det ikke umiddelbart virker som den store forskel, om Hebei projektet modtager et tilskudpå 0,54 eller 0,65 yuan pr. kWh, så er det alligevel en forskel på godt 12 mio. yuan (godt 10 mio.kr.77) om året. Havde det danske projekt haft en højere feed-in tariff ville det automatisk havemedført en højere IRR, hvorved projektet ville have opnået tilpas høj IRR til at væreselvfinansierende.Det danske Yantai-projekt var ikke blandt de afviste projekter, men kom under review, hvorDOE’erne skulle forklare, hvorfor det danske projekt skulle have CDM-støtte. På baggrund af enforklaring om dyrere materialeomkostninger og lønninger, samt en sammenligning med en masseandre vindprojekter, blev projektet i sidste ende godkendt. Yantai-projektet ville have en IRR på
7475
0,4977 for de første 30.000 timer og 0,3233 for de resterende timer0,4977 de første 15 år og 0,3549 for resten af tiden76Zheijiang provinsen har UNFCCC ikke undersøgt77Kurs 84,46. Hentet d. 17. december 2010 på valutakurser.dk
49
6,64 % uden CER-kreditter og en IRR på 9,56 % med CER-kreditter. Dermed kommer det danskeprojekt langt over den benchmark, som der er for vindprojekter.En rapport fra Stanford University bekræftede CDM Boards mistanke om manipulation med dekinesiske feed-in tariffer. Ifølge rapporten er det ikke direkte muligt at dokumenteremanipulationen, men man kan dog dokumentere, at feed-in tariffen er faldet over tid, og at det ermyndighederne, som kontrollerer, hvor høj den skal være.78Konkluderende kan det derfor siges, at meget tyder på, at de kinesiske vindprojekter ikke lever optil additionalitetskravet. Selv om projekterne er i en gråzone, er der mere, der taler imodprojekternes additionalitet, end der taler for.
78
Bloomberg - http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=newsarchive&sid=aSk2DK7U3h.g
50
5.5 HFC-23
HFC-23 projekterne er den type af CDM-projekter, som har været udsat for mest kritik. Degiver meget stor indtjening og leder dermed til forsat og øget produktion af bådedrivhusgasser og ozonlagsnedbrydende stoffer i stedet for til den nødvendige udfasningaf produktionen. På trods af gentagne advarsler om dette og andre problemer harDanmark i en årrække investeret i HFC-23 projekter og først for nyligt valgt at stoppestøtten – og først fra maj 2013.
Drivhusgassen HFC-23 dannes som et biprodukt på fabrikker, der fremstiller HCFC-22, somanvendes som kølemiddel i køleskabe, frysere og andre kølemøbler. HFC-23 er en kraftig drivhusgasmed et drivhusgaspotentiale på 11.700, hvilket vil sige, at 1 ton HFC-23 øger drivhuseffekten lige såmeget som 11.700 tons CO2. Der fremkommer derfor en markant drivhusgasreduktion, hvis mandestruerer den dannede HFC-23 på HCFC-22-fabrikkerne, og disse projekter har derfor været megetattraktive som CDM-projekter, da de pr. projekt kan genere store volumener af CER-kreditter.Figur 4 viser, at HFC-23-projekter står for en fjerdedel af de registrerede CER-kreditter på globaltplan. Det er en meget stor andel i betragtning af, at der kun er tale om 21 HFC-23 projekter, somantalsmæssigt udgør mindre end 1 % af de 2558 registrerede CDM-projekter. Hovedparten af HFC-23 CDM-projekterne er placeret i Kina, som også er det land, der har været udsat for den størstekritik i forbindelse med projekterne.Danish Carbon Fund (DCF), som består af regeringen og fire danske virksomheder (DONG ENERGY,Mærsk, Ålborg Portland og Nordjysk Elhandel), valgte i 2006 at investere i to HFC-23 projekter iKina. Det drejer sig indtil nu om køb af 2.000.000 CER-kreditter til en værdi af små 90 mio. kr.79, dogmed mulighed for at købe flere. Det forventes, at der vil blive udstedt yderligere 70.000 CER til DCF iår, men det er endnu ikke klarlagt.805.5.1 Perverse incitamenterEt af problemerne med HFC-23 projekterne er, at alle parter har store økonomiske fordele af, at derproduceres så meget HCFC-22 og så meget HFC-23 til destruktion som muligt. Værtslandet og HCFC-
79
Greenpeace (2008), s. 25 - http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/cdm-uden-baeredygtighed-et-hf.pdf80Energistyrelsen (2010c) - http://www.ens.dk/da-DK/Info/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Documents/HFC-23_redegorelse_MPU_081010.pdf
51
fabriksejerne tjener store penge på de kreditter, de kan sælge, og køberne (lande og ETS-virksomheder) kan skaffe sig kreditter, der prismæssigt ligger betydeligt under CO2-kvoteprisen iEU.Årsagen til at CER-kreditter fra HFC-23 projekter er så billige er, at teknologien til destruktion afHFC-23 er særdeles billig. For de to HFC-23 CDM-projekter i Kina, som Danmark er involveret i,gælder, at udaf den samlede investering går 65 % til en kinesisk fond, 32 % til ejerne af de to HCFC-22-fabrikkern og kun 3 % til selve destruktionen af HFC-23 i fabrikkernes skorsten.Dette giver ejerne af HCFC-22-fabrikkerne et kraftigt incitament til overproduktion af HCFC-22. Såselvom virksomhederne ikke kan få solgt den HCFC-22, der bliver produceret, vil den gunstigefinansiering fra CER-kreditterne alligevel gøre det yderst rentabelt at producere mere.For at begrænse HCFC-22 virksomhedernes uforholdsmæssigt store fortjeneste ved at producereHCFC-22 og destruere HFC-23, etablerede den kinesiske stat en fond - China Clean DevelopmentMechanism Fund - som tilføres 65 % af CDM-investeringen. Fonden skal efterfølgende bruge dissemidler til grønne investeringer i Kina. Dette er dog endnu ikke sket, og man må stille spørgsmålstegnved, hvornår det kommer til at ske, idet fonden administreres af det kinesiske finansministerium.
5.5.2 Manglende bæredygtighedProduktionen af HCFC-22 er ikke bæredygtig. Ud over at HCFC-22 er en stærk drivhusgas, er detsamtidig et ozonlagsnedbrydende stof reguleret under Montreal-protokollen. Med Montreal-protokollen blev man enige om en udfasning af en række ozonlagsnedbrydende stoffer, heriblandtHCFC-22. Det har haft den betydning, at man på globalt plan arbejder for, at al produktion af HCFC-22 skal være udfaset inden 2030, hvilket står i skærende kontrast til den store og stigendeproduktion, der har fundet sted ikke mindst i Kina.Produktionen af HCFC-22 bidrager - hvis HCFC-22 i kølemøbler ikke aftappes og destrueres - til etøget drivhusgasudslip, som på sigt er omkring tre gange større end det udslip af HFC-23, som CDM-projekterne umiddelbart reducerer. For de to danske projekter betyder det, at de vil lede til enlangsigtet forøgelse af netto drivhusgasudslippet på omkring 75 mio. tons. CO2e årligt.81+82
81
PDD for Jiangsu Meilan Chemical CO. Ltd., s.26-28 –http://cdm.unfccc.int/filestorage/76WZ09W3DPKK8M165HGPV2KS884CS3/CDM%26%2320107.pdf?t=TVZ8MTI5OTY4NjgxOS44Nw==|xRXL-dJmaO9KhgajKeM3Mgx4VVU=
52
Med den normalt progressive danske holdning til udfasning af de ozonlagsnedbrydende stoffer, ogførerposition på udvikling af naturlige kølemidler til erstatning af CFC, HCFC og HFC, virker detderfor absurd, at den danske regering har valgt at investere i disse CDM-projekter. De danskeinvesteringer i de kinesiske HFC-23 CDM-projekter, der fastholder og giver incitament til forøgelseaf HCFC-22-produktion i Kina, modarbejder bestræbelserne i Montreal-protokollen, og undergraverdanske virksomheders muligheder for i Kina at markedsføre kølemøbler med - og brug af - naturligekølemidler.Den danske regering burde i stedet have lagt pres på Kina til gennem national regulering selv at ståfor den særdeles billige destruktion af HFC-23 som betingelse for produktion af HFCF-22. Men bådeden danske regering og Kina har haft fælles interesse i ikke at have en sådan national regulering, daCDM HFC-23 projekterne i så fald uomtvisteligt ville være ikke-additionelle og dermed ikkegodkendelige som CDM-projekter.
5.5.3 Omsider stop for dansk støtte til HFC-23 projekter – men først fra maj 2013Den mangeårige og kraftige kritik af HFC-23 projekterne har nu endelig fået både CDM ExecutiveBoard og EU til at reagere. CDM Executive Board har valgt midlertidig at standse godkendelsen afnye HFC-23 projekter, indtil der har været gennemført en grundig undersøgelse af den nuværendemetodologi for godkendelse af HFC-23 projekter, hvilket forventes at vare indtil juni 2011.83EU'sklimakommissær Connie Hedegaard reagerede også på den omfattende kritik, og udsendte d. 25.november 2010 et forslag til en forordning om, at HFC-23 projekter ikke længere vil kunne bruges iEU’s kvotehandelssystem (ETS) fra d. 1. januar 2013.84Forordningen henviser til, at destruktionen afHFC-23 bør være en del af værtslandenes egen reduktionsindsats mod klimaforandringerne. Og ijanuar 2011 vedtog EU-ministrene et forbud mod at bruge HFC-23 kreditter som en del af EU-kvotehandelssystemet fra maj 2013. Forbuddet gælder dog kun for de virksomheder, der erunderlagt EU’s kvoteregulering og ikke som udgangspunkt for EU-staterne selv.85
PDD for Changsu 3F Zhonghao New Chemicals Material Co. Ltd., s. 12+31 -http://cdm.unfccc.int/filestorage/9M7MLW12TKXFW9GRJRYR3MAH0NE181.1/CDM%26%2320107.pdf?t=VlN8MTI5ODQ2NDA2My44NA==|0-bEyJHoJC2J5Bgpd1uSjLXIrmY=83Energistyrelsens nyhedsbrev – “December 2010”, s. 11 – http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/nyheder/Documents/Newsletter_dec_2010.pdf84EU: MEMO/10/614 –http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/614&language=EN85EU: MEMO/10/614 –http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/614&language=EN
82
53
Også den danske regering har nu endelig, efter mange års advarsler og kritik, skiftet holdning ogindset, at HFC-23 projekterne ikke bør være en del af CDM-systemet. I en pressemeddelelse fra d.14. marts 2011 udtalte Klima- og Energiminister Lykke Friis:”Det er godt for klimaet, at EU har besluttet et forbud mod anvendelsen af disse industrigaskreditter i EU'skvotehandelssystem. Men før vi kan række armene i vejret, mener jeg, at de samme restriktioner også bør gælde formedlemslandenes egen kreditanvendelse, dvs. uden for kvotehandelssystemet. Mig bekendt er Danmark det første land,der har truffet denne beslutning. Men en dansk beslutning gør det dog ikke alene, og jeg håber at mange andremedlemslande er enige i, at det er den rette beslutning, og at de derfor sammen med Danmark vil tilslutte sig en erklæringom ikke at anvende de berørte kredittyper”86
Med andre ord er Lykke Friis af den holdning, at den danske stat og de andre EU-lande – og ikke kunvirksomhederne under ETS - bør afholde sig fra at anvende kreditter fra HFC-23 projekter på grundaf problemerne med disse projekter.Det tilbagestående spørgsmål er derfor, hvorfor den danske regering ikke allerede har ophørt medat anvende statskreditter fra de to kinesiske HFC-23 projekter, men først vil gøre det efter 1. maj2013.
86
Klima- og Energiministeriet – http://kemin.dk/da-dk/nyhederogpresse/pressemeddelelser/sider/danmark_opfordrer_eu-lande_til_at_afstaa_fra_brug_af_kritiserede_industrigaskreditter.aspx
54
5.6 Brick Kilns – et CDM-projekt som er bæredygtigt på flere niveauerRapporten har vist, at der kan sættes alvorlige spørgsmålstegn ved en stor del af de undersøgtedanske CDM-projekter. Men der findes også projekter i den danske CDM-portefølje, der i højeregrad ser ud til leve op til kravet om miljømæssig og social bæredygtighed. Et eksempel på dette erBrick Kilns, som er det projekt, Danmark investerede i for at dække den CO2e udledning, der var iforbindelse med COP15 i København. Projektet indgår derfor ikke direkte i det danske CO2regnskab, da det jo vil medføre, at projektet tæller med to gange.Brick Kilns består af to projekter, der begge prøver at rette op på den kraftige forurening, somBangladesh lider under pga. produktionen fra omkring 6.000 teglværker. Helt kritisk er forureningeni hovedstaden Dhaka, som er blandt verdens mest forurenede byer. Projektet er etenergieffektiviseringsprojekt, hvor der bliver etableret 20 nye energieffektive teglværker i ogomkring hovedstaden Dhaka. Her vil installeringen af ny teknologi, såsom mindre forurenendeovne, være med til at halvere forbruget af kul i forbindelse med produktionen af murstenene.En af de ting, som gør dette projekt bedre end de andre projekter, der har været nævnt i rapporten,er det sociale og udviklingsmæssige aspekt. For det første har Danmark valgt et land, hvorteknologien ikke ligger lige for, som det for eksempel er tilfældet i Kina, Malaysia og Thailand.Teknologien, som bliver brugt i forbindelse med projektet, er helt ny i Bangladesh, hvorfor man herkan tale om reel teknologioverførsel og additionalitet.For det andet har projektet en stor gevinst for lokalbefolkningen. Udover at lokalbefolkningen ifremtiden vil kunne leve i en mindre forurenet by, vil den nye teknologi på teglværkerne medføre,at det er muligt at have en kontinuerlig produktion hele året rundt. I dag er de 6.000 ansattesæsonarbejdere, men med den nye teknologi kan de se frem til fuldtidsarbejde med højere løn ogbedre forhold. Også i forhold til sikkerheden vil der ifølge PDD’et ske store fremskridt, hvor deansatte vil få det nødvendige sikkerhedsudstyr, samt have mulighed for at blive tilset af en læge.På grund af den holistiske tankegang, der har været i forbindelse med dette projekt, har Brick Kilnsmodtaget en pris - HSBC DAILY STAR Climate Change Mitigation Award 2010.
55
6 LitteraturlisteLovgivningKyoto-protokollen, art. 12 § 5
Gamle hjemmesiderRisø DTU pipeline – ”Pipeline december 2010”, fane ”Analysis”Risø DTU pipeline – ”Pipeline maj 2011”, fane ”Buyers”www.cdmpipeline.orgRapporter, som ikke findes på InternettetTüV Nord Compliance Report
TV-indslagTV2 Nyhederne d. 18. april 2007, kl. 19.00
InternetsiderAsia Harvest - http://asiaharvest.org/pages/profiles/china/chinaCities/BaoshanYunnan.pdfBloomberg - http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=newsarchive&sid=aSk2DK7U3h.gBTM Consult - http://www.btm.dk/reports/world+market+update+2010CDM Watch - http://www.cdm-watch.org/?page_id=445Columbia University (2005) -http://www.columbia.edu/cu/mpaenvironment/pages/projects/UN.pdfCOWI -http://www.cowi.dk/menu/NyhederogMedier/Nyheder/Nyhedsarkiv/Pages/danskvindmoellefarmindvietiegypten.aspxDanida – ”Eksport Fokus” - http://www.netpublikationer.dk/um/9351/html/chapter13.htmDanish Carbon Fund – http://wbcarbonfinance.org/Router.cfm?Page=DCF&ItemID=9713&FID=9713Danmarks Vindmølleforening - http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/M4.pdf
56
Den Danske Ambassade i Indonesien - http://www.ambjakarta.um.dk/da/menu/Danida/Business-to-Business+Milj%C3%B8+Program/Energistyrelsen 1 – http://ens.dk/DA-DK/KLIMAOGCO2/KLIMAPROJEKTER/STATENS_PROJEKTER/CDM/PROJEKTBESKRIVELSER/Sider/Forside.aspxEnergistyrelsen 2 - http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/statens_projekter/JI/Targu_Mures/Sider/Forside.aspxEnergistatistik, (2010a) – http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/Documents/Energistatistik_2009.pdfEnergistyrelsen (2010b) – www.agendacenter.dk/picture/upload/Notat%20CO2-kvoter(1).pdfEnergistyrelsen (2010c) - http://www.ens.dk/da-DK/Info/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Documents/HFC-23_redegorelse_MPU_081010.pdfEnergistyrelsen (2010d) - http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/96/906683.pdfEnergistyrelsens nyhedsbrev – November 2010 – http://ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/nyheder/Documents/Newsletter_nov_2010.pdfEnergistyrelsens nyhedsbrev – “December 2010” – http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/nyheder/Documents/Newsletter_dec_2010.pdfEnvironmental Investigation Agency – http://www.eia-international.org/files/news610-1.pdfEU direktiv 2003/87/EF – http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:338:0018:0018:DA:PDFEU: MEMO/10/614 –http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/614&language=ENEU: MEMO/10/615 –http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/615&language=ENFN’s Miljøprogram - http://www.unep.fr/energy/activities/eca/pdf/WS5/WS5-Sherif.pdfGreenpeace (2007a) – http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-om-kvoter-12-11-2.pdfGreenpeace – (2007b) -http://www.greenpeace.org/raw/content/international/press/reports/cooking-the-climate-full.pdfGreenpeace (2008) – http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/cdm-uden-baeredygtighed-et-hf.pdfGWEC -http://www.gwec.net/index.php?id=30&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=279&tx_ttnews[backPid]=4&cHash=ada99bb3b657
Hardish Engineering Company - http://hadishec.com/?part=page&id=43International Rivers -http://www.internationalrivers.org/files/wwf3.4-warming_0.pdfHooijer et al (2006) - http://www.wldelft.nl/cons/area/rbm/PEAT-CO2.pdfInternational Rivers 1 - http://www.internationalrivers.org/files/wwf3.4-warming_0.pdfInternational Rivers 1 - http://www.internationalrivers.org/en/blog/glenn-switkes/balbina-disaster-grows-size#comment-100International Rivers 2 - http://www.internationalrivers.org/en/blog/glenn-switkes/balbina-disaster-grows-size#comment-100International Rivers 3 - http://www.internationalrivers.org/en/node/480International Rivers 4 - http://www.internationalrivers.org/fr/global-warming/carbon-trading-cdm/international-rivers-comments-la-esperanza-hydro-project-hondurasInternational Rivers (2002) - http://www-fa.upc.es/personals/fluids/oriol/ale/2002ghreport.pdfKenGen (2009), 17 - http://www.kengen.co.ke/documents/ANNUALREPORT.pdfKlima- og Energiministeriet – http://kemin.dk/da-dk/nyhederogpresse/pressemeddelelser/sider/danmark_opfordrer_eu-lande_til_at_afstaa_fra_brug_af_kritiserede_industrigaskreditter.aspxLappeenranta University of Technology (2009) -http://www.doria.fi/bitstream/handle/10024/45293/isbn9789522147585.pdf?sequence=1Meridian Institute – http://www.redd-oar.org/index.htmlNational Allokeringsplan for Danmark i Perioden 2008-12 -http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/CO2_kvoter/allokering/NAP2_godk.pdfNordisk Folkecenter - http://www.folkecenter.net/default.asp?id=33513&SSpID=10Odgaard (2009) - http://www.venskab-danmark-kina.dk/Vindkraftnr.89.pdfPDD for Changsu 3F Zhonghao New Chemicals Material Co. Ltd. -http://cdm.unfccc.int/filestorage/9M7MLW12TKXFW9GRJRYR3MAH0NE181.1/CDM%26%2320107.pdf?t=VlN8MTI5ODQ2NDA2My44NA==|0-bEyJHoJC2J5Bgpd1uSjLXIrmY=PDD for Jiangsu Meilan Chemical CO. Ltd –http://cdm.unfccc.int/filestorage/76WZ09W3DPKK8M165HGPV2KS884CS3/CDM%26%2320107.pdf?t=TVZ8MTI5OTY4NjgxOS44Nw==|xRXL-dJmaO9KhgajKeM3Mgx4VVU=PDD for La Esperanza Hydroelectric Project (2005) -http://www.atmosfair.de/fileadmin/user_upload/Projekte/Honduras/PDD_La_Esperanza.pdf
58
PDD for Tana Hydro Power Station Project, s. 7 -http://www.dnv.com/focus/climate_change/Upload/CDM_PDD_Redevelopment%20of%20Tana%20Hydro%20Power%20Station%20Project_DEC292007.pdfPDD for Yunnan Baoshan, s. 37-38 -http://cdm.unfccc.int/filestorage/K4M0ID9WY5RHOJCZ73UT6GELV8X2QS/Tenglongqiao%20PDD.pdf?t=cmx8MTI5ODQ2NDIyMC45Ng==|FpCyR9eZDqL1KQ28s12JJS9CnBo=Reuters 25.marts 2010 - http://uk.reuters.com/article/idUKTRE62P5E420100326RUC (2009), s. 54 + 73-74 -http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4101/1/speciale%20som%20print.pdfRulebook.org – http://cdmrulebook.org/806Sime Darby - http://www.simedarby.com/4_Years_Financial_Summary.aspxStrategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats – http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/klimaprojekter/viden_om/statens_strategi/documents/strategi%20for%20danmarks%20statslige%20ji-%20og%20cdm-insats.pdfUN.org - http://www.un.org/esa/sustdev/csd/csd14/lc/presentation/singer.pdfUNFCCC -http://cdm.unfccc.int/filestorage/JG4RKH7EVP0XNYUMTBACZW2358L9O6/Minutes%20of%20Meeting.pdf?t=Z218MTI5OTY4ODM3MC44Mw==|-nmKFk88S5-irfiGXVE6h3P3-HM=Verdensbanken (2005a), s.5 - http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2005/08/23/000160016_20050823120947/Rendered/PDF/32475.pdfVerdensbanken (2005b) – http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2005/08/23/000160016_20050823120947/Rendered/PDF/32475.pdfVerdensbanken (2007), s. 2 - http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2007/09/13/000310607_20070913135611/Rendered/PDF/408770ISDS0SALTA0concept0stage1.pdfVerdensbanken (2009) – http://siteresources.worldbank.org/INTGLBPROSPECTS/64218944-1106584665677/22478814/palmoil_EN.pdfWind Energy The Facts - http://www.wind-energy-the-facts.org/en/environment/chapter-3-policy-measures-to-combat-climate-change/wind-energy-cdm-projects.htmlWorld Commision on Dams 1 – http://dams.org/about/debate.htmWorld Commission on Dams 2 – http://www.dams.org//docs/report/wcdreport.pdf
59
Bilag 1 – Annex-1 lande:AustralienBelgienBulgarienCanadaDanmarkEstlandEUFinlandFrankrigGrækenlandHollandHvideruslandIrlandIslandItalienJapanKroatienLetlandLiechtensteinLitauenLuxembourgMaltaMonacoNew ZealandNorgePolenPortugalRumænienRuslandSchweizSlovakietSlovenienSpanienStorbritannienSverigeTjekkietTyrkietTysklandUkraineUngarnUSAØstrig
60
61