Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 649
Offentligt
Notat
J.nr. MST-001-05084Ref. MOMWE/LAFOCDen 6. juni 2011
Orienteringsnotat om den 5. partskonference for Rotterdamkonventionen om proceduren forforudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse medinternational handel. Geneve den 20. – 24. juni 2011.BaggrundRotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farligekemikalier og pesticider i forbindelse med international handel har til formål at beskytte miljø ogsundhed. Der er især fokus på u-landene, som ofte mangler viden om risici ved anvendelse afkemikalier og pesticider, og som har problemer med at hindre import af uønskede stoffer.Konventionen omfatter en række stoffer, som er forbudt eller strengt reguleret i mindst 2 ud af de 6geografiske regioner, som konventionen opererer med. Stofferne er opført på konventionens bilag IIIog må kun eksporteres, hvis der forudgående er givet samtykke fra importlandet. Eksport af andrestoffer, som er forbudt eller strengt reguleret i eksportlandet, men som ikke er på bilaget, må kuneksporteres, hvis importlandet er informeret om det. Dog stiller EU krav om samtykke for allestoffer, som i EU er forbudt eller strengt reguleret, enten som pesticider eller som kemikalier.Konventionen kaldes også PIC-konventionen (for Prior Informed Consent). Rotterdamkonventionener således ikke en konvention, der forbyder stoffer, men for at undgå protektionisme kræves det, atet land, der modsætter sig import af et stof, nationalt skal forbyde dets produktion og import.Konventionen trådte i kraft i 2004. Pr. 1. maj 2011 var den tiltrådt af 145 lande mod 124 kort førpartskonferencen i 2008. Senest tiltrådte land er Rusland (28. april 2011). Danmark ratificeredekonventionen den 15. januar 2004. EU har implementeret den ved forordning 689/2008.Centrale emner på den 5. partskonferenceDe vigtigste emner på konferencen er optagelse af yderligere stoffer og emner af relevans forkonventionens implementering, effektivitet og videre udvikling. Det omfatter en ny strategi medfokus på industrielt anvendte kemikalier; yderligere teknisk assistance; finansiering afimplementering i u-lande o.l., etablering af en overholdelsesmekanisme samt styrkelse af synergiermed Baselkonventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald ogStockholmkonventionen om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (POP-stoffer).Optagelse af stoffer på konventionens bilag IIIKonventionens tekniske komité har indstillet 4 stoffer til optagelse på konventionens bilag III,nemlig krysotil asbest (hvid asbest) og pesticiderne endosulfan, alachlor og aldicarb. Alleindstillingerne fra den tekniske komite er baseret på anmeldelser fra EU. Optagelse af krysotilasbester blevet behandlet på de to seneste partskonferencer, og endosulfan på den seneste i 2008. Der harikke kunnet opnås enighed om optagelse af disse to stoffer, primært på grund af politiske ogkommercielle interesser. Inden det blev opgivet at få optaget stofferne i 2008, var der en omfattendediskussion. Denne var også af principiel karakter, da det er imod konventionens ånd at blokere for
optagelse af stoffer, der opfylder kriterierne for optagelse og er indstillet af den tekniske komité,hvilket er tilfældet for begge stoffer. Partskonferencen kunne heller ikke nå til enighed om tiltag,som skulle kunne løse problemerne fremover. Sagen er på dagsordenen igen på dette møde, ogfølgende modeller er i spil; 1) at indføre mulighed for flertalsbeslutning ved optagelse af stoffer, 2)at oprette et nyt bilag for stoffer, der er anbefalet af den tekniske komité, men som der ikke kanopnås enighed om at optage. I princippet vil det fungere som bilag III, men med mulighed for indenfor et år efter oplistningen af et stof at melde fra, så man ikke er bundet i forhold til det. Modellenhar ikke tidligere haft opbakning og indebærer nogle vanskeligheder; 3) at der træffes en beslutningaf partskonferencen, hver gang et stof ikke kan optages på grund af manglende konsensus. Ibeslutningen anføres alle de parter, som er villige til at anvende PIC proceduren på frivillig basis.Denne sidste mulighed blev fremlagt af de afrikanske lande på COP 4 og støttet af EU. Det ertvivlsomt, om der kan opnås enighed om nogen af modellerne, og det bør undgås, at fokus fjernesfra drøftelserne om optagelse af de konkrete stoffer, der er indstillet til optagelse.Sandsynligheden for at få optaget endosulfan på denne konference er øget, da stoffet blev optagetunder Stockholmkonventionen om persistente miljøgifte på dennes partskonference i april i år.Danmarkarbejder for, at stofferne chrysotil, endosulfan, aldicarb og alachlor alle optages påkonventionens bilag IIIstøtter som udgangspunkt, at stoffer, der ikke kan opnås enighed om at optage på bilag III,oplistes i beslutninger fra partskonferencen og underkastes frivillig anvendelse af PICproceduren af de lande, som støtter optagelse, men søger at undgå, at drøftelser om sagenfjerner fokus fra drøftelser om optagelse af de konkret indstillede stoffer.Synergier – fremme af samarbejde og koordination mellem Stockholm-, Rotterdam- ogBaselkonventionen.Der er et potentiale for synergier mellem relaterede internationale miljøaftaler, både organisatoriskog i deres implementering. Udnyttelse af synergier indgår også overordnet i FN’s arbejde, især irelation til forbedring af den internationale miljøforvaltning, et af temaerne på Rio+20 konferencen i2012.Der er siden maj 2005 foregået en proces som involverer Rotterdamkonventionen,Stockholmkonventionen og Baselkonventionen. På en særlig partskonference for allekonventionerne i 2010 blev det vedtaget at øge samarbejde og koordinationen, blandt andet ikonventionernes administration, kapacitetsopbygning i u-lande, arbejdsprogram og budget. Påforsøgsbasis blev det også vedtaget at ansætte en fælles sekretariatsleder for konventionerne.Hovedformålet er at udnytte ressourcerne i administrationen bedre, og at flytte midler til assistancetil u-landenes implementering af konventionerne. Stockholmkonventionens 5. partskonferencevedtog tidligere i år en række beslutninger i relation til dette emne, efter vanskelige forhandlinger,som skyldtes visse landes bekymring for, om alle konventionerne vil blive ligeligt tilgodeset aftiltagene. Beslutningerne skal vedtages af Rotterdam- og Baselkonventionernes partskonferencer,før de kan træde i kraft.Danmark arbejder for, at de beslutninger, der er truffet af Stockholmkonventionens 5.partskonference, også vedtages på denne konference.
2
Forbedring af implementering af konventionen, herunder strategi for industrielt anvendtekemikalier, teknisk og finansiel bistand.En række lande, især i Afrika og i Asien, har i konkrete tilfælde ikke meddelt, om de vil acceptereimport af stofferne på bilag III. Det er problematisk, da deres beskyttelse under konventionen såfalder bort efter 18 måneder. Det har også vist sig vanskeligt for især u-lande at indsendefyldestgørende oplysninger om nationalt regulerede stoffer, hvilket forhindrer, at anmeldelserne kanbruges til proceduren for optagelse af stoffer under konventionen. En aktiv indsats fra konventionenssekretariat har øget antallet af importbeslutninger og indsendelse af information om reguleredestoffer. Da der stadig er mange lande, som har problemer, især i forhold til industrielt anvendtestoffer, har sekretariatet nu fremlagt forslag til en strategi, der fokuserer på disse stoffer.En række u-lande angiver at have behov for væsentligt at forbedre deres nationale regulering ogtilhørende tekniske og administrative kapacitet på kemikalieområdet for at kunne leve op tilkonventionen. Finansiering er også en udfordring, da konventionen ikke har en fond til støtte tilimplementering i u-lande. Dog er der i den Globale Miljøfacilitet (GEF), som er finansielmekanisme for bl.a. Stockholmkonventionen, åbnet mulighed for at støtte projekter til en genereltbedre kemikalieforvaltning, og der er også visse lignende initiativer i andre fora, blandt andet underStockholmkonventionen og den globale kemikaliestrategi SAICM.Danmark arbejder for,at der vedtages en strategi, hvorefter sekretariatet på en fokuseret måde hjælper u-landenetil at efterleve konventionens centrale forpligtelser, inden for konventionens økonomiskerammerat kapacitetsopbygning, som har et bredt forvaltningsmæssigt sigte, sker sammen med andrecentrale aktører på området, herunder GEF, de konventioner, der indgår isynergisamarbejdet og den globale kemikaliestrategi SAICM.Overholdelsesmekanisme for konventionen (compliance mechanism)Ifølge konventionen skal der ”så snart praktisk muligt” udarbejdes en overholdelsesmekanisme. Detindebærer, at der nedsættes en overholdelseskomité og etableres regler for komitéens funktion. Devæsentligste udestående punkter i forhandlingerne er, hvem der skal kunne starte en sag ioverholdelseskomitéen og hvilke foranstaltninger, der skal kunne bruges over for lande, som ikkeoverholder reglerne. Emnet har uden held været forhandlet på de seneste tre partskonferencer. En dellande bryder sig af princip ikke om muligheden for at blive udpeget for manglende overholdelse, ogønsker en mekanisme baseret på assistance, uden mere ”straffeagtige” konsekvenser.Forhandlingerne om en overholdelsesmekanisme kompliceres af, at FN’s miljøprogram (UNEP) harlanceret en global konsultativ proces om finansiering af tiltag i u-lande på kemikalie- ogaffaldsområdet. Blandt andet drøftes mulighederne for en finansiel fond, primært fokuseret påStockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne. Processen blev lanceret ved Stockholm-konventionens COP 4 i 2009 i lyset af u-landenes modvillighed overfor en overholdelsesmekanismeog optagelse af nye stoffer. De ønskede, at der først blev sikret flere midler til implementering.Processen løber frem til 2013, og u-landene har hidtil afvist at acceptere etablering af flereoverholdelsesmekanismer på området, før der foreligger et tilfredsstillende resultat af processen. Deter i lyset heraf usikkert, om det kommer til egentlige forhandlinger på denne partskonference.
3
Danmark har gennem årene arbejdet for en overholdelsesmekanisme, som optimerer mulighedenfor, at manglende overholdelse bliver identificeret og indbragt for overholdelseskomitéen, såproblemerne kan blive afhjulpet. Erfaringer fra andre konventioner viser, at det især er sekretariatet,som bliver opmærksom på manglende overholdelse. Sekretariatet, alternativt overholdelseskomitéenselv, bør derfor kunne starte procedurer.Danmark vil ved forhandlingerne om en overholdelsesmekanisme,arbejde for, at overholdelsesmekanismen giver sekretariatet, alternativtoverholdelseskomitéen selv, mulighed for at starte procedurer ogom nødvendigt udvise fleksibilitet på andre områder, herunder hvad angår konsekvenser vedmanglende overholdelse.
4
