Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 640
Offentligt
SOK ÅRSRAPPORT 2010OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSEI DANSKE FARVANDE1. INDLEDNINGHermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende olie-observationer i danske farvande for 2010. Rapporten indeholder relevante oversigtskort ogstatistiske oplysninger.2. ANSVAR OG UDFØRELSE2.1.Den 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritimeovervågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiskehåndhævelse gennemføres af SOK, og indebærer overvågning af farvandene og skibsfar-ten og om nødvendigt indgriben over for skibe for at standse eller forfølge eventuelle brudpå dansk lovgivning og internationale konventioner i relation til beskyttelse af havmiljøet.Derudover har SOK til opgave at foretage bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger tilsøs i tæt samarbejde med politiet, Beredskabsstyrelsen, de Kommunale Beredskaber ogandre myndigheder og institutioner, der har andel i beskyttelse af vore farvande og kyst-strækninger. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 er der endvidere indført mulig-hed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig ud-ledning.2.2.Ved melding om olieobservation eller ulykker til søs hvor der er risiko for olieforure-ning, vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrigeskibe, Farvandsvæsenets bøje- og redningsfartøjer, Marinehjemmeværnets fartøjer, Fiske-ridirektoratets inspektions- og redningsskibe, LYNX helikoptere og/eller andre fly/helikopte-re fra Flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og omfang af den observe-rede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr tildette formål om bord. LYNX- og redningshelikoptere har ligeledes egnet udstyr til optag-ning af olieprøver. Ved forureningsbekæmpelser råder Søværnets miljøskibe og Marine-hjemmeværnets 900-klasse fartøjer over flydespærringer til at inddæmme et eventueltoliespild, som efterfølgende kan opsamles af de dedikerede miljøskibe.3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER3.1.Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår oftest SOKfra den statslige flyovervågning af havmiljøet. Flyovervågningen suppleres med satellitbil-leder. Derudover modtages meldinger fra såvel den professionelle del af skibsfarten i dan-ske farvande som fra fritidssejlere, observatører i land, civile fly, udenlandske miljømyn-digheder, samt fra olieinstallationerne i Nordsøen. Desuden modtager SOK meldinger vedkollision, grundstødning eller forlis, som automatisk medfører oprettelse af en OILOBS,uanset om der reelt er tale om udslip af olie.3.2.Siden 2006 har SOK ført havmiljøvogterkampagnen - STOP OLIEN - henvendt til lyst-sejlere, der ved at melde sig som ”havmiljøvogtere” organiseres i en meldetjeneste til ind-rapportering af evt. observerede olieforureninger. Ved at melde sig som ”havmiljøvogter”ydes et vigtigt bidrag til overvågningen af de danske farvande. Havmiljøvogterne fører envimpel på lystbåden, der synliggør, at de er ”havmiljøvogtere”. Det vurderes, at kampag-
nen har en præventiv virkning over for de skibe, der måtte føle sig fristet til at udlede oliepå ulovlig vis.Ved udgangen af 2010 havde 13.369 lystsejlere meldt sig som ”havmiljøvogtere”, og antal-let er fortsat stigende.I 2008 blev holdet af ”havmiljøvogtere” udvidet til også at omfatte sportsflyvere, idet SOKhar indgået en aftale med Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) om et samarbejde. Ligesomlystsejlerne har flyverne bidraget til at øge omfanget af havmiljøovervågning, hvilket harmedvirket til en yderligere præventiv effekt over for mulige havmiljøsyndere.3.3.Det er væsentligt at bemærke, at en oprettet OILOBS ikke nødvendigvis er ensbety-dende med en olieforurening, idet enhver anmeldelse af en mulig forurening oprettes somOILOBS. En observation kan skyldes andre forhold som fx pollen, strømskel, nyis m.m.,der på afstand kan se ud som en olieforurening. Dette betyder, at en eventuel ændring iantallet af OILOBS ikke nødvendigvis er lig med en tilsvarende ændring i antallet af olie-forureninger af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhedomkring beskyttelse af havmiljøet eller årligt skiftende forekomster af andre fænomenersom de ovennævnte.
4. FLYOVERVÅGNING4.1.Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 2010 gennemført med 450 flyveti-mer med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med ”Side Looking Airborne Ra-dar (SLAR)”.4.2.Til ovennævnte tal skal lægges den supplerende luftbaserede havmiljøovervågning,der er afviklet med andre flytyper. Den udføres af flyvevåbnets afvisningsberedskab medF16 fly (som regel i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere, samt LYNX he-likoptere i forbindelse med farvandsovervågning. Disse flyvninger er gennemført i Forsva-rets regi og indgår ikke i produktionsmålet på de 450 timer.
5. SATELLITOBSERVATIONERSom supplement til den havmiljømæssige flyovervågning af dansk område har SOK i2010 fået stillet 656 satellitbilleder til rådighed af EU's maritime organisation, EuropeanMaritime Safety Agency (EMSA). EMSAs opgave er at bidrage til styrkelse af den over-ordnede sikkerhed til søs i EU. Et af målene er at mindske risikoen for havforurening vedat bistå medlemsstaterne med at spore ulovlige udledninger i havet ved hjælp af satellit-overvågning. EMSA har hertil udviklet CleanSeaNet service, som er et satellit-baseretsystem til overvågning af vores farvande. Tjenesten tilbyder en række detaljerede oplys-ninger, herunder olieudslipsindberetninger, sporing af den mulige oliesynder og hurtiglevering af tilgængelige satellitbilleder til medlemsstaterne.1
6. ANRÅB AF SKIBE6.1.I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssigeanråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et maritimt overvåg-ningscenter (tidligere benævnt marinedistrikt) eller et orlogsskib civile skibe op for at ind-hente oplysninger om skibet, herunder dets reder, last, forsikringsselskab samt indhold af
1
Læs mere om EMSA på www.emsa.europa.eu
2
oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse skibet om, at det i h.t. MARPOL2ikke ertilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen.6.2.FN’s søfartsorganisation, International Maritime Organisation (IMO), anbefaler anven-delse af lods igennem danske farvande for skibe med en dybgang på eller over 11 meter3.For at påvirke skibsfarten til at efterleve denne anbefaling indledte SOK i 2005 et særligtanråbsregime, hvor skibe, der ikke følger anbefalingen, kontaktes på civil VHF radio ogbliver gjort opmærksom på dette. Denne åbne kommunikation høres også af andre skibe iområdet, og det vurderes, at anråbsregimet medvirker væsentligt til, at lodsanbefalingenfølges.7. OPRETTEDE OILOBS FORDELT PÅ ANMELDEREOILOBS oprettes på baggrund af indkomne rapporter fra vidt forskellige kilder. I 2010 blevder oprettet 356 OILOBS. Fordelingen af anmeldere var:ANMELDERSatellitDanske miljøflyCivile flyMilitære flyStatslige skibeCivile skibeLystsejlere/fritidsfartøjerObservatører i landOlieplatforme**Udenlandske miljømyndigheder/fly ellerhelikopterUdenlandske miljømyndigheder/satellitUdenlandske miljømyndigheder/skibI altANTAL OILOBS83962717412833191551356MINERALSK OLIE*9315064661630187
* Af kolonnen ”mineralsk olie” fremgår antallet af reelle forureninger, dvs. hvor der senereblev bekræftet tilstedeværelse af mineralsk olie.Foruden mineralsk olie foretages der yderligere to inddelinger af olietyper som benævnesanimalsk og vegetabilsk olie. Disse olietyper omtales nærmere i afsnit 9.** Olieplatforme anmelder primært selv egne udslip.
23
Læs mere om MARPOL på www.imo.orgIMO Safety of Navigation cirkulæret SN.1/Circ.263.
3
Figur 1 nedenfor skitserer udviklingen af olieobservationer fra danske havmiljøfly. Det ses,at antallet af observationer i løbet af de sidste 4 år har ligget mellem 81 og 100.OILOBS indrapporteret af miljøfly120
100
80
60100406420828196
020062007200820092010
Figur 1, OILOBS fra danske miljøfly årligt fra 2006 – 2010.
Figur 2 illustrerer positionerne for observationerne i 2010 fra danske havmiljøfly.
Figur 2, OILOBS fra miljøfly for 2010.
4
Figur 3 er en grafisk oversigt som viser udviklingen af olieobservationer fra satellitter fra2006 til og med 2010. Det ses, at der i begyndelsen af perioden har været tale om en stig-ning i observationer fra satellitter, som kulminerede i 2008, hvorefter der efterfølgende harværet tale om et fald til og med 2010.OILOBS detekteret af satellitter1801601401201008060405720020062007200820092010108165
11083
Figur 3, OILOBS fra satellit for 2006 – 2010.
Figur 4 viser grafisk positionerne for olieobservationerne fra satellitter i 2010.
Figur 4, OILOBS fra satellit for 2010.
5
Figur 5 viser grafisk udviklingen i antallet af diverse anmeldere i perioden 2006 til og med2010, herunder de i figur 1 – 4 beskrevne.Anmeldere af OILOBS18016014012010080604020020062007200820092010
Figur 5, anmeldere af OILOBS for årene 2006 – 2010.
8. GRUPPERING AF FORMODEDE OLIEOBSERVATIONSMELDINGER (ÅRSAG)8.1.De 356 OILOBS i 2010 fordeler sig efter årsag eller formodet observation med:ÅRSAGForlisGrundstødningerKollisionAndre skibsuheldIlanddrevet olieObservation af olieplet/oliestribeUdslip fra platformUdslip fra skibeUdslip fra havvindmøllerOverbunkringUdslip ved STS-operationerI altANTAL OILOBS3352402415314400356MINERALSK OLIE101105921340087
8.2.Som det ses, kan der være stor forskel på antallet af anmeldelser, og hvad der vedsenere undersøgelse rent faktisk viser sig at være udslip af mineralsk olie.Figur 6 viser grafisk fordelingen af årsagerne til olieobservationer i perioden 2006 – 2010.
igeOskbsiberevatørerilandOl ieplUdatenforml.meyndigheder.Lystsejlere
f ly
ke
f ly
fly
-dans
Civ
æ
m
DK
ilit
Civ
M
il e
Satellit
Statsl
skib
iljø
i le
re
e
6
Årsag til OILOBS450400350300250200150100500olieplettenketmøllerrmeolievnv.rfonaringm
20062007200820092010
er
Plat
ibs
stødn
nddr
ve
oded
rund
Ila
Form
Figur 6, OILOBS fordelt efter årsag til meldingerne for årene 2006 – 2010.
8.3.Når det drejer sig om forurening med mineralsk olie, er al udtømning på dansk søterri-torium (ud til 12 sømil) forbudt i henhold til loven om beskyttelse af havmiljøet. Enhver ud-ledning af mineralsk olie er forbudt i den danske økonomiske zone (til 200 sømil) i henholdtil internationale konventioner, da Danmarks økonomiske zone er beliggende i et område,der i henhold til internationale aftaler nyder særlig miljømæssig beskyttelse (MARPOL,Special Areas). Skibe er udstyret med en olie/vand-separator, der automatisk stopper ud-ledning af vand fra et skibs spildevandstanke, hvis olieblandingen overstiger 15 ppm. Enundtagelse fra reglerne er imidlertid olieudledninger fra olieboreplatforme, idet disse lovligtkan udlede vand med op til 30 ppm. Dette forhold gør, at der vil kunne forekomme OI-LOBS, hvor årsagen anføres som ”udslip fra platform”, uden der er tale om lovbrud. Detpåhviler koncessionshaverne i henhold til lovgivningen både at rapportere udledningersamt efterfølgende at bekæmpe disse, hvis der udledes mere end 30 ppm.9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNEI de i punkt 7 og 8.1. oplistede anmeldere og angivne årsager fremgår det, at ikke alle ob-servationer hidrører fra olieudslip. Af de 356 OILOBS fordeler de enkelte observationer sigpå følgende måde:
Uds
G
lip
m
Hav
ed
e
O
vind
ing
ev
sk
rbu
7
KATEGORIMineralsk olie:Animalsk olie:Vegetabilsk olie:Intet olie fundet:Ej identificeret:Kulstøv:Mudder:Alger:Pollen:Strømskel:Tang:Kemikalier:Ophvirvlet sand:Toiletvand:Kølvandsstribe:Isdannelser:
ANTAL871681458100234300013
Ved opdelingen af deciderede olieobservationer foretages der tre inddelinger: Mineralsk,vegetabilsk og animalsk olie. Denne inddeling muliggør observation i antallet af forurenin-ger med mineralsk olie, som uanset type omfattes af ét sæt bestemmelser i modsætning tilanimalsk - og vegetabilsk olie, der er mindre skadelige for miljøet, og derfor er omfattet afandre udledningsbestemmelser.Figur 7 illustrerer grafisk positionerne for observationer af mineralsk olie i 2010.
Figur 7, mineralske olieudslip i 2010.
8
OILOBS fordelt på kategorier300250200150100502000Olie, mineralsk,vegetabilsk oganimalskAndetIntet olie fundetEj identificeret2171311091111286233 43 22 1617130 43 11311414511481255
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 8, OILOBS fordelt på kategorier for årene 2006 – 2010.
”Ej identificeret” dækker over de tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke har været mu-ligt at identificere, om der er olie til stede. Årsagen kan være dårligt vejr, der forhindrer ennærmere undersøgelse. ”Intet olie fundet” dækker over tilfælde, hvor en efterfølgende un-dersøgelse ikke afslører noget spor på havet, der kan forklare en OIL-OBS. I en del af dis-se tilfælde har der muligvis været tale om lettere olietyper, der er fordampet i tiden mellemførste observation og til et skib eller fly er nået frem til positionen. Dette gør sig specieltgældende i sommerhalvåret, hvor vand- og lufttemperaturen er høj.10. UDLEDINGER FRA SKIBEEn væsentlig del af formålet med den miljømæssige overvågning af de danske farvande erat konstatere, hvorvidt dansk lovgivning på området efterleves. De erkendte olieudslip, dermå formodes at stamme fra skibsfarten, omfatter både uheld som eksempelvis tekniskedefekter og den bevidste udledning af spildolie for fx at spare penge i forhold til bortskaf-felse på legal vis.Antallet af udledninger, der antageligt stammer fra skibe, har haft en nedadgående ten-dens i de seneste år.
2006:2007:2008:2009:2010:
172167168151128
9
Indrapporterede OILOBS og OILOBS bekræftet som værendeolie6005004003002001005170Indrapporterede OILOBSOILOBS bekræftet somværende olie - antageligt fraskibe.OILOBS - olieudslip fraPlatforme4224763593561721671511681287551373053
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 9, udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk for årene 2006 – 2010.
11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT11.1.De 356 OILOBS fordeler sig således i forhold til observationsområde:177 i Nordsøen.123 i Kattegat og Bælterne.56 i Østersøen.En direkte sammenligning mellem de tre farvandsafsnit giver ikke i sig selv mening, da derhersker vidt forskellige forhold. Eksempelvis kan nævnes, at olieudvindingsaktiviteterne iNordsøen tegner sig for et antal udslip, som er karakteristiske for netop dette område, hvorden tætte trafik med kommercielle skibe og fritidsfartøjer, herunder havmiljøvogtere i Kat-tegat og Bælterne, giver anledning til en forholdsmæssig større registrering end i Østersø-en og Nordsøen.Tallene for de enkelte farvandsområder har været nogenlunde konstante over den femåri-ge periode. Dog har antallet af observationsmeldinger fra Nordsøen i 2008 været markanthøjere end de foregående år, hvilket kan skyldes en større aktivitet med havmiljøfly i peri-oden.
10
OILOBS geografisk opdelt3503002502001501005002006200720082009201020617399
28819514384
16673
17511965
17712356
Nordsøen
Kattegat og Bælterne
Østersøen
Figur 10, OILOBS geografiske fordeling for årene 2006 – 2010.
11.2.Danmark rapporterer observationer fra dansk område til sekretariatet for henholdsvisBonn Aftalen og Helsinki Konventionen (HELCOM). Disse organisationer samler alle ob-servationer for de respektive områder (Nordsøen og Den Engelske Kanal for Bonns ved-kommende og Østersøen for HELCOM). Opgørelserne fra disse organisationer kan ses påwww.bonnagreement.org og www.helcom.fi. Det skal bemærkes, at kortene på ovennævn-te hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftedeobservationer fra miljøfly.12. VIDERE BEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNEUd af 356 OILOBS i 2010 har der været 16 sager om overtrædelse af indberetningspligteni henhold til bestemmelserne i havmiljøloven. 2 af disse sager blev afsluttet med udstedel-se af administrative bøder. I 14 tilfælde blev der indgivet politianmeldelse.Derudover har der været i alt 16 refusionssager.Der er indgivet én politianmeldelse for overtrædelse af regler om ulovlig udledning i 2010.13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM13.1.Der er i 2010 registreret 48 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvandebenævnt ”STS operationer” afledt af det engelske ”Ship To Ship”. Den overførte olie-mængde androg 4.957.247 m3 forskellige olieprodukter.Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I danske farvande gennemføres STSoperationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande.I disse år bliver der udført et antal STS operationer, hvor supertankere tankes op i ÅlbækBugt, hvor de bliver fyldt med olie fra mindre tankskibe, der kommer fra udskibningshav-nene i Østersøen.
11
13.2.Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed inden for dette område udstedt enbekendtgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres før en overførsel må fin-de sted. SOK har i den forbindelse registreret at:4.263.494 tons blev omladet ved 29 operationer på Frederikshavn Red og i ÅlbækBugt.118.820 tons blev omladet ved 4 operationer i Kalundborg Fjord. Der var her primærttale om lastning af bunkertankskibe.574.933 tons blev omladet ved 15 operationer andre steder på søterritoriet.
SOK har i 2010 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS-operationer.14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSERDer har i 2010 ikke været observeret nogen større bekæmpbar olieforurening.Der blev i forbindelse med branden ombord i LISCO GLORIA i Femern Bælt i oktober kon-stateret en forurening i Sønderborg Bugt af animalsk/vegetabilsk olie i form af brunligefedstofklumper.SOK gennemsøgte herefter det pågældende område, men det viste sig ikke at være muligtat detektere forurening til søs. Det er SOK vurdering, at det animalske fedt grundet sineegenskaber og vægtfylde, har befundet sig enten i vandsøjlen eller i så små og spredtekoncentrationer på overfladen, at det ikke har kunnet genfindes eller bekæmpes.I forbindelse med LISCO GLORIA senere opankring, kom der ganske lidt animalsk fedt udaf skibet. Dette var i meget små mængder, som blev skimmet af SOK miljøenhedSøværnets enheder var indsat i forbindelse med 16 grundstødninger som beredskab modolieudslip. Der blev ikke konstateret udslip i forbindelse med disse 16 grundstødninger.15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER15.1.Antallet af oprettede OILOBS i 2010 faldt i forhold til 2009 med 3. Ser man på antal-let af sager, hvor der var tale om olie (inkl. animalsk og vegetabilsk olie), og hvor udled-ningen må antages at komme fra skibe, er der tale om et fald på 15 % i forhold til 2009.15.2.SOK formål med indsatsen til beskyttelse af havmiljøet er, at miljøet fra år til år bliverstadigt sundere. En væsentlig opgave i forbindelse med beskyttelsen er at ændre skibsfar-tens adfærd i en mere miljøbevidst retning. SOK fokuserer på den præventive indsats vedfx en intensiveret overvågning af skibstrafikken samt gennemførelse af miljøanråb ogSTOP OLIEN-kampagnen. Derudover må de mange initiativer bl.a. i form af bedre mulig-heder for at komme af med olien i havnene uden ekstra omkostninger, at straffen for atbryde love og påbud øges, samt at der generelt skabes en oplevelse af, at en ansvarligmiljøpolitik er væsentlig for rederiernes omdømme, tilsammen skabe begrundet håb om enreduktion i antallet af skibenes bevidste udledning af olie.15.3.SOK har ligesom tidligere også i 2010 haft stor fokus på risikoen for ulykker til søs,og dermed også risikoen for havmiljøet. SOK kan i den forbindelse med tilfredshed noteresig, at der i 2010 ikke har været ulykker i form af kollisioner, forlis eller grundstødninger,der har medført væsentlige olieudslip. Imidlertid er risikoen for ulykker til søs altid til stede,hvorfor alle relevante myndigheder arbejder på til stadighed at reducere denne risiko.
12
FINN HANSENkontreadmiral
13