MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 64: Redegørelse om Danmarks Miljøportal

Redegørelse om Danmarks MiljøportalSammenfatningDenne redegørelse er udarbejdet af bestyrelsen for Danmarks Miljøportal efter anmodning framiljøminister Karen Ellemann.Miljøministeren har i brev til bestyrelsen af 30. september 2010 bedt om en redegørelse formiljøportalens aktiviteter og økonomi. I den forbindelse har ministeren bedt om, at bestyrelsenforholder sig til den kritik, der i pressen har været rejst om, at portalen ikke skulle være i standtil at forsyne kommunerne med tilstrækkeligt opdaterede data. Ministeren har endvidere bedtom, at der redegøres for, hvad portalen stiller til rådighed for deltagerne i samarbejdet bagmiljøportalen, samt for økonomien, herunder hvilke opgaver henholdsvis Miljøministeriet ogprivate konsulenter løser for portalen, og hvilken økonomi, der er knyttet hertil.Redegørelsen er opdelt i 4 kapitler:1. Indledning om baggrund, formål, anvendelse m.v.2. Data på Danmarks Miljøportal3. Miljøportalens systemer og tjenester4. ØkonomiIndledningDanmarks Miljøportal er i kraft af en samarbejdsaftale etableret som et partnerskab mellemKommunernes Landsforening, Danske Regioner og Miljøministeriet.Danmarks Miljøportal blev oprettet den 1. januar 2007 i forbindelse med, at amternesmiljøopgaver som følge af kommunalreformen blev fordelt mellem kommunerne, regionerne ogMiljøministeriet. Miljøportalen er den konkrete løsning på den store udfordring, der opstod iforbindelse med kommunalreformen, med at sikre de nyetablerede statslige, kommunale ogregionale myndigheders adgang til et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet.Bestyrelsen finder derfor, at det er meget tilfredsstillende, at det lykkedes at etableremiljøportalen, få den til at fungere og få etableret en tværoffentlig samarbejds- ogfinansieringsmodel omkring den i løbet af forholdsvis kort tid. Som det fremgår af kritikken, såer der fortsat en række udfordringer, der skal løses, før systemerne fungerer fuldttilfredsstillende for alle de meget forskellige brugere. Det er derfor fortsat en betydeligudfordring at drive denne fællesoffentlige digitale løsning på tværs af myndighedernes mangeforskelligartede behov.

Efter bestyrelsens opfattelse er det den rigtige løsning. Vi kan i dag konstatere, at de principper,som miljøportalen blev baseret på, fremover vil omfatte alle geografiske data som følge afFolketingets vedtagelse i 2008 af lov om infrastruktur for geografisk information. Princippernegår bl.a. på, at data kun skal indsamles én gang, at de skal vedligeholdes der, hvor det gøresmest effektivt, og at data fra forskellige kilder skal kunne deles mellem mange brugere og tilmange forskellige formål.Det er endvidere hverken økonomisk eller i praksis realistisk, at hver enkelt myndighed selvskulle etablere og drive it-løsninger og –systemer, som matcher dem, de via miljøportalen fårstillet til rådighed.Formålet med Danmarks Miljøportal er at drive, vedligeholde og udvikle fællesoffentlige it-løsninger, der gør det muligt for myndighederne at dele og udveksle miljødata.Ved etableringen i 2007 fik de nyetablerede miljømyndigheder i kommunerne, regionerne ogMiljøministeriet adgang til den omfattende samling af miljødata, der indtil udgangen af 2006 låhos amterne, og siden har samarbejdet omfattetOpdatering, udveksling, visning og sammenstilling af miljødata fra kommunerne,regionerne og statenUdvikling af fælles offentlig infrastruktur, datamodeller og standarder for miljødataUdstilling af miljødata for offentligheden.De over 210 datasæt, som samarbejdet omfatter, understøtter mange og meget forskelligeforvaltningsopgaver. Således har KL opgjort, at data fra miljøportalen anvendes i mindst 60arbejdsgange i kommunernes miljøforvaltning. Samtlige datasæt anvendes i statens ogkommunernes miljøforvaltning, mens regionerne anvender over 100 datasæt i deres forvaltning.Miljøportalen er i perioden videreudviklet som forudsat i samarbejdsaftalen med yderligereintegration af de forskellige typer af miljødata, tilføjelse af nye miljødata og etablering afrelationer til andre portaler.Bestyrelsen har vedtaget en strategi for Danmarks Miljøportal for perioden 2010-15, der dannergrundlag for prioritering af de aktiviteter, bestyrelsen vil iværksætte i perioden. Bestyrelsen harfokus på, at myndighederne (kommuner, regioner, Miljøministeriet) får den forudsatte effekt afde investeringer, der er og fremover vil blive foretaget i miljøportalen.Bestyrelsen har i de første år af strategiperioden særlig fokus på opdatering af data og på sikringaf stabile systemer og stabil drift.Data på Danmarks MiljøportalDet er myndighederne, der har ansvar for at opdatere egne data. I den aftale om dataansvar,som er indgået mellem KL, Danske Regioner og Miljøministeriet, er det fastlagt, hvilke data deenkelte myndigheder har ansvar for at opdatere.De over 210 datasæt omfatter meget forskellige typer af data fra meget forskellige opgaver, ogder er derfor stor forskel på kompleksiteten, de politiske og administrative procedurer og detidshorisonter, som ligger bag etableringen af data.1

Hver af de 98 kommuner har ansvaret for at bidrage med data til omkring 85 datasæt,regionerne har ansvar for at bidrage med data til knap 20 datasæt og Miljøministeriet har ansvarfor at bidrage til ca. 125 datasæt.Kritikken har bl.a. gået på, at miljøportalen ikke skulle være i stand til at forsyne kommunernemed tilstrækkeligt opdaterede data.Det har til denne redegørelse ikke været muligt at udarbejde en samlet status for de 98kommuners, 5 regioners og statens opdatering af de datasæt, som de hver især er ansvarlige for.Det er imidlertid bestyrelsens vurdering, at der for nogle datasæts vedkommende aktueltudestår opdatering. Årsagerne hertil kan dels skyldes tekniske problemer i it-systemerne,herunder i miljøportalens, manglende funktionalitet eller det kan skyldes den enkeltemyndigheds prioritering.Bestyrelsen vil derfor i samarbejde med myndighederne tage initiativ til, at der bliver foretageten samlet kortlægning af status for opdateringen af de over 200 datasæt, som samarbejdetomfatter, samt af baggrunden for evt. manglende opdatering. Målet er, at kortlægningenforelægges på bestyrelsesmødet i februar 2011 med henblik på, at bestyrelsen kan beslutte, omder er behov for yderligere initiativer.Bestyrelsen skal understrege, at hovedindtrykket er, at de fleste datasæt i dag er tilgængeligepå Danmarks Miljøportal i landsdækkende og opdateret form, og at de anvendes imyndighedernes opgaveløsning.Uanset at fejl og manglende opdateringer af data er de enkelte dataansvarliges ansvar, så skaldet bemærkes, at der i et system af den størrelse og den kompleksitet, som miljøportalenrepræsenterer, vil forekomme fejl og manglende dataopdateringer i de enkelte dele, uden atdet er et udtryk for, at miljøportalen som sådan ikke fungerer.I forbindelse med den kritik, der er rejst fra bl.a. Kolding Kommune, er der peget på problemermed visning af aktuelle kommuneplanretningslinjer. Planoplysninger og dermedkommuneplanretningslinjer, der vises på Danmarks Miljøportal, trækkes fra Plansystem.dk, somMiljøministeriet har ansvaret for. Miljøministeriet har oplyst, at den systemforbedring afPlansystem.dk, der skal give mulighed for registrering af kommuneplanretningslinjer, erforsinket af tekniske grunde, men forbedringen er ved at blive testet og forventes klar ultimo2010.Miljøportalens systemerMiljøportalen blev teknisk ikke oprettet fra ”bunden”, men blev baseret på dele og moduler fraeksisterende tekniske løsninger. På denne måde lykkedes det med få ressourcer og inden for enmeget kort periode op til kommunalreformens ikrafttræden at etablere et system, der sikredeen samling af amternes data og adgang til disse. Miljøportalens tekniske udgangspunktindebærer, at dele af systemerne står over for fornyelse. Hertil kommer den hurtigeteknologiudvikling, som betyder - ligesom for tilsvarende systemer - at der også medmiljøportalen er behov for med mellemrum at modernisere eller nydesigne systemerne.I Danmarks Miljøportal indgår forskellige systemer, der bliver driftet hos seks forskelligedriftsleverandører. Samlet set er der tale om et stort kompleks af uensartede systemer,driftsleverandører og serviceleverandører med tilhørende aftaler. Danmarks Miljøportal harderfor siden 2007 arbejdet på at konsolidere driften ved at etablere en ensartet arkitektur,forbedre overvågningen af systemerne, begrænse antallet af driftsleverandører samt etablere

ensartede driftsaftaler. Som led heri har bestyrelsen besluttet udbud af bl.a. DanmarksArealinformation.Der er i redegørelsen peget på en række tekniske problemstillinger vedrørende bl.a.integrationen mellem miljøportalens og myndighedernes systemer, som bestyrelsen vil tageinitiativer i forhold til, jf. nedenfor.Med beslutningen om udbud af Danmarks Arealinformation forventer bestyrelsen, atdriftsstabiliteten og svartiderne forbedres. Udbuddet er under forberedelse, og det forventes, atet nyt system vil kunne være tilgængeligt omkring årsskiftet 2011/12. Bestyrelsen vil i periodenindtil da tage yderligere initiativer mhp. at sikre stabil drift i det omfang, det er teknisk ogøkonomisk muligt.Der vil i 2011 blive givet adgang til udvalgte overfladevands- og grundvandsdata på DanmarksArealinformation i det omfang, det er teknisk muligt.Et enkelt af de privatudviklede systemer, som myndighederne bruger for at integrere tilgrundvandsdatabasen, giver problemer med hensyn til gengivelsen af grundvandsdata imyndighedernes lokale systemer. Bestyrelsen har igangsat et arbejde med henblik på at etablereen løsning i 2011. Aktiviteten vil indgå i miljøportalens arbejdsplan for 2011.Integrationen mellem myndighedernes systemer og Naturdatabasen er endnu kun etableret ibegrænset omfang på trods af, at miljøportalen i 2009 udviklede webservices. Bestyrelsen måkonstatere, at private leverandører kun i begrænset omfang har set en forretningsmæssiginteresse i at udvikle systemer, der integrerer med naturdatabasen. Bestyrelsen vil sammen medde involverede myndigheder sikre, at der tages initiativ til, at der etableres en løsning, dertilgodeser brugernes behov.Miljøportalen har mange professionelle brugere, der anvender portalen til mange formål.Miljøportalen består af flere systemer, som skal fungere sammen med de systemer, sombrugerne har til rådighed. Selv om der er en række erkendte problemer med flere af systemerneog deres funktionalitet – både i miljøportalen og hos brugerne – og selvom der er erkendteproblemer med aktuel opdatering af data, så er det bestyrelsens opfattelse, at miljøportalen ercentral for myndighedernes opgavevaretagelse og anvendes i mange sammenhænge.Bestyrelsen har således fokus på at få de erkendte drifts- og systemproblemer løst, så det blivermuligt for myndighederne at opdatere deres data uden større problemer. Det vil øgepålideligheden og anvendelsen af miljøportalen.

Langt hovedparten af miljøportalens omkostninger går til betaling for den eksterne drift,vedligeholdelse og udvikling af de mange systemer og løsninger, som indgår i miljøportalen. Derer primært tale om en samling og videreførelse af eksisterende offentlige systemer og løsningerfra før kommunalreformen. Der er som udgangspunkt ikke tale om forøgede midler til dennemiljøopgave. Miljøportalens køb af ydelser hos statslige leverandører udgør ca. 1/3 af desamlede køb i perioden og 2/3 hos private leverandører.Det forventes, at de fremtidige aktiviteter, som er fastlagt i den vedtagne strategi formiljøportalen, kan løftes indenfor de fastlagte økonomiske rammer. Dette forudsætter, atmiljøportalens nuværende samlede driftsomkostninger fremover kan reduceres bl.a. som følgeaf effektiviseringer og bestyrelsens beslutning om at konkurrenceudsætte miljøportalens IT-driftsopgaver.Det er bestyrelsens opfattelse, at de midler, som parterne har bidraget med til DanmarksMiljøportal, er anvendt fornuftigt og på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Midlerne eranvendt i overensstemmelse med formålet med miljøportalen og bestyrelsens prioriteringer.

1. Indledning om baggrund, formål og anvendelse m.v.1.1 Baggrund og formål for oprettelsen af Danmarks MiljøportalDanmarks Miljøportal blev oprettet den 1. januar 2007 i forbindelse med, at amternesmiljøopgaver som følge af kommunalreformen blev fordelt mellem kommunerne, regionerne ogMiljøministeriet mhp. at sikre de nyetablerede statslige, kommunale og regionale myndighederadgang til et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet.Det overordnede formål er ifølge samarbejdsaftalen i prioriteret rækkefølge:at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajourførtdatagrundlag på miljøområdetat fremme digitale sagsgange på miljøområdet, samtat styrke formidlingen til offentlighedenMed oprettelsen af miljøportalen blev der for de i 2007 nyetablerede miljømyndigheder ikommunerne, regionerne og Miljøministeriet sikret adgang til den omfattende samling afmiljødata, der indtil udgangen af 2006 lå hos amterne. Fremadrettet blev der for at kunneopfylde formålet med Danmarks Miljøportal i regi heraf etableret det nødvendige tværoffentligesamarbejde omOpdatering, udveksling, visning og sammenstilling af miljødata fra kommunerne,regionerne og statenUdvikling af fælles offentlig infrastruktur, datamodeller og standarder for miljødataUdstilling af miljødata for offentligheden.1.2 Arbejdsdelingen mellem miljøportalen og miljømyndighederneDe miljødata, der stilles til rådighed via miljøportalen, produceres og opdateres af deinvolverede myndigheder og stilles vederlagsfrit til rådighed på Danmarks Miljøportal istandardiserede formater. En dataansvarsaftale fastlægger hver enkelt myndigheds opgavervedrørende produktion og opdatering af de data, som myndigheden har ansvaret for.Vedligeholdelsen af de data, som er omfattet af samarbejdet i Danmarks Miljøportal, er såledesfordelt mellem de 98 kommuner, 5 regioner og Miljøministeriets styrelser og miljøcentre, somhver især står inde for kvaliteten og aktualiteten af data.Miljøportalen er stedet, hvor myndighedernes miljødata udstilles og distribueres videre til andremyndigheder eller til borgere, organisationer og virksomheder. En stor del af de miljødata, derer omfattet af samarbejdet, indrapporteres, lagres, opdateres og distribueres via systemer, sommiljøportalen har driftsansvaret (systemejerskabet) for. De øvrige data, som er omfattet afsamarbejdet, vedligeholdes i systemer, som en myndighed har driftsansvaret for, og hvorfra dekanaliseres online til miljøportalens distributionstjenester.Miljøportalen tjener således i dag to overordnede formål. Dels som redskab for myndighedernesopgavevaretagelse, dels som en portal, hvor miljødata udstilles for offentligheden.1.3 Miljøportalens opbygningDanmarks Miljøportal er opdelt i 4 ”fagområder”, hvor der er data om overfladevand,grundvand, jordforurening og natur. Hertil kommer Danmarks Arealinformation, hvor et udvalgaf miljødata kan ses i sammenhæng på et danmarkskort.Overfladevandomfatter omkring 30 datasæt om søer, vandløb og kystnære havområder samt 37datasæt om punktkilder, hvilket bl.a. omfatter rensningsanlæg, spildevand fra industrier ogspredt åben bebyggelse og dambrug.

Grundvandomfatter ca. 60 datasæt om bl.a. grundvandskemi, drikkevandsindvinding ogboringer.Jordforureningomfatter ca. 10 overordnede datasæt om bl.a. forurenede grunde, deresforureningsgrad og status for oprydning m.v..Naturomfatter ca. 35 datasæt om bl.a. beskyttede naturtyper, naturovervågning,beskyttelseslinjer, byggelinjer, fredskov, fredede fortidsminder, fredede områder, Natura 2000områder, udyrkede landbrugsarealer og vildtreservater.Antallet af datasæt er fremkommet ved en simpel sammentælling i dataansvarsaftalens bilag.Danmarks Arealinformationsamler på et danmarkskort en lang række udvalgte data om bl.a.bygge- og beskyttelseslinjer, generelt beskyttede naturområder, konkrete fredninger,beskyttede fortidsminder, vildtreservater, kommune- og lokalplanlægning, særligeplanlægningszoner, fredskov, råstofplanlægning, grundvand, jordforurening og data omlandbrug, herunder data om braklægning, udyrkede områder, ammoniak-bufferzoner,fosforklasser, nitratklasser, natura2000 oplande, naturperler, særlige følsommelandbrugsområder og vådområder.Disse miljødata kan på Danmarks Arealinformation kombineres med et udvalg af bl.a.topografiske kort, historiske kort, luftfoto fra 1995 – 2008, kommune og regionsgrænser,matrikel og adresser samt markblokkort.Med etableringen af Danmarks Arealinformation blev der for første gang digital adgang til enrække landsdækkende miljø- og naturdata.1.4 Myndighedernes anvendelse af miljøportalenDe miljødata, som er omfattet af samarbejdet om miljøportalen, understøtter mange og megetforskellige forvaltningsopgaver hos kommunerne, regionerne og Miljøministeriet. Samtidiganvendes miljøportalens tjenester også af andre offentlige myndigheder, private virksomheder,organisationer og borgere.KL har i et projekt om arbejdsgange opgjort, at data fra miljøportalen indgår i mindst 60forskellige sagsgange på teknik- og miljøområdet hos kommunerne. Hertil kommer de mangesagsgange i regionerne og i Miljøministeriet, som ikke er opgjort. For myndighedernesvedkommende drejer det sig f.eks. om forvaltningsopgaver, planlægningsopgaver, overvågning,tilsyn og indberetning af data til bl.a. EU og internationale konventioner.Af dataansvarsaftalens bilag fremgår det, at staten og de 98 kommuner anvender alle de over200 datasæt for at kunne varetage deres opgaver i henhold til lovgivningen, mens regionerneanvender over 100 af datasættene i deres administration efter planloven, råstofloven ogjordforureningsloven. Især Danmarks Arealinformation anvendes til en bred vifte afforvaltningsopgaver, idet der her i en geografisk sammenhæng kan sammenstilles en rækkedata, som er anvendes i forbindelse med forvaltningsafgørelser og planlægningsopgaver.Det understreger vigtigheden af, at miljøportalens systemer og tjenester er velfungerende ogdriftssikre, og at myndighedernes data er opdaterede i henhold til de indgåede aftaler.

1.5 Det tekniske udgangspunktParterne bag miljøportalen var fra starten enige om, at den mest effektive måde at sikre dennødvendige adgang til miljødata var ved at etablere én fællesoffentlig digital løsning.Alternativet ville have været, at 98 kommuner, 5 regioner og en række statslige styrelser hverisær skulle etablere og drive it-løsninger til eget brug og til udveksling af miljødata. Dette ville ipraksis have umuliggjort sammenstilling af regionale og landsdækkende datasæt, ligesom derikke ville kunne etableres sammenhæng med andre offentlige datasystemer. Endvidere villemyndighedernes behov for data fra andre myndigheder (f.eks. nabokommune eller region) havekrævet, at der i hver sag skulle tages kontakt mellem myndighederne for udveksling af data.Det stod endvidere hurtigt klart for parterne, at den eneste fremkommelige løsning inden forden korte tidsramme var at tage udgangspunkt i de allerede udviklede og etablerede fællesløsninger for miljødata. Parterne var også bevidste om, at der allerede fra starten ville værebehov for videreudvikling af dele af løsningerne.Miljøportalen blev således ikke oprettet fra ”bunden”, men blev baseret på elementer ogmoduler fra eksisterende tekniske løsninger. På denne måde lykkedes det med få ressourcer oginden for en meget kort periode op til kommunalreformen at etablere et system, der sikredeadgang til amternes data.Fra starten var det endvidere vigtigt for parterne, at systemet blev baseret på fællesstandardiserede snitflader og udvekslingsformater for at kunne sikre samspil med systemer ogtjenester hos andre myndigheder og for at kunne sikre mulighed for løbende at tilføje nye ellerudskifte eksisterende dele.De principper, som miljøportalen således blev bygget på, vil med Folketingets vedtagelse af lovom infrastruktur for geografisk information, fremover omfatte alle geografiske data.Principperne er bl.a., at data kun skal indsamles én gang og derefter skal de vedligeholdes der,hvor det gøres mest effektivt, og at data fra forskellige kilder skal kunne deles mellem mangebrugere og til mange forskellige formål.Dele af miljøportalen står overfor fornyelse, ligesom den hurtige teknologiudvikling betyder, atder med mellemrum er behov for at overveje modernisering eller nydesign af systemerne.1.6 Miljøportalens organiseringDanmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL på vegne af kommunerne,Danske Regioner på vegne af regionerne og Miljøministeriet.Miljøportalen ledes af en bestyrelse og har et selvstændigt sekretariat. Rammerne formiljøportalens arbejde har parterne fastlagt i samarbejdsaftalen og i dataansvarsaftalen, derbegge er vedlagt som bilag til denne redegørelse../.Ifølge samarbejdsaftalen udpeges bestyrelsen af Danske Regioner, KL og Miljøministeriet.Miljøministeriet varetager formandskabet. Den generelle fordelingsnøgle i partnerskabet erDanske Regioner 10 %, kommunerne 45 % og Miljøministeriet 45 %.Bestyrelsens overordnede ansvar omfatter:Økonomi, budget og regnskabVidereudvikling af portalen inden for de fastlagte økonomiske rammerPlanlægning af og opfølgning på opgaveporteføljen i Danmarks MiljøportalOverordnet driftsforhold og leverandørstyring

Sekretariatet for miljøportalen har ansvar for betjening af bestyrelsen og for at styreudviklingsopgaver og den daglige drift af miljøportalens systemer og tjenester indenfor de afbestyrelsen fastlagte rammer. Sekretariatet bidrager til den fælles offentlige udvikling afdatainfrastruktur, datamodeller og datastandarder på miljøområdet. Sekretariatet har 9 ansatteinklusive sekretariatslederen. Sekretariatet er samlokaliseret med Kort- og Matrikelstyrelsen,men er i øvrigt uafhængigt af styrelsen og Miljøministeriet.Sekretariatet skal iflg. samarbejdsaftalen sikre, at brugernes erfaringer inddrages iopgaveløsningen. Siden 2007 er der etableret en organisering omkring Danmarks Miljøportal,hvor over 150 medarbejdere fra kommuner, regioner og staten via bruger- og følgegrupper høresi forbindelse med drift og udvikling af de enkelte faglige områder og Danmarks Arealinformation.Endvidere er der med portalkoordineringsgruppen etableret et samarbejde mellem sekretariatetog repræsentanter for bestyrelsesmedlemmernes myndigheder om forberedelse afbestyrelsesmøderne.Efter næsten fire års eksistens har bestyrelsen besluttet, at der er behov for at tage dennemodel for governance i organisationen op til overvejelse. I løbet af efteråret 2010 gennemføresderfor et udredningsarbejde med henblik på at vurdere behovet for eventuelle justeringer.1.7 Miljøportalens udviklingEtableringen af Danmarks Miljøportal har i sig selv været en stor udfordring. Det er derfortilfredsstillende, at det er lykkedes at få miljøportalen til at fungere med en tilhørendetværoffentlig samarbejds- og finansieringsmodel. Med miljøportalens systemer og tjenester erdet inden for en relativ kort tidshorisont blevet muligt for myndigheder, virksomheder,organisationer og borgere at få adgang til en bred vifte af landsdækkende og regionalemiljødata.Det har været en kompleks opgave at sammenlægge databaser, standardisere data og sikre, atder blev etableret løsninger, så miljøforvaltningen på kort sigt kunne fungere – også efteramternes nedlæggelse.Der var således i starten af samarbejdet betydelige udfordringer i at etablere nye samarbejderpå tværs af de nyetablerede kommunale, regionale og statslige myndigheder. Samtidig skulle deinvolverede tænke miljødata på en helt ny måde – herunder om deling af data til forvaltning påtværs af myndighederne.Miljøportalen er i perioden videreudviklet med yderligere integration af de forskellige typer afmiljødata, tilføjelse af nye miljødata og etablering af relationer til andre portaler.Fra 2009 er der særlig fokus på opdatering af data. Det har bl.a. resulteret i, at miljøportalenudarbejder kvartalsvise statistikker over myndighedernes aktivitetsniveau med opdatering, somudsendes til kommunernes teknik- og miljøchefer.Der er endvidere skabt overblik over eksisterende kontrakter med serviceleverandører (it-driftog vedligeholdelse) med henblik på yderligere konkurrenceudsættelse af disse opgaver,herunder til brug for overvejelser om muligheden for at samle køb af serviceydelser på færreleverandører med det formål at reducere omkostningerne herunder også til administration.

I hele perioden har der været arbejdet på de grundlæggende forudsætninger for miljøportalensfunktion; konsolidering af systemerne, sikring af driftsstabilitet og forbedring af svartider.Samtidig er omfanget af tilgængelige miljødata via miljøportalen øget i overensstemmelse medambitionerne i samarbejdsaftalen.Målet for den første version af Danmarks Miljøportal blev opfyldt med adgang til datavedrørende overfladevand, grundvand og arealdata. Status er, at myndighederne i dag haradgang til miljødata vedrørende: Natur, Overfladevand (inkl. Punktkilder) og Grundvand. En delaf disse data er tillige offentlig tilgængelige på Danmarks Arealinformation.I 2009 blev en række nye temaer gjort tilgængelige på Danmarks Arealinformation: luftfoto2008, fredninger og opdaterede temaer på fagområdet natur. Endelig samarbejdes der påidriftsættelse af en helt ny jordforureningsdatabase inden udgangen af 2010.1.8 Strategi for Danmarks Miljøportal 2010-2015Bestyrelsen har i 2009 vedtaget en strategi for 2010-2015. Strategien tager udgangspunkt isamarbejdsaftalen samt i de udfordringer og behov for udvikling, som er blevet identificeret påbaggrund af analyser og dialog med brugerne. Strategien omfatter fem indsatsområder:1.Datagrundlag- sikre tilliden til dataFokus på udvikling af datagrundlaget gennem standardisering og de dataansvarligemyndigheders arbejde med ajourføring (opdatering) af data2.System- og driftsmiljø– forbedre myndighedernes adgang til at aflevere, opdatere oganvende dataFokus på stabilt system- og driftsmiljø bl.a. gennem overvågning og styring af drift ogsystemer samt yderligere udbud af driftsopgaver3.Nye fagområder– behovet for og efterspørgslen efter miljødata øgesFokus på flere tilgængelige miljødata på Danmarks Miljøportal4.Digital effektivisering af arbejdsgange- understøtte effektivisering af myndighedernesopgaveløsning på miljøområdetFokus på løbende udvikling af fælles digitale løsninger og udvikling af snitfladernemellem miljøportalen og myndighederne5. Offentlighedens informationsbehovFokus på at forbedre offentlighedens kendskab til og dermed anvendelse af miljøportalensom adgangen til data om miljøet1.9 Bestyrelsens prioriteringBestyrelsen har på kort sigt givet første prioritet til indsatserne ”Datagrundlag” og ”System- ogdriftsmiljø”, da de i væsentligt omfang er forudsætninger for gennemførsel af initiativer på deøvrige tre indsatsområder.I 2010/2011 har bestyrelsen således særlig fokus på opdatering af data og på sikring af stabilesystemer og stabil drift.

2. Data på Danmarks MiljøportalSamarbejdet mellem de 98 kommuner, 5 regioner og Miljøministeriet om Danmarks Miljøportalomfatter over 210 datasæt. Indhentning, kvalitetssikring og indberetning af data tilmiljøportalen foretages ikke nødvendigvis af den pågældende myndighed selv, men kan væreudliciteret.De enkelte datasæt omfatter meget forskellige typer af data fra arealer, punkter, kvalitative ogkvantitative data, godkendelser og tilladelser, kortlægning, periodiserede data samt biologiske-,fysiske-, og kemiske data. Data stammer f.eks. fra miljø- og naturovervågning, planlægning,forvaltningsafgørelser, arealudpegninger, tilsyn og egenkontrol m.v. Der er meget stor forskel påkompleksiteten, de politisk- administrative procedurer og de tidshorisonter, som ligger bagetableringen af data.Krav om indsamling og bearbejdning af data findes i bl.a. miljøbeskyttelsesloven,naturbeskyttelsesloven, råstofloven, vandløbsloven, miljømålsloven, planloven,vandforsyningsloven, havmiljøloven, skovloven, museumsloven, landbrugsloven ogjordforureningsloven.En forudsætning for at myndighederne og offentligheden pålideligt kan anvende de data, somfindes på Danmarks Miljøportal er, at det tydeligt fremgår, hvornår data senest er opdateret oghvornår næste opdatering finder sted. Det er ikke Danmarks Miljøportal, som står foropdateringen af data, men de myndigheder, som har ansvaret for de enkelte datasæt. Detteansvar – dataansvaret – ligger hos enten staten, kommunerne eller regionerne, men kan ogsåvære delt mellem flere af myndighederne.Af de over 210 datasæt, som samarbejdet omfatter, har hver af de 98 kommuner ansvaret for atbidrage med data til omkring 85 datasæt, regionerne til knap 20 datasæt og Miljøministeriet tilca. 125 datasæt.2.1 Status for opdatering af dataDet er som nævnt ikke miljøportalen, som er ansvarlig for opdatering. Dette ansvar påhviler dendataansvarlige myndighed, som enten er hver af de 98 kommuner, de 5 regioner eller destatslige styrelser.I de aftaler om ajourføring af data (dataansvarsaftaler), som kommunerne, regionerne og statenhar indgået som led i samarbejdet om Danmarks Miljøportal, fremgår det, hvornår data skalajourføres. Da data er meget forskellige og tilvejebringes på meget forskellig vis, medforskellige krav til kvalitetssikring og med vidt forskellige tidshorisonter, er aftalerne omopdatering også meget varierende. Kravene om opdatering varierer fra ”løbende ajourføring”over én gang årligt til hvert 4 år. Det betyder, at aktualiteten for opdatering kan varierebetydeligt indenfor samme datasæt. Kravet om ajourføring er dels lovfæstet, dels aftalebaseret.Aktualiteten af data er en af de helt centrale succesparametre for myndighedernes samarbejdeom miljøportalen. Derfor er det aftalt, at miljøportalen kvartalsvis udarbejder statistikker, somgiver et overblik over antallet af redigeringer (oprettelse, rettelser og sletninger). Statistikkengiver et billede af aktivitetsniveauet, men ikke om det er tilstrækkeligt i forhold til at ajourføredata, og statistikken benyttes derfor alene som en orientering til partnerne bag miljøportalenmhp. at sikre opmærksomhed om opgaven.I forbindelse med den kritik, der er rejst fra bl.a. Kolding Kommune, er der peget på problemermed visning af aktuelle kommuneplanretningslinjer. Planoplysninger og dermed

kommuneplanretningslinjer, der vises på Danmarks Miljøportal, trækkes fra Plansystem.dk, somMiljøministeriet har ansvaret for. Miljøministeriet har oplyst, at den systemforbedring afPlansystem.dk, der skal give mulighed for registrering af kommuneplanretningslinjer, erforsinket af tekniske grunde, men forbedringen er ved at blive testet og forventes klar ultimo2010.2.2 Hovedproblemer i forbindelse med opdatering.Det har til denne redegørelse ikke været muligt at udarbejde en samlet kortlægning af status forkommunernes, regionernes og statens opdatering af de over 210 datasæt, som de 3myndighedsniveauer tilsammen har ansvaret for.Hovedindtrykket er dog, at de fleste datasæt i dag er tilgængelige på Danmarks Miljøportal ilandsdækkende og opdateret form, og at de anvendes i myndighedernes opgaveløsning.Det står imidlertid klart, at en række datasæt ikke er opdateret i henhold til de indgåededataansvarsaftaler. Det kan enten være fordi den dataansvarlige myndighed ikke selv haropdateret det pågældende datasæt eller fordi opdateringen er afhængig af dataopdateringer fraen anden myndighed end den myndighed, der har det samlede ansvar for at opdatere depågældende data.Myndighedernes manglende opdatering af data skyldes ikke nødvendigvis manglende prioriteringaf eller viden om opgaven, men skyldes også tekniske problemer i forhold til at kunne aflevereog redigere data i miljøportalen:Driftsforstyrrelser, som betyder, at opdatering ikke kan foretages eller afbrydes, så opgavenmå påbegyndes på ny – det er særlig oplevet i forhold til Danmarks Arealinformationit-systemer eller it-værktøjer, som betyder, at en myndighed har oplevelsen af ikke at kunnetilgå miljøportalens systemer, at opdatering er vanskelig, eller langsommelig eller atopdateringer i myndighedens fagsystem ikke slår igennem til miljøportalens systemManglende funktionalitet ved miljøportalens systemer, f.eks. til naturregistreringer, ellerutilstrækkelig brugervenlighedDet er bl.a. baggrunden for, at bestyrelsen i 2010/2011 har særlig fokus på opdatering af data ogsikring af stabile systemer og stabil drift. De tekniske udfordringer med miljøportalens systemeradresseres i afsnit 3.Bestyrelsen vil i samarbejde med myndighederne tage initiativ til, at det bliver foretaget ensamlet kortlægning af status for opdateringen af de datasæt, som samarbejdet omfatter, samtbaggrunden for eventuel manglende opdatering. Målet er, at kortlægningen forelægges påbestyrelsesmødet i februar 2011 med henblik på, at bestyrelsen kan beslutte, om der er behovfor yderligere initiativer.

3. Miljøportalens systemer og tjenesterMiljøportalen stiller følgende til rådighed:-14 systemer til understøttelse af fagområderne: Grundvand, Jordforurening, Natur ogOverfladevand – herunder adgang til gamle amtsdata. (Databaser, servere, webservicesog brugergrænseflader).-Danmarks Arealinformation-System til brugerstyring af adgangen til miljøportalens systemer-En portal som er indgangen systemerne og platform for information-CO2-beregningerDet er Danmarks Miljøportals ansvar at:-Drifte, vedligeholde og udvikle disse systemer-Give support og information til myndighederne og andre brugere.Miljøportalen er således den centrale del af den infrastruktur, som er nødvendig for udvekslingaf data på miljøområdet. Det forudsætter, at myndighederne selv bidrager til infrastrukturenmed egne systemer, som kan ”snakke” med/ er integreret med miljøportalens systemer.Myndighederne har således ansvaret for at opdatere og vedligeholde egne systemer, så dissesystemer kan udveksle data til og fra miljøportalen. Det er derfor af afgørende betydning for, atmyndighederne kan løse opdateringsopgaverne på tilfredsstillende vis, at der er integrationmellem myndighedernes systemer og miljøportalens systemer.For at integrationen mellem myndighedernes systemer og miljøportalen kan ske, er detnødvendigt, at miljøportalen stiller webservices til rådighed. Den gør det praktisk muligt at fåmyndighedernes lokale systemer til at snakke sammen og udveksle data med miljøportalenssystemer. Miljøportalen stiller endnu ikke webservices til rådighed på alle fagområder. I stedetstilles der brugergrænseflader til rådighed, som gør det muligt for myndighederne at opdatereog få adgang til miljøportalens systemer.Derudover bidrager Danmarks Miljøportal til nationale og internationale standardiseringstiltag.3.1 Systemerne på fagområderne3.1.1 OverfladevandSystem:Overfladevand består af 9 systemer, der tidligere blev anvendt i amterne. Systemerne er byggetpå ældre teknologi. Danmarks Miljøportal har systemejerskabet til systemerne påoverfladevandsområdet.Funktionalitet:Systemerne giver adgang til data vedrørende søer, vandløb, kystnære havområder og punktkildervia en brugergrænseflade. Systemerne dækker myndighedernes behov for overfladevandsdata,hvor de kan se og opdatere overfladevandsdata, samt andre funktioner, som f.eks. beregning.Systemerne anvendes primært af Miljøministeriets miljøcentre og af DanmarksMiljøundersøgelser (Århus universitet). Kommunerne anvender i mindre omfangovervandssystemerne pga. tekniske vanskeligheder.

Adgang:Der er adgang til systemerne via en brugergrænseflade, stillet til rådighed af miljøportalen.Der er ikke integration via webservice med myndighedernes lokale systemer. Det skyldes, at derer tale om nogle gamle databaser bygget på ældre teknologi. Bestyrelsen har besluttet at sendesystemerne vedrørende punktkilder i udbud i indeværende år.Det har givet kommunerne problemer ifm. vandmiljøplanerne, at der ikke er adgang tiloverfladevanddata på Danmarks Arealinformation. Bestyrelsen har besluttet at tilvejebringedenne adgang til udvalgte overfladevanddata i det omfang, det er teknisk muligt. Aktiviteten vilindgå i miljøportalens arbejdsplan for 2011.Drift:Der er indgået driftsaftale med Statens IT. Aftalen udløber med udgangen af 2011. Dele afdriften er omfattet af det planlagte udbud af en punktkildedatabase. Resten erkonkurrenceudsat i 2010.3.1.2 GrundvandSystem:Den fællesoffentlige del af databasen Jupiter er den centrale database for grundvand,drikkevand og boringer. Danmarks Miljøportal har systemejerskabet til den fællesoffentlige delaf Jupiter. GEUS har systemejerskabet til de øvrige dele af JupiterFunktionalitet:Databasen Jupiter anvendes af kommuner, regioner, ejere af anlæg til vandindvinding, samtlaboratorier, boreentreprenører og GEUS.Adgang:Der stilles en webbaseret brugergrænseflade til rådighed via GEUS’ hjemmeside.Myndighedernes lokale systemer er integreret med Grundvandsdatabasen. Indberetninger tilGrundvandsdatabasen foretages i myndighedernes lokale systemer, hvorfra data viamiljøportalens system overføres til databasen.Et enkelt privatudviklet system giver problemer med integrationen mellem myndighedernessystemer og miljøportalens system med hensyn til gengivelse af grundvandsdata imyndighedernes lokale systemer. Bestyrelsen har igangsat et arbejde med henblik på at etablereen løsning i 2011. Aktiviteten vil indgå i miljøportalens arbejdsplan for 2011.Offentligheden har adgang til data fra grundvandsområdet via GEUS’ systemer. Bestyrelsen vilsikre, at der i 2011 bliver skabt adgang til udvalgte grundvandsdata på DanmarksArealinformation i det omfang, det er teknisk muligt.Drift:Der er indgået driftsaftale med GEUS. Aftalen udløber med udgangen af 2011.3.1.3 JordforureningSystem:Systemet DKjord er under udvikling og bliver sat i drift i 2010. Bestyrelsen tager på sit møde den15. oktober stilling til idriftssættelsestidspunktet. Systemet er udviklet af KMD efter udbud.

Funktionalitet:DKjord vil effektivisere lagring og distribution af jordforureningsdata og den vil blive anvendt afregioner, kommuner, Miljøstyrelsen og offentligheden. Med DKjord gives der mulighed forudveksling og præsentation af ensartede og landsdækkende jordforureningsdata via DanmarksMiljøportal. DKjord vil indeholde opdaterede data fra regionernes lokale systemer.Adgang:Der etableres integration mellem myndighedernes fagsystemer og DKjord via webservices.Via Danmarks Arealinformation bliver der adgang til jordforureningsdata. Herfra bliver detmuligt at danne en jordforureningsattest for en given ejendom baseret på data fra DKjord.Drift:Der er efter udbud indgået driftsaftale med KMD. Aftalen udløber med udgangen af 2013.3.1.4 NaturSystem:Naturdatabasen er den fællesoffentlige database for naturdata. Naturdatabasen er udviklet afDanmarks Miljøundersøgeler (Århus universitet) i forbindelse med den konsolidering ogstandardisering af alle naturdata, som blev gennemført som en del af etableringen af DanmarksMiljøportal.Funktionalitet:Naturdatabasen indeholder indsamlede feltdata om naturtilstanden og anvendes afMiljøministeriets miljøcentre, kommuner og Danmarks Miljøundersøgelser (Århus universitet).Adgang:Der gives opdateringsadgang til Naturdatabasen via en brugergrænseflade, som ikke lever op tilbrugernes forventninger, idet brugerne ofte har vanskeligt ved at aflevere deres data tilmiljøportalens brugergrænseflade.Der er derfor udviklet en webservice, som kræver, at myndighederne anskaffer et system, derkan integrere hertil. Et sådant system, der kan integrere til Naturdatabasens webservice erimidlertid endnu kun etableret i begrænset omfang. Bestyrelsen må således konstatere, atprivate leverandører kun i begrænset omfang har set en forretningsmæssig interesse i at udvikleet sådant system. Det bevirker, at de nødvendige ændringer i myndighedernes systemer ikke erforetaget. Bestyrelsen vil sammen med de involverede myndigheder sikre, at der tages initiativtil, at der etableres en løsning, der tilgodeser brugernes behov.Offentligheden har adgang til Naturdata via Danmarks Arealinformation.Drift:Der er indgået driftsaftale med Danmarks Miljøundersøgelser (Århus universitet). Aftalen udløbermed udgangen af 2011.3.2 Danmarks ArealinformationSystem:Danmarkskortet ”Danmarks Arealinformation” er omdrejningspunktet for miljøportalensformidling af miljødata. På Danmarks Arealinformation præsenteres miljødata og geodata i ensammenhæng, som gør det muligt at se miljødata på tværs af myndighedsgrænser, fagområder

og i en geografisk sammenhæng. Ud over at vise data opdaterer myndighederne også demiljørelevante geodata (punkter, flader m.v.) på Danmarks Arealinformation.Danmarks Arealinformation trækker dels data fra miljøportalens øvrige systemer og dels fraandre systemer som bl.a. Plansystem.dk og Kort og Matrikelstyrelsens kortforsyning. DanmarksArealinformation blev udviklet i forbindelse med etableringen af Danmarks Miljøportal.Funktionalitet:Danmarks Arealinformation bruges af en bred kreds af myndigheder, virksomheder,organisationer samt borgere. I den private sektor er brugerne bl.a. landmænd,ejendomsmæglere, landinspektører og entreprenører, der skal bruge oplysninger i forbindelsemed en ejendomshandel eller en byggesag. Også organisationer, som f.eks. DanmarksNaturfredningsforening, bruger Danmarks Arealinformation til at søge information, f.eks. iforbindelse med klagesager.Systemet har i længere perioder ikke haft fuldt tilfredsstillende driftsstabilitet og svartider.Miljøportalens bestyrelse har derfor besluttet at modernisere systemet samt give mulighed foroplysninger om opdatering og mærkning (metadata). Forberedelserne til et udbud er langtfremme, og det forventes, at et nyt system vil kunne være tilgængeligt omkring årsskiftet2011/12. Bestyrelsen vil i perioden indtil da tage yderligere initiativer med henblik på atforbedre driftsstabiliteten i det omfang, det er teknisk og økonomisk muligt.AdgangDer er adgang til Danmarks Arealinformation via en webbaseret brugergrænseflade.Der stilles webservices til rådighed. De gør det muligt for myndighederne at integrere data fraDanmarks Arealinformation med systemer, således at kortet vises som en del af lokale systemerog kort.Drift:Danmarks Arealinformation driftes af Kort- og Matrikelstyrelsen og Statens It. Aftalerne udløbermed udgangen af 2011, og driften er omfattet af det planlagte udbud.3.3 BrugerstyringssystemSystemSystemet, der anvendes på alle miljøportalens systemer, blev udviklet i forbindelse medetableringen af Danmarks Miljøportal og er siden blevet opgraderet, så det anvender alleoffentlige standarder, senest også NemLogin.Funktionalitet:Brugerstyringen gør det muligt at styre myndighedernes adgang til at redigere data i forbindelsemed ajourføring i miljøportalens systemer. Via systemet tildeles roller og rettigheder tilbrugerne. Det gør det muligt at identificere den enkelte bruger og sørge for, at denne kun haradgang til de data, som vedkommende har rettigheder til. Brugerstyringssystemet sikrer, atuvedkommende ikke har adgang til at redigere miljødata.Adgang:Der gives adgang til administration af brugerstyring via en brugergrænseflade.Det er muligt at integrere administrationen af brugerstyringen i myndighedernes lokale system,såfremt myndighederne tilslutter sig opgraderingen af brugerstyringen.

Drift:Brugerstyringssystemet drives af CSC efter udbud. Driftaftalen udløber med udgangen af 2011.3.4 It-drift af Danmarks Miljøportal’s systemerDet er et vilkår for den nuværende drift, at Danmarks Miljøportal blev etableret i forbindelsemed kommunalreformen, og i den forbindelse var videreførelsen af de allerede valgtesystemløsninger og indgåede aftaler om drift det grundlag, som det var muligt at bygge på indenfor de tids- og ressourcemæssige rammer omkring år 2007.I Danmarks Miljøportal indgår forskellige systemer, der bliver driftet hos seks forskelligedriftsleverandører. Samlet set er der tale om et kompleks af uensartede systemer,driftsleverandører og serviceleverandører med tilhørende aftaler.Danmarks Miljøportal har derfor siden 2007 arbejdet på at konsolidere driften ved at etablere enensartet arkitektur, forbedre overvågningen af systemerne, begrænse antallet afdriftsleverandører, samt etablere ensartede driftsaftaler. Ovennævnte udbud vedrørendepunktkilder og Danmarks Arealinformation gennemføres i overensstemmelse med dette.3.5 Support og informationSupport er vigtig for at understøtte myndighedernes anvendelse af Danmarks Miljøportal. Herkan brugerne få hjælp til de problemer, der opstår i forbindelse med brug af DanmarksMiljøportals systemer og databaser. Det kan være myndigheder, der har problemer med atredigere i data eller med at navigere i systemerne. Der er også en del henvendelser, der drejersig om brugerstyring. Det kan f.eks. være at man har problemer med at redigere i data indenforet bestemt område, fordi man ikke har den rigtige brugerstyringsrolle til dette område. Noglegange kan problemet løses umiddelbart over telefonen, andre gange er det et mere kompliceretproblem, som det kan tage tid at løse.Danmarks Miljøportals support består af flere elementer:TelefonsupportDanmarks Miljøportals wiki, hvor der er en oversigt over vejledninger til systemerneMiljøportalens hjemmeside, hvor der er vejledninger, driftsstatus mm. Desuden er der enliste over erkendte fejl og mangler, en FAQ og en kontaktformular, som man kan udfyldemed beskrivelse af det problem, man står over for.Hjemmesidenwww.miljoeportal.dkgiver adgang for myndigheder, virksomheder og borgere tilmiljøportalen, og indeholder desuden en række nyttige informationer til brugerne. Det ervæsentligt at understrege, at myndighedernes fagsystemer kobler på miljøportalens systemerdirekte via webservices udenom hjemmesiden.3.6 Opsamling vedrørende problemstillinger i forbindelse med systemunderstøttelseMed beslutningen om udbud af Danmarks Arealinformation forventer bestyrelsen, atdriftsstabiliteten og svartiderne forbedres. Udbuddet er under forberedelse og det forventes, atet nyt system vil kunne være tilgængeligt omkring årsskiftet 2011/2011. Bestyrelsen vil iperioden indtil da tage yderligere initiativer med henblik på at forbedre driftsstabiliteten i detomfang, det er teknisk og økonomisk muligt.

Der vil i 2011 blive givet adgang til udvalgte overfladevands- og grundvandsdata på DanmarksArealinformation i det omfang, det er teknisk muligt.Et enkelt privatudviklet system giver problemer med integrationen mellem myndighedernessystemer og miljøportalens system med hensyn til gengivelse af grundvandsdata imyndighedernes lokale systemer. Bestyrelsen har igangsat et arbejde med henblik på at etablereen løsning i 2011. Aktiviteten vil indgå i miljøportalens arbejdsplan for 2011.Bestyrelsen må konstatere, at private leverandører kun i begrænset omfang har set enforretningsmæssig interesse i at udvikle systemer, der integrerer med naturdatabasenswebservice. Bestyrelsen vil sammen med de involverede myndigheder sikre, at der tages initiativtil, at der etableres en løsning, der tilgodeser brugernes behov.

4. ØkonomiI dette afsnit gives en redegørelse for økonomien i Danmarks Miljøportal i perioden 2007 til2010.Det er bestyrelsens opfattelse, at de midler, som parterne har bidraget med til DanmarksMiljøportal, er anvendt fornuftigt og på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Midlerne eranvendt i overensstemmelse med formålet med miljøportalen og bestyrelsens prioriteringer.I de seneste år har de samlede årlige omkostninger udgjort ca. 40 mio. kr. I opstartsåret 2007var der et lavere aktivitetsniveau, mens der i de efterfølgende etableringsår har været en størreaktivitet. Det forventes, at overgangen til en mere konsolideret driftssituation kan ske på etlavere omkostningsniveau.Langt hovedparten af miljøportalens omkostninger går til betaling for den eksterne drift,vedligeholdelse og udvikling af de mange systemer og løsninger, som indgår i miljøportalen. Derer generelt tale om en samling og videreførelse af eksisterende offentlige systemer og løsningerfra før kommunalreformen. Der er som udgangspunkt ikke tale om forøgede midler til dennemiljøopgave. Miljøportalens køb af ydelser hos statslige leverandører udgør ca. 1/3 af desamlede køb i perioden og 2/3 hos private leverandører.Det har ikke været hensigten, at miljøportalen skulle opbygge interne IT-specialist-kompetencereller selv stå for driften af systemerne. Miljøportalen arbejder løbende med at udbyde systemerog løsninger for at sikre en samlet ressourceeffektiv drift.Den generelle finansieringsnøgle i partnerskabet er: regionerne 10%, kommunerne 45% ogMiljøministeriet 45%. Der er en række aftalte reguleringer, som giver en relativ kompleksforklaring af forskelle mellem indtægtsførte bidrag fra parterne i regnskabet og det beregnedebidrag i perioden. Afregningsmodellen er blevet forenklet fra 2009, så den udelukkende erbidragsbaseret.

Miljøportalens regnskaber og økonomiforvaltning bliver revideret af Rigsrevisionen, herunderårsrapporterne for Danmarks Miljøportal. Rigsrevisionens vurdering er, at miljøportalenvaretager sin økonomiforvaltning tilfredsstillende og på en økonomisk hensigtsmæssig måde.4.2 Specificerede omkostninger fordelt på hovedaktiviteter4.2.1 LønDanmarks Miljøportal beskæftiger 9 medarbejdere, og lønnen udgør ca. 13 % af omkostningerne.Det er en relativ lav lønandel, hvilket skyldes, at langt hovedparten af omkostningerne går tilbetaling af eksterne leverandører, der varetager udvikling og drift af miljøportalens systemer.Medarbejderne dækker følgende områder:Ledelse / projektledelseIT-Arkitektur, serviceorienteret arkitektur (SOA)BrugersupportSektorstandardiseringArealinformationBrugerstyringGrundvandOverfladevandNaturJordforureningPunktkilderKommunikation og ajourføring af data

Nedenfor giver en uddybning af, hvilke leverandører der varetager bl.a. drift, udvikling ogvedligehold af miljøportalens systemer. For flere af systemernes vedkommende gælder det, atforskellige leverandører varetager/har varetaget forskellige typer af opgaver i relation tilsystemet, og at der har været et skift af leverandører over tid.4.2.2.1 Køb af ydelser hos Miljøministeriets institutionerKøb hos Miljøministeriets institutioner omfatter primært udgifter til videreførte aftaler, som erindgået inden kommunalreformens ikrafttræden og oprettelsen af Danmarks Miljøportal 1.januar 2007.Købene hos Miljøministeriets institutioner vedrører primært løsning af følgende opgaver:PersonaleadministrationØkonomiadministration (2007 og 2008)Husleje og ejendomsadministrationBrugersupportDrift af databaser og IT-systemer frem til 2010, herunderoDanmarks Arealinformation (produktions- og distributionsmiljøer)oSTOQoWin-systemerne

Køb hos Miljøministeriets institutioner i perioden omfatter:Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS)Center for Koncernforvaltning (CFK, 2007 og 2008)By- og Landsskabsstyrelsen (BLST)Miljøstyrelsen (MST)Ud over disse konkrete køb er det aftalt mellem parterne, at statens andel af den fællesfinansiering leveres ved en række ressourcemedarbejdere opgjort til en værdi i størrelsesordnen2½ mio. kr. årligt (se afsnit 4.3.1). I 2010 dækker disse ressourcer følgende områder:Assistance i forbindelse med udfasning af CitrixSektorstandardisering (generelt)Drift og vedligehold på Danmarks Arealinformation (herunder datamodel)Styring og support ift. luftfotoprojektetSupport o.l påoDanmarks ArealinformationoSTOQoWin-suiten4.2.2.2 Køb af ydelser hos øvrige statslige institutionerKøb hos øvrige statslige institutioner omfatter primært køb foretaget i henhold til videreførtesamarbejder og aftaler indgået inden kommunalreformens ikrafttræden og stiftelsen afDanmarks Miljøportal 1. januar 2007.Købene hos øvrige statslige institutioner vedrører primært løsningen af følgende opgaver:Økonomiadministration (ØSC, 2009 og frem)Udvikling, drift og vedligehold af databaser, webservices og brugergrænseflader,herunder:oDanmarks Naturdatabase (DMU)oDen fællesoffentlige del af Jupiter databasen (GEUS)Drift af databaser og IT-systemer, herunder (fra 2010)oDanmarks Arealinformation (kun produktionsmiljøet)oSTOQoWin-systemerneoMFS-baseoAquabaseoMagic DambrugoCMS-systemet (dvs. hjemmesiden www.miljoeportal.dk)oSikringsmiljøet

Cirka 60 % af Danmarks Miljøportal’s afskrivninger i perioden 2007 til 2010 vedrører afskrivningerpå anlægsinvesteringer, der indgår i Danmarks Miljøportal’s åbningsbalance pr. 1. januar 2007.Anlægsinvesteringer i Danmarks Miljøportal’s åbningsbalance udgør i alt 24,5 mio. kr. Disseanlægsinvesteringer er foretaget før 2007, men indgår som en omkostning til afskrivning iDanmarks Miljøportal’s regnskab i perioden 2007 til 2010 med i alt 20,8 mio. kr. Restbeløbet på3,7 mio. kr. er budgetteret afskrevet i 2011. Disse afskrivninger indgår som et særligt punkt iden aftalte finansiering mellem parterne jf. afsnit 4.3.4.2.4 Finansielle omkostningerDe finansielle omkostninger vedrører renter i forbindelse med Danmarks Miljøportals finansieringaf anlægsinvesteringer. Danmarks Miljøportal er omfattet af statens likviditets- ogfinansieringsordning og renterne beregnes og registreres hos Danmarks Miljøportal i henhold tildette regelsæt.4.2.5 Omkostninger - opgaveopdeltI nedenstående tabel er omkostninger forbundet med gennemførelsen af hovedaktiviteterne iDanmarks Miljøportal fordelt.

Generel ledelse og administration omfatter primært økonomistyring og indstationering afsekretærbistand.”Tværgående IT” vedrører bl.a. brugerstyring og sikringsserver. I 2007 blev der vedtaget enstrategi for en fremadrettet IT-arkitektur. Den første opgave var en kortlægningsopgave af deeksisterende systemer i miljøportalens portefølje. Dette blev i 2008 udmøntet i en rækkekortlægninger på følgende områder: Natur, Overfladevand og Danmarks Arealinformation.Kortlægningerne blev sammenfattet i en række anbefalinger om tiltag i forhold tilimplementering af den fremtidige IT-arkitektur. I 2008 blev gennemført tiltag ift. miljøportalensimplementering af sikkerhedspolitikker iht. DS484:2005. Derudover blev udarbejdet businesscasepå etablering af Enterprise Service Bus (ESB) til styring af miljøportalen udstillede webservices.

”Datastandardisering” i 2010 vedrører implementering af datamodel for resterende temaer iDanmarks Arealinformation.For ”Arealinformation” i 2009 har der været en særlig udviklingsindsats samt konsulenthjælpsom følge af en fratrædelse i sekretariatet.For ”Naturdata” har der i 2009 været en afslutning af arbejdet med naturdatabasen.På området ”Overfladevand” har der i 2009 og 2010 været en særlig indsats i forbindelse medanalyse af overfladevandsområdet samt forberedelse af det bestyrelsesgodkendte udbud påpunktkildeområdet (forarbejdet til fremtidig etablering af en punktkildedatabase).For ”Jordforurening” har der efter 2008 været en stor aktivitet vedrørende etableringen,driften, test og vedligehold af den fællesoffentlige jordforureningsdatabase ”DKjord”.Forhøjede anlægsinvesteringer forbundet med det ”Tværgående IT” i 2010 skyldes opgraderingaf miljøportalens brugerstyring, hvor sikkerheden øges (såkaldt ADFS2 Brugerstyring).4.2.6 Omkostninger – artsopdeltI nedenstående tabel er Danmarks Miljøportal’s samlede omkostninger fordelt på kategorier afleverancer.Tabel 4.E Omkostninger fordelt på art (mio. kr.)Regnskab2007IT-drift og –vedligehold (SLA’er)Rådgivning og styringØvrige omkostningerDriftsomkostninger i alt13,62,32,118,0Regnskab200813,48,62,524,5Regnskab Budget 2010200915,17,62,525,214,27,02,323,5

4.3 Finansiering og indtægterI henhold til Samarbejdsaftalen finansierer Miljøministeriet, kommunerne og regionerneDanmarks Miljøportal i forholdet 45%-45%-10%. Kommunernes og regionernes bidrag fremgår afde samlede budgetter for miljøportalen. Miljøministeriets bidrag fremgår af Finansloven.4.3.1 Finansiering fra Miljøministeriet, kommunerne og regionerneBeregningen af kommunernes og regionernes bidrag påvirkes af en række beregningstekniskereguleringer, som er fordelt på:afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver (databaser og systemer)indeholdt i Danmarks Miljøportal’s åbningsbalance pr. 1. januar 2007. Anlæggene ertidligere finansieret og betalt. Anlægsaktiverne er i henhold til statens regnskabsregleraktiveret pr. 1. januar 2007, og omkostninger til afskrivninger skal derfor udelukkendedækkes af statens bevillingde aftalte statslige årsværk uden for miljøportalen, der bidrager til løsningen afmiljøopgaverneen regulering vedrørende midler til drift af Amternes Miljøportal, som er aftalt mellemFinansministeriet og Amtsrådsforeningen, der kompenserer for opgaveflytningen fraamternePå grund af denne finansieringsmodel med de nævnte reguleringer er der forskel påMijløportalens regnskabsførte indtægter, og det beregnede og fordelte bidrag fra parterne.Tabel 4.F Parternes beregende bidrag til Danmarks Miljøportal (mio. kr.)Regnskab Regnskab Regnskab Budget2007200820092010Budget2011

i Miljøministeriets bidrag på finansloven. Af ovenstående tabel fremgår hvorledesMiljøministeriets bidrag på 45 % er opgjort i perioden 2007-2010. Heraf følger de øvrige partersbidrag.Miljøministeriets bidrag leveres via finanslovsbevillingen. Danmarks Miljøportal opkræverkommunernes bidrag hos KL. Regionernes bidrag opkræves direkte hos de enkelte regioner.4.3.2 Danmarks Miljøportals indtægterI nedenstående tabel er vist Danmarks Miljøportal’s indtægter i perioden 2007-2010. Perioden2007-2009 er realiserede tal og 2010 er budgettal.Tabel 4.G Danmarks Miljøportal - indtægter 2007-2010 (mio. kr.)mio. Kr.MiljøministerietKommunerneRegionerneØvrige indtægterFinansielle indtægterReserveret af indeværende årsbevillingAnvendt af tidligere årsbevillingOverført overskudI altRegnskab Regnskab Regnskab200720082009Budget2010Budget2011

Noter: Afrundinger kan medføre, at beløbene ikke summer til totalen.Indtægterne fra kommunerne er de regnskabsførte, periodiserede indtægter i de enkelte år, og ikke de faktureredelikvide indbetalinger i disse år, som er oplyst i Miljøministerens svar af den 21. september 2010 til FMPU på spørgsmål963 (alm. del). Kommunernes likvide indbetalinger er opgjort til 66,9 mio. kr. i perioden frem til og med 2010.Fratrukket kommunernes andel på 50,7 mio. kr. i perioden svarer det til kommunernes budgetterede likvidetilgodehavende på balancen på ca. 16,2 mio. kr. pr. 31.12.2010. Kommunerne kan ved en eventuel opløsning afsamarbejdet dække deres andel af de forpligtelser, som de opbyggede anlæg i miljøportalen udgør.Danmarks Miljøportal modtager i begrænset omfang en række indtægter i forbindelse med anvendelsen af DanmarksMiljøportal’s systemer mv. samt renter. Endvidere modtages fra 2009 og frem indtægter til dækning af afholdteomkostninger i forbindelse med en tilskudsfinansieret aktivitet for Erhvervs- og Byggestyrelsen (DIADEM).

I Finansloven for 2010 forventes den statslige bevilling at blive reduceret fra 18,8 mio. kr. i 2010til 17,9 mio. kr. i 2013 svarende til en reduktion på i alt 5 % i perioden.Det forventes, at de fremtidige aktiviteter, som er fastlagt i den vedtagne strategi for DanmarksMiljøportal, kan løftes indenfor de fastlagte økonomiske rammer. Dette forudsætter, atmiljøportalens nuværende samlede driftsomkostninger fremover kan reduceres bl.a. som følgeaf effektiviseringer, og bestyrelsens beslutning om at konkurrenceudsætte miljøportalens IT-driftsopgaver. I overensstemmelse med samarbejdsaftalen har bestyrelsen således besluttet atkonkurrenceudsætte IT-driftsopgaven vedrørende Danmarks Arealinformation, overfladevand ogen Punktkildedatabase.