MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 636: Rapport fra Udvalget om transportkorridorer i hovedstadsområdet, fra miljøministeren

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholde korridoren til fremtidigeoverordnede infrastrukturanlæg?Det er helt fair med en transportkorridor, men en bredde på 1 km. er for meget af lægge begrænsningerpå gennem næsten 40 år.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen for opretholdelse af korridoren, ogom baggrunden for de konkrete afgrænsninger af korridoren?Der mangler information og dialog om administrationen af korridoren. Eksempelvis har ministeriet ikkekunnet svare på, hvordan råstofudnyttelse på arealer omfattet af korridoren skal administreres. Det erogså uklart, hvordan forholdet til Mølleådalen, som er Natura 2000 område og Børstingerød Mose skaltackles. Alerød Kommune har spurgt Miljøministeren om korridorens forhold til Mølleådalen men harikke fået svar.Allerød Kommune savner information om, hvorfor det er nødvendigt at opretholde en korridor med enbredde på 1 km, og hvor langt tidsperspektivet for opretholdelse af korridoren vil være. Først nu eftermere end 30 år er der kommet en vejledning om, hvordan korridoren skal administreres. Vejledningenlægger op til yderligere stramninger, hvis effekt overfor grundejerne er uklar. Spillereglerne forbehandling af sager er usikre. Der er eksempler på, at et politisk forarbejde er nødvendigt for at fåtilladelser på plads.Korridoren har været administreret af skiftende myndigheder. Først Hovedstadsrådet, så de 3 amter,HUR og så til sidst ministeriet.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Allerød Kommune ser fordele i at en ny ringforbindelse, men det forudsætter, at vejen graves ned pådens passage gennem naturområder. Allerød Kommune ser store fordele i at koble ringforbindelsensammen med en station ved Hammersholt. Løsningen vil skabe store muligheder for erhvervsudvikling

2/2mv. omkring knudepunktet. Der er udarbejdet et fælles visionsoplæg for udvikling af områdetsammen med Hillerød Kommune og ministeriet. Oplægget tager udgangspunkt i visionen om"Vækstpark Nordsjælland og hænger sammen med placeringen af et nyt supersygehus, som vil blivemeget velbeliggende ved en placering i knudepunktet. Sygehuset vil få optimal tilgængelighed medbåde kollektiv transport og bil og det vil være en kick start på erhvervsudviklingen i hele området.Sygehuset lokalisering er uafklaret men på grund af spørgsmålets aktualitet er det vigtigt at få en hurtigafklaring på linjeføring for en fremtidig M5 motorvej og en eventuel bane langs korridoren. Der vil værebehov for at se etableringen af M5 i en etapevis udbygning, hvor en første etape kunne være at etablerestrækningen fra Hillerød Motorvejen til Kongevejen eller evt. til Isterødvej. IBU-Øresund har lavet enrapport med et oplæg til linjeføring for M5. Staten har ikke været med i arbejdet. En stillingtagen til enfremtidig linjeføring kunne tage udgangspunkt i IBUs arbejde.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Korridoren lægger store begrænsninger på byudviklingen i Allerød Kommune og skærer byfingerenmod Hillerød over.Mod syd passerer korridoren Mølleådalen og Børstingerød Mose, hvor der er store naturinteresser atvaretage.Mange lodsejere klager til kommunen over bindingerne og især usikkerheden og det ukendtetidsperspektiv. Betingelserne om nedrivningsklausul hindrer klart udviklingen. F.eks. er en plan om etridecenter stoppet på grund af udsigten til en nedrivningsklausul.Allerød Kommune oplever hyppigt at købere af ejendomme og folk der har ejet en ejendom i området imange år ikke ved at transportkorridoren findes, og at er er bindinger. Allerød Kommune bliver spurgtom, hvornår bindingen bliver fjernet men kan selvfølgelig ikke svare på det. Ca. 800 lodsejere eromfattet af korridoren i Allerød Kommune.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude af takt med det faktiskebehov for at udnytte arealet til fremtidig infrastruktur?Allerød Kommune mener først og fremmest at der er behov for en stillingtagen til indholdet ikorridoren. Forudsætningerne for at udarbejde et skitseprojekt for en fremtidig motorvej oghøjhastighedsbane er til stedet. Hovedstadsområdet er i dag så udbygget og tankerne om fremtidiginfrastruktur så åbenlyse at en afklaring i dag er mulig. Det arbejde bør gennemføres - eksempelvis medudgangspunkt i IBUs arbejde. Afklaringen af infrastrukturprojekter kan herefter danne grundlag for atindskrænke korridoren, planlæge en etapevis udbygning, finde løsninger, hvor infrastrukturanlæggenepasserer naturområder og tilpasse retningslinjerne for administration af korridoren.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?En afklaring af linjeføringer, som nævnt under pkt. 4, kunne følges op med en indskrænkning afkorridorens bredde til f.eks. 200 m. og der kan sagtens udpeges steder, hvor der er behov for størrebredde til store udfletningsanlæg - eksempelvis ved kryds med radialerne.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 år inden for korridoren,hvor kommunen ikke har haft mulighed for at tillade eller planlægge det man ønskede?Allerød Kommune har generelt været meget skarp på at behandle alle sager efter regler og intentionernefor transportkorridoren

KRBR1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholde korridoren til fremtidigeoverordnede infrastrukturanlæg?Det er i orden at reservere et areal til fremtidig infrastruktur, men problemet er, at staten ikke gør nokfor at realisere de overordnede anlæg.Ballerup Kommune arbejder i kommuneplanen for at fremme korridoren og prøver at udvikle sig efterde muligheder som Ring 5 vil medføre.I 1970’erne, samtidig med at ideen om korridoren blev født, fødte man også ideen omerhvervsknudepunkterne, herunder Måløv-knudepunktet, som Ballerup Kommune er involveret i. Deberørte kommuner har siden 1980’erne samarbejdet om at udvikle knudepunktet og har lavet en fællesplan. I Ballerup Kommune er Kildedal Station etableret, og erhvervsområdet er under udbygning. I dennye kommuneplan har Ballerup Kommune lagt ind, at der vil komme et baneanlæg (tilhøjhastighedstog) i korridoren. Staten burde tage teten, men når der, bortset fra en naturgasledning, ikkeer sket noget, så bliver kommunerne selv nødt til at tage fat.IBU-projektet er et eksempel på, at der er et behov for en konkretisering. Ligesom Region Hovedstadener Ballerup Kommune med i IBU. Der foreslås en tunnel til Sverige ved Helsingør-Helsingborg. Tiloplægget vedrørende de strategiske analyser af trafikken i hovedstadsområdet havde ministeriet etoplæg om en motorvej i Ring 5, men der var intet om mulighederne ved en bane. Den manglendelangsigtede planlægning fra statens side giver sig bl.a. udslag i, at der i forbindelse medFrederikssundmotorvejens etapevise udbygning arbejdes med en forbindelsesvej ved Smørumnedre.Tværvejen vil blive en parallelvej til en kommende Ring 5. Vejene vil komme til at ligge så tæt, at detbegrænser byudviklingsmulighederne i området. Hvis staten havde været længere fremme med Ring 5motorvejen, så kunne tværvejen mellem Frederikssund-fingeren og Roskilde-fingeren etableres i Ring 5linjeføringen, som del af en første etape.Samfundsmæssigt er det rigtigt at arbejde med den langsigtede infrastruktur og godt at bruge korridorer,men efter de mange år, hvor der ikke er reflekteret over korridoren, er tiden også inde til at gennemføreet serviceeftersyn, så korridorerne kan rettes ind efter de nye forudsætninger.

4/3Staten burde på samme måde, som kommunerne har pligt til at revidere deres kommuneplanerhvert 4. år, have en pligt til med passende mellemrum at revidere sine planer og direktiver som f.eks.transportkorridoren - også af respekt for grundejerne.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen for opretholdelse af korridoren, ogom baggrunden for de konkrete afgrænsninger af korridoren?Der har hidtil ikke været dialog om korridoren med de overordnede myndigheder. Og da vi har væretenige, har vi ikke hidtil følt behov for dialog. Da landsplandirektivet blev offentliggjort, respekteredekommunen det, ligesom ved de tidligere planrevisioner.Ballerup Kommune prøvede tidligere i forbindelse med vvm for Frederikssundmotorvejen i samarbejdemed de øvrige berørte kommuner at få en dialog i gang for at opnå en god Tværvejs-løsning, men detvar ikke muligt.Ballerup Kommune benytter sig selvfølgelig af de officielle kanaler i forbindelse med planhøringer mv.- også da udkastet til vejledning om administrationen i korridoren kom.Ballerup Kommune har altså ikke det store behov for dialog om korridoren men ønsker, at statenkommer hurtigere frem mod en realisering af transportanlæggene inden for korridoren.I forhold til de få grundejerne er der ikke de store sager, og Ballerup Kommune ejer selv en del af jordeni korridoren.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af ved at lægge areal til korridoren?Realisering af motorvej og bane i ring 5 vil betyde meget for erhvervsudviklingen og bosætningen iområdet. Etableringen af Novo Nordisks forskningscenter i Måløv var et stort gennembrud forudviklingen af erhvervsknudepunktet. I bestræbelserne på at fortsætte udviklingen af knudepunktet harBallerup Kommune brug for at kunne argumentere med en bedre infrastruktur. Det afgørende er,hvornår der bliver bedre forbindelser fra Måløv og sydpå til det danske motorvejsnet og videre tilEuropa. En virksomhed, der udover grundkøb og bygninger måske investerer i størrelsesordenen 100mio. kr. i avanceret udstyr, ønsker selvfølgelig sikkerhed for, at beliggenheden er fremtidssikrettrafikalt.En bane må snarest på dagsordenen på grund af de muligheder, som Femern Bælt forbindelsen åbner.Især i lyset af at kapaciteten for godstransport på Øresundsforbindelsen vil være opbrugt i 2018. Det erderfor på høje tid at komme videre med både vej og bane i korridoren.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Ballerup Kommune ser ingen ulemper ved korridorerne, og man kan spørge hvad alternativet er til atholde en korridor fri til at dække de langsigtede behov for infrastruktur. Samfundsøkonomisk vil detvære katastrofalt, hvis man skal ekspropriere sig igennem storbyregionen for at kunne realisere de storeanlæg.I forhold til grundejere er der ingen problemer med korridoren for Ballerup Kommune. Der er meget fåprivate ejere i korridoren. Sidste byggesag inden for korridoren var i 2005.Ballerup Kommune har på det seneste internt indskærpet administrationspraksis på grundlag af den nyevejledning fra By- og Landskabsstyrelsen.

Ballerup Kommune undrer sig over, at den nationale naturgasledning blev placeret, så5/3sikkerhedszonen kom til at ligge uden for korridoren. Det betyder, at der rent faktisk læggesbegrænsninger på et endnu større areal. Når korridoren er der, så er det vigtigt, at den rent faktisk bliverbrugt.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude af takt med det faktiskebehov for at udnytte arealet til fremtidig infrastruktur?Korridoren er ikke ude af takt med det faktiske behov. Ring 5 er mere aktuel end nogensinde. Ved etnærmere serviceeftersyn vil det vise sig, at de nuværende korridorer ikke dækker hovedstadsområdetsfremadrettede behov.Med kommunalreformen og det forenklede administrative system er der lagt op til, at staten i højeregrad må være aktiv med den overordnede planlægning. Hovedstadsregionen har fået sin Fingerplan ogder arbejdes med andre initiativer i andre landsdele f.eks. i Østjylland. I den forbindelse undrer det os iøvrigt, at transportkorridorer og princippet om stationsnærhed ikke er taget i anvendelse i det østjyskebybånd. Og så er det ikke tilstrækkeligt, at Miljøministeriet klarer sin egen planlægning. Statens har enstor forpligtelse til at sørge for, at den relevante sektorplanlægning følger med, så arealreservationernekan kvalificeres.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Fagligt set er der for få korridorer i hovedstadsområdet. En revision af korridorerne skal være åben overfor, at der er behov, som ikke dækkes af de to nuværende korridorer.Ballerup Kommune har ingen forslag til ændringer af Ring 5 korridoren, men har et stort ønske om, atkorridoren bliver brugt efter sit formål. En afklaring af projektering og etablering af motorvej og banekan ikke gå hurtigt nok. Der er behov for, at staten meget hurtigt går i gang med at afklare de fremtidigeprojektforudsætninger, så kommunernes planlægning og fremtidige investeringer kan indrettes efter det.Det vil skabe store fordele for erhvervsudviklingen og bosætning i området og hindre fejlinvesteringer.I detaljen er der formelt et misforhold mellem fingerplanens kort og kommuneplanens kort, som skyldesat de er skabt i forskellig skala. Da HUR digitaliserede de håndtegnede kort, burde man have tagethensyn til den detaljerede, lokale afgrænsning ved fastlæggelse af de præcise afgrænsninger.Ballerup Kommune har ingen ønsker om ændringer af den administrative praksis.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 år inden for korridoren,hvor kommunen ikke har haft mulighed for at tillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Ingen plansager.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Sidste sag var i 2005. Ingen særlige problemstillinger.Der er tidligere givet zonetilladelse til ændret erhvervsmæssig udnyttelse af tidligere landbrugsejendom.En efterfølgende byggesag omhandlede intern ombygning af eksisterende udlænge.Der er tidligere givet tilladelse til terrænregulering ved den tidligere Sørup losseplads.Der verserer i øvrigt en aktuel sag om etablering af et nyt vandhul i et område udpeget som mose efterNBL § 3.

Referat af interview med Brøndby KommuneDeltagere: Borgmester Ib Terp og teknisk Direktør Henrik Winther Nielsen1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholde korridoren til fremtidigeoverordnede infrastrukturanlæg?Det er helt forståeligt at varetager interesserne i at kunne anlægge overordnet infrastruktur ihovedstadsområdet på en hensigtsmæssig måde.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen for opretholdelse af korridoren, ogom baggrunden for de konkrete afgrænsninger af korridoren?De planlægningsmæssige rammer ligger som en præmis for kommunerne i landsplandirektivet. Der erbehov for en mere positiv dialog om relevansen af den nuværende udformning af direktivet. Der erbehov for at diskutere udstrækningen og restriktionernes omfang.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Se under spørgsmål 1 - nødvendigt at staten sikrer den overordnede infrastruktur, men der er ingenfordele for Brøndby Kommune ved den konkrete korridor i kommunen.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Korridoren er i Brøndby Kommune sammenfaldende med den grønne kile mellem de to motorveje.Bindingen, som korridoren medfører, lægger stærke restriktioner på mulighederne for at udnyttearealerne - også til grønne formål. Brøndby Kommune har fået tilladelse til at anlægge boldbaner ikorridoren, men det er ikke muligt at få tilladelse til f.eks. at etablere toilet ved banerne eller indhegnedem. Alt hvad der har relation til bygninger er ikke muligt, og det står i disharmoni til at arealernegrænser op til store eksisterende og nye infrastrukturanlæg.Brøndby Kommune ejer stort set hele transportkorridorarealet og har ikke oplevet klager ellerutilfredshed fra lodsejere om mangel på oplysning om transportkorridorens virkninger eller om værditabsom følge af korridoren.

4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude af takt med det faktiskebehov for at udnytte arealet til fremtidig infrastruktur?Korridoren er beliggende mellem Køgebugt- og Holbæk-motorvejene. Linjeføringen for JernbanenKøbenhavn-Ringsted er fastlagt. Der er udlagt vejudvidelseslinjer langs Holbæk-motorvejen og dermeder der taget højde for fremtidige udvidelser. Naturgas- og højspændingsledningerne ligger også fast.Den overordnede infrastruktur er således afklaret og derfor er forudsætningerne i dag til stede for atrevurdere transportkorridorens udbredelse. Transportkorridoren er bredere end saglige hensyn i dag kanbegrunde. Det vil f.eks. aldrig blive aktuelt at etablere en tredje motorvej mellem Køgebugt-motorvejenog Holbæk-motorvejen. Bindingerne kunne indskrænkes til rimelige udvidelsesmuligheder for de tomotorveje og mulighed for at kunne udvide København-Ringsted banen på sigt med et spor, menskorridoren kunne ophæves i et større bælte mellem de to motorveje.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Brøndby Kommune ønsker, at korridorens udstrækning og retningslinjerne for anvendelse tages op tilrevision. Korridoren ønskes ophævet i et bælte mellem de to motorveje, hvor der efterhånden er sket såmeget afklaring af infrastrukturen, at grundlaget for en revurdering er til stede.Herudover ønsker Brøndby Kommune anvendelsesmulighederne udvidet, så det er muligt at etableref.eks. toiletbygninger til idrætsfaciliteter og andre mindre bygninger, som er relateret til områdetsanvendelse som grønt, rekreativt område. Der kunne også åbnes op for tekniske anlæg som f.eks.solcelleanlæg, der er vanskelige at indpasse i den eksisterende kommune, og som vil ligge godt placeretlangs infrastrukturanlæggene. Brøndby Kommune har ikke intentioner om byudvikling i området.Staten har en forpligtelse til at sikre at ejere og købere af ejendomme i transportkorridoren bliver oplystom virkningerne.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 år inden for korridoren,hvor kommunen ikke har haft mulighed for at tillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Brøndby Kommune har bedt om mulighed for etablering af klubfaciliteter ved de nye boldbaner ikorridoren, som det er vanskeligt at finde en løsning på.Ellers har der været meget få sager, da arealerne er i kommunalt eje.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Ingen eksempler.

Referat af interview med Dragør kommuneDeltagere: Direktør for Plan og Teknik Kim Jørgensen og planchef JørgenJensen.Transportkorridoren er ikke det store spørgsmål i Dragør Kommune, hvorforpolitikerne valgte ikke at deltage i mødet.1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Det er meget fornuftigt, at reservere arealer til infrastruktur og gøre en senererealisering lettere.Dragør Kommune har bedt om at korridoren i kommunen kun reserveret tilforsyningsledninger, da det oprindelige formål ikke er realistisk. Oprindeligtvar korridoren gennem Dragør Kommune også begrundet som en alternativlinjeføring for den faste forbindelse til Sverige udover mulighed for atanlægge en naturgastransmissionsledning. Dragør Kommunes ønske, som erfremført i forbindelse med høringssvar til regionplanlægningen, er ikke blevetimødekommet.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Dragør Kommune har ikke generelt følt sig underinformeret. Korridoren harværet med i skiftende overordnet planlægning og nu senest i etlandsplandirektiv. Dragør Kommune har hele tiden taget korridoren tilefterretning som en forudsætning. Det er let at forstå hensigten med enkorridor i Dragør Kommune, og den er ikke til større gene i kommunen, mennår der er sket afgørende ændringer i forudsætningerne for korridoren, burdede ansvarlige myndigheder have taget initiativ til at gennemføre denødvendige ændringer. Dragør Kommune har taget korridoren til efterretningog har bragt den videre i kommunens planlægning.Da naturgasledningen skulle etableres havde Dragør Kommune allerede etudbygget bygas-net, og havde derfor en forståelse for nødvendigheden af etgasforsyningsnet.Den eneste dialog om korridoren har været et besøg fra EnerginetDK, somorienterede og ønskede en dialog om sikkerhedsafstande mv. omkring

naturgastransmissionsledningen. Korridoren er udlagt i kommuneplanen ogsikkerhedsafstandene mv. er præciseret.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Der er ingen fordele for Dragør Kommune af korridoren og af at have ennaturgastransmissionsledning liggende i kommunen.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Dragør Kommune har haft enkelte sager med ulemper.Rammeområde 9.25 i kommuneplanen ligger delvist i korridoren og er udlagttil campingplads (Lokalplan 47). Ejeren har opført 2 servicebygninger tilcampingpladsen med en nedrivningsklausul. Campingpladsen ligger i dennordlige del af korridoren, mens gasledningen ligger i den sydlige del afkorridoren. Der er således knap 1 km. mellem campingpladsen oggasledningen. Da korridorens oprindelige formål om bl.a. at være en alternativlinjeføring for den faste forbindelse til Sverige er bortfaldet, og det erutænkeligt, at der skulle blive brug for plads til ledninger over et bælte på 1km. virker det urimeligt, at der ikke kan gives lov til campinghytterne udennedrivningsklausul.Rammeområde 9.24 rummer genbrugsplads, depot og miljøanlæg (delvistomfattet af Lokalplan 55). Området ligger også i korridorens nordlige del -modsat gasledningen. På grund af korridoren måtte man trække denødvendige bygninger til pladsen ud af korridoren. Også det eksempel viser,at korridoren er en unødig hård binding, som savner begrundelse i de aktuelleforhold.I rammeområde 9.57, som delvist er omfattet af korridoren, har der tidligereværet en vindmøllepark (9 mindre møller som nu er nedrevet). Der er lavetlokalplan (Lokalplan 28), som har været til høring hos overordnedemyndigheder og vedtaget af Dragør Kommune. Ved eventuel realisering afnye vindmøller i området (om end ikke realistisk) vil krav omnedrivningsklausuler være en binding.Dragør Kommune har ikke oplevet problemer med lodsejere, da der er mangeandre bindinger i korridoren. Der er f.eks. også fredning, kystbeskyttelse, ettilgrænsende Natura 2000 område, landzone og støjkonsekvenszone fralufthavnen (landsplandirektiv).4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Problemet er, at de ansvarlige, overordnede myndigheder ikke har reflekteretover, at forudsætningerne for korridoren er ændret gennem de næsten 40 år,den har været gældende. I Dragør Kommune er det oprindelige formål medlinjeføring for fast forbindelse til Sverige bortfaldet. Da det skete burdekorridoren være taget op til overvejelse. Dragør Kommune har tidligere

5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Korridorens forløb og bredde i Dragør Kommune burde ændres og reduceres ioverensstemmelse med de faktiske forhold (naturgasledningens beliggenhed)og indskrænkes til en bredde der matcher behovet for at kunne etablere nyeledningsanlæg. 1 km. er alt for meget til sikring af fremtidige behov forledninger.Det vil være oplagt at indskrænke korridoren i den nordlige del.Reservationen bør alene været tilnedgravedeforsyningsanlæg.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Udarbejdelse og realisering af Lokalplan 47 med tillæg for en nycampingplads. Her var problemstillingen placering og opførelse afservicebygninger (toiletter mv.) med nedrivningsklausul, se pkt. 3b.Udarbejdelse og realisering af Lokalplan 55 for en genbrugsplads mv. , se pkt.3b.Udarbejdelse og realisering af Lokalplan 26 (rammeområde 9.07) for enbørneinstitution umiddelbart nord for Søvang. Begrænsninger lå dog herprimært i den nødvendige respekt for det deklarationsbælte, der er tinglystomkring selve naturgasledningen.Eksempler pålandzonesag:Etablering af oplagsplads for kloak og vandforsyningen vest forgenbrugspladsen i rammeområde 9.24. Permanente bygningsanlæg kan ikkeforventes tilladt.Andre sagstyper:Følgende er eksempler på sager, der har haft og vil have berøring medtransportkorridoren, dog uden pt at skabe problemer:Etablering af nedgravet regnvandsledning fra Søvang krydsendetransportkorridoren.Begrænsning af mulighederne for byfortætning i Søvang – i Kommuneplan2009, og dermed reduceret mulighed for tættere byggeri nærtransmissionsledningen. Denne kommuneplanændring er dog IKKE tilskyndetaf nærheden til gasledningen/transportkorridoren.Dertil kommer de begrænsninger for en eventuel fremtidig udnyttelse af”Baggersmindelejren” (Frelsens Hær) i rammeområde 9.23, der pt anvendes

KRBR1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Som ansvarlig kommune må man forholde sig til og være bevidst om deoverordnede interesser, og det er nødvendigt at bakke op og vise forståelse forde statslige interesser, og at også omkringliggende kommuners interesser kanvære på spil. I Egedal Kommune er der forståelse for, at staten må sikre sigmulighed for at etablere den overordnede infrastruktur på en hensigtsmæssigmåde. Egedal Kommune kan godt se interessen i at aflaste trafikken iKøbenhavn, som er en vigtig del af en eventuelt kommende ringforbindelse.Lokalt er interessen for udbygning af ringvejsforbindelsen delt.I forbindelse med beslutningen om anlæg af Frederikssund-motorvejen indgårogså en beslutning om etablering af "Tværvejen", som skal forbindeFrederikssund-motorvejen med Smørum Nedre. Tværvejen og en eventuelmotorringvej vil blive to parallelle veje, som kommer til at ligge meget tæt påhinanden. Tværvejen og en eventuelt motorringvej vil blive to konkurrerendevejsystemer, som betjener den samme trafik. Problemet er, at Tværvejen vilvære overflødig, hvis ringforbindelsen kommer, og at det eventueltoverflødige vejanlæg har store uheldige konsekvenser lokalt. Tværvejen viladskille Smørum Nedre og Smørum Ovre, og vil være ødelæggende formulighederne for byudvikling i området, der ellers ligger særdeles godt forbyudvikling, som en del af byvækstfingeren mod Frederikssund. EgedalKommune kan konstatere, at staten arbejder med to konkurrerendevejløsninger på samme tid. Hvis først Tværvejen og senereringvejsforbindelsen etableres, så vil der blive spildt betydelige investeringerog der vil blive skabt et overdimensioneret vejnet med lag på lag af størreveje, som vil optage et stort areal og ødelægge byudviklingsmulighederne. Destore trafikinvesteringsplaner burde koordineres bedre af staten og planlæges idialog med kommunerne, så fejlinvesteringer undgår, og så der kunne tageslokale hensyn. For Egedal Kommune ser det ud til at de forskellige dele afstaten, der har ansvaret for de store vejinvesteringsplaner ikke snakkersammen. Egedal Kommune mener, der generelt er et stort behov for dialog ogdebat om de større vejinvesteringsplaner for at kunne modne tingene både

lokalpolitisk og blandt borgerne. En ny ringvejsforbindelse vil medførebetydelige belastninger på miljøet både når det gælder støj og påvirkning afnatur og landskab.På den anden side vil en udbygning af ringvejsforbindelsen forbedreinfrastrukturen og medføre flere fordele. For det første vil en højklassetforbindelse mod syd give mange borgere i Egedal Kommune bedretilgængelighed til deres arbejdspladser i Høje Taastrup, Køge mv. For detandet vil en udbygning af ringforbindelsen skabe store udviklingsmuligheder iEgedal Kommune, som vækstmæssigt er godt placeret iFrederikssundfingeren for både erhverv og boliger.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Der mangler i høj grad information og dialog om transportkorridoren og destørre trafikinvesteringer, der ligger bag. Kommunen, dens borgere ogpolitikerne er ikke bevidstgjort om de planer, der arbejdes med, og hvad debetyder, og borgerne véd ikke at problematikken findes. Da det er staten, derhar pålagt reservationen, er det Egedal Kommunes opfattelse, at staten ogsåhar en pligt til at sikre at borgere og grundejere er oplyste om at korridorenfindes, og at der er restriktioner forbundet med den.Der er en god grund til, at korridoren og de bagvedliggende tanker om en ringforbindelse er gledet ud af bevidstheden. Sidst, der var fokus på sagen var istarten af 1980'erne. Spørgsmålet om en mulig ringforbindelse indgik f.eks.ikke i vvm for Frederikssund-motorvejen.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Etablering af overordnet transportinfrastruktur i korridoren vil give betydeligetrafikale og udviklingsmæssige fordele. Transportkorridoren vil få sin heltstore værdi, hvis der både anlægges motorvej og bane med lokale stationer. Etsammenhængende projekt vil få stor betydning for vækst i regionen, og det vilvære et vigtigt element i at kunne få borgerne til at se fordelene i anlæggene.Hvis der f.eks. kun bliver tale om en godsbane, så må der imødeses stor lokalmodvilje.Lokalt kunne en afklaring på ringforbindelsen betyde, at Tværvejen opgivessom et overflødigt projekt, og Egedal Kommune vil få fordelen af at kunneplanlægge sin byudvikling på kendte forudsætninger og bruge bevidsthedenom den kommende ringforbindelse til at planlægge vækst og udvikling. Derarbejdes aktuelt på at etablere et stort ferie- og fritidsområde, Kildedal Park,som forventes at ville få 1,2 mio. besøgende om året. Kildedal Park vil bliveideelt placeret på kanten af en ringforbindelse vil få rigtig god tilgængelighedbåde regionalt og nationalt, hvis tilslutningsanlæggene planlægges underhensyntagen til de lokale udviklingsinteresser.Det vil styrke Kildedal-stationsområdet, hvis krydsningen af banerne giveromstigningsmuligheder, men udviklingsmulighederne i området er

begrænsede da de regionale kiler ikke gør det muligt at inddrage flereområder i byzone omkring banen.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Anlæg af transportinfrastruktur i korridoren er forbundet med store miljø- ognaturmæssige ulemper.Korridoren passerer tæt forbi Smørum Nedre, Smørum Ovre og Ganløse ogkan afhængigt af den konkrete placering og udformning komme til at belastebyerne med støj, trafik mod udfletningsanlæg mv. Planlægning af byudviklingi Smørumområdet ved Kong Svend Høj afhænger af korridoren.Desuden ligger korridoren tværs hen over landsbyen Hove, hvor korridoren erudvidet til større bredde, ind til der er fundet en afklaring. Egedal Kommunefinder det meget uheldigt, at en korridor med de bindinger og den uvished detskaber belaster en landsby i snart 40 år uden, at der er sket en afklaring.Der er risiko for at et fremtidigt vejanlæg kan ødelægge naturværdier i flereværdifulde områder som Bastrup Sø, Mølleåen og Værebro Å, hvor EgedalKommune planlægger et større oversvømmelsesområde, samt nogle flottelanskaber.Landzoneadministrationen i og uden for transportkorridoren er forskellige, jf.retningslinjerne i Fingerplan 2007 og kommuneplanen.Uvisheden om, hvorvidt der er realiteter i ringforbindelsen, prægerkommunens muligheder for at planlægge byudvikling negativt.Egedal Kommune møder ikke meget kritik fra lodsejere og købere, da derikke er bevidsthed om, at korridoren findes.Egedal Kommune opfatter det som indlysende, at korridoren kan medføreværditab for de ejendomme, der er omfattet, men Egedal Kommune har ikkeoplevet klager fra lodsejere.Men der er ingen tvivl om, at når borgerne bliver bevidste om, hvad der erforestående, så vil klagerne komme i stort tal.Egedal Kommune er klar over virkningerne af transportkorridoren, men deansøgere, som kommunen møder, har ikke kendskab til korridoren og densvirkninger.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Egedal Kommune vurderer overordnet, at det er en god ide at anlægge enringforbindelse både med motorvej og bane gennem korridoren. Det, der erbehov for, er en afklaring. Der burde udarbejdes et skitseprojekt for et samletanlæg som dels kunne give mulighed for at ophæve unødige reservationer,dels give kommunerne mulighed for at planlægge efter en fremtidigtransportløsning, og dels give mulighed for at anlægge etaper afringforbindelsen efterhånden, som behovet opstår. Situationen er lige nu, atder lokalt udvikles løsrevne løsninger, som f.eks. Tværvejen ved Smørum

Nedre, der skal afhjælpe problemerne med afvikling af den tværgående trafik,men som på sigt, hvis ringvejsløsningen kommer, vil komme til at fremståsom overflødige vejsystemer både trafikalt, arealmæssigt og økonomisk. Hvisringvejsforbindelsen var afklaret kunne, Tværvejen flyttes og udgøre en etapei opbygningen af den samlede forbindelse.Ud over transportinfrastruktur kan der også blive behov for korridoren tilfjernvarme, lyslederkabler mv.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Overordnet set mener Egedal Kommune, at det er en god ide at korridorenskaber hensigtsmæssige anlægsmuligheder for fremtidens infrastruktur. Hvisikke reservationen blev pålagt for 40 år siden havde mulighederne for atanlægge infrastruktur i området sandsynligvis ikke været til stede i dag.Egedal Kommune har først og fremmest ønske om, at staten koordinerer sineplaner internt og planlægger den overordnede trafik i større dialog medkommuner og borgere.Dernæst er der behov for en afklaring af ringforbindelsen, så korridoren kanindsnævres til det nødvendige. Et bælte på 1 km. og nogle steder mere er forstor en binding at have liggende i snart 40 år. I dag er forudsætningerne foretablering af en ringforbindelse så velkendte, at det må være muligt at udføredet arbejde, der skal til som grundlag for en afklaring, og træffe denødvendige beslutninger. Det vil være en stor fordel for alle parter - både stat,kommuner og borgere.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Toppevad erhvervsområde kan ikke lokalplanlægges i den del der ligger ikorridoren. Kildedalprojektet skal tilrettes efter gasledningen.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Da driftsbygninger til landbrug er undtaget begrænsningerne har der vist ikkeværet problemer i konkrete sager.Egedal Kommune ville sandsynligvis ikke have givet flere tilladelser, hvisområdet lå uden for transportkorridoren, da de fleste af kommunenslandzonearealer langs korridoren er udpeget som landskabelige ellerbiologiske interesseområder, som ønskes friholdt for byggeri.

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Hvis staten ønsker at anlægge motorveje/jernbaner er det nødvendigt atreserverer en korridor til nationale infrastrukturanlæg i en ring omkringhovedstaden. Det, bør diskuteres, om korridoren har en rimelig størrelse ogplacering, og om spillereglerne for arealerne i korridoren er hensigtsmæssige.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Det står ikke klart, hvorfor reservationen behøver at være fulde 1 km bred påstrækningen langs den allerede anlagte Helsingørmotorvej, herunder isærhvorfor det er nødvendigt at reservere arealer øst for Helsingørmotorvejen,når korridoren kommer ud til Helsingørmotorvejen vestfra ved Kokkedal. Detville forudsætte, at infrastrukturanlæg øst for Helsingørmotorvejen skullekrydse motorvejen ved Kokkedal. Det står heller ikke klart, hvorfortransportkorridoren er ført igennem de eksisterende landsbyer Toelt, Nybo,Vejenbrød, Gunderød, Fredtofte og Kirkelte.Kommunens borgere er slet ikke godt nok informeret3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?En ringvejsforbindelse vil aflaste Helsingørmotorvejen og muligvis HovedvejA6 gennem Fredensborg. En baneforbindelse rummer fordele i form afmindre arealforbrug og færre miljøgener end en vejforbindelse.Baneforbindelsen vil rumme yderligere fordele, hvis der etableres stationerved Humlebæk, Nivå og Kokkedal.Borgerne vil formentlig være glade for en hurtigere forbindelse udenom KBHog i øvrigt som regional forbindelse mod vest.

3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Ifølge statens Fingerplan 2007 skal byudvikling ske i byfingrene. Korridorengør det umuligt for Fredensborg kommune at byudvikle i kommunens 3fingerbyer, Humlebæk, Nivå og Kokkedal.Korridoren har medført begrænsninger i mulighederne for udvikling ilandzone, se pkt. 6, men mest i den lille skalaLandzoneadministrationen er væsentligt forskellig i og uden fortransportkorridoren. F.eks. kan et sommerhus ikke nedrives, og der kanopføres et nyt enfamiliehus, men det gamle sommerhus kan ombygges tilenfamiliehus, og sagsbehandlingen er grundigere i korridoren. Det gælderf.eks. hvorvidt en landbrugsbygning er erhvervsmæssig nødvendig.Kommunen møder meget kritik af korridoren fra berørte lodsejere,projektudviklere mv. Det har dog hjulpet at PL § 36 (tilbygninger, carporte,udhuse, m.v.) ikke længere er omfattet.Det er kommunen indtryk, at der er økonomiske konsekvenser i form affaldende ejendomsværdier som følge af korridoren, eksempelvis vedKirkeltevej 109 og 142 (og delvist 148), formentlig også en Vejenbrødvej53A.Kommunen oplever ofte mangel på kendskab til virkningerne aftransportkorridoren. Aktuelt har ejendomsmægleren vedrørende Vejenbrødvej53A totalt ubekendt med forholdet og konsekvenserne. Borgerne bliveroverraskede og frustrerede over at opdage at deres ejendom er omfattet afkraftige restriktioner.Fredensborg Kommune en af de hårdest belastede kommuner, da 14 km2 og13 % af kommunens areal er omfattet af transportkorridoren. Konkreteinfrastrukturanlæg vil have store konsekvenser for kommunens landskab oglandsbyer, og vil skabe og forstærke en barriere tværs gennem kommunen.Det kan nævnes, at der er sammenfald med 8 lokalplaner, og der er flereindbyrdes modsætninger, hvor lokalplanen giver mulighed for noget, somtransportkorridoren forhindrer.Der er herudover sammenfald med 2 fredede områder (interessemodsætning)og 6 landsbyer (nogle delvist) er dækket af korridoren samt og meget storelandarealer medfører at mange er påvirkede af korridoren. Uforståeligt atudviklingen bremses i landsbyerne, da det vel ikke kan være tanken at der kankomme infrastrukturanlæg tværs gennem landsbyerne.Borgerne oplever ikke at ”lige forhold” behandles ens. Forholdene erselvfølgelig ikke ”lige” pga. korridoren, men det er mere en akademisk øvelsefor mange borgere.

5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Fredensborg Kommune ønsker en generel indskrænkning aftransportkorridoren. En zone på 1 km. vurderes at være ude af trit medbehovet (Amagerforbindelsen er ca. 100 m bred).Konkret ønsker Fredensborg Kommune korridoren ophævet øst forHelsingørmotorvejen (se pkt. 2), samt i eksisterende landsbyer. Hviskorridoren ophæves øst for Helsingørmotorvejen i tilknytning til Nivå ogKokkedal, jf. vedlagte uddrag af Kommuneplan 2009, ville FredensborgKommune kunne inddrage arealer til byformål i overensstemmelse medprincipperne i Fingerplan 2007. Hvis der anlægges togstationer i tilknytningtil Humlebæk, Nivå og Kokkedal ønsker kommunen ligeledes at inddragearealer til byformål i tilknytning til de ny stationer, i overensstemmelse medprincipperne i Fingerplan 2007.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Fredensborg Kommune oplever, at praksis er blevet ændret mht.administration af Planlovens § 36 i retningen af stramninger - ikke mindst iforbindelse med den nye vejledning.Der er følgende eksempler påplansager:1.Etablering af en ny golf-bane mm på Lerbjerggård indgik i FredensborgKommunes Plan- og Agenda 21 strategi 2008 i form af et genereltspørgsmål om, hvorvidt der kan/bør etableres flere golfbaner ikommunen. Under udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 havdeadministrationen en indledende drøftelse med Miljøcenter Roskilde omforskellige væsentlige punker i den kommende kommuneplan, her iblandt en evt. golfbane på Lerbjerggård. Miljøcenter Roskilde kom meden meget tydelig udmelding: Hvis Fredensborg Kommune fremlægger etforslag til kommuneplan med mulighed for en ny golfbane itransportkorridoren, vil forslaget blive mødet af et statsligt veto.Kommuneplanforslaget indeholdt derfor ingen golfbane på Lerbjerggård.Simons Golfbane er etableret i på grundlag af en lokalplan fra 1990(Lokalplan L5). Transportkorridoren var på daværende tidspunkt en del

af Regionplanen, som blev administreret af Frederiksborg Amt. Amtethar accepteret lokalplanen og tilladt golfbanen, på vilkår om tinglysningaf erstatningfri fjernelse hvis arealreservationen skulle bruges tiltransportkorridorformål (deklaration herom er tinglyst 15.1.1998).Golfbanen er senere udvidet på grundlag af et lokalplantillæg fra 2004,men udvidelsen ligger udenfor arealreservationen til transportkorridor.Der er følgende eksempler pålandzonesager:1. Kirkeltevej 103 (tilbygning nægtet, § 36)2. Kirkeltevej 109 (div ønsker om opførelse af nyt hus på jomfruelig grund,men med mulighed i LP, ikke realiseret fordi ansøgere har opgivet)3. Kirkeltevej 142 (opførelse af nyt enfamiliehus nægtet, ændret status frasommerhus)4. Kirkeltevej 148 (opførelse af nyt enfamiliehus nægtet, dog ændret afNKN)5. Kirkeltehusvej 6 (tilbygning opgivet, § 36)6. Gunderødvej 4 eller 6 (til- og ombygning opgivet, § 36)7. Gunderødvej 14 (lagervirksomhed, ny- og tilbygninger opgivet)8. Fredtoftevej 15 (tilbygning opgivet)9. Fredensborg Kongevej 17 (tilbygning opgivet, § 36)10. Fredensborg Kongevej 19 (tilbygning opgivet, andet lovliggørendefjernet)11. Fredensborg Kongevej 24 (tilbygning opgivet)12. Fredensborg Kongevej 26 (ændret anvendelse og tilbygning opgivet)13. Humlebækvej 64 (tilbygning på vilkår)14. Kellerisvej 88 (ombygning/ændring af sommerhusstatus opgivet)

Referat af interview med Greve KommuneDeltagere: 1. viceborgmester og formand for teknik- og miljøudvalget BrianHemmingsen, byplanlægger Heidi Evy Jørgensen, sektionsleder i Plan & BygAlice Petersen og juridisk konsulent Jørgen Friese.1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Det er rimeligt og forståeligt at staten sikrer mulighed for en ring 5, som vilvære vigtig for både den internationale, regionale og lokale trafik.Greve Kommune ønsker ikke en ny ring 5 med motorvej og eventuelt bane.Kommunen er i forvejen delt op af flere tunge trafikinfrastrukturanlæg, somgiver store natur- og støj belastninger samt barrierevirkninger. Det ervanskeligt at forstå, at der er brug for at reservere et areal, der er 1 km. bredt.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Der har ikke været dialog om korridoren med de skiftende myndigheder, derhar haft ansvaret for den, men Greve Kommune har heller ikke oplevet etbehov. Korridoren er gennem tiden blevet opfattet som en arealmæssigbinding, der ikke har været til diskussion. Da linjeføringen af København-Ringsted-banen var til debat blev der opmærksomhed på korridoren. En aflinjeføringerne gik på, at placere banen i korridoren, men den blev ikke valgt.Byggesagsbehandlerne støder jævnligt på korridoren ved behandling af sager.Der er en del ejendomme i det åbne land i Greve Kommune, som er omfattetaf korridoren. Generelt er grundejerne ikke klar over at der findes entransportkorridor og at den medfører hårde bindinger.Greve Kommune har været i dialog med Miljøcenter Roskilde om den præcisebeliggenhed af korridoren i forbindelse med behandling af en sag.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Hvis en motorvej i ring 5 får afkørsler i Greve Kommune, så vil den måskeskabe udviklingsmuligheder for f.eks. erhverv og boliger, hvis Fingerplanensbestemmelser for den 4. grønne ring samtidig ændres. Det samme gælder enbane, hvis der bliver lokale stationer, som vil indebære mulighed for

byudvikling i stationsnærhedszonen omkring den nye station. Eventuellefordele for Greve Kommune vil således afhænge af om, der bliver afkørslerog stationer i kommunen, hvor de placeres, og om det viser sig muligt atudnytte til byudvikling.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Realisering af motorvej og bane i ring 5 er grundlæggende en ulempe forGreve Kommune, som skæres op i smalle bælter af lag på lag af storeinfrastrukturanlæg.Korridoren begrænser udviklingsmulighederne i Tune, da byen også erbegrænset på de andre sider af f.eks. støj fra lufthavnen, naturgasledning oggrøn kile. Desuden er Tunes status i f.eks. Sjællandsprojektet ikke høj nok.Hvis en kommende bane i ring 5 kom til at ligge hensigtsmæssigt ved Tuneog fik station, så vil byen ligge rigtig godt til fremtidig byudvikling, som pågrund af andre bindinger hovedsageligt må gå mod øst.Greve Kommune fik ingen station, da København-Ringstedbanen blevplanlagt, på trods af at motorvejsstrækningen i Greve Nord har det størsteantal køretøjer i døgnet på landsplan. Derfor giver banen ingenudviklingsmuligheder i kommunen. Banen er således med til at forstærkerollen som transitkommune med støj og gennemskæring som de væsentligsteulemper.De mange lag af tung transportinfrastruktur afskærer byområdet langs kystenfra det rekreative bagland, og det vil yderligere blive forstærket, hvis deranlægges motorvej og bane i ring 5.Greve Kommune ønsker mere byudvikling, men prioriterer også det grønnebagland meget højt. Det åbne land rummer flotte og værdifulde landskaber ogmange kulturhistoriske værdier, som f.eks. Tunestillingen fra 1. verdenskrig,som kan blive ødelagt eller forringet af kommende infrastrukturanlæg,ligesom flere store infrastrukturanlæg vil være ødelæggende forlandskabskvaliteterne og de rekreative muligheder. Da der er storehøjdeforskelle er der risiko for store, negative landskabspåvirkninger. Storetransportanlæg vil komme til at ligge enten på høje dæmninger eller dybeafgravninger.Det er også vigtigt at være opmærksom på støj. Der er allerede omfattendestøjpåvirkninger i kommunen fra store transportanlæg, som både omfattermotorvej, bane og lufthavn. En ny motorvej eller bane i ring 5 vil øge denstore støjbelastning kommunen allerede har, og øge det støjbelastede areal.Generelt oplever Greve Kommune ikke de store problemer medadministration af sager inden for korridoren, men der er sager, hvorkommunen har måttet give et afslag på grund af korridoren.Greve Kommune har konstateret, at der er sket en stramning i forbindelse medvejledningen. Tidligere har Greve Kommune tilladt faste bygninger modnedrivningsklausul, men det er ikke muligt mere.Eksempelvis har Tune Landbrugsskole flere gange tidligere fået tilladelse tilat bygge til. Skolen arbejder nu på et EU støttet projekt om

naturgenopretning. Arealet ligger i transportkorridoren. Det giver visseudfordringer, da staten både ønsker at tinglyse, at vådområdet skalopretholdes og at opretholde transportkorridoren.Et andet eksempel er, at engolfbane trak et ønske om udvidelse tilbage, da udvidelsen forudsattefjernelsesklausul.Et tredje eksempel er en ansøgning om at etablere en sø, fordi den ville bliveomfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og dermed beskyttet, hvilket kankomme i strid mod hensynene i korridoren om størst muligt spillerum forinfrastrukturanlæg.Et fjerde eksempel er, at mulighederne for at planlægge en omfartsvej øst omTune er blevet vanskeliggjort af korridoren.Endelig kan der peges på, at korridoren har haft betydning for afgrænsningenaf et skovrejsningsområde, hvor man måtte gå på kompromis med kultur-arvsværdier for at opnå et tilstrækkeligt areal, da korridoren begrænsedemulighederne.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Korridoren blev i sin tid fastlagt med den brede pensel. Efter næsten 40 årburde korridorens beliggenhed og udstrækning tages op til grundig revisionset i forhold til nutidige behov og politiske mål.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?En bredde på 1 km. er generelt for meget. Der bør gennemføres en grundigrevision, hvor der på baggrund af et projektgrundlag kan tages stilling til, hvorkorridoren skal ligge og hvor bred den skal være. Hvis der udarbejdes ettilstrækkeligt præcist projektgrundlag vil forudsætningerne være til stede forat indskrænke korridoren til det nødvendige, og det vil være lettere forkommunen at begrunde over for grundejere, hvorfor deres ejendom eromfattet, og hvorfor der gælder særlige regler. Afklaringen bør omfatte enstillingtagen til placering af afkørsler og stationer.Et afklaret grundlag vil være en stor fordel for kommunens planlægning, dabåde byudvikling og planlægning af den lokale infrastruktur kan skekoordineret i forhold til fremtidige transportanlæg i ring 5.Konkret ønskes transportkorridoren gjort smallere øst for Tune, således atkorridoren trækkes væk fra Tune by.Administrationen inden for zonen må lempes. Det bør f.eks. være muligt atudvide landbrugsskolen, alene af den grund, at det er vanskeligt at forestillesig at en motorvej eller en bane vil blive først lige igennem skolen. Der vilhelt sikkert blive fundet en løsning, der fører uden om skolen, og hvorfor såstoppe dens udvikling.Staten må sørge for at alle grundejere bliver informeret. Det bør ske vednotering i tingbogen på den enkelte ejendom.

6. Kommunens konkrete sager inden for korridoren de seneste årDer er følgende eksempler påplansager:Greve Kommune planlægger sammen med Roskilde og Solrød Kommune enny rekreativ sti fra Roskilde Fjord til Køge Bugt. Stien er en del af den 4.grønne rings realisering. Eventuelle kommende infrastrukturanlæg itransportkorridoren vil gennemskære den nye sti, men forhindrer ikke atkommunerne anlægger stien nu.Skov- og Naturstyrelsen, Greve Vandsamarbejde og Greve Kommunesamarbejder om at skabe Tune Skov, der vil blive et større offentligt skov- ognaturområde, hvor beskyttelsen af grundvandet og områdets rekreativeværdier prioriteres højt. Transportkorridoren var styrende for projektområdetsafgrænsning mod øst. Havde transportkorridoren været smallere på stedet,ville det have været muligt at tage bedre hensyn til kulturhistoriske værdier påstedet. I forbindelse med udbygning af boligområdet Tune Nordøst harkommunen besluttet, at anlægge en omfartsvej (forlængelse afRendebjergvej). En del af vejen anlægges i Transportkorridoren. MiljøcenterRoskilde har ikke haft bemærkninger til lokalplanen.I Fingerplan 2007 bestemmes, at der ikke kan udlægges flere arealer tilbyudvikling inden for den 4. grønne ring. Da Greve Kommune derved blevlåst fast i sin udvikling, er der i samarbejde mellem Miljøministeriet og GreveKommune udpeget en række arealer, hvor byudvikling alligevel kan findested, bl.a. nord og syd for Tune. Udlæg af areal øst for Tune blev fravalgt pga.transportkorridoren, men ville have været mere hensigtsmæssig, da de øvrigearealer er problematiske mht. støj fra Roskilde Lufthavn og en eksisterendegas-transmissionsledning.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Greve Kommune har flere gange givet Tune Landbrugsskole tilladelse til atudvide skolen med faste bygninger mod tinglysning af nedrivningsklausul.Kommunen konstaterer nu, at det fremover ikke bør ske ifølge den nyevejledning.Tilsvarende har kommunen givet tilladelse til en tilbygning til et stuehus påen landbrugsejendom mod tinglysning af nedrivningsklausul.Kommunen har på et tidspunkt givet afslag på en ansøgning om etablering afen sø i transportkorridoren ud fra overvejelser om, at søen ville blive omfattetaf §3. Hvis staten på et tidspunkt skulle bruge arealet, ville lodsejeren ikkealene blive mødt med krav om reetablering iht. transportkorridorens regler,men også med krav om at etablere en erstatningsbiotop for søen efter reglernei naturbeskyttelsesloven (måske oven i købet på en anden mands ejendom).Tune Landbrugsskole ønsker at gennemføre et naturgenopretningsprojekt(VMP III-projekt), som skal genskabe et vådområde. Miljøkontoret i Tønder

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Grundlæggende er det fornuftigt, at friholde et areal, hvis der er baggrund fordet, men hvis der ikke mere er realisme i korridoren, skal den aflyses.Som del af det europæiske transportnet er korridoren vigtig.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Helsingør Kommune er selvfølgelig bevidst om baggrunden for, hvorforkorridoren er, som den er.I takt med at en forbindelse nord om Helsingør har mistet sin realisme, er derblevet behov for en dialog om, hvordan korridoren skal forløbe omkringHelsingør. Den nordlige reservation give ikke mere mening, og derfor burdestaten tage initiativ til dialog om en revision af korridoren.Nogle få grundejere véd, at korridoren findes. Der er bl.a. en kolonihave ikorridoren, hvor foreningen gerne vil have, at haven får helårsstatus.Herudover bliver Helsingør Kommune kontaktet af byudviklere, som ønskerkorridoren ændret for at bane vej for byudviklingsprojekter. HelsingørKommune har fået henvendelser fra borgere og byudviklere om, hvorforstaten har et så stort areal liggende med kraftige bindinger til ingen nytte.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Korridoren er en fordel, når der skal laves infrastrukturanlæg, da der så ikkeskal eksproprieres så store værdier.Godstransport på jernbane i ring 5 vil ikke give særlige fordele for HelsingørKommune. Det forudsættes, at der kommer personjernbane med stationer iHelsingør og Helsingborg, hvilket vil være en fordel. Det er HelsingørKommunes opfattelse, at en bane i ring 5 vil være en nødvendighed, daFRI

3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Den nuværende transportkorridor lukker af for byudvikling omkringHelsingør, da den dækker den sidste åbne side for byudvikling omkringHelsingør. Hvis korridoren blev flyttet, så ville Helsingør få bedrebyudviklingsmuligheder mod vest. Der er bl.a. behov for at kunne udvikle nyeerhvervsområder. Hvis korridoren ikke havde været der, er det sandsynligt, atEspergærde og Kvistgård var vokset sammen, og det ville have været muligtat planlægge en mere hensigtsmæssig byudvikling, herunder mulighedererhvervsudvikling.En forbindelse syd om Helsingør til Helsingborg har været tænkt i en periodeog er blevet undersøgt i IBU-projektet. På sverigessiden er der gennemførtbyudvikling, hvor den nordlige linjeføring skulle føres i land. Den nordligeforbindelse er derfor af flere årsager urealistisk i dag og en stor ulempe athave liggende. Både økonomi og miljø taler for en sydlig linjeføring formotorvejen. Togdelen kan bedst realiseres som en by til by forbindelse.Sagen om kolonihaverne handler om, at foreningen ønsker helårsstatus, mendet kan ikke lade sig gøre på grund af korridorens bindinger, og derfor harforeningen fået afslag på deres ønske.En golfbane i korridoren har været på tale. Miljøcenter Roskilde sagde ok tilselve banen. Korridoren har skabt usikkerhed om projektet men har ikkestoppet det. Også en udvidelse af en eksisterende golfbane har væretovervejet. DN har rejst fredningssag på området.Der er også ulemper for andre lodsejere, som er afskåret fra at kunne byggedet, de har behov for.

5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Der er generelt taget et meget bredt areal ind til korridoren, som er større endde faktiske behov berettiger til.De nordlige del af korridoren skal udgå og den sydlige del skal slankes efteret konkret projekt, som staten må tage initiativ til at få udarbejdet. Projektetbør omfatte Helsingør-Helsingborg-forbindelsen og forbindelsen herfra og tilKøge. IBU-projektet viser, at man kan grave vej og bane ned under detfredede areal og den grønne kile syd for Helsingør. Hvis staten ikke vil gå igang med det nødvendige afklaringsarbejde i form af et samlet projekt, så børstaten i det mindste aflyse den nordlige del af korridoren og erstatte den meden korridor for sydløsningen.Helsingør Kommune har administreret restriktivt inden for korridoren ioverensstemmelse med intentionerne, men det vil være lettere at begrunde dehårde bindinger overfor grundejerne, hvis korridoren blev slanket ogbegrundet konkret af et konkret projekt.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Der har ikke været mulighed for at udlægge arealer til erhvervsudvikling ogbyudvikling vest for Helsingør og Espergærde.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Ingen.

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Hillerød Kommune forstår behovet for at aflaste trafikken i København og forde overordnede europæiske forbindelser med en ny HH forbindelse, menHillerød Kommune mener ikke der er et større aktuelt behov for en ny M5eller en højhastighedsbane. Som alternativ til en ny M5 kan der skabes ennord-sydgående forbindelse ved i højere grad at udbygge det eksisterendevejnet, herunder en forlængelse af Rute 6 (Overdrevsvej) kombineret medforbedringer af radialvejene, herunder en forlængelse af motorvejen tilHillerød og udbygning af S-banen Holte-Hillerød.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Hillerød Kommune mangler dialog med de overordnede myndigheder omtransportkorridoren, herunder f.eks. spørgsmålet om, hvordan en eventuel nyvej eller bane skal krydse Store Dyrehave.Transportkorridoren dækker ud over dyrehaven kun et mindre areal i HillerødKommune med ganske få grundejere, hvilket sandsynligvis er baggrunden for,at Hillerød Kommune ikke oplever klager om manglende kendskab tiltransportkorridoren og dens konsekvenser.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Hillerød Kommune ser igen umiddelbare fordele af reservationen og ingenlokale fordele ved anlæg af motorvejsring og højhastighedsbane. Derimodblokerer usikkerheden om hvorvidt der engang vil komme en ny motorvej ogbane for den lokale planlægning og komplicerer beslutning om placering af etnyt sygehus.

3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Hillerød Kommune mener ikke at en ny M5 eller en højhastighedsbane villette trafikken lokalt eller give området nye udviklingsmuligheder. En nyhøjhastighedsbane vil sandsynligvis ikke få stop i Hillerød, og afviklingen afbiltrafikken kan langt mere hensigtsmæssigt klares ved mere beskedneudbygninger af rute 6. Hillerød Kommune ønsker rute 6 (Overdrevsvej)forlænget. Overdrevsvej forløber parallelt med M5. En forlængelse vil kunneafvikle den tværgående trafik og reducere behovet for M5.Det vigtigste aktuelle spørgsmål er sammenhængen mellem en ny M5, eteventuelt knudepunkt ved Hammersholt og lokalisering af nyt supersygehus.Hillerød Kommunes synspunkt er, at et nyt sygehus vil ligge bedst placeretved krydset mellem Overdrevsvej og jernbanerne. Her er en eksisterendeinfrastruktur, som med en forholdsvis beskeden udbygning af Overdrevsvejog en ny station placeret i krydset mellem Overdrevsvej og banerne, vil givegod tilgængelighed for sygehusets optageområde. Hillerød er meget centraltbeliggende i den eksisterende infrastruktur. Hillerød Kommune har ønske omen større byudvikling i området, som vil styrke grundlaget for en stationyderligere, men Miljøministeriet har stoppet planerne ind til spørgsmålet omplacering af ny station er afklaret. Samle set vil et nyt sygehus i området sydfor Hillerød have forel af at være velplaceret i en infrastruktur, somudbygning kan overskues, og samtidig vil sygehuset med realisering afbyudviklingsplanerne blive en del af et sammenhængende bysamfund og opnånærhed til campus i Hillerød by.Herudover oplever Hillerød Kommune ikke større ulemper medtransportkorridoren. Størstedelen af transportkorridoren ligger i StoreDyrehave, hvor der i forvejen ikke er mulighed for byggeri eller anlæg. I denlille trekant, hvor der er få private lodsejere har der været enkelteukomplicerede sager. Hillerød Kommune har ikke oplevet urimeligheder forlodsejere eller kommune og er ikke bekendt med at lodsejere har oplevetværdifald på deres ejendomme som følge af transportkorridoren.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Som nævnt tidligere mener Hillerød Kommune ikke der er lokale fordeleforbundet med ny motorringvej eller højhastighedstog, og det er HillerødKommunes opfattelse at en HH forbindelse kan forbindes mod syd via enmere beskeden udbygning af det eksisterende vejnet.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Det er problematisk, at transportkorridoren dækker en stor del af StoreDyrehave, som vil blive en vigtig del af en ny Nationalpark. Herudoverarbejdes der på at få Store Dyrehave til at blive en del af UNESCOsverdenskulturarv. En fremtidig motorringvej eller højhastighedsbane kan ikkeundgå at skære igennem Store Dyrehave. Hvordan det eventuelt kan ske udenat ødelægge natur- og kulturarvsværdierne er uvist.

Det må være rimeligt at staten sørger for information af ejere og købere om atejendommen er omfattet af transportkorridoren og hvad konsekvenserne er.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Uvisheden om der kommer en motorringvej og en højhastighedsbane skaberet usikkert grundlag for planlægningen af byudviklingen i Hillerød syd ogusikkerhed om lokaliseringen af det nye supersygehus. Som alternativ til enlokalisering syd for Hillerød overvejes en lokalisering i et tænkt knudepunkt,hvor M5 og Hillerød-banen skærer hinanden. Problemet er, at baserelokaliseringen af et sygehus på en motorringvej og en ny station, hvis realismeer meget usikre, og som under alle omstændigheder først vil blive anlagt langtude i fremtiden. Imens står ønskerne om byudvikling i Hillerød syd stille.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Følgende ejendomme ligger indenfor transportkorridoren i HillerødKommune: Gl. Frederiksborgvej 77 (kun den ubebyggede del), 79 og 81.Der er givet landzonetilladelse til tilbygning til enfamiliehus på nr. 79 i 2004,samt til tilbygning til stuehus på nr. 77 i 2006, hvor selve byggeriet dog liggerudenfor transportkorridoren.Den største del af transportkorridoren i Hillerød Kommune, som stadig ermeget lille, ligger i Store Syrehave. Den resterende del ligger indenforskovbyggelinjen.

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Hvidovre Kommune forstår behovet for at reservere arealer til fremtidensinfrastruktur og dermed lette mulighederne for senere at anlægge jernbaner,veje, ledninger mv. Der er derfor helt naturligt at staten sikrer sigmulighederne.I Hvidovre Kommune udgør transportkorridoren et smalt bælte langseksisterende motorvej og hovedtransmissionsledning for naturgas samt 400kV rørlagte el-ledninger. Det er Hvidovre Kommunes opfattelse attransportkorridoren på sit forløb gennem kommunen bruges efter hensigten.Da korridoren er indskrænket til et smalt bælte langs eksisterendeinfrastruktur giver den ikke specielle gener for kommunen.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Der er udsendt et udmærket udkast til vejledning. Hvidovre Kommune harikke savnet dialog, da korridoren gennem kommunen giver sig selv.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Erhvervslivet har stor fordel af beliggenheden ved et stort trafikknudepunkt ikrydsfeltet mellem den øst-vestgående motorvejen til Sverige, KastrupLufthavn og Motorring 3. Når transportkorridoren er anvendt til anlæg, er derderfor fordele forbundet hermed.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Det belaster lokalsamfundet med støj, luftforurening mv., at lægge areal til 2motorveje og 2 (snart 3) jernbaner. Motorvejene i Hvidovre Kommune er

lavet i en tid, hvor der ikke blev tænkt tilstrækkelig støjdæmpning ind iløsningerne.Hvidovre Kommunes interesser i arealerne i transportkorridoren er knyttet tilrekreativ udnyttelse, som kan dække behovene i de store boligområder nordog øst for korridoren, og her kan korridoren lægge begrænsninger.Hvidovre Kommune er i gang med planlægning af et rekreativt område itransportkorridoren og er spændt på, om det kan lade sig gøre at planlæggefodboldbaner mv. i korridoren. Arealerne i korridoren er også bundet af atvære grøn kile og bundet af støj, sikkerhedsafstande fra ledninger, fredninger,landzonebestemmelser mv. Der er derfor mange andre bindinger på arealerneend transportkorridorens bindinger.Hvidovre Kommune har fremlagt et lokalplanforslag for "Råhavnen", somovervejende er vandareal. Syd for transportkorridoren ligger et område, derbruges til indskibning af sand og grus. Hvidovre Kommune ønskede etrekreativt område men fik veto fra staten. Vetoet var begrundet af atindskibningsmuligheden har regional betydning. Vetoet har ikke noget medtransportkorridoren at gøre.Hvidovre Kommune har ingen planer eller ønsker om byudvikling påarealerne i korridoren.Hvidovre Kommune modtager mange klager fra grundejerforeninger, borgeremv. om støjproblemer skabt at motorvejene. Der er lavet en støjkortlægning,som viser at støjdæmpningen er utilstrækkelig.Langt et største areal i korridoren er ejet af staten (Vestvolden) og kommunen.Derfor er der ingen zonesager overfor private i korridoren i HvidovreKommune.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Korridorens afgrænsning passer fint med behovet og de faktiske forhold.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Nej. Men faktisk er korridoren utilstrækkelig. Det vil være svært at udvidemotorvejen, der er omfattende støjproblemer, og sikkerhedszonen omkringnaturgasledningen er større end korridoren og har konsekvenser forarealanvendelse i byområderne tættest på korridoren. Der er derfor lagtbegrænsninger på arealudnyttelsen i rammeområderne i byområderne indenfor sikkerhedszonen.Bindingerne inden for korridoren skal ikke være unødigt restriktive. Der skalkunne laves tidssvarende faciliteter til grønne anvendelser - eventueltkombineret med nedrivningsklausuler.Råhavnen kunne eventuelt trækkes ud af transportkorridoren, for hvordanbruger man et vådområde til transportkorridor, men det er ikke noget specielttungtvejende ønske fra Hvidovre Kommune.

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Generelt: Transportkorridorerne er en samfundsmæssig nødvendighed for atsikre at fremtidige behov kan imødekommes indenfor rimelige økonomiskerammer, og for at koordinere fremtidig fysisk udvikling i relation til deinteresser transportkorridorerne skal varetage.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Ja i forhold til de generelle begrundelser, men nej i forhold til de konkreteudlæg og afgrænsninger.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?En ny fremtidig ringvejsforbindelse vil give nye og bedre mulighederne for atafhjælpe lokale trafikproblemer, Men ligeså væsentligt vil en fortsættelse afRing 5 og fremtidige jernbaneanlæg i korridoren bidrage til at integrereHovedstadsområdet på tværs af byfingrene – og på den måde styrkearbejdsmarked og erhverv mv. i hele regionen og afhjælpetrængselsproblemer i de indre dele af regionen.En ny fremtidig ringvejsforbindelse vil styrke kommunens strategiskebeliggenhed og vil skabe nye udviklingspotentialer. Høje-Taastrup Kommunehar i forvejen en god strategisk beliggenhed i forhold til infrastrukturen, og enudbygning i de planlagte transportkorridorer vil bidrage yderligere hertil.Med hensyn til en overordnet bane i Ring 5 er Høje Taastrup by i forvejen etregionalt knudepunkt, med gode jernbaneforbindelser på langs af Roskilde-byfinger. En bane i den nord-sydgående transportkorridor vil styrke byensfunktion som knudepunkt.

transportkorridoren nogensinde vil kunne komme til at fungere efter hensigtenpga. de store terrænforskelle den tidligere grusgravning i Hedeland-området.Korridoren giver enkelte vanskeligheder med at planlægge by- ogtrafikudviklingen. Der kan f.eks. være afgrænsningsproblematikker afkonkret, og lokal art. Det kunne være hensigtsmæssigt med enlangtidsplanlægning af korridorens fremtidige funktioner, så byudviklingenkunne ske på en måde, som understøttede dette. (Et eksempel på dette findes iplanlægningen omkring den fremtidige letbane, hvor der allerede nu er givetvisse planlægningsmæssige muligheder omkring områder til fremtidigeletbanestationer, inden banen er under anlæg.)Høje-Taastrup Kommune har større byudviklingsinteresser inden forkorridoren i Hedehusene sydøst, hvor et planlagt byområde samt del aftransportkorridoren overlapper hinanden.Korridoren har ikke generelt medført begrænsninger i mulighederne forudvikling i landzone, men der har været begrænsninger i en række konkreteenkeltsager.I forhold til retablering af Vasby råstofområde skal der planlægges for denfremtidige anvendelse af arealer i området. Her er der behov for dialog medstaten om hvilke anvendelser, der konkret kan planlægges for.Landzoneadministrationen er væsentligt forskellig i og uden fortransportkorridoren. Det ligger i regelsættet om, at der er særlige hensyn, derskal tages i transportkorridoren.Høje-Taastrup Kommune møder jævnligt kritik af korridoren fra berørtelodsejere, projektudviklere. Det kommer bag på berørte lodsejere mv., at derer særlige restriktioner på deres arealer i korridoren.Høje-Taastrup Kommune har ikke konkret viden om, at der er økonomiskekonsekvenser i form af faldende ejendomsværdier som følge af korridoren.Generelt er der overraskelse over udlægget og dets retsvirkninger i konkretebygge- og plansager.Tidligere, da det var amtet og efterfølgende HUR der administreredebestemmelserne, var det muligt at opnår tilladelse til blandt andet støjvolde,regnvandsbassiner og fodboldbaner. Efter at Miljøministeriets Miljøcentre harovertaget den overordnede administration er praksis blevet skærpet, og nyeprojekter som ovenstående mødes med indsigelse fra Miljøcentret. Der kanderfor være grund til at give de overordnede bestemmelser for denneadministration et serviceeftersyn. Kommunens holdning er, at det bør væremuligt at følge de tidligere praksis, evt. kombineret med”fjernelsesdeklaration” eller lignende.Se eksempler nedenfor under punkt 6.

4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Det er Høje-Taastrup Kommunes opfattelse, at der fortsat er et faktisk behovfor et udlæg til transportkorridor generelt, og at et udlæg derfor børopretholdes.Høje-Taastrup Kommune mangler en redegørelse for behovet set i relation tilde konkrete udlæg.Arealreservationen strider flere steder mod udlægget til Fingerplanens grønnekiler. Det kan være svært at se begrundelsen for dobbeltudlæg, dvs. grønnekiler som overlapper med transportkorridoren. Der kan f.eks. ikke plantesskov, og der kan ikke gennemføres permanente anlæg mv. i områder udpegettil transportkorridor. Hvis de grønne kiler skal udnyttes til rekreative formål,kan det være hensigtsmæssigt at der kan etableres permanente anlæg mv.Dette vil i dag ikke være muligt pga. reglerne for transportkorridoren.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Høje-Taastrup Kommune ønsker, at der foretages en konkret vurdering af detfaktiske forventede behov for udlæg, dvs. eksempelvis i form af trace til en 6-sporet motorvejsforbindelse, suppleret med et udlæg til baneforbindelse tilperson- og gods-transport, samt et udlæg til andre former for infrastruktur(naturgas, el mv.).Hvis der skal være mening i udlægget i regional sammenhæng, skal det kunneanvendes til at føre infrastruktur på tværs af regionen - gennem helekorridoren. Derfor er der behov for et ensartet udlæg.I dag har Transportkorridorerne forskellige bredder – også lokalt - og det erikke umiddelbart gennemskueligt hvordan det konkrete udlæg er fastlagt. Detkan være svært for kommunen at forklare grundejere og andre i konkretesager.Høje-Taastrup Kommune ønsker en dialog om konkrete afgrænsninger for såvidt angår afgrænsning af by, land og transportkorridor ved Hedehusene øst.Ønsket er indarbejdet i kommuneplanen for Høje-Taastrup Kommune, ogindsendt fra Miljøcenter Roskilde til By- og Landskabsstyrelsen.Høje-Taastrup Kommune ønsker dialogprojekt om retablering af Vasbygraveområde mv. Ønsket er indsendt til Region Hovedstaden, som oplæg tildialog med By- og Landskabsstyrelsen. Området omfatter såvel dele af degrønne kiler som dele af Transportkorridoren.Høje-Taastrup Kommune ønsker, at der gives den øst-vestgåendetransportkorridor (vest for Brandhøjgårdsvej frem til kommunegrænsen modRoskilde kommune) et serviceeftersyn, herunder en realitetsvurdering af omder fortsat bør være et udlæg på arealerne omfattet af det regionalefritidsområde Hedeland.Med hensyn til begrundelsen for arealønskerne henvises til uddybendebeskrivelser af de 2 ovennævnte, samt nærmere dialog.

Ønsket er generelt – kommunen har oplevet at anlæg og anvendelser, som dertidligere har kunnet lokalplanlægges for på fjernelsesvilkår, i de senere år erblevet nægtet af miljøministeriet. Se også kommunens tidligere svar på høringom vejledningen om administration af Transportkorridorerne.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Tidligere da det var amtet og efterfølgende HUR der administreredebestemmelserne var det muligt at opnår tilladelse til blandt andet støjvolde,regnvandsbassiner og fodboldbaner.Efter at Miljøministeriets Miljøcentre har overtaget den overordnedeadministration er praksis blevet skærpet, og nye projekter som ovenståendemødes med indsigelse fra Miljøcentret.Eksempler på tidligere tilladelser er: Støjvold syd for Sydvej, fodboldbanersyd for Taastrup by, samt regnvandsbassin i korridoren vest fortransportcentret ved Høje Taastrup by.Et eksempel på den skærpede praksis er:Senest har det ikke været muligt at få tilladelse til en støjvold, som kunneskærme Høje Taastrup by, og som samtidig kunne opføres af overskudsjordfra Copenhagen Markets, som skal opføres i byen. Støjvolden kunne ikketillades selv ikke med en såkaldt ”fjernelsesdeklaration”.Der er følgende eksempler pålandzonesager:••

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Det er helt forståeligt, at staten friholder korridorer til fremtidensinfrastruktur, men i Ishøj Kommuner er korridoren i dag problematisk.Korridoren lægger begrænsninger på rimelige udviklingsmuligheder. F.eks. erIshøj Landsby, der ligger i kanten af korridoren, ramt af begrænsninger.Det undrer, at transportkorridoren øst-vest ikke i sin helhed, men kun delvis eranvendt til anlæg af København-Ringsted banen. Det står i modsætning til, atarealerne inden for korridoren administreres meget strikt - netop for at sikremulighed for den slags infrastrukturanlæg. Banen kommer til at ligge i dengrønne kile og på en dæmning, som vil blive en barriere gennem kommunen.IBU-projektet viser, at korridoren nord-syd kan bruges.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Der har været dialog om korridoren i forbindelse med 3 konkrete sager ikommunen.Borgerne er generelt ikke bekendt med at korridoren findes, men korridorenhar ikke været genstand for større lokal debat. Det, der har optaget sindene, erden grønne kile og landsbyerne.En del borgere har dog undret sig over, at korridoren ikke blev brugt tilKøbenhavn-Ringsted-banen.Københavns Amt og HUR, der tidligere administrerede korridoren, føltestættere på end ministeriet.

3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Den nord-sydgående korridor er meget relevant. En ny ring 5 vil være en storfordel både lokalt og i større sammenhæng. En bane i ring 5 vil kun være enfordel, da den kan styrke både transportcentret i Høje Taastrup og i det heletaget styrke ring 5.Generelt er det en praktisk fordel at ledninger og trafikanlæg kan føresigennem med færrest mulige gener og omkostninger.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Der bliver sandsynligvis aldrig brug for den øst-vest-gående korridor, ogderfor bør den tages op til revision. Spørgsmålet er om, der er behov for detfulde areal fortsat. Det er også utænkeligt, at landsbybebyggelserne ikommunen skal lægge areal til et infrastrukturanlæg.Der mangler generelt fleksibilitet og mulighed for lokal afvejning vedadministration af korridoren. Der er ikke plads for rimelighedsbetragtninger.Digitaliseringen har afgrænset korridoren meget præcist, uden atafgrænsningen har været gjort til genstand for en egentlig planlægning, Derbør være en mulighed for lokal fortolkning, i dialog med overordnedemyndigheder.Ishøj Kommune har lavet en plan for byudvikling i Ishøj Landsby og harværet i dialog med skiftende miljøministre, men kommunen har fåetkategorisk afslag på sagen. Transportkorridoren overlapper i en visudstrækning den grønne kile. Der er endda givet afslag på mindrearealjusteringer af landsbybebyggelsen, selvom de ønskede arealer liggerudenfor såvel transportkorridor som grøn kile. Styringen på dette områdeopleves af kommunen som meget detailorienteret og centralistisk. Det øgederåderum som blev nævnt, at kommunerne skulle få i forbindelse med revisionaf planlovgivningen, har kommune ikke oplevet.Ishøj Landsby har skole og for at kunne fastholde elevgrundlaget er detvigtigt at landsbyen kan få en vis udvikling. Byens dagligvarebutik er lukket.Der er herudover to landsbyer, som er berørt af korridoren.Det er uheldigt, at landsbyen Torslunde er delt i to af korridoren. Der er kunmulighed for byudvikling mod syd på grund af korridoren. Det har bl.a. førttil afslag på ønske om opførelse af et klubhus ved en boldbane og mod etbeboerhus nord for byen.Der er et eksempel på en skovrejsningssag på et areal, hvor skovrejsning eruønsket, men det viste sig at staten selv kunne lave skovrejsning alligevel selvom arealet også er omfattet af korridoren. (Solhøj Kildeplads)

4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Den øst-vest-gående korridor er ikke relevant at opretholde i det nuværendeomfang. Korridoren burde tages op til revision, og de arealer, der ikke merekan argumenteres for bør tages ud.Der skal indføres mulighed for større fleksibilitet og lokal afvejning isagsbehandlingen.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Ishøj Kommune ønsker at landsbyerne trækkes helt ud af korridoren, og atkorridoren generelt tages op til revision, så kun de arealer, hvor man kanforestille sig et behov, fastholdes inden for korridoren.Ishøj Kommune vurderer, at trekanten mellem København-Ringsted-banen,M4 og Ishøj Stationsvej efter beslutningen om banen helt naturligt bør kunnefriholdes for korridoren og udnyttes til byformål.Det er sandsynligt, at kommunen frem over ønsker at udnytte korridorenendnu mere til grønne aktiviteter for borgerne. Korridoren i Ishøj Kommunerummer allerede boldbaner syd for Høje Taastrup, som Høje TaastrupKommune driver.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Kortene illustrerer, at byudviklingen i Høje Taastrup Kommune er begrænsetaf transportkorridoren mod syd, hvor korridoren ligger i Ishøj Kommune.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Verserende retssag ved Torslunde Landsby, hvor der er givet afslag tilzoneansøgning om udnyttelse af en allerede udstykket grund til bolig. IshøjKommune anbefalede tilladelse i første omgang. Naturklagenævnet omgjordebeslutningen ud fra zonelovgivningens bestemmelser og begrundet aftransportkorridoren. Sagen går på, at Naturklagenævnets afgørelse strider modejendomsretten og er rejst mod såvel Klagenævnet som Ishøj Kommune.Ishøj Kommune knytter tilladelser op på nedrivningstilladelser, som f.eks.nedrivningsklausul vedrørende kantine ved Pedersborg.

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Holdningen er grundlæggende positiv. Det er fornuftigt, at sikre at denoverordnede infrastruktur kan anlægges på en mindre indgribende måde, somkorridorerne sigter mod, men efter mange år er det god fornuft i at give demet serviceeftersyn.Mulighederne for etablering af en ring 5 går klart i retningen af det, som KøgeKommune ønsker, og Køge Kommune bifalder IBU-projektets forslag tilanlæg af en ring 5.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Køge Kommune vil gerne i dialog med staten om relevansen af korridorerne,hvor spørgsmålet er om korridorerne giver mening og dækker behovene iforhold til de behov, der er i dag. Herudover ønsker Køge Kommuneindflydelse, når de store infrastrukturanlæg skal planlægges og udføres.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Køge bliver mere og mere et overordnet transportknudepunkt, som givermange udviklingsmæssige fordele, som vil blive styrket yderligere medetablering af en HH-forbindelse og anlæg af en ring 5 forbindelse fra Køge tilHelsingør. Der er generelt et behov for at skabe bedre forbindelser på tværs afbyfingrene i Hovedstadsområdet.Køge kommune har altid bakket op om de store trafikanlæg og bakkerselvfølgelig også op om en togforbindelse i ring 5, hvis den får lokalestationer. Højhastighedstog er rigtig godt - især hvis der bliver et stoppested iKøge.

3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Køge Kommune oplever ikke de store problemer som følge aftransportkorridoren, som ligger i det åbne land. Køge Kommune har storrummelighed til byudvikling til både erhverv og boliger i Køge Nord, hvorbyudviklingen er tænkt sammen med en ny station.Køge Kommune oplever ikke de store problemer fra grundejere, der ikkevidste at korridoren fandtes.Hvis planerne om en ring 5 ønskes realiseret, så vil der blive lokal modstand,som er forståelig.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Grundlæggende er Køge Kommune enig i transportkorridoren som den er nuog mener den holder mulighederne åbne for en ny vigtig transportforbindelse,men da korridoren er snart 40 år gammel og meget er sket siden er derselvfølgelig et behov for at vurdere korridoren overfor de aktuelle behov ogpolitiske mål.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Korridoren passer som sagt godt i de store linjer men har behov for noglelokale korrektioner, og så er der behov for at gøre motorvejene helt færdigeomkring Køge.Køge Kommune ønsker, at transportkorridoren rykkes væk fra LilleSkensved, da den blokerer for udvikling og kommunen oplever at borgernesynes det er ubehageligt at bo op ad en transportkorridor.Ved en revurdering af transportkorridoren bør afvikling af trafikken til Stevnsinddrages. Afviklingen af trafikken er problematisk. Ca. 18.000 biler kørerdagligt gennem Køge. Der bør træffes en overordnet beslutning om, hvordantrafikken kan afvikles fremadrettet, og til en beslutning kan der knyttes en nygren til transportkorridoren til Stevns.Køge Kommune ønsker, at der etableres en forbindelse mellem vest- ogsydmotorvejene, så den gennemkørende trafik mellem de to motorvejen ikkeskal gennem Lellinge. Der mangler også dobbeltrettede ramper ved flere afmotorvejsafkørslerne, som begrænser brugen af motorvejene og skaberomvejskørsel.Køge Kommune vil meget gerne involveres i planlægningen afkombiterminalen.Der er ikke eksempler på eller ønsker om grønne anlæg eller aktiviteter itransportkorridoren i Køge Kommune.Bredden af korridoren er ikke et problem i Køge Kommune.Set i de store linjer er det vigtigste at processen omkring en kommende ring 5at processen speedes op. et afklaret grundlag vil give kommunen mulighed for

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Der er stor forståelse for behovet for at sikre muligheder for at kunne anlæggefremtidens infrastruktur på en hensigtsmæssig måde, men det giver nogleproblemer for borgere og kommune.Forbindelsen gennem Lejre Kommune følger Holbækmotorvejen undtagen påi den vestligste del og er en meget vigtig forbindelse. Forbedringerne afHolbæk-motorvejen fra Fløng til Roskilde vil give bedre muligheder forbosætning i Lejre. generelt er bedre infrastruktur en udviklingsmæssig fordelfor lejre Kommune.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Lejre Kommune har ikke oplevet åbenhed fra overordnede myndigheder til atdrøfte korridoren og dens afgrænsning, og den konkrete afgrænsning afkorridoren er i den løbende dialog med de overordnede myndigheder aldrigblevet begrundet men blot fastholdt uanset hvilke forhold, der i øvrigt harværet gjort gældende.Lejre Kommuner oplever, at der er grundejere der ikke har vidst at deresejendom var belagt med restriktioner på grund af transportkorridoren, hvilketselvfølgelig giver frustrationer.Der må være en fælles forpligtelse for stat og kommuner til at finde enløsning, hvor ejere og købere bliver gjort opmærksom på, hvad der gælder forderes ejendom. Det er vigtigt, at det gøres klart, hvem der skal oplyse hvad oghvordan.Den nye vejledning er et godt redskab. Der har været et behov, som nu erdækket.

3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?God tilgængelighed og god infrastruktur er godt for kommunensudviklingsmuligheder.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Lejre Kommune har ikke oplevet at korridoren rent faktisk er blevet brugt. Danaturgasledningen skulle anlægges blev der valgt en anden linjeføring. Detkan virke anstødeligt på kommunerne og grundejere, at restriktionerne ikorridoren på den ene side håndhæves meget strikt men på den anden sideikke bruges.Transportkorridoren forhindrer byudvikling, som Lejre Kommune ønsker atplanlægge. Lejre Kommune har haft ønske om byudvikling ved Gevninge pået mindre areal mellem bygrænsen og motorvejen syd for byen, men det blevstoppet af HUR på grund af korridoren. Kommunen har også haft ønske omudvikling af et erhvervsområde nord for Kirke Såby ud mod motorvejen, menfik også her afslag på grund af transportkorridoren.Ønskerne går dels på mulighed for byudvikling nord for Kirke Såby og delssyd for Gevninge.Der er også ulemper for grundejere, der er uvidende om korridoren og densbegrænsninger og pludseligt finder ud af, at de ikke har mulighed for atgennemføre projekter på deres ejendom. Der er jævnligt sager i LejreKommuner, hvor projektønsker må stoppes på grund af korridoren. Vedhushandler oplyses køberne typisk om lokalplaner, mens der ikke oplyses omkommuneplanlægning og statslig planlægning - herunder transportkorridoren.Mange ønsker fra grundejerne når ikke at blive til en sag, da ønskerne stoppesallerede ved en indledede dialog med kommunen. Transportkorridorenskonsekvenser er derfor større end en sagsliste giver udtryk for.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Med de store infrastrukturanlæg, der er gennemført, og de beslutninger der ertaget er der grund til overveje de fremtidige behov og at revurderertransportkorridorens forløb og dens bindinger på et fornyetbeslutningsgrundlag.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Et 1 km. bredt bælte virker meget bredt. I Lejre Kommune følger korridorenHolbæk-motorvejen og det er vanskeligt at forestille sig, at der vil blive behovfor andre løsninger på eventuelle fremtidige kapacitetsproblemer påmotorvejen end en udvidelse af den eksisterende motorvej. Til eventuellefremtidige ledningsanlæg kan langt mindre end 1 km. dække alle tænkeligebehov.

Korridoren gennem Lejre Kommune kunne f.eks. begrænses til kun at omfattearealer syd for Holbæk-motorvejen. Arealerne nord for vejen kunne frigives.Herudover kunne en mere konkret afklaring af mulige fremtidige behov dannegrundlag for en generel indsnævring - også syd for Holbæk-motorvejen.Lejre Kommune ønsker mulighed for byudvikling på trekantarealet syd forGevninge og på arealerne nord for Kirke Såby.Lejre Kommune indgår meget gerne i en mere konkret dialog omtransportkorridorens afgrænsning i Lejre Kommune.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Tidligere ønske om udvidelse et erhvervsområde nord for Kirke Såby umuligtpga. transportkorridoren.Tidligere ønske om udvidelse af erhvervsområde syd for Gevninge umuligtpga. transportkorridoren.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Afslag på opførelse af enfamiliehus på tom grund i eksisterende husrækkepga. transportkorridoren.Afslag på udvidelse af bolig over 250 m2 pga. transportkorridoren.Tilladelse til container til lagerformål i transportkorridoren på fjernelsesvilkår.Afslag på opførelse af byggeri til institutionsformål pga. transportkorridoren.Tilladelse til hestestald (erhvervsmæssigt dyrehold) i transportkorridoren.Tilladelse til etablering af sø i transportkorridoren.Afslag på udvidelse af byggeri til erhvervsformål i transportkorridoren.

Referat af interview med Roskilde KommuneDeltagere: Udvalgsformand for Teknik og Miljø Torben Jørgensen ogafsnitsleder Esben Paludan.Roskilde er omfattet af både den øst-vestgående korridor, som forløber sydom Roskilde og at den nord-syd-gående korridor, som berører et mindreområde i kommunens østlige del.1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Overordnet set er det ok at staten reserverer arealer til at sikre, at fremtidensinfrastruktur kan etableres hensigtsmæssigt, men på passagen syd omRoskilde er problemet, at tiden er løbet fra arealreservationen. Det er besluttetat udvide Holbæk-motorvejen til 6 spor og arbejdet er allerede godt i gang.Der er også truffet beslutning om placeringen af den nye København-Ringsted-bane. Set i det lys har Roskilde Kommune meget svært ved at sebehovet for en korridor, der forløber parallelt med Holbæk-motorvejen i enafstand på kun ca. 1 km. Hvis der på meget langt sigte skulle blive behov foren yderligere kapacitetsudvidelse, så vil det efter al sandsynlighed ske som enyderligere udvidelse af Holbæk Motorvejen og ikke som en ny motorvej i etparallelt forløb kun ca. 1 km. fra den eksisterende motorvej.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Det er fint med den nye vejledning, som ministeriet har udsendt, men tidligerehar informationen omkring korridoren været mangelfuld. Når der har værettaget større beslutninger om infrastrukturen, som har ændret forudsætningernefor transportkorridoren, så burde behovet for reservationen være taget op idialog mellem stat og kommuner. Transportkorridoren er senest indarbejdet iFingerplanen (landsplandirektivet) tilsyneladende uden overvejelser omrelevans. Kommunerne oplever at administrere nogle bindinger, som ervanskelige at se relevansen af, og at er lægges begrænsninger påplanlægningen for at håndhæve reservationer, som ikke mere er relevante.

3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Ingen fordele ved korridoren syd om Roskilde, men det er ok, at der er enreservation fra Helsingør til Køge til en ny overordnet ringvej og -bane, somkan forbinde en HH-forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen og lettetrafikken i København.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Korridoren lægger begrænsninger på mulighederne for at udvikle Roskildemod syd. Der har ikke været konkrete planer om byudvikling syd for byen,men hvis korridoren blev flyttet til en mere relevant placering, så vil åbne signye mulighed for en sydlig udvikling, som vil have flere fordele. En sydligbyudvikling vil ligge bymæssigt centralt og vil bl.a. støtte stationen, somligger tæt på.I Roskilde Kommunes planlægning indgår et mål om at skabe en grøn ringrundt om byen, og her vil det være uheldigt, hvis der skulle etableres et laginfrastruktur mere uden på Holbæk Motorvejen.Det har vist sig problematisk at udnytte de store råstofområder syd forRoskilde med de bindinger, der er knyttet til transportkorridoren.Vejdirektoratet har afslået ansøgning om indvindingstilladelse ud fra etsynspunkt om, at der kun må være meget lille gravedybde i korridorområdet.Der stilles desuden omfattende krav til efterbehandling. Vejdirektoratetkræver, at de efterbehandlede graveområder skal opbygges, så der skabesgode funderingsforhold til eventuelt kommende vejanlæg. Det har vist sigvanskeligt at styre gravearbejdet med de omfattende krav og bindinger.Festivalområdet syd for Roskilde By er delvist omfattet af transportkorridoren(teltpladser mm.). Der er igangsat en langsigtet planlægning, der koblerfestivalaktiviteterne med graveaktiviteter i råstofområderne. Problemer erbl.a., at der på grund af sammenfald med transportkorridoren stilles krav ommeget lille gravedybde, hvilke betyder, at der må graves i store åbne arealerpå én gang.I den langsigtede planlægning for området arbejdes der på idrætsanlæg i dennordvestlige del af området (Darup Idrætsanlæg) flyttes til en ny placering iden østlige del af området. Den nye placering vil sandsynligvis komme til atligge delvis i transportkorridoren. Roskilde Kommune vurderer, at det kanblive et problem at etablere det nye anlæg af en tilstrækkelig størrelse ogstandard med den nuværende afgrænsning af transportkorridorenDer har umiddelbart ikke været problemer med administration aflandzonesager på grund af transportkorridoren. Roskilde Kommuneadministrerer generelt konsekvent efter reglerne. Det begrænser forskellene påsagsbehandlingen inden for og uden for korridoren, da der samtidig er mangeandre hensyn at lægge ind i sagsbehandlingen. Desuden er der på grund afsammenfaldet med råstofområder et meget begrænset antal sager i områdetsyd for Roskilde. Roskilde Kommune har ikke eksempler på brug affjernelsesklausul som betingelse for tilladelse.

Roskilde Kommune oplever ikke henvendelser fra lodsejere og købere, der erutilfredse med at være omfattet at korridoren eller mener at have lidt tab somfølge af bindingerne. Også her skyldes det måske sammenfaldet medråstofområderne, som lægger begrænsninger på interessen for at købeejendomme i området. Det er typisk entreprenørerne, der køber arealerne op iområdet syd for Roskilde. Roskilde Kommune har ikke hørt om problemermed værditab som følger af at ejendomme er omfattet aftransportkorridorerne.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Som nævnt tidligere betyder beslutningerne om udbygning af Holbæk-motorvejen i det eksisterende tracé og linjeføringen for København-Ringsted-banen, at behovet for ny transportinfrastruktur i korridoren syd om Roskildemå være irrelevant. Det virker helt usandsynligt, at der vil komme motorvejeller bane i korridoren syd om Roskilde. Transportkorridoren syd for Roskildeblev i sin tid begrundet med behovet for anlæg af "regional vej", hvilket drejersig om de daværende planer om den såkaldte "Sydskelsvej", som for mange årsiden er opgivet. Med hensyn til ledningsanlæg vil det være vanskeligt atgennemføre anlæg i det stærkt kuperede områder, som graveaktiviteterneefterlader. Det kan også konstateres, at naturgasledninger mv. kun i begrænsetomfang rent faktisk er blevet etableret i transportkorridoren syd om Roskilde.Samlet set vurderer Roskilde Kommune, at tiden er løbet fra opretholdelse afkorridoren syd om Roskilde by.Korridoren fra Helsingør til Køge, som berører den østligste del afkommunen, vurderes at være relevant.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Roskilde Kommune mener som nævnt at tiden er løbet fra opretholdelse aftransportkorridoren syd om Roskilde by. Korridoren burde ophæves ogerstattes af konkrete udvidelsesmuligheder for Holbæk-motorvejen på langtsigte. Herudover bør behovet for en ny transportkorridor vurderes set i lyset afde nye trafikstrukturer med etablering af Femern Bæltforbindelse, en evt. M5mv. og behovet for at afvikle trafik til og fra Roskilde Lufthavn. Det peger påbehovet for en revision af behovet for transportkorridorerne, der baseres påaktuelle hensyn og udfordringer.Konkret bør der være mere fleksibilitet i administrationen aftransportkorridorerne, så der eksempelvis vil være mulighed for at flytte etidrætsanlæg til en ny placering inden for korridoren.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?

1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Solrød Kommune har respekteret korridoren som en overordnet binding oglært at leve med den, men Solrød Kommune har isoleret set ikke nogeninteresse i de infrastrukturanlæg, der kan anlægges i korridoren.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Korridoren er blevet accepteret stiltiende, men der har gennem en periodeværet et underliggende behov for at komme i dialog med staten omkorridorens relevans, dens beliggenhed og de restriktioner, der er pålagt.Derfor er det velkomment, at korridoren nu underlastes et serviceeftersyn.Solrød Kommune undrer sig over ikke at være blevet hørt forbindelse medIBU-projektet, som placerede et stort vejudfletningsanlæg i Solrød Kommune.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Solrød Kommune oplever ingen fordele ved korridoren og de anlæg, der kanplaceres i den.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Der er som nævnt ingen fordele for Solrød Kommune ved korridoren og densanlægsmuligheder - kun ulemper. Solrød Kommune vil blive gjort endnumere til en transitkommune ved realisering af ring 5. Trafikken gennem

kommunen indebærer ingen udviklingsmæssige fordele men en masse miljø-og barriereproblemer.Solrød Kommune har været meget engageret i planlægningen af København-Ringsted-forbindelsen. Gennem den langstrakte debat har Solrød Kommuneflere gange været i kontakt med myndighederne, herunder folketingets miljø-og planudvalg, men anlægsloven er vedtaget, og Solrød Kommune kommer tilat lægge areal til banen og stå model til de problemer den afføder. Problemetfor Solrød Kommune er, at banen vil blive endnu en barriere oven i de storetrafikbarrierer, som kommunen allerede lægger areal til. Den nye bane vilskære kommunen over endnu en gang og medføre problemer både som enbarriere og med støj. Det undrer Solrød Kommune, at korridoren ikke vilblive brugt til anlæg af København-Ringsted-banen.Køge Bugt-motorvejen er en af landets hårdest trafikerede veje, men Statenhar ikke sørget for at dæmpe støjen langs vejen i takt med, at trafikken ersteget. Solrød Kommune har for at sikre acceptable forhold for naboerneværet nødt til at forhøje støjvoldene fra 6-7 m. til 11 m. og selv finansiereafskærmningen på trods af, at det egentligt er statens opgave at støjdæmpelangs egne veje. København.Ringsted-banen vil øge støjbelastningenyderligere - bl.a. fordi den anlægges på en dæmning på store dele afstrækningen gennem Solrød kommune..Solrød Kommune ser helst, at korridoren helt fjernes fra kommunens område.Realisering af en ring 5 vil blive endnu en barriere gennem kommunen og vilmedføre endnu flere miljøproblemer.Etablering af en ring 5 forbindelse vil ødelægge den oprindelige idé ifingerplanen, hvor der blev planlagt for by langs kysten øst for motorvejen ogåbne landskaber vest for.Også det åbne land vil blive påvirket negativt, herunder de store kulturværdierområderne rummer og den frugtbare landbrugsjord.Der har ikke været mange landszonesager i korridoren i Solrød Kommune.Ca. 60 ejendomme er omfattet af korridoren, heraf ca. 20 i Jersie Landsby(lokalplanlagt). Der har i størrelsesordenen været max. 10 sager i korridoren ialt. (Jeg har gennemgået landzonesagerne fra de sidste 7-8 år; både tilladelserog afslag, og deriblandt er der ingen der ligger i transportkorridoren). SolrødKommune har oplevet sager med grundejere, som ikke kender til korridoren.Grundejerne bliver typisk overraskede over at blive konfronteret medbegrænsningerne, der f.eks. kan sætte en stopper for et ønske om entilbygning, en carport eller lignende.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Hele den sydlige del af korridoren burde revurderes på baggrund af de storeændringer i forudsætninger, der er sket i løbet af de ca. 40 år, som korridorenhar været gældende. I forbindelse med en revurdering af den sydlige del afkorridoren kunne muligheder for lokalisering af miljøbelastendevirksomheder indgå, da der vil være oplagte muligheder for at koble den slags

erhvervsområder på en ring 5. Aktuelt arbejdes der bl.a. på lokalisering afbiogasanlæg.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Solrød Kommune ønsker så mange begrænsninger som muligt fjernet. Det erSolrød Kommunes grundlæggende ønske at få korridoren helt væk frakommunens område.Et 1 km. bredt bælte forekommer at være meget bredt set i forhold til etmuligt behov. Derfor bør korridoren slankes til det, der med rimelighed kanbegrundes. Staten opfordres til at udarbejde det nødvendige projektmaterialetil afklaring af behovet for infrastruktur og herefter slanke korridorerne til detnødvendige.Solrød Kommune ønsker en gennemgribende revurdering af den sydlige delaf ring 5 korridoren. Det kan f.eks. overvejes om korridoren med fordel kanflyttes mod vest til en placering mellem Roskilde og Hedehusene og herframed forbindelse til lufthavnen og tilslutning ved Køge. Det vil betyde, at derikke vil blive anlagt lag på lag af tung transportinfrastruktur langs byernelangs Køge Bugt.København-Ringsted-banen burde flyttes ud i korridoren og godstransporterneburde flyttes med.Solrød Kommune undrer sig over, at byudviklingsmulighederne både nord ogsyd for kommunen er udvidede sammenlignet med mulighederne ved Solrød.Køge og Greve har et bredt byudviklingsareal, som går vest for motorvenen,mens Solrød Kommune kun har et smalt areal mellem motorvejen og kysten.på samme måde som ved Køge kunne fingerplanen give mulighed for, atSolrød kan udvikles mellem motorvejen og korridoren samtudviklingsmuligheder ved Havdrup. Hvis Solrød Kommune havde bedrearealmæssige muligheder, så kunne kommunen også komme til at spille enrolle som erhvervsudviklingsområde med den gode trafikale beliggenhed.En del af Jersie er omfattet af korridoren. Det er usandsynligt, at der vil bliveanlagt infrastruktur tværs gennem et byområde. Derfor bør korridorenophæves her, så udviklingen ikke sættes i stå uden grund.Administrationspraksis burde ændres, så grundejerne i korridoren harmulighed for at opføre sekundære bygninger uden nedrivningsklausul. Detkan f.eks. være carporte, udestuer mv. Spørgsmålet er, om ikke staten har satbegrænsningerne for hårdt set i forhold til grundejernes ulemper. Staten burdeacceptere et større spillerum for grundejerne inden for korridoren ogacceptere, at anlægsudgifterne kan blive en smule højere. Derimod er det heltrimeligt, at staten ikke ønsker, at der opføres helt nye boliger,erhvervsbygninger mv. i korridoren. Man kunne f.eks. sige, at byudvikling ikorridorerne skal undgås, og at enkeltsager skal afvises, hvor projektet rækkerud over mulighederne i en almindelig zonesag.Solrød Kommune har ikke planer om grønne anlæg eller aktiviteter ikorridoren ud over en sti på tværs af korridoren på grænsen mellem Greve ogSolrød kommuner, som planlægges sammen med nabokommunerne.

Der har inden for korridoren været forespørgsel på en campingplads og enmotorcross bane men de er blevet afvist af andre årsager.I forbindelse med høringen af den nye vejledning foreslog Solrød Kommuneen bedre formidling overfor grundejerne. Der kunne f.eks. laves en folder,som kommunen kan udlevere til grundejerne.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Ingen sagerDer er følgende eksempler pålandzonesager:Ingen sager - kun mundtligeforespørgsler, hvor kommunen har vejledt om retningslinjer fortransportkorridorarealer.

Referat af interview med Tårnby KommuneDeltagere: Teknisk Chef Betina Grimm.Borgmesteren ønskede ikke at deltage, da korridoren først og fremmest er etteknisk anliggende. For Tårnby Kommune handler et først og fremmest om atslippe for unødige begrænsninger for eksisterende ejendomme.1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Det er forståeligt, at staten ønsker at sikre hensigtsmæssige muligheder for atanlægge den nødvendige overordnede infrastruktur, men der skal værerealisme i og gode begrundelser for reservationerne.2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Der har været dialog om konkrete sager, men Tårnby Kommune er ikke blevetoplyst godt nok om, hvorfor korridoren er fastholdt i kommunen, når flere afde oprindelige begrundelser er bortfaldet. Der var oprindeligt flere korridorermed alternative linjeføringer for den faste forbindelse til Sverige, hvoraf denvalgte linjeføring og alternativet over Kastrup Lufthavn er udgået afplanlægningen. Den sydlige korridor er fastholdt i fuld udstrækning selv omforudsætningerne er ændret med anlægget af motorvejen til Sverige. I dag erder kun behov for at sikre muligheder for at anlægge ledninger i korridoren,og det behøver man ikke reservere et 1 km.bredt bælte til.Den nye vejledning er fin, men den kommer sent - efter næsten 40 år - og denburde udvides med en beskrivelse af, hvad korridoren skal bruges til på deenkelte strækninger, og hvorfor en bredde på 1. km. er nødvendig. Korridorenmå begrundes ud fra nutidige forudsætninger og behov.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Det er selvfølgelig en fordel, at staten sikrer, at den overordnede infrastrukturkan gennemføres med færrest mulige gener og forbereder det i god tid.For Tårnby Kommune er der ingen fordele i korridoren, når der blot er taleom ledninger.

3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Det er en ulempe at være pålagt en binding i et bælte med en bredde på 1 km.Korridoren har ikke begrænset byudvikling i Tårnby Kommunen, dakommunen ikke har planer om at byudvikle syd på. Der er heller ikke planerom grønne anlæg eller aktiviteter i korridoren.Ulemperne i Tårnby Kommune handler først og fremmest om de restriktioner,der er lagt for områdets grundejere.I Dragør Kommune vedrører sagerne primært sommerhuse,landbrugsejendomme o.lign., og dem er der en del af.Der er eksempler på, at korridoren har forhindret genopførelse af etnedbrændt sommerhus.Konsekvenserne af korridoren skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at derer mange andre bindinger, som betyder, at en stor del af projekterne ville fåafslag, selv om korridoren ikke var gældende, men det er selvfølgelig ikke enbegrundelse for at fastholde en unødvendig binding.Lodsejernes klager over korridoren går ikke direkte på et økonomisk tab, mender er indirekte det, der ligger bag utilfredsheden, når der må gives et afslagpå grund af korridoren.Der er flere problemer, end mængden af sager viser, da mange ønsker stopperved den indledede kontakt til kommunen og derfor ikke bliver til en sag.Ejendomsmæglerne glemmer, at oplyse køberne om korridoren, som ikke ertinglyst. Det fører til en del skuffelser og frustrationer, når grundejere får etnej til et projekt, som de havde forventet at få tilladelse til.Det grønne ejendomsskema kunne måske bruges til at gøre opmærksom påkorridoren i forbindelse med ejendomshandler, eller måske kunne manbenytte webGIS værktøjer. Der er allerede systemer med "Hvad gælder formin ejendom". Informationsbehovet må være til at løse.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?I Dragør Kommune er korridoren helt ude af takt med nutiden, da den fasteforbindelse til Sverige jo er anlagt. Behovet for vejanlæg i korridoren er ikketil stede. En bredde på 1 km. er alt for meget, når det kun drejer sig ommulighed for ledninger.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Korridoren bør genovervejes ud fra en nutidig vurdering af behovene.Korridorens bredde er for stor i Tårnby Kommune, og den kunne eventueltflyttes, så den følger naturgasledningens faktiske forløb. Det bør ogsåovervejes om "sommerhusområdet" nord for Kongelunden kan tages ud afkorridoren. Det vil passe med at flytte korridoren til et forløb langs

naturgasledningen. Det samme gælder landejendommene langsTømmerupvej, hvor der er en koncentration af bygninger.Der er ved at blive etableret et kystdige i samarbejde med Skov- ogNaturstyrelsen. Når diget er etableret med et forløb ind over landarealet. Digetskal krydse korridoren, og spørgsmålet er om det er foreneligt medtransportkorridoren.Der bør fremadrettet fokuseres på, hvordan korridoren kan formidles tilbrugerne, og hvem der skal gøre det.Der kunne komme ønsker om grønne aktiviteter og anlæg i korridoren op iforbindelse med den kommende planstrategi og kommuneplanrevision.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Tårnby Kommune forventer at udarbejde lokalplan for et dige i kanten aftransportkorridoren, men det forventes ikke, at det giver problemer.Der er generelt ikke problemer mellem transportkorridoren og byudvikling iTårnby Kommune. Det skyldes især at transportkorridorens forløb gennemkommunen løber gennem arealer, der er pålagt andre former forplanrestriktioner. Primært fredningerne på Vestamager og cirkulæret(landplandirektivet) om bl.a. arealanvendelsesregulerende bestemmelser forområder der er belastet af støj fra lufthavnen (Miljø- og Energiministerietscirkulære nr. 56 af 30. apr. 1997).Der er følgende eksempler pålandzonesager:Der er eksempler på at sager om genopførelse efter brand, hvor tilladelse erblevet nægtet bl.a. med henvisning til transportkorridoren, når skaderne harværet så omfattende, at der reelt var tale om nybyggeri, hvilket strider modbestemmelserne både om transportkorridoren og i støjcirkulæret. Tilsvarendesager findes også om renovering af eksisterende meget nedslidte ejendomme.Sager om udvidelse af boliger og virksomheder i nedlagtelandbrugsbygninger, hvor tilladelser er blevet nægtet med henvisning tiltransportkorridoren. Støjcirkulæret hindrer ikke udvidelser.Herudover er der et eksempel på at der til en eksisterende lovlig virksomheder nægtet tilladelse til opførsel af et maskinhus, og på at transportkorridorenhar været anvendt som en del af begrundelsen i et påbud om nedrivning af etulovligt opført hus

Godkendt af Vallensbæk (TLI)Referat af interview med Vallensbæk KommuneDeltagere: Borgmester Henrik Rasmussen og byplanlægger Torsten Lindberg.1. Hvad er kommunens holdning til de nationale interesser i at friholdekorridoren til fremtidige overordnede infrastrukturanlæg?Vallensbæk Kommune anerkender, at en transportkorridor er nødvendig for atsikre mulighed for udbygning af den overordnede infrastruktur på enhensigtsmæssig måde, men korridoren skal være i overensstemmelse medrimelige og realistiske behov, og der skal derfor også tages et hensyn tiløkonomisering med arealerne, og administrationen af korridoren skal tageudgangspunkt i rimelige samfundsøkonomiske afvejninger.Sammenhængende bebyggede arealer, som f.eks. Vallensbæk Landsby ogidrætscenteret, udgør så store værdier at ekspropriationer tilinfrastrukturanlæg er urealistisk. Disse skal udgå af Transportkorridoren2. Er kommunen tilstrækkeligt informeret om begrundelsen foropretholdelse af korridoren, og om baggrunden for de konkreteafgrænsninger af korridoren?Det hele foregår alt for rigidt i dag. Der er skabt et system, hvor Miljøcentretikke har kompetencen til at forhandle med kommunerne og finde lokalttilpassede løsninger. Der er ingen fleksibilitet i administrationen. Der vartrods alt et vist spillerum for rimelige fortolkninger tidligere hvor amtet ogHUR administrerede korridoren.Administrationen af korridoren er klart skærpet ved overførelsen tilMiljøcentret og overgangen til landsplandirektivet somadministrationsgrundlag.3a. Hvilke fordele oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Korridoren ville være en stor fordel, hvis afgrænsningerne var realistiske, oghvis administrationen var fornuftig. De ville give klare linjer at planlægge oginvestere efter. F.eks. kunne der støjafskærmes efter nogle realistiske ogslankere korridorer omkring transportanlæggene.Som korridoren er nu, er der ingen fordele. Tværtimod er den storegennemgående trafik en belastning.

En ring 5 ville være en fordel - også i Vallensbæk - da den vil aflastetrafikken lokalt, og den vil give nye udviklingsmuligheder. VallensbækKommune har ingen speciel holdning til om der skal etableres bane i ring 5.3b. Hvilke ulemper oplever kommunen af at lægge areal til korridoren?Korridoren opleves som ude af takt med forholdene i det 21. århundrede. Dakorridoren blev til var der måske et behov, men i dag er tiden løbet fra den. Idag er mange af infrastrukturanlæggene, som korridoren var begrundet i,anlagt eller besluttet. Forudsætningerne er derfor til stede for en meget merepræcis afklaring af behov og korridorens udstrækning og virkemidlerne.Ulemperne opleves specielt stærkt i Vallensbæk Landsby og med hensyn tilstøj.Vallensbæk Landsby er hårdt ramt af korridoren. Der lægges mange bindingerpå borgernes muligheder i landsbyen, og det er meget begrænset, hvad der ermulighed for at anvende områderne omkring landsbyen til. Selv grønneanvendelser er blevet stoppet. Det virker urimeligt, at landsbyens udvikling påmange måder er sat i stå, når det samtidig er helt usandsynligt, at Staten vilvælge at føre et infrastrukturanlæg gennem en landsby. Det vil aldrig ske.Hvorfor opretholdes korridorens begrænsninger så? Vallensbæk Kommuneundrer sig over, at landsbyen overhovedet er med i korridoren. I "Detaljeringaf regionplanens transportkorridorer" fra 1979 fremgår det, at VallensbækLandsby ikke indgår i korridoren og landsbyen er vist som en "ø" på kortet.Motorvejene ligger lige uden for korridoren op mod tætte byområder medmange boliger. Der er ikke gennemført den nødvendige støjafskærmninglangs vejene, og det belaster både byen og boligerne på den ene side og derekreative kvaliteter på den anden side. Den nye bane føres i en 12 m. høj brohen over Holbæk-motorvejen. Vallensbæk Kommune anerkender løsningen,men problemet er, at støjdæmpningen, der er gennemført efter gældenderegler handler om døgnudjævnet støj. Det betyder reelt, at der blivervoldsomme belastninger, hver gang der kører et tog forbi. At der er stille ind imellem togene hjælper ikke på de gener, som borgerne vi komme til atopleve.Vallensbæk Kommune har måttet opgive en række planer om rekreativeforbedringer i korridoren på grund af veto begrundet af korridoren.Kommunen har også måttet afvise en række rimelige ønsker fra grundejere pågrund af korridoren. Problemet er, at kommunen ikke kan begrunde overforgrundejeren, hvorfor der skal gives et afslag. Korridoren virker set mednutidens øjne ubegrundet på størstedelen af det areal, den omfatter.Problemerne opstår både når det gælder større sager og mindre sager.Vallensbæk Kommune har oplevet en skærpelse af administrationen afkorridoren efter 2007, hvor Miljøcentret overtog administrationen. I dag er detumuligt at opføre f.eks. et spejderhytte i korridoren. Konsekvensen af denrestriktive administration af korridoren er, at borgerne i VallensbækKommune skal transportere sig til de ydre dele af hovedstadsområdet, hvis devil dyrke "bymæssige rekreative aktiviteter".

Korridorens begrænsninger, herunder nedrivningsdeklarationer, medførerøkonomiske tab for grundejerne. Nedrivningsdeklarationer tinglyses påejendommene, og det er klart at det koster på ejendomsværdien.Vallensbæk Kommune har ikke større landszonearealer uden fortransportkorridoren.4. Vurderer kommunen, at arealreservationen til korridoren er ude aftakt med det faktiske behov for at udnytte arealet til fremtidiginfrastruktur?Korridoren er helt ude af takt med de faktiske behov, og der er konfliktmellem korridoren og fingerplanen. Hvorfor kan man f.eks. ikke få lov til atlave "så meget som et hundehus" i korridoren, når den samtidig er grøn kile ifingerplanen. Der var måske et behov for 40 år siden til at reservere storebælter til fremtidige transportanlæg, men det er helt urealistisk at tænke i dag.Der er sket meget siden korridoren blev fastlagt, og man er meget mere klarover de reelle behov i dag.Vallensbæk Kommune vil meget gerne inddrages i udarbejdelse af den næstefingerplan for at få mulighed for at fremlægge synspunkter og prægeresultatet. Vallensbæk Kommune oplevede under sidste planproces, at alleforslag som kommunen sendte frem blev afvist, herunder en anmodning om atindbygge en mulighed for dispensation i administrationen aftransportkorridoren, og et ønske om at tage Vallensbæk Landsby ud afkorridoren.5. Har kommunen ønsker om ændring af transportkorridorerne?Det vigtigste er, at der reelt sker noget med korridoren. Det er indlysende atkorridoren er ude af takt med tiden. Derfor skal serviceeftersynet følges opmed reelle ændringer.Transportkorridoren må ses i sammenhæng med fingerplanen og dens grønnekiler. Der må findes en løsning på konflikten mellem de to hensyn, ogtransportkorridoren skal tilpasses behovene og de politiske mål.I Vallensbæk Kommune kan korridoren indskrænkes til rimeligeudvidelsesmuligheder omkring de to motorveje og København-Ringsted-banen, og det må være muligt at flytte korridoren væk fra VallensbækLandsby. Den reviderede korridor kan udarbejdes efter en differentiering.Princippet kan være, at fremtidig transportinfrastruktur placeres langseksisterende motorveje og den kommende bane, og at ledninger kan gravesned i hele korridoren, da nedgravede ledninger vil være forenelige medanvendelsen som grøn korridor. Vallensbæk Kommune har udarbejdet etforslag til ændring af korridoren, som er vedlagt.Vallensbæk Kommune har ikke ønsker om byudvikling i korridoren.Ønskerne går alene på at få de sammenhængende bebyggelser som f.eks.Vallensbæk Landsby, Idrætscenteret og Ridecenteret ud af korridoren og at fåmulighed for at udvikle de rekreative muligheder i overensstemmelse med, atarealerne også er grøn kile i landsplandirektivet, og at der er et stort behov forat kunne tilgodese borgernes ønsker om tidssvarende rekreative muligheder.

Idéen med Fingerplanen er jo netop at have gode almene rekreative arealer tætpå byfingrene.Bestemmelserne for transportkorridoren kan ikke ses isoleret. Der er ogsåbehov for at rydde op i, hvad der er byzone, og hvad der er landzone ikorridoren. Flere bebyggede arealer er af historiske årsager landzone ogomvendt er ubebyggede arealer byzone. Vallensbæk ønsker ikke nybyudvikling mellem byfingrene, men vil gerne have mulighed for at overføreallerede bebyggede arealer fra landzone til byzone gennem nylokalplanlægning for at lette administrationen.Behovet for information af grundejere må let kunne løses ved at læggetransportkorridoren og eventuelt andre statslige bindinger ind iPlansystemDK.6. Hvilke konkrete sager har kommunen haft inden for de sidste ca. 4 årinden for korridoren, hvor kommunen ikke har haft mulighed for attillade eller planlægge det man ønskede?Der er følgende eksempler påplansager:Ny daginstitution i Landsbyen ved Vallensbæk Skole kan ikke opføres.Placeringen ligger mellem skolen og enfamiliehuse i Landsbyen, og oplevessom en del af Landsbyen. Vallensbæk Skole ligger dog i landzonen. I førsteomgang var der fornuftig dialog med Miljøcenter Roskilde. Det blev doghurtigt oplyst at kun Miljøministeriet kunne give dispensation til en nylokalplan, men ministeriet har efterfølgende sagt nej.Idrætscenter i Vallensbæk Landsby ønskes udvidet med en ekstra hal. Det varmuligt tidligere, men lokalplanen er ikke præcis nok. Derfor kræves en nylokalplan. Med ministeriets administration af korridoren er det ikke muligt atopføre hallen. Da en ny hal vil ligge i Transportkorridoren, kan Vallensbækikke udarbejde en ny lokalplan der giver muligheden. Dette selv om arealetreelt ikke kan anvendes til infrastrukturanlæg som følge af de anlægsværdierder allerede er opført ved Idrætscenteret, eller vil ændre ved karakteren i DenGrønne Kile.Der er følgende eksempler pålandzonesager:Ønske om at anvende en allerede eksisterende spejderhytte i dagtimerne tildaginstitution midlertidigt, men der er blevet afvist, da institution er enbymæssig anvendelse. Derfor har kommunen måttet bygge nye lokaler ibyzonen. Dette er ikke samfundsøkonomisk fornuft.Ikke muligt at bygge omklædningsrum ved fodboldbane i korridoren, dabyggeriet vil ligge på et areal, der i lokalplanen er landzone, og derfor skullepålægges nedrivningsklausul.I småtingsafdelingen er der spørgsmålet om mindre uopvarmede bygninger påmere end 50 m2, der efter Planloven kræver landzonetilladelse. Kommunen erforpligtet til at give et afslag medmindre bygherren accepterer ennedrivningsklausul og det ønsker man normalt ikke, da det er forbundet meden økonomisk risiko. Problemet er at kommunen ikke kan give borgeren en