MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 636: Rapport fra Udvalget om transportkorridorer i hovedstadsområdet, fra miljøministeren

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne – skøn overeffekter af arealreservationen til transportkorridorerne1. ArealanvendelseDe to transportkorridorer fra nord til syd og øst til vest optager et samlet areal på godt 14.000 haKorridorerne er så vidt muligt arealreservationer med en bredde på 1.000 m. Nogle steder erkorridorerne smallere. Den nord-sydgående korridor er 100 km lang, og den øst-vestgåendekorridor 60 km.Anvendelse og zonestatusHovedparten af arealreservationen på godt 14.000 ha benyttes til landbrug. Landbrugsarealetudgør i alt 10.500 ha, eller 75 % af det samlede areal. Af de resterende 3.500 ha, som er udenlandbrugsnotering, er de 92 % i landzone.Tabel 1 Anvendelse af transportkorridorerneAnvendelseLandbrugsarealAnden anvendelseSamlet arealHa.10.500 ha3.500 ha14.000 haPct.75 %25 %100 %

Landbrugsdriften berøres ikke af arealreservationer til transportkorridorer. På landbrugs-ejendomme kan opføres de bygninger og anlæg, som er nødvendige for driften. For de øvrigearealer gælder særlige regler, jf. landsplandirektivet Fingerplan 2007 (§ 21, stk. 1, pkt. 2 og 3).For landzone gælder: ”Transportkorridorernes landzoneareal skal friholdes for yderligerepermanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driftenaf landbrugsejendomme.” I bemærkningerne anføres, at midlertidige bygninger og anlæg kanplaceres i transportkorridorerne, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tinglysesfjernelsesvilkår for det pågældende anlæg, så anlægget kan fjernes uden udgift for det offentlige,hvis korridoren tages i brug.For byzone gælder: ”Udnyttelsen af byzonearealerne i transportkorridorerne må ikke intensivereseller ske i modstrid med konkrete infrastrukturformål.”Tabel 2 Zonestatus – arealer i transportkorridorerneZonestatusLandzoneByzoneSommerhusområderSamlet arealHa.13.730 ha278 ha14 ha14.000 haPct.98 %2%-100 %

Måløv og Roskildefingeren mellem Høje-Taastrup og Hedehusene. Den øst-vestgående korridorpasserer Køgefingeren i Hvidovre og Brøndby Kommuner og løber ellers langs Roskildefingerenog langs de indre dele af Køgefingeren.Endelig grænser en række mindre bysamfund op til transportkorridorerne: Vassingerød og Lynge(Allerød Kommune), Ganløse (Egedal Kommune), Sengeløse (Høje-Taastrup Kommune), Tune(Greve Kommune), Havdrup (Solrød Kommune), Lille Skensved, Ejby, Lellinge, Algestrup,Vemmedrup, Bjæverskov og Slimminge (Køge Kommune), Kirke Såby og Gevninge (LejreKommune), Vindinge og Vor Frue (Roskilde Kommune).Ved planlægningen af konkrete infrastrukturprojekter skal det – bl.a. gennem de strategiskemiljøvurderinger og VVM-processen – sikres, at indgrebene og belastningen af byområderne oglandsbyerne begrænses mest muligt.Rekreativ anvendelseEn fjerdedel af arealreservationerne til transportkorridorerne indgår også i de grønne kiler iFingerplan 2007. De grønne kiler er regionale friluftsområder, som ligger mellem byfingrene ellerpå tværs af byfingrene (se kort Fingerplan 2007). De grønne kiler skal friholdes for bymæssigbebyggelse, herunder bymæssige fritidsanlæg. Fingerplanen skelner mellem de indre og ydregrønne kiler. Mulighederne for at placere areal- og bygningskrævende anlæg til bl.a. organiserederekreative formål er forbeholdt de ydre kiler. Reglerne for byggeri i transportkorridorernebegrænser imidlertid disse muligheder de steder, hvor der er sammenfald med de ydre kiler. I deindre kiler er der i forvejen begrænsninger for placering af byudvikling og bymæssige fritidsanlæg.Begrundelsen er, at de indre grønne kiler ikke kan tåle flere større rekreative anlæg (fxsportshaller, kolonihaver og andre bygningsanlæg af lukket karakter), hvis der skal være plads tilog mulighed for alment og dagligt friluftsliv.De områder, hvor der er sammenfald mellem Fingerplanens transportkorridorer og grønne kiler,udgør tilsammen 3.583 ha.Især de østligste strækninger i den øst-vest-gående transportkorridor har sammenfald med degrønne kiler. Men også på store strækninger af den nord-syd-gående korridor er der sammenfaldmed de grønne kiler. I passagen af Frederikssundsfingeren ved Måløv er 63% afarealreservationen til transportkorridor samtidig grøn kile, dvs. planlagt til regionalefriluftsområder.En række større fritidsanlæg er berørt af arealreservationerne til transportkorridorer. Det gælderbl.a. Hedeland, Roskilde Festivals område, flere golfbaner, kolonihaver og fodboldanlæg.RåstofudnyttelseArealreservationerne til transportkorridorer krydser enkelte steder områder medråstofindvindingsinteresser (se kort Råstofområder). Disse interesser omfatter overvejendeforekomster af sand, grus og sten men også forekomster af ler eller kalk. Arealer medråstofinteresser inden for reservationen udgør i alt 562 ha svarende til 4 % af transportkorridorerssamlede areal. Arealer med råstofinteresser inden for reservationen fordeler sig med 439 ha medressourcer af sand, grus og sten og 123 ha med ler og kalk. Arealer med råstofinteresser inden fortransportkorridorer udgør 16 % af de samlede arealer med råstofinteresser i hovedstadsområdet.Det største sammenfald mellem råstofinteresser og arealreservationer til transportkorridorer findessyd for Roskilde, hvor der er koncentreret store forekomster af sand, grus og sten, men også vedVasby i Høje Taastrup Kommune og ved Lynge i Allerød Kommune er der større områder meddisse materialer. Desuden findes der områder med lerforekomster inden for transportkorridorenved Ganløse i Egedal Kommune samt i den sydlige del af Fredensborg Kommune.

Retningslinjerne for udnyttelse af råstofforekomster er fastlagt i råstofplaner for henholdsvisRegion Hovedstaden og Region Sjælland. Uudnyttede råstoffer bør så vidt muligt udnyttes, før derplaceres ny infrastruktur. Indvinding af råstoffer dybere ned end 1 m over grundvandsspejl er somudgangspunkt ikke forenelig med senere etablering af større overordnede infrastrukturanlæg.Vedrørende nærmere beskrivelse af hensyn til råstofindvinding og transportkorridorer henvises tilbilaget med By- og Landskabsstyrelsens udkast til Vejledning om administration aftransportkorridorerne i hovedstadsområdet.NaturbeskyttelseDele af arealreservationerne til transportkorridorerne er omfattet af lovfæstet naturbeskyttelse. Detgælder Natura 2000 (habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsar-områder), fredede områder, § 3-områder og strandbeskyttelseszonen (se kort Områder med lovfæstet naturbeskyttelse). I alt2.010 ha ud af transportkorridorernes godt 14.000 ha er omfattet af en eller flere af disseområdetyper. Det svarer til 14 %.1.100 ha, eller 8 %, er fredskov, som er beskyttet mod anlæg og terrænændringer ifølgeskovloven (se kort Områder med fredskov). Der er i et vist omfang sammenfald mellemfredskovarealer og områder omfattet at Naturbeskyttelsesloven..Ved planlægningen af konkrete infrastrukturprojekter skal det – bl.a. gennem de strategiskemiljøvurderinger og VVM-processen – sikres, at indgrebene i disse områder begrænses mestmuligt. Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg skal endvidere placeres og udformes medhensyntagen til andre overordnede interesser såsom grundvandsbeskyttelse, råstofindvindingsamt, øvrige områder med landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land.Natura 2000Natura 2000-områderne (Habitat-, Fuglebeskyttelses- og Ramsar-områder) i transportkorridorerneudgør i alt 524 ha. Det er 4 % af transportkorridorerne. Det største område ligger på Vestamager,hvor hele strækningen – i alt 473 ha – er Natura 2000-område. Det fremgår af Fingerplan 2007, attransportkorridoren på Vestamager alene kan benyttes til energiforsyningsanlæg. Andre større,væsentlige Natura 2000-områder i transportkorridorerne er ved Mølleå-passagen på grænsenmellem Allerød og Egedal Kommuner og ved Køge Å passagerne i Køge Kommune. Alle tresteder går Natura 2000-områderne på tværs af hele transportkorridoren.Tabel 3 Lovfæstet naturbeskyttelse i transportkorridorernes delstrækningerDelstrækning(er vist påkort næsteside)HaHaHaHaSamletarealNatura2000Herudover Herudoverfredninger§3Herudoverstrand-beskyttelseSamletbeskyttelseNatura 2000,fredninger, §3,strandbeskyttelseHaAndel afsamletareal1121304312564761125114278179%21 %12 %9%22 %8%0%6%10 %2%9%

FredningerDer er noget sammenfald mellem de fredede områder og Natura 2000-områderne, idet stort setalle Natura 2000 områderne også er omfattet af fredninger. I alt 1.472 ha ud aftransportkorridorernes 14.000 ha er fredede. Det er mere end 10 %. Der er i alt 979 ha, som erfredede, og som ikke er omfattet af Natura 2000. Blandt de større områder, som ikke også erNatura 2000, er flere fredede områder i den vestlige del af øst-vestkorridoren - Ledreborg ogHvalsø - som går på tværs af korridoren, i den nordlige del af nord-sydkorridoren ved StoreDyrehave / Kirkelte, i den sydlige del af nord-sydkorridoren ved herregårdsfredningen i Dengrønne Kile mellem Roskildefingeren og Køgefingeren og i den østlige del af øst-vestkorridorenved Vestvolden.§ 3-områderOmråder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 findes overalt i transportkorridorerne. Debeskyttede naturtyper omfatter: sø, mose, overdrev, eng, strandeng og vandløb. Detarealmæssige omfang af de mange spredte, mindre områder udgør i alt 1.031 ha. Det er 7 % aftransportkorridorernes samlede areal. Omkring halvdelen af disse områder indgår i Natura 2000-områder eller fredede områder. Der er således i alt knapt 500 ha § 3-områder itransportkorridorerne, som ikke også er omfattet af de to ovennævnte beskyttelser. Disse § 3-områder findes i stort set alle dele af transportkorridorerne med markante koncentrationer vedStore Vejleå og Vallensbæk Mose samt i store dele af den nordlige del af nord-syd-korridoren.StrandbeskyttelseszonenEn mindre del af transportkorridorerne er omfattet af strandbeskyttelseszonen inden for 300 m frakystlinjen. I alt 96 ha. Heraf er 15 ha ikke omfattet af en af de ovennævnte beskyttelsestyper, dvs.Natura 2000, fredede områder eller § 3-områder. Disse områder ligger ved Helsingør, Dragør ogRoskilde Fjord.

Boligbyggeri i transportkorridorerne fra 1980 til 2010.Arealreservationerne til transportkorridorerne trådte i kraft omkring 1980. Der er i perioden siden1980 opført i alt 204 boliger i transportkorridorerne. Det svarer til knapt 7 boliger om året. De 30års nybyggeri har øget antallet af boliger i transportkorridorerne fra 1.522 i 1980 til 1.726 i 2010,eller med 13 %.Nybyggeriet er samlet set aftaget fra årti til årti. På flere deltrækninger i korridorerne ernybyggeriet imidlertid øget over tid.Tabel 5 Boliger i transportkorridorerne fordelt efter opførelsesår og zonestatusZonestatusFør1980ByzoneLandzoneSommerhus-områderI alt178133951.5221980-895039089Antal boliger- opgjort efter opførelsesår1990-9925361622000-20101736053Nybyggeri1980-2010921111204I alt2010270145061.726FordelingVækst1980 -201052 %8%20 %13 %

De fleste nyopførte boliger er i landzone. Siden 1980 er der opført 111 nye boliger i landzone,hvilket er en vækst i antal boliger i transportkorridorens landzone på 8 %. Der er nyopført 92boliger i byzone, eller en vækst på 52 %.Næsten halvdelen af de nye boliger er opført i den delstrækning af øst-vestkorridoren, som løberfra motorringvej 3 til Tværvej i krydset med den nord-sydgående korridor. Denne delstrækningrummer bl.a. byområder i Hvidovre og landsbyen i Vallensbæk.I transportkorridorernes passager i de tre byfingre: Hillerødfingeren, Frederikssundsfingeren ogRoskildefingeren, er der i de 30 år kun opført 8 boliger. Uden arealreservationerne tiltransportkorridorerne kunne kommunerne have planlagt for større byudvikling af regionalbetydning i disse passager.Byggeri til byerhverv i transportkorridorerne fra 1980 til 2010.Siden 1980 er der opført i alt knapt 24.000 etagemeter til byerhverv i transportkorridorerne. Detsvarer til 800 etagemeter om året. De 30 års nybyggeri har øget etagearealet til byerhverv i

Byggeri til landbrugsdrift i transportkorridorerne fra 1980 til 2010.Siden 1980 er der opført i alt knapt 130.000 etagemeter til landbrugsdrift i transportkorridorerne.Det svarer til godt 4.000 etagemeter om året. Der er således bygget ca. 5 gange så meget tillandbrug som til byerhverv i de 30 år. Den relative vækst på 41 % i etagearealet til landbrugetsdrifts- og avlsbygninger er næsten dobbelt så stor som den relative vækst i etagearealet tilbyerhverv. Byggeniveauet har været meget konstant hen over de tre årtier.Tabel 7 Landbrugsbygninger i transportkorridorerne fordelt efter opførelsesår og zonestatusZonestatusFør1980ByzoneLandzoneI alt2.306307.887310.193Landbrugsbygninger– etagemeter opgjort efter opførelsesår1980-89042.16442.1641990-99041.63241.6322000-201025744.56144.818Nybyggeri1980-2010257128.357128.614Fordeling Vækst1980 -20102.5631%11 %436.24499 %42 %100 %41 %438.807I alt2010

Nybyggeriet i transportkorridorerne fra 1980 til 2010 sammenlignet med nybyggeriet udenfor transportkorridorerne.Arealreservationerne til transportkorridoren har dæmpet boligbyggeriet og nybyggeriet tilbyerhverv inden for korridorerne. Boligbyggeriet og byggeriet til byerhverv inden fortransportkorridorerne har relativt været lavere end uden for transportkorridorerne. Det fremgår, nårbyggeaktiviteten i de seneste 30 år i hhv. landzone og byzone inden for transportkorridorernesammenlignes med byggeaktiviteten i samme periode i de 18 berørte kommuner i hhv. landzoneog i mindre bysamfund i byzone uden for transportkorridorerne, jf. tabel 8 (landzone) og tabel 9(mindre bysamfund i byzone).Sammenligning af byggeri inden for og uden for transportkorridorerne er i tabel 8 og tabel 9foretaget efter to forskellige metoder. I begge metoder skelnes der mellem forskelligebygningsanvendelser og forskellig zonestatus. Den ene belyser den relative vækst ibygningsmassen i de 30 år. Den anden belyser byggeaktiviteten pr. arealenhed. Det sidste målopgøres på to måder, dels i forhold til det samlede areal og dels i forhold til det samlede arealeksklusiv lovfæstet naturbeskyttelse (Natura 2000, fredninger, § 3-områder og strandbeskyttelse).Metodernes anvendelighed understøttes af sammenligninger mellem nybyggeriet til stuehuse oglandbrugets drifts- og avlsbygninger hhv. inden for og uden for transportkorridoren.Byggeaktiviteten for disse to bygningsanvendelser, som ikke er berørt af arealreservationerne til

transportkorridoren, har gennem den betragtede 30 års periode været stort ens inden for og udenfor transportkorridorerne. Det gælder uanset, hvilken af metoderne der anvendes.Billedet er anderledes for byggeri af almindelige boliger og byggeri til byerhverv i de seneste 30år.Den relative vækst i antallet af almindelige boliger i landzone har i de seneste 30 år været 9 %inden for transportkorridorerne, mod 14 % uden for. Inden for transportkorridorerne er der bygget6,3 boliger pr. 1.000 ha landzone i de 30 år, mod 11,6 boliger uden for transportkorridorerne.Fraregnes arealer med lovfæstet beskyttelse, er der bygget 9 boliger pr. 1.000 ha inden fortransportkorridorernes landzone, mod 15,8 boliger i landzonen uden for. Afhængigt af det valgtemål har byggeaktiviteten i landzone relativt været en faktor 1,6 til 1,8 gange større uden fortransportkorridorerne end indenfor.Erhvervsbygningsmassen i landzone er i de 30 år relativt vokset tre gange så meget uden for sominden for transportkorridorerne, hhv. 60 % og 20 %. Pr. arealenhed er der endnu større forskel ierhvervsbyggeaktiviteten hhv. uden for og inden for transportkorridorerne.Tabel 8. Bygningsmasse i landzone fordelt efter anvendelse, opførelsesår og beliggenhed hhv.inden for og uden for transportkorridorerne. Byggeaktivitetens omfang målt som relativ vækst ogbyggeri pr. arealenhed.LandzoneInden for TransportkorridorerneUden for TransportkorridorerneByboliger Stuehuse Byerhverv Landbrug Byboliger Stuehuse Byerhverv LandbrugAntalAntalEtm.Etm.AntalAntalEtm.Etm.918861.0044222544799.75519.726119.481307.887128.357436.24410.1361.40711.5433.9342554.189999.610600.3531.599.9633.568.3911.274.8854.843.276

3. Skøn over behov for ekstra ekspropriationer og omkostninger vedanlæg af vej og bane i 2030, såfremt arealreservationerne tiltransportkorridorerne blev ophævet i 2011.Fingerplanens restriktioner i forhold til ikke-landbrugstilknyttet nybyggeri i transportkorridorerne erbegrundet i hensyn til, at evt. fremtidig trafikal infrastruktur, energiforsyning mv. kan anlægges itransportkorridorerne med færrest mulige menneskelige og økonomiske omkostninger, herunderomkostninger til ekspropriation.Dette afsnit giver et skøn over størrelsesorden af omkostningerne til ekspropriation, såfremt det i2011 besluttes at ophæve arealreservationen til transportkorridorerne, og alligevel senerebesluttes at anlægge en højklasset vej- og baneforbindelse i de nuværende transportkorridorerstracé i 2030.Vurderingen er baseret på skøn over følgende tre elementer:1. Hvor meget ekstra nybyggeri kan forventes i de kommende 20 år inden for de områder,som i dag er omfattet af arealreservationer til transportkorridorerne, hvisarealreservationerne blev ophævet?2. Hvor stor en andel af dette ekstra nybyggeri vil det være nødvendigt at ekspropriere, hvisder skal anlægges en højklasset vej- og baneforbindelse i transportkorridorerne?3. Hvad er enhedsomkostningerne for ekspropriationer i dagens priser?Forventet ekstra nybyggeri i de kommende 20 år uden arealreservationFørste led i det samlede skøn over ekstra ekspropriationsomkostninger, er et skøn over detsandsynlige ekstra nybyggeri på transportkorridorernes arealer i de kommende 20 år frem til 2030,såfremt der i denne periode ikke er reserveret areal til transportkorridorerne med indskrænkninger imulighederne for nybyggeri.Skønnet fastlægges som 2/3 af vurderingen af effekterne af de forudgående 30 års reservation,således som det fremgår af afsnit 2 og af tabel 10. Tabel 10 viser skøn over ekstra nybyggeri fremtil 2030 fordelt på by- og landzone. I alt 390 ekstra boliger og 45.200 ekstra etagemeter tilbyerhverv i områder uden for passager i byfingrene.Tabel 10. Ekstra byggeri og ekstra behov for ekspropriation uden arealreservationer tiltransportkorridorer ved udnyttelse i 20301980 – 2010Effekt afarealreservation tiltransportkorridorer,jf. afsnit 2BoligerBy-erhvervetm.6544.00052023.500Inkl.Inkl.2011 – 2030Skøn over ekstrabyggeri udenarealreservation tiltransportkorridorerBoligerBy-erhvervetm.4329.50034715.70015.800*Potentielt behov for ekstraekspropriationer i 2030 vedudnyttelse aftransportkorridorernes areal,men uden arealreservationBoligerByerhvervLavHøjLavHøjetm.etm.14229.800 14.7501731745.2357.8505.2707.900**

Hertil kommer en sandsynlig væsentlig byudvikling i de kommende 20 år i de tre såkaldtebyfingerpassager, dvs. de arealer, hvor der i dag er en reservation til transportkorridorer iHillerødfingeren nord for Allerød, i Frederikssundsfingeren ved Måløv og i Roskildefingeren mellemHøje-Taastrup og Hedehusene.Uden arealreservationer til transportkorridorer vil disse arealer naturligt være en del af byfingreneslandområder, hvor de berørte kommuner har kompetencen til at planlægge for større mereintensivt nybyggeri af regional betydning.Det vurderes derfor at være sandsynligt, at uden arealreservationer til transportkorridorer ville dedele af disse arealer i byfingrene, som ikke er omfattet af lovfæstet naturbeskyttelse eller afFingerplanens grønne kiler, i 2030 være bebygget med et mere intensivt byggeri svarende tilbyggeriet i byfingrene i denne afstand fra Københavns centrum.For at forenkle beregningerne antages byfingerpassagerne bebygget med 25 boliger pr. ha. Detsamlede areal - eksklusiv arealer med lovfæstet naturbeskyttelse eller udpegning til grønne kiler ide tre byfingerpassager - er 632 ha. Med de angivne forudsætninger kunne der være byggettilsammen 15.700 boliger i de 3 byfingerpassagerForventet behov for ekstra ekspropriationer uden arealreservationDer vil næppe være behov for at ekspropriere alt det ekstra nybyggeri. Vejdirektoratet skønner, atved anlæg af en højklasset vej og bane og tilhørende udfletningsanlæg, vil behovet for atekspropriere udgøre mellem 1/3 og 2/3 af byggeriet i det 1 km brede bælte, som generelt eromfattet af arealreservationerne til transportkorridorerne.Da det på de fleste strækninger sandsynligvis kun vil være en tredjedel af transportkorridorerne,der er behov for at ekspropriere, forudsættes det i de videre beregninger, at der samlet set vil værebehov for at ekspropriere mellem en tredjedel (lav) og halvdelen (høj) af det forventede ekstranybyggeri i perioden fra 2011 til 2030, jf. tabel 10.Det ekstra ekspropriationsbehov frem til 2030 er herefter opgjort til mellem 5.450 og 8.100 boligerog mellem 15.000 etagemeter og 22.600 etagemeter erhverv.Der vil være tale om et ekstra ekspropriationsbehov, der vil berøre et betydeligt antal boliger ogmennesker og dermed være problematisk på grund af de menneskelige omkostninger.Forventede ekspropriationsomkostninger pr. enhedForuden de menneskelige omkostninger vil det ekstra ekspropriationsbehov også medførebetydelige forøgede samfundsmæssige omkostninger. I det følgende foretages et skøn over deteoretiske økonomiske omkostninger, hvis de ekstra ekspropriationer til skulle gennemføres for atrealisere overordnede trafikanlæg i transportkorridorerne..Transportministeriet og Vejdirektoratet arbejder ikke med nøgletal og gennemsnitspriser, daekspropriationsomkostninger varierer meget i forhold til størrelse, stand og beliggenhed.På baggrund af Vejdirektoratets erfaringer vurderes et rimeligt skøn over gennemsnitspris forekspropriation af enfamiliehus i transportkorridorerne at være 3 mio. kr. i 2010.Når det gælder erhverv, skønner Vejdirektoratet en gennemsnitspris pr. etagemeter på 10.000 kr.Beløbet er baseret på en udregning fra konstaterede erstatningsfastsættelser ved ekspropriation afvirksomheder ved Silkeborg i 2010. Omkring halvdelen af beløbet hidrører fra den eksproprieredeejendoms værdi. Den anden halvdel er afledte udgifter for virksomheder, så som flytninger,ombygninger, driftsulemper m.v.

Skøn over ekstra ekspropriationsomkostninger ved nyanlæg i 2030 uden nuværendearealreservation.På grundlag af ovenstående kan der gives et skøn over de ekstra ekspropriationsomkostninger,som en ophævelse af arealreservationerne til transportkorridorerne i 2011 indebærer, såfremt detsenere besluttes at anlægge en højklasset vej og bane i 2030 inden for de nuværendetransportkorridorers arealer.Som det fremgår af tabel 11 skønnes de samlede ekstra ekspropriationsomkostninger at være etto-cifret milliardbeløb af størrelsesorden 16,5 mia. kr. til 24,5 mia. kr. De størsteekstraomkostninger hidrører fra ekspropriationer i de tre byfingerpassager: Hillerødfingeren nordfor Allerød, Frederikssundsfingeren ved Måløv og Roskildefingeren mellem Høje-Taastrup ogHedehusene. Ekstra omkostningerne til ekspropriationer i disse passager med større byudviklinger mellem 15,8 mia. kr. og 23,7 mia. kr. Det udgør 96-97 % af de samlede skønnede ekstraomkostninger.De skønnede ekstraomkostninger til ekspropriationer i det åbne land i landzone er opgjort tilmellem 140 mio. kr. og 214 mio. kr., mens de skønnede ekstra omkostninger til ekspropriationer ien række mindre bysamfund i byzone er opgjort til mellem 570 mio. kr. og 600 mio. kr. Uden forbyfingerpassagerne skønnes de samlede ekstra omkostninger til ekspropriationer således at væremindre end 1 mia. kr.Tabel11. Samlede ekstra ekspropriationsomkostninger ved nyanlæg i 2030 uden arealreservationerne tiltransportkorridorerEkstra ekspropriationerBoligerErhverv -1.000Antaletm.LavHøjLavHøj14229.800 14.7501731745.2357.8505.270 7.900**Ekstra omkostningerBoligerErhvervMio. krMio. kr.LavHøjLavHøj426698147,551952252,478,515.810 23.700Samlede ekstraomkostningerMio. kr.LavHøj14021457160015.810 23.700