Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 636
Offentligt
1009171_0001.png
1009171_0002.png
1009171_0003.png
1009171_0004.png
1009171_0005.png
1009171_0006.png
1009171_0007.png
1009171_0008.png
1009171_0009.png
Bilag 5
NotatUDKASTTværgående PlanlægningJ.nr. NST-119-00012Ref. jaengDato: 14. juni 2010Rettet 26. maj 2011
VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM-RÅDETBaggrunden for vejledningenDen hidtidige planlægningPrincippet om at holde visse korridorer i landskabet fri for byudvikling og placering af byfunktionerfor at kunne placere fremtidige større trafik- og forsyningsanlæg blev introduceret i hovedstadsom-rådets planlægning i Regionplan 1973. Begrundelsen var de særlige problemer i hovedstadsområ-det med at fremføre nye overordnede veje, baner og ledningsanlæg på grund af omfattende by-mæssig bebyggelse og byudviklingsinteresser. I Hovedstadsrådets Regionplantillæg 1982 blevprincippet detaljeret til en konkret arealreservation og dermed gjort bindende for kommune- og lo-kalplanlægningen. Fra 1990 indgik transportkorridorerne først i amternes og siden i HovedstadensUdviklingsråds regionplaner. Efter kommunalreformen i 2006 er arealreservationen videreført ilandsplandirektivet Fingerplan 2007, og kommunerne har overtaget administrationen af korridor-arealerne i både landzone og byzone.Vejledningens formålBåde de tidligere amters og de nuværende kommuners administration har undertiden været for-skellig. Det har i visse tilfælde skabt en vis usikkerhed hos kommuner og grundejere. By- og Land-skabsstyrelsen er ansvarlig statslig myndighed for landsplandirektivet, Fingerplan 2007 og for plan-lægning af reservationer til overordnede infrastrukturanlæg. Styrelsen ønsker med denne vejled-ning at skabe grundlag for en mere ensartet administration af transportkorridorerne fremover. Detsker først og fremmest gennem en indsats for at gøre oplysninger om transportkorridorens af-grænsning og betydning mere kendte og tilgængelige for kommunerne, grundejere og ejendoms-handlere.Arealreservationerne til transportkorridorer er en del af den overordnede fysiske planlægning oghar hjemmel i planoven. Det betyder, at de begrænsninger, som de respektive grundejere er pålagti den sammenhæng, er at betragte som en erstatningsfri planlægningsmæssig regulering.Oversigt over vejledningens indhold1. Formålet med transportkorridorerne2. Erfaringerne med transportkorridorerne hidtil3. Reglerne – hvad står der i Fingerplanen4. Administrationen af transportkorridorerne-Landzonearealer-Byzonearealer-Råstofinteresser-Fingerbyens grønne kiler-Beskyttelsesinteresser vedr. landskabs-, natur- og kulturværdier-Skovrejsningsinteresser-Andre interesser5. Information om transportkorridorens afgrænsning mm.
1. Formålet med transportkorridorerneTransportkorridoren er en reservation af areal til fremføring af mulige fremtidige, overordnede infra-strukturanlæg. Det vil sige regionale, nationale og internationale trafik- og forsyningsanlæg og lign.,der har betydning for hele hovedstadsområdets udvikling. Reservationen er først og fremmesttænkt som en reservation til fremtidige strækningsanlæg, der kan blive behov for på længere sigt,men som ikke er kendt eller besluttet detaljeret endnu. Reservationen rummer imidlertid også eksi-sterende motorvejsstrækninger, hvor den fungerer som en støjdæmpende afstandszone til støjføl-som bebyggelse, samt naturgas- og højspændingsledninger med sikkerhedszone omkring. Trans-portkorridorerne har en strategisk beliggenhed nord-syd og øst-vest midt gennem hovedstadsom-rådet, og kan derfor betjene hele fingerbystrukturen trafikalt og energimæssigt.Hensigten med at holde korridorer fri for byudvikling og byanlæg er at sikre passagemulighed forfremtidige trafik- og forsyningsanlæg på steder, hvor ny bymæssig bebyggelse ellers ville blive enbarriere. Derved kan de samfundsmæssige omkostninger til ekspropriation af nyopførte huse samtindgrebene i bymiljø og landskab minimeres. Ved i visse tilfælde at samle infrastrukturanlæg itransportkorridoren, kan påvirkningen af landskaber og natur andre steder undgås.Reservationen skal sikre, at transportkorridorarealerne holdes fri for udlæg af ny byzone i kommu-ne- og lokalplanlægningen, og at landzoneadministrationen inden for reservationen undgår place-ring af ny bebyggelse til byfunktioner, der ikke har naturlig tilknytning til det åbne land, dvs. bebyg-gelse, der ikke har med landbrug, skovbrug og lign. at gøre.2. Erfaringer med administrationen af transportkorridorenTransportkorridorens breddeI årene siden arealreservationen blev fastlagt i regionplanlægningen for hovedstadsområdet, harflere kommuner haft ønske om at reducere korridorernes bredde af hensyn til lokale byudviklingsin-teresser. Det er blevet fremført, at korridoren må kunne indskrænkes til de linjeføringer og anlægs-bredder, der reelt vil blive brug for til fremtidige trafikale eller tekniske anlæg. Imidlertid er de frem-tidige anlægs udformning, udstrækning og tracé som regel ikke kendt med tilstrækkelig nøjagtig-hed, og korridorernes bredde skal netop derfor sikre en vis fleksibilitet i mulighederne for at fast-lægge en konkret linjeføring. Da transportkorridoren er en overordnet og langsigtet reservation, erdet af betydning, at den ligger fast og ikke ændres hyppigt.Anvendelse af transportkorridorerneEn række eksisterende motorvejsstrækninger samt højspændings- og naturgasledninger ligger alle-rede placeret i transportkorridoren. Senest blev en del af arealreservationen brugt til anlægget afØresundsforbindelsens motorvej og bane over Amager. Bagefter kunne reservationen aflyses, daden var fuldt udnyttet. Reservationen indgår aktuelt til strækninger af den planlagte nye bane Kø-benhavn-Ringsted via Køge. Endvidere kan der på længere sigt måske blive brug for den nord-sydgående reservation gennem hovedstadsområdet i forbindelse med en evt. fast forbindelse Hel-singør-Helsingborg, hvis der besluttes en overordnet trafikforbindelse herfra og sydpå.Behov for effektiv oplysningArealreservationen til transportkorridorer har længe været en del af den overordnede regionplan-lægning. Siden 1982 har den været en obligatorisk del af kommuneplanerne, der efter planlovenikke må være i strid med regionplanen (nu Fingerplan 2007). Samtidig skulle kommunerne tagehensyn til reservationen i såvel kommune- og lokalplanlægningen som landzoneadministrationen. Inogle tilfælde har borgere og grundejere imidlertid følt, at de ikke er blevet oplyst tilstrækkeligt omtransportkorridoren og konsekvenserne af arealreservationen, fordi de ikke ved ejendomskøb o.a.
2
er blevet gjort opmærksomme på de begrænsninger, som reservationen medfører for ikke-landbrugsmæssigt byggeri. Der er således behov for en tydelig og let adgang til oplysninger omtransportkorridorens afgrænsning og betydning.3. Reglerne – hvad står der i FingerplanenArealreservationerne til transportkorridorer har baggrund i planlovens § 5 j Stk. 3, der fastlægger, at”kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til trafikalinfrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i områ-det som helhed.” Lovens regler er konkretiseret og uddybet i landsplandirektivet, Fingerplan 2007,hvor transportkorridorerne er afgrænset geografisk på kortbilag.Landsplandirektivet Fingerplan 2007 fastlægger:”§ 21. Den kommunale planlægning skal sikre,1. at den langsigtede reservation af transportkorridorer til fremtidig overordnet trafikal infra-struktur og tekniske anlæg fastholdes,2. at transportkorridorernes landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse oganlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejen-domme,3. at udnyttelsen af byzonearealer i transportkorridoren ikke intensiveres eller sker i modstridmed konkrete infrastrukturformål, jf. § 22, § 23 og § 24.Stk. 2. Transportkorridorerne er vist på kortbilag EStk. 3. Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorridoren skal placeres og udformesmed hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier.”Af bemærkningerne til Fingerplan 2007 fremgår det blandt andet, at ”midlertidige bygninger og an-læg kan placeres i transportkorridoren, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tinglyses fjer-nelsesvilkår for det pågældende anlæg, så anlægget kan fjernes uden udgift for det offentlige, hviskorridoren tages i brug.”Kortbilag E, som indgår i Fingerplanen, viser transportkorridorernes afgrænsning. Denne afgræns-ning skal fremgå af det til kommuneplanens retningslinjer hørende kortbilag. I særlige tilfælde, hvorder på grund af målestoksforhold eller anden usikkerhed er tvivl om transportkorridorens beliggen-hed, tager Naturstyrelsen Roskilde stilling til den konkrete afgrænsning.Ændring af transportkorridorens afgrænsning, som den er angivet i Fingerplan 2007, kan kun skeved, at miljøministeren udsteder et nyt landsplandirektiv, der supplerer eller ændrer Fingerplan2007.Hvilke kommuner er berørt af arealreservationen til transportkorridor?I alt 18 af hovedstadsområdets kommuner har arealer, der er reserveret til transportkorridor (Alle-rød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Greve, Helsingør, Hillerød, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Tårnby og Vallensbæk kommuner). Kommunerne erforpligtet til at lade transportkorridoren indgå som en landsplanmæssig interesse i kommune- oglokalplanlægning samt landzoneadministrationen.
3
4. Administrationen af transportkorridorerneAdministrationen af transportkorridorerne omfatter både landzonearealer og byzonearealer.LandzonearealerLangt størstedelen af arealreservationerne til transportkorridorer omfatter arealer i landzone, ogreservationen giver ikke anledning til ændring af zonestatus.Transportkorridorarealerne er reserveret til trafik- og forsyningsanlæg og lign. og skal friholdes foryderligere bebyggelse. Herfra er dog undtaget byggeri og anlæg, som er nødvendig for driften aflandbrugs- eller skovbrugsejendomme og andre erhverv, som er funktionelt knyttet til det åbneland, fx råstofindvinding. For at sikre at arealerne kan anvendes til evt. fremtidige infrastrukturan-læg er det nødvendigt, at der ikke udlægges nye byområder, der indskrænker transportkorridorerneog dermed mulighederne for at placere større trafikale eller tekniske anlæg.Arealreservationerne til transportkorridorer er en del af den overordnede fysiske planlægning i ho-vedstadsområdet og de begrænsninger, de medfører, betragtes som erstatningsfri planmæssigregulering. Efter dansk ret vil det imidlertid være således, at såfremt en grundejer i et konkret tilfæl-de rammes atypisk hårdt, vil administrationen af arealreservationerne efter omstændighedernekunne fraviges, se herom under afsnittet nedenfor om byggeri og anlæg, der kræver landzonetilla-delse (fjernelsesvilkår).Byggeri og anlæg, der ikke kræver landzonetilladelseReservationerne administreres efter planlovens landzonebestemmelser (§§ 35-38). Det vil sige, atbestemmelserne om byggeri, anlæg og arealanvendelse, der er undtaget fra kravet om landzonetil-ladelse (§§ 36 og 37), også gælder for landzonearealer inden for transportkorridorerne. Der kansåledes ikke stilles krav om landzonetilladelse og skærpede vilkår i tilfælde, der er omfattet af und-tagelsesbestemmelserne. Fingerplanens krav om hensyntagen til transportkorridoren tilsidesætteraltså ikke planlovens almindelige undtagelsesbestemmelser, der gælder for landzone.Reservationerne til transportkorridorer er ikke til hindring for, at ledigblevne landbrugsbygningergenanvendes i overensstemmelse med planlovens §§ 36 og 37.Byggeri og anlæg, der kræver landzonetilladelseI tilfælde, hvor der kræves landzonetilladelse til genanvendelse af ledigblevne bygninger, må derikke være tale om så omfattende ombygning, at der er tale om total nedrivning og nybyggeri. I til-fælde af brand kan der gives tilladelse til genopførelse med samme bygningsomfang som oprinde-ligt. Ombygning må ikke medføre en udvidelse af det eksisterende etageareal eller en væsentliganvendelsesændring.Midlertidige bygninger og anlæg kan undtagelsesvis tillades i transportkorridoren i landzone, hvisder i landzonetilladelsen indføjes et fjernelsesvilkår, der tinglyses på ejendommen. Vilkåret skalfastsætte, at ejeren accepterer, at bygningen/anlægget fjernes uden udgift for det offentlige, hviskorridoren senere tages i brug for at gennemføre et overordnet infrastrukturanlæg. Der kan ogsåvære tale om midlertidige rekreative anvendelser, som ikke rummer bygninger eller andre omkost-ningstunge anlæg, fx en knallertbane eller boldbane.Det er ikke i overensstemmelse med transportkorridorens formål, at der inden for arealreservatio-nen meddeles landzonetilladelse til ny permanent bebyggelse og anlæg, der har en ikke-landbrugsmæssig funktion. Hvis sådanne permanente og omkostningstunge anlæg, som ikke har
4
midlertidig karakter, pålægges fjernelsesvilkår, må grundejeren påregne ikke at få erstatning ogdermed at miste en betydelig værdi, hvis ejendommen senere udnyttes til infrastrukturanlæg.Ved afgørelsen af om nybyggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse har midlertidig karakter kander blandt andet lægges vægt på følgende forhold:at anvendelsen/bebyggelsen kun skal eksistere i en nærmere bestemt tidsbegrænset perio-de, der er fastsat som et vilkår i landzonetilladelsen,at bebyggelsen/anlægget er en let, og mindre omkostningsfuld konstruktion, der relativtnemt kan fjernes,at der er tale om en anvendelse, hvor et areal holdes fri for faste anlæg såsom et grønt om-råde, en boldbane eller boldfælleder, et golfbaneanlæg uden bygninger, et beplantnings-bælte.
Eksempler på administration af transportkorridoren i landzoneHvis et nybyggeri / nyanlæg ikke kræver landzonetilladelse (fx på grund af planlovens §§ 36 og 37),kan kommunen meddele byggetilladelse, hvis det er nødvendigt ifølge byggeloven. Spørgsmålet omerstatning ved senere gennemførelse af et infrastrukturanlæg vil i givet fald blive behandlet efter reg-lerne herom.Hvis et nybyggeri / nyanlæg er midlertidigt og pålagt et fjernelsesvilkår i landzonetilladelsen, kankommunen meddele byggetilladelse, hvis det er nødvendigt ifølge byggeloven. Fjernelse skal i givetfald ske uden udgift for det offentlige.Hvis et byggeri ikke kræver byggetilladelse og/eller landzonetilladelse, anbefales det, at kommunen ialle tilfælde giver oplysning om arealreservationen til transportkorridor.Spørgsmålet om erstatningved senere gennemførelse af et infrastrukturanlæg vil i givet fald blive behandlet efter reglerne herom.
Fjernelsesvilkåret bør kun anvendes ved byggeri og anlæg, som er opført med lette konstruktionerog materialer, og som forholdsvis nemt kan demonteres og fjernes. Det kan for eksempel væregarager, carporte, overdækkede terrasser, drivhuse, udhuse og lignende bygninger, som er over 50m2, og derfor kræver tilladelse efter byggeloven. Byggeri med tunge konstruktioner og ydermurebetragtes ikke som midlertidige.Omkring byggeforbuddet og byggeri med fjernelsesvilkår skal opmærksomheden henledes på, atder er tale om en erstatningsfri regulering, jf. indledningen til denne vejledning. Det kan imidlertidikke udelukkes, at det i sjældne tilfælde kan forekomme, at forbuddet i landzone er så indgribende iforhold til ejerens udnyttelse af sin ejendom, at landzonetilladelsen vil blive givet efter reglerne her-om uden vilkår om fjernelse. Kommunens afgørelse af, hvorvidt et konkret tilfælde vil være et af desjældne tilfælde eller ej i forbindelse med ansøgning om landzonetilladelse, kan indbringes for Na-turklagenævnet af de i planlovens § 59 omtalte parter og i sidste instans for domstolene.ByzonearealerEnkelte steder i transportkorridoren forekommer der arealer, som ifølge vedtagne kommuneplanerer eksisterende byzone eller landzone, der er planlagt til fremtidig byzone. Nogle af disse arealer eri lokalplaner udlagt som ubebyggede arealer, støjdæmpende bælte mm., andre er fastlagt til merebymæssig arealanvendelse med bebyggelse og anlæg. Byzonearealernes anvendelse må ikke vedbebyggelse og lign. intensiveres mere end det, der er forudsat i allerede gældende lokalplaner. Derkan ikke udarbejdes lokalplaner, der intensiverer byggemulighederne eller hindrer senere etable-ring af overordnede infrastrukturanlæg inden for arealer reserveret til transportkorridor.
5
Intensiveret arealanvendelse vil i denne sammenhæng sige opførelse af bygninger, konstruktioneretc., der kræver byggetilladelse. Man kan altså godt opføre bygninger, konstruktioner etc., som ikkekræver byggetilladelse i den del af transportkorridoren, der ligger i byzone.I byzone gives der ikke landzonetilladelse. Der kan derfor ikke tinglyses fjernelsesvilkår for bygnin-ger, anlæg, konstruktioner etc., der opføres i den del af transportkorridoren, der ligger i byzone.RåstofinteresserI en række kommuner (Allerød, Egedal, Fredensborg, Høje Tåstrup, Roskilde) omfatter reservatio-nen til transportkorridorer arealer, der i de vedtagne råstofplaner for Region Hovedstaden og forRegion Sjælland er fastlagt til råstofindvinding på grund af sten-, grus- og sandforekomster ellerlerforekomster. Uudnyttede råstofforekomster bør så vidt muligt udnyttes, før der placeres ny infra-struktur. Al indvinding af råstoffer i transportkorridorer dybere ned end 1 m over grundvandsspejl*)er som udgangspunkt ikke forenelig med senere etablering af større overordnede infrastrukturan-læg.Kommunen skal, inden der gives gravetilladelse og godkendelse af efterbehandlingsplaner, altidforetage en konkret afvejning mellem råstofinteresser, transportkorridorens anvendelse til evt. frem-tidig infrastruktur og øvrige interesser efter råstoflovens § 3.Kommunen skal ved stillingtagen til ansøgninger om gravetilladelse være opmærksom på forbud-det om tilførsel af jord til råstofgrave, og på at Region Hovedstaden og Region Sjælland, navnlig iområder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i områder med drikkevandsinteresser (OD),sjældent giver dispensation herfra.Hvis der ansøges om tilladelse til gravning i transportkorridoren og især i OSD- og OD-områder nedtil et niveau, der ligger meget tæt på eller under grundvandspejl, skal kommunen være opmærksompå den overordnede interesse i anvendelse af transportkorridoren til evt. fremtidige infrastrukturan-læg, da sådanne anlæg umuliggøres eller vanskeliggøres kraftigt, såfremt der er gravet undergrundvandsspejl. Det skal derfor sikres, at der til enhver tid undgås råstofgravning dybere end 1mover grundvandsspejl, og at der bevares passagemulighed for fremtidige infrastrukturanlæg i etsammenhængende tracé med et jævnt forløb i trafikkorridorens længderetning, jf. den konkreteafvejning efter råstoflovens § 3.Inden kommunen meddeler gravetilladelse eller godkendelse af efterbehandlingsplaner for råstof-grave i transportkorridoren, høres Naturstyrelsen Roskilde samt de statslige sektor- og anlægs-myndigheder vedr. de statslige interesser i transportkorridoren. Der skal ligeledes foretages høringaf de statslige myndigheder i forbindelse med evt. forslag til lokalplaner for råstofgravning og efter-behandling inden for transportkorridorer.De statslige myndigheder (eksempelvis Vejdirektoratet, Banedanmark og Trafikstyrelsen) har inte-resse i, at placering af såvel kendte som endnu ikke kendte og besluttede / planlagte fremtidigeoverordnede infrastrukturanlæg i transportkorridoren ikke vanskeliggøres eller fordyres unødigt pågrund af råstofgravning og efterbehandling i graveområdet.NOTE:*)Med grundvandsspejl menes kote for højeste vandspejl for det øverste grundvandsmagasin, somkan være anvendeligt til vandforsyningsformål (under hensyntagen til magasinforholdene).
6
Rekreative interesserI en række kommuner (Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Greve, Hvidovre, Ishøj, HøjeTåstrup, Roskilde, Tårnby) omfatter transportkorridoren dele af Fingerplanens grønne kiler, der harregional rekreativ betydning. Reservationen betyder i dette tilfælde, at der i givet fald kan placeressamfundsmæssigt nødvendige infrastrukturanlæg, såsom overordnede baner og veje, i de grønnekiler, men at der så vidt muligt skal tages hensyn til de rekreative interesser og stiforløb, når an-lægget gennemføres.Ny permanent bebyggelse til fritidsformål er ikke forenelig med hensigten om at holde transportkor-ridorerne fri for yderligere bebyggelse og anlæg, der vanskeliggør eller fordyrer brugen af korrido-rerne til fremtidig infrastruktur. Der er dog mulighed for at opføre midlertidigt byggeri i lette materia-ler mod pålæg af vilkår om fjernelse uden udgift for det offentlige, hvis korridoren tages i brug tilinfrastrukturanlæg.Beskyttelsesinteresser vedr. landskabs-, natur og kulturværdierI størstedelen af kommunerne er der beskyttelsesinteresser vedr. landskabs-, natur- og kulturvær-dier i det åbne land inden for transportkorridorerne. Evt. overordnede eller kommunale infrastruk-turanlæg skal i videst muligt omfang placeres og udformes under hensyntagen til beskyttelsesinte-resserne. Det vil ofte kræve dispensation fra regler i f.eks. naturbeskyttelsesloven eller skovloveneller dispensation fra fredninger at realisere anlæggene.For de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) gælder helt særlige regler for projek-ter og planer, herunder planlægning af infrastrukturanlæg efter planloven. Disse regler har væretgældende siden 1995 og fremgår af den såkaldte habitatbekendtgørelse (jf. bkg. 408 af 01/05/2007om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af vissearter)), hvortil der er udarbejdet en vejledning (Skov- og Naturstyrelsen 2001). Efter bekendtgørelse408 er der forbud mod at planlægge for bl.a. større vejanlæg i Natura 2000-områderne.Desuden skal alle planer (herunder planer for veje) og evt. tilknyttede tilladelser, der kan påvirke etNatura 2000-område væsentligt, forud for vedtagelse, vurderes med hensyn til evt. konsekvenserfor de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, jf. § 6 i bkg. 408. Planer og pro-jekter kan kun vedtages, hvis det kan dokumenteres, at anlægget ikke skader de udpegede områ-der, uanset om anlægget sker inden for eller uden for områderne.Kun i helt særlige tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige sam-fundsmæssige interesser, dvs. nationale interesser, og der ikke er alternativer, kan der gennemfø-res planer, der skader, og da kun mod kompenserende foranstaltninger, jf. § 10 i bkg. 408. Forudfor evt. vedtagelse af en plan, der kan skade, skal der indhentes en udtalelse fra Naturstyrelsen.SkovrejsningsinteresserTransportkorridorerne blev i Regionplan 2005 for hovedstadsområdet fastlagt som negativområde,hvor skovrejsning er uønsket. Negativområderne er videreført i kommuneplanerne. Det betyder, atder ikke kan gives offentligt tilskud til skovrejsning efter skovloven i disse områder. Hvis en privatgrundejer planter skov inden for transportkorridoren på eget initiativ uden offentlig støtte, kan derikke påregnes erstatning, hvis den skovtilplantede del af reservationen senere skal ryddes og an-vendes til overordnede infrastrukturanlæg. Det er kommunernes ansvar, at der ikke meddeles tilla-delse til skovrejsning i transportkorridorerne, hvor skovrejsning er uønsket (jf. bkg. 637 af10/06/2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.Andre interesser
7
Transportkorridorernes arealreservationer kan udnyttes til tekniske anlæg, der er direkte knyttet tiloverordnede eksisterende eller fremtidige infrastrukturanlæg. Nye småsøer i forbindelse med na-turgenopretning kan etableres i transportkorridoren. Anlægget vil dog kræve landzonetilladelse ogpålæg af fjernelsesvilkår. Tilsvarende gælder jordvolde, der etableres, fx i forbindelse med støjbe-skyttelse langs overordnede veje. Det er en betingelse, at jordvolden ikke tjener som deponering afforurenet jord. Regnvandsbassiner, som har bymæssig karakter med fx befæstning og tekniskeanlæg, kan ikke etableres i korridoren, da det afgørende vil vanskeliggøre senere infrastrukturan-læg. Etablering af foranstaltninger i korridoren vedr. klimatilpasning, herunder diger og oversvøm-melsesområder, bør tilrettelægges, så de ikke hindrer senere infrastrukturanlæg, og i samarbejdemed de berørte statslige myndigheder.5. Oplysninger om transportkorridorens afgrænsning mm.For at arealreservationen til transportkorridorer skal fungere efter hensigten og af hensyn til retssik-kerheden, er det afgørende, at borgere, grundejere og ejendomshandlere på nem måde kan skaffesig kendskab til reservationens eksistens og betydning – herunder dens geografiske placering. Mil-jøministeriet har som overordnet myndighed for fysisk planlægning set det som en vigtig opgave atopbygge et samlet informationssystem, hvor alle, der har med ejendomme at gøre, kan hente op-lysning om en given ejendom i forhold til gældende planer, herunder transportkorridorerne. Natur-styrelsen er i færd med at udbygge PlansystemDK, som er det officielle sted, hvor borgerne, ejen-domsmæglere og alle andre nu henter oplysning om lokalplaner m.m., efter at tinglysningen af dis-se planer er afskaffet.Fingerplanens regler, hvori transportkorridorerne indgår, er gældende for kommuner i hovedstads-området og udgør de overordnede rammer for kommuneplanlægningen. Kommunerne skal efterplanloven indarbejde Fingerplanens bestemmelser, herunder transportkorridorerne, i kommunepla-nerne. Den overordnede infrastruktur og arealreservationen til transportkorridorer skal indgå somretningslinjer i kommuneplanerne, og reservationerne skal afgrænses entydigt på kortbilag. Det erdisse retningslinjer, der (når PlansystemDK er fuldt udbygget) skal indberettes i PlansystemDK(www.plansystem.dk). Oplysningerne vil typisk også være at finde på kommunens hjemmeside.Der er i visse tilfælde konstateret mindre forskelle mellem transportkorridorernes afgrænsning i dedigitale kommuneplaner og i Fingerplanens afgrænsning. Dette skyldes forskelle i digitaliserings-grundlag. Kommuneplanerne er ofte digitaliseret detaljeret på grundlag af matriklen, mens Finger-planen bygger på en digitalisering af amternes mere oversigtlige kortgrundlag. Når der foreliggerdigitaliserede kommuneplaner for alle hovedstadsområdets kommuner, vil det være muligt at sikrefuldstændig overensstemmelse.Information om transportkorridoren efter at kommunerne har indberettet oplysninger omreservationen i deres vedtagne kommuneplanerMiljøministeriet vil indrette PlansystemDK, således at kommunerne i forbindelse med kommunepla-nerne skal indberette oplysninger blandt andet om transportkorridorerne. Der vil blive udarbejdet envejledning til kommunerne om digital registrering af transportkorridorerne, der sikrer, at registrerin-gerne sker på samme måde i alle kommuner. Via Plansystemets kortvisning(http://kort.plansystem.dk/) vil informationer om transportkorridorerne blive stillet til rådighed for alle,når der foreligger vedtagne kommuneplaner, der er indberettet til systemet. Fx vil det være muligtat søge på matrikel eller adresse og finde oplysninger om en given ejendoms beliggenhed i forholdtil transportkorridoren og om de begrænsninger reservationen medfører. Oplysningerne vil på sam-me måde kunne ses på den fælles offentlige internetportal, ”Danmarks Miljøportal”, der onlinetrækker oplysninger fra blandt andet Plansystemet.
8
Information om transportkorridoren inden kommunerne har indberettet oplysninger om re-servationen i deres vedtagne kommuneplanerI perioden indtil kommunerne har indberettet retningslinjerne vedrørende transportkorridorerne vildet tilsvarende på både PlansystemDK og Miljøportalen samt Naturstyrelsens hjemmeside(www.nst.dk) være muligt at se Fingerplanens afgrænsning af transportkorridorerne. På Natursty-relsens hjemmeside vil det endvidere være muligt at søge på matrikel eller adresse og at finde op-lysning om de begrænsninger, som reservationen til transportkorridorer medfører for en given ejen-domDirekte links til kortene over transportkorridorerne på både PlansystemDK og Miljøportalen vil væreat finde på Naturstyrelsens hjemmeside.Kommunerne, som behandler plan- og byggesager har også en meget vigtig informationsopgave,fordi man har den hyppige og direkte kontakt med borgerne om ejendomsspørgsmål. Det er allere-de i dag muligt for kommunerne på eget initiativ at supplere BBR- registret med oplysninger omtransportkorridorerne, så borgeren også kan få besked i sin egen kommune.Plansystem.DKI konkrete tilfælde, hvor der er tvivl om afgrænsning af transportkorridoren eller forståelsen af reg-lerne, kan henvendelse rettes til Naturstyrelsen Roskilde, telefon 7254 3000, email [email protected]
9