Resume

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er tagetstilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatterprocedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne skal endvidere være ioverensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold tilWTO.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, men alene til foder ogfødevarebrug.Forslaget blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010 og på rådsmødet(miljø) den 14. oktober 2010, på rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 og på rådsmødet (miljø)den 14. marts 2011Formandskabet har forelagt et kompromisforslag til udsætningsdirektivet den 12. maj 2011.1. StatusKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.

Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed formedlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010,med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, forenelighedenmed det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er såledesden samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, dervar diskussionens omdrejningspunkt.Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med enefterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag tilrådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig ogjuridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.På rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser fornationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Folketinget er den 3. september 2010 blevet orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat tilFolketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringved samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010, den 30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010, den 6.december forud for rådsmøde (miljø) den 20.december 2010, den 24. februar forud for rådsmøde(miljø) den 14. marts 2011, samt den 17. maj 2011 med henblik på opnåelse af forhandlingsmandat.På rådsmødet (miljø) en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Formandskabet fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmende liste overbegrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod dyrkning afGM-planter.Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til at indlede forhandlinger henimod en første læsningsenighed med Europa Parlamentet på baggrund af kompromisteksten. Dervar imidlertid et blokerende mindretal mod formandskabets forslag. Formandskabet har herefter satsagen på dagsordnen for Rådsmøde miljø den 21. juni, hvor man vil fremlægge enfremskridtsrapport.

2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b, der giver medlemsstaterne mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt tildyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, men alene til foder ogfødevarebrug. Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen underbestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have enmulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændregodkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaternehar ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afgenetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af detharmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmotil dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.

Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikkeer tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for nationaledyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemsstaterne et arbejdsdokument(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser.Kommissionen påpeger indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kanhave en indirekte effekt på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindringaf varernes frie bevægelighed jf. TEUF art. 34. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstater sikrer, atevt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie bevægelighed, derhenvises til i TEUF art. 36 eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den Europæiske UnionsDomstol eller anden EU-lovgivning.På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste overbegrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterendeafgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)Den offentlige ordenForhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn tiloBevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemeroUndgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer dersigter mod at være GMO-frieSociale forhold, f.eks.oBevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det nuværendebeskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelse

Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes påkaldelse af en eller flere af disse begrundelser ideres abstrakte form ikke vil være tilstrækkelig i forhold til gældende domstolspraksis fra denEuropæiske Unions Domstol. I alle tilfælde, hvor art. 36 anvendes, vil domstolen kræve, at denforanstaltning, som medlemsstaten tager i brug skal være begrundet, overholdeproportionalitetsprincippet, og må ikke udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjulthandlingshindring mellem medlemsstaterne.På rådsmøde (miljø) en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Den 12. april 2011 fremlagde Rådets Juridiske Tjeneste en vurdering af bl.a. anvendelse afforordningsforslagets bestemmelser i forhold til EU-retten ogGATT(WTO):-de grunde, der vedrører et ønske om at forhindre GMO’er i andre produkter,fysisk planlægning og arealanvendelse og generel miljøpolitik vilsandsynligvis lettere kunne accepteres af Domstolen og være af størrepraktisk nytte end de andre grunde, der foreslås.-argumentet om, at GM- og ikke-GM-frø ikke er ”tilsvarende” med henblik påartikel III.4 i GATT, er plausibelt i det omfang, udtalelserne i formandskabetsnon-paper af 9. februar 2011 kan underbygges, især henvisning til fysiskeforskelle mellem GM- og ikke GM-frø.-Hvis en klagende part overbeviser et WTO-panel om, at GM- og ikke-GM-frø rent faktisk er ”tilsvarende”, vil det være mere sandsynligt, at det lykkesat forsvare nationale foranstaltninger baseret på grunde, der kan henføres tilundtagelsen vedrørende miljøbeskyttelse i GATT-reglerne, end andre typernationale foranstaltninger.Den 5. maj 2011 fremlagde Kommissionens Juridiske Tjeneste sine bemærkninger til RådetsJuridiske Tjenestes vurdering afGATTspørgsmålet.

De to juridiske tjenester er enige om, at et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de afKommissionen fremlagte begrundelser, ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og atvisse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng. I den forbindelse noterer RådetsJuridiske Tjeneste, at undtagelsen vedrørende offentlig moral sandsynligvis vil blive megetvanskelig at bruge i praksis. De to tjenester understregede dog, at det i sidste instans vil væreafhængig af hvordan den nationale foranstaltning er udformet og anvendes i praksis.Formandskabet fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmende liste overbegrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod dyrkning afGM-planter.Begrundelserne kan således være en eller flere af flg.:offentlig moralforhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold forudsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler)sociale forholdby og regionplanlægningkulturelle forholdgenerelle miljømæssige mål ud over dem, der er konkret vurderet efter direktiv 2001/18(udsætningsdirektivet) eller forordning nr. 1829/2003 (foder/fødevareforordningen)3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentets miljøudvalg har stemt om rapporten angående Kommissionens forslag ommuligheden for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO på eget territorium den 12. april 2011.Der var bred støtte til rapporten i miljøudvalget, der bl.a. indsætter listen over mulige begrundelser iforslaget samt ændrer hjemlen for forslaget fra TEUF art. 114 til TEUF art. 192. Der stemmes iEuropa-Parlamentets plenar den 11. juni 2011.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 afudsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medfører pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. I

forhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes af forordningen vil den normaleforpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke ergennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og ersåledes ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelseaf forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserneimplementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder ogfoderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Selvom de juridiske tjenester vurderer, at medlemsstaternes anvendelse af muligheden for atnedlægge forbud begrundet på hovedparten af de af Kommissionen fremlagte grunde vil kunneforsvares i forhold til påstande om overtrædelse afGATT-reglerne,kan muligheden for en negativWTO-afgørelse i en konkret sag ikke udelukkes. En sådan WTO afgørelse kan medføregengældelsesforanstaltninger fra f.eks. USA, Canada og Argentina. Der kan blive tale omsubstantielle gengældelsesforanstaltninger, der ofte målrettes mod følsomme produkter somlandbrugs-produkter, og de må forvente at ramme en bred kreds af EU-lande, uanset hvilket EU-lands lovgivning har givet anledning til en tvist ved WTO, herunder også eksport fra Danmark.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommet 12 høringssvar.

3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemsstater bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationale afgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemsstaterne kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør såledesvære tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.

Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, derskal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vilbeskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionenlægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslånødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde denuværende rekommandationer for sameksistens.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skaloverholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskyttede landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen læggerop til.Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemsstaterne.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemsstater kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.

Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemsstaterne. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.DN spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor var følgendebemærkninger:Greenpeace efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget i notatet, så det fremgår atformålet med forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidiggodkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EUikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I densammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for etnationalt forbud.Notatet gør ifølge Greenpeace Kommissionens forslag "værre end det er", idet det af notatetfremgår, at nationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlagfor at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Deter tidligere fremgået af forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag.Herudover tilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at havemulighed for at lave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at

det bliver afklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Detbør ifølge Greenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeacetilkendegav endvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionensforslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, oganvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løseproblemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.februar 2011.Der er i alt indkommet 6 høringssvar.3F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, atmedarbejderstaben har den fornødne uddannelse.Landbrug & Fødevarer (LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og forbrugersvalgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at dette bedstsikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidstom de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er ioverensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler iregi af WTO.LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske tjenester harvurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-reglerne, samt atde danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige begrundelser fornationale forbud meget kritisk igennem.LF finder, at det er vigtigt, at de danske myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for,at det primære formål med sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kanaccepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på enmåde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, somfravælger genmodificerede afgrøder.Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstillevirkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til dissevirkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GMafgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skal

være overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vilvære anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligtemedlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlagkan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for atforpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejdefor at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikreøkologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medførerestriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyderlandmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig denfrie handel med godkendte frø og udsæd.LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenserved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at væreopmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomiskrisiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på etgrundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette ersærlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggendeuenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenserforbundet med forslaget.LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flerelande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har hafttekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejserflere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence ikraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om det principielle i denne mulighed somforslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, atkommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kanbegrunde et afslag eller forbud.DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmendeliste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andreprodukter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer ogundgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at væreGMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen afevt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.Dansk Industri (DI) henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’skritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. maj 2011 med frist 17. maj2011.

Greenpeace ønsker, at Danmark fastholder at en eventuel forbedret national mulighed for at forbydeGMO-dyrkning ikke fritager Kommissionen fra på EU-niveau at gennemføre den forbedret GMO-risikovurdering. Greenpeace fremhæver endvidere, at man ønsker at miljøargumenter kan brugessom begrundelse for nationalt forbud og at Kommissionen forsøger at forhindre medlemsstaterne, atanvende miljø- og sundhedsargumenter som begrundelser for nationalt forbud. Greenpeace finder,at uafhængige forskere skal have adgang til alt relevant materiale vedr. GMO’er.Greenpeace ønsker ikke, at Danmark støtter et kompromis der undtager miljø- ogsundhedsargumenter. Endvidere finder Greenpeace, at medlemsstaternes ret til at forbyde GMO-dyrkning skal dække alle grupper af GMO’er. Ligeledes at der skal være obligatoriske regler forsameksistens.Endelig tilkendegav Greenpeace, at de er enige med Europa-parlamentets miljøudvalg og Europa-parlamentets retsudvalg at henvisningen til TEUF art 114 (indre marked) skal ændres til TEUF 192(miljø).Økologisk Landsforenings (ØL) finder, at et hvert EU land skal have mulighed for at nedlæggenationalt forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i det pågældende land.ØL mener, at hvis givne sameksistensregler baserer sig på accept af envisGMO forekomst på f.eks.0, 1 – 0,9% GMO i GMO fri produkter, så må eksistensen af sameksistensregler ikke kunneanvendes til at afvise introduktion af et nationalt forbud.ØL finder, at det er essentielt, at medlemslandene skal have mulighed for at vælge at satse på GMfri dyrkning som nationalt brand.Endvidere finder ØL, at man hellere vil have det foreliggende forslag vedtaget i den foreliggendeform end at der evt. opstår usikkerhed om, hvorvidt der kan opnås enighed om at indføre adgang tilat vedtage et nationalt forbud.Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget er særdeles problematisk. Bekymringen understreges af,at såvel Ministerrådets som Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt stærk tvivl om, om forslageter WTO medholdeligt og mener ikke at tvivlen er blevet mindre efter, at Kommissionen harpubliceret en (ikke udtømmende) liste over mulige begrundelser for nationale forbud.L&F er derfor særdeles bekymret for, at det kan føre til en WTO sag, hvis medlemsstater forbyderdyrkning af GM afgrøder med baggrund i dette forslag. Dette er særdeles uheldigt for Danmark,

som er storeksportør af fødevarer. L&F mener, at medlemsstaterne kan opstille sameksistensregler,og herigennem betingelser, som skal opfyldes for, at en given GM afgrøde kan dyrkes et givet sted.L&F finder, at frem for at følge Baroso-forslagets præmis om at tage stilling til, om man kan dyrkeen GM afgrøde, så er det langt mere hensigtsmæssigt – og en bedre og mere varig beskyttelse af delandmænd, som ønsker at fravælge GM afgrøder – at der via nationale sameksistensregler opstillesbetingelser, hvorunder man eventuelt kan dyrke en specifik GM afgrøde.L&F finder derfor, at det vil være langt mere hensigtsmæssigt at ændre artikel 26a, således atMedlemsstaterne ikke alene kan, men skal opstille nationale sameksistensregler, hvorvedovennævnte forslag bliver overflødigt.

7. ForhandlingssituationenForslaget blev drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010. En række storemedlemsstater udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattedeforslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår forlandmænd på tværs af Europa. Et stort antal medlemsstater udtalte, at deres stillingtagen villeafvente en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre markedog WTO. Rådet overlod det til en ad hoc-gruppe at arbejde videre med forslaget.Forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010. Kommissionenpræsenterede her sit forslag og der var herefter en udveksling af synspunkter i forhold til forslagetsbidrag til opfyldelsen af rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver en anvendeligog juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på enmedlemsstats område. Danmark og en række andre medlemsstater udtrykte sig positivt over forforslaget – herunder, at man så forslaget som et skridt på vejen til at imødekomme opfordringen irådskonklusionerne fra 2008 om at tilvejebringe mulighed for, at medlemsstaterne kan indførebegrænsninger eller forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.Danmark understregede desuden, at det helt centrale for forslagets værdi er, at Kommissionensforslag giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse ellerforbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Danmark opfordrede på den baggrundKommissionen til at redegøre for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes til at begrænse ellerforbyde dyrkning på eget territorium, og som ikke er i strid med WTO-reglerne.En mindre gruppe af medlemsstater var imod forslaget, mens andre afventede udtalelsen fra Rådetsjuridiske tjeneste omkring forslagets forhold til det indre marked samt WTO-reglerne inden endeligstillingtagen. Kommissionen indvilligede i at arbejde videre med at udarbejde den afmedlemsstaterne efterlyste liste med klare kriterier for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes.For at sikre fortsat fleksibilitet understregede Kommissionen, at der ikke vil blive tale om enudtømmende liste. For så vidt angår opfølgningen på rådskonklusionerne fra 2008 oplysteKommissionen, at den inden årets udgang vil levere en rapport om de socioøkonomiske kriterier ogkomme med et udspil til, hvordan EFSA’s risikovurdering kan styrkes. Kommissionen har fremlagten rapport om de socioøkonomiske kriterier i maj 2011.Forslaget blev drøftet på rådsmødet(miljø) den 20. december 2010, hvor formandskabet fremlagdeen fremskridtsrapport. En lang række lande lagde vægt på, at 2008 – konklusionerne blev

gennemført, men var ikke enige indbyrdes om, hvorvidt den videre behandling af det foreliggendeforslag skulle afvente gennemførelsen af konklusionerne. Blandt medlemsstaterne var der fortsatusikkerhed om vurderingen af forslaget i forhold til det juridiske grundlag og Traktaten ogforslagets WTO-medholdelighed. Det var Kommissionens vurdering, at det juridiske grundlag forforslaget var i orden. Kommissionen gav udtryk for, at gennemførelsen af 2008-konklusionerneikke ville gøre det muligt for medlemsstaterne at forbyde dyrkning af GMO’er med miljø- ogsundhedsmæssige begrundelser og understregede at gennemførelsen af konklusionerne var enparallel proces, som ikke forhindrede, at man kunne tage stilling til det foreliggende forslag.Kommissionen gav endelig tilsagn om, at ville fremlægge en ikke-udtømmende liste over muligebegrundelser for nationale forbud, som var i overensstemmelse med traktaten og internationaleforpligtelser.På rådsmødet en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne, hvormedlemsstaterne opfordrede RJTs tjeneste til at komme med en juridisk vurdering afKommissionens liste over mulige begrundelse særligt i forhold til begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhed for begrundelserne ved atindsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag til forslaget. Noglemedlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens liste over begrundelser,og det kan ikke udelukkes, at der vil være et blokerende mindretal for forslaget i Rådet.Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til at indlede forhandlinger henimod en første læsningsenighed med Europa Parlamentet på baggrund af kompromisteksten. Dervar imidlertid et blokerende mindretal i Coreper mod formandskabets forslag. Formandskabet harherefter sat sagen på dagsordnen for Rådsmøde miljø den 21. juni, hvor man vil fremlægge enfremskridtsrapport.

8. Regeringens holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger inden for rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder.Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemsstaterne en reel ret til selv atbestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium.Regeringen lægger vægt på, at de reelle begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af GMO'er påderes territorium inkluderes eksplicit i forslagetRegeringen lægger vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen er enige om, atmedlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på visse af de afKommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen.Regeringen støtter fortsat forslaget om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetiskmodificerede afgrøder, såfremt forslaget fortsat giver medlemsstaterne en reel ret til at kunneforbyde dyrkning af GMO-afgrøder, velvidende at WTO-medholdeligheden i sidste instans vil væreafhængig af de konkrete omstændigheder i forbindelse med nedlæggelse af et forbud.