HVAD ER EN VVM?Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgø-relse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning påmiljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr.1335 af 6. december 2006. Reglerne, der gælder på søterritoriet,fremgår af Transportministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 22. au-gust 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltnin-ger på søterritoriet (VVM). Reglerne sikrer, at bygge- og anlægspro-jekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kanrealiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlagfor både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektetsrealisering.Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslagtil det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirk-ninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer.VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkteog indirekte virkninger på•mennesker, fauna og flora•jordbund, vand, luft, klima og landskab•materielle goder og kulturarv, og•samspillet mellem disse faktorerRedegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljø-konsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debatsom den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-re-degørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen.Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen med ikke teknisk re-sume af VVM redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommu-nalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale mil-jøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor statener bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning el-ler som kræver planlægning i mere end to kommuner.Kommuneplantillægget blev offentliggjort som forslag januar-marts2010. Miljøcenter Roskilde sendte herefter en sammenfattende rede-gørelse for forløbet af den offentlige høring til Hvidovre Kommunemed anmodning om eventuelle bemærkninger. Kommuneplantillæg-get blev endeligt udstedt til Hvidovre Kommune i august 2010.Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og ikke teknisk resumefor omlægning af brændselsindfyringen samt medforbrænding af affaldpå Avedøreværket. Tillæg til Hvidovre Kommuneplan.Udgivet august 2010 afNy Østergade 7-114000 RoskildeTelefon 72 54 65 00e-mail [email protected]www.blst.dkKun internetudgaveISBE 978-87-92137-60-9ISBN 978-87-92137-62-3

DEL 2 .......................................................................................... 51 Indledning ............................................................................... 51.1 Læsevejledning..................................................................... 52 Driftsscenarier ......................................................................... 72.1 Nul-alternativer .................................................................... 72.2 Hovedforslag ........................................................................ 72.3 Driftsscenarier. ..................................................................... 73 Alternativer.............................................................................. 93.1 Alternative placeringer af biomasseforbrænding ........................ 93.2 Alternative tekniske løsninger til forbrænding af biomasse .......... 93.3 Alternative placeringer af kulfyring ........................................ 103.4 Alternativ til genindfyring af aske .......................................... 103.5 Alternative placeringer af medforbrænding af affald ................. 103.6 Alternative tekniske løsninger til forbrænding af affald ............. 103.7 Valg af alternativer i VVM sammenhæng ................................ 114 Miljøpåvirkninger ................................................................... 134.1 Hjælpestoffer ..................................................................... 134.2 Asker og gips (Mineralprodukter) .......................................... 144.3 Luft................................................................................... 154.4 Spildevand ......................................................................... 154.5 Klima ................................................................................ 164.6 Trafik ................................................................................ 174.7 Støj .................................................................................. 194.8 Vand og natur .................................................................... 194.9 Landskab, kulturhistorie og visuelle forhold............................. 234.10 Socioøkonomiske forhold .................................................... 255 Afværgeforanstaltninger ........................................................ 266 Forslag til overvågningsprogram ........................................... 27

DEL 21 IndledningRegeringens energiforlig fra februar 2008 lægger op til en større bio-massefyring på de danske kraftværker for at begrænse udledningenaf CO2. Energiforliget muliggør et frit brændselsvalg på Avedørevær-ket og i energiforliget åbnes der op for, at der fremover kan afbræn-des kul på blok 2 på AvedøreværketAvedøreværket består af to blokke. På Blok 1 fyres der primært medkul, men der kan også fyres med olie. Blok 2 er et multibrændselsan-læg, hvor der fyres med olie, naturgas og træpiller. Til Blok 2 er des-uden tilkoblet en halmfyrkedel. Blok 2 har yderligere tilknyttet 2 gas-turbiner, der anvender naturgas. Der sker ingen ændring på halm-kedlen og gasturbinerne.DONG Energy har den 20. februar 2009 fået tilladelse fra Energisty-relsen til ombygning af Avedøreværkets Blok 1 og 2, således at derogså kan fyres med henholdsvis biomasse og kul på de to blokke. Til-ladelsen betyder, at DONG Energy er forpligtet til at anvende denbiomasse, der står i tilladelsen i hvert kalenderår. Et øget forbrug afbiomasse, kan dog flyttes til det næste kalenderår. Bruger DONGEnergy derimod for lidt biomasse, fratages DONG Energy retten til atanvende kul på blok 2 i et år. Bruger DONG Energy for lidt biomassetre år i træk, bortfalder tilladelsen til at bruge kul på blok 2.Når Blok 2 er omlagt til kulfyring, ønsker DONG Energy at kunnemedforbrænde affaldsfraktionerne erhvervsaffald og storskrald påBlok 2, idet affald med fordel kan afbrændes sammen med kul. Med-forbrænding af affald vil af forbrændingstekniske årsager altid skulleske sammen med afbrænding af kul. Andelen af affaldsmedforbræn-ding på Avedøreværket bliver max 10% af den indfyrede effekt i ho-vedkedlen på blok 2.DONG Energy ønsker også at genindfyre aske på blok 1 og blok 2’shovedkedler. Genindfyring af aske har to hovedformål. Dels at sikre,at den aske der produceres kan genanvendes i f.eks. betonindustrien,idet genindfyringen vil ske på de tidspunkter, hvor der er afsætnings-muligheder for asken. Dels sikrer genindfyring af kulflyveaske vedbiomassefyring en bedre drift af kedlen. Asken produceres dels påAvedøreværket, dels på DONG Energys andre kraftværker.

des vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikke-tekniskeresumé.Del 3 er VVM-redegørelsen uden det ikke-tekniske resumé, somfremgår af del 2.Del 1 og del 2 er udarbejdet af Miljøcenter Roskilde som myndighed isamarbejde med DONG Energy som bygherre og Hvidovre Kommune.Del 3 er udarbejdet af DONG Energy som bygherre i samarbejde medMiljøcenter Roskilde som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling erbetinget af, at VVM-myndigheden i henhold til planlovens § 57a kananmode bygherren om at give de oplysninger og foretage de under-søgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige kon-sekvenser, når bygherren påtænker at etablere VVM-pligtige anlæg. Ide fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen med sinekonsulenter, udarbejder et udkast til VVM-redegørelse, som så fær-digredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste en-de VVM-myndigheden, der er ansvarlig for gennemførelsen af den of-fentlige høring omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM.Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillægmed VVM, er der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse.

2.2 HovedforslagHovedforslageter DONG Energys forventede/ønskede driftsform påAvedøreværket efter brændselsomlægningen. IHovedforslagetpro-duceres der den samme mængde energi fra hver blok som i0-alter-nativet.I forhold til0-alternativet,flyttes biomassen fra Blok 2 til Blok 1 ogkullet fra Blok 1 til Blok 2, men Blok 1 vil også i fremtiden være denprimære varmeproducerende blok. Derudover medforbrændes der7% affald på Blok 2, og der genindfyres aske på begge blokke.Blok 2 er det mest energieffektive anlæg til kul, og det betyder, atelproduktionen kan øges ved anvendelse af den samme mængde kul(dvs. mindre udledning af CO2). Energieffektiviteten på blok 1 er uaf-hængig af, om brændselet er kul eller biomasse.Udover atHovedforslageter DONG Energys forventede driftsform, gi-ver hovedforslaget mulighed for at sammenligne miljøpåvirkningernemellem0-alternativetogHovedforslaget,da de to scenarier har densamme energiproduktion.Brændselsforbruget fremgår af figur 1.

2.3 Driftsscenarier.Hovedforslageter DONG Energys forventede driftsform. Men der kanopstå situationer, hvor driftsformen er anderledes. Der kan være pe-rioder, hvor driften er forøget på anlægget, eller hvor der er merebiobrændsel end ellers. For at afdække, hvad miljøkonsekvenserne erved disse scenarier, er max drift valgt, da max drift er et udtryk forden største miljøbelastning.I alle driftsscenarierne er valgt, at der genindfyres aske.Der er valgt 3 forskellige driftsscenarier, som fremgår af tabel 1.Brændselsforbruget fremgår af figur 1. Biomasse, Kul og Affald.Miljøcenter Roskilde7

Beskrivelse

Viser den nuværende situation før omlægningen afbrændselsindfyring og medforbrænding af affald.Det er middelforbruget for perioden 2003-2007.Viser situationen efter omlægningen af brændsels-indfyring og medforbrænding af affald, med fast-holdt energiforbrug i forhold til 0-alternativet. Blok1 med fuldlast på 100% biomasse. Blok 2 medfuldlast på 93% kul og 7% medforbrænding af af-fald, på energibasisDriftsscenario 1 - Begge blokke med fuldlast på100% biomasse (7.500 timer).Driftsscenario 2 - Begge blokke med fuldlast på100% kul (7.500 timer).Driftsscenario 3 - Blok 1 med fuldlast på 100%kul. Blok 2 med fuldlast på 90% kul og 10% med-forbrænding af affald, på energibasis (7.500 timer)

3.1 Alternative placeringer af biomasseforbrændingDONG Energy har undersøgt, om der er mulige alternative placeringerift. afbrændingen af de træpiller, der flyttes fra blok 2, samt de yder-ligere ca. 410.000 tons træpiller Dong Energy pålægges som følge afovergangen til kulfyring på Blok 2.Alternative placeringer vil være muligt omkring store fjernvarmeom-råder, typisk de største danske byer, idet den eksisterende afgiftslov-givning giver den bedste driftsøkonomi ved samtidig produktion af elog varme. Herved opnås også den mest optimale udnyttelse afbrændslet.Såvel Studstrupværket ved Århus som Skærbækværket i Trekants-området er mulige alternative placeringer, men vurderes dog i højeregrad som supplementer end alternativer til biomasseforbrænding påAvedøreværket. DONG Energy har på begge værker igangsat projek-ter til omlægning til biomassefyring. Da der ikke er tale om reelle al-ternativer, og da miljøkonsekvensvurderinger af projekterne på Stud-strupværket og Skærbækværket er i gang, vurderes det ikke relevantat foretage en yderligere behandling af disse alternativer i denneVVM-redegørelse.Esbjergværket er tænkt at fungere som forsøgsanlæg til medfor-brænding af affald sammen med kul. Det er ikke teknisk muligt atmedforbrænde affald på en fuldt biomassefyret kedel. Det er derforvalgt at se bort fra Esbjergværket som en mulig placering af biomas-seforbrænding.

3.2 Alternative tekniske løsninger til forbrænding af bio-masseAlternativet til etablering af et anlæg, der kan fyre med 100% bio-masse, kan være indfyring af biomasse sammen med kul. Der vil dogvære en begrænsning på indfyring af biomasse, da flyveaske stadigskal have en kvalitet, der gør, at den kan genanvendes. Flyveaske frakulfyrede anlæg bruges i dag til beton- og cementfremstilling, og detindfyrede brændsel må pt. maksimalt indeholde 20% biomasse. Veden større biomasseandel skal mineralprodukterne deponeres, da derikke findes andre afsætningsmuligheder.Indfyring af biomasse sammen med kul giver derfor kun mulighed foren mindre forøgelse af biomassemængden i forhold til biomassean-læg, som fyrer med 100% biomasse, og denne metode vurderes ikkeat være et reelt alternativ til opnåelse af biomasseforbrænding i detønskede omfang.

3.3 Alternative placeringer af kulfyringDet vil være muligt at omlægge Skærbækværket til kulfyring, men daværket mangler udstyr til håndtering af faste brændsler, vil det kræ-ve store ombygninger og investeringer forud for omlægningen.Skærbækværket er derfor en økonomisk væsentlig dyrere løsning endAvedøreværket. DONG Energys øvrige centrale anlæg er alle kulfyre-de, med undtagelse af Svanemølleværket, H.C. Ørstedværket ogKyndbyværket. Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket er placeresi centrum af København, og det er af pladsmæssige årsager ikke hen-sigtsmæssigt at anvende kul på disse værker.Kyndbyværket er et nød- og spidslastanlæg, og det er økonomiskuinteressant at omlægge Kyndbyværket, da anlægget har få driftsti-mer.

3.5 Alternative placeringer af medforbrænding af affaldEn alternativ placering af anlæg til medforbrænding af affald kunnevære Asnæsværket, der ligger ved Kalundborg, eller Stigsnæsværket,som ligger ved Skælskør, og som begge er kulfyrede værker. Drifts-profilerne på begge værker er svingende, da de ikke er knyttet til etstørre fjernvarmeområde. Den største affaldsproduktion på Sjællander fra Storkøbenhavn, og medforbrænding af affald på enten Asnæs-værket eller Stigsnæsværket vil derfor betyde, at affaldet skal trans-porteres over større afstande, end hvis medforbrændingen sker påAvedøreværket. Det vurderes derfor at Avedøreværket er den mestoptimale placering.

3.6 Alternative tekniske løsninger til forbrænding af af-faldVed etablering af en ny traditionel affaldsforbrændingskapacitet i eteksisterende fjernvarmeområde, vil den ekstra producerede varmefortrænge varme fra andre varmeproducerende anlæg. Dette skyldes,at affaldsbaseret fjernvarme prioriteres frem for andre typer fjernvar-me. Ved traditionel affaldsforbrænding opnås en større miljømæssiggevinst ved at fortrænge fossilt baseret fjernvarme, da CO2-udled-ningen på denne måde nedbringes.Den miljømæssige fordel ved at medforbrænde affald er, at affaldetafbrændes og omsættes ved højere elvirkningsgrad end på et traditi-onelt affaldsforbrændingsanlæg. Overordnet vurderes niveauet formiljøbeskyttelse ved medforbrænding på Avedøreværket og forbræn-Miljøcenter Roskilde10

ding af samme type affald på dedikerede anlæg i det store og hele atvære nogenlunde ligeværdige.Ved medforbrænding erstattes kul direkte med affald på kraftværket,og derfor substituerer energiindholdet i affaldet direkte energiindhol-det i kul, og dermed sikres den størst mulige reduktion af CO2-udled-ning.I VVM redegørelsen er der foretaget en vurdering af at etablere en nyovnlinje på Amagerforbrændingen eller et nyt forbrændingsanlæg iTåstrup. DONG Energy vurdere at en ny ovnlinje på Amagerforbræn-dingen er mere økonomisk attraktivt end at bygge et helt nyt for-brændingsanlæg.Det er DONG Energys vurdering, at medforbrænding kan betragtessom værende ”miljømæssigt ligeværdigt” med traditionel affaldsfor-brænding i Københavnsområdet.

3.7 Valg af alternativer i VVM sammenhængDONG Energy har på ovennævnte baggrund valgt at fokusere på ho-vedforslaget og driftsscenarierne.Et af driftsscenarierne er en forbrænding, der består af ren biomasse,mens et andet driftsscenarie er en forbrænding, der består af rentkul. Med denne fleksibilitet er det muligt for DONG Energy at fyremed det brændsel, som f.eks. er lettest tilgængeligt på det givnetidspunkt. DONG Energy er bundet af deres tilladelse fra Energistyrel-sen af 20. februar 2009.For så vidt angår overvejelser om et alternativt brændselsvalg, somfx helt udelukker kul og prioriterer vedvarende energikilder, indgårsådanne overvejelser i en økonomisk og samfundsmæssig vurdering.DONG Energy arbejder her inden for de energipolitiske rammer, somfastlægges af regering og folketing, og her indgår kul som kraft-værksbrændsel på nuværende tidspunkt.Så længe kul indgår i energiproduktionen, må målet være at søge atudnytte kul så energimæssigt effektivt som muligt ved at udfase for-ældede kulkraftblokke så hurtigt som muligt. Strategien er, at redu-cere udslippet i CO2i forhold til den indfyrede kulmængde.VVM-redegørelser tager udgangspunkt i konkrete enkeltanlæg, somen bygherre har anmodet om at få tilladelse til at etablere. I det om-fang projektet ikke strider mod kommuneplaner eller anden overord-net planlægning mv., har bygherre krav på at få sin sag fremmetmest muligt. Bygherre kan kun nægtes tilladelse, hvis VVM myndig-heden vurderer projektet som miljømæssigt uacceptabelt. Hvis derskal træffes beslutninger om ændringer i samfundets overordnedeprioritering på energi- og miljøområdet, må det ske i en anden sam-menhæng, end i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Detteer også for at sikre en ligelig behandling af borgere og virksomheder.

Miljøcenter Roskilde er derfor enig med bygherren i, at VVM-redegø-relsen kan koncentreres om det ansøgte projekt.Mht. de ligeværdige projekter er det ikke VVM myndighedens opgavei detaljer at vurdere hvilket projekt, der er det bedste. Her tænkesf.eks. på affaldsforbrænding contra medforbrænding. Det er derimodmyndighedens opgave at vurdere om det ansøgte projekt har en væ-sentlig miljøpåvirkning. Ligesom VVM myndigheden vil vurdere, omder er væsentlige miljøpåvirkninger, hvis myndigheden fik en ansøg-ning om affaldsforbrænding.

4 MiljøpåvirkningerI dette kapitel er der foretaget en vurdering af de lokale påvirkningersom følge af brændselsomlægningen. Der er ikke sket en vurdering afde afledede effekter af brændselsomlægningen. Her tænkes på drifts-scenarierne biomasse, kul og affald, hvor Avedøreværket kører medmax drift. Det betyder, at Stigsnæsværket og/eller Asnæsværket vilkøre med formindsket produktion, og dermed sker der en reduktion imiljøpåvirkningen på omgivelserne fra dette anlæg. Disse ændringer imiljøpåvirkningerne er ikke undersøgt.Dette forhold gør sig ikke gældende i klima afsnittet, her er det valgt,at se på den reduktion i CO2, der vil ske på Stigsnæsværket, når Ave-døreværket kører med max drift. Det skyldes, at CO2ikke har en lo-kal påvirkning, men CO2udslippet har en global påvirkning på miljø-et. Derfor er det interessant at se på den samlede udledning af CO2,ved de forskellige brændselsvalg.Brændselsomlægningen og medforbrændingen af affald samt gen-indfyring af aske vil medføre begrænsede bygge- og anlægsaktivite-ter. Der er tale om mindre ombygninger og nybyggeri samt etableringog udskiftning af maskinudstyr. Miljøpåvirkningerne er således ge-nerelt meget beskedne i anlægsfasen.Der er i VVM-redegørelsen kun redegjort for emner, som vurderes atvære relevante i forhold til projektets placering og mulige miljøpå-virkninger. Det betyder, at emner som lys, geologi, arkæologi, rå-stoffer, jordforurening samt jordbrugsmæssige forhold ikke er omtaltyderligere i VVM-redegørelsen.

4.1 HjælpestofferGenerelt vil brændselsomlægningen kun medføre marginale ændrin-ger af mængderne af kemikalier og hjælpestoffer. Dog vil der forammoniak, dieselolie og kalk ske en større ændring.Ammoniak anvendes til at fjerne kvælstofoxider fra røggassen i De-NOxanlæggene. Ved at dosere ammoniak i røggassen kan man om-danne kvælstofoxider til frit kvælstof og vand. Ammoniakforbrugetforventes at stige, da der fra 1. januar 2010 indføres en afgift på ud-ledning af kvælstofoxider (NOX). Ammoniak transporteres til værket itankvogne og påfyldes en lagertank. I den udarbejdede risikovurde-ring af ammoniakanlægget vurderes det, at det øgede forbrug af am-moniak, ikke forøger risikoen for større uheld. Det øgede forbrug afammoniak i såvelHovedforslaget,som i de tre driftsscenarier, vilmedføre en stigning i antallet af lastbiltransporter med ammoniak tilAvedøreværket.Kalk anvendes i afsvovlingsprocessen. Ved at tilsætte kalk til røggas-sen mindskes udledningen af svovldioxid (SO2), og samtidig dannesder gips. Kalk er en ikke fornybar ressource. Kalken indgår indirektesom en ressource, idet den producerede gips kan genanvendes i byg-gematerialer.Miljøcenter Roskilde13

4.2 Asker og gips (Mineralprodukter)I alle brændsler er der et askeindhold. Asken vil naturligt dele sigmellem flyveaske og bundaske i kedlen.Produktionen af flyveaske, bundaske og gips, også kaldet mineralpro-dukterne, vil ændre sig som følge af brændselsomlægningenVed forbrænding af biomasse uden indblæsning af kulfly-veaskefremkommer en ren bioaske både mht. flyveasken og bund-asken. Denne aske kan genanvendes pga. askens indhold af f.eks.næringssalte. DONG Energy arbejder i øjeblikket med at kortlæggemulighederne for at anvende bioasken i Danmark.Det er derimod ikke sikkert, at gipsen kan anvendes, idet der kanvære et for højt indhold af urenheder fra brændslet i gipsen. Der ar-bejdes på at etablere et anlæg til oprensning af gips, så gipsen kangenanvendes. Hvis kvaliteten af gipsen er sådan, at oprensning ikkeer muligt, vil gipsen blive deponeret.Ved forbrændingen af bioaske med indblæsning af kulfly-veaskevil mineralprodukterne i store træk blive som dem, derkommer fra Blok 2 i dag. Det betyder at bundasken afsættes sområmateriale til fremstilling af isoleringsmateriale, mens flyveasken af-sættes til cementindustrien. Derudover kan asken anvendes i an-lægsprojekter.Ved ren kulfyringvil mineralprodukterne kunne afsættes til indu-striel genanvendelse på samme måde som det i dag sker fra blok 1.Det forventes at flyveasken kan afsættes til betonindustrien. Bund-asken til blokstensproduktion i England og gipsen til gipspladeindu-strien.Dong Energy har udført forsøg med medforbrænding af affald.Forsøgene viser, at flyveaskens sammensætning ikke ændres mar-kant ved medforbrænding af affald. Flyveasken vil derfor fortsat kun-ne afsættes til betonindustrien.Bundasken fra kedlen vil øges, da der vil være en større andel afuforbrændt materiale. Bundasken forventes at kunne afsættes af denuværende kanaler, og genanvendes i byggemateriale eller genind-fyres sammen med kulMiljøcenter Roskilde14

Der forventes ikke at være problemer med at overholde kvalitetskra-vene til afsvovlingsgips ved medforbrænding af affald.DONG Energy oplyser, at det er en økonomisk forudsætning for pro-jektet, at flyveasken skal kunne anvendes i cement- eller betonindu-strien.Miljøcenter Roskilde vurderer, at Avedøreværkets affaldsproduktionvil have en ubetydelig påvirkning på miljøet.Genanvendeligheden af mineralprodukterne har en stor miljømæssigbetydning, da de erstatter råstoffer i gips- og beton/cementindustri-en, og da de ellers skulle deponeres. Det forventes, at mineralpro-dukterne ved alle driftsscenarierne kan afsættes til genanvendelse,som erstatning for andre råstoffer. Det er statens interesse, at mestmuligt affald genanvendes, og dette er i tråd med DONG Energy poli-tik, som ud fra en økonomisk vinkel ønsker at genanvende mineral-produkterne

4.3 LuftDer er udført beregninger på, hvor stor tilførselen af stoffer er til luf-ten. Beregningerne viser, at der stort set ikke sker ændringer i kon-centrationen af følgende stoffer: Kvælstofoxider, svovldioxid, kulilter,klorbrinte og fluorbrinte.Koncentrationerne af tungmetallerne ændres lidt. I driftsscenarietBiomassesker der en reduktion i koncentrationen i udledningen aftungmetaller, mens der iHovedforslagetog for de andre scenariersker en mindre koncentrationsforøgelse.I forhold til de grænseværdier, der er i luftvejledningen, er koncen-trationerne af tungmetaller under 1% af grænseværdierne.De udførte beregninger viser, at alle grænseværdier kan overholdes,og at de beregnede koncentrationer i omgivelserne ligger undergrænseværdierne. Det er Miljøcenter Roskildes vurdering, at der ertale om en mindre miljøpåvirkning.

Spildevandsmængden stiger ikke iBiomassescenariet,selv om der erflere driftstimer. Det skyldes, at biomassen indeholder mindre svovl.VedHovedforslagetogKulscenarieter der en stigning af spildevands-mængden fra afsvovlingsanlægget på omkring 50%. Dette skyldesprimært indholdet af svovl.Efter rensning af spildevandet ved Avedøreværket føres spildevandetvidere til Spildevandscenter Avedøre.Avedøreværket overholder ikke altid de vilkår der er i virksomhedensnugældende afledningstilladelse. Inden brændselsomlægningen kanpåbegyndes, skal Avedøreværket overholde Deres afledningstilladel-se.Spildevandscentret Avedøre har kapacitet til at håndtere den ekstravandmængde og den forøgede udledning fra Avedøreværket. Avedø-reværkets fremtidige maksimale spildevandsmængde på 100.000m�/år udgør mindre end 0,5% af den samlede vandmængde, der til-føres Spildevandscenter Avedøre.Avedøreværkets andel af kvælstof udgør 0,2% af den samlede kvæl-stofbelastning til Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Ave-døres udledning af kvælstof til Køge Bugt overholder kravværdiernemed stor margin.Tungmetallerne fra Avedøreværkets spildevand udgør kun en megetbegrænset andel af den samlede tilledning af tungmetaller til Spilde-vandscenter Avedøre. Spildevandscentret har kapacitet til at håndtereden forøgede udledning fra Avedøreværket.Miljøcenter Roskilde vurderer samlet, at der vil være tale om en min-dre miljøpåvirkning. Dette begrundes dels med at Avedøreværketsandel af udledningen til spildevandscenteret såvel før som efterbrændselsomlægningen kun udgør en lille andel, dels at der på Spil-devandscenter Avedøre sker en god spildevandsbehandling, og atAvedøreværket efter brændselsomlægningen overholder sin afled-ningstilladelse. Ligeledes har spildevandscentret kapacitet til at hånd-tere den ekstra belastning.

Vilkårene i tilladelsen til brændselsomlægning gør det muligt for Ave-døreværket at have frit brændselsvalg og fleksibel drift, under forud-sætning af en betydelig anvendelse af biomasse.Som følge af brændselsomlægningen vil CO2-udledningen i Hovedfor-slaget blive reduceret med ca. 32% i forhold til 0-alternativet. Reduk-tionen skyldes primært den større mængde biomasse, der skal an-vendes. Derudover skyldes faldet også medforbrænding af affald oghøjere virkningsgrad for værket ved at flytte kul fra Blok 1 til Blok 2.Virkningsgraden for kul øges fra 42% til 48%.Ved driftsscenarierne sker der også en markant reduktion af CO2-ud-ledningen fra DONG Energy.Ved biomassescenariet vil CO2-reduktion være på ca. 92%.Ved kulscenariet vil reduktionen være på ca. 23% og ved medfor-brænding af affald på ca. 26%. Reduktionen skyldes, at en øget an-vendelse af kul på Avedøreværket alt andet lige vil fortrænge pro-duktion af energi på andre af DONG Energys mindre energieffektiveværkerDet er Miljøcenter Roskildes vurdering, at brændselsomlægningen vilhave en positiv påvirkning for miljøet ved alle driftsscenarier for såvidt angår klimapåvirkningerne, idet der vil ske en væsentlig reduk-tion af CO2.

4.6 TrafikBrændselsomlægningen betyder både en ændring i biltrafikken og iskibstrafikken.LastbilerAvedøreværket er beliggende i et område med gode til- og frakør-selsforhold. Virksomheden er beliggende tæt på motorvej E20 medfrakørsel ved Avedøre Holme (frakørsel 21). Trafik til Avedøreværketsker primært via denne adgang. Trafikken på E20 er på mellem80.000-90.000 biler i døgnet, mens antallet af lastbiler er mellem7.600 og 7.700 i døgnetBil- og lastbiltrafikken til og fra Avedøreværket omhandler primærttransport af halm, ammoniak, aske, gips og kalk, afhentning af vær-kets affald samt ansatte og gæsters kørsel til og fra værket.I Hovedforslaget forventes en stigning i trafikken for lastbiler fra 91til 111 som årsdøgnstrafik. Det skyldes dels, at der skal transporteresaffald til medforbrænding på Avedøreværket, dels at der skal trans-porteres større mængder ammoniak til drift af luftrenseanlægget, ogdels at der skal transporteres større mængder aske til genindfyring.

For driftsscenariet Biomasse øges lastbiltrafikken kun marginalt fra 91til 93 som årsdøgnstrafik. Stigningen skyldes primært forøgelsen afantal driftstimer.Ved driftsscenariet Kul forventes en stigning i lastbiltrafikken fra 91 til128 i årsdøgnstrafik. Stigningen skyldes dels, at der i driftsscenarietKul er regnet med 7.500 driftstimer, og dels at der ved 100% kulfy-ring skal anvendes større mængder kalk til afsvovlingen, og derforogså produceres større mængder gips. Desuden produceres der storemængder flyveakse, som også transporteres fra værket på lastbiler.I driftsscenarietAffald,hvor der medforbrændes 10% affald, vil last-bil trafikken stige fra 91 til 151 som årsdøgntrafik. Det skyldes bl.a.det større antal driftstimer, men også stigningen i bl.a. transporten afaffald til værket.Stigningen ved affaldsscenariet svarer til, at lastbiltrafikken på mo-torvejsnettet stiger med 0,8% i forhold en gennemsnitlig trafik på7.700 lastbiler i døgnet på E20. Dette skal desuden ses i forhold til, attrafikmængderne af personbiler på E20 er 80.000-90.000 i døgnet.SkibeAvedøreværket har egen havn med kajanlæg for forsyningsskibe mv.Skibstrafikken tilknyttet Avedøreværkets havn vedrører transport afkul (pramme), biomasse (skibe), olie (skibe) og bundaske fra kulsamt træ/oliefyring (skibe).Skibstrafikken i nærområdet af Avedøre Holme er, udover sejladsentil Avedøreværket, kendetegnet af lyst- og fritidssejlere samt mindrefiskerbåde. Der er ingen større industrihavn i området.I Øresund, som er et meget trafikeret farvand, har der i årene 2001-2008 været ca. 100 skibstransporter i døgnet.ForHovedforslagetforventes antallet af skibe/pramme at stige medet ½ skib/pram, idet der i0-alternativetankommer et skib/prammehver andet døgn, mens der iHovedforslagetforventes at ankomme etskib/pram i døgnet. I forhold til den øvrige trafik i Øresunds-områdeter stigningen således yderst begrænset og det vurderes ikke, at stig-ningen vil medføre væsentlige påvirkninger.For driftsscenarierneKulogAffaldvurderes det, at der ikke sker enstigning i antallet af skibe/pramme til Avedøreværket på årsbasis,sammenlignet med0-alternativet.For driftsscenarietBiomassevil der anløbe omkring 2 skibe/prammetil Avedøreværket om dagen, sammenlignet med at der i0-alternati-vetanløber mindre end et skib/pram om dagen.

Tages den eksisterende skibstrafik i farvandet ud for Avedøreværket ibetragtning, er det Miljøcenter Roskildes vurdering, at stigningen iskibstrafikken er så beskeden, at der ikke er tale om en væsentligmiljøpåvirkning. På baggrund af sammenligninger med den eksiste-rende belastning af vej- og skibstrafik i området vurderes der at væretale om en mindre miljøpåvirkning. En øget trafikbelastning vil desu-den, alt andet lige, medføre et øget energiforbrug samt et tilsvarendeudslip af forurenende stoffer. Stigningen er dog så beskeden, at detvurderes, at den ikke vil bevirke forringelser af luftkvaliteten i områ-det

4.7 StøjÆndringerne i støjbidraget fra kilderne på Avedøreværket som følgeaf projektet er meget små, sammenholdt med det nuværende støjbi-drag. For at kunne overholde støjgrænserne i forbindelse med miljø-godkendelse af projektet, skal der gennemføres støjdæmpende for-anstaltninger for en enkelt støjkilde ligesom driftstiden for dozerkør-sel skal reduceres i natperioden. Dette vil samlet set betyde en min-dre reduktion af støjbidraget i omgivelserne. Dong Energy ønsker iden forbindelse tilladelse til, at dagperioden begynder kl. 600i stedetfor kl. 700af hensyn til optimering af driften. Miljøcenter Roskilde hari udkast til miljøgodkendelse accepteret, at skæringstidspunktet mel-lem nat og dagstøjgrænserne sættes til kl. 600.Miljøcenter Roskilde vurderer, at de ændrede påvirkninger fra støj ogvibrationer i forbindelse med brændselsomlægningen ikke vil forår-sage øget forstyrrelse af lokale forhold, og dermed er der ingen yder-ligere miljøpåvirkning.

4.8 Vand og naturDa brændselsomlægningen ikke indebærer anlægsarbejder af betyd-ning, vil der i denne fase ikke ske påvirkning af flora og fauna. Det erkun via indirekte påvirkning ved drift, gennem udledninger til luft ogspildevand samt en forøget trafik til og fra Avedøreværket, at der errisiko for påvirkninger af naturforhold, dyre- og fugleliv samt vand-kvalitet.I området omkring Avedøreværket er der en række områder og arter,der kan blive påvirket af brændselsomlægningen på Avedøreværket,herunder: Køge Bugt, Natura 2000 områder, Habitatdirektivets bilagIV arter samt områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven §3.Køge BugtDen afgørende faktor for miljøtilstanden i Køge Bugt er belastningenmed næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer og tungmetaller. He-le området vurderes generelt at være næringsstofpåvirket samt på-virket af for høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer og tung-metaller i muslinger.

Der sker ingen kvælstofdeposition af betydning til vand. Kvælstof de-positionen er under 1 g N/ha/år i alle scenarierne og er derfor udenbetydning.Kvælstofudledningen til Køge Bugt, via spildevand udgør ca. 0,2% afden samlede kvælstofbelastning fra Spildevandscenter Avedøre. Spil-devandscenter Avedøre overholder kravværdierne med stor margin.Da depositionen af kvælstof fra værket er uden betydning, er der in-gen kumulative effekter.Det fremgår af VVM-redegørelsen, at de beregnede tungmetaldeposi-tioner i Køge Bugt vil give anledning til koncentrationer i havvandet,der er mindre end de miljøkvalitetskrav, der er eller forventes fastsatfor marine vandområder.Udledningen af tungmetaller fra Spildevandscenter Avedøre vil sam-men med depositionen af tungmetaller fra Avedøreværket fra luftenkunne give en kumulativ påvirkning set i forhold til de ovenfor om-talte miljøkvalitetskrav. Den samlede koncentration af tungmetaller ihavvandet vil dog ikke overskride miljøkvalitetskrav uden for nærzo-nen omkring spildevandsudledningen fra det offentlige rensningsan-læg.Udledningen af kølevand kan på årsbasis stige med op til 3,5% pågrund af øget driftstid. Der sker ingen ændringer i udledningen af kø-levand på time eller døgnbasis. Der har i forbindelse med andre pro-jekter på Avedøreværket været foretaget marinbiologiske under-søgelser i området omkring udledningen af kølevand. Den senesteundersøgelse har vist, at sammensætningen af bundvegetation er ensi et større område omkring Avedøreværket. Den øgede udledning afkølevand vil ikke medføre en større temperaturpåvirkning af havvan-det blot en mindre forøgelse af den periode, hvor temperaturpåvirk-ningen forekommer.

Miljøcenter Roskilde vurderer, at VVM redegørelsen har godtgjort, atden ekstra udledning, der vil ske med tungmetaller til Køge Bugt, ik-ke vil medføre en så stor samlet påvirkning, at det kan påvirke mu-lighederne for at opfylde de opstillede miljøkvalitetskrav.Det er centerets vurdering, at den øgede mængde kvælstof der førestil Køge Bugt i forbindelse med brændselsomlægningen, er uden be-tydning og er ikke til hindrer for, at målsætningen i Køge Bugt kanopfyldes.I og med at ændringen i kølevandet ikke betyder en større tempera-turpåvirkning, er det centerets vurdering, at den øgede udledning afkølevand ikke vil påvirke dyre og plantelivet i den nordlige del af Kø-ge Bugt.Natura 2000 område nr. 143.Umiddelbart øst for Avedøre Holme ligger Habitatområde nr. H127”Vestamager og havet syd for” samt Fuglebeskyttelsesområde nr.F111. jfr. Figur 2.

peget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og be-skyttede truede naturtyper og truede plante- og dyrearter.Københavns Amt har udarbejdet en basisanalyse for Natura 2000-området nr. 143 ”Vestamager og havet syd for”. Analysen indeholderen foreløbig vurdering af truslerne mod naturtyper og arter i områ-det. De største trusler er ifølge analysen: Eutrofiering, tilgroning,ændring af de hydrologiske forhold, invasive arter, arealmæssigeændringer og forstyrrelser af arter. I forbindelse med de marine na-turtyper er de største trusler eutrofiering samt det relativt høje ind-hold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sediment.Området består af lavvandsområdet Kalveboderne, Vestamager somer inddæmmet fladvandsområde med strandeng og rørsump og detmarine område syd og vest for området.De mest kvælstoffølsomme naturarter i forhold til Habitatområde 127er hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig ve-getation og fugtige klitlavninger. Disse terrestriske naturtyper har entålegrænse på 10-20 kg/N/ha/år.Baggrundsbelastningen i området er for Amager på 10-11 kg N/ha/årfor 2007.Depositionen i Natura 2000 området udgør ved0-alternativetca.0,22 kg N/ha/år for græs arealer. VedHovedforslagetsker der ingenændring. Den største ændring sker der fra0-alternativettilBiomassescenariet,hvor der sker en forøgelse på 0,10 kg/ha/år.Depositionen af kvælstof i de terrestriske naturtyper på Vestamagerudgør en relativt beskeden merbelastning på 2-3% af baggrundsbe-lastningen. Den samlede belastning af naturtyperne, herunder af denmest følsomme naturtype i området, vil efter brændselsomlægningenligge inden for eller under intervallet for tålegrænsen for naturty-perne.Der er for en del år siden foretaget en kortlægning af tungmetaller ide danske jorder, og analyseresultaterne viser, at danske jorder ge-nerelt ikke indeholder kritiske mængder af tungmetaller.De beregnede depositioner af tungmetaller på landområder inden forNatura 2000 området ligger væsentlig under baggrundsdepositionen iDanmark. Fem til ti gange lavere.

Det er Miljøcenter Roskildes vurdering, at depositionen af tungmetal-ler fra Avedøreværket ikke har nogen betydning for de fuglearter oghabitattyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områ-det. Samlet set er der tale om en ubetydelig miljøpåvirkning.Udledningen af kølevand har ingen betydning for de fuglearter og ha-bitattyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at ændrin-gerne ikke vil have indflydelse på mulighederne for gunstig beva-ringsstatus for udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.Det er ligeledes centerets vurdering, at emissionen af kvælstof fraAvedøreværket vil medføre en deposition af kvælstof i de internatio-nale naturbeskyttelsesområder, der såvel i dag som efter brændsels-omlægningen er relativt beskeden. Det vurderes, at ændringerne ikkevil have indflydelse på mulighederne for at opnå gunstig bevarings-status for naturtyper, dyre- og fuglelivet.Habitatdirektivets bilag IV arter.I området omkring Avedøreværket forekommer der, eller har fore-kommet, 13 arter, der er på Habitatdirektivets bilag IV, bl.a. forskel-lige arter af flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudetfrø og grønbroget tudse samt marsvin. Der er ikke registreret fund afbilag IV-arter på Avedøreværkets areal. En væsentlig forøgelse itungmetalbelastningen kan have en skadelig påvirkning på bilag IV-arterne, ligesom en øget eutrofiering kan skade bilag 4 arternes op-holdssteder.Brændselsomlægningen betyder, at der sker en ændring i luftemissi-onen, som det fremgår af Natura 2000 afsnittet og afsnittet om KøgeBugt. Da disse ændringer ikke har en væsentlig miljøpåvirkning pålandjorden og i det marine miljø, vil det heller ikke få en betydningfor Bilag IV-arterne, som opholder sig på landjorden eller i det marinemiljø.Det er Miljøcenter Roskildes vurdering, at de ændringer der sker i ud-ledningen af tungmetaller og kvælstof ingen væsentlig påvirkning harpå bilag IV-arter, jfr. afsnittet om Natura 2000.Naturbeskyttelseslovens §3De forhold der skal beskyttes inden for Naturbeskyttelseslovens §3 eridentiske med de forhold der beskyttes i Habitatområderne.Da det er vurderet, at der ikke er en væsentlig påvirkning i Natura2000 områderne, kan Miljøcenter Roskilde konkludere, at der hellerikke er en væsentlig påvirkning inden for Naturbeskyttelseslovens §3.

4.10 Socioøkonomiske forholdMiljøpåvirkninger af den karakter, der omtales i VVM-redegørelsen,kan i nogle tilfælde medføre afledte virkninger på eksisterende er-hvervsmæssige og rekreative forhold i området. Sådanne virkningerbetegnes i VVM sammenhænge som socioøkonomiske effekter. Ave-døreværket er udlagt til et område til tekniske anlæg med mulighedfor kraftvarmeværk og vindmøller, og der er udlagt en zone på 500 momkring anlægget, hvor der ikke må udlægges arealer til forurenings-følsom anvendelse. De nærmeste boligområder ligger 1,3 km væk fraAvedøreværket, og der er kun få beboelser i nærheden af det over-ordnede vejnet, der fører til virksomheden.Der er ikke i VVM-redegørelsen noget, der tyder på, at der vil ske enpåvirkning af beboere og virksomheder i området, som rækker ud aferhvervsområdet, endsige ud over den udlagte zone. Herunder sesder ikke at være påvirkninger, som kan medføre en økonomisk be-lastning af andre virksomheder i området.

5 AfværgeforanstaltningerAfværgeforanstaltningerne reguleres i miljøgodkendelsen og afled-ningstilladelsen. Som led i arbejdet med VVM redegørelsen er deridentificeret afværgeforanstaltninger, der ønskes iværksat.Beregningerne viser, at der i dag er en mindre overskridelse af støj-bidraget i et af beregningspunkterne. Hovedbidraget til støj kommerprimært fra aflæsning af træpiller i træpilletragtvogn til træpilletrans-portbånd samt dozerkørsel i natperioden. For at overholde støjkravetmå man derfor støjdæmpe de kilder, som forårsager overskridelsen.Der foretages støjdæmpning af træpilletragtvogn. Kørsel med dozerevil desuden blive tilpasset således, at gældende støjgrænser overhol-des. DONG Energy ønsker i den forbindelse tilladelse til, at dagperio-den begynder kl. 600i stedet for kl. 700af hensyn til optimering afdriften. Miljøcenter Roskilde har i udkast til miljøgodkendelse accep-teret, at skæringstidspunktet mellem nat- og dagstøjgrænserne sæt-tes til kl. 600.For at kunne overholde den fremtidige afledningstilladelse for cadmi-um i spildevand skal årsagerne til de forhøjede koncentrationer afcadmium findes, og der skal iværksættes afhjælpende foranstaltnin-ger. Dette arbejde er allerede påbegyndt. Fra den 1. januar 2011 kanDONG Energy overholde de fremtidige krav til cadmium i spildevan-det.

6 Forslag til overvågningsprogramDer vurderes ikke at være behov for ekstra overvågning af miljøtil-standen i området ud over den overvågning, som myndighederne al-lerede udfører: NOVANA.- Det Nationale program for Overvågning afVandmiljøet og Naturen, DEVANO – Decentral Vand og Naturover-vågning.Arbejdet i anlægsfasen er begrænset, da der vil være tale om mindrebygningsmæssige udvidelser samt installation af nyt maskinudstyr.Miljøpåvirkningerne er minimale, og der vurderes ikke at være brugfor overvågning i forbindelse med anlægsarbejderne.Det overvågningsprogram, der foreslås, ligger i forlængelse af de vil-kår DONG Energy har i henhold til virksomhedens nuværende miljø-godkendelse, påbud, samt det forslag, der er udarbejdet i forbindelsemed ansøgning om miljøgodkendelse af projektet.De præcise fremtidige vilkår for overvågning vil fremgå af virksomhe-dens endelige miljøgodkendelse samt tilladelsen fra Hvidovre Kom-mune til afledning af spildevand.

Scenarier benyttet i

VVM-redegørelsen

Beskrivelse

Hovedforslag

Biomasse

Kul

Affald