MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 627: Samlenotat for rådsmøde (miljøklimapunktet) den 21. juni 2011, fra klima- og energiministeren

Formandskabet har sat Kommissionens meddelelse om en Køreplanfor omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 på dagsordenen påmiljørådsmødet d. 21. juni 2011.Regeringen finder, at konklusionerne, i videst muligt omfang, børbidrage til en sammenhængende diskussion af, hvordan EU skal nåsine langsigtede klimamål og i den forbindelse understøtteovervejelserne om, hvorvidt EU unilateralt skal øge sit reduktionsmålfor drivhusgasser til 30 pct. i 2020 i forhold til 1990. Regeringen viltillige i den forbindelse arbejde for, at der opstilles en langsigtetvision for et EU uafhængigt af fossile brændsler som udgangspunktetfor en styrket energipolitik herunder med tidsperspektiver og evt.milepæle inden for en samfundsøkonomisk bæredygtig ramme. Iforlængelse heraf støtter regeringen, at Kommissionen fremlæggerkonkret beslutningsgrundlag, som gør det muligt, på et seneretidspunkt, at tage stilling til mål og evt. milepæle efter 2020.

Meddelelsens overordnede formål er at identificere en omkostningseffektivvej til at reducere EU’s udledninger af drivhusgasser med de 80 – 95 pct. i2050, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i oktober 2009, og som ifølgeFN’s klimapanel er den reduktion, der kræves af i-landene, hvis verdensmiddeltemperatur ikke skal stige mere end 2 grader.Meddelelsen fremhæver, at EU’s interne drivhusgasudledningomkostningseffektivt kan reduceres med 25 pct. i 2020, 40 pct. i 2030, 60pct. i 2040 og 80 pct. i 2050. Meddelelsen peger desuden på, at EU medimplementering af allerede vedtagne politikker og bindende mål, fra klima-og energipakken (2008), vil nå en 20 pct. reduktion afdrivhusgasudledningen i 2020. Men allerede vedtagne politikker vil kunkunne indfri halvdelen af det ikke-bindende fælles EU-mål om 20 pct.energieffektivisering i 2020. Hvis EU til gengæld øger indsatsen, således at20 pct. energieffektiviseringsmålet også opfyldes i 2020, vil EU ifølgeKommissionen kunne reducere den nationale drivhusgasudledning med 25pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet.EU-Kommissionens konsekvensanalyser af køreplanen viser, at enomstilling til uafhængighed af fossile brændsler ikke vil være markant dyrereend at fortsætte status quo. De fleste af investeringerne vil iflg.Kommissionens meddelelse ’komme tilbage’ i form af lavere udgifter tilenergi – herunder betydeligt lavere import af især olie og gas fratredjelande. Samtidig viser analyserne, at det er en økonomisk fordel, at engradvis omstilling startes nu frem for senere.Meddelelsen forholder sig ikke eksplicit til diskussionen om, hvorvidt EUeventuelt skal forpligte sig til en reduktion af drivhusgasudledningerne på 30pct. i 2020. Meddelelsen forholder sig heller ikke til, i hvilken grad brug afoverskydende kvoter fra perioden 2008-12, samt brug af klimakreditter fralande uden for EU, vil påvirke EU’s nationale reduktionsindsats.I konsekvensanalysen vurderer Kommissionen desuden, at der kan skabes1,5 mio. jobs i EU i 2020 ved at starte omstillingen nu. Omstillingen til enkulstoffattig europæisk økonomi, med 80 pct. lavere drivhusgasudledning i2050 end i 1990, vil ifølge Kommissionen kræve, at der frem mod 2050årligt investeres yderligere ca. 1,5 pct. af BNP, svarende til i gennemsnit270 mia. € årligt, i perioden 2010-2050. Desuden skal der afsættesyderligere 50 mia. € til forskning, udvikling og demonstration over de næste10 år. Herudover er det beregnet, at der i 2050 kan spares næsten 90 mia.€ på udgifter til reduktion af luftforurening, sparede dødsfald, mv.Køreplanen blev præsenteret for EU's miljø- og klimaministre påmiljørådsmødet d. 14. marts og skal diskuteres på rådsmødet d. 21.juni2011.

Formandskabet har sat Kommissionens meddelelse om en Køreplan foromstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 på dagsordenen påmiljørådsmødet d. 21. juni 2011 og har d.19. maj fremsendt et udkast tilrådskonklusioner, som bl.a. lægger op til:Bekræfter EU's betingede tilbud om at reducere drivhusgas emissionernemed 30% i 2020 ift. 1990 og fremhæver betydningen af langsigtede,omkostningseffektive lav-emission udviklingsstrategier. Erkenderbetydningen af overgangen til en kulstoffattig økonomi i Europa forbæredygtig vækst, øget energisikkerhed, skabelse af nye arbejdspladser ogøget konkurrenceevne. Noterer sig medlemsstaternes bestræbelser på atudvikle kulstoffattige udviklingsstrategier og opfordrer alle medlemsstater tilat foretage en sådan indsats.Hilser Kommissionens meddelelse "En køreplan for overgangen til enkonkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i 2050" velkommen som grundlagfor en drøftelse af nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denneovergang sker gradvist og omkostningseffektivt.Understreger det presserende behov for at give klare signaler tilvirksomheder, investorer og andre interessenter. Understreger, at forsinkethandling kan medføre øgede omkostninger. Anerkender milepæle for EUsindenlandske emissionsreduktioner der præsenteres i Kommissionensmeddelelse på 40% i 2030, 60% i 2040 og 80% i 2050 set ift. 1990-niveauet. Noterer sig konstateringen af, at en 25% indenlandsk reduktion i2020 vil være i overensstemmelse med den gradvise, omkostningseffektivereduktionssti i overensstemmelse med de langsigtede klimamål.Understreger behovet for i det videre arbejde fortsat at tage hensyn tilteknologiske og markedsmæssige udviklinger set i lyset af den usikkerhed,der er forbundet med langsigtede fremskrivninger.Inviterer Kommissionen til at præsentere muligheder for at levere dereduktioner i perioden frem til 2030, som fremgår af Kommissionensmeddelelse, under hensyntagen til en balanceret tilgang der respektererprincipperne omkostningseffektivitet, forureneren betaler, retfærdighed ogsolidaritet i fordelingen af den ekstra indsats og de ekstra fordele mellemmedlemsstaterne og ser frem til Kommissionens kommende analyse afkonsekvenserne på medlemsstatsniveau af at øge EU's reduktionsmål i2020.Glæder sig over konstateringen af, at forudsat EU opfylder sit mål forenergieffektivitet kan EU forventes at overopfylde sin målsætning om atreducere drivhusgasudledningen med 20% i 2020 og nå en reduktion af denationale emissioner på 25% i 2020.Erkender, at med henblik på at levere de hjemlige reduktioner der ernødvendige for overgangen til en konkurrencedygtig kulstoffattig økonomi i2050, vil alle sektorer af økonomien skulle bidrage. Understreger behovet

for at integrere klimapolitik og milepæle i alle relevante sektorspecifikkepolitikområder, herunder i de fælles landbrugs- og i samhørighedspolitikker.Understreger de økonomiske konsekvenser, beskæftigelsesmuligheder ogudfordringer for EU af øgede investeringer i sikre og bæredygtigekulstoffattige teknologier og opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordanressourcer og investeringer kan øges og bruges mere effektivt mhp. at letteen omkostningseffektiv overgang til en kulstoffattig økonomi.Understreger behovet for sammenhæng mellem Kommissionens meddelelseog hvidbogen om transport, energieffektivitetsplanen samt den kommendeenergikøreplan. Opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligeresektorinitiativer og politiske initiativer, mhp. at udarbejde enomkostningseffektiv reduktionssti frem mod en konkurrencedygtigkulstoffattig økonomi i 2050, med angivelse af den nødvendige fleksibilitetmellem sektorerne og vigtigheden af ledsagende politikker, samt relevanteudfordringer, passende milepæle, foranstaltninger mm.Understreger den afgørende rolle af forskning, udvikling og demonstrationaf sikre og bæredygtige lavemissionsteknologier og opfordrer tilgennemførelsen af den strategiske energiteknologiplan som et af devigtigste redskaber til at styre overgangen til en kulstoffattig økonomi.Minder om betydningen af robuste kvotemarkeder for omkostningseffektivtat nå ambitiøse globale mål via prissætning af drivhusgasudledningen ogfremhæver EU's kvotehandelsssytem som et vigtigt instrument. OpfordrerKommissionen til yderligere at overveje mulige praktiske retningslinjer derer nødvendige for at opretholde incitamentet i EU's kvotehandelssystem ogsamtidig sikre sammenhængen i reduktionsforanstaltninger mellem sektorerunder kvotesystemet og sektorer udenfor kvotesystemet, med behørigopmærksomhed på risikoen for CO2-lækage. Erkender, at der også vil værebehov for supplerende foranstaltninger i de ikke-kvotebelagte sektorer.Opfordrer Kommissionen til at underrette Rådet om en tidsplan for detfremtidige arbejde så hurtigt som muligt og beslutter at vende tilbage tildisse spørgsmål senest i marts 2012 i lyset af eksisterende og kommendeanalyser og initiativer.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retRådskonklusionerne har ingen konsekvenser for dansk lov. Klima- ogenergipakken vil fortsat gælde, idet meddelelsen ikke umiddelbart læggerop til en revision heraf.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetSåfremt køreplanen udmøntes, vil det have betydelige konsekvenser forstatsfinanserne og samfundsøkonomien såvel som positive miljø- ogklimaeffekter.7. HøringRådskonklusionerne er ikke sendt i høring.Samlenotat er sendt i høring i klima- og energipolitisk specialudvalg d. 16.maj 2011 og blev drøftet på et møde i specialudvalget d. 18. maj 2011. Påmødet blev følgende kommentarer fremført:WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Råd ser gerne, at Danmark presserpå for at konklusionerne kommer til at afspejle, at det ifølge Kommissionensberegninger kan være omkostningseffektivt at reducere den nationaledrivhusgasudledning med 25% i 2020, bl.a. under forudsætning af, at EUindfrier målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20% i 2020. WWFmener desuden at Danmark både skal arbejde for ambitiøse politikker påenergi- og klimaområdet.Dansk Energi ser gerne, at Danmark støtter op om et troværdigt ogambitiøst system for handel med CO2-kvoter og støtter ideen om at afsættefærre kvoter i markedet. Dansk Energi ser tillige gerne Danmark arbejde forøgede drivhusgas reduktionsmål i EU i 2030 og 2040 og finder dettevigtigere end at arbejde for opstilling af en vision om uafhængighed affossile brændsler i EU.Landbrug & Fødevarer er enige i regeringens holdning, herunder også omgrøn vækst, under forudsætning om at der tages hensyn til energitungekonkurrenceudsatte erhverv.

8. Generelle forventninger til andre landes holdningRådskonklusionerne har været drøftet på møder i miljøarbejdsgruppen.Miljøarbejdsgruppens drøftelser har været præget af flere medlemslandesbekymring for, om en anerkendelse fra Rådet af de milepæle for 2030 og2040, som fremgår af meddelelsen, vil kunne opfattes som nye, bindendereduktionsmål. Nogle lande ønsker, at milepælene skal være genstand forløbende revision f.eks. i lyset af nye nationale analyser, eller i lyset afIPCC’s femte hovedrapport.En række lande har foranlediget af rådskonklusionerne nævnt, at det ifølgeKommissionens beregninger kan være omkostningseffektivt at reducere dennationale drivhusgasudledning med 25% i 2020, bl.a. under forudsætning afat EU indfrier målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20% i 2020og at det samtidig forklares, at EU’s betingede tilbud om at øgede5

drivhusgasreduktionsmålet til 30 pct. i 2020, som led i en ambitiøsinternational klimaaftale, fortsat er uændret.Kun to lande har udtrykt klar opbakning til unilateral forøgelse af EU'sreduktionsmål til 30 pct. i 2020 ift. 1990. Enkelte lande har luftet mulighedenfor, at Kommissionen burde fremlægge forslag om et reduktionsmål for2030. Et enkelt land har indtil videre givet udtryk for et ønske om, at EU børpåtage sig et bindende mål for reduktion af drivhusgasudledningen i 2030som overstiger 40% ift. 1990.Planlægningen af det fortsatte arbejde med Kommissionens meddelelse harligeledes været genstand for diskussion, og ses af en række lande athænge tæt sammen med bl.a. hvidbogen om transport, energieffektivitets-handlingsplanen, EU's kommende finansielle perspektiver og det kommendeenergi 2050 roadmap. Kommissionen har bekræftet, at de detaljeredecost/benefit analyser på medlemslandsniveau af muligheder for at øge EU’s2020 reduktionsmål, som Rådet har efterspurgt i forlængelse afKommissionens meddelelse fra maj 2010, forventes fremlagt indenmiljørådsmødet i juni. En del lande har efterspurgt muligheden for, atKommissionen overvejer, hvordan incitamentet i ETS ift. opnåelse afenergibesparelser og investeringer i low-carbon teknologier praktisk kansikres.Mange lande har fortsat forbehold vedrørende anerkendelse af milepælesamt nævnelsen af principper for fordeling af den mulige ekstrareduktionsindsats, i tilfælde af at EU påtager sig øgede klimamål.Formandskabet vil derfor lægge op til ministrenes debat om disse elementerpå rådsmødet.9. Regeringens generelle holdningRegeringen har for nylig fremlagt Energistrategi 2050, som lægger spor udfor Danmarks uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Begrundelserne forat blive uafhængig af fossile brændsler er fremtidig forsyningssikkerhed ogklimaindsats. Strategien vil derudover medvirke til at fastholde og udviklemulighederne for grøn vækst. Regeringen mener, at der også bør opstilleset langsigtet mål for et EU uafhængigt af fossile brændsler somudgangspunktet for en styrket energipolitik.Det er desuden regeringens holdning, at EU unilateralt bør øge sit CO2-reduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990. Det skal gørespå en måde som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fairbyrdefordeling.Konklusionerne bør, i videst muligt omfang, bidrage til ensammenhængende diskussion af, hvordan EU skal nå sine langsigtedeklimamål og i den forbindelse understøtte overvejelserne om, hvorvidt EUunilateralt skal øge sit reduktionsmål for drivhusgasser til 30 pct. i 2020 iforhold til 1990.

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at der opstilles en langsigtetvision for et EU uafhængigt af fossile brændsler som udgangspunktet for enstyrket energipolitik herunder med tidsperspektiver og evt. milepæle indenfor en samfundsøkonomisk bæredygtig ramme. I forlængelse heraf støtterregeringen, at Kommissionen fremlægger konkret beslutningsgrundlag, somgør det muligt, på et senere tidspunkt, at tage stilling til mål og evt.milepæle efter 2020. Regeringen finder det vigtigt, at der udarbejdes etsolidt grundlag for en sådan diskussion. Regeringen mener, at princippernefor en evt. fordeling af yderligere reduktionsindsatser mellem landene i givetfald skal afspejle de fire nævnte principper (omkostningseffektivitet,forureneren betaler, retfærdighed og solidaritet). Regeringen arbejder for atfastholde en balance mellem principperne, men giver tyngde tilomkostningseffektivitet, forureneren betaler og retfærdighed.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropa-udvalg. Udvalget har d. 15. april fået oversendt Klima- og Energi-ministeriets grundnotat, som orienterer om indholdet i Kommissionensmeddelelse om en ”Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i2050”. Udvalget har desuden, forud for finansministerens mundtligeorientering i FEU d. 13. maj 2011 fået oversendt samlenotat om ECOFINrådskonklusioner, som bl.a. forholder sig til finansielle aspekter afKommissionens ”Køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i2050”.

EU & International

Energi