Ålegræsværktøjet i vandplanerneArbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministerietsarbejdsgruppe om ålegræsværktøjet

Resumé

I forbindelse med at vandplanerne i oktober 2010 blev sendt i et halvt års høring frem til april 2011,har der fra især landbruget været rejst kritik af det såkaldte ”ålegræsværktøj” og dets anvendelse tilfastlæggelse og opfølgning på vandmiljøindsatsen i kystvandene. På baggrund heraf besluttedemiljøministeren og fødevareministeren, at en arbejdsgruppe skulle se nærmere på”ålegræsværktøjet”, herunder om der er brug for justeringer af værktøjet.Den nedsatte ålegræsarbejdsgruppe har bestået af repræsentanter for Fødevareministeriet,Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøministeriet som har haftformandskabet for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har konsulteret eksperter fra SyddanskUniversitet, Københavns Universitet, Århus Universitet v. Danmarks Miljøundersøgelser, samtkonsulentvirksomheden DHI. Der er afholdt heldagsseminar den 18. februar 2011 med deltagelseaf eksperterne, som i forbindelse med heldagsseminaret og efterfølgende har haft mulighed for atkommentere arbejdsgruppens arbejdspapirer.”Ålegræsværktøjet” er kort fortalt et sæt retningslinjer for fastlæggelsen af kystvandenes miljømålog vurdering af hvilken kvælstofbelastning, der skal opnås for at sikre opfyldelse afVandrammedirektivets miljømål. Resultatet heraf har været udgangspunkt for fastlæggelsen afvandplanernes indsats om reduktion af kvælstofbelastningen.Landbruget har kritiseret ålegræsværktøjet blandt andet med, at værktøjet er uegnet til at beskrivesammenhængen mellem miljøtilstand i kystvandene og kvælstofpåvirkningen. Landbrugetbegrunder dette med, at man endnu ikke har set en effekt på ålegræsset i kystvandene i takt med,at kvælstofudledningen reduceret, samt at ny forskning peger på, at det marine miljø ikkenødvendigvis vender tilbage til den tidligere tilstand. Endvidere finder landbruget, at også andrefaktorer som eksempelvis fiskeri, fjernelse af stenrev (råstofindvinding) samt ændrede klimaforholdhar indvirkning på udbredelsen af ålegræs, hvorfor det anføres i kritikken, at ålegræsværktøjet erfor simpelt. Desuden anvendes efter landbrugets mening forkerte statistiske principper ianvendelsen af ålegræsværktøjet til beregning af kvælstofreduktionsbehovet.Den nedsatte arbejdsgruppe har på den baggrund vurderet dels anvendeligheden af ålegræs somindikatorfor miljøtilstanden i det marine miljø, dels ålegræsværktøjet som redskab til at fastlæggekvælstofindsatsbehovet.

Endvidere har arbejdsgruppen vurderet, i hvilken udstrækning ålegræsværktøjet kan anvendes til atforudsigereetableringenaf ålegræs i vandområderne efter en given reduktion ikvælstofbelastningen. Endelig er vurderetandre indikatorer og støtteparametreaf betydning forvurdering af målopfyldelse samt mulighederne forforbedring af ålegræsværktøjet.1. Er ålegræs en anvendelig indikator for kystvandenes økologiske tilstand?Der er enighed om, at ålegræs er en vigtig og anvendelig og - i relation til Vandrammedirektivetendvidere – en nødvendig indikator for den økologiske tilstand i marine vandområder, hvor dersærligt i de indre danske farvande fra naturens side er gode vækstbetingelser for ålegræs.Udbredte bestande af ålegræs er afgørende vigtige for de økologiske systemer i det danskekystnære vandmiljø, da udbredte bestande af ålegræs sikrer en stor biologisk mangfoldighed,stabiliserer økosystemerne og virker som næringsstoffiltre i fjordene og i forhold tilnæringsstofbelastningen af de mere åbne farvande. Udbredelsen af ålegræs er afhængig afindholdet af næringsstoffer i kystvandene og dermed også afhængig afnæringsstofstofbelastningen til vandområderne.Arbejdsgruppen påpeger, at ålegræs, med den udbredelse, som ålegræs naturligt har haft i dedanske kystvande, nødvendigvis skal indgå i vurdering af miljøtilstanden i kystvandene, jf.vandrammedirektivet. Danmark bør derfor ikke undlade at anvende ålegræs som indikator. Detunderstreges samtidigt, at ålegræssets dybdegrænse – dvs. den vanddybde, som ålegræsset kangro ned til - ikke er en indikator, der kan stå alene på længere sigt og indikatoren skal derforsuppleres med andre indikatorer. Dels fordi dybdegrænsen for ålegræs ikke nødvendigvis sigernoget om den for økosystemet betydende tæthed og udbredelse af ålegræsset. Og dels fordi enmålt ålegræsdybdegrænse ikke siger noget om, hvorvidt næringsstofkoncentrationerne er på etniveau, der vil kunne understøtte opfyldelse af miljømålet. Det skal også det tages i betragtning, atogså andre påvirkningsfaktorer end kvælstofbelastningen - både menneskelige og naturlige - harbetydning for udbredelsen af ålegræs i de danske kystvande. Nogle af disse faktorer er belyst ivandplanerne og indsats over for dem indgår i et vist omfang.2. Er ålegræsværktøjet anvendelig til fastlæggelse af kvælstofindsatsbehovet?Der er enighed om at ålegræsværktøjet er det eneste foreliggende i relation til ålegræs, som kanbenyttes på landsplan, og gruppen konstaterer, at værktøjet har opnået accept fra EU-Kommissionen i forbindelse med EU’s godkendelse (interkalibreringen) af ålegræs somtilstandsindikator. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at foretage en nyusikkerhedsvurdering af det opgjorte usikkerhedsspænd i forhold til beregning afkvælstofindsatsen. Arbejdsgruppen konstaterer også, at der pt. ikke foreligger et værktøj, som medmindre usikkerhed end ålegræsværktøjet kan anvendes til at opgøre kvælstofindsatsbehovet i dedanske fjorde og kystvande.Der er samtidig også enighed om at vidensgrundlaget bør forbedres frem mod den næstegeneration af vandplanerne (næste planperiode) med henblik på at udvikle værktøjer såusikkerheden ved opgørelse af indsatsbehovet kan mindskes. Dette bør omfatte værktøjer baseretpå både ålegræs og på andre biologiske indikatorer (klorofyl, makroalger og bundfauna).3. Er ålegræsværktøjet anvendelig til at forudsige effekten af kvælstofindsatsen på reetableringenaf ålegræs i kystvandene?Arbejdsgruppen enig med Naturstyrelsen i, at ålegræsværktøjet ikke må forventes at kunne brugestil at beskrive, hvornår genetableringen af ålegræs i fjorde og kystvande vil ske. Dette hænger førstog fremmest sammen med, at de fysiske grundvilkår for ålegræs (bundforhold, sedimenttransportm.v.) i mange områder har ændret sig over en længere periode som følge af et forhøjet

næringsstofniveau (eutrofiering), og andre faktorer, som f.eks. fiskeri, fjernelse af stenrev og andreråstoffer. Dette sammenholdt med at ålegræs er trængt meget tilbage og at udbredelsespotentialetdermed er mindsket drastisk har medført, at reetablering af ålegræs er vanskeliggjort ogtidskrævende selv de steder, hvor vandet er klart nok til at lyset ikke er begrænsende forudbredelsen.Ikke desto mindre viser ålegræsovervågningen i de danske fjorde og kystvande, athovedudbredelsen af ålegræs i yderfjordene udviser en statistisk signifikant positivudviklingstendens i perioden 1989-2009, hvor der i samme periode har været en reduceretkvælstofbelastning. Det samme er ikke tilfældet for inderfjorde, herunder Limfjorden, hvordybdegrænsen derimod er rykket ind på lavere vand. Det er således konstateret, at reetablering afålegræsset i mange tilfælde ikke er sket i takt med reduktionen i kvælstofbelastningen, og at der ivisse områder kan være en betydelig forsinkelse i reetableringen.Hvis der er ønske om at fremskynde ålegræssets reetablering i visse fjordområder, anbefalerarbejdsgruppen at undersøge mulighederne for aktivt at hjælpe ålegræsset på vej ved etablering afmarine virkemidler som f.eks. udplantning af ålegræs og andre foranstaltninger, der medvirker tilstabilisering af de marine økosystemer.4. Andre indikatorer og værktøjerDen fortsatte overvågning af fjorde og kystvande vil danne grundlag for vurderinger af i hvilkenudstrækning de fastsatte miljømål opfyldes. Ved vurdering af målopfyldelse for ålegræssetsdybdegrænse skal der tages hensyn til den forsinkede effekt af kvælstofindsatsen. Det er derforvigtigt, at såvel ålegræssets dybdegrænse som udviklingen i vandområdernes kvælstofbelastningog -koncentration følges i overvågningen.I overensstemmelse med Vandrammedirektivet forventes også andre biologiske indikatorer at væreegnet til vurdering af miljøtilstanden og til beregning af indsatsbehov i det marine miljø. I relation tileutrofiering drejer det sig først og fremmest om planteplankton (klorofyl), makroalger og bundfauna.Det planlægges, at vidensgrundlaget og disse indikatorer vil blive udviklet frem mod 2. generationaf vandplaner.5.Er der muligheder for forbedring af ålegræsværktøjet?Arbejdsgruppen anbefaler, at der frem mod næste planperiode udvikles et forvaltningsværktøj, somindeholder såvel ålegræs som et eller flere af de øvrige betydende kvalitetselementer. Detanbefales, at værktøjet udvikles så det kan vurderes, hvor meget næringsstof der er bundet iålegræs, og om planten igen er i fremgang. Herved opnås mulighed for egentlig analyse afålegræssets systemeffekt som levende næringssaltfilter. Dette vil kræve inddragelse af væsentligtstørre datamængder samt mere avancerede modeller. I det reviderede nationaleovervågningsprogram er der sket en opprioritering af modelanvendelsen i fjorde og i åbnekystvande, som forventes at kunne bidrage til en forbedring af vidensniveauet, bl.a. i relation tilålegræs. Samlet set vurderes det, at der for at nedbringe usikkerheden på opgørelsen afindsatsbehovet er behov for en betydelig indsats til udvikling af forvaltningsværktøjet.Det har ikke været muligt inden for den afsatte tidsramme at pege på mere konkrete forslag tilforbedring og videreudvikling af forvaltningsværktøjer.