MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 618: Redegørelse om Ålegræs

INDHOLDFORORD.............................................................................................................................................. 71 ÅLEGRÆSGRUPPEN–SAMMENFATNING........................................................................................ 8INDLEDNING.................................................................................................................................. 8BAGGRUND– NATURSTYRELSENS ANVENDELSE AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJET...................................... 8HOVEDKRITIKPUNKTER AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJET........................................................................... 9ARBEJDSGRUPPENS VURDERING................................................................................................. 10AD KOMMISSORIETS PKT. 1 ......................................................................................................... 10Ålegræs som indikator for økologisk tilstand ................................................................ 10Fastlæggelse af kvælstofindsatsbehov......................................................................... 11Reetablering af ålegræs ............................................................................................... 11AD KOMMISSORIETS PKT. 2OG3 ................................................................................................. 12Andre indikatorer og støtteparametre ........................................................................... 12AD KOMMISSORIETS PKT. 4 ......................................................................................................... 12Muligheder for forbedring af ålegræsværktøjet og andre værktøjer ............................. 122 INDLEDNING- ANVENDELSE AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJET I VANDPLANERNE...................................... 132.1BAGGRUND..................................................................................................................... 142.2OVERORDNET BESKRIVELSE AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJET..................................................... 143 ÅLEGRÆS SOM INDIKATOR FOR MILJØMÅL................................................................................... 153.1FAGLIG BAGGRUND FOR VALG AF ÅLEGRÆS SOM INDIKATOR............................................. 15Andre indikatorer .......................................................................................................... 163.2FAGLIG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF REFERENCETILSTAND.................................... 173.3FAGLIG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF MILJØMÅL FOR ÅLEGRÆS............................... 193.4ÅLEGRÆSINDIKATORENS EGNETHED................................................................................ 211. Faktorer der har betydning for ’regulering’ af ålegræssets udbredelse .................... 22Naturstyrelsens bemærkning vedrørende egnethed til at vurdere om miljømål eropfyldt vs. om der er behov for indsats ......................................................................... 24Naturstyrelsens bemærkning om udvælgelse af referencedata ................................... 252. Sammenhæng mellem kvælstofbelastning og udvikling af ålegræsudbredelse ....... 26Naturstyrelsens bemærkning om udvikling af ålegræsudbredelse ............................... 273. Ændring af økologisk struktur ................................................................................... 284. Andre menneskeskabte påvirkningsfaktorer udover kvælstof .................................. 29Fosfor............................................................................................................................ 29Organisk materiale i sedimentet ................................................................................... 30Muslingefiskeri .............................................................................................................. 30Stenrev ......................................................................................................................... 30Fiskeri ........................................................................................................................... 30Klimaforandring............................................................................................................. 314 ARBEJDSGRUPPENS VURDERING AF ANVENDELSE AF ÅLEGRÆS SOM INDIKATOR FORMILJØMÅL I KYSTVANDE.............................................................................................................. 315 ÅLEGRÆSVÆRKTØJ TIL AT VURDERE BEHOV FOR INDSATS.......................................................... 335.1VRDS FORPLIGTELSER I RELATION TIL AT UDVIKLE VÆRKTØJER........................................ 335.2BESKRIVELSE AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJ............................................................................... 331. Empirisk relation mellem ålegræsforekomst og kvælstofkoncentration. ................... 342) Relation mellem kvælstofkoncentration og landbaseret tilførsel af kvælstof. ........... 363) Anvendelse af ålegræsværktøjet ved fastlæggelse af indsats i vandplanerne......... 37Sammenfatning og vurdering af usikkerhedens betydning for den besluttedeindsats. ......................................................................................................................... 385.3ÅLEGRÆSVÆRKTØJETS EGNETHED................................................................................. 38Naturstyrelsens bemærkning vedrørende nye vs. gamle data ..................................... 39

Naturstyrelsens bemærkning vedrørende brug af andre metoder i vandplanerne. ...... 406 ARBEJDSGRUPPENS VURDERING AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJET TIL AT BEREGNE INDSATSBEHOV........ 407 FAKTORER DER HAR BETYDNING FOR VURDERING AF OVERVÅGNINGSRESULTATER...................... 428 ANDRE INDIKATORER,DER KAN BENYTTES I VURDERING AF OM MILJØMÅLET ER OPFYLDT............ 43Planteplankton .............................................................................................................. 43Makroalger .................................................................................................................... 45Bundfauna .................................................................................................................... 45Understøttende fysisk-kemiske kvalitetselementer....................................................... 46Arbejdsgruppens bemærkninger................................................................................... 479 TEKNISK GENNEMFØRLIGE METODER TIL BEREGNING AF INDSATSBEHOV...................................... 47Udvikling a hav- og fjordmodeller.................................................................................. 4710 OMKOSTNINGER OG TIDSFORBRUG FORBUNDET MED UDVIKLING OG ANVENDELSE AFFORVALTNINGSVÆRKTØJER OG SUPPLERENDE INDIKATORER...................................................... 4811 MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ÅLEGRÆSVÆRKTØJ............................................................... 4912 REFERENCER............................................................................................................................. 50

ForordDette arbejdspapir er resultatet fra en arbejdsgruppe under Miljøministeriet og Fødevareministerietom anvendelse af ålegræs som indikator for den økologiske tilstand samt fastlæggelse af indsats-behovet for kvælstof i det marine miljø.Arbejdsgruppen er nedsat i forbindelse med udsendelse af vandplaner i høring i perioden oktober2010 - april 2011, hvor Miljøministeren og Fødevareministeren besluttede, at en arbejdsgruppeskulle se nærmere på ålegræsværktøjet, herunder om der er brug for justeringer af værktøjet.Arbejdsgruppen har bestået af følgende:Harley Bundgaard Madsen, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (Formand)Lars Ole Hansen, Fødevareministeriet, DepartementetBenjamin Ibsen, Fødevareministeriet, PlantedirektoratetFlemming Gertz, Videncentret for LandbrugErik Jørgensen, Landbrug & FødevarerHenning Mørk Jørgensen, Danmarks NaturfredningsforeningJens Brøgger Jensen, Miljøministeriet, NaturstyrelsenStig Eggert Pedersen, Miljøministeriet, NaturstyrelsenHenning Peter Karup, Miljøministeriet, NaturstyrelsenSteen Schwærter, Miljøministeriet, NaturstyrelsenGruppen havde sit første møde den 14. januar 2011 og har i alt afholdt 5 møder frem til og med detsidste møde den 18. maj 2011.Arbejdsgruppen har konsulteret følgende eksperter fra Syddansk Universitet, Københavns Univer-sitet, Århus Universitet v. DMU samt DHI:Mogens Flindt, Syddansk UniversitetJens Borum, Københavns UniversitetJacob Carstensen, Århus Universitet, DMUFlemming Møhlenberg, DHIDer er afholdt heldagsseminar den 18. februar 2011 med deltagelse af eksperterne, som i forbin-delse med heldagsseminaret og efterfølgende har haft mulighed for at kommentere arbejdsgrup-pens arbejdspapirer. Deres bidrag har således ligget til grund for arbejdsgruppens endelige rapportog der skal her rettes en tak til de fire eksperter for faglige indspil til arbejdspapiret.Arbejdsgruppen har primært udarbejdet kapitel 1 ”Ålegræsgruppen – sammenfatning”, kapitel 4”Arbejdsgruppensvurdering af anvendelse af ålegræs som indikator for miljømål i kystvande”, kapi-tel 6 ”Arbejdsgruppens vurdering af ålegræsværktøjet til at beregne indsatsbehov” samt arbejds-gruppens bemærkninger i kapitel 8 og står som sådan samlet bag de vurderinger der er beskrevet idisse kapitler/afsnit.

ved at belyse sammenhæng mellem udviklingen i kvælstofudvaskning og ålegræsforekomstunder VMP I – III - perioden.2)Beskrive faktorer, der er relateret til eutrofiering, og som har indflydelse på vurderingen afopfyldelse af miljømål for kystvande, herunder beskrivelse af indikatorer, der kan anvendes ivurderingen af om miljømålet er opfyldt.3)Opstilling af mulige teknisk og økonomisk gennemførlige metoder til beregning afindsatsbehovet med henblik på opfyldelse af miljømålet for relevante biologiskekvalitetselementer (indikatorer) - særligt med henblik på beregning af reduktion afnæringsstofbelastningen.4)På baggrund af 1 - 3 vurdere mulighed for forbedring af ålegræsværktøjet og mulighed forat kunne opstille tilsvarende værktøjer for andre relevante biologiske indikatorer underhensyn til økonomi og gennemførlighed.Til belysning af problemstillingen blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanterfor Fødevareministeriet, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Miljømini-steriet. Miljømonisteriet har haft formandskabet for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har konsultereteksperter fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Århus Universitet v. DMU og DHI. Derer afholdt heldagsseminar den 18. februar 2011 med deltagelse af eksperterne, som i forbindelsemed heldagsseminaret og efterfølgende har haft mulighed for at kommentere arbejdsgruppens ar-bejdspapirer.Arbejdsgruppen er nået frem til nedenstående sammenfatning, hvor afsnittene i afsnittet ”Arbejds-gruppens vurdering” er relateret til kommissoriets fire emner.Baggrund – Naturstyrelsens anvendelse af ålegræsværktøjetIfølge Miljømålsloven og Vandrammedirektivet skal vandområderne opnå miljømålet ”god økologisktilstand” i udgangspunktet inden udgangen af 2015, idet der dog under anvendelse af direktivetsundtagelsesbestemmelser under nærmere betingelser er mulighed for at afvige herfra. Miljøtilstan-den skal fastlægges og vurderes ved hjælp af såkaldte biologiske kvalitetselementer. På det marineområde er det i danske farvande gennem en EU interkalibreringsproces fastlagt, at ålegræs anven-des som indikator for kvalitetselementet ”blomsterplanter”, og at miljømålet ”god økologisk tilstand”i det marine miljø i den forbindelse defineres som maksimalt en 26 % afvigelse (reduktion) afålegræssets dybdeudbredelse i forhold til en referencetilstand, der ville være til stede, hvis tilstan-den var uberørt af menneskelig påvirkning. Referencetilstanden for ålegræssets dybdegrænse er ide danske fjorde og kystvande fastlagt ud fra et særdeles omfattende historisk materiale fra om-kring år 1900.

Den nuværende tilstand (2005) i kystvandene opfylder ikke ”god økologisk tilstand”. På baggrund afde fastlagte referenceforhold og miljømål i de marine vandområder er der med baggrund i et så-kaldt ålegræsværktøj fastlagt et indsatsbehov for reduktion af udledningen af kvælstof med henblikpå målopfyldelse i de danske fjorde og kystvande.Med anvendelse af ålegræsværktøjet og foreliggende viden om sammenhængen mellem kvælstof-belastningen og tilstand i de konkrete vandområder er det samlede indsatsbehov af Naturstyrelsenteoretisk anslået til ca. 31.000 tons kvælstof per år i forhold til middelbelastningen i 2001-2005. Det-te tal er dog behæftet med betydelig usikkerhed, jf. nedenfor. Efter fradrag af effekt af tidligere be-sluttede tiltag frem til 2015 (baselineeffekt) er indsatsen, der teoretisk kan sikre fuld målopfyldelse,anslået til 28.000 tons kvælstof per år. Der er pt. (maj 2011) nedsat en arbejdsgruppe med henblikpå at revurdere baselineeffekten ligesom der pågår en opdatering af vandplanernes datagrundlaginkluderende data frem til 2010. Resultatet af begge aktiviteter kan få betydning for det anslåedeindsatsbehov til sikring af målopfyldelse.Der er fra Naturstyrelsens side taget hensyn til, at anvendelsen af ålegræsværktøjet indebærer enbetydelig usikkerhed på det opgjorte indsatsbehov, blandt andet som følge af, at dele af værktøjetrepræsenterer de danske marine vandområder under ét og ikke er udviklet specifikt for den enkeltefjord/vandområde. Det har der ikke været et datagrundlag for. Andre dele af værktøjet inddragerimidlertid specifikke forhold i fjordene, herunder specifikke sammenhænge mellem kvælstofbelast-ning og kvælstofkoncentration, så der bliver taget hensyn til forskelle heri fjordene imellem.Usikkerheden i opgørelsen af indsatsbehovet er forskellig fra område til område/fjord til fjord. Vedfastlæggelsen af indsatsen i første planperiode er dette lagt til grund, således at der i områder medmindst viden og dermed størst usikkerhed er regnet med den største usikkerhed.Det har ikke været muligt for Naturstyrelsen at fastlægge den præcise usikkerhed på det anslåedeindsatsbehov på de 28.000 tons kvælstof per år for at nå målopfyldelse. Der er ved fastlæggelsenaf indsatsen fratrukket ca. 30 % fra det samlede anslåede behov. Dette med henblik på at undgåen evt. overimplementering. I Grøn Vækst er der således besluttet en målsætning for en kvælstof-reduktion på 19.000 tons per år. Af de 19.000 tons kvælstof per år indgår i første planperiode 9.000tons per år i forslag til vandplanerne, der er i høring, og der er fastlagt konkrete virkemidler medhenblik på at opnå denne reduktion. For de resterende 10.000 tons per år er nedsat et Kvælstofud-valg, med henblik på at vurdere, hvilke virkemidler denne yderligere reduktion skal opnås med,samt tidsrammen herfor.Ved fastlæggelsen af indsatsen har det ikke indgået, hvornår indsatsen vil få effekt mht. opfyldelseaf miljømålet. Ålegræsværktøjet er således isoleret set ikke egnet til at forudsige dette.Hovedkritikpunkter af ålegræsværktøjetDer er fra landbrugets side rejst følgende hovedkritik vedrørende ålegræsværktøjet:•Ålegræsværktøjet er uegnet til at beskrive sammenhængen mellem miljøtilstand i kystvan-dene og kvælstofpåvirkning. Dette begrundes i, at der for mange kystvande ikke er doku-menteret en større dybdeudbredelse af ålegræsset i takt med at kvælstofbelastningen erreduceret, samt at ny forskning peger på at det marine miljø ikke nødvendigvis vender tilba-ge til den tidligere tilstand. Hertil kommer, at også andre faktorer spiller ind på tilstedeværel-sen af ålegræs, f.eks. fiskeri, fysisk modificering og ændrede klimaforhold, hvorfor det anfø-res i kritikken, at ålegræsværktøjet er for simpelt.

Arbejdsgruppens vurderingDen nedsatte arbejdsgruppe har i relation til kommissoriet og på baggrund af bl.a. indspil fra fireanerkendte eksperter på området vurderet dels anvendeligheden af ålegræs somindikatorfor mil-jøtilstanden i det marine miljø, og dels ålegræsværktøjet som redskab til at fastlæggekvælstofind-satsbehovetmed henblik på opfyldelse af ”god økologisk tilstand” i det marine miljø. Endvidere erdet vurderet, i hvilken udstrækning ålegræsværktøjet kan anvendes til at forudsigereetableringenaf ålegræs i vandområderne efter en given reduktion i kvælstofbelastningen. Endelig er vurderetandre indikatorer og støtteparametreaf betydning for vurdering af målopfyldelse samt muligheder-ne forforbedring af ålegræsværktøjet.Ad kommissoriets pkt. 1Ålegræs som indikator for økologisk tilstandI arbejdsgruppen er der enighed om, at ålegræs er en vigtig og anvendelig indikator for den økolo-giske tilstand i marine vandområder, hvor der fra naturens side er gode vækstbetingelser forålegræs. Indikatoren er i relation til Vandrammedirektivet også nødvendig, idet direktivet fastsætterat blomsterplanter skal anvendes som kvalitetselement i det marine miljø. Det vil blandt andet sige istørstedelen af fjordene og kystvandene inden for Skagen, hvor bl.a. bundforhold, saltforhold ogtemperaturforhold er gunstige for ålegræssets vækst. Udbredte bestande af ålegræs er afgørendevigtige for de økologiske systemer i det danske kystnære vandmiljø, da udbredte bestande afålegræs har en høj produktivitet, stabiliserer økosystemerne og virker som næringsstoffiltre i fjor-dene og i forhold til næringsstofbelastningen af de mere åbne farvande. Der er også enighed om, atudbredelse af ålegræs bl.a. er afhængig af eutrofieringsniveauet i et vandområde, og dermed af-hængig af næringsstofkoncentrationen og næringsstofstofbelastningen til vandområdet.Arbejdsgruppen påpeger, at ålegræs, med den udbredelse, som ålegræs naturligt har haft i de dan-ske kystvande, nødvendigvis skal indgå i klassifikation af miljøtilstanden i kystvandene, jf. vand-rammedirektivet. Danmark bør dermed ikke undlade at anvende ålegræs som indikator. Det skal ihenhold til direktivet samtidig understreges, at ålegræssets dybdegrænse ikke er en indikator, derkan stå alene på længere sigt og skal derfor suppleres med andre indikatorer. Dels fordi dybde-grænsen for ålegræs ikke nødvendigvis siger noget om den for økosystemet betydende tæthed ogudbredelse af ålegræsset. Og dels fordi en målt ålegræsdybdegrænse ikke siger noget om, hvor-vidt næringsstofkoncentrationerne er på et niveau, der vil kunne understøtte opfyldelse af miljømå-let. Det skal også tages i betragtning at også andre faktorer - både menneskeskabte og naturbetin-gede - end kvælstofbelastningen har betydning for ålegræsudbredelsen.DHI har rejst kritik i forhold til den statistiske udvælgelse af data til fastlæggelse af referenceværdi-er, herunder om der er belæg for at fravælge data ved fastlæggelsen af referenceværdier for vand-områderne.Referenceværdier er fastlagt på baggrund af historiske observationer af ålegræs i en bearbejdningaf disse data hos DMU. (DMU 2009a). Naturstyrelsen henholder sig til DMU’s metode for udvæl-gelse og vil efterfølgende redegøre nærmere for udvælgelsen, herunder de anvendte kriterier.Arbejdsgruppen vurderer, at resultatet af en eventuel justering af udvælgelsen af data vil være afmarginal betydning.

Fastlæggelse af kvælstofindsatsbehovMed hensyn til anvendelsen af ålegræsværktøjet til fastlæggelse af kvælstofindsatsbehovet er der iarbejdsgruppen enighed om, at pågældende værktøj er det eneste foreliggende i relation tilålegræs der er udviklet med henblik på landsdækkende implementering af vandrammedirektivet, oggruppen konstaterer, at værktøjet har opnået accept fra EU-Kommissionen i forbindelse med inter-kalibreringen af ålegræs som kvalitetselement.De konsulterede eksperter er enige om at kvælstof er en væsentlig parameter for miljøtilstanden ide danske kystvande, og finder at ålegræs er meget vigtig for økosystemet i de danske kystvande.Eksperterne peger dog på, at der er behov for forbedringer og udvikling af forvaltningsværktøjer,der bl.a. også inddrager andre kvalitetselementer.Det af Naturstyrelsen opgjorte usikkerhedsspænd i forhold til beregning af kvælstofindsatsen i deforskellige vandområder har været inddraget i dialogen med de nævnte eksperter. Usikkerheds-spændet er et skøn fra Miljøministeriet og ikke en egentlig usikkerhedsberegning. Det har ikke in-den for arbejdsgruppen været muligt at foretage en ny usikkerhedsvurdering. På det foreliggendegrundlag kan det konstateres, at der pt. ikke foreligger et værktøj, som med mindre usikkerhed endålegræsværktøjet kan anvendes til at opgøre kvælstofindsatsbehovet i de danske fjorde og kyst-vande.

Reetablering af ålegræsFor så vidt angår ålegræsværktøjets anvendelighed i forhold til forudsigelse om genetableringen afålegræs i fjorde og kystnære farvande, er arbejdsgruppen enig med Naturstyrelsen i, at værktøjetikke må forventes at kunne bruges til at beskrive en tidslig udvikling af en genetablering.Ålegræsværktøjet vil for en stor del af de danske fjorde og kystvande ikke være egnet hertil. Dettehænger først og fremmest sammen med, at de fysiske grundvilkår for ålegræs (bundforhold, sedi-menttransport m.v.) i mange områder har ændret sig over en længere periode som følge af et for-højet næringsstofniveau (eutrofiering), og andre faktorer, som f.eks. fiskeri, fjernelse af stenrev ogandre råstoffer. Dette sammenholdt med at ålegræs er trængt meget tilbage og at udbredelsespo-tentialet dermed er mindsket drastisk har medført, at reetablering af ålegræs er vanskeliggjort ogtidskrævende selv de steder, hvor vandet er klart nok til at lyset ikke er begrænsende for udbredel-sen.Ålegræsovervågningen viser at hovedudbredelsen af ålegræs i yderfjordene udviser en signifikantpositiv udviklingstendens i perioden 1989-2009, hvor der i samme periode har været en reduceretkvælstofbelastning. Det samme gælder ikke for inderfjorde, herunder Limfjorden, hvor dybdegræn-sen derimod er rykket ind på lavere vand. Langs de åbne kyster viste hverken hovedudbredelseneller den maksimale dybdegrænse nogen signifikant udviklingstendens. (DMU 2010). Det er såle-des konstateret, at reetablering af ålegræsset i mange tilfælde ikke er sket i takt med reduktionen ikvælstofbelastningen, og at der kan være en betydelig forsinkelse i reetableringen. Foruden eutro-fiering har også andre faktorer i større eller mindre grad betydning for reetableringen. Nogle af dis-se faktorer er belyst og indsats over for dem indgår i vandplanerne i et vist omfang, men der er be-

hov for vidensopbygning om andre faktorer og vurdering af, om der kan findes virkemidler til atmodvirke deres negative effekt for genetableringen. Især kan der rettes en større fokus på en direk-te fysisk reetablering, da forskningen viser at ålegræs i flere tilfælde vil være meget lang tid om atreetablere sig. Samtidig vil reetablerede ålegræsbede have en næringsstoffiltrerende virkning ogmedvirke til at nedbringe næringsstofkoncentrationerne i vandmiljøet.Hvis man ønsker at fremskynde ålegræssets reetablering, i visse fjordområder anbefaler arbejds-gruppen at undersøge mulighederne for aktivt at hjælpe ålegræsset på vej ved etablering af marinevirkemidler som f.eks. udplantning af ålegræs og andre foranstaltninger, der medvirker til stabilise-ring af de marine økosystemer.Ad kommissoriets pkt. 2 og 3Andre indikatorer og støtteparametreDen fortsatte overvågning af fjorde og kystvande vil danne grundlag for vurderinger af, i hvilkenudstrækning de fastsatte miljømål opfyldes. Ved vurdering af målopfyldelse for ålegræssets dybde-grænse skal der tages hensyn til den forsinkede effekt af kvælstofindsatsen. Det er derfor vigtigt, atsåvel ålegræssets dybdegrænse som udviklingen i vandområdernes kvælstofbelastning og kvæl-stofkoncentration følges i overvågningen, hvilket allerede indgår i overvågningsprogrammet.I overensstemmelse med Vandrammedirektivet forventes også andre biologiske kvalitetselementerat være egnet som indikator for miljøtilstanden og til beregning af indsatsbehov i det marine miljø. Irelation til eutrofiering drejer det sig først og fremmest om planteplankton (klorofyl), makroalger ogbundfauna.Vidensgrundlaget bør således forbedres frem mod den næste generation af vandplanerne (næsteplanperiode). Herunder bør det igangværende arbejde med supplerende værktøjer for andre biolo-giske kvalitetselementer (klorofyl, makroalger og bundfauna) fastholdes og evt. styrkes, så usikker-heden ved opgørelse af indsatsbehov kan mindskes.Ad kommissoriets pkt. 4Muligheder for forbedring af ålegræsværktøjet og andre værktøjerArbejdsgruppen anbefaler, at der frem mod næste planperiode udvikles et forvaltningsværktøj, somindeholder såvel ålegræs som et eller flere af de øvrige betydende kvalitetselementer. Det anbefa-les, at der i værktøjet implementeres dynamiske arealbetragtninger for ålegræs. Dette giver reelsysteminformation i forhold til plantens produktion, biomasse- og arealdækning, hvorved det kanvurderes hvor meget næringsstof der er bundet i systemets ålegræs, og om planten igen er i frem-gang. Herved opnås mulighed for egentlig analyse af ålegræssets systemeffekt som levende næ-ringssaltfilter. Dette vil kræve inddragelse af væsentligt større datamængder samt mere avancere-de modeller. I det reviderede nationale overvågningsprogram er der sket en opprioritering af mo-delanvendelsen i fjorde og i åbne kystvande, som forventes at kunne bidrage til en forbedring afvidensniveauet, bl.a. i relation til ålegræs. Samlet set vurderes det, at der for at nedbringe usikker-heden på opgørelsen af indsatsbehovet er behov for en betydelig indsats til udvikling af forvalt-ningsværktøjet, som anbefalet ovenstående.Det har ikke været muligt inden for den afsatte tidsramme at pege på mere konkrete forslag til for-bedring og videreudvikling af forvaltningsværktøjer.

Med Grøn Vækst aftalen (mellem regeringen og Dansk Folkeparti) er der fastlagt en målsætning forindsats om reduktion af kvælstofudledninger i de kommende vandplaner.I udkast til vandplaner tager opgørelsen af indsatsbehovet for at kunne opfylde miljømålet for kyst-vandene først og fremmest udgangspunkt i reduktion af kvælstofbelastningen. Indsatsbehovet erberegnet med henblik på at kunne opfylde miljømålet for ålegræssets dybdegrænse i kystvandene.Miljømål for ålegræssets dybdegrænse indgår i EU Kommissionens beslutning om fastsættelse afværdier for vandrammedirektivets miljømål1, som en af de indikatorer, der skal benyttes i vurderingaf miljøtilstanden i kystvande. I beskrivelse af miljømålet stilles der i vandrammedirektivet også kravtil andre biologiske kvalitetselementer og parametre, som kan relateres til påvirkninger med næ-ringsstoffer.Indsatsen i relation til kystvande hviler i vid udstrækning på beregninger med ’ålegræsværktøjet’,der er brugt til at finde den reduktion af kvælstofudledningen, der skal til for at kunne opnå miljømå-let om god tilstand i en række fjorde. Ålegræsværktøjet bygger på en konstateret negativ sammen-hæng mellem kvælstofkoncentrationen og ålegræssets dybdegrænse i danske kystvande.I forbindelse med udsendelse af vandplaner i høring i oktober 2010 blev det besluttet, at en ar-bejdsgruppe skal se nærmere på ålegræsværktøjet og de usikkerheder, der er forbundet med an-vendelsen af værktøjet, og herunder vurdere, om der er brug for justeringer af værktøjet.Dette arbejdspapir indeholder resultatet af arbejdsgruppens drøftelse med belysning af mulighedenfor, at forbedre grundlaget for beregning af indsatsbehovet for at kunne opfylde miljømålene i kyst-vandene for så vidt angår reduktion af næringsstofbelastningen. I arbejdspapiret er inddraget viden,som blev præsenteret på et miniseminar afholdt i arbejdsgruppens regi med fire eksperter fra Kø-benhavns, Århus og Syddansk universiteter og DHI. Arbejdspapiret skal iflg. kommissoriet for ar-bejdsgruppen:1)Beskrive styrker og svagheder ved ”ålegræsværktøjet”, herunder statistisk sikkerhed samt ved

handlet i kapitelerne 3, 7 og 8, og med arbejdsgruppens vurdering i kapitel 4 og bemærkninger ikapitel 8. Kommissoriets punkt 3 og 4 er behandlet i kapitlerne 9-11.2.1 BaggrundVandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at opstille metoder til at vurdere vandområdersøkologiske tilstand. I metoderne skal indgå biologiske indikatorer for både planktonalger, blomster-planter, store alger og bunddyr samt også fisk i vandløb og søer. For hver indikator skal tilstandenkunne klassificeres i relation til fem klasser ’høj’-, ’god’-, ’moderat’-, ’ringe’- og ’dårlig’-tilstand.For at sikre at medlemslandenes vurderingsmetoder giver ensartede resultater i forhold til at opfyl-de direktivets miljømål om god tilstand er medlemslandene forpligtet til at deltage i en interkalibre-ring af grænserne mellem høj/god tilstand og mellem god/moderat tilstand. EU Kommissionen fore-står denne interkalibrering og offentliggør resultatet.Første fase i interkalibreringen fandt sted i perioden 2006-2008 (JRC 2005). Den danske deltagelseog bidrag til interkalibreringen vedrørende ålegræs hviler på regeringsbeslutninger. Herunder man-dat til indmelding af indikatorer og forslag til grænseværdier for grænserne mellem god/moderattilstand for ålegræssets dybdeudbredelse. Fra dansk side er interkalibreringen gennemført medbistand fra Danmarks Miljøundersøgelser.Resultaterne af den første interkalibrering er offentliggjort iEU Kommissionens beslutning2008/915/EF.Da Danmark stemte for resultatet af arbejdet, da det forelå i 2008, var detregeringens holdning, at resultatet var det bedst mulige på det foreliggende grundlag.I den første interkalibrering er kun en del af de i Vandrammedirektivet krævede indikatorer blevetinterkalibreret, først og fremmest på grund af utilstrækkeligt fagligt grundlag både i Danmark og iandre medlemslande. Interkalibrering af de resterende kvalitetselementer er planlagt til at blive af-sluttet med udgangen af 2011 (JRC 2011).2.2 Overordnet beskrivelse af ålegræsværktøjetAnvendelse af ålegræsværktøjet i første vandplanperiode har først og fremmest til formål:-at sikre anvendelse af en ensartet metode for forskellige kystvande, hvor der ikke på andenmåde har kunnet opstilles et beregningsredskab-at kunne fastlægge et acceptabelt belastningsniveau, der for konkrete fjorde vil kunne tilgodeseet niveau for kvælstofkoncentrationen, som er en forudsætning for at vandområdet/kystvandetvil kunne opnå god tilstand.Værktøjet er opbygget med ålegræssets dybdegrænse som indikator for miljømålet ’god tilstand’ ogdet inddrager en dokumenteret generel sammenhæng mellem ålegræssets dybdegrænse og kvæl-stofkoncentrationen i vandområder samt sammenhæng mellem kvælstofbelastning og kvælstof-koncentration i det konkrete vandområde, som værktøjet benyttes for.Miljømålet for ålegræssets dybdegrænse i et konkret vandområde er således udgangspunktet (en’input’-værdi) når ålegræsværktøjet anvendes og derfor i sig selv ikke en del af værktøjet. Det erderfor vigtigt, at skelne mellem:1) anvendelsen af ålegræssets dybdegrænse som indikator for miljøtilstand, herunder til fast-læggelse af miljømålet i et kystvand og2) ålegræsværktøjets anvendelse til vurdering af indsatsbehov, herunder fastlæggelse afkvælstofkoncentrationer, der skal opnås i et vandområde med henblik på at kunne opfyldemiljømålet.

Tilstanden i kystvande skal efter vandrammedirektivet primært vurderes ud fra de biologiske kvali-tetselementer planteplankton (mikroskopiske alger), makroalger og blomsterplanter samt bunddyr.Formålet med at anvende flere kvalitetselementer er, at effekten af forskellige typer af menneske-skabt påvirkning skal kunne vurderes ud fra en økosystem betragtning. Eutrofiering som følge afmenneskeskabte forhøjede næringsstoftilførsler er en effekt, som nogle af de biologiske forholdreagerer mere eller mindre direkte på. Det er f.eks. planteplanktonbiomassen, der viser sig vedforhøjede koncentrationer af klorofyl-a, forekomst og udbredelse af makroalger hvis vækstbetingel-ser kan være direkte afhængig af næringsstofniveauet, men også, som for blomsterplanter (f.eks.ålegræs), være afhængige af lysnedtrængningen, som vækstforholdene for planteplankton i øvrigthar væsentlig indflydelse på.Eutrofiering blev på baggrund af basisanalysen i 20062konkluderet at være en af de væsentligeforvaltningsmæssige problemstillinger, som skulle håndteres i vandplanerne 2009-2015, og for såvidt angår kystvandene særligt med henblik på reduktion af kvælstoftilførslen. I den første planperi-ode har der kun været tilstrækkeligt teknisk fagligt grundlag til at kunne benytte ålegræs som til-standsparameter (indikator) i relation til menneskeskabt eutrofiering. Arbejde med at udvikle indika-torer for de øvrige biologiske kvalitetselementer, så de kan bruges i alle kystvande, er iværksat så-ledes at samtlige biologiske kvalitetselementer, i overensstemmelse med vandrammedirektivetsbestemmelser, kan komme til at indgå i vurdering af miljøtilstanden og af om miljømålene er opfyldti de efterfølgende planperioder.I følgende afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 beskrives Naturstyrelsens baggrund for valg af ålegræs som indika-tor. I afsnit 3.4 og 4 indgår arbejdsgruppens vurdering af indikatorens egnethed, blandt andet base-ret på bidrag fra eksperter fra danske universiteter og DHI.

3.1 Faglig baggrund for valg af ålegræs som indikator.Havgræsser som f.eks. ålegræs er vidt udbredt i lavvandede kystområder i hele den nordlige tem-pererede zone. Ålegræs (Zostera marina) er et vigtigt element i størstedelen af de danske kystvan-des økosystemer især i de indre farvande inden for Skagen, hvor de hydromorfologiske forhold i defleste kystvande fra naturens side giver gode betingelser for ålegræsvækst. Ålegræs spiller her envigtig rolle, idet planten kan opbygge stor biomasse, være meget produktiv og medvirke til at regu-lere – dvs. være et filter for - næringsstoftransporten fra land til de åbne havområder. Ålegræsbedeer samtidig yngel- og opvækstområde for fisk og bunddyr, levested for mange epifytiske arter ogmedvirker til at stabilisere havbunden. Undersøgelser har blandt andet vist en større forekomst afforskellige arter i ålegræsbede end på sandflader, hvor der ikke er ålegræs og større artshyppighed(f.eks. 5 X flere små krebsdyr) i ålegræsbede pr. areal enhed end på de bare sandflader (DEVANONST Aalborg). Flere af de epifytiske arter er endda afhængige af ålegræssets blade til at understøt-te deres livscyklus (DFO 2009).2

Ålegræs har siden begyndelsen af 1980’erne indgået som delelement i de daværende amtersvandkvalitetsplanlægning og overvågning. Med vandkvalitetsplanlægningen blev der fastlagt engenerel målsætning for størstedelen af de danske kystvande, og til vurdering af om målsætningenvar opfyldt indgik blandt andet kravet om ”Sluttede bestande af ålegræs (Zostera marina) med stordybdeudbredelse” (Miljøstyrelsen 1983).Fravær af ålegræs i et kystvand – når det ikke skyldes de naturlige bund- og eksponeringsforhold –er derfor et tegn på en påvirkning f.eks. som følge af eutrofiering og/eller fysisk skade af vokseste-der f.eks. fra bundskrabende redskaber.Forekomst og udbredelse af ålegræs er derved et vigtigt delelement i vandrammedirektivets biolo-giske kvalitetselement makroalger og blomsterplanter.Ålegræssets dybdegrænse er en forholdsvis enkel parameter at måle. Gennem dykkerunder-søgelser kan man foretage præcise opgørelser af dybdegrænsen og fastlægge både dybde-grænsen for sammenhængende bevoksninger (kaldt hovedudbredelsen) og dybdegrænsen for desidste enkeltskud (kaldt den maksimale dybdeudbredelse). Dybdegrænsen afspejler endvidere denpotentielle arealudbredelse af ålegræs i konkrete områder, idet alle omkringliggende områder medmindre dybde og hvor vækstbetingelserne (dvs. bl.a. bundforhold og eksponering) er til stede vilvære potentielle udbredelsesområder.På tilsvarende måde indgår udbredelse af ålegræs i andre EU-medlemslandes (NL, UK, IE, DE)indikatorer for blomsterplanter (EF 2008, JRC 2009). I tidevandsområder benytter de fire lande in-dikatorer, der er baseret på tæthed og arealudbredelse af ålegræsbede, som den mest velegnedeindikator i store fladvandede områder, der er karakteristisk for de pågældende tidevandsområder.I Canada anvendes ålegræs også som økologisk indikator. Department of Fisheries and Oceansafholdt i 2006 en konference med spørgsmålet om ålegræs(Zostera Marina)opfylder kriterierne foren økologisk betydende art. Konferencens konklusion var bekræftende og pegede blandt andet på,at der ikke findes en anden organisme, der kan substituere den struktur og funktion, som ålegræsudgør i et kyst-økosystem. (DFO 2009)Det skal dog understreges, at i følge vandrammedirektivet kan ålegræssets dybdegrænse ikke ståalene som indikator for det biologiske kvalitetselement makroalger og frøplanter. Andre vegetation-sarter skal også indgå og vegetationens dækningsgrad og tæthed skal indgå. Til brug for udarbej-delse af den første vandplan har der ikke foreligget tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne opstilleindikatorer for disse delelementer. Sådanne delelementer er under udvikling og interkalibrering ogvil indgå som indikatorer i det efterfølgende vandplanarbejde.Andre indikatorerSom nævnt indledningsvis har der kun været tilstrækkeligt faglig og datamæssig baggrund til atalene ålegræs har kunnet anvendes bredt i forarbejderne til forslag til de første vandplaner. Godtnok er der gennem EU's interkalibrering også fastlagt miljømål for andre biologiske kvalitetselemen-ter, herunder planteplankton (klorofyl), men resultaterne heraf dækker kun åbne kystvande, hvorDanmark har fælles typeområder med andre EU-medlemslande. Der har indtil nu ikke kunnet etab-leres et tilstrækkeligt fagligt teknisk grundlag til, at resultaterne fra interkalibreringen kan oversæt-tes til de nationale typeområder i fjorde og lukkede kystvande3, som er det primære fokus for ind-satsen i første vandplan. Det er Naturstyrelsens vurdering, at en direkte anvendelse af interkalibre-ringsresultaterne for kvalitetselementet planteplankton (klorofyl) uden oversættelse til de nationaleområder ville føre til tilstandsvurderinger, der uberettiget viser ringere tilstand end ved anvendelse

af ålegræsindikatoren og derved ville der også uberettiget blive tale om større krav til indsats medhenblik på at opfylde miljømålet.Ovenstående er baggrunden for, at det er valgt ikke at inddrage andre indikatorer end ålegræs iførste vandplan.Som tidligere nævnt vil en national oversættelsesmetode for brug af EU-interkalibrerede indikatorerfor andre biologiske kvalitetselementer blive udviklet til brug for den efterfølgende vandplanlæg-ning.Da vandrammedirektivet lægger sin vægt på opfyldelse af miljømål udtrykt ved biologiske kvalitets-elementer vil andre f.eks. fysisk-kemiske indikatorer ikke kunne anvendes til vurdering af miljøtil-standen eller fastlæggelse af miljømål med mindre, der for disse parametre fastsættes grænser,der sikrer at økosystemet fungerer og at værdierne for de biologiske kvalitetselementer opnås4.Det kan f.eks. være værdier for sigtdybde og næringsstofkoncentrationer når grænserne fastsættespå et niveau, der tillader ålegræs at vokse og trives ned til de målsatte dybder eller som sikrer atfastsatte miljømål for planteplankton ikke overskrides.

3.2 Faglig baggrund for fastsættelse af referencetilstandFør en biologisk indikator kan anvendes til vurdering af miljøtilstanden i vandområder og til fastsæt-telse af miljømål for et vandområde, skal indikatorens værdier ved forskellige tilstande vurderes iforhold til den tilstand, der ville være i en uberørt tilstand i vandområder af samme type. Det vil sigeden tilstand, der ville være i et vandområde i dag med de nuværende aktiviteter og arealanvendel-se i oplandet, men uden at disse aktiviteter giver anledning til mere end ubetydelige ændringer iden økologiske tilstand, herunder at der ikke sker en menneskeskabt øget tilførsel af forurenendestoffer f.eks. udover hvad en opdyrkning af arealer alene – dvs. uden tilførsel af gødning - vil med-føre.Som udgangspunkt må det konstateres, at de danske farvande ikke omfatter områder, som er ube-rørte af menneskelige aktiviteter, og basisanalysen i 2005-65viste at mere en 90 % af alle kystvan-dene i fjorde og lukkede områder var i risiko for ikke at kunne opfylde målene i 2015 som følge afdiffus næringssaltbelastning, spildevandspåvirkning og påvirkning med miljøfarlige stoffer. Derforkan der heller ikke udpeges områder, som med deres nuværende tilstand kan danne grundlag forfastlæggelse og beskrivelse af typespecifikke referenceforhold i danske farvande.Der findes imidlertid et stort historisk materiale om ålegræssets dybdeudbredelse i danske kystom-råder fra omkring år 1900 og nogle årtier frem (refereret i DMU 2009a), som kan bruges til at defi-nere referencetilstanden. Ligeledes findes der materiale, som kan bruges og i EU interkalibreringenhar været brugt til at definere referencetilstanden for planteplankton (klorofyl) i åbne danske far-vande (DMU 2005b, JRC 2009).Ud fra dette store datamateriale er der tilvejebragt et statistisk grundlag for fastlæggelse af referen-cetilstand for ålegræssets hovedudbredelse for en række specifikke kystvandsområder eller kyst-vandstyper. De historiske data har gennemgået en validering således, at kun de sikreste estimateraf dybdegrænsen indgår i den statistiske behandling. De sikreste observationer af dybdegrænsenopfylder det kriterium, at der lidt dybere på samme station ikke er observeret bevoksninger afålegræs eller, at den pågældende observation er blandt de dybeste af flere i området (defineretsom ’kategori 1’ data). Der er yderligere kun benyttet data fra før 1930 for at undgå eventuelle ef-45

fekter af den udbredte ålegræssyge i 1930’erne, hvor ålegræsbestandene først havde reetableretsig så sent som op til ti år efter ålegræssygen. Samtidigt sikres det, at data stammer fra en periode,hvor kvælstof- og fosforoverskuddet i bl.a. landbruget var så lavt og arealudnyttelsen i landbruget afen sådan karakter, at det kan antages, at der med undtagelse af vandområder tæt på udledningerfra større byer, var tale om en så lille diffus næringsstoftilførsel fra land, at påvirkningen af kystvan-dene i relation til vandrammedirektivets definitioner kunne betragtes ubetydelig og miljøtilstanden ikystvande derfor som en referencetilstand.Danmarks Miljøundersøgelser har vurderet, at de historiske observationer ikke har kunnet identifi-cere dækningsgader mindre end ca. 10 %, og at den dybeste observation derfor repræsenterededybdegrænsen for ålegræssets hovedudbredelse snarere end den maksimale dybdegrænse defi-neret ved enkeltstående strå.Ålegræssets referenceudbredelse er fastlagt for de forskellige typeområder. Som udgangspunkt erværdien fastlagt ved 90 % fraktilen af de sikreste historiske dybdegrænseværdier (’kategori 1’ da-ta). 90 % fraktilen er benyttet dels fordi de naturbetingede forhold i de enkelte vandområder afsamme vandområdetype ikke kan forventes at kunne understøtte, at der i alle områder af sammetype ville kunne vokse ålegræs ud til den størst fundne dybdeudbredelse (100%) inden for typen,dels fordi det for et gennemsnit af de historiske data blev vurderet, at ikke samtlige historiske ob-servationer repræsenterer potentialer for dybdegrænser, der er bestemt af vandkvaliteten. Hvis allede historiske observationer med sikkerhed kunne regnes for dybdegrænser bestemt af vandkvalite-ten, så ville det være mere nærliggende at benytte deres gennemsnit til at beskrive referencetil-standen. Ved fastsættelse af referenceværdier for et konkret vandområde kan et gennemsnit fremfor 90 %-fraktilen imidlertid bruges, hvis der forefindes mange historiske observationer, og forudsatat det kan verificeres, at alle historiske dybdegrænser i området kan betragtes at repræsenteredybdegrænser, som er præget af de typespecifikke forhold i vandområdet og dermed af vandområ-detypens vandkvalitet i referencetilstanden.Til EU's interkalibrering af grænserne for miljømål har regeringen indmeldt referenceværdier forålegræs, der baserer sig på de historiske observationer og faglige anbefalinger fra Danmarks Mil-jøundersøgelser. Disse referenceværdier for ålegræssets dybdegrænse har været brugt som ud-gangspunkt for at vurdere, hvor stor afvigelse fra referenceværdierne, der skulle fastlægges forgrænserne mellem miljømålene høj/god og god/moderat. Der er på det grundlag fastlagt reference-værdier ud fra en vurdering af den ålegræsudbredelse, som indikatoren skal kunne beskrive ved entilstand, der ville være til stede uden eller kun med ubetydelige ændringer som følge af menneske-skabte påvirkninger af de fysisk-kemiske kvalitetselementer, der understøtte denne tilstand og somer omtalt ovenfor. Resultatet heraf fremgår af EU Kommissionens beslutning om resultaterne afinterkalibreringen (EF 2008) og referenceværdier fremgår af den tilhørende tekniske baggrunds-rapport (JRC 2009).By- og Landskabsstyrelsens ’Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer’ bilag 5 inde-holder en beskrivelse af hvordan det historiske datamateriale bør benyttes ved fastlæggelse af re-ferenceforhold for konkrete kystvande. De niveauer for referencetilstanden i kystvandene, der der-ved er fastlagt i vandplanerne er vist sammen med resultat af de historiske observationer i figur 1.Heraf fremgår at for fjordene er referencetilstanden fastlagt i den nedre del af variationsintervalletfor de historiske observationer.

3.3 Faglig baggrund for fastsættelse af miljømål for ålegræsMiljømålet for god tilstand skal ifølge vandrammedirektivet fastsættes med niveauer, der er svagtændret som følge af menneskelig aktivitet, men kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder underuberørte forhold.Det vil sige at miljømålet ’god tilstand’ som udgangspunkt skal beskrives for de biologiske kvalitets-elementer, der er karakteristiske for de pågældende vandområder i den uberørte tilstand - referen-cetilstanden. Miljømålet for god tilstand fastlægges med værdier for de valgte indikatorer, med enværdi for den acceptable ændring/afvigelse fra referencetilstanden.. Miljømålet god tilstand under-støttes ved at beskrive grænser eller niveauer for en række fysisk- kemiske kvalitetselementer somf.eks. næringsstofkoncentrationer, med værdier, der er bestemmende for om miljømålet kan opfyl-des.Værdier for grænserne mellem god/moderat tilstand og høj/god tilstand er fastsat af medlemssta-terne efter en EU interkalibrering, hvor forslag til grænser er sammenlignet for samme type vand-områder og hvor EU kommissionen har truffet beslutning om værdierne i en Kommissionsbeslut-ning (EF 2008)Forud for regeringens indmelding af forslag til grænser for miljømål til EU's interkalibrering i 2006blev foreliggende data fra forskning og overvågning samt miljømålene for ålegræssets dybdegræn-se i de daværende regionplaner vurderet i forhold til referencetilstanden i konkrete kystvande. Igennemsnit viste regionplanmålene en afvigelse på 24 % fra referencetilstanden og med et variati-onsinterval fra 7 til 60 %. Ses der bort fra to vandområder, hvor afvigelsen var h.hv. 55 % og 60 %var gennemsnittet omkring 20 %. Endvidere vurderede Danmarks Miljøundersøgelser (Krause-Jensen 2006), at en afvigelse på 15 % og 20 % ville være bedst i overensstemmelse med vand-rammedirektivets normative definitioner.På den baggrund foreslog Danmark, at grænser mellem god og moderat økologisk for ålegræsburde svare til reduktion i dybdeudbredelsen på 25-30 pct. i forhold til referencetilstanden. I forsla-get tog regeringen afsæt i, at der var en vis variation både i amternes regionplanmål og i datamate-

rialet som følge af den naturlige variation i økosystemerne. Regeringen valgte at lade denne varia-tion indgå direkte i de foreslåede grænser, som derfor blev angivet som et interval. EU Kommissio-nen udtrykte i et brev af 28. februar 2008, at dette ikke var en tilstrækkelig begrundelse for valget afgrænserne. Med Danmarks henvisning til ovenstående udgangspunkt om sammenligningen medregionplanmålene fik Kommissionen et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe beslutning omfastsættelse af miljømålet.Til interkalibrering af miljømålet for ålegræssets dybdegrænse i de indre danske farvande (inden forSkagen) har Danmark fælles vandområdetyper med Sverige og Tyskland. Sverige har hidtil ikkehaft et teknisk grundlag til at en interkalibrering har kunnet gennemføres i første runde. Derfor erder kun gennemført interkalibrering for den Vestlige Østersø type, som vi har til fælles med Tysk-land.Interkalibreringen er gennemført med data fra lokaliteter, der repræsenterer åbne dele i vandområ-detypen Vestlige Østersø i både den danske og den tyske del af området. For Danmark drejer detsig om områder som Hjelm Bugt. Referencetilstanden for hele vandområdetypen er fastlagt til 9,4meter på baggrund af historiske observationer af en største dybdeudbredelse på 10,4 meter.Høj/god grænsen er fastlagt med en EQR6værdipå 0,90 svarende til 8,5 meter og god/moderatgrænsen med en EQR værdi på 0,74 (afvigelse på 26 %) svarende til 7 meter7. Resultaterne afinterkalibreringen er offentliggjort i EU Kommissionens beslutning om resultaterne af interkalibre-ringen (EF 2008) og beskrivelse af fremgangmåder og faglige vurderinger i interkalibreringsproces-sen fremgår af den tilhørende tekniske baggrundsrapport (JRC 2009).Interkalibreringsresultatet skal anvendes til at fastsætte miljømålet for de vandområder, som er re-præsenteret ved vandområdetypen i de åbne dele af den Vestlige Østersø. For andre typer afvandområder, der i karakter afviger væsentligt fra den Vestlige Østersø, foreskriver EU Kommissi-onens: ’Guidelines to translate the intercalibration results into the national classification systemsand to derive reference conditions’8, hvordan resultatet af interkalibreringen bør oversættes til nati-onale vandområdetyper.For at kunne fastsætte miljømål for andre danske kystvandstyper9end den Vestlige Østersø har enoversættelse af resultatet af interkalibreringen således været nødvendig. Dette skal i ske i overens-stemmelse med Vandrammedirektivets definitioner af god tilstand og i henhold til EU Kommissio-nens vejledning, så der sikres samme beskyttelsesniveau, der er repræsenteret ved resultatet afinterkalibreringen10.For de danske kystvande er fastsættelse af miljømålet for de nationale kystvande sket ved at an-vende samme fremgangsmåde, som er anvendt for interkalibreringsområdet. Det vil sige ved atfastlægge referencetilstanden for et vandområde og derefter fastsætte miljømålet ved den accep-table afvigelse, som er udtrykt med EQR værdien 0,74 i interkalibreringsbeslutningen. Denne frem-gangsmåde er i overensstemmelse med den danske regerings indmelding om miljømål forålegræssets dybdegrænse til EUs interkalibrering i 2006.De miljømål der på denne måde fastsættes for de konkrete fjorde og lukkede vandområder reflekte-rer derfor via referencetilstanden de lokale karakteristika for disse vandområder. Fremgangsmåden

Bemærkninger og kritik fra DHI og Videncenter for Landbrug kan opsummeres som følger:-DHI konkluderer i sin rapport til Landbrug og Fødevarer (DHI 2010), at ålegræssets dybde-grænse ikke er velegnet som kvantitativt mål til at fastlægge reduktioner af kvælstoftilførsel. Irelation til ålegræs som indikator for miljømål fremføres, at ålegræssets dybdegrænse ikke harreageret (positivt) på reduktioner af kvælstoftilførslen gennem de seneste 20 år, at saltholdig-hed og temperaturforhold – og herunder især klimabetinget temperaturstigning gennem de sid-ste 20 år - har betydning for dybdegrænsen, samt at temperaturforholdene i referenceperiodenvar 2� lavere end i dag og hvis der tages højde herfor skulle reference-dybdegrænsen i dag an-tageligt være 25-30 % mindre end angivet i vandplanerne.DHI har endvidere anført. at der er en manglende positiv udvikling i ålegræssets dybdeudbre-delse som reaktion på den reduktion af kvælstofudledningen, der er sket siden begyndelsen af1990erne. Og at dybdeudbredelsen endda er gået tilbage de seneste 20 år samtidig med atkvælstofindholdet er faldet markant gennem samme 20 år.DHI fremfører at udvælgelse af referencedata i det historiske datasæt er et af tre forhold somhar stor indflydelse på de beregnede reduktionskrav for kvælstof. Hvis man udvælger de størstedybdegrænser bliver resultatet at ålegræs havde en meget stor dybdeudbredelse i ’referencetil-standen’. Hvis man gjorde som i dag og tog gennemsnittet af alle foreliggende målinger bliverdybdegrænsen i referencetilstanden betydeligt lavere, og reduktionskravet langt mindre.Videncenter for landbrug har anført, at det er en myte, at det var de lavere kvælstoftilførsler tildanske farvande i de "tørre" år 1996 og 1997, som var årsagen til forbedringer i sigtdybde i bl.a.farvandet omkring Fyn og muliggjorde at dybdegrænsen for ålegræs rykkede ud på større dyb-de på visse lokaliteter. Det helt centrale spørgsmål i den sammenhæng er, hvorfor ses ikke entilsvarende positiv udvikling i sigtdybde og ålegræssets udbredelse i senere år, når koncentrati-oner af kvælstof er lavere end i 1996 og 1997 og kvælstoftilførsler til marine områder i nogle årer på samme niveau som i 1996 og 1997? (Videncenter for landbrug 2011).

1. Faktorer der har betydning for ’regulering’ af ålegræssets udbredelsePå baggrund af mangeårig forskning vedrørende ålegræssets vækstforhold gav Jens Borum, Kø-benhavns Universitet ved ovennævnte seminar et overblik over forskellige faktorers betydning forålegræssets vækst og forekomst, se nedenstående skema.RegulerendefaktorerLysBeskrivelseJaLystilgængelighed er universelt den mest betydende faktor forhavgræssers dybdegrænse.Lys er først og fremmest afhængig af eutrofieringsniveauet ogdermed af næringsstofbelastningen, særligt af kvælstofniveauet,hvorved det bliver bestemmende for ålegræssets dybdeudbredel-se.CO2er den grundlæggende kulstofkilde til ålegræsvækst og det ertil stede i havvand i tilstrækkeligt omfang til, at det ikke har særskiltbetydning for ålegræssets vækst.I alle marine områder er der tilstrækkeligt med næringssalte til atunderstøtte ålegræssets vækst især under den betragtning, atålegræssets næringsstofoptagelse i høj grad sker via rødderne.Ålegræs har sin optimale vækst ved salinitet på 20-250/00men ertolerant i et interval fra 5 – 350/00. Meget lave og meget høje sali-nitetsforhold hæmmer dog væksten.For ålegræs i danske farvande er saliniteten optimal i forhold tilvæksten. Det dokumenteres af de historiske observationer, ogsalinitetsforholdene er ikke anderledes i dag end da observatio-nerne blev gjort.I fjorde med særlig stor tilstrømning af ferskvand, i forhold til vand-udskiftningen med de åbne farvande, kan der i de indre dele affjordene være tale om, at ålegræsset kan være hæmmet i at ud-folde sit vækstpotentiale. Dette vil i så fald også være afspejlet ireferenceværdier, der er fastlagt på grundlag af de historiske ob-servationer.Ålegræs tåler ikke iltsvind. Et døgn med iltfrie forhold dræber be-standen.

BeskrivelseMængden af organisk stof, iltforbrug og sulfid i sedimentet er af-hængig af eutrofieringsniveauet og dermed af næringsstofbelast-ningen.Sedimentets stabilitet har betydning for om ålegræsset kan forank-re sine rødder. Stabiliteten er afhængig af sedimentkvaliteten og afbølgeeksponering. F.eks. er sedimentkvaliteten langs vestkystenvelegnet til ålegræsvækst, men bølgeeksponeringen gør, at sedi-mentet bliver mobilt og dermed ikke stabilt nok til at ålegræs kan fåfodfæste.Indholdet af organisk stof har betydning for sedimentstabiliteten,idet et højere indhold forringer stabiliteten. I områder med forhøjetorganisk stofindhold stiger sedimentets mobiliseringspotentiale.(Flindt et al. 2007, Lillebø et al. 2011)I lavvandede områder bl.a. i fjorde har ålegræs en naturlig funktionved, at dets rødder stabiliserer sedimentet og nedsætter mobilise-ring ved bølge- og strømpåvirkning. Tilbagegang i ålegræsbestan-dene har derfor betydning for sedimentstabiliteten.I områder, hvor der er naturlige betingelser for ålegræsvækst hareutrofieringsniveauet og dermed næringsstofbelastningen betyd-ning for sedimentstabiliteten.Påvækst på ålegræssets blade med epifyter (kiselalger og enårigetrådalger) er en konkurrerende faktor for ålegræssets adgang tillys. Påvæksten kan derfor have betydning for ålegræssets dybde-grænse.Påvækst af epifyter er afhængig af næringssaltniveauet og det ervist, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem epifyt-biomasse og koncentrationen af total-kvælstof. Der sker såledesen eksponentiel stigning i påvæksten af kiselalger med stigendekvælstofkoncentrationer, og det er vel at mærke en stigning, der eren 10-faktor større end tilsvarende stigning i planteplankton bio-masse (Borum 1985).Epifytbevoksningers betydning for ålegræssets dybdegrænse erdermed afhængig af eutrofieringsniveauet og især af kvælstofbe-lastningen.Vækst af enårige trådalger kan tage et omfang så ålegræsbestan-de bliver overvoksede af algemåtter eller algemåtter bevæger sigmed strømmen i et vandområde og finder ofte læ i ålegræsenge-ne. Dette kan dels give en skyggeeffekt for ålegræsset, dels med-føre stort iltforbrug og iltsvind ved bunden under algemåtterne.Under sådanne forhold vil bundfauna og ålegræssets rødder havesvært ved at overleve, og algemåtter kan være hindrende for atnye ålegræsplanter kan spire og rodfæste sig.Sådanne effekter er observeret i flere kystvande og f.eks. var det i1970-90erne den væsentligste effekt af en forhøjet næringssaltbe-lastning til Køge Bugt (Hovedstadsrådet 1984 og 1987).

Naturstyrelsens bemærkning vedrørende egnethed til at vurdere om miljømål er opfyldt vs. om derer behov for indsatsÅlegræs som indikator for miljømål er, at den er enkel og let at observere. Det er derved let at kon-statere, når der er ålegræs til stede til de grænser, der er fastsat for ålegræssets udbredelse måltved dybdegrænsen, hvorved miljømålet vil kunne vurderes opfyldt forudsat, at værdierne for miljø-mål for alle andre kvalitetselementer også er opfyldt. Opfylder værdierne for ålegræs derimod ikkemiljømålet og er der i øvrigt naturbetingede forhold, der kan tilgodese udbredelse af ålegræs, vilmiljømålet blive vurderet ikke opfyldt.Når miljømålet ikke er opfyldt forudsætter vandrammedirektivet, at årsagerne hertil undersøges, ogat der fastsættes yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde målene11. Hvis årsa-gerne til at ålegræsset ikke er til stede hidrører fra omstændigheder af naturlig art eller force majeu-re, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne være forudset, kan direktivets bestem-melser om undtagelser for opfyldelse af miljømålene dog bringes i anvendelse. Med ’omstændig-heder af naturlig art’ menes naturlige processer, som kan medføre en forsinkelse i en effekt, som ertiltænkt med iværksættelse af foranstaltninger med henblik at forbedre tilstanden.Det vil sige, at hvis ålegræssets dybdegrænse ikke opfylder miljømålet i 2015 h.hv. 2021 på grundaf omstændigheder af naturlig art’, hvis nødvendige indsats med henblik på at reducere påvirknin-ger fra menneskelige aktiviteter så miljømålet skulle kunne opfyldes er iværksat, herunder eventu-elle supplerende foranstaltninger med henblik på at restaurere miljøtilstanden og hvis næringsstof-koncentrationerne er faldet til et niveau, som understøtter opfyldelse af miljømålet, så vil Danmarkkunne begrunde anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse om udskydelse af tidsfristenfor opfyldelse af miljømålet. Direktivet tager ikke stilling til situationer hvor miljømålet endnu ikke eropfyldt i 2027.Vurderinger af ”naturlig” art har betydning i vurdering af overvågningsresultater. Dette er uddybet ikapitel 7 om faktorer, der har betydning for vurdering af overvågningsresultater.11

Naturstyrelsens bemærkning om udvælgelse af referencedataTil DHIs kritik i forhold til den statistiske udvælgelse af data til fastlæggelse af referenceværdier,henholder Naturstyrelsen sig til DMU’s metode for udvælgelse af værdier, der er fastlagt på bag-grund af historiske observationer af ålegræs i en bearbejdning af disse data hos DMU. (DMU2009a).Naturstyrelsens skal i øvrigt bemærke, at valg af referencedata tager udgangspunkt i, at interka-librering af miljømålet for ålegræssets dybdegrænse er baseret på observationer af referencetil-standen for typeområder, og at der er brugt observationer, som afspejler potentialet for ålegræssetsdybdeudbredelse, som vandkvaliteten i typeområdet gav mulighed for i referencetilstanden. Fast-sættelse af grænsen mellem god og moderat tilstand skete således på baggrund af en reference-værdi, der blev fastlagt på 90% at den maksimale dybdegrænse, der var observeret i områderne.Efterfølgende gennemførte DMU (DMU 2009a) en dybere analyse af et betydeligt større antal ob-servationer som beskrevet i afsnit 3.2,. For at give dette datamateriale vægt blev det valgt at benyt-te 90 % fraktilen i stedet for den maksimale dybdegrænse i de forskellige typeområder. Værdiernefor 90 % fraktilen viser sig i gennemsnit at være ca. 10 % lavere end 90 % af den af den maksimaledybdegrænse.DMU gennemgik og validerede observationerne således, at kun de sikreste estimater af dybde-grænsen indgår i den statistiske behandling. De sikreste observationer af dybdegrænsen opfylderdet kriterium, at der lidt dybere på samme station ikke er observeret bevoksninger af ålegræs, ellerat den pågældende observation er blandt de dybeste af flere i området (DMU 2009a). Naturstyrel-sen vil efterfølgende redegøre nærmere for udvælgelsen, herunder de anvendte kriterier.Indmelding til EU's interkalibrering af referenceværdier skete på baggrund af faglig rådgivning fraDMU og efter mandat fra regeringen. I den forbindelse har spørgsmålet om, at der var tale om atanvende 90 %-værdier været offentligt kendt siden 2007.Skulle der vælges en anden referenceværdi f.eks. middelværdien som DHI foreslår, ville grundlagetfor resultatet af EU's interkalibrering og dermed grundlaget for det fastsatte interkalibrerede miljø-mål bortfalde. Miljømål for de danske kystvande ville derfor ikke kunne fastsættes ved 0,74 gangereferenceværdien. DHIs forslag ville, hvis det umiddelbart fulgtes, betyde en nedgradering af mil-jømålet med en mindre indsats til følge. Ifølge vandrammedirektivet ville et sådant andet valg afreferencetilstand skulle forelægges EU Kommissionen og finde accept i komitéen for vandrammedi-rektivet (JRC European Commission 2011).Det kan i den forbindelse oplyses, at Naturstyrelsens ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatspro-grammer” (By- og Landskabsstyrelsens 2010a) giver mulighed for at benytte middelværdier for dehistorisk observerede værdier i et vandområdeområde, hvis det kan godtgøres, at de repræsente-rer dybdegrænser, der er bestemt af vandkvaliteten. Det er f.eks. sket for Limfjorden med en refe-renceværdi på 5,5 meter, som er mere end 40 % lavere den maksimale udbredelse i nogle dele affjorden og knap 20 % lavere end 90 % fraktilen for værdierne.Det skal endvidere bemærkes, at Laurentius-relationen er baseret på maksimale dybdegrænser.Skulle man anvende middelværdier for dybdeudbredelsen, der er mindre end de foreliggende refe-rence- og miljømålsværdier, kan det betyde, at der skulle korrigeres herfor, så det at bruge en min-dre værdi ikke nødvendigvis ville føre til et mindre indsatsbehov.

Hvad angår vurdering af observationer fra overvågning af tilstanden i kystvandene i forhold til hvor-dan referencetilstanden og miljømålet er fastsat henvises til kapitel 7.2. Sammenhæng mellem kvælstofbelastning og udvikling af ålegræsudbredelseMed hensyn til problemstillingen vedrørende manglende sammenhæng mellem reduktion af kvæl-stofbelastningen og forbedring af ålegræssets dybdeudbredelse har Mogens Flindt, Syddansk Uni-versitet.på seminaret fremført, at ’tabet’ af ålegræs under en periode med stigende næringsstofbe-lastning skyldes mekanismer, der påvirker ålegræsbede, mens reetablering af ålegræsbede er af-hængig af faktorer, der påvirker frø og årsskud. En stigende udbredelse af ålegræs skal nemlig skeved rodskud, der er en langsommelig proces, og dels ved frøspredning, der kræver optimale spi-rings- og vækst forhold, der formodentlig skal være forholdsvis stabile over flere år for at der reeltkan ske en større udbredelse. Der kan være flere faktorer, der har betydning for, at en rekolonise-ring kan ske (Flindt et al 2011).På baggrund af tilstanden for ålegræs i de danske fjorde må det erkendes, at ålegræsset flere ste-der har været udsat for så store menneskeskabte påvirkninger med forhøjet næringsstofbelastning,at der er tale om så store tab af ålegræshabitater, at det er vanskeligt og tidskrævende forålegræsset at vende tilbage.Med tilbagegangen i ålegræssets udbredelse har fjorde mistet et naturligt ’levende næringsstof fil-ter’, hvilket betyder at næringsstoffer, der tilføres et fjordområde og normalt bindes i ålegræsbede-ne, i stedet omsættes hurtigt og bliver gjort tilgængelige for planteplankton- og makroalgeprodukti-on flere gange i løbet af året. Omsætningen via planteplankton har den konsekvens at lysforholde-ne ved bunden bliver ringere i vækstsæsonen end den ville være i en situation med en god åle-græsbestand (negativ feedback), og at de ’døde’ planktonalger medvirker til større resuspension afbundmateriale. På seminaret fremførte Mogens Flindt, at en yderligere konsekvens heraf kan være,at kvælstofniveauet skal nedbringes mere end forudsagt via ålegræsværktøjet for at opnå sammelystilgængelighed ved bunden som i en situation med udbredt ålegræsbevoksning, hvis det ikkelykkes at reetablere ålegræsbede på anden vis.Reetablering af ålegræsudbredelsen hæmmes samtidig af, at sedimentet kan have tabt foran-kringspotentiale for ålegræssets rødder som følge af større sedimentmobilitet og resuspensionsamt forringet lysnedtrængning (Flindt et al. 2007; Lillebø et al. 2011). Videnskabelige undersøgel-ser har vist, at der er en sammenhæng mellem høj koncentration af organisk stof, høje nærings-stof- og sulfidkoncentrationer og en negativ reaktion hos ålegræsset. Herunder at eutrofiering haren dobbelt negativ effekt på ålegræssets dybdeudbredelse. Dels ved at ålegræssets lystilgænge-lighed nedsættes, bl.a. som følge af større produktion af planteplankton og påvækst med epifytiskealger eller overvækst med enårige makroalger. Dels ved at sedimentkvaliteten ændres negativt irelation til ålegræssets vækstbetingelser (Krause-Jensen et al. 2011).Yderligere kan ålegræsudbredelsen hæmmes af vækst og drift af makroalger, der ødelæggerålegræsspirer, og af sandorme der begraver frøbank og spirer. Forekomst af makroalger, isærvækst af enårige alger er afhængig af næringsstofkoncentrationen og dermed eutrofieringstrykketpå et vandområde (Valdemarsen 2010, Syddansk Universitet).Nogle af de faktorer, der har indflydelse på rekoloniseringen af ålegræs, er beskrevet i tabellenovenfor. Den karakter, som effekten af disse faktorer får, er beskrevet i videnskabelige artikler, derpeger på en risiko for, at økosystemer efter en restaureringsindsats (reduktion i næringsstofbelast-ning) enten ikke vender tilbage til den tilstand, der var til stede før påvirkningen indtraf, eller at tilbageforløbet er et andet end det forløb, der kendetegnede den negative udvikling, og at det kanvære en tidskrævende proces. Dette er illustreret iFigur 2, der viser forskellige scenarier for udvik-

Naturstyrelsens bemærkning om udvikling af ålegræsudbredelseDHI har anført at der er en manglende positiv udvikling i ålegræssets dybdeudbredelse som reakti-on på den reduktion af kvælstofudledningen, der er sket siden begyndelsen af 1990erne. Og atdybdeudbredelsen endda er gået tilbage de seneste 20 år samtidig med at kvælstofindholdet erfaldet markant gennem samme 20 år. Videncenter for landbrug har endvidere anført, at det er enmyte, at det var de lavere kvælstoftilførsler til danske farvande i de "tørre" år 1996 og 1997, somvar årsagen til forbedringer i sigtdybde i bl.a. farvandet omkring Fyn og muliggjorde at dybdegræn-sen for ålegræs rykkede ud på større dybde på visse lokaliteter. Det helt centrale spørgsmål i densammenhæng er, hvorfor ses ikke en tilsvarende positiv udvikling i sigtdybde og ålegræssets ud-bredelse i senere år, når koncentrationer af kvælstof er lavere end i 1996 og 1997 og kvælstoftil-førsler til marine områder i nogle år er på samme niveau som i 1996 og 1997? (Videncenter forlandbrug 2011).Naturstyrelsen har hertil bemærket, at for så vidt angår ålegræs er der i en række områder i år medlave kvælstofbelastninger observeret fremgang med frøspiring af ålegræs på store vanddybder iforhold til den påvirkede tilstand. Dette er blandt andet dokumenteret for det nordlige og sydligeLillebælt 1996, hvor der er vist en sammenhæng med meget lave næringssaltkoncentrationer, stør-re sigtdybder og lavere planteplanktonproduktion samt højere iltkoncentrationer i bundnære vand-masser i forhold til de tidligere år (Rask et al. 1999). I 1997, hvor der ligeledes var en meget lavafstrømning og lav diffus næringsstoftilførsel, blev der i fjorde og lukkede kystområder frem til sen-sommeren ligeledes registreret mindre planteplankton, større sigtdybde, større dybdeudbredelse afbundvegetation og færre enårige alger end i årerne før 1996 (Vandmiljø-98, Miljøstyrelsen, obser-vationer, fra Vejle Amt, Sønderjyllands Amt og MADS databasen).Ålegræsovervågningen viser at hovedudbredelsen af ålegræs i yderfjordene udviser en signifikantpositiv udviklingstendens i perioden 1989-2009, hvor der i samme periode har været en reduceretkvælstofbelastning. Det samme gælder ikke for inderfjorde, herunder Limfjorden, hvor dybdegræn-sen derimod rykket ind på lavere vand. Langs de åbne kyster viste hverken hovedudbredelsen ellerden maksimale dybdegrænse nogen signifikant udviklingstendens (DMU 2010).

Foreløbige vurderinger af overvågningsresultater fra det nationale overvågningsprogram i 2010 forSmålandsfarvandet og Limfjorden viser dog at ålegræsset har bredt sig de to sidste år. Der blev i2010 fundet ålegræs i Limfjorden ud på 3-4 meters dybde, hvilket er 0,5-1,0 meter dybere end tidli-gere. Det skyldes, at der er blevet færre alger, og at vandet er blevet klarere (offentliggøres medrapportering af det nationale overvågningsprogram for 2010). Konsekvensvurderingerne (DTUAqua) i forbindelse med muslingeskrabning i Løgstør og Lovns Bredninger viser udbredelser afålegræs på endnu større dybder end de 3-4 meter.Der er således ikke belæg for at sige at dybdeudbredelsen er faldet, men tværtimod er den genereltsteget i yderfjordene (bortset fra Limfjorden, som dog viser tegn på fremgang).Det er forventeligt, at det er i fjordene vi først og fremmest ser effekterne af de danske reduktioner ikvælstofudledningerne, som følge af at de danske udledninger her har den største påvirkningsan-del. At der ikke ses effekter i inderfjordene af reducerede udledninger i de senere år (frem til 2009) imodsætning til 1996/97 kan efter Naturstyrelsens vurdering antagelig dels tilskrives, at vanskelig-hederne med rekolonisering, som beskrevet andet steds i notatet, er blevet større ved at ålegræs-set er trængt længere tilbage end i midten af 1990erne, dels skyldes at kvælstofkoncentrationerneendnu ikke der er faldet til et niveau, hvor de kan få gennemslag i udviklingen af ålegræsudbredel-sen.Vandplanernes kvælstofindsats er i første planperiode primært målrettet fjordene som følge af atder her findes bedst viden om samspillet mellem påvirkninger og tilstand. I de åbne vandområder,hvor påvirkningen fra luften og fra tilstødende farvande/lande også spiller ind findes mindre videnherom hvilket også afspejler sig i at indsatskravet til kvælstof her er mindre i første planperiode.I det omfang naturlige faktorer, der har betydning for restaureringen af miljøtilstanden i et vandom-råde, gør sig gældende, og hvis de biologiske forhold ikke har nået at indstille sig i balance mednæringsstofkoncentrationerne, når det skal vurderes om miljømålet er opfyldt (dvs. i 2015, 2021 og2027), vil observationer af manglende ålegræsudbredelse i forhold til miljømålet for dybdeudbre-delsen men også i forhold til arealudbredelse føre til konklusion af, at miljømålet ikke er opfyldt.Jævnfør tidligere afsnit vil vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelse om udskydelse af tids-fristen for opfyldelse af miljømålet kunne bringes i anvendelse i sådanne situationer.I den forbindelse er det væsentligt at kunne vurdere om de menneskeskabte påvirkninger, der harværet årsag til manglende opfyldelse af miljømålet, er reduceret. I relation til eutrofiering er det af-gørende for om miljømålet kan forventes opfyldt i relation til eutrofieringstrykket, at næringsstofkon-centrationen er blevet nedbragt til et niveau, der vil kunne understøtte, at miljømålet opfyldes forålegræs og alle øvrige relevante biologiske kvalitetselementer. Jævnfør afsnit 3.1, vil overvågnings-resultater for næringsstofkoncentrationer derfor skulle indgå i vurderingen af, om miljømålet kanforventes opfyldt for at det kan vurderes om der måtte være behov for yderligere indsats med re-duktion af næringsstoftilførsel.3. Ændring af økologisk strukturI tilfælde hvor menneskeskabt påvirkning i et vandområde har været så betydende, at store dele afde relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende vandområdetype,ikke forekommer, skal tilstanden klassificeres som ’dårlig’. Det har indgået i arbejdsgruppens drøf-telser, at der i sådanne situationer også kan være tale om, at den økologiske struktur i området erændret, og at den biologiske sammensætning af plante og dyrelivet, der oprindeligt var til stede,ikke vil vende tilbage.

Det kan være vanskeligt at vurdere, men hvis der er tale om et økologisk strukturskifte, som ikkekan forventes at skifte tilbage til den oprindelige struktur, skal området stadig kunne opfylde miljø-målet om god tilstand ved reduktion af den menneskeskabte påvirkning. I så fald skal miljømål fordet gældende område fastlægges med værdier for andre indikatorer, der på tilsvarende måde tagerudgangspunkt i de biologiske forhold, der ville være til stede i en anden referencetilstand, som villeindfinde sig hvis den menneskeskabte påvirkning er minimal. Det vil for nærigsstofbelastningensige på et niveau, der var det samme som den der fandtes i begyndelsen af 1900-tallet.Naturstyrelsen bemærker, at I vandrammedirektivet ses dette princip afspejlet i bestemmelserne formiljømål i ’stærkt modificerede vandområder’, hvor der accepteres hydromorfologiske ændringer,der tilgodeser nogle specifikke samfundsnyttige behov, og hvor miljømålet fastlægges på baggrundaf et ’maksimalt økologisk potentiale’ for sammensætningen af de biologiske forhold, der ville væretil stede som følge af den hydromorfologiske ændring, men hvor effekten af alle andre menneske-skabte påvirkninger er minimal. I relation til eutrofiering vil miljømålet i sådanne områder fortsatskulle fastsættes med næringsstofkoncentrationer på samme niveau som før strukturændringen iområdet.Adspurgt om der for områder, hvor der er sket en væsentlig tilbagegang i udbredelsen af ålegræs,kan være behov for at fastlægge en anden referencetilstand med fravær af ålegræs, oplyste Mo-gens Flindt, Syddansk Universitet, at strukturændringen og de faktorer, der vanskeliggør ålegræs-sets reetablering er afhængige af eutrofieringsniveauet og at der med en – tænkt – reduktion afnæringsstofbelastningen til naturligt baggrundsniveau ville være tale om den samme form for refe-rencetilstand med ålegræs, som beskrevet ved de historiske observationer.Ovenstående gælder alt andet lige i relation til eutrofiering og der er på denne baggrund ikkegrundlag for at beskrive en anden referencetilstand for ålegræs end, hvad der fremgår af vandpla-nerne.4. Andre menneskeskabte påvirkningsfaktorer udover kvælstofFosforEutrofieringen af de danske farvande udviklede sig dramatisk fra slutningen af 1970erne frem tilomkring 1990 sammenfaldende med en høj fosforbelastning og kraftig stigning i kvælstofbelastnin-gen. I samme periode skete der et begyndende fald i fosforbelastningen, som følge af bedre rens-ning af byspildevand i overensstemmelse med første generation af kommunale spildevandsplaner.Faldet tog fart fra begyndelsen af 1990erne og frem til år 2000 blev belastningen reduceret med ca75 %.Både fosfor- og kvælstofbelastningen er siden reduceret betydeligt, men med en forholdsvis størrereduktion af fosforbelastningen end kvælstofbelastningen. Det har i nogle indre fjordområder ført til,at fosfor i stigende grad har betydning for eutrofieringstilstanden i en del af året, men kvælstof harfortsat den væsentligste betydning i disse områder og kvælstof har også den største betydning foreutrofieringstilstanden i andre farvandsområder (DMU, 2010). DMU har konstateret, at den potenti-elle fosforbegrænsning og længden af perioder med fosforbegrænsning har været faldende de sid-ste 5 år mens den potentielle kvælstofbegrænsning i samme 5 års periode har været stigendesammenfaldende med reduktionen af kvælstoftilførslen12. Denne udvikling må forventes at fortsættemed de kommende reduktioner af kvælstofbelastningen.

Uanset at perioden med kvælstofbegrænsning bliver længere, har perioden med fosforbegræns-ning, som især finder sted i forårsperioden, betydning for organisk stoftilførsel og gødskningen afsedimenterne, og dermed for den interne næringsstofbelastning og risikoen for iltsvind senere pååret. Der bør derfor fortsat være fokus på, om der er behov for at reducere fosforbelastningen medhenblik på at gøre perioden med fosforbegrænsning så lang som mulig.Organisk materiale i sedimentetIndholdet af organisk materiale i sedimentet har stor betydning for iltforbruget, og dermed også foromfanget af iltsvind. Simple modeller kan ikke håndtere, at mange fjorde indeholder en stor pulje aforganisk materiale i sedimentet, som kun langsomt aftager som reaktion på lavere næringsstoftil-førsler. Man kan således tale om, at fjorde kan have en ”indsvingningsperiode” i relation til puljen aforganisk materiale på tilsvarende måde, som er gældende for fosfor. Denne periode er ofte ukendtog er med de nuværende simple empiriske modeller ikke mulig at håndtere.MuslingefiskeriManglende rekolonisering af ålegræs kan også skyldes andre menneskeaktiviteter. F.eks. kan detintensive muslingefiskeri i Limfjorden og Horsens Fjord være medvirkende til, at der ikke ses enforbedring her. Muslingefiskeriet sker med bundskrabende værktøjer, der fysisk beskadigerålegræsbestande og især gør det vanskeligt for unge ålegræsplanter at etablere sig. Bundforholde-ne kan også blive ændret så bundmateriale lettere ophvirvles og derved bidrager til nedsat lysned-trængning. Selv om den fysiske påvirkning har indflydelse på opfyldelse af miljømålet skal det dogogså tages i betragtning at kvælstofkoncentrationen i de to fjorde endnu ikke er reduceret tilstræk-keligt til, at miljømålet for ålegræs ville kunne opfyldes selv ved reduktion af den fysiske påvirkning.For flere fjordområder, hvor der findes fiskeri med bundslæbende redskaber, er der behov for enindsats, der reducerer den fysiske påvirkning. Vandplanerne indeholder sådanne retningslinjer, dersætter grænser for, hvordan fiskeriet fysisk må påvirke ålegræssets mulighed for at rekolonisere tilden målsatte dybdeudbredelse. Der er heri ikke vurderet om andre effekter af mulsingefiskeriet –f.eks. ophvirvling af bundmateriale også har betydning for ålegræssets rekoloniseringI fjorde, hvor der ikke finder muslingefiskeri eller tilsvarende fysiske forstyrrelser sted har Natursty-relsen observeret en bedre sammenhæng mellem faldende kvælstofkoncentrationer og større dyb-degrænser. (Vejle Amt 2002)StenrevStenrev og sten er mange steder i danske farvande systematisk opfisket, hvilket har ført til ændre-de fysiske forhold i fjordene. Udover en tilsigtet fjernelse af sten ved stenfiskeri kan der også fjer-nes sten ved fiskeri efter muslinger. Fjernelse af stenrev har som udgangspunkt haft en række ne-gative effekter, som der kun i begrænset omfang er gjort rede for, ligesom der ikke er gennemførtanalyser af de kombinerede effekter af eutrofiering og stenfiskeri.På baggrund af teoretisk opstillede modelberegninger for Limfjorden har DHI og DMU anslået, atudlægning af 2 km2stenrev vil give en miljøeffekt med en reduktion i N-tilførslen fra sedimentet påmellem 500 – 650 tons N i sommerperioden afhængigt af revets konkrete udformning.(By- ogLandskabsstyrelen og Skov- og Naturstyrelsen 2008)FiskeriFiskebestande er systematisk overfiskede i størstedelen af danske farvande. Dette betyder, at stør-re fisk ikke er udbredt i naturligt omfang. Manglen på større fisk betyder, at der bliver en overre-præsentation af mindre fisk, der spiser dyreplankton, hvilket har den konsekvens, at planteplanktonikke græsses i tilstrækkeligt omfang, og at vandet i sidste ende bliver mindre klart. Fænomenet ervelkendt inden for det faglige område med søer, men er først i de senere år blevet et forskningsom-

råde på det marine område. Der er behov for bedre viden om denne effekt har betydning i marine-områder og især i kystvande, DMU undersøger bl.a. problemstillingen i forskningsprojektetMAFIA(Reference DMU forskningsprojekt MAFIA)KlimaforandringKlimaændringer har betydet, at nedbøren i Danmark i gennemsnit er steget godt 100 mm sidenstarten af forrige århundrede. Mere nedbør betyder som hovedregel større udvaskning og dermedstørre tilførsel af næringsstoffer til recipienter. Endvidere er temperaturen steget og med stigendetemperatur øges omsætningen af organisk materiale ved bunden, og dermed øges risikoen for ilt-svind i både omfang og intensitet. Som hovedregel vil de allerede skete klimaændringer alt andetlige betyde, at behovet for yderligere næringsstofreduktioner øges for at nå de miljømål, der er rela-teret til en tilstand for 50 eller 100 år siden, hvor klimaet var anderledes. For 80 år siden regnedeman med ”is vanskeligheder” for skibsfarten hvert tredje år (Knud Fischer, 2004: De danske isbry-dere), hvilket tydeligt udtrykker, at klimaet i vinterhalvåret var markant koldere end det, som kendesgennem de sidste 10-20 år. Kolde vintre og isvintre medfører som hovedregel lavere udvaskning afnæringsstoffer.EU's interkalibrering har ikke i første omgang haft teknisk fagligt grundlag for at kunne inddragehvordan en restaurering af tilstanden for et kvalitetselement vil forløbe, hvis tilstanden i et vandom-råde har været så forringet, at der er risiko for, at der er sket økologiske strukturskift i vandområdet,eller hvis der kan blive tale om effekter at klimaforandringer.Det har været fremført at ålegræssets dybdegrænse påvirkes af høje sommertemperaturer, somhar været stigende i de seneste 20 år. DHI vurderer i den forbindelse, at der er tale om en effektder fører til reduktion i dybdegrænsen med 20-30 %.Temperaturens betydning er beskrevet i tidligere tabel og er af Jens Borum, Københavns Universi-tet vurderet til kun at have en lille effekt, der er langt mindre end anført af DHI. Mogens Flindt,Odense Universitet oplyser også, at der under feltundersøgelser (under REELGRASS-projektet) iOdense Fjord ikke er fundet nogen sammenhæng mellem ålegræs-seedlings (spirer og unge plan-ter) og temperaturen (Flint et al. 2011)

I arbejdsgruppen er der enighed om at udbredte bestande af ålegræs er afgørende vigtige for deøkologiske systemer i det danske kystnære vandmiljø, da udbredte bestande af ålegræs har en højproduktivitet , stabiliserer økosystemerne og virker som næringsstoffiltre mellem den landbaseredenæringsstoftilførsel og vandmiljøet.Der er endvidere enighed om, at ålegræs er en vigtig og anvendelig indikator for den økologisketilstand i marine vandområder, hvor der fra naturens side er gode vækstbetingelser for ålegræs.Indikatoren er i relation til Vandrammedirektivet også nødvendig idet direktivet fastsætter at blom-sterplanter skal anvendes som kvalitetselement i det marine miljø. Der er også enighed om, at ud-bredelse af ålegræs er afhængig af eutrofieringsniveauet i et vandområde, og dermed afhængig afnæringsstofkoncentrationer og næringsstofbelastningen til vandområdet.Flere forskellige, især naturlige faktorer, som er relateret til eutrofiering, kan have betydning forgenetablering af ålegræs i et vandområde efter, at næringsstofbelastningen er nedbragt. Der ersåledes en erkendelse af, at reetablering af ålegræsset i mange tilfælde ikke vil ske i takt med re-duktionen i kvælstofbelastningen,idet der kan være en betydelig forsinkelse i reetableringen. Desu-den kan også andre faktorer end kvælstof have betydning for reetableringen. Nogle af disse fakto-

rer har Naturstyrelsen vurderet og indsats overfor dem – blandt andet muslingefiskeri - indgår i etvist omfang i vandplanerne, men der er behov for vidensopbygning om andre faktorer og vurderingaf om der kan findes virkemidler til at fremme reetableringen af ålegræs. Især bør der rettes en fo-kus på en direkte fysisk reetablering, da forskningen viser at ålegræsbestande i nogle fjordområdervil være meget lang tid om at reetablere sig, hvis ikke det i højere grad hjælpes ”aktivt” på vej ” vedf.eks. etablering af marine virkemidler.Andre faktorers indflydelse på reetablering af ålegræsset gør ålegræssets dybdegrænse mindrevelegnet som indikator med henblik på at vurdere om overvågningsresultater viser at næringsstof-koncentrationer og -belastning er på et niveau, der vil kunne understøtte opfyldelse af miljømålet.Dette bør der derfor inddrages i vurdering af overvågningsresultater, når ålegræs-indikatoren viser,at miljømålet ikke er opfyldt, jf. i øvrigt kapitel 4Arbejdsgruppen påpeger, at det med den udbredelse, som ålegræs naturligt har haft i de danskekystvande, ikke kan udelukkes fra at indgå i klassifikation af miljøtilstanden i kystvandene. Det villevære i modstrid med vandrammedirektivets bestemmelser. Danmark kan dermed ikke undlade atanvende ålegræs som indikator. Det bør samtidig understreges at ålegræssets dybdegrænse ikkeer en indikator, der kan stå alene. Dels fordi dybdegrænsen ikke nødvendigvis siger noget om denfor økosystemet betydende tæthed og udbredelse. Og dels fordi ålegræssets dybdegrænse ikkesiger noget, om hvorvidt næringsstofkoncentrationerne er på et niveau, der vil kunne understøtteopfyldelse af miljømålet.Arbejdsgruppen noterer sig, at referenceværdier er fastlagt på baggrund af historiske observationeraf ålegræs i en bearbejdning af disse data hos DMU. (DMU 2009). For så vidt angår udvælgelsenaf data, henholder Naturstyrelsen sig til DMU’s metode for udvælgelse og styrelsen vil efterfølgen-de redegøre nærmere for udvælgelsen, herunder de anvendte kriterier.Arbejdsgruppen vurderer, at resultatet af en eventuel justering af udvælgelsen af data vil være afmarginal betydning.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at tilstandsvurderingerne af vandområderne bør ske eftersamme statistiske principper som ved fastlæggelse af referenceværdier og miljømål på baggrund afhistoriske data. Det anbefales derfor at præcisere retningslinjerne for udarbejdelse af indsatspro-grammer mhp at sikre dette.Arbejdsgruppen noterer sig Naturstyrelsens fastsættelse af miljømål for ålegræs, herunder at fast-sættelsen er baseret på en EU Kommissionsbeslutning. Naturstyrelsen har oplyst, at der i styrel-sens retningslinjer for udarbejdelse af vandplaner er beskrevet en fremgangsmåde for anvendelseaf Kommissionsbeslutningens resultater, der er i overensstemmelse med vandrammedirektivetsbestemmelser.Arbejdsgruppen konstaterer, at Naturstyrelsen har oplyst, at der til brug for den første vandplanikke har været tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne udvikle indikatorer for andre biologiske kva-litetselementer, med henblik på anvendelse i alle fjorde og lukkede kystvande i relation til at vurde-re opfyldelse af miljømål for så vidt angår effekter af eutrofiering.Arbejdsgruppen konstaterer i den forbindelse, at yderligere biologiske indikatorer ikke vil kunnefærdiggøres inden for de tidsfrister, der er for færdiggørelse og vedtagelse af de første vandplaner.Det indgår i den forbindelse, at EU’s anden fase af interkalibrering af yderligere indikatorer er plan-lagt til at blive afsluttet med udgangen af 2011, og at ’oversættelse’ af EU-interkalibrerede grænse-værdier for de manglende indikatorer er nødvendig før de vil kunne anvendes for fjorde og lukkedekystvande.

Et grundlæggende princip i vandrammedirektivet er, at der opstilles sammenhænge mellem men-neskeskabte påvirkninger af vandområder og vandområdernes respons herpå. Påvirkningerne kort-lægges efter bestemmelserne i direktivets artikel 5 og bilag II. Tilstanden og effekten i vandområ-derne adresseres ved tilstandsklassifikationer, interkalibrering og overvågning efter bestemmelser-ne i direktivets bilag V og behovet for indsats og effekten heraf adresseres ved vandplanens ind-satsprogram (European Commission 2009, Section 2.2).Følgende afsnit 5.1 og afsnit 5.2 beskriver Naturstyrelsens baggrund for valg af ålegræsværktøjettil beregning af indsatsbehov i vandplanerne. I den forbindelse er også beskrevet Naturstyrelsensvurdering af usikkerheden ved beregningerne og hvordan den har indgået i regeringens fastsættel-se af vandplanindsatsen.Afsnit 5.3 om ålegræsværktøjets egnethed refererer indlæg om kritik omfatter vurderinger af5.1 VRDs forpligtelser i relation til at udvikle værktøjer.Naturstyrelsen har oplyst, at Vandrammedirektivets bilag V forpligter medlemslandene til at gen-nemføre en sammenligning (interkalibrering) af nationale metoder (værktøjer) til vurdering af miljø-tilstanden i vandmiljøet.Interkalibreringen har fokus på specifikke vandområdetyper, biologiske kvalitetselementer og pres-faktorer.Som et element i interkalibreringsprocessen skal klassifikationen af det enkelte kvalitetselement ide enkelte typeområder gennemføres på baggrund af kvalitetselementets respons på en relevantmenneskelig presfaktor. Der skal således identificeres en responskurve for det pågældende kvali-tetselement, der viser sammenhængen mellem tilstanden udtrykt ved en indikator (f.eks. ålegræsdybdegrænsen) og den betydende påvirkning fra menneskelig aktivitet:Step 3: Select suitable metric(s) of the quality element; assess whether the metric(s) re-sponds to the gradient of impact contained in the data set; and quantify the reference condi-tions for the metricEuropean Commission 2011:Guidance document No. 14, Annex IV: The development of aboundary setting protocol for the purposes of the intercalibration exercise.Empirisk sammenhæng mellem kvælstofkoncentration og ålegræssets dybdeudbredelse indgik vedfastlæggelse af miljømål i Kommissionens interkalibreringsbeslutning.JRC 2009 Side 222-2255.2 Beskrivelse af ålegræsværktøj.Naturstyrelsen har oplyst, at ålegræsværktøjet består af flere delelementer:1. Empirisk sammenhæng mellem ålegræssets dybdeudbredelse og kvælstof koncentration i som-merperioden herunder omregning af kvælstofkoncentration i sommerperiode til årsgennemsnit2. Områdespecifik empirisk relation mellem kvælstofkoncentration (som årsgennemsnit) og denårlige kvælstofbelastning3. Anvendelse beregninger i vandplaner med indregning af usikkerhed til fastlæggelse af indsats

1. Empirisk relation mellem ålegræsforekomst og kvælstofkoncentration.Især lyset har stor indflydelse på havgræssers dybdeudbredelse og en modellering af data fra dan-ske kystområder viser, at ålegræssets dybdegrænse er signifikant positivt korreleret til sigtdybden(Nielsen et al. 2002). Da sigtdybden i vid udstrækning er styret af mængden af planktonalger ogdermed af vandets kvælstofkoncentration og tilførslen af kvælstof, er der ofte en signifikant negativkorrelation mellem kvælstofkoncentrationen og dybdegrænsen, som kan bruges til at vurdere effek-ten af kvælstoftilførslen fra menneskelige aktiviteter (Nielsen et al. 2002).Den empiriske relation – ’Laurentius-relationen’ - mellem ålegræssets dybdeudbredelse og kvæl-stofkoncentrationen er baseret på en generel relation, der er etableret på data fra forskellige kyst-vande. Naturvidenskabeligt er relationen begrundet i, at en højere næringsstofkoncentration bety-der større algevækst (planteplankton), der nedsætter lysnedtrængningen og derved begrænser detlys, der er til rådighed for ålegræssets vækst med en mindre dybdeudbredelse til følge.Hensyn til områdespecifikke forholdI de konkrete kystvande afspejler den fastlagte referencetilstand de områdespecifikke forhold, dergør sig gældende for ålegræssets potentielle dybdeudbredelse i det pågældende vandområde. Det-te er blandt andet illustreret på Figur 1, der viser, at referencetilstanden og dermed miljømålet erforskelligt i forskellige vandområder. F.eks. skal der i Ringkøbing Fjord regnes med en mindre dyb-deudbredelse end andre steder på grund af de særligt eksponerede forhold i dette vandområde.Ved anvendelse af ålegræsværktøjet tages der udgangspunkt i, at værdien for miljømålet først fast-lægges ved 74 % af referenceværdien for et konkret kystvandsområde. Dernæst benyttes miljø-målsværdien til at fastlægge den kvælstofkoncentration (ved brug af ’Laurentiusrelationen’), derskal til for at kunne opfylde miljømålet for vandområdet. Derefter findes den kvælstofbelastning,som resulterer i den fundne kvælstofkoncentration for det pågældende vandområde. Derved bliverde område-specifikke forhold tilgodeset både via værdien for referencetilstanden og via sammen-hængen mellem kvælstofkoncentration og kvælstofbelastningen for det konkrete vandområde.Andre områdespecifikke forhold har Naturstyrelsen ikke fundet, at der har været tilstrækkeligt fag-ligt grundlag for at kunne inddrage. F.eks. i de tilfælde, især hvor eksponerede forhold, der selvunder en referencetilstand medfører ophvirvling af bundmateriale, igen medfører nedsat

lysnedtrængning. Referencetilstanden for bundvegetationens udbredelse ville i så fald indstille sigefter de forhold, hvor det i mindre grad er planteplanktonkoncentrationens indflydelse på lysforhol-dene, der er betydende. I de situationer er Laurentius-relationen mindre repræsentativ og der burdekunne korrigeres herfor ved anvendelse af værktøjet. Fra en faglig-naturvidenskabelig betragtningville en sådan korrektion kunne betyde, at der ville blive fastsat en kvælstofkoncentration ved må-lopfyldelse, som ville være lavere end uden en korrektion og dermed ville indsatkravet også bliveskærpet. Naturstyrelsen har ikke fundet, at der er tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne foretageen sådan korrektion til brug for fastlæggelsen af indsatsbehovet i den første vandplan.Vurdering af usikkerhedUsikkerheden ved opgørelsen af indsatsbehovet (ålegræsværktøjet) er vanskelig præcist at angive.Usikkerheden knytter sig dels til den relation som er brugt for sammenhængen mellem ålegræsdybdegrænsen og kvælstofindholdet i vandområdet (”Laurentiusrelationen”), dels til den relationsom der for den enkelte fjord er opstillet mellem kvælstofpåvirkning og kvælstofkoncentrationen ivandområdet.Med denne tilgang,er der i vandplanerne anslået et teoretisk indsatsbehov på 28.000 tons N medudgangspunkt i den opgjorte baselinepåvirkning. Der er pt. nedsat en arbejdsgruppe med henblikpå at revurdere baselineeffekten ligesom der pågår en opdatering af datagrundlaget frem til 2010.Resultatet af begge aktiviteter kan få betydning for det anslåede indsatsbehov til sikring af målop-fyldelse.Det har ikke været muligt for Naturstyrelsen at fastlægge den præcise usikkerhed på det anslåedeindsatsbehov på de 28.000 tons kvælstof per år for at nå målopfyldelse. Der er ved fastlæggelsenaf indsatsen fratrukket ca. 30 % fra det samlede anslåede behov. Dette med henblik på at undgåen evt. overimplementering. I Grøn Vækst er der således besluttet en målsætning for en kvælstof-reduktion på 19.000 tons per år. Indsatsen er imidlertid målrettet fjordene, fordi det her er vurderet,at der er størst viden om sammenhæng mellem tilstand og påvirkning. Det betyder, at man i Vi-densniveau 1-fjordene adresserer en relativ større indsats af det teoretisk anslåede indsatsbehovend i Vidensniveau 2-områder. Og indsatsen her er yderligere relativt større end for de åbne kyst-vande.Af de 19.000 tons kvælstof per år indgår i første planperiode 9.000 tons per år i forslag til vandpla-nerne, der er i høring, og der er fastlagt konkrete virkemidler med henblik på at opnå denne reduk-tion. For de resterende 10.000 tons per år er nedsat et Kvælstofudvalg,’Laurentiusrelationen’ der beskriver sammenhængen mellem ålegræs dybdegrænsen og vandom-rådets kvælstofindhold er fundet ved en statistisk regressionsanalyse. Regressionslinjen udtrykkerfor en given dybdegrænse en ”central vurdering” af den kvælstofkoncentration (sommergennem-snit) som sikrer at 50 % af vandområderne kan opretholde den givne ålegræsdybdeDet vurderes at der for nærværende ikke foreligger andre sammenhænge mellem biologiske indika-torer og påvirkningsfaktorer af tilsvarende karakter hvor der vil kunne opnås større sikkerhed endden sikkerhed der opnås med ålegræsværktøjet.’I den videnskabelige publikation, der beskriver relationen, er der angivet konfidensgrænser (95 %)omkring regressionslinjen. Beregnes disse grænser ved de forskellige kvælstofkoncentrationer vi-ser det et konfidensinterval for kvælstofkoncentrationen fra omkring�5% og op til knap�20%.Konfidensintervallet er et udtryk for usikkerheden på fastlæggelsen af regressionslinjen. De størsteusikkerheder på regressionslinjen forekommer ved de laveste kvælstofkoncentrationer, dvs. forområder med stor dybdeudbredelse af ålegræs. I fjordområder med miljømål på 5-6 meter, somgælder stort set alle de fjordområder, hvor relationen er brugt, er konfidensintervallet�5-10%. I

anvendelsen af ålegræsværktøjet har usikkerheden fra ’Lautrentiusrelationen’ som udgangspunktindgået med�10% i hele dette område.Der er tilsvarende usikkerhed ved de relationer, der opstilles for sammenhængen mellem kvælstof-koncentrationen og kvælstofbelastningen for konkrete fjorde. Denne usikkerhed er vurderet til ca.�10%.Det har ikke været praktisk muligt, at operere med disse usikkerheder som objektive usikkerhedsin-tervaller i forbindelse med beregninger af indsatsbehov. På den baggrund er det valgt at opereremed en samlet usikkerhed, der tager udgangspunkt i�20 % usikkerhed på det beregnede resultatfor det teoretiske indsatsbehov.I forbindelse med opgørelse af indsatsbehov ved brug af andre metoder end ålegræsværktøjet:Empirisk modellering for Mariager, Randers og Horsens fjorde og hydrodynamiske modeller forÅrhus Bugt og Norsminde var det heller ikke muligt statistisk at fastlægge et objektivt usikkerheds-interval omkring de beregnede indsatsbehov (DMU og DHI personlig kommunikation).2) Relation mellem kvælstofkoncentration og landbaseret tilførsel af kvælstof.Danmarks Miljøundersøgelser har gennemført en analyse af sammenhæng mellem kvælstofbe-lastning og kvælstofkoncentration i forskellige danske kystvande. Sammenhængene viser stor vari-ation som følge af forskelle i vandskifte mellem de åbne farvandsområder og fjordene. De mestlukkede fjorde reagerer således mest på ændringer i belastningen. Ændringer i den landbaseredebelastning fra danske områder viser sig også at have mindst betydning for ændringer i kvælstof-koncentrationen i åbne farvande.Analysen viser også, at hvis den landbaserede belastning nedbringes til ’nul’ så ville koncentratio-nen i alle fjorde ligge på samme lave niveau omkring en koncentrationen, der ville være tilstede i deåbne områder.Analysen viser, at der på signifikante niveauer (p < 0,05) kan opstilles sammenhænge mellemkvælstofkoncentration og landbaseret tilførsel af kvælstof til konkrete fjorde og lukkede kystvande.250

3) Anvendelse af ålegræsværktøjet ved fastlæggelse af indsats i vandplanerneFemgangsmåden ved beregning af grundlaget for fastlæggelse af indsatsbehovet fsva. reduktion afkvælstofudledningen er beskrevet i By- og Landskabsstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer.Opgørelsen af indsatsbehovet er sket ved hjælp af fagligt etablerede sammenhænge mellem miljø-tilstanden i vandområderne og kvælstofafstrømningen fra land baseret på overvågningsresultater.For en del fjorde og lukkede kystvande foreligger ikke tilstrækkeligt med overvågningsdata til atdisse sammenhænge kan etableres med tilstrækkelig sikkerhed. For nogle områder mangler derhelt data.I konsekvens heraf er der anvendt en metode hvor fastlæggelse af den konkrete indsats er differen-tieret i forhold til det foreliggende vidensniveau mht. tilstand og belastning for de forskellige fjorde,nor og øvrige lukkede kystvande.Beregningerne af indsatsbehov kan således metodemæssigt grupperes som følger:1. Fjorde og øvrige lukkede kystvandea. Områder med størst vidensniveau (Vidensniveau 1, ’V1’)b. Øvrige områder med forskelligt vidensniveau (Vidensniveau 2, ’V2’)2. Åbne kystvande med manglende viden (Vidensniveau 3, ’V3’)Vidensniveau 1V1 områder omfatter lukkede vandområder, hvor datagrundlaget er tilstrækkeligt til, at der med re-lativ stor sikkerhed kan beregnes et specifikt reduktionsbehov for kvælstof, sikrende fuld målopfyl-delse. Beregningen sker efter retningslinjer som beskrevet i ’Retningslinjer for udarbejdelse af ind-satsprogrammer’ bilag 5.Der er 16 marine områder (især fjordområder) i denne kategori og de har et samlet oplandsarealsvarende til 80 % af oplandet til samtlige fjorde og lukkede kystvandsområder eller 51 % af landetssamlede areal. For nogle kystvande, der har væsentlige forureningsproblemer, har der ikke væretteknisk grundlag for at kunne udpege den som V1-områder. De indgår i så fald under V2-områder.Usikkerheden ved beregningerne i V1 områderne er vurderet til�15-20%. Som udgangspunkt forfastlæggelse af vandplanernes indsats har regeringen valgt at anvende den nedre del af usikker-hedsintervallet. Derved adresseres således kun 85 % af det teoretisk beregnede indsatsbehov forV1 områder.Vidensniveau 2V2 områder er lukkede vandområder af samme karakter og med samme manglende målopfyldelsesom i ’V1’ områderne, men hvor datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til, at det kan bruges til bereg-ning af et reduktionsbehov på samme måde som i V1 områderne. Oplandet til disse områder om-fatter 20 % af oplandsarealet til fjorde og lukkede kystvande i DK. Reduktionsbehovet for disse’V2’-områder er fastlagt med udgangspunkt i en arealspecifik belastning ved målopfyldelse svaren-de til det arealvægtede gennemsnit af målbelastningen beregnet for ’V1’-områderne. Det arealvæg-tede gennemsnit af målbelastningen for ’V1’ områderne kan således opgøres til 6,9 kg N/ha/år in-den for et variationsinterval fra 4,5 til 8,8 kg N/ha/år.Usikkerheden ved denne fremgangsmåde er vurderet større end for V1 områderne til størrelsesor-den 25-30 %. Som for V1- områderne betyder det at der kun adresseres 75 % af det beregnedeindsatsbehov for V2-områder.

Vidensniveau 3I V3-områder er det især i de åbne kystvande, hvor Danmark mangler viden om effekten af deneksisterende indsats, betydningen af bidrag fra andre lande og den atmosfæriske belastning. Forde åbne kystvande mangler der både viden om den positive effekt, som den kommende indsats ifjordene vil få, og tilstrækkelig viden til at bedømme, hvor stor betydning den grænseoverskridendeog atmosfæriske belastning af kvælstof har for målopfyldelsen i de åbne kystvande.Indsatsen i oplandet til V3 områderne er derfor alene fastlagt ved effekten af de generelle virkemid-ler. Derved adresserer vandplanerne mindre end 25 % af en indsats der skulle til, hvis belastningenfra disse oplande for at opfylde miljømålet skulle fastlægges på samme niveau som for V1 områ-derne før hensynet til usikkerhed ved beregningerne blev inddraget.Sammenfatning og vurdering af usikkerhedens betydning for den besluttede indsats.Ved fastsættelse af indsatsen i Grøn Vækst er der fratrukket usikkerhed fra det teoretisk beregnedeindsatsbehov med ca. 15 % for V1-områder og 25 % for V2-områder. For V3-områder har der ikkeværet inddraget usikkerhedsbetragtning, men på baggrund af den manglende viden om betydnin-gen af kvælstofbelastningen fra de konkrete V3-områder, er indsatsen her fastsat alene med engenerel indsats.Det har ikke været muligt at fastlægge den præcise usikkerhed på det anslåede indsatsbehov påde 28.000 tons kvælstof per år for at nå målopfyldelse. Der er ved fastlæggelsen af indsatsen fra-trukket ca. 30 % fra det anslåede samlede behov. Dette med henblik på at undgå en evt. overim-plementering. I Grøn Vækst er der således besluttet en målsætning for en kvælstofreduktion på19.000 tons per år. Af de 19.000 tons kvælstof per år indgår i første planperiode 9.000 tons per år iforslag til vandplanerne, der er i høring, og der er fastlagt konkrete virkemidler med henblik på atopnå denne reduktion. For de resterende 10.000 tons per år er nedsat et Kvælstofudvalg, medhenblik på at vurdere hvilke virkemidler denne yderligere reduktion skal opnås med, samt tidsram-men herfor.5.3 Ålegræsværktøjets egnethedNærværende afsnit opsummerer bemærkninger og kritik på af anvendelsen af ålegræs som indika-tor, herunder også bemærkninger og kritik fra indkaldte eksperter, samt Naturstyrelsens bemærk-ninger hertil.Der er fra landbrugets side rejst følgende hovedkritik vedrørende ålegræsværktøjet:Ålegræsværktøjet er uegnet til at beskrive sammenhængen mellem miljøtilstand i kystvandene ogkvælstofpåvirkning. Dette begrundes i-at der for mange kystvande ikke er dokumenteret en større dybdeudbredelse af ålegræsset itakt med at kvælstofbelastningen er reduceret.-at værktøjet kun bygger på overordnede relationer mellem kvælstofkoncentrationen og åle-græssets dybdeudbredelse, som den er udtrykt med den såkaldte Laurentius-relation, og ikkeer områdespecifik.-at Laurentius-relationen bygger på ’gamle data’ og at inddragelse af nyere data viser en betyde-lig større usikkerhed hvis der etableres en relation på det grundlag.-at ålegræsværktøjet ikke kan respondere på den filtereffekt (reduktion i kvælstofkoncentration)som reetablering af ålegræs vil have-at Laurentius-relationen ikke er statistisk holdbar, og at der ved angivelse af usikkerheden vedanvendelse af værktøjet ikke er taget hensyn til andre betydende parametre (klima, fosfor, or-ganisk materiale, fiskeri, stenrev mv, samt randeffekter for de ydre dele af mange fjorde).

Mogens Flindt, Syddansk Universitet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at få udviklet et værk-tøj således at ikke kun planternes dybdegrænse benyttes, men at der i værktøjet implementeresdynamiske arealbetragtninger for ålegræs. Dette giver reel systeminformation i forhold til plantensproduktion, biomasse- og arealdækning, hvorved det kan vurderes hvor meget næringsstof der erbundet i systemets ålegræs, og om planten igen er i fremgang. Herved opnås mulighed for egentliganalyse af ålegræssets systemeffekt som levende næringssaltfilter. Han finder også det vil værehensigtmæssig,at inkludere andre betydende faktorer i vurderingen af indsatsbehov.DHI fremfører, at anvendelse af Laurentius-relationen for kystvande fører til usandsynlig lave N-koncentrationer, hvor de historiske værdier for ålegræssets dybdegrænse er høje f.eks. 12.2 meterfor områder syd for Århus Bugt, som derved får et miljømål på 9 meter.Jacob Carstensen, DMU har ligeledes fremlagt, at det er nødvendigt at inddrage andre faktorersom f.eks. fordeling af kvælstofkoncentrationen på forskellige fraktioner (uorganisk opløst, organiskopløst og organisk partikulært) samt inddrage lysforhold.Naturstyrelsens bemærkning vedrørende nye vs. gamle dataFor observationerne, der ligger til grund for Laurentius-relationen (data 1985-1991) lå kvælstofni-veauer og kvælstofkoncentrationer på samme niveau igennem hele perioden og de er de højestekoncentrationer der er observeret efter at eutrofieringen indtrådte og før vandmiljøplanerne fik virk-ning. Det betyder, at det er overvejende sandsynligt at ålegræssets dybdeudbredelse kan haveindstillet sig i en balance med det høje kvælstofniveau.Observationerne i analyser af data fra senere perioder (1989-2007) viser ikke samme sammen-hæng som Laurentius-relationen. Kvælstofniveauet og kvælstofpåvirkningen har i sidste halvdel afdenne analyse-periode været faldende, som følge af miljøindsatsen (DMU1). Det betyder med denviden, der foreligger om ålegræssets vanskeligheder med at rekolonisere til større dybder – jf. tidli-gere afsnit, at der er sandsynlighed for at en række observationer ikke repræsenterer den balancemellem kvælstofkoncentrationen og dybdegrænsen, som er en forudsætning for at kunne opstillerelationen.Sammenfattende viser analyserne af nyere data, at en ’nyere data’-model for sammenhængen mel-lem ålegræssets dybdegrænse og kvælstofkoncentrationen vil forudsætte lavere kvælstofkoncen-trationer ved opfyldelse af miljømålet end Laurentius-relationen gør. Derfor vil en tilsvarende relati-on baseret på nyere data betyde en skærpelse af de beregnede indsatsbehov.Det har derfor ingen mening at forsøge at etablere en ny relation baseret på observationer, hvorder er mindre sandsynlighed for, at ålegræssets dybdegrænse har indstillet sig i balance medkvælstofkoncentrationen.Sammenfattende vurderer Naturstyrelsen, at der er større sandsynlighed for at observationerne,der er lagt til grund for Laurentius-relationen, repræsenterer sammenhængen mellem kvælstofkon-centration og dybdeudbredelsen end relationen fra DMUs analyse gør det. Til brug for vurdering afindsatsbehovet i den efterfølgende vandplanlægning i 2015 er der imidlertid behov for en analyseaf sammenhængen med henblik på at forbedre værktøjets præcision og vurdere om der kan etable-res område-specifikke relationer. Både de oprindelige data i ’Laurentius-relationen’ og nyere datavil i den forbindelse kunne anvendes. Det forudsætter dog en vurdering af data der medtages, sådet i størst muligt omfang undgås at medtage ’støj’ fra vandområder, hvor der ikke har indstillet sigen rimelig balance mellem eutrofieringsniveau og ålegræssets udnyttelse af potentialet for dendybdeudbredelse, der er forbundet hermed.

Naturstyrelsens bemærkning vedrørende brug af andre metoder i vandplanerne.”Ålegræsværktøjet”, med anvendelse af Laurentius relationen til beregning af behovet for kvælstof-reduktion som beskrevet i det ovenstående, er anvendt i 11 af de i alt 17 V1 områder. I tre af disseområder er relationen mellem den lokale belastning fra land og kvælstofkoncentrationen i vandetbestemt ved hydrodynamisk modellering. For 6 af de 17 V1-områders vedkommende er indsatsbe-hovet bestemt ved brug af hydrodynamisk modellering kombineret med beregning af den kvælstof-koncentration, der kan sikre de nødvendige lysforhold, der skal kunne tilgodese ålegræssets ud-bredelse ved bunden, som god økologisk tilstand det pågældende sted kræver. I disse 6 V1 områ-der ligger ”ålegræsværktøjet” altså ikke til grund for fastsættelse af indsatsbehovet. Gennemsnittetfor kvælstofbelastningen ved opfyldelse af miljømålet for disse to grupper af V1-områder er påsamme niveau. Da de enkelte V1 områder er meget forskellige, kan man ikke have en forventningom, at tallene skulle være helt ens. Sammenligningen viser imidlertid, at to vidt forskellige tilgangetrods geografiske forskelle giver nogenlunde samme kvælstofbelastning ved målopfyldelse og ind-satsbehov for at kunne opfylde miljømålene. For Præstø fjords vedkommende er begge tilgangeanvendt og her giver de to forskellige beregningsmetoder samme resultat. De to slusefjorde Ring-købing og Nissum fjorde er udeladt i gennemsnittene idet hele gennemregningen fra reference /måldybde her, tager udgangspunkt i at områderne er karakteriseret som ’stærkt modificeredevandområder’. Miljømålene i disse områder er derfor fastsat ud fra et maksimalt økologisk potentia-le, som adskiller sig fra en naturlig referencetilstand derved, at der ikke ville være indflydelse fraslusedriften i fjordene.Sammenfattende viser det, at man med to vidt forskellige tilgange rammer det samme niveau forkvælstofbelastninger, der er forenelige med opfyldelse af miljømålene, og samme niveau for ind-satsbehov. Når der henses til, at der er taget højde for usikkerheden ved anvendelse afålegræsværktøjet, underbygger disse sammenligninger, at anvendelsen af ”ålegræsværktøjet” eren anvendelig metode til opgørelse af indsatsbehov for et givent kystvandsområde.Forud for vandplanarbejdet søgte Naturstyrelsen (dengang Miljøstyrelsen) at få udviklet suppleren-de beregningsværktøjer baseret på andre kvalitetselementer end ålegræssets dybdegrænse. Pådaværende tidspunkt viste der sig dog ikke at være tilstrækkeligt data- og fagligt grundlag til atkunne færdiggøre sådanne værktøjer til generelt brug i vandplanlægningen.Med hensyn til DHIs bemærkning om, at anvendelse af Laurentius-relationen for kystvande fører tilusandsynligt lave kvælstofkoncentrationer ved målopfyldelse, skal Naturstyrelsen præcisere, atLaurentius-relationen ikke anvendes for kystvande, der har miljømål med så høje værdier som refe-reret for området syd for Århus Bugt. Dels er usikkerheden for regressionslinjen i dette område be-tydeligt større end for områder med miljømål på 5-6 meter. Dels bliver der ikke fastlagt indsats forsådanne åbne områder på baggrund af individuelle beregninger. For de åbne områder afventer ennøjere fastlæggelse af indsatsbehov, at der bliver etableret et forbedret vidensgrundlag.

Med hensyn til anvendelsen af ålegræsværktøjet til fastlæggelse af kvælstofindsatsbehovet er der iarbejdsgruppen enighed om, at pågældende værktøj er det eneste foreliggende i relation tilålegræs der er udviklet med henblik på landsdækkende implementering af vandrammedirektivet, oggruppen konstaterer, at værktøjet har opnået accept fra EU-Kommissionen i forbindelse med inter-kalibreringen af ålegræs som kvalitetselement.De konsulterede eksperter er enige om at kvælstof er en væsentlig parameter for miljøtilstanden ide danske kystvande, og finder at ålegræs er meget vigtig for økosystemet i de danske kystvande.Eksperterne peger dog på, at der er behov for forbedringer og udvikling af forvaltningsværktøjer,der bl.a. også inddrager andre kvalitetselementer.Det af Naturstyrelsen opgjorte usikkerhedsspænd i forhold til beregning af kvælstofindsatsen i deforskellige vandområder har været inddraget i dialogen med de nævnte eksperter. Usikkerheds-spændet er et skøn fra Miljøministeriet og ikke en egentlig usikkerhedsberegning. Det har ikke in-den for arbejdsgruppen været muligt at foretage en ny usikkerhedsvurdering. På det foreliggendegrundlag kan det konstateres, at der pt. ikke foreligger et værktøj, som med mindre usikkerhed endålegræsværktøjet kan anvendes til at opgøre kvælstofindsatsbehovet i de danske fjorde og kyst-vande.Arbejdsgruppen anbefaler at der frem mod næste planperiode udvikles et forvaltningsværktøj, somindeholder såvel ålegræs som et af flere betydende kvalitetselementer. Det anbefales, at der iværktøjet implementeres dynamiske arealbetragtninger for ålegræs. Dette giver reel systeminfor-mation i forhold til plantens produktion, biomasse- og arealdækning, hvorved det kan vurderes hvormeget næringsstof der er bundet i systemets ålegræs, og om planten igen er i fremgang. Hervedopnås mulighed for egentlig analyse af ålegræssets systemeffekt som levende næringssaltfilter.Dette vil kræve inddragelse af væsentligt større datamængder samt mere avancerede modeller. Idet reviderede nationale overvågningsprogram er der sket en opprioritering af modelanvendelsen ifjorde og i åbne kystvande, som forventes at kunne bidrage til en forbedring af vidensniveauet, bl.a.i relation til ålegræs. Samlet set vurderes det, at der for at nedbringe usikkerheden på opgørelsenaf indsatsbehovet er behov for en betydelig indsats til udvikling af forvaltningsværktøjet, som anbe-falet ovenstående.For så vidt angår ålegræsværktøjets anvendelighed i forhold til forudsigelse om genetableringen afålegræs i fjorde og kystnære farvande, har Naturstyrelsen understreget for arbejdsgruppen, atværktøjet ikke må forventes at kunne bruges til at beskrive en tidslig udvikling af en genetablering.Der er også i arbejdsgruppen enighed om, at ålegræsværktøjet for en stor del af de danske fjordeog kystvande ikke ville være egnet hertil på kort sigt. Dette hænger først og fremmest sammenmed, at de fysiske grundvilkår for ålegræs (bundforhold, sedimenttransport m.v.) i mange områderhar ændret sig med tiden som følge af et forhøjet næringsstofniveau. Dette sammenholdt med atålegræs er trængt meget tilbage og at udbredelsespotentialet dermed er mindsket drastisk harmedført, at reetablering af ålegræs er vanskeliggjort og tidskrævende til trods for bedre lysforholdved bunden som følge af nedsat kvælstofbelastning.Med hensyn til fremadrettet at inddrage andre faktorer i videreudvikling af værktøjer baseret påålegræs henvises til kapitel 11.

Arbejdsgruppen peger på at der er en række faktorer der kan indgå i vurderingen af overvågnings-resultater. Nedenfor har Naturstyrelsen redegjort herfor.Som udgangspunkt vil observationer med resultater for de biologiske indikatorer danne grundlag forklassifikation af tilstanden i et vandområde. Klassifikationen i de fem miljømålsklasser fortæller der-for om miljømålet er opfyldt. Er grænseværdien for ålegræssets dybdeudbredelse ikke opfyldt og erder i øvrigt naturlige betingelser for ålegræssets udbredelse i et vandområde er konklusionen atmiljømålet ikke er opfyldt for det pågældende vandområde.I henhold til Vandrammedirektivets artikel 11.5 skal der gennemføres en række vurderinger, hvisdet konstateres at miljømålene ikke er eller kan forventes opfyldt. Som beskrevet i afsnit 3.4 er det iden forbindelse væsentligt at vurdere, hvad der er årsag til at miljømålet ikke er opfyldt. I forhold tilvurderinger af om der er behov for en yderligere indsats med reduktion af kvælstofbelastningen forat kunne opfylde miljømålet er der tre aspekter, der skal indgå i vurderingen:1.2.3.Repræsenterer observationerne områder, hvor ålegræsset har udnyttet sit største potentialefor dybdeudbredelse uden forstyrrelse fra andre menneskeskabte påvirkninger?Er f.eks. kvælstofkoncentrationer eller sigtdybdeforhold i vandområdet på et niveau, der erforeneligt med opfyldelse af miljømålet?Er der naturbetingede faktorer, som hæmmer og forsinker ålegræssets genetablering?

Hvis svaret er nej til punkt 2. bør det vurderes om kvælstofbelastningen til vandområdet har nået etniveau, som efter beregningsforudsætningerne for vandområdet burde medføre at kvælstofkoncen-trationen i området ville være foreneligt med opfyldelse af miljømålet.Er kvælstofbelastningen ikke reduceret til dette niveau, bør det vurderes om de foranstaltninger,der er forudsat gennemført for at nå en reduktion i kvælstofudledningen, faktisk er blevet gennem-ført. Hvis de er gennemført kan der være behov for at genvurdere forudsætningerne for beregningaf indsatsbehovet eller vurdere om der som under punkt 3. er naturbetingede faktorer, der forsinkervirkningen af indsatsen.Der er i den forbindelse også behov for at kunne gennemføre analyse og vurdering af overvåg-ningsresultater i relation til effekter fra andre menneskeskabte faktorer, som kan have betydning forreetablering af ålegræsbestandene,DHI har fremført, at der ved vurdering/fastlæggelse af miljøtilstanden baseret på overvågning afålegræs dybdeudbredelse bør man anvende samme statistiske metode som man har brugt vedfastlæggelse af referencetilstande i vandområder ud fra historiske data. Dvs som 90 % percentileraf observerede dybdegrænser.Naturstyrelsen er enig i at tilstandsvurderingerne af vandområderne skal ske efter samme statisti-ske metode som ved fastlæggelse af referenceværdier og miljømål på baggrund af historiske data.Referenceværdierne i de specifikke vandområder er fastlagt ud fra historiske dybdegrænser så debedst repræsenterer den potentielle dybdegrænse bestemt af vandkvaliteten i pågældende vand-område. Naturstyrelsen kan ikke afvise at vandplanernes nuværende retningslinjer betyder at til-standsvurderingerne i visse tilfælde ikke lever op hertil. Der vurderes på denne baggrund at værebehov for at iværksætte en statistisk udredning som analyserer, hvorvidt der er behov for at justeremetoden til at beregne en miljøtilstand repræsenterende vandområdet på baggrund af foreliggendeovervågningsdata.

Som omtalt i Kapitel 1 skal miljømål ifølge vandrammedirektivet primært vurderes ud fra de biologi-ske kvalitetselementer planteplankton (mikroskopiske alger), makroalger og blomsterplanter samtbunddyr, understøttes af relevante fysisk-kemiske kvalitetselementer, der indgår i beskrivelse afden økologiske tilstand.Kvalitetselementerne og de indikatorer der benyttes skal kunne afspejle effekt af alle typer menne-skeskabt påvirkninger, som reguleres med vandrammedirektivet. En af disse effekter er eutrofie-ring, og i det følgende afgrænses omtalen til indikatorer, der afspejler næringsstofniveauet.Arbejdsgruppen peger på at der er en række andre faktorer der kan indgå i vurderingen af om mil-jømålet er opfyldt. Nedenfor har Naturstyrelsen redegjort for igangværende aktiviteter på området.Foruden ålegræssets udbredelse vil der være tale om planteplankton, hvor klorofyl er én indikator,der er valgt som udtryk for biomassen, makroalger, hvor f.eks. dækningsgrad og artssammensæt-ning skal bruges og i mindre grad bundfauna.PlanteplanktonPlanteplankton er et kvalitetselement, som direkte afspejler effekt af næringsstofniveauet i et vand-område. Det kan vise sig ved ændring i artssammensætning, forhøjet biomasse og øget forekomstog varighed af planktonopblomstringer.Klorofyl-a anvendes ofte som proxy for planktonbiomasse. Måling af klorofyl-a koncentrationer harværet en grundlæggende bestanddel af marine overvågningsprogrammer siden 1980-erne. Kloro-fyl-a har også indgået i EU's interkalibrering af miljømål.I kystvande ses ofte en tydelig sammenhæng mellem klorofyl-a koncentrationen og kvælstofkon-centrationen, som vist på Figur 5 (DMU 2008). Spredningen i data er dog for stor til at de fundnesammenhænge generelt har kunnet anvendes i vandplanlægningen.

Naturstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen) anmodede derfor DMU om at etablere et videnskabeligtgrundlag, som kunne bidrage til et mere præcist værktøj baseret på klorofyl-a, og herunder inddra-ge områdespecifikke forhold. Resultat foreligger i DMU faglige rapport nr. 683 (DMU 2008). DMUhar i rapporten beregnet og foreslået referenceforhold og grænser for miljømålet ’god tilstand’ i for-skellige kystvande på baggrund af teoretisk anslåede kvælstofkoncentrationer under disse forhold.Disse værdier er ikke afstemt med de fastlagte grænser for klorofyl-a i EU's interkalibrering.Rapportens resultater og konklusioner forelå ikke betids så de kunne inddrages i vandplanlægnin-gen og beslutningerne under Grøn Vækst. Det indgår derfor i Naturstyrelsen videregående arbejdeat inddrage rapportens resultater med henblik på at anvende klorofyl-a som indikator og oversættede EU-interkalibrerede værdier for klorofyl-a i de åbne kystvandsområder til fjorde og lukkede kyst-vande. Hvis man blot overfører miljømålene for de åbne farvande til fjordene uden at tage hensyntil de lokale forhold, ville det betyde, at indsatsen for at opfylde miljømålene blev meget strengereend den indsats, der nu indgår i vandplanerne.Naturstyrelsen forventer at gennemføre et projekt med henblik på,,at indikatoren skal kunne an-vendes til vurdering af miljøtilstanden i forbindelse med den ’anden’ basisanalyse i 2013.I rapporten har DMU fundet god sammenhæng mellem DMUs foreslåede reference-værdier ogmiljømåls-værdier for klorofyl-a og de samme værdier for ålegræssets dybdegrænse.For planteplanktons artssammensætning har det hidtil ikke været muligt at opstille entydige sam-menhænge til eutrofieringsniveauet.I forbindelse med det såkaldte ”Rebecca projekt” har Danmarks Miljøundersøgelser udviklet enmetode til vurdering af algeopblomstringer (antal og intensitet). Metoden er imidlertid meget data-krævende, hvilket betyder, at det ikke indtil videre har været muligt at anvende metoden i forbindel-se med interkalibreringen, da overvågningen generelt ikke giver data med en tilstrækkelig frekvenstil at registrere alle planktonopblomstringerne.

Understøttende fysisk-kemiske kvalitetselementerMåling af næringsstofkoncentrationer, sigtdybde og iltforhold indgår som en fast del af overvåg-ningsprogrammer i kystvandene.Sigtdybdeer udtryk for vandets transparens og er primært afhængig af koncentrationen af plank-tonalger. Sigtdybden har betydning for dybdeudbredelsen af ålegræs og makroalger. For at kunneopfylde et specifikt miljømål for ålegræs skal et korresponderende værdi for sigtdybden såledeskunne opfyldes. Der er i forskellige sammenhænge opstillet tydelige sammenhænge mellem kloro-fyl koncentrationer og sigtdybde, mellem dybdeudbredelse af makrovegetation og sigtdybde. Medetablerede sammenhænge mellem næringsstofkoncentrationer og klorofyl-a koncentrationer er derfor den sags skyld også opstillet direkte sammenhænge mellem næringsstofkoncentrationer ogsigtdybde. Dette betyder det, at der kan opstilles værktøjer, der inkluderer indikatoren klorofyl-a ogsom kan bruges til beskriver sammenhænge, der også har betydning for vurderingen af om miljø-målet for ålegræssets udbredelse kan opfyldes. Naturstyrelsen vurderer at der er behov for ativærksætte et arbejde, der konkretiserer, hvordan disse værktøjer opstilles og anvendes med hen-blik på at inddrage dem i den videre vandplanlægning til brug for basisanalysen i 2013 og udarbej-delse af forslag til vandplan 2015..Forekomst af iltsvinder en afledt effekt af planteplanktonproduktion og dermed af næringsstofbe-lastningen til et vandområde. Nogle kystvandsområder er på grund af deres fysiske udformning ogvandskifteforhold mere disponeret for iltsvind end andre, men alt andet end lige indebærer højenæringsstofbelastninger stigende risiko for iltsvind. Iltsvind har betydning for bundens dyre- ogplanteliv og for om bundens næringsstofpuljer – især fosfor – og sulfid frigives til de overliggendevandmasser (DMU 2004). Der er i forskellig sammenhæng opstillet sammenhænge mellem fore-komst og varighed af iltsvind og tilstand for f.eks. bundens dyreliv, men naturstyrelsen er ikke be-kendt med om der er opstillet direkte sammenhænge mellem næringsstofkoncentrationer og ilt-svind.Observation af iltforhold vil fortsat indgå i overvågning af marine områder.Næringsstofkoncentrationeri kystvandsområder kan bruges som støtteparameter i vurdering afeutrofieringsniveauet i et kystvandsområde. Vurdering på baggrund af næringsstofkoncentrationerkan imidlertid ikke erstatte vurderinger baseret på de biologiske kvalitetselementer. For at kunnebruge næringsstofkoncentrationer i relation til vurdering af om miljømålet for områder er opfyldtforudsættes også, at der kan fastsættes næringsstofkoncentrationer, der beskriver referencetilstan-den og grænsen mellem god og moderat tilstand for de biologiske kvalitetselementer for de pågæl-dende områder. I forbindelse med fastlæggelse af miljømål for ålegræssets dybdegrænse i vand-planerne er der f.eks. fastlagt en kvælstofkoncentration ved brug af ålegræsværktøjet. Med henblikpå at mindske usikkerheden for de fastlagte kvælstofkoncentrationer er der behov for også at fast-lægge kvælstofkoncentrationer baseret på sammenhænge for andre indikatorer.Fastlagte kvælstofkoncentrationer ved målopfyldelse er udtryk for et gennemsnitsniveau for en sta-bil situation over flere år. Ved sammenligning med målte koncentrationer i enkelte år, skal det tagesi betragtning, at disse udviser stor variation over året og fra år til år blandt andet afhængig af ned-børs og afstrømningsforhold inden for det enkelte år. Det skal også tages i betragtning, hvordanmålinger fra de lokaliteter de målte koncentrationer er repræsentative i forhold til, at der i mangefjordområder er tale om gradienter i koncentrationsniveauet ud gennem fjorden. I relation til at vur-dere om næringsstofkoncentrationen i et område afspejler den landbaserede belastning. Er detdesuden nødvendigt at tage eventuelle interne næringsstoffrigivelser fra et vandområdes bundse-diment i betragtning.

Arbejdsgruppen peger på at der er en række faktorer der kan indgå i metoder til beregningen afindsatsbehovet. Nedenfor har Naturstyrelsen redegjort herfor.En forudsætning for, at et værktøj til beregning af indsatsbehov kan anvendes er, at referencetil-standen kan fastlægges for konkrete vandområder for det pågældende kvalitetselement, at der kanfastsættes et miljømål for vandområdet, og at kvalitetselementets respons overfor de menneske-skabte påvirkninger kan beskrives.Derfor er det kun ålegræsværktøjet, der generelt har været anvendt i opgørelsen af indsatsbehoveti vandplanerne. For nogle få fjorde har der som nævnt kunnet anvendes andre metoder til bereg-ning af indsatsen, men når de bruges side om side med ålegræsværktøjet bliver resultat nogenlun-de det samme.I forarbejderne til interkalibrering af miljømål og oversættelse af grænserne for god tilstand til natio-nale kystvandsområder, har Naturstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen og By og Landskabsstyrelsen)jf. kapitel 6 med Danmarks Miljøundersøgelser som konsulent, undersøgt mulighederne for at kun-ne opstille værktøjer for de interkalibrerede kvalitetselementer, der har direkte relation til eutrofie-ring i fjorde og lukkede kystvande. Det vil først og fremmest sige for klorofyl og makroalger i relationtil vurdering af eutrofiering og belastning med næringsstoffer.Naturstyrelsen vurderer, at der vil være fagligt grundlag til at kunne opstille beregningsmetoder fordisse andre indikatorer, og at det kan ske så metoderne kan indgå i de værktøjer, der kan anven-des i forarbejderne til den næste vandplan (2015) med henblik på at nedbringe usikkerheden vedberegninger af indsatsbehov.I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at der for andre beregningsmetoder også vilvære tale om mangler og usikkerheder af samme karakter som for ålegræsværktøjet.Udvikling a hav- og fjordmodellerNaturstyrelsen vil i de kommende år fokusere på anvendelse af vandkvalitetsmodeller for marinevandområder, samt modeller for ferskvands- og stofkredsløbet. De bliver sammen med overvåg-ningsprogrammets målinger centrale værktøjer til vurderinger af miljøtilstanden af vandområdernesamt vurderinger af påvirkninger af vandområderne.

Modellerne er i vid udstrækning landsdækkende og opstilles og valideres på baggrund af overvåg-ningsprogrammets lokale overvågningsdata.Modellerne er også centrale i forhold til at kunne identificere sammenhænge mellem tilstand ogpåvirkning, herunder vurderinger af effekt af indsats, samt vurderinger af behovet for yderligereindsats.I kystvandene påregnes opstillet en økologisk havmodel og fjordmodeller. Derudover påregnesopstillet et værktøj til brug for tilstandsvurderinger i mindre fjorde/nor hvor der kun gennemføres etmere ekstensivt overvågningsprogram 1-2 gange i den 6 årige overvågningsperiode. I de åbnekystvande (V3 områder), hvor viden i første generations vandplaner er mindst i forhold til opgørelseaf behovet for indsats til kystvande, er modellerne centrale i forhold til i næste planperiode at tilve-jebringe manglende viden om bl.a. betydningen af luftbårne påvirkninger samt påvirkninger fra til-grænsende farvandsområder (påvirkninger fra andre lande). Således er en økologisk havmodel,sammen med fjordmodellerne og stofkredsløbsmodellerne centrale værktøjer for at kunne tilveje-bringe denne manglende viden.Hav og fjordmodellerne bidrager sammen med målingerne til at kvalificere tilstandsvurderingerne ikystvandene, samt belyse samspillet mellem vandområderne og samspillet mellem påvirkninger ogtilstand. Havmodellen udvides med en overbygning, der giver bedre mulighed for at overvågehavmiljøet. Det, modellen kan, er at beregne konsekvenser af næringsstofafstrømningen fra land-områder til havet, samt at beregne betydningen af luftbårne og grænseoverskridende påvirkningerfra tilstødende farvande. Der skal fortsat indsamles målinger for at kalibrere og kvalitetssikre com-putermodellens beregninger. Ved at anvende modellen forventer Naturstyrelsen at få et forbedretoverblik over tilstanden i havet, vedrørende f.eks. alger og iltsvind.Udvikling af ovennævnte modeller skal ses i sammenhæng med tidligere nævnte behov for udvik-ling af forvaltningsværktøjer.

10 Omkostninger og tidsforbrug forbundet med udvikling og anvendel-se af forvaltningsværktøjer og supplerende indikatorerSom omtalt i afsnit 3 er de øvrige biologiske kvalitetselementer, der er pligt til at anvende i klassifi-kation af miljøtilstanden i kystvande, enten allerede interkalibreret eller de indgår i EU’s anden faseaf interkalibreringen, der er planlagt afsluttet med udgangen af 2011. Det skal i den forbindelse un-derstreges, at der ikke vil kunne anvendes abiotiske indikatorer f.eks. sigtdybde som alternativ til debiologiske kvalitetselementer. Abiotiske indikatorer vil dog kunne benyttes til at understøtte ellerkvalificere en vurdering baseret på de biologiske indikatorer.Interkalibreringen sker for åbne kystvandsområder, som Danmark har fælles med andre medlems-lande, og før resultaterne af interkalibreringen kan anvendes i fjorde og lukkede kystvande skal de”oversættes”, så der tages hensyn til de lokale naturgeografiske forhold. Hvis interkalibreringsresul-taterne benyttes direkte ville det medføre langt strengere miljømål i fjordene end de miljømål, der vilvære resultat af en oversættelse. Det er den oversættelse, der sker ved anvendelse af ålegræsin-dikatoren, hvor der tages hensyn til den lokale referencetilstand.Oversættelse af de allerede interkalibrerede (klorofyl a og bundfauna) og nye indikatorer vil kunneiværksættes, men vil først kunne afsluttes når resultaterne af anden fase af EU’s interkalibreringforeligger. Det vil sige tidligst i løbet af 2012.

11 Muligheder for forbedring af ålegræsværktøjDer er i afsnit 5 omtalt behov for forbedring af ålegræsværktøjet. Hermed menes ikke nødvendigvisalene at forbedre relationen mellem ålegræssets dybdeudbredelse og kvælstofkoncentrationen,men også at relationer til f.eks. lysforhold, arealdækning og andre faktorer indbygges. Der er i denforbindelse behov for vurdering af i hvilket omfang den nuværende generelle relation repræsentererforholdene i de konkrete fjorde, eller om der er behov for en forbedring, der i højere grad tager høj-de herfor.DMU har gennemført indledende analyser med henblik på forbedring af ålegræsværktøjet (DMU2009b). Analysen viste, at det var vanskeligt at etablere områdespecifikke relationer, og at der vedat inddrage nye data ville fremkomme en relation mellem kvælstof og ålegræssets dybdeudbredel-se, som ville medføre strengere indsatskrav end ved anvendelse af Laurentius-relationen (jf. afsnit5).Da nyere data i højere grad repræsenterer en forsinkelse i ålegræssets genetablering vil de ogsåindgå i en ny relation med lavere værdier (dvs. mindre kvælstofkoncentration) i forhold til en givendybdegrænse. Dermed vil en ny relation anslå en lavere kvælstofkoncentration ved opfyldelse af etkonkret miljømål. Dette må betragtes som et artefakt, som der bør tages hensyn til i videreudviklin-gen af ålegræsværktøjet.Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen at der frem mod næste planperiode udvikles et forvalt-ningsværktøj, som indeholder såvel ålegræs som et af flere betydende kvalitetselementer. Det an-befales, at der i værktøjet implementeres dynamiske arealbetragtninger for ålegræs. Dette giverreel systeminformation i forhold til plantens produktion, biomasse- og arealdækning, hvorved detkan vurderes hvor meget næringsstof der er bundet i systemets ålegræs, og om planten igen er ifremgang. Herved opnås mulighed for egentlig analyse af ålegræssets systemeffekt som levendenæringssaltfilter. Dette vil kræve inddragelse af væsentligt større datamængder samt mere avance-rede modeller. I det reviderede nationale overvågningsprogram er der sket en opprioritering af mo-delanvendelsen i fjorde og i åbne kystvande, som forventes at kunne bidrage til en forbedring afvidensniveauet, bl.a. i relation til ålegræs. Samlet set vurderes det, at der for at nedbringe usikker-heden på opgørelsen af indsatsbehovet er behov for en betydelig indsats til udvikling af forvalt-ningsværktøjet, som anbefalet ovenstående.

12 ReferencerListen over referencer er inddelt i tre grupper:-Dokumenter, der har grundlæggende betydning for udformning og indhold i vandplaner-Indlæg og kommentarer, der har ligget til grund for og har været fremført i arbejdsgruppensdrøftelser-Baggrundsmateriale, der har dannet grundlag for notatets beskrivelserGrundlag for vandplanlægningenBy- og Landskabsstyrelsen 2010a: Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer.(herunder bilag 5)http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Hvad_er_en_vandplan/Grundlaget.htmEF 2000: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Vandrammedirektiv/Regler/06050000.htmEF 2008. Kommisionsbeslutning 2008/915/EF af 30. oktober 2008 om fastsættelse i overens-stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifika-tionerne i medlemsstaters overvågningssystemer som resultat af interkalibreringen.2008/915/EF.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:332:0020:0044:da:PDFJRC 2009: European Commission, Joint Research Centre, Water Framework Directive intercali-bration technical report, Part 3: Coastal and Transitional waters, JRC Scientific and TechnicalReportshttp://circa.europa.eu/Public/irc/jrc/jrc_eewai/library?l=/intercalibration_2/jrc51341-volumecoastpdf/_EN_1.0_&a=dMiljøministeriets BEK nr. 1433 af 23. december 2009 med senere ændringer om fastsættelse afmiljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127762Indlæg og kommentarerBorum, J, Københavns Universitet: Er ålegræsværktøjet brugbart? Indlæg på arbejdsgruppensminiseminar 18. februar 2011By- og Landskabsstyrelsen 2010b: Miljømål og beregning af indsatsbehov, Indlæg på møde medLandbrug og Fødevarer den 5. maj 2010By- og Landskabsstyrelsen 2010c: Notat der beskriver hvorledes den nationale oversættelse afinterkalibreringsresultaterne er foretaget (ålegræs), herunder i sammenligning med de tyske re-sultater af interkalibreringen, Notat af 19. maj 2010.By og Landskabsstyrelsen 2010d: Notat vedrørende fastsættelse af miljømål baseret på anven-delse af værktøj for ålegræssets dybdegrænse. Notat af 25. juni 2010 - opdateret 26. oktober2010Carstensen, J. DMU, Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder, Indlæg på arbejds-gruppens miniseminar 18. februar 2011DHI 2010: Analyse af ålegræsværktøjets anvendelighed til fastsættelse af miljømålsætning forkystvande og kvælstof-reduktionskrav. Rapport til Landbrug og Fødevarer, oktober 2010.http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/lf/Aktuelt/Publikationer/Landbrug/NYAalegraesVaer

ktoj-LF.ashxDHI 2011: The true Eelgrass story. Flemming Møhlenbergs indlæg på arbejdsgruppens minise-minar den 18. februar 2011.DMU 2010: Notat om DHI’s rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet.Notat af 22. december 2010DMU 2011: Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder, Jacob Carstensens indlæg påarbejdsgruppens miniseminar den 18. februar 2011.Flindt, M.R., Syddansk Universitet, ’Ingen titel’, Indlæg på arbejdsgruppens miniseminar 18. fe-bruar 2011Københavns Universitet 2011: Er ålegræsværktøjet brugbart. Jens Borums indlæg på arbejds-gruppens miniseminar den 18. februar 2011.Møhlenberg, F., DHI: The true eelgrass story, Indlæg på arbejdsgruppens miniseminar 18. fe-bruar 2011Videncenter for Landbrug, Plan & Miljø 2010a: Problemstillinger ved ålegræsværktøjet. Indlægpå møde med Landbrug og Fødevarer den 2. juni 2010Videncenter for Landbrug, Plan & Miljø 2010b: Bemærkninger til BLST notat af 25. juni 2010vedr. fastsættelse af miljømål baseret på anvendelse af ålegræssets dybdegrænse. Brev af 28.juni 2010Videncenter for Landbrug, Plan & Miljø 2011: Vandplaner – kystvande: Myten om de tørre år1996 og 1997. Notat af 25. marts 2011BaggrundsmaterialeBorum 1985: Development of epiphytic communities on eelgrass (Zostera marina) along a nutri-ent gradient in a Danish eustuary, Marine Biology 87, p. 211-218, 1985.By- og Landskabsstyrelen og Skov- og Naturstyrelsen 2008: Stenrev i Limfjorden: Fra naturgen-opretning til supplerende virkemiddel. Faglig rapport 2008.Canal-Vergés, E. Kristensen, M. Vendel & M. R. Flindt. 2010. Resuspension created by bedloadtransport of macroalgae: implications for ecosystem functioning, Hydrobiologia, 649: 69-76.DFO (Department of Fisheries and Oceans, Canada) 2009. Does eelgrass (Zosteramarina)meet the criteria as an ecologically significant species?DFO Can. Sci. Advis. Sec. Sci. Advis. Rep. 2009/018DMU 2004: Christensen, P. B. et al., Iltsvind, Danmarks Miljøundersøgelser 2004.DMU 2005a: Dahl, K. et al, 2005: Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet I de danskefarvande. Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation. Danmarks Miljøun-dersøgelser. 168 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 535.http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR535.PDFDMU 2005b: Petersen, J.K. et al, 2005. Scientific and technical background for intercalibration ofDanish coastal waters. NERI, 72 p. - Technical Report No. 563.http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR563.PDFDMU 2008: Carstensen, J. et al, 2008. Macroalgae an phytoplankton as indicators of ecologicalstatus of Danish coastal waters.NERI Technical Report No. 683.http://www2.dmu.dk/Pub/FR683.pdf

DMU 2009a: Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B., Historisk udbredelse af ålegræs i danskekystområder.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 40 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755http://www2.dmu.dk/Pub/FR755.pdfDMU 2009b: Carstensen, J. & Krause-Jensen, D: Fastlæggelse af miljømål og indsatsbehov udfra ålegræs i de indre danske farvande.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. Arbejdsrapport fra DMU nr. 256.http://www2.dmu.dk/Pub/AR256.pdfDMU 2010: Petersen, D.L.J. & Hjorth, M. (red.): Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand ogudvikling i miljø- og naturkvaliteten.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 127 s. Faglig rapport fra DMU nr. 800http://www2.dmu.dk/Pub/FR800.pdfDuarte et al. 2009:Return to Neverland: Shifting Baselines AffectEutrophication Restoration Targets, Estuaries and Coasts 32:29–36, 2009Fischer, Knud, 2004: De danske isbrydere - historien om Elbjørn og de andre isbryderFlindt, M.R., Pedersen, C.B, Amos, C.L, Levy, A., Bergamasco, A. & Friend, P.L.. 2007. Trans-port, sloughing and settling rates of estuarine macrophytes: Mechanisms and ecological implica-tions. Continental Shelf Research. 27: 1096-1103, 2007.Flindt, M.R., Lundkvist, M. & Pedersen, C.B. 2007. Retablering af ålegræs i fjorde. Vand & Jord.Vol. 3: 105-108.Flindt, M.R., Kristensen, E. & Valdemarsen, T. 2011. Svigtende reetablering af ålegræs i fjorde.Vand og Jord. Vol. 1: 17-20.Hovedstadsrådet 1984: Oplæg til recipientkvalitetsplan for Køge Bugt og opland, Planlægnings-dokument PD 388, 1984.Hovedstadsrådet 1987: Køge Bugt og opland, Teknisk baggrundsnotat nr.1. Recipientkvalitets-planlægning, 1987.JRC, European Commission 2003:Guidance document no.13,Overall approach to theclassification of ecological status and ecological potential.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/classification_ecologica/_EN_1.0_&a=dJRC, European Commission 2005:Guidance document No. 14,Guidance Document on theIntercalibration Process 2004-2006.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/intercalibration/_EN_1.0_&a=dJRC, European Commission 2009:Guidance Document No. 23,Guidance Document onEutrophication Assessment in the Context of European Water Policies.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), TechnicalReport - 2009 – 030http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidance_document_1/_EN_1.0_&a=dJRC, European Commission 2009:Policy Summary of Guidance Document No. 23,GuidanceDocument on Eutrophication Assessment in the Context of European Water Policies.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), Technical

Report - 2009 – 039http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/policysummaryguiddocno23/_EN_1.0_&a=dJRC, European Commission 2011:Guidance document No. 14,Guidance Document on theIntercalibration Process 2008-2011.Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), TechnicalReport - 2011 – 045http://circa.europa.eu/Members/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/intercalibration_1/_EN_1.0_&a=dMiljøstyrelsen 1983: Vejledning I recipientkvalitetsplanlægning, Del II, kystvande.Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1983.Nielsen et al. 2002: Depth Colonization of Eelgrass ( Zostera marina) and Macroalgae as Deter-mined by Water Transparency in Danish Coastal Waters.Estuaries Vol. 25, No. 5, p. 1025–1032 October 2002Krause-Jensen, D. et al. 2005: Eelgrass as a Bioindicator Under the European Water FrameworkDirective. Water Resources Management (2005) 19, p. 63-75Krause-Jensen, D. et al. 2011: Sea bottom characteristics affect depth limits of eelgrassZosteramarina.Marine Ecology Progress Series vol. 425, p. 91-102, 2011Lillebø A.I.,M.R. Flindt,P.G. Cardoso, S. Leston, M. Dolbeth, M.E. Pereira, A.C. Duarte, M.A.Pardal. 2011. Restoration of seagrass community to reverse eutrophication in estuaries In: Eco-hydrology and Restoration, L Chicharo & M Zalewski (eds) In: Treatise on Estuarine and CoastalScience., E Wolanski & D S McLusky (Chief eds).Rask, N. et al 1999, Response to lowered nutrient discharges in the coastal waters around islandof Funen, Denmark. Hydrobiologia 393, p. 69-81, 1999Valdemarsen, T., Canal-Vergés, P, Kristensen, E, Holmer, M., Kristiansen, M.D. & Flindt, M.R.2010. Vulnerability ofZostera marinaseedlings to physical stress. Mar. Ecol. Prog. Ser. Vol. 418:119-130.Vejle Amt (2002), Kristensen et al. Overvågning af kystvande 2001. Teknisk rapport. Hav ogKystafdelingen, 2002)