MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 61: Lovudkast - udkast til forslag om lov om ændring af lov om planlægning (lokal fleksibilitet inden for planloven, detailhandel og fællesantenneanlæg).

§1I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lovnr. 1271 af 16. december 2009, § 19 i lov nr. 1505 af 27. december 2009, og § 4 i lov nr. 484 af 11.maj 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:”Kapitel 1 aPlanlægning og landzoneadministration for kommuner i yderområder og for ikke-brofaste øer§ 1 a.Kommuner med areal beliggende i yderområde jf. bilag 2, kan fravige kravet i:1) § 5 m, stk. 1, 2. pkt. om 20.000 indbyggere og derover.2) § 5 p, stk. 1, 1. pkt., om den maksimale grænse på 5.000 m2bruttoetageareal til et butiksformål iet bydelscenter.3) § 5 q, stk. 4, til butiksstørrelsen, som dog max kan fastsættes til 2.000 m2for dagligvarebutikkerog 2.000 m2for udvalgsbutikker.§ 1 b.Kommuner med areal beliggende i yderområde, jf. bilag 2, skal meddele tilladelse ved udvi-delse af mindre erhvervsvirksomheder, som er etableret i en tidligere landbrugsbygning, og vedopførelse af nye helårsboliger ved landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, mil-jø, planlægning eller naboer afgørende taler imod.§ 1 c.Miljøministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen i en kommune med areal be-liggende i yderområde, jf. bilag 2, meddele tilladelse til en planlægning, der fraviger § 5 b, stk. 1,nr. 1, forudsat at væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser ikke tilsidesættes.Stk. 2.Miljøministerens tilladelse efter stk. 1 kan fravige den regionale udviklingsplan.Stk. 3.Miljøministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og meddelelse af tilladelse. ”2.I§ 5 m, stk. 4, 1. pkt.,ændres ”§ 5 q, stk. 2,” til: ”§ 5 q, stk. 2 og 3”.3.I§ 5 mindsættes somstk. 6:”Stk.6.Miljøministeren kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og § 3, stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk.1, 1. pkt., således at der ved lokalplan kan udlægges arealer til butiksformål i kommuner, hvor ingen

by er over 20.000 indbyggere, men som har områder med et særligt besøgsmønster af national ellerinternational betydning i forhold til turisme”.4.§ 5 p, stk. 3,affattes således:”I et aflastningsområde må bruttoetagearealet til butiksformål ikke udvides.”5.I§ 5 q, stk. 1,ændres ”stk. 2” til: ”stk. 2 og 3 ”.6.I§ 5 qindsættes efter stk. 2, som nyt stykke:”Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med, at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi forkommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revidere kommuneplanenmed henblik på at fastsætte butiksstørrelser for én ny udvalgsvarebutik, som er på mere end 2.0002m bruttoetageareal, og som placeres i bymidten i en af kommunens byer over 3.000 indbyggere”.Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.7.I§ 11 b, stk. 1, nr. 7,ændres ”§ 5 q, stk. 2” til ”§ 5 q, stk. 2 og 3”8.I§ 11 e, stk. 5,ændres ”§ 5 q, stk. 2” til ”§ 5 q, stk. 2 og 3”9.I§ 15indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:”Stk.10.Fællesanlæg, som nævnt i stk. 2, nr. 11 og nr. 13, omfatter ikke fællesantenneanlæg tilmodtagelse og distribution af TV- og radiosignaler.”10.Efter bilag 1 indsættes som nyt bilag:”Bilag 2Liste over kommuner beliggende i yderområder og ikke-brofaste øer omfattet af lovens kapi-tel 1 a:AssensBornholmBrønderslevFaaborg-MidtfynFanøGuldborgsundJammerbugtKalundborgLangelandLemvigLollandLæsøMariagerfjord

IndholdsfortegnelseAlmindelige bemærkninger ..................................................................................................................41. Lovforslagets baggrund og formål...................................................................................................41.1. Særligt om lovforslagets bilag 2 og afgrænsningen heraf ............................................................52. Lovforslagets hovedindhold .............................................................................................................62.1. Fravigelse af planloven efter gældende ret...................................................................................62.2. Fravigelse af planlovens detailhandelsregler med henblik på at gennemføre planlægning tilgavn for detailhandel i yderområder ...................................................................................................62.2.1. Gældende ret ..............................................................................................................................62.2.2. Forslagets indhold .....................................................................................................................72.3. Udvidelse af yderområdernes adgang til at meddele tilladelse til etablering af boliger ogudvidelse af erhverv i landzone............................................................................................................72.3.1. Gældende ret ..............................................................................................................................72.3.2. Forslagets indhold .....................................................................................................................82.4. Fravigelse af reglerne på baggrund af en plantilladelse fra miljøministeren med henblik på atgennemføre planlægning i kystnærhedszonen beliggende i yderområderne .......................................82.4.1. Gældende ret ..............................................................................................................................82.4.2. Forslagets indhold .....................................................................................................................92.5. Ændring af detailhandelsbestemmelserne til gavn for alle kommuner.......................................102.5.1. Gældende ret ............................................................................................................................102.5.2. Forslagets indhold ...................................................................................................................102.6. Ophævelse af kravet i § 5 p, stk. 3, om at regionplanretningslinjer vedrørende detailhandel skalrespekteres .........................................................................................................................................112.6.1. Gældende ret ............................................................................................................................112.7. Ophævelse af mulighed for medlemspligt i fællesantenneforeninger .........................................112.7.1. Gældende ret ............................................................................................................................112.7.2. Forslagets indhold ...................................................................................................................113. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................113.1. Staten...........................................................................................................................................114. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v..........................................125. De administrative konsekvenser for borgerne ...............................................................................136. De miljømæssige konsekvenser......................................................................................................137. Forholdet til EU-retten ..................................................................................................................138. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................................................................139. Sammenfattende skema ..................................................................................................................14Bemærkninger til de enkelte bestemmelser........................................................................................15Almindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålRegeringen vil styrke vækst, velfærd og fornyelse i yderområderne. Derfor udsendte regeringen”Danmark i balance i en global verden” den 3. september 2010. Der er tale om et initiativ, der skalsikre bedre muligheder for lokal udvikling af Danmarks yderområder. Initiativet berører mange

forskellige lovområder, men særlig centralt står planloven, da den ofte opleves som en barriere forlokal udvikling i yderområderne.Regeringen ønsker på den baggrund, at det reelt skal være nemmere at drive virksomhed og at bo-sætte sig i kommuner, som ligger uden for de store byområder samtidig med, at natur, miljø og detdanske landskab fortsat bevares og beskyttes. Regeringens initiativ har afgørende betydning foryderområdernes muligheder for at udvikle et stærkt lokalt erhvervsliv og attraktive bosætningsmu-ligheder på et lokalt bæredygtigt grundlag.I efteråret 2009 gennemførte By- og Landskabsstyrelsen en interview-runde med 16 kommuner medhenblik på at få et indblik i de udfordringer, som yderområderne står overfor. Samtidig havdekommunerne også mulighed for at fremføre deres bud på hvilke redskaber, der skulle til for at imø-degå udfordringerne.Det er på den baggrund, at regeringenfor det førsteforeslår, at yderområderne skal kunne fravigedele af planlovens regler med henblik på at gennemføre planlægning til gavn for detailhandel ogfordet andetforeslår, at yderområderne skal kunne meddele tilladelse til gavn for udvikling af erhvervog boliger i landzone.For det tredjeskal det også være muligt for yderområderne at fravige regler-ne for planlægning i kystnærhedszonen, men da vore kyster er en værdifuld, national ressource, vilen sådan planlægning afhænge af en plantilladelse fra miljøministeren.Alle tre forslag for yderområderne er udformet, så de fremmer erhvervslivet og bosætningsgrundla-get, der kan fastholde og tiltrække nye borgere.For det fjerdehar regeringen i sit initiativ forholdt sig til planlovens regler om detailhandel i relati-on til alle kommuner i Danmark. På den baggrund foreslår regeringen, at der foretages enkelte æn-dringer, som tilgodeser de mindre og mellemstore byer i forhold til planlægning for butikker. Indenfor kapitlet om detailhandel foretages der endelig en konsekvensændring af kommunalreformen i2005 samt gennemførelsen af den første kommuneplanproces 2009, således at henvisningen til re-gionplanretningslinjerne i § 5 p, stk. 3, ophæves.Endelig foreslås detfor det femte,at det fremover ikke skal være muligt at fastsætte tilslutningspligttil og medlemspligt af en fællesantenneforening i en lokalplan. Forslaget er en delvis udmøntning afden mediepolitiske aftale af 26. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.1.1. Særligt om lovforslagets bilag 2 og afgrænsningen herafI lovforslaget anvendes den afgrænsning af yderområder, som regeringsinitiativet ’Danmark i ba-lance i en global verden’ har lagt til grund. Det medfører, at der i et bilag til lovforslaget er udarbej-det en udtømmende liste over dels de kommuner, som henregnes til yderområder, dels de ikke-brofaste øer tilhørende kommuner, som ikke er beliggende i yderområder.Med inddragelsen af ikke-brofaste øer betyder det, at de kommuner, som ikke er beliggende i etyderområde, men som har en ikke-brofast ø optaget på listen, vil have de samme muligheder efterlovforslagets §§ 1 a-c, for så vidt angår den eller de pågældende øer, som de kommuner, hvor detsamlede areal er beliggende i et yderområde.Dette medfører, at når der under de respektive afsnit i de almindelige og specielle bemærkningervedrørende yderområder henvises til kommunen, vil det omfatte såvel en kommune beliggende i et

yderområde som en kommune beliggende i et ikke-yderområde men med en ikke-brofast ø, som eroptaget på lovforslagets bilag 2.2. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget omhandler fire forslag, hvoraf tre af dem tager sigte på at løse de særlige udfordringer,som yderområderne står overfor. De tre forslag vedrører 1) fravigelse af dele af planlovens detail-handelsregler med henblik på at gennemføre planlægning til gavn for detailhandel, 2) meddele tilla-delse til gavn for udvikling af erhverv og boliger i landzone, og 3) fravigelse af dele af planlovensregler for planlægning i kystnærhedszonen på grundlag af en plantilladelse fra miljøministeren.Derudover foreslås der 4) ændringer af detailhandelsbestemmelserne med henblik på at give bedremulighed for at planlægge for detailhandlen i mindre og mellemstore byer. Endelig foreslås det, atdet 5) fremover ikke skal være muligt at fastsætte medlemspligt af en fællesantenneforening i enlokalplan.Endelig skal det bemærkes, at de kommuner og ikke-brofaste øer, som er omfattet af regeringsini-tiativet ’Danmark i balance i en global verden’, er opført på bilag 2 til forslaget. Der er således ikkemed den foreslåede lovændring taget stilling til betingelserne for senere at blive optaget på eller atudgå af bilaget.2.1. Fravigelse af planloven efter gældende retEfter planlovens formålsbestemmelse § 1, stk. 1, skal loven sikre, at den sammenfattende planlæg-ning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om lan-dets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for men-neskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.Efter formålsbestemmelsens § 1, stk. 2, tilsigter loven navnlig, at der ud fra en planmæssig og sam-fundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelteregioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,samt at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.Det er således en del af planlovens formål, at der kan foretages en differentiering med henblik på atskabe en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte kommuner, når væsentlige natur- og landskabsinte-resser beskyttes, og der tages særligt hensyn til bevarelsen af landets åbne kyster. En hensigtsmæs-sig udvikling i de enkelte kommuner vil bidrage til at forene de samfundsmæssige interesser i areal-anvendelsen i hele landet.Det betyder samtidig, at der ikke kan foretages en fravigelse af den beskyttelse, som strandbeskyt-telseslinjen og klitfredede arealer er underlagt i medfør af naturbeskyttelseslovens regler. Der ersåledes ikke med dette forslag åbnet op for en lempelse af den restriktive praksis på dette område.2.2. Fravigelse af planlovens detailhandelsregler med henblik på at gennemføre planlægning tilgavn for detailhandel i yderområder2.2.1. Gældende retPlanlovens kapitel 2 d om detailhandel er baseret på en række kriterier i forhold til indbyggertal,butiksstørrelser (bruttoetageareal), varegrupper og –sortiment.

2.2.2. Forslagets indholdLovforslaget tager sigte på at give yderområder mulighed for at fravige dele af planlovens detail-handelsbestemmelser, for så vidt angår placeringen af butikker. En række byer i yderområderne kanhave et stort kundeopland på grund af afstanden til de største byer. En kommune beliggende i etyderområde vil derfor få bedre mulighed for at planlægge for butikker uden for bymidten som by-delscenter. Det medfører imidlertid ikke, at det nu vil være muligt at placere butikker/centre på enbar mark. En fravigelse af planlovens detailhandelsregler forudsætter, at placeringen under alle om-stændigheder sker i bymæssig bebyggelse, samt at der kan redegøres for et kundegrundlag. Detkunne f.eks. være til byer, der ligger langt fra andre større danske byer og derfor har et stort han-delsopland. Det kunne også være i tilfælde, hvor en by har et stort handelsopland uden for Dan-marks grænser.Derudover gives der mulighed for, at butiksstørrelserne kan være større i lokalcentre og enkeltstå-ende butikker i yderområderne.Baggrunden for at fastlægge en maksimal butiksstørrelse er at give mulighed for etablering af tids-svarende butikker uden, at det undergraver principperne i planlovens detailhandelsbestemmelsermed fokus på en styrkelse af detailhandelen primært i bymidterne. Behovet for en større butiksstør-relse er udtalt i de mindre tætbefolkede egne, hvor der er små bysamfund med store afstande til denærmeste byer med en betydelig detailhandel.En generel ændring af butiksstørrelsen vil kunne åbne op for en betydelig udvikling af dagligvare-butikker i småbyer rundt omkring de større byer, hvor butikkerne ikke alene vil være til lokalområ-dets forsyning - som tilsigtet - men derimod vil betjene et større opland pga. en høj tilgængelighedmed bil.Forslaget ændrer ikke ved kommunernes pligt til at udarbejde planforslag, høring af offentlighedenm.v., ligesom kommunernes planlægning vil være underlagt Naturklagenævnets prøvelse af retligespørgsmål i relation til kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. § 58, stk. 1. Forslaget ændrer hellerikke på adgangen til at gøre indsigelser efter planlovens §§ 29-29 c.2.3. Udvidelse af yderområdernes adgang til at meddele tilladelse til etablering af boliger og udvi-delse af erhverv i landzone2.3.1. Gældende retFor udvidelse af ikke landbrugsrelateret erhverv og etablering af bolig i landzonen gælder følgendebestemmelser (gennemgangen er opdelt efter erhverv og bolig):2.3.1.1. ErhvervI overflødiggjorte landbrugsbygninger kan virksomheder efter gældende ret frit etablere sig efter §37, når der er tale om en håndværksvirksomhed, industrivirksomhed, mindre butik (op til 250 m2),lagerformål, og kontorformål. Derudover kan der ske uvæsentlige udvidelser af disse virksomhederuden landzonetilladelse efter § 35. Undtaget for landzonetilladelse er ligeledes udvidelse af mindrevirksomheder i det åbne land med op til 500 m2samt udvidelse af mindre butikker med op til 250m2. Efter de gældende regler kræver det derfor tilladelse efter § 35, stk.1, hvis en mindre erhvervs-virksomhed, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, ønsker at udvide med mereend 500 m2. Ved en mindre erhvervsvirksomhed forstås en virksomhed, som før og efter udvidelsenikke må have mere end 5 ansatte.

2.3.1.2. BoligEfter den gældende lov kræves der tilladelse efter § 35, stk. 1, til opførelse af nye boliger i det åbneland. Planlovens §§ 36 og 37 indeholder dog enkelte undtagelser for etablering af boliger på land-brugsejendomme og i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Som hovedregel gælder, at enligt belig-gende enfamiliehuse ikke tillades opført i det åbne land. Mulighederne for byggeri ved landsbyer ilandzone skal angives ved entydigt at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser forbyggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, jf. § 11 b, stk. 1.Det bemærkes, at Fødevareministeriets cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelse af dejordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen er ændret, således at de tidli-gere gældende bestemmelser om jordbrugsparceller er ophævet, og det har derfor ikke indflydelsepå forståelse af boliger i tilknytning til landsbyer.2.3.2. Forslagets indholdEfter lovforslagets § 1 b skal kommuner i yderområder give landzonetilladelse til udvidelse af er-hverv etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger og etablering af helårsboliger i tilknytning tillandsbyer eller lignende bebyggelser, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, plan-lægning eller naboer afgørende taler imod. Det betyder, at kommunerne vil få en administrativ let-telse i forhold til, at der er tale om en umiddelbar ret for borgeren/virksomheden, men kommunenvil i det konkrete tilfælde have mulighed for at sige nej, når væsentlige hensyn taler imod. Kommu-nen vil ved større projekter have muligheden for at udarbejde en landzonelokalplan med bonusvirk-ning i de tilfælde, hvor det konkrete projekt udløser lokalplanpligt. I sådanne tilfælde vil lokalpla-nen være båret af de samme hensyn som en enkeltstående landzonetilladelse efter forslagets § 1 b.Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunen imidlertid også have mulighed for at sige nej til atudarbejde en lokalplan for et givent projekt med henvisning til, at den til eksempel for virksomhe-dens drift nødvendige infrastruktur vil påvirke omgivelserne i en sådan grad, at virksomheden vilvære nødt til at blive placeret i et eksisterende erhvervsområde.Forslaget ændrer ikke ved kommunernes pligt til at udarbejde planforslag, høring af offentlighedenm.v., eller på adgangen til at gøre indsigelser efter planlovens §§ 29-29 c. Forslaget ændrer hellerikke på klageadgangen til Naturklagenævnet efter § 58, stk. 1. Der henvises til de specielle be-mærkninger for de forventninger, der er til Naturklagenævnets prøvelse af landzonetilladelser i denforbindelse. Derudover forudsættes planlovens generelle planlægningsmæssige foranstaltningeropretholdt, herunder muligheden for at nedlægge et § 14-forbud mod etablering af forhold, som kanhindres ved en lokalplan.2.4. Fravigelse af reglerne på baggrund af en plantilladelse fra miljøministeren med henblik på atgennemføre planlægning i kystnærhedszonen beliggende i yderområderne2.4.1. Gældende retPlanloven tilsigter særligt bl.a., at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og land-skabsressource, jf. § 1, stk. 2, nr. 3. Efter planlovens kapitel 2 a skal kyster derfor generelt friholdesfor bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. For at opnå dette er der i loven fast-lagt en kystnærhedszone, hvori der stilles særlige krav til planlægningen. Kystnærhedszonens ud-strækning fremgår af kortbilag til loven og omfatter landzone og sommerhusområder, men ikkebyzonerne.

De særlige krav til planlægningen fremgår af lovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og omfatter et krav om ensærlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af et anlæg eller ny byzone ikystnærhedszonen. For de kystnære dele af byzonerne, men som ligger ud til kysterne eller somindgår i et samspil med kystlandskabet, gælder andre særlige krav til planlægningen. Her skalkommunalbestyrelsen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold og herunder bygningshøjder medhenblik på, at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed. Desuden skal der tages hen-syn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen, til naturinteresser på de omgivende arealer og tilnødvendige infrastrukturanlæg herunder havne.Ved revision af kommuneplanen skal der foretages de nødvendige ændringer af den hidtidige plan ioverensstemmelse med de særlige krav til planlægningen i såvel kystnærhedszonen som i de kyst-nære dele af byzonen, ligesom kommunalbestyrelsen er pålagt i begge zoner at ophæve uudnyttedearealreservationer, som ikke er aktuelle.Der er således stillet krav om en særlig grundig og overbevisende planlægning i såvel kystnærheds-zonen som i de kystnære dele af byzonen.2.4.2. Forslagets indholdSammenlignet med kommuner, der ikke er beliggende i yderområder, vil kommuner i yderområderofte have en større andel af kystnærhedszone. Kystnærhedszonen udgør derfor som udgangspunkten forholdsmæssig større andel af kommunens mulige planlægningsareal, end hvad der gælder forde øvrige kommuner. Samtidig udgør kystnærhedszonen en meget attraktiv landskabsressource tilbrug for rekreative formål samt beboelse med herlighedsværdi. Planlægning i kystnærhedszonen erderfor en balancegang mellem nytte og nydelse, hvor hensynet til kystnærhedszonen som en væ-sentlig natur- og landskabsressource, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, fortsat skal beskyttes.Når der i lovforslaget foreslås en lempelse i forhold til kommunernes adgang til at planlægge, vilhensynet til beskyttelsen af denne zone tilsige, at der stilles særlige vilkår som betingelse for denforeslåede lempelse. Det foreslås på den baggrund, at miljøministeren efter ansøgning fra kommu-nalbestyrelsen i en kommune kan meddele tilladelse til en planlægning, der fraviger § 5 b, stk. 1, nr.1. Det forhold, som kan fraviges, er betingelsen om, at et udlæg af arealer til ny kystnær byzone ogplanlægning for anlæg i landzone skal være ledsaget af en særlig planlægningsmæssig eller funktio-nel begrundelse. Efter den foreslåede bestemmelse § 1 c vil der alene kunne kræves en planlæg-ningsmæssig begrundelse herfor. Samtidig kræves det, at kommunen kan godtgøre det ønskede pro-jekts bidrag til en lokaløkonomisk positiv udvikling.En tilladelse fra miljøministeren til at fravige § 5 b, stk. 1, nr. 1, er en konkret plantilladelse, derikke kan påklages. Ved udstedelsen af sådan tilladelse kan det medføre, at den efterfølgende plan-lægning, som kommunen udarbejder inden for rammerne af tilladelsen, vil være i konflikt med dengældende regionale udviklingsplan. Derfor er der indsat en hjemmel for miljøministeren til at fravi-ge den regionale udviklingsplan i det omfang, at den ønskede planlægning vil være i strid hermed.En plantilladelse, som den foreslåede, skal ikke miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planerog programmer, da der ikke er tale om et plan eller et program.Derudover indeholder den foreslåede bestemmelse § 1 c, stk. 3, hjemmel til i bekendtgørelsesformat fastsætte de nærmere betingelser for indholdet af kommunernes ansøgning, formen, processen ogmeddelelse af tilladelse/afslag.

Endelig skal det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved kommunernes pligt til at udarbejde plan-forslag, høring af offentligheden m.v., ligesom der fortsat kan gøres indsigelse efter planlovens §29-29c. Kommunernes planlægning vil være underlagt Naturklagenævnets prøvelse af kommunal-bestyrelsens beslutninger efter § 58, stk. 1. Der henvises til de specielle bemærkninger for de for-ventninger, der er til Naturklagenævnets prøvelse af kommunernes planlægningsmæssige begrun-delse i den forbindelse.2.5. Ændring af detailhandelsbestemmelserne til gavn for alle kommuner2.5.1. Gældende retPlanlovens regler om detailhandel blev sidst ændret ved lov nr. 535 af 6. juni 2007 med udgangs-punkt i betænkningen fra udvalget for planlægning og detailhandel (2006), der var udtryk for etserviceeftersyn af de dagældende regler.Formålet med lovændringen i 2007 var at skabe større klarhed over indholdet af reglerne, størrefrihed for kommunerne til at planlægge inden for lovens rammer og samtidig give så vide rammer,at virksomhederne bl.a. kunne fortsætte deres udvikling af nye butikskoncepter.I dag kan kommunerne hvert fjerde år planlægge for tre nye store udvalgsvarebutikker over 2.000m2i bymidterne i byer med mere end 40.000 indbyggere og i aflastningsområder i hovedstadsområ-det, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor byen i sig selv udgør et væsentligt opland. Det frem-går af lovbemærkningerne, at reglerne blev udformet for at imødekomme et politisk ønske om atopnå en større geografisk spredning af mulighederne for at kunne etablere meget store udvalgsvare-butikker.2.5.2. Forslagets indholdMed forslagets § 5 q, stk. 3, gives flere kommuner øgede muligheder for at planlægge for store ud-valgsvarebutikkerEfter lovændringen i 2007 har der vist sig en række af uhensigtsmæssigheder for kommuner, hvoringen byer har over 40.000 indbyggere. Det er blevet fremført, at lovens nuværende bestemmelserstyrker de største byer i Danmark på bekostning af mindre og mellemstore byer under 40.000 ind-byggere. Der ønskes samtidig mere fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen. Derfor foreslår rege-ringen en justering af planlovens detailhandelsbestemmelser, som giver større fleksibilitet og fleremuligheder i kommunernes planlægning. Alle kommuner får mulighed for at planlægge for én storudvalgsvarebutik over 2.000 m2i byer over 3.000 indbyggere. Forslaget ændrer ikke de særligebestemmelser for hovedstadsområdet, jf. § 5 m, stk. 4.Med forslagets § 5 m, stk. 6, foreslås det, at ministeren får hjemmel til at udstede landsplandirekti-ver for butiksarealer uden for de enkelte bymidter i områder med stort besøgsmønster i kommuner,hvor ingen by har over 20.000 indbyggere. Det kunne f.eks. være i områder med betydelig nationaleller international turisme eller større havne. Lovforslaget kan på denne måde bidrage til mere flek-sibilitet i kommunernes planlægning og medvirke til at sikre flere muligheder for udvikling for de-tailhandel i Danmark – også i de mindre byer og mindre kommuner.Lovforslaget fastholder planlovens nuværende formålsbestemmelser for planlægning af detailhan-del, herunder at sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alletrafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik.

2.6. Ophævelse af kravet i § 5 p, stk. 3, om at regionplanretningslinjer vedrørende detailhandel skalrespekteres2.6.1. Gældende retHovedreglen er, at der ikke kan udlægges nye aflastningsområder, og at eksisterende aflastningsom-råder ikke kan udvides i forhold til de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1. januar 2007(§ 5 p, stk. 3). Undtaget herfra er aflastningsområderne i hovedstadsområdet (§ 5 m, stk. 4) samtÅrhus, hvor miljøministeren fastsætter beliggenheden af aflastningsområder, hvor der kan placeresudvalgsvarebutikker over 2.000 m2(§ 5 m, stk. 5). Derudover er det muligt at udvide de eksisteren-de aflastningsområder i Ålborg, Odense og Esbjerg, hvor en placering af store udvalgsvarebutikkerover 2.000 m2i bymidten ikke er mulig (§ 5 p, stk. 4). Når alle kommuner har gennemført en revi-sion af kommuneplan 2009 i overensstemmelse med loven, er de regionplanretningslinjer for aflast-ningsområder, der var gældende den 1. januar 2007, indarbejdet i de nugældende kommuneplaner.2.6.2. Forslagets indholdDa det ikke længere er nødvendigt at henvise til regionplanretningslinjerne, foreslås det at ophævehenvisningen hertil i lovens § 5 p, stk. 3.2.7. Ophævelse af mulighed for medlemspligt i fællesantenneforeninger2.7.1. Gældende retSom et emne, der kan reguleres ved en lokalplan, kan der i en lokalplan fastsættes krav om tilslut-ning til fællesantenneanlæg, jf. § 15, stk. 2, nr. 11, som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelseog ved ibrugtagning af en ny tilbygning til en eksisterende bebyggelse.Efter § 15, stk. 2, nr. 13, kan der i en lokalplan ligeledes stilles krav om oprettelse af en grundejer-forening for nye haveområder, erhvervsområder, områder med fritidsbebyggelse eller byomdannel-sesområder. Grundejerforeningen kan forestå etablering, drift og vedligeholdelse af bl.a. fællesan-tenneanlæg.2.7.2. Forslagets indholdI den mediepolitiske aftale af 26. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti fremgår detbl.a., at man ønsker at fremme det frie valg af leverandører af tv-programmer ved, at det fremoverikke skal være muligt at fastsætte tilslutningspligt til og medlemspligt af en fællesantenneforening ien lokalplan. Hertil kommer, at det som udgangspunkt også skal gøres muligt for den enkelte hus-stand at frigøre sig fra de gældende krav om tilslutningspligt, idet det dog gennem etablering afovergangsordninger mv. skal sikres, at de eksisterende fællesantenneanlæg ikke kommer i økono-misk klemme som følge heraf.Med forslaget til ny § 15, stk. 10, imødekommes aftalen for så vidt, at det ikke af kommunernefremover i lokalplaner kan pålægges tilslutningspligt til samt medlemspligt af fællesantenneanlæg.Lovforslaget tager ikke stilling til spørgsmålet om frigørelse fra eksisterende bestemmelser i lokal-planer om tilslutningspligt til og medlemspligt af fællesantenneanlæg. Dette spørgsmål vil blivevurderet senere i sammenhæng med den øvrige regulering på området.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. StatenLovændringerne, der gælder for kommuner i yderområderne, har ingen økonomiske og administra-tive konsekvenser for staten, for så vidt angår ændringerne, der vedrører landzonesagsbehandlingen

og planlægning for detailhandel. Eventuelle merudgifter til udarbejdelse af landsplandirektiver samtmeddelelse af plantilladelser inden for kystnærhedszonen afholdes inden for Miljøministerietsramme.Med hensyn til ændringerne i detailhandelsreglerne for alle landets kommuner vil eventuelle mer-udgifter til udarbejdelse af landsplandirektiver til udlæg af arealer til butiksformål i nærheden afnationale eller internationale turistattraktioner blive afholdt inden for Miljøministeriets ramme. Deøvrige ændringer af detailhandelsbestemmelser vurderes til ikke have administrative og økonomiskekonsekvenser for staten.Forslaget om, at lokalplaner ikke længere kan indeholde regler om tilslutningspligt for ny bebyggel-se til lokale fællesantenneanlæg mv. til modtagelse af tv- og radiosignaler, har ingen økonomiskeeller administrative konsekvenser for staten.3.2. KommunerneDe ændrede muligheder for planlægning for detailhandel, der alene gælder for kommunerne i yder-områderne, har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne, da det er op til kommunerne, omde vil gøre brug af de ændrede muligheder. Lovændringen medfører ingen yderligere krav til plan-lægning eller til planlægningens omfang og indhold. Ændringerne i planlovens landzonebestemmel-ser, der i yderkommunerne fraviger planlovens landzoneregler med henblik på etablering og udvi-delse af erhverv og boliger i landzone, kan medføre flere ansøgninger om udvidelse til erhverv elleretablering af boliger. Yderkommunerne kan således forvente en øget administration til landzonesa-ger. Samtidig lettes yderkommunernes administration på planlægning inden for kystnærhedszonen.Samlet forventes der ikke en øget udgift for yderkommunerne, som er de eneste berørte af ændrin-gerne i landzonebestemmelserne.Med hensyn til ændringerne i detailhandelsreglerne for alle landets kommuner vil eventuelle mer-udgifter til udarbejdelse af landsplandirektiver til udlæg af arealer til butiksformål i nærheden afnationale eller internationale turistattraktioner blive afholdt inden for Miljøministeriets ramme. Deøvrige ændringer af detailhandelsbestemmelser vurderes til ikke have administrative og økonomiskekonsekvenser for kommunerne.Forslaget om, at lokalplaner ikke længere kan indeholde regler om tilslutningspligt for ny bebyggel-se til lokale fællesantenneanlæg mv. til modtagelse af tv- og radiosignaler, forventes at få ingeneller meget ringe økonomisk og administrative lettelser for kommunerne.3.3. RegionerneForslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har væretsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) medhenblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virk-somhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser. Forslagetbør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. De administrative konsekvenser for borgerneBorgerne i yderkommunerne får udvidede muligheder for at opnå landzonetilladelse til fx nye boli-ger. Der er ingen procedureændringer i forbindelse med landzonetilladelserne. Det er ikke muligt atsige noget om, hvor vidtrækkende konsekvenser det vil have for borgerne med de lovændringer, dermedfører ændrede muligheder for planlægning for detailhandel og i kystnærhedszonen, da det af-hænger af, hvorvidt kommunerne gør brug af de udvidede muligheder.Lovforslagets ændringer vedrørende detailhandelsbestemmelserne for alle kommuner og ophævelseaf krav om tilslutningspligt for ny bebyggelse til lokale fællesantenneanlæg mv. til modtagelse aftv- og radiosignaler i nye lokalplaner vil ikke medføre nye udgifter eller administrative byrder forborgerne.6. De miljømæssige konsekvenserDer må forventes bygget flere boliger i landzone i yderområderne, og der gives mulighed for plan-lægning inden for kystnærhedszonen i et større omfang, end det i dag er muligt. Dette vil medføre etøget pres på det åbne land, men i lovforslaget er indarbejdet hensynet til natur, landskab m.v. Til-svarende hensyn gælder for lovændringen, der giver lettere adgang til udvidelse af erhverv i land-zone, hvor en udvidelse, der medfører betydelig øgning af trafikken med væsentlige miljømæssigekonsekvenser til følge, ikke kan tillades.For de ændringer, der medfører ændrede muligheder for planlægning for detailhandel afhængerkonsekvenserne af, hvorvidt kommunerne gør brug af de udvidede muligheder. Ændringerne for-ventes dog ikke at kunne medføre større ændringer i detailhandelsstrukturen i forhold til i dag, menkan give mindre og mellemstore byer mere fleksibilitet i planlægningen, hvis en investor vil inve-stere i byens detailhandel.Den seneste ændring af planlovens regler om detailhandel blev foretaget i 2007. Lovændringen i2007 ændrede ikke på det generelle planlægningsprincip fra 2002, efter hvilket butikker primærtskal placeres i bymidten. På det tidspunkt blev over halvdelen af de nye butikker udlagt i eksternestorcentre uden for bymidten, hvilket havde en negativ effekt for såvel bymidten som butiksstruktu-ren i de små og mellemstore byer i oplandet. Institut for Centeranalyse (ICP) foretog et større ud-redningsarbejde, som bekræftede dette. Dette udredningsarbejde udgør grundlaget for udarbejdelseaf forslaget til lovændringer. Der er således ikke udarbejdet nye analyser eller sket opdateringer afde eksisterende.Lovforslagets ændringer vedrørende detailhandelsbestemmelserne for alle kommuner og ophævelseaf krav om tilslutningspligt for ny bebyggelse til lokale fællesantenneanlæg mv. til modtagelse aftv- og radiosignaler i nye lokalplaner vil ikke have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos:3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Alle kommuner, Alleregioner, Antenne-, sattelit- og kabel-tv-branchens fællesorganisation (ASK), ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Arkitektskolen i Århus, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Beredskabs-styrelsen, Beskæftigelsesministeriet, By og Havn, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,

Bygningskultur Danmark, Bygningskulturelt Råd, Campingrådet, Danmarks Miljøundersøgelser(Aarhus Universitet), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Campingunion, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, DanskOrnitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion,Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Advokater,Danske Fjernvarmeværkers Forening,Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, De Sam-virkende Købmænd, Den Danske Landinspektørforening, Det danske fjerkræråd, Det ØkologiskeRåd & Selskab, Det Økonomiske Råd, Ejendomsforeningen Danmark, Energistyrelsen, Erhvervs-og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehus-ejernes Brancheforening, Finansministeriet, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, For-eningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af miljø-, plan-og naturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsvars-ministeriet, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Fødevareministeriet, Green Network,Greenpeace Danmark, HORESTA, HTS-A – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværks-rådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Jydske Grundejerforeninger, Kirkeministe-riet, Klima- og Energiministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening,Kommunernes Landsforening, Marie Louise Madsen, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet,Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst, land & Fjord, Københavns Universitet, Landbrug og Fødeva-rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsfor-eningen af danske mælkeproducenter, Landsforeningen af gylleramte, Landsforeningen af Landsby-samfund , Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, LO, Miljøbevægelsen NOAH, Mil-jøcenter Nykøbing F, Miljøcenter Odense, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Ringkøbing, MiljøcenterRoskilde, Miljøcenter Aalborg, Miljøcenter Århus, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Fødevare,Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Natur og Ungdom, Na-turklagenævnet, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Real-Dania, RUC – Roskilde Universitetcenter, Rådet for Danske Campister, Skatteministeriet, Skov &Landskab (KVL), Skov- og Naturstyrelsen, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Dan-mark, Statsministeriet, Transportministeriet, Vejdirektoratet, Verdensnaturfonden, Visit Denmark,Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Aalborg Universitet, Aarhus Universi-tet.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser§1Til nr. 1 (§ 1 a)Det foreslås, at § 5 m, stk. 1, 2. pkt. kan fraviges, således at byer med færre end 20.000 indbyggerebeliggende i kommuner og på øer, jf. forslagets bilag 2 får mulighed for at udlægge arealer til bu-tiksformål i den centrale del af en bydel som et bydelscenter. Med denne mulighed kan der i yder-områdernes byer på under 20.000 indbyggere planlægges for centerdannelser uden for bymidtenmed en højere grænse på den samlede ramme til butiksformål og på butiksstørrelserne, end der ermulighed for i dag.Der er, som for byer over 20.000 indbyggere, fortsat et krav om, at centeret skal udlægges i dencentrale del af en bydel, og det må forventes, at der i de enkelte byer kun udlægges få eller forvente-ligt ét butikscenter set ud fra det befolkningsgrundlag, der skal til, for at betjene et bydelscenter,uden at dette kommer til at påvirke bymidten i negativ retning.Det foreslås endvidere, at § 5 p, stk. 1, 1. pkt., kan fraviges, så den maksimale grænse på 5.000 m2på det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke gælder for kommuner og øer, jf. forslagetsbilag 2. Det vil herefter være kommunalbestyrelsen, der fastsætter det maksimale bruttoetagearealtil butiksformål for det enkelte butikscenter uanset bystørrelse. Kommunalbestyrelsen skal lade by-delens størrelse indgå i vurderingen af, hvor stort arealet til butiksformål i det enkelte butikscentermå være og skal i den forbindelse tage hensyn til, at det er bymidten, der skal udgøre byens hoved-attraktion, og at bydelscentrene ikke må få et sådant omfang, at de reelt udgør en konkurrent til by-midten.Endelig foreslås det, at kravet i § 5 q, stk. 4, til de maksimale butiksstørrelser for butikker i lokal-centre og for enkeltstående butikker kan fraviges for kommuner og øer, jf. forslagets bilag 2. Be-stemmelsen har til sigte at understøtte en detailhandel i landdistrikterne og primært i udkantsområ-derne. Efter de foreslåede bestemmelser kan kommunen fastsætte butiksstørrelser på op til 2.000 m2for udvalgsvarebutikker og op til 2.000 m2for dagligvarebutikker. Den samlede grænse for detail-handel i lokalcentre er fortsat 3.000 m2jf. § 5 p, stk. 2.Derudover ændrer forslaget ikke ved kommunernes pligt til at udarbejde planforslag, høring af of-fentligheden m.v., ligesom kommunernes planlægning vil være underlagt Naturklagenævnets prø-velse, jf. § 58. Forslaget ændrer heller ikke adgangen til at gøre indsigelse efter §§ 29-29 c. Bag-grunden herfor er, at der også med de gældende bestemmelser om detailhandel foretages en diffe-rentiering og indførelsen af et yderområdefokus ændrer ikke på de planlægningsmæssige udfordrin-ger og muligheder, som består allerede i dag.Til nr. 1 (§ 1 b)I den foreslåede bestemmelse skelnes der mellem erhverv og boliger. For erhvervsvirksomhedertager bestemmelsen sigte på at lempe vilkårene for udvidelse af en eksisterende erhvervsvirksom-hed, som er lovligt etableret i en overflødiggjort landbrugsbygning. Udgangspunktet er, at ansøg-

ningen om udvidelse af en eksisterende virksomhed skal imødekommes med en landzonetilladelse,men det forudsætter, at udvidelsen sker inden for rammerne af det hensyn, som landzonebestem-melserne i planloven generelt varetager, nemlig at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse. Det vilsåledes være den udviklede praksis for lokalplanpligt, der danner den øvre grænse for, hvornår ud-videlsen af en eksisterende virksomhed vil have et sådant omfang og dermed påvirke omgivelsernepå en sådan måde, at det udløser krav om planlægning.Der vil efter bestemmelsen skulle meddeles tilladelse til udvidelsen betinget af, at udvidelsen sker iumiddelbar tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Derudover må der ikke være væsentligehensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer, som taler afgørende imod udvidelsen.Kommunen vil i tilladelsen kunne fastsætte vilkår for placeringen og udformningen af den ønskedeudvidelse.Behandlingen af landzonetilladelsen i forhold til eventuel høring af naboer og parter er ikke frave-get, ligesom ansøgeren skal have skriftlig meddelelse, og tilladelsen skal offentliggøres, jf. § 35,stk. 4-8. Såfremt landzonen tillige er beliggende i kystnærhedszonen, skal kommunen tillige ind-drage § 35, stk. 3, i vurderingen af den ønskede landzonetilladelse.For så vidt angår opførelse af boliger, tager bestemmelsen sigte på at gøre det nemmere for kom-munen at opføre helårsboliger ved landsbyer eller lignende bebyggelser i de tilfælde, hvor kommu-nen ikke kan eller ønsker at ændre landsbyafgrænsningen i kommuneplanen forud for opførelsen afde pågældende boliger, eller hvor der ikke er foretaget en landsbyafgrænsning.Udgangspunktet er, at ansøgningen om opførelsen af helårsboliger skal imødekommes med enlandzonetilladelse, men det forudsætter, at udvidelsen sker inden for rammerne af det hensyn, somlandzonebestemmelserne i planloven generelt varetager, nemlig at hindre spredt og uplanlagt be-byggelse. Det vil således være den udviklede praksis for lokalplanpligt, der danner den øvre grænsefor, hvornår etableringen af boliger vil have et sådant omfang og dermed påvirke omgivelserne påen sådan måde, at det udløser krav om planlægning. Se i øvrigt nedenfor.Der vil således skulle meddeles tilladelse til opførelsen betinget af, at boligerne opføres i umiddel-bar tilknytning til landsbyen eller lignede bebyggelse. Derudover må der ikke være væsentlige hen-syn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer, som taler afgørende imod udvidelsen.Kommunen vil i tilladelsen kunne fastsætte vilkår for placeringen og udformningen af de ønskedeboliger.Behandlingen af landzonetilladelsen i forhold til eventuel høring af naboer og parter er ikke frave-get, ligesom ansøgeren skal have skriftlig meddelelse, og tilladelsen skal offentliggøres, jf. § 35,stk. 4-8. Såfremt landzonen tillige er beliggende i kystnærhedszonen, skal kommunen tillige ind-drage § 35, stk. 3, i vurderingen af den ønskede landzonetilladelse.En landzonetilladelse kan påklages til Naturklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr. 1. Efter planloven erder tale om en fuld prøvelse. Dog skal der ved prøvelsen af kommunens skøn tages hensyn til for-målet med den foreslåede bestemmelse.Derudover forudsættes planlovens generelle planlægningsmæssige foranstaltninger opretholdt, her-under muligheden for at nedlægge et § 14-forbud mod etablering af forhold, som kan hindres ved enlandzonelokalplan.

Efter § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe en lokalplan for et område i landzone.Efter § 15, stk. 4, kan en landzonelokalplan udformes med bonusvirkning, således at lokalplanenerstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse. Derudover er der begrænsninger på muligheden forat fastlægge bestemmelser for jordbrugsmæssig anvendelse uden for landsbyer, jf. § 15, stk. 5.Efter § 13, stk. 2, vil der være tale om lokalplanpligt, såfremt det pågældende byggeri mv. fremkal-der en væsentlig ændring i det bestående miljø.Såfremt en kommunalbestyrelse som følge af lokalplanpligt skal eller som følge af lokalplanret øn-sker at udarbejde en bonuslokalplan i stedet for at meddele landzonetilladelser til etablering af boli-ger i tilknytning til en landsby eller lignende bebyggelser efter § 1 b, vil en sådan bonuslokalplanvære drevet af de samme hensyn til kommunerne og øerne jf. forslagets bilag 2, som § 1 b afspej-ler. Formålet med planlægningen vil derfor være det samme som det, der ligger bag landzonetilla-delserne: Der skal være tale om at opføre boliger i tilknytning til en landsby eller lignende bebyg-gelse, og der må ikke være væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer,som taler afgørende imod udvidelsen. Kommunen vil i en lokalplan kunne fastsætte bestemmelserfor placeringen og udformningen af de ønskede boliger.Kommunen har således mulighed for at sige nej til at udarbejde en landzonelokalplan for et lokal-planpligtigt projekt under henvisning til den overordnede planlægning for kommunen. Borgeren harmed andre ord ikke en umiddelbar ret til at få udarbejdet en landzonelokalplan med bonusvirkning ide tilfælde, hvor projektet udløser lokalplanpligt. Denne ret for kommunen til at vurdere det hen-sigtsmæssige i placering af lokalplanpligtige anlæg i landzone understreges af, at landzonelokalpla-nen netop ikke forudsætter ændring af zonestatus, og at projektet derfor skal kunne rummes indenfor de hensyn, som kommunen skal varetage i landzoneadministrationen og planlægningen forkommunen som helhed.Udarbejdelsen af et forslag til en landzonelokalplan ændrer ikke ved kommunernes pligt til høringaf offentligheden m.v., retsvirkningerne af et forslag efter lovens § 35, stk. 2, og § 17, ligesomkommunernes planlægning vil være underlagt Naturklagenævnets prøvelse, jf. § 58. Forslaget ænd-rer heller ikke adgangen til at gøre indsigelse efter §§ 29-29 c.Såfremt landzonelokalplanen udarbejdes for et område, der er beliggende inden for kystnærhedszo-nen, vil kommunalbestyrelsen skulle ansøge miljøministeren om plantilladelse i medfør af § 1 c.Til nr. 1 (§ 1 c)Efter forslaget kan en kommune efter tilladelse fra miljøministeren planlægge for inddragelse af nyearealer i byzone og for planlægning af anlæg i landzone, når der foreligger en planlægningsmæs-sig/funktionel begrundelse. Ved planlægning efter § 5 b, stk. 1, nr. 1, er de i bestemmelsen skærpe-de krav til begrundelsen lempet, således at planlægningen alene skal ledsages af planlægningsmæs-sig begrundelse og ikke tillige en særlig godtgørelse af behovet for, at det pågældende anlæg skalligge i kystnærhedszone eller særlig belysning af mulighederne for alternativ placering, herunderudenfor kystnærhedszonen. I den forbindelse skal det bemærkes, at muligheden for en funktionelbegrundelse er indeholdt i kravet om en planlægningsmæssig begrundelse. For så vidt angår place-ring og udvidelse af ferie- og fritidsanlæg, vil der ligeledes være tale om en lempelse i forhold tilden særlige planlægningsmæssige begrundelse, men da § 5 b, stk. 1, nr. 4, ikke er lempet i dette

forslag, vil der fortsat skulle udarbejdes turistpolitiske overvejelser som grundlag for den konkreteplanlægning.Det forudsættes, at når kommunen har fået miljøministerens tilladelse til at planlægge for det ansøg-te projekt, skal kommunen gennemføre den for projektet nødvendige planlægning, dvs. udarbejdelseaf kommuneplantillæg og lokalplan. Det kan ikke udelukkes, at en tilladelse til fravigelse af § 5 b,stk. 1, nr. 1, vil medføre, at den efterfølgende planlægning fra kommunen vil være i strid med stats-lige interesser, der varetages af andre ministerier, ligesom den kan være i strid med den regionaleudviklingsplan.Da såvel kommuneplaner som kommuneplantillæg ikke må være i strid med den regionale udvik-lingsplan, jf. § 11, stk. 4, nr. 1, har det været nødvendigt at indsætte en hjemmel for miljøministerentil at tillade en fravigelse heraf i forbindelse med meddelelse af en plantilladelse, jf. forslagets § 1 c,stk. 2. Baggrunden for at give miljøministeren hjemmel til at fravige den regionale udviklingsplaner, at kommuneplanen efter planloven skal respektere indholdet af denne plan, men den regionaleudviklingsplan indeholder ikke præcise udpegninger. Det afspejles også i kortbilagets manglenderetligt bindende virkning, jf. § 10 a, stk. 5, samt lovbemærkningerne til bestemmelsen.Kommuneplanen og kommuneplantillæg må heller ikke være i strid med beslutninger og forslag tilbeslutninger efter § 3, stk. 1, (landsplandirektiver), vandplaner og Natura 2000-planer og disseshandleplaner mv., Natura 2000-skovplaner og råstofplaner, jf. § 11, stk. 4, nr. 2-6. Disse planer ogbeslutninger, som refererer til landsplanlægningsmæssige beslutninger og internationale aftaler,udgør imidlertid bindende præcise planlægningsmæssige udmeldinger for kommunernes fremtidigeplanlægning. Det ændrer forslaget ikke på, og derfor vil fravigelse kun være mulig under forudsæt-ning af, at det ikke ville være i strid med ovennævnte planer og beslutninger.Tilladelsen, som miljøministeren skal meddele som grundlag for kommunens efterfølgende plan-lægning, er en konkret plantilladelse, der i lighed med andre af miljøministerens beslutninger efter §3, ikke kan påklages til Naturklagenævnet. Med den konkrete plantilladelse påser miljøministeren,at en af kommunen ønsket planlægning tilgodeser hensynet til væsentlige kystnære naturbeskyttel-ses- og landskabsinteresser samtidig med, at det ønskede projekt vil bidrage med en lokaløkono-misk effekt.En plantilladelse, som den foreslåede, skal ikke miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planerog programmer, da der ikke er tale om en plan eller et program.Såvel kravene til kommunens ansøgning, betingelserne for en tilladelse som de processuelle ram-mer for modtagelsen, behandlingen og meddelelse/afslag på en tilladelse vil blive fastsat i en be-kendtgørelse, jf. forslagets § 1 c, stk. 3. Det forudsættes, at kommunens ansøgning skal indeholdeoplysning om projektets og planens art, omfang og beliggenhed. Kommunen skal dokumentere, atvæsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser ikke tilsidesættes gennem en redegørelseom planens eller projektets forhold til naturbeskyttelsesområder og indpasning i landskabet. Endeligskal kommunen godtgøre en lokaløkonomisk konsekvens ved det ønskede projekt.Med udtrykket ’lokaløkonomisk effekt’ sigtes der ikke til privatøkonomiske interesser men derimodtil det konkrete projekts muligheder for at generere flere arbejdspladser i området og lokale indtæg-ter baseret på strategiske overvejelser over lokal økonomisk udvikling. Udtrykket ’lokaløkonomisk

effekt’ er hentet fra § 5 b, stk. 3, og indholdet af de analyser, som skal foretages, vil derfor være ligmed den praksis, der har udviklet sig på dette område.Det forventes at fremgå af bekendtgørelsen, at klageadgangen over miljøministerens afgørelse ved-rørende plantilladelse/afslag herpå vil blive afskåret i forhold til andre administrative myndigheder.Derudover ændrer forslaget ikke ved kommunernes pligt til at udarbejde planforslag, høring af of-fentligheden m.v., ligesom forslaget heller ikke ændrer på adgangen til at gøre indsigelse efter §§29-29 c. Såfremt miljøministeren med en konkret plantilladelse har fraveget den regionale udvik-lingsplan, og kommunens efterfølgende konkrete planlægning forudsætter fravigelsen, vil regions-rådene ikke have mulighed for at udnytte hjemmelen til at gøre indsigelse efter § 29 a mod den delaf kommunernes konkrete planlægning, som ligger indenfor rammerne af miljøministerens plantil-ladelse.Kommunernes planlægning vil være underlagt Naturklagenævnets prøvelse af kommunalbestyrel-sens beslutninger efter § 58, stk. 1, nr. 4. Det må den forbindelse forventes, at Naturklagenævnetikke foretager en særskilt dybtgående retlig prøvelse af den for projektet tilgrundliggende lokaløko-nomiske effekt.Til nr. 2, 5, 7 og 8 (§ 5 m, stk. 4, 1. pkt., § 5 q, stk. 1, § 11 b, stk. 1, nr. 7, og § 11 e, stk. 5)De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af forslagets nr. 2 og 4.Til nr. 3 (§ 5 m, stk. 6)Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at udarbejde landsplandirektiver, der fraviger kravet om,at butiksareal skal udlægges i bymidten i kommuner, hvor ingen by er over 20.000 indbyggere meni områder med et særligt stort besøgsmønster i forbindelse med en betydelig national eller internati-onal turisme.Hjemlen er i forslaget afgrænset til situationer, hvor en udbygning med detailhandel kan bidrage tilat fastholde eller styrke et områdes udvikling i form af øget beskæftigelse, øget turisme, indtjeningeller fastholdelse af bosætning, når der er tale om turisme af national eller international karakter.Det kan være i forbindelse med store, enkeltstående turistattraktioner, der henvender sig til et stortnationalt eller internationalt publikum som f.eks. store forlystelsesparker eller færgehavne med in-ternationale forbindelser eller andet med særligt turistmæssigt besøgsmønster, og hvor der er et stortvækstpotentiale. Et særligt besøgsmønster er en mindre by med et meget stort antal besøgende iform af f.eks. turister, og hvor besøgsmønstret på denne måde er atypisk, i forhold til andre byer afsamme størrelse.Det forudsættes, at detailhandelsprojektet i sig selv er af en vis størrelse, og at det er tænkt sammenmed det særlige besøgsmønster, der findes i forbindelse med turist/besøgsfunktionen således, atdetailhandelsområdet ikke reelt etableres som et aflastningsområde i forhold til bymidten og om-kringliggende byer eller hindrer detailhandelen i bymidten.Til nr. 4 (§ 5 p, stk. 3)Efter den gældende bestemmelse i § 5 p, stk. 3, kan aflastningsområder ikke udvides i forhold til detbruttoetageareal, der er angivet i de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1. januar 2007.

Til nr. 6 (§ 5 q, stk. 3)Der foreslås en tilføjelse til den gældende bestemmelse om, at der alene i bymidter i byer med mereend 40.000 indbyggere kan planlægges for store udvalgsvarebutikker over 2.000 m� bruttoetageare-al.Det foreslås således, at alle kommuner med byer over 3.000 indbyggere får mulighed for at plan-lægge for én stor udvalgsvarebutik over 2.000 m� bruttoetageareal i bymidten i en af byerne eftereget valg per planperiode, når det er i overensstemmelse med den kommunale detailhandelsstruktur.Kommuner med byer over 40.000 indbyggere fastholder dog muligheden for planlægning af trebutikker over 2.000 m� i byen med over 40.000 indbyggere, og kan derudover planlægge for én storudvalgsvarebutik i en by over 3.000 indbyggere efter den foreslåede bestemmelse. Det behøver der-for ikke at være en by forskellig fra den på mere end 40.000 indbyggere i kommunen. Det betyder,at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der selvstændigt træffer beslutning om den kommunaledetailhandelsstruktur, og herunder, hvor store udvalgsvarebutikker, der skal udlægges arealer til i énaf kommunens byer over 3.000 indbyggere jf. § 11 a, stk. 1, nr. 3 og § 11 b, stk. 1, nr. 7. I hoved-stadsområdet fastlægger miljøministeren i et landsplandirektiv, hvor der kan etableres store butik-ker, jf. § 5 m, stk. 4.Til nr. 9 (§ 15, stk. 10)I nye lokalplaner vil det herefter ikke være muligt for kommunalbestyrelserne at pålægge tilslut-ningspligt til lokale fællesanlæg mv. til modtagelse og distribution af TV- og radiosignaler, og her-med vil der heller ikke i lokalplaner kunne pålægges medlemskab af en antenne- eller grundejerfor-ening, for så vidt angår beslutninger i forhold til disse fællesantenneanlæg mv.Ikke-lovbestemte frivillige aftaler om etablering og drift af fællesantenneanlæg mv., herunder omaftalemæssigt medlemskab af tilhørende foreningsdannelse, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.Den nye regel medfører heller ikke ændringer i allerede trufne bestemmelser i vedtagne og gælden-de lokalplaner om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af TV- ogradiosignaler, herunder heller ikke de eventuelle bestemmelser om tilhørende pligtmæssigt fore-ningsmedlemsskab mv.Til nr. 10 (Bilag 2)Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget§11.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:”Kapitel 1 aPlanlægning og landzoneadministration forkommuner i yderområder og for ikke-brofasteøer§ 1 a.Kommuner med areal beliggende i yder-områder, jf. bilag 2 kan fravige kravet i:4) § 5 m, stk. 1, 2. pkt. om 20.000 indbyggereog derover.5) § 5 p, stk. 1, 1. pkt., om den maksimalegrænse på 5.000 m2bruttoetageareal til et bu-tiksformål i et bydelscenter.6) § 5 q, stk. 4, til butiksstørrelsen, som dogmax kan fastsættes til 2.000 m2for dagligvare-butikker og 2.000 m2for udvalgsbutikker.§ 1 b.Kommuner med areal beliggende i yder-områder, jf. bilag 2 skal meddele tilladelse vedudvidelse af mindre erhvervsvirksomheder, somer etableret i en tidligere landbrugsbygning, ogved opførelse af nye helårsboliger ved landsby-er, medmindre væsentlige hensyn til landskab,natur, miljø, planlægning eller naboer afgørendetaler imod.§ 1 c.Miljøministeren kan efter ansøgning frakommunalbestyrelsen i en kommune med arealbeliggende i yderområder, jf. bilag 2, meddeletilladelse til en planlægning, der fraviger § 5 b,stk. 1, nr. 1, forudsat at væsentlige naturbeskyt-telses- og landskabelige interesser ikke tilside-sættes.Stk. 2.Miljøministerens tilladelse efter stk. 1

3.I§ 5 mindsættes somstk. 6:”Stk.6.Miljøministeren kan fastsætte reglerefter § 3, stk. 1, og § 3, stk. 2, 1. pkt., der fravi-ger stk. 1, 1. pkt., således at der ved lokalplankan udlægges arealer til butiksformål i kommu-ner, hvor ingen by er over 20.000 indbyggere,men som har områder med et særligt besøgs-mønster af national eller international betydningi forhold til turisme”.§ 5 p,stk. 3. I et aflastningsområde må brutto-4.§ 5 p, stk. 3,affattes således:etagearealet til butiksformål ikke udvides til”I et aflastningsområde må bruttoetagearealet tilmere end det, der fremgår af regionplanretnings- butiksformål ikke udvides.”linjer, der var gældende den 1. januar 2007, jf.dog stk. 4.§ 5 q,stk. 1. I bymidter, bydelscentre og aflast-ningsområder må der ikke fastsættes butiksstør-relser, der overstiger 3.500 m2bruttoetagearealfor dagligvarebutikker og 2.000 m2bruttoetage-areal for udvalgsvarebutikker, jf. dog stk. 2.§ 5 q,stk. 3. Butiksstørrelsen for den enkeltebutik i et lokalcenter og for enkeltstående butik-ker til lokalområdets forsyning må ikke fastsæt-tes til mere end 1.000 m2bruttoetageareal.5.I§ 5 q, stk. 1,ændres ”stk. 2” til: ”stk. 2 og 3”.

hensyn til1) fordelingen af bebyggelsen efter art og an-vendelsesformål,2) områder for blandede byfunktioner,3) bebyggelsesforhold, herunder rammer forbevaring af bebyggelser eller bymiljøer,4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen afbebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervs-formål, havneformål eller lignende aktiviteterskal ændres til boligformål, institutionsformål,centerformål, rekreative formål eller erhvervs-formål, der er forenelige med anvendelse tilboligformål,6) forsyningen med offentlig og privat service,7) områder til butiksformål, herunder rammerfor det maksimale bruttoetageareal for nybygge-ri og omdannelse af eksisterende bebyggelse tilbutiksformål, for maksimale bruttoetagearealerfor de enkelte butikker og for antallet og place-ringen af udvalgsvarebutikker omfattet af § 5 q,stk. 2,8) institutioner og tekniske anlæg, herundervarmeforsyningsforhold,9) områder til fritidsformål, herunder koloniha-veområder, jf. § 11 c,10) trafikbetjeningen,11) overførsel af arealer til byzone eller som-merhusområder,12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret an-vendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævn-te byomdannelsesområder og sommerhusområ-der og13) anvendelsen af vandområder og udformningaf anlæg på vandområder i et byomdannelse-sområde inden for eller i tilknytning til en havnsdækkende værker.§ 11 e,stk. 5. Redegørelsen for den del af kom-muneplanen, der indeholder rammer for etable-ringen af udvalgsvarebutikker med et bruttoeta-geareal på mere end 2.000 m2, jf. § 5 q, stk. 2,skal indeholde1) angivelse af målene for detailhandelsstruktu-ren i bymidten,2) beskrivelse af, hvordan etableringen af storeudvalgsvarebutikker tilgodeser målene for de-tailhandelsstrukturen i kommunen, samt af for-8.I§ 11 e, stk. 5,ændres ”§ 5 q, stk. 2” til ”§ 5q, stk. 2 og 3”