Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 608
Offentligt
SOK ÅRSRAPPORT 2009OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSEI DANSKE FARVANDE1. INDLEDNINGHermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende olie-observationer i danske farvande for 2009. Rapporten indeholder relevante oversigtskort ogstatistiske oplysninger.2. ANSVAR OG UDFØRELSE2.1.Den 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritimeovervågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiskehåndhævelse gennemføres af SOK, og indebærer overvågning af farvandene og skibsfar-ten og om nødvendigt indgriben over for skibe for at standse eller forfølge eventuelle brudpå dansk lovgivning og internationale konventioner i relation til beskyttelse af havmiljøet.Derudover har SOK til opgave at foretage bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger tilsøs i tæt samarbejde med politiet, Beredskabsstyrelsen, de Kommunale Beredskaber ogandre myndigheder og institutioner, der har andel i beskyttelse af vore farvande og kyst-strækninger. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 er der endvidere indført mulig-hed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig ud-ledning.2.2.Ved melding om olieobservation eller ulykker til søs hvor der er risiko for olieforure-ning, vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrigeskibe, Farvandsvæsenets bøje- og redningsfartøjer, Marinehjemmeværnets fartøjer, Fiske-ridirektoratets inspektions- og redningsskibe, helikoptere fra Søværnets Helikoptertjenesteog/eller fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og om-fang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes,idet de har udstyr til dette formål om bord. Flyvevåbnets redningshelikoptere ogSøværnets LYNX helikoptere har ligeledes egnet udstyr om bord. Ved forureningsbekæm-pelser råder Søværnets miljøskibe og Marinehjemmeværnets 900-klasse fartøjer over fly-despærringer til at inddæmme et eventuelt oliespild, som efterfølgende kan opsamles afde dedikerede miljøskibe.2.3Miljøskibene GUNNAR THORSON og METTE MILJØ er i efteråret 2009 blevet flyttetfra Marinestation København til Flådestation Frederikshavn, hvor de nu har basehavn.3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER3.1.Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår oftest SOKfra den statslige flyovervågning af havmiljøet. Flyovervågningen suppleres med satellitbil-leder. Derudover modtages meldinger fra såvel den professionelle del af skibsfarten i dan-ske farvande som fra fritidssejlere, observatører i land, civile fly, udenlandske miljømyn-digheder, samt fra olieinstallationerne i Nordsøen. Desuden modtager SOK meldinger vedkollision, grundstødning eller forlis, som automatisk medfører oprettelse af en OILOBS,uanset om der reelt er tale om udslip af olie.3.2.Siden 2006 har SOK ført havmiljøvogterkampagnen - STOP OLIEN - henvendt til lyst-sejlere, der ved at melde sig som ”havmiljøvogtere” organiseres i en meldetjeneste til
indrapportering af evt. observerede olieforureninger. Ved at melde sig som ”havmiljøvog-ter” ydes et vigtigt bidrag til overvågningen af de danske farvande. Havmiljøvogterne føreren vimpel på lystbåden, der synliggør, at de er ”havmiljøvogtere”. Det vurderes, at kam-pagnen har en præventiv virkning over for de skibe, der måtte føle sig fristet til at udledeolie på ulovlig vis.Ved udgangen af 2009 havde flere end 10.900 lystsejlere meldt sig som ”havmiljøvogtere”,og antallet er fortsat stigende.I 2008 blev holdet af ”havmiljøvogtere” udvidet til også at omfatte sportsflyvere, idet SOKhar indgået en aftale med Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) om et samarbejde. Ligesomlystsejlerne har flyverne bidraget til at øge omfanget af havmiljøovervågning, hvilket harmedvirket til en yderligere præventiv effekt over for mulige havmiljøsyndere.3.3.Det er væsentligt at bemærke, at en oprettet OILOBS ikke nødvendigvis er ensbety-dende med en olieforurening, idet enhver anmeldelse af en mulig forurening oprettes somOILOBS. En observation kan skyldes andre forhold som fx pollen, strømskel, nyis m.m.,der på afstand kan se ud som en olieforurening. Dette betyder, at en eventuel ændring iantallet af OILOBS ikke nødvendigvis er lig med en tilsvarende ændring i antallet af olie-forureninger af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhedomkring beskyttelse af havmiljøet eller årligt skiftende forekomster af andre fænomenersom de ovennævnte.
4. FLYOVERVÅGNING4.1.Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 2009 gennemført med 500 flyveti-mer med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med ”Side Looking Airborne Ra-dar (SLAR)”. 392 af disse timer er fløjet uden for normal arbejdstid, heraf en del om nattenfor at sikre, at en eventuel udleder ikke kan påregne en nedsat risiko for opdagelse ved ataflure et bestemt flyvemønster i miljøovervågningen.4.2.Til ovennævnte tal skal lægges den supplerende luftbaserede havmiljøovervågning,der er afviklet med andre flytyper. Den udføres af flyvevåbnets afvisningsberedskab medF16 fly (som regel i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere (S-61 og EH-101), samt søværnets LYNX helikoptere i forbindelse med farvandsovervågning. Disseflyvninger er gennemført i Forsvarets regi og indgår ikke i produktionsmålet på de 500 ti-mer.
5. SATELLITOBSERVATIONERSom supplement til den havmiljømæssige flyovervågning af dansk område har SOK i2009 fået stillet 571 satellitbilleder til rådighed af EU's maritime organisation, EuropeanMaritime Safety Agency (EMSA). EMSA opgave er at bidrage til styrkelse af den over-ordnede sikkerhed til søs i EU. Et af målene er at mindske risikoen for havforurening vedat bistå medlemsstaterne med at spore ulovlige udledninger i havet ved hjælp af satellit-overvågning. EMSA har hertil udviklet CleanSeaNet service, som er et satellit-baseretsystem til overvågning af vores farvande. Tjenesten tilbyder en række detaljerede oplys-ninger, herunder olieudslipsindberetninger, sporing af den mulige oliesynder og hurtiglevering af tilgængelige satellitbilleder til medlemsstaterne.1
1
Læs mere om EMSA på www.emsa.europa.eu
2
6. ANRÅB AF SKIBE6.1.I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssigeanråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt elleret orlogsskib civile skibe op for at indhente oplysninger om skibet, herunder dets reder,last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse ski-bet om, at det i h.t. MARPOL2ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøenog i Nordsøen.6.2.FN’s søfartsorganisation, International Maritime Organisation (IMO), anbefaler anven-delse af lods igennem danske farvande for skibe med en dybgang på eller over 11 meter3.For at påvirke skibsfarten til at efterleve denne anbefaling indledte SOK i 2005 et særligtanråbsregime, hvor skibe, der ikke følger anbefalingen, kontaktes på civil VHF radio ogbliver gjort opmærksom på dette. Denne åbne kommunikation høres også af andre skibe iområdet, og det vurderes, at anråbsregimet medvirker væsentligt til, at lodsanbefalingenfølges.7. OPRETTEDE OILOBS FORDELT PÅ ANMELDEREOILOBS oprettes på baggrund af indkomne rapporter fra vidt forskellige kilder. I 2009 blevder oprettet 359 OILOBS. Fordelingen af anmeldere var:ANMELDERSatellitDanske miljøflyCivile flyMilitære flyStatslige skibeCivile skibeLystsejlere/fritidsfartøjerObservatører i landOlieplatforme**Udenlandske miljømyndigheder/fly ellerhelikopterUdenlandske miljømyndigheder/satellitUdenlandske miljømyndigheder/skibI altANTAL OILOBS110812955311835202041359MINERALSK OLIE*132121310391490186
* Af kolonnen ”mineralsk olie” fremgår antallet af reelle forureninger, dvs. hvor der senereblev bekræftet tilstedeværelse af mineralsk olie.** Olieplatforme observerer primært egne udslip.
23
Læs mere om MARPOL på www.imo.orgIMO Safety of Navigation cirkulæret SN.1/Circ.263.
3
OILOBS indrapporteret af miljøfly120
100
80
60100406420478281
020052006200720082009
Figur 1, OILOBS fra danske miljøfly årligt fra 2005 – 2009.
Figur 2, OILOBS fra miljøfly for 2009.
4
OILOBS detekteret af satellitter180160140120100806040652002005200620072008200957108165
110
Figur 3, OILOBS fra satellit for 2005 – 2009.
Figur 4, OILOBS fra satellit for 2009.
5
Anmeldere af OILOBS18016014012010080604020020052006200720082009
f ly
f ly
e
nd
e
ske
skib
skib
iljø
le
la
rm
ed
re
ige
-d
ilit
vi
re
DK
pl
di
Ci
Statsl
M
l ie
erva
te
O
Sa
bs
O
Figur 5, anmeldere af OILOBS for årene 2005 – 2009.
8. GRUPPERING AF FORMODEDE OLIEOBSERVATIONSMELDINGER (ÅRSAG)8.1.De 359 OILOBS i 2009 fordeler sig efter årsag eller formodet observation med:ÅRSAGForlisGrundstødningerKollisionAndre skibsuheldIlanddrevet olieObservation af olieplet/oliestribeUdslip fra platformUdslip fra skibeUdslip fra havvindmøllerOverbunkringUdslip ved STS-operationerI altANTAL OILOBS3212542803013010359MINERALSK OLIE200235914501086
8.2.Som det ses, kan der være stor forskel på antallet af anmeldelser, og hvad der vedsenere undersøgelse rent faktisk viser sig at være udslip af mineralsk olie.
Ud
en
l.
m
yn
llit
Ly
tø
stsej
atfo
an
vi
m
æ
ri
gh
Ci
le
lere
fly
e
er
.
6
Figur 6, OILOBS, oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie i 2009.
Årsag til OILOBS45040035030025020015010050020052006200720082009
e
r ing
ie
v.
n
rm
plette
av
ol
fo
sn
nk
at
er
et
ev
sk
rbu
ng
Pl
ie
nddr
ni
ol
ve
ød
ed
oded
O
I la
rund
Form
G
Figur 7, OILOBS fordelt efter årsag til meldingerne for årene 2005 – 2009.
U
ds
li p
m
st
H
av
e
vi
nd
ib
m
øl
m
le
r
r
7
8.3.Når det drejer sig om forurening med mineralsk olie, er al udtømning på dansk søterri-torium (ud til 12 sømil) forbudt i henhold til loven om beskyttelse af havmiljøet. Enhver ud-ledning af mineralsk olie er forbudt i den danske økonomiske zone (ud til 200 sømil) i hen-hold til internationale konventioner, da Danmarks økonomiske zone er beliggende i et om-råde, der i henhold til internationale aftaler nyder særlig miljømæssig beskyttelse (MAR-POL, Special Areas). Skibe er udstyret med en olie/vand-separator, der automatisk stop-per udledning af vand fra et skibs spildevandstanke, hvis olieblandingen overstiger 15ppm. En undtagelse fra reglerne er imidlertid olieudledninger fra olieboreplatforme, idetdisse lovligt kan udlede vand med op til 30 ppm. Dette forhold gør, at der vil kunne fore-komme OILOBS, hvor årsagen anføres som ”udslip fra platform”, uden der er tale om lov-brud. Det påhviler koncessionshaverne i henhold til lovgivningen både at rapportere ud-ledninger samt efterfølgende at bekæmpe disse, hvis der udledes mere end 30 ppm.9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNEI de i punkt 7 og 8.1. oplistede anmeldere og angivne årsager fremgår det, at ikke alle ob-servationer hidrører fra olieudslip. Af de 359 OILOBS fordeler de enkelte observationer sigpå følgende måde:ÅRSAGMineralsk olie:Animalsk olie:Vegetabilsk olie:Intet olie fundet:Ej identificeret:Kulstøv:Mudder:Alger:Pollen:Strømskel:Tang:Kemikalier:Ophvirvlet sand:Toiletvand:Kølvandsstribe:ANTAL8615811411402311510000
Ved opdelingen af deciderede olieobservationer foretages der tre inddelinger: mineralsk,vegetabilsk og animalsk olie. Denne inddeling muliggør observation i antallet af forurenin-ger med mineralsk olie, som uanset type omfattes af ét sæt bestemmelser i modsætning tilanimalsk - og vegetabilsk olie, der er mindre skadelige for miljøet, og derfor er omfattet afandre udledningsbestemmelser.
8
Figur 8, mineralske olieudslip i 2009.
OILOBS fordelt på kategorier300250245200200150255100502170Olie, mineralsk,vegetabilsk oganimalskAndetIntet olie fundetEj identificeret109286233 43 2211913112811431 30 43113114171
2005
2006
2007
2008
2009
Figur 9, OILOBS fordelt på kategorier for årene 2005 – 2009.
”Ej identificeret” dækker over de tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke har været mu-ligt at identificere, om der er olie til stede. Årsagen kan være dårligt vejr, der forhindrer ennærmere undersøgelse. ”Intet olie fundet” dækker over tilfælde, hvor en efterfølgende un-dersøgelse ikke afslører noget spor på havet, der kan forklare en OIL-OBS. I en del af dis-9
se tilfælde har der muligvis været tale om lettere olietyper, der er fordampet i tiden mellemførste observation og til et skib eller fly er nået frem til positionen. Dette gør sig specieltgældende i sommerhalvåret, hvor vand- og lufttemperaturen er høj.10. UDLEDINGER FRA SKIBEEn væsentlig del af formålet med den miljømæssige overvågning af de danske farvande erat konstatere, hvorvidt dansk lovgivning på området efterleves. De erkendte olieudslip, dermå formodes at stamme fra skibsfarten, omfatter både uheld som eksempelvis tekniskedefekter og den bevidste udledning af spildolie for fx at spare penge i forhold til bortskaf-felse på legal vis.Antallet af udledninger, der antageligt stammer fra skibe, har været nogenlunde konstant ide seneste 5 år.Endvidere er tallene for ”ilanddrevet olie” medtaget, idet disse forureninger også antages -for en stor dels vedkommende - at stamme fra skibe.•••••2005:2006:2007:2008:2009:159172165168151Indrapporterede OILOBS og OILOBS bekræftet som værendeolie6005004003002001004220Indrapporterede OILOBSOILOBS bekræftet somværende olie - antageligt fraskibe.OILOBS - olieudslip fraPlatforme4763591601741681671518575513730422527
2005
2006
2007
2008
2009
Figur 10, udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk for årene 2005 – 2009.
11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT11.1.De 359 OILOBS fordeler sig således i forhold til observationsområde:•175 i Nordsøen.•119 i Kattegat og Bælterne.•65 i Østersøen.
10
En direkte sammenligning mellem de tre farvandsafsnit giver ikke i sig selv mening, da derhersker vidt forskellige forhold. Eksempelvis kan nævnes, at olieudvindingsaktiviteterne iNordsøen tegner sig for et antal udslip, som er karakteristiske for netop dette område, hvorden tætte trafik med kommercielle skibe og fritidsfartøjer, herunder havmiljøvogtere i Kat-tegat og Bælterne, giver anledning til en forholdsmæssig større registrering end i Østersø-en og Nordsøen.Tallene for de enkelte farvandsområder har været nogenlunde konstante over den femåri-ge periode. Dog har antallet af observationsmeldinger fra Nordsøen i 2008 været markanthøjere end de foregående år, hvilket kan skyldes en større aktivitet med havmiljøfly i peri-oden.
OILOBS geografisk opdelt350300250200150100500200520062007200820092061587217399
28819219514384
16673
17511965
Nordsøen
Kattegat og Bælterne
Østersøen
Figur 11, OILOBS geografiske fordeling for årene 2005 – 2009.
11.2.Danmark rapporterer observationer fra dansk område til sekretariatet for henholdsvisBonn Aftalen og Helsinki Konventionen (HELCOM). Disse organisationer samler alle ob-servationer for de respektive områder (Nordsøen og Den Engelske Kanal for Bonns ved-kommende og Østersøen for HELCOM). Opgørelserne fra disse organisationer kan ses påwww.bonnagreement.org og www.helcom.fi. Det skal bemærkes, at kortene på ovennævn-te hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftedeobservationer fra miljøfly.12. VIDERE BEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNEUd af 359 OILOBS i 2009 har der været 5 sager om overtrædelse af indberetningspligten ihenhold til havmiljøloven. 2 sager blev afsluttet med udstedelse af administrative bøder. I3 tilfælde blev indgivet politianmeldelse. Af politianmeldelserne er 2 sager blevet henlagt afpolitiet, mens 1 afventer endelig behandling ved anklagemyndigheden. Desuden blev der
11
foretaget en politianmeldelse for overtrædelse af et påbud. Denne sag er blevet henlagt afpolitiet.Derudover har der været i alt 16 refusionssager.Der er ikke indgivet politianmeldelser for overtrædelse af regler om udledning i 2009.13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM13.1.Der er i 2009 registreret 72 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvandebenævnt ”STS operationer” afledt af det engelske ”Ship To Ship”. Den overførte olie-mængde androg 9.455.506 m3 forskellige olieprodukter.Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I danske farvande gennemføres STSoperationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande.I disse år bliver der udført et antal STS operationer, hvor supertankere tankes op i ÅlbækBugt, hvor de bliver fyldt med olie fra mindre tankskibe, der kommer fra udskibningshav-nene i Østersøen.13.2.Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed inden for dette område udstedt enbekendtgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres før en overførsel må fin-de sted. SOK har i den forbindelse registreret at:•••8.531.788 tons blev omladet ved 53 operationer på Frederikshavn Red og i ÅlbækBugt.142.484 tons blev omladet ved 7 operationer i Kalundborg Fjord. Der var her primærttale om lastning af bunkertankskibe.781.234 tons blev omladet ved 12 operationer andre steder på søterritoriet.
SOK har i 2009 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS-operationer.14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSERDer har i 2009 ikke været observeret bekæmpbare olieforureninger af SOK. Dog har derværet registreret tre tilfælde af ilanddreven mineralsk olie.Søværnets enheder var indsat i forbindelse med 14 grundstødninger som beredskab modolieudslip. Der blev ikke konstateret udslip i forbindelse med disse 14 grundstødninger.15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER15.1.Antallet af oprettede OILOBS i 2009 faldt i forhold til 2008 med 168, svarende til 32%. Ser man på antallet af sager, hvor der var tale om olie (inkl. animalsk og vegetabilskolie), og hvor udledningen må antages at komme fra skibe, er der tale om et fald på 10 % iforhold til 2008.15.2.SOK vurderer, at et fald i antallet af olieobservationer i forhold til 2008, sammenholdtmed en intensiveret overvågning i form af et forøget antal satellitbilleder, deltagelse af hav-miljøvogtere mv. kan dække over et reelt fald i antallet af olieudledninger, hvilket dog ale-ne er en antagelse.SOK formål med indsatsen til beskyttelse af havmiljøet er, at miljøet fra år til år bliver sta-digt sundere. En væsentlig opgave i forbindelse med beskyttelsen er at ændre skibsfar-tens adfærd i en mere miljøbevidst retning. SOK fokuserer på den præventive indsats vedfx en intensiveret overvågning af skibstrafikken samt gennemførelse af miljøanråb ogSTOP OLIEN-kampagnen. Derudover må de mange initiativer bl.a. i form af bedre mulig-heder for at komme af med olien i havnene uden ekstra omkostninger, at straffen for atbryde love og påbud øges, samt at der generelt skabes en oplevelse af, at en ansvarlig
12
miljøpolitik er væsentlig for rederiernes omdømme, tilsammen skabe begrundet håb om enreduktion i antallet af skibenes bevidste udledning af olie.15.3.SOK har ligesom tidligere også i 2009 haft stor fokus på risikoen for ulykker til søs,og dermed også risikoen for havmiljøet. SOK kan i den forbindelse med tilfredshed noteresig, at der i 2009 ikke har været ulykker i form af kollisioner, forlis eller grundstødninger,der har medført væsentlige olieudslip. Imidlertid er risikoen for ulykker til søs altid til stede,hvorfor alle relevante myndigheder arbejder på til stadighed at reducere denne risiko.
NILS WANGkontreadmiral
13