Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 604
Offentligt
J.nr. NST-301-00121Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljø-
og Planlægningsudvalg
Spørgsmål CVMinistrene bedes redegøre for, hvilkekonkrete initiativer der siden 2005 er taget forat sikre bestanden af marsvin i de danskefarvande, og hvilke resultater der er opnået idenne periode.Spørgsmål CWFødevareministeren og Miljøministeren bedesredegøre for, hvilke konkrete nye initiativerde vil tage for at sikre bestanden af marsvin ide danske farvande.
SvarUdvalget har stillet Fødevareministeren og jegto spørgsmål om beskyttelse af marsvin. Vihar aftalt, at jeg starter. Jeg vil besvare de tospørgsmål samlet.
Lad mig starte med at trække hovedlinierneop for vores forpligtelse til at beskyttemarsvin. Marsvinet er totalfredet i Danmark.Derudover er marsvin, som alle andre hvaler,på Habitatdirektivets bilag 4. Arter der står påbilag 4 kræver streng beskyttelse. Direktivetforpligter medlemslandene til at sikre, atmenneskelige aktiviteter ikke får væsentlignegativ indvirkning på bestanden. Ogderudover er vi forpligtet til at udpege ogbeskytte de vigtigste områder for arten.
Arbejdet med at beskytte arten og sikrebestandene af marsvin følger to spor:
2
- Det første er fællesskabssporet, hvor dergennemføres en EU-rådsforordning ombifangst af hvaler. Vi deler flere af demarsvinebestande, som vi kalder vores, medvores nabolande og derfor er en fælles indsatsogså nødvendig. Danmarks implementeringog opfølgning på EU-rådsforordningen erFødevareministeriets myndighedsområde.
- Det andet spor er, at vi lokalt skal vi givemarsvin en bedre beskyttelse i de områder,som er særligt vigtige for arten. Dette gøres ihabitatområderne for marsvin.
Siden 2005 har Miljøministeriet udpeget storenye habitatområder for marsvin og arten ertilføjet på udpegningsgrundlaget i flereallerede udpegede områder. 16 marinehabitatområder er i dag udpeget for marsvin.
3
Af de udkast til Natura 2000-planer, hvormarsvin er på udpegningsgrundlaget, fremgårdet, at aktiviteter i områderne ikke må havevæsentlige påvirkninger på forekomsten afmarsvin i de udpegede områder. Fiskeri medvisse redskabstyper er nævnt som en muligtrussel i nogle af planerne.
Natura 2000-planerne har været i høring til 6.april og nu skal Naturstyrelsen gennemgå demange tusinde svar, og jeg forventer at deendelige planer kommer til efteråret.
Hvad angår fiskeri og bifangst så er detFødevareministeriet, der er ansvarlig forgennemførelse af reglerne.
Jeg orienteret om at fødevareministeriet er ifærd med at planlægge den indsats i forholdtil fiskeri, der er nødvendig for beskyttelsen afmarsvin i Natura 2000-områderne. Der er en
4
god dialog om dette arbejde mellem vores toministerier.
Miljøministeriet varetager herudoverovervågningen af marsvin i de danskefarvande. Vi har bidraget til finansieringen afden Nordeuropæiske optælling af marsvin i2005 (SCANS II).
Optællingen i 2005 viser en tilbagegang ibestanden af marsvin i de indre danskefarvande. Det er bekymrende, selv om talleneikke er statistisk sikre. Det er ikke nogen nemopgave at tælle marsvin. Vanskeligheden vedat bestemme udviklingen i marsvinebestandener blandt andet, at marsvinene flytter sig efterføde.
I det nye nationale overvågningsprogram2011-2015 er der afsat ressourcer til både enspecifik overvågning af marsvin i de områder,
5
der er udpeget for arten og til mere generelovervågning af bestanden.
Denne indsats er en styrkelse afovervågningen i forhold til i dag, og vil giveos et bedre grundlag for forvaltningenfremover.
En revision af Naturstyrelsens beredskabsplanfor strandede havpattedyr er på vej. I denforbindelse vil jeg tage initiativ til, at en størreandel af de strandede marsvin undersøgesnærmere for at fastslå dødsårsagen. Jegforventer, at den nye beredskabsplan er klar iløbet af efteråret.
Jeg vil nu overlade det til Fødevareministerenat svare på spørgsmålene om beskyttelse afmarsvin i forhold til fiskeriaktiviteter.
6
