Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 602
Offentligt
Bilag 1 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Notat om Århus-konventionen og tilhørende EU-regler
1. Baggrund for konventionenKonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang tilklage og domstolsprøvelse på miljøområdet, (Århus-konventionen), blev underskrevet i Århus den25. juni 1998 på den 4. miljøministerkonference, som blev afholdt i regi af FN’s økonomiskeorganisation for Europa (UNECE). Konventionen er efterfølgende i 2005 ændret, således at GMOaktiviteter nu også er omfattet af regler om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser.Konventionens overordnede mål er at sikre borgernes miljørettigheder og konventionen indeholderen lang række regler om borgernes adgang til aktindsigt, deltagelse i beslutninger og klageadgangm.v. på miljøområdet.Reglerne har forskellig karakter, spændende fra regler, der stiller krav om bindende regler ilovgivningen, over regler, der blot kræver en efterlevelse i praksis, til regler, der alene indeholderopfordringer til at tilstræbe en bestemt retstilstand eller praksis. Konventionen er juridisk setvanskelig tilgængelig og giver anledning til mange fortolkningsspørgsmål.Konventionen består, foruden af en præambel, af 22 artikler og 2 bilag. Artikel 1, 2 og 3, indeholderhenholdsvis en formålsbestemmelse, en række definitioner og visse almindelige bestemmelser. Iartikel 4 - 9 findes de centrale indholdsmæssige regler. De er bygget op omkring de 3 såkaldte søjlerom henholdsvis borgernes adgang til miljøoplysninger, borgerens adgang til at deltage ibeslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Artikel 10 - 22indeholder traditionelle konventionsbestemmelser om partsmøder, sekretariat, ændringer afkonventionen, tilsyn med bestemmelsernes overholdelse (Compliance Komiteen), bilæggelse aftvister samt rent formelle regler om undertegnelse, ratifikation, ikrafttrædelse og opsigelse mv. Kopiaf konventionen er vedlagt som bilag 2 b.Konventionen trådte i kraft den 30. oktober 2001. 44 europæiske lande og EU har pr. september2010 ratificeret konventionen. Danmark godkendte konventionen den 29. september 2000 og EUden 17. februar 2005.
1.1. Konventionens gennemførelse i EU-rettenGennemførelseslovgivningen i forhold til medlemslandene er fokuseret på de bestemmelser ikonventionen, der stiller krav om bindende regler i national lovgivning. Det betyder, at EU’sgennemførelseslovgivning er koncentreret om konventionens aktindsigtsregler, procedureregler iforbindelse med offentlighedens inddragelse i forbindelse med visse konkrete afgørelser vedr. en
række forurenende aktiviteter – IPPC og VVM direktiverne – på offentlighedens inddragelse iforbindelse med tilvejebringelse og vedtagelser af visse planer og programmer på miljøområdet samtpå adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.Århus-konventionen er bl.a. gennemført i EU-retten med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/4 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/ØEF,som dækker konventionens 1. og 3. søjle, særligt artikel 4 og 9, stk. 1 og 4, vedr. aktindsigt imiljøoplysninger, herunder adgang til klage og domstolsprøvelse.Herudover er vedtaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35 om mulighed for offentligdeltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og omændring af Rådets direktiv 85/337/EØF(VVM-direktivet) og 96/61/EF (IPPC-direktivet) for så vidtangår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse. Direktivet dækker 2. og dele af3. søjle med hensyn til offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, herunder adgang til klage ogdomstolsprøvelse, herunder særligt artikel 6 og 9, stk. 2, og 4.EU-Kommissionen har endelig fremsat et direktivforslag i 2003 om adgang til klage ogdomstolsprøvelse, som vedrører den resterende del af 3. søjle om klage og domstolsprøvelse, særligtkonventionens artikel 9, stk. 3 og 4. Direktivet ligger stille i Rådet og har ikke været forhandletsiden 2003. EU har ved ratifikationen i 2005 fremsat en erklæring om, at medlemslandene i fraværaf relevant EU-lovgivning på den resterende del af 3. søjle selv sikrer konventionens overholdelse inational ret. Konventionen har dog også for så vidt angår disse bestemmelser en mere direkteafsmittende effekt i forhold til EU-direktiver, herunder om adgang til efterprøvelse af beslutninger,som omhandlet i EU-domstolens sag C-240/09, om forståelsen af konventionens artikel 9,stk. 3, irelation til habitatdirektivet Sagen handler om, hvorvidt en miljøorganisation skal tillæggessøgsmålsret i en sag ved en national ret om overtrædelser af habitatdirektivet. Domstolen finder, atartikel 9, stk. 3, er en del af EU-retten, men at den ikke har direkte virkning i EU-retten. Dennationale ret bør imidlertid fortolke artikel 9, stk. 3, i overensstemmelse med bestemmelsens formål,som formålet med effektiv retsbeskyttelse af EU-retten, med henblik på at gøre det muligt for enmiljøorganisation ved en retsinstans at anfægte en afgørelse, truffet efter en administrativ procedure,som kan være i strid med Unionens miljøret.Det er imidlertid ikke klart om domstolen herved har taget udtrykkelig stilling til hvilke retsmidler,der kan anses for korrekt og tilstrækkelig opfyldelse af artikel 9, stk.3, eller om domstolen alene hartaget stilling til spørgsmålet om søgsmålsberettigelse.EU har endvidere gennemført konventionen i forhold til EU’s egne institutioner med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocessersamt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner ogorganer. En verserende sag for Compliance Komiteen rejser imidlertid tvivl om, hvorvidt EU’ssøgsmålsregler i forhold til miljøorganisationer er tilstrækkelige til at opfylde konventionens regler.Som eksempel på tidligere EU-lovgivning, som allerede overholder konventionens krav, kan nævnesEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35 om ansvar for miljøskader, der bl.a. indeholder
2
regler om adgang til klage og domstolsprøvelse. Al senere EU-lovgivning skal opfyldekonventionens krav.Som ovenfor nævnt er konventionen på en række punkter juridisk vanskelig tilgængelig og på vissepunkter åben for fortolkning, og som følge heraf fraviger EU’s implementering på en række punkterkonventionens ordlyd med det sigte at tilvejebringe en klarere retstilstand, end hvad der følger afkonventionen.
1.2. Konventionens gennemførelse i dansk retKonventionen bygger i vidt omfang på kendte regler, og der forelå derfor også i et ganske stortomfang normharmoni, og behovet for ændringer i dansk lovgivning var derfor relativt begrænset.Danmark har gennemført konventionen i dansk ret ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 og efterfølgendeved lov nr. 309 af 2. maj 2005 og 310 af 2. maj 2005 som følge af EU’s implementering afkonventionen i EU-retten.Den danske gennemførelseslovgivning vedrørte særligt ændringer i lov om aktindsigt imiljøoplysninger, herunder klageregler samt i bestemmelserne om klageberettigede i en rækkenatur- og miljølove samt en række bekendtgørelser.
2. Compliance Komiteen, EU-domstolen samt konventionensplacering i retskildehierakiet2.1. Compliance KomiteenÅrhus-konventionens Compliance Komité er etableret i henhold til konventionenstilsynsbestemmelse, som stiller krav om frivillige arrangementer, der ikke giver anledning tilkonfrontationer, og som har en ikke-retslig og konsultativ karakter.Komiteens 9 medlemmer vælges af konventionens parter, men indstilles af såvel parter somunderskrivere af konventionen og ikke-statslige organisationer på miljøområdet. Eksperterne er efterudnævnelsen uafhængige af disse.Komiteen behandler sager om overtrædelse af konventionen fra konventionens parter, sekretariat ogoffentligheden. Komiteen kan afvise at behandle visse typer af sager, herunder åbenlystubegrundede sager og skal tage hensyn til muligheden for at anvende nationale retsmidler,medmindre disse vil kunne trække sagen urimeligt i langdrag eller tydeligvis ikke er en effektiv ogegnet rekursinstans. Komiteen kan endvidere også undersøge sager om compliance af egen drift oggive anbefalinger.I alt overvejende grad kommer komiteens sager fra offentligheden. Konventionens accept af sagerfra offentligheden er unik inden for konventionsretten.Komiteen rapporterer til konventionens parter om compliancespørgsmål. Parterne har en rækkereaktionsmuligheder over for de parter, der findes i ikke-compliance, spændende fra rådgivning,
3
anbefalinger, krav om handlingsplaner til suspension af parten fra konventionen samt andre ikkekonfrontoriske og ikke juridisk bindende foranstaltninger.Komiteen kan også uden at afvente parternes endelige vurdering og iværksættelse af evt.reaktionsmuligheder rådgive parten om compliancespørgsmål samt, hvis parten er indforståethermed, tillige give anbefalinger og anmode parten om handlingsplaner m.v. Denne mulighedanvendes også i sager, hvor komiteen vurderer, at parten er i compliance, men hvor komiteensamtidig finder behov for en opfølgning i forhold til parten.Komiteens rapporter er offentligt tilgængelige. Parterne har i perioden 2002 -2008 (senestepartsmøde fandt sted i 2008) vedtaget beslutninger i 9 sager om ikke-compliance, der vedrørte 6forskellige partslande. Beslutningerne er tilsvarende offentligt tilgængelige. Komiteens konklusionerog anbefalinger i sager om ikke-compliance, blev på seneste partsmøde endorseret af parterne påderes partsmøder.Komiteens konklusioner i sager, hvor parten findes i compliance, bliver ligeledes behandlet og blevpå partsmøder i 2002 og 2008 taget til efterretning af parterne. Parterne har i perioden 2002-2008behandlet sager i denne kategori fra 4 lande, herunder Danmark, samt EU.Komiteen har i perioden 2002 -2011 behandlet tre sager fra offentligheden om Danmark, hvorafDanmark i den første, der vedrørte konventionens artikel 9, stk. 3 og 4, om adgang til klage ogdomstolsprøvelse, blev fundet i compliance, samt 2 sager, der endnu ikke er færdigbehandlet. Dissesager vedrører artikel 4 og 9, stk. 4, om aktindsigt, herunder sagsbehandlingstider samt artikel 9, stk.4, vedr. klagegebyr.Komiteens udtalelser er ikke juridisk bindende. De må imidlertid antages i praksis at få storbetydning for fortolkningen af konventionen og forventes også at skulle indgå i en opdateretvejledning til konventionen, som er planlagt til foråret 2011. Vejledningen er ikke juridisk bindende.
2.2. EU-domstolenEU-domstolen tager bl.a. stilling til institutionernes og medlemsstaternes overholdelse af deres EU-forpligtigelser og sikrer, at EU-retten bliver fortolket ensartet i EU.EU har tiltrådt Århus-konventionen på grundlag af Rådets afgørelse 370/2005/EF og har gennemførtkonventionen i EU-retten, som anført under pkt. 1.1.
2.3. RetskildehierakietDanmark har ved godkendelsen af konventionen forpligtet sig til at overholder konventionensbestemmelser i national ret, ligesom Danmark er forpligtet efter EU-retten til at gennemføre deovennævnte EU-direktiver i dansk ret og i øvrigt at efterleve EU-retten.
2.3.1. Folkeret – Århus-konventionenDen almindelige folkeret stiller ikke krav til staterne om anvendelse af bestemte metoder tilopfyldelse af traktatmæssige forpligtelser.
4
Efter dansk ret er det forfatningsretlige udgangspunkt, at bestemmelser i folkeretlige traktater,konventioner m.v., som Danmark er bundet af, ikke som sådan kan håndhæves af danske domstoleeller administrative myndigheder. Uanset at Danmark som udgangspunkt kan betegnes somdualistisk, kan man med en vis vægt tale om, at denne opfattelse i dansk ret er under opblødning,således at dansk ret og international ret ikke længere opfattes som to forskellige retssystemer. I denjuridiske litteratur taler man om ”praktisk monisme”, hvorefter international ret udgør en retskildeogså i den nationale ret, som domstolene og andre retsanvendende myndigheder kan anvende ogsåuden udtrykkelig hjemmel. Man taler således også i dansk ret om en fortolkningsregel,formodningsregel og instruktionsregel1.Som ovenfor nævnt er Compliance Komiteens udtalelser ikke juridisk bindende. I de tilfælde hvorudtalelsen ligger til grund for parternes vurdering af, at en part er i ikke-compliance, og hvorparterne efterfølgende endorserer komiteens konklusioner og anbefalinger, må udtalelsen antages atfå karakter af konventionspraksis. I de tilfælde, hvor udtalelserne alene relaterer sig til sager, hvorparten er i compliance, tager parterne normalt kun komiteens udtalelser til efterretning. Der er dogalligevel en tendens til, at der lægges vægt på disse udtalelser i fortolkningen af konventionen, bl.a.fordi de udtrykker komiteens synspunkter på forståelsen af konventionens bestemmelser, jf. ogsåovenfor under pkt. 2.1.
2.3.2. EU-rettenDet følger af EU-domstolens retspraksis, at konventioner mv., som Rådet indgår, er bindende forEU’s institutioner og for medlemslandene, jf. også artikel 216. Det følger endvidere af retspraksis,at disse traktater, konventioner m.v. udgør en retskilde i EU-retten, som domstolen kan anvende,fortolke og tage stilling til. Det følger endvidere af praksis, at disse traktater, konventioner mv. harforrang frem for de sekundære retskilder i EU-retten (direktiver, forordninger, afgørelser) med denvirkning, at domstolen og de retsanvendende myndigheder i tilfælde af konflikt mellem de to typeraf retskilder vil skulle lægge konventionens bestemmelser til grund. Princippet om forrang betyderendvidere også en fortolkningsforpligtelse, dvs. en pligt til at fortolke EU-retten i overensstemmelsemed konventionen.Medlemsstaterne har ligeledes en forpligtelse til at sikre overholdelse af de forpligtelser, somFællesskabet har påtaget sig. EU-domstolen kan derfor under traktatens artikel 258 dømme enmedlemsstat for ikke at overholde en international aftale, konvention, som Fællesskabet har tiltrådt2.EU-domstolen har taget stilling til 6 sager, der vedrører miljøoplysningsdirektivet 2003/4 og 3 sagervedr. direktiv 2003/35 om offentlig deltagelse i planer og programmer og ændring af IPPC- ogVVM-direktiverne og 1 sag der vedrører forståelsen af Århus-konventionens artikel 9, stk.3.3Det bemærkes, at Generaladvokaten i mindst en af de nævnte sager har henvist til ovennævntevejledning til Århus-konventionen.
Loven af Anne Louise Bormann m.fl. s. 148 ff.Compliance komiteens sag ACCC/C/2006/17 (EU) bilag af 21.11.07 vedr. Europa-Kommissionensredegørelse for forholdet mellem international ret og EU-retten.3C-340/06, C-391/06, C-552/07, C-359-361/08, C266/09, C-524/09,C-69/07, C247/07, C427/09 og C-240/092
1
5
3. Århus-konventionens regler om deltagelse i vissebeslutningsprocesser, aktindsigt, samt adgang til klage ogdomstolsprøvelseDen følgende gennemgang af konventionens regler er koncentreret om de sager, hvor konventionenstiller krav om prøvelse mv., og hvor der for en række af disse afgørelser i dansk ret er klageadgangtil Natur- og Miljøklagenævnet. Ifølge Århus-konventionen stilles der krav om enten adgang til endomstol eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ.
3.1. Afgørelser om forurenende aktiviteter eller med væsentligindvirkning på miljøetKonventionens artikel 6 foreskriver en særlig procedure, som myndighederne skal følge for at sikreoffentlighedens mulighed for at deltage i beslutningsprocessen, når myndighederne træffer afgørelsevedrørende en række forurenende aktiviteter, der er opført i konventionens bilag 1. Endvidere skaloffentligheden inddrages forud for afgørelser vedr. andre aktiviteter med væsentlig indvirkning påmiljøet. Det er som udgangspunkt den nationale lovgivning, der fastlægger hvilke andre aktiviteterder skal være omfattet af kravene.Procedurereglerne indebærer bl.a. en forudgående høring af offentligheden, inden myndighedentræffer afgørelse vedrørende de pågældende aktiviteter.Procedurereglerne i artikel 6 spiller sammen med klagereglerne i artikel 9, stk. 2, der stiller krav omadgang til prøvelse af alle afgørelser, handlinger eller undladelser vedrørende de konkreteaktiviteter, der er omfattet af konventionens artikel 6.Adgangen til prøvelse kan efter konventionen enten være en adgang til at lægge sag an veddomstolene eller en klage ved et andet uafhængigt og upartisk organ, etableret ved lov. Afgørelserneskal være bindende.
3.1.1. Hvad kan der klages over?Der kan klages over lovligheden af selve den afgørelse, der træffes inden for artikel 6 (afgørelse omnyetablering, ændring/udvidelse eller revurdering af en bilagsaktivitet eller en anden aktivitet medvæsentlig indvirkning på miljøet). Endvidere kan der klages over, at myndigheden ikke haroverholdt de processuelle regler i artikel 6 (tidlig informering, rimelige tidsrammer, adgang tilsagens oplysninger, adgang til at kommentere sagen mv.).
3.1.2. Kan klagesager afvises eller klagesagsbehandlingen begrænses ?Prøvelsen kan begrænses til retlig prøvelse.Århus-konventionen indeholder ikke regler om klageinstansens adgang til at afvise sager, herundersager uden principiel betydning. Efter bestemmelsens ordlyd har de klageberettigede et retskrav påat få prøvet afgørelsen. Det må derfor antages, at bestemmelsen som minimum stiller krav om, atklageinstansen - i lighed med dansk ret - skal behandle afgørelser, som vil kunne føre til ophævelse,hjemvisning eller ændringer af afgørelsen.
6
3.1.3. Hvem kan klage?Alle, der har en tilstrækkelig interesse i sagen. Hvad der udgør en ”tilstrækkelig interesse” skalfastsættes med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse.Alle ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme natur- og miljøbeskyttelse, og somopfylder alle krav efter den nationale lovgivning, har pr. definition en ”tilstrækkelig interesse”.
3.1.4. Hvilke krav er der til retsmidlerne ?Retsmidlerne skal være tilstrækkelige, effektive, rimelige, betimelige og ikke overkommelige dyre,ligesom afgørelserne skal være skriftlige eller registreres på skrift, jf. artikel 9, stk. 4. I vurderingenaf retsmidlet indgår formentlig også sagsbehandlingstiden.
3.1.5. Relevante fortolkningsbidrag fra EU-domstolen og ComplianceCommiteenCompliance komiteen har i sag ACCC/C/2005/11 forholdt sig til, hvornår en miljøorganisation måantages at have ”tilstrækkelig interesse” i at få prøvet en sag, i lyset af kravet om, at dette skalfastsættes med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang. Komiteen udtalte, at parterneikke må fastsætte søgsmålskriterier som de facto udelukker alle eller næsten alle miljøorganisationerfra at kunne rejse en sag. I den konkrete sag fandt komiteen, at belgisk retspraksis, hvoreftermiljøorganisationer kun ville blive tillagt søgsmålsberettigelse, såfremt de kunne påvise en direkte,personlig og legitim interesse i sagen, og såfremt interessen i sagen, der skulle ligge inden fororganisationens formålsbestemmelse, ikke var i modstrid med evt. medlemmers personlige ellergenerelle interesser i den konkrete sag, ikke ville være forenelig med konventionen.EU-domstolen fandt endvidere i en præjudiciel sag C-263/08 fra Sverige, at direktiv 85/337 (VVM-direktivet), som ændret ved direktiv 2003/35, jf. ovenfor under pkt. 1.1. var til hinder for enbestemmelse, der forbeholder miljøorganisationer, der har mindst 2000 medlemmer retten til at fåprøvet afgørelser, der falder ind under direktivets anvendelsesområde.I sag ACCC/C/2005/17 fandt Compliance Komiteen, at det ikke ville være i overensstemmelse medkonventionen, hvis adgangen til klage- og domstolsprøvelse i relation til tilladelsesprocedure tilkonkrete forurenende aktiviteter under IPPC og VVM-direktiverne først gives, når tilladelsen erudnyttet.I ACCC/C 2008/33 fandt Compliance Komiteen at der i engelsk ret ikke er tilstrækkelige ogbindende ordninger, der sikrer at domstolsprøvelse ikke bliver uoverkommeligt dyr. (Sagen er endnuikke behandlet af konventionens parter).
3.1.6. Hvordan er bestemmelsen gennemført i dansk ret ?Regler om klageadgang til Natur – Miljøklagenævnet for afgørelser omfattet af konventionensbilagsaktiviteter, der nogenlunde svarer til sager efter VVM-direktivet og miljøgodkendelsessagerefter IPPC-direktivet er primært gennemført i planloven, miljøbeskyttelsesloven oghusdyrbrugsloven.
7
3.1.7. Råderum i forhold til muligheden for begrænsning af prøvelsen og deprøvelsesberettigede samt valg af prøvelsesinstans•••begrænsning til retlig prøvelseafgrænsning af de klageberettigede ikke-statslige organisationer på natur- og miljøområdet,således at organisationer, der fx alene varetager rekreative formål ikke tillægges klageretvalgfrihed mellem domstolsprøvelse eller klagenævn, jf. dog krav i artikel 9, stk. 4, om atretsmidlet skal være betimeligt og ikke må være uoverkommeligt dyrt, hvilket bl.a. skal ses isammenhæng med adgangen til retshjælpsforsikring og fri proces, men også fx pålæg om atlade sig repræsentere ved advokat og risikoen for at blive idømt sagsomkostninger tilmodparten. Endelig må sagsbehandlingstiden ikke være så lang, at retsmidlet ikke vil væreeffektivt eller betimeligt.
De danske regler om domstolsprøvelse er ikke analyseret til bunds, fordi man ved gennemførelsen afkonventionen har opereret med klageadgang. Der foreligger nogle udtalelser fra konventionensCompliance komite, jf. ovenfor, hvorefter bl.a. UK's domstolsprøvelse på visse punkter ikke syntesat være i overensstemmelse med konventionen.
3.2. AktindsigtKonventionens artikel 4 indeholder regler, der skal sikre offentlighedens adgang til aktindsigt imiljøoplysninger.Sagerne genereres her via aktindsigtsreglerne i artikel 4, der spiller sammen med artikel 9, der i stk.1 stiller krav om en adgang til at få prøvet alle sager om aktindsigt på miljøområdet i form af entendomstolsprøvelse eller ved indbringelse for et andet uafhængigt og upartisk organ, etableret ved lov.Hvis domstolsprøvelse vælges skal der tillige være en adgang til en hurtigere procedure i form af enremonstration, klageadgang eller lign.
3.2.1. Hvad kan der klages over?Der kan klages over, at en anmodning om aktindsigt ikke er besvaret, urigtigt afslået, enten helt ellerdelvist, utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke behandlet i overensstemmelse med artikel4. Retlig prøvelse er tilstrækkelig.
3.2.2. Kan klagesager afvises eller klagesagsbehandlingen begrænsesDer henvises til pkt. 3.1.2.
3.2.3. Hvem kan klage?Den, der har anmodet om aktindsigt.
3.2.4. Hvilke krav stilles der til retsmidlerne?De samme som ovenfor nævnt under forurenende aktiviteter m.v.
8
3.2.5. Relevante fortolkningsbidrag fra EU-domstolen og ComplianceCommiteenDer foreligger retspraksis fra EU-domstolen (sag 233/00 og 186/04) i relation til det gamlemiljøoplysningsdirektiv 90/313/EØF, der er afløst af det nuværende direktiv 2003/4, som bl.a.indebærer, at retsvirkningen af, at en myndighed ikke træffer afgørelse i en sag om aktindsigt, er atsagen kan påklages.
3.2.6. Hvordan er bestemmelsen gennemført i dansk ret?Bestemmelsen er gennemført i lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger. Detfølger heraf, at afgørelser efter loven kan påklages til den myndighed, der er klageinstans i forholdtil afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. En rækkeaf disse aktindsigtsafgørelser vedr. fx en miljøgodkendelsessag kan derfor påklages til Natur- ogMiljøklagenævnet. Hertil kommer at afgørelser truffet af organer, samt visse forsyningsselskaber”,fx DSB-tog, broselskaberne, energiforsyningsselskaber, mv., der ikke er forvaltningsmyndigheder,kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet4. Der er herudover adgang til domstolsprøvelse bl.a.for de afgørelser, hvor klageadgangen er afskåret.For de sager, hvor administrativ klageadgang er afskåret – se bilag 2a og 2b – skal der være adgangtil remonstration og domstolsprøvelse.Det bemærkes, at remonstrationsafgangen nu bliver lovfæstet i det lovforslag til nymiljøoplysningslov, L 163, som er fremsat for Folketinget i marts 2011.For så vidt angår domstolsprøvelse gælder kravet i artikel 9, stk. 4, om at retsmidlerne skal væretilstrækkelige, effektive, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.Det fremgår af en engelsk sag for Compliance Komiteen, ACCC/C/2008/33, at komiteen læggervægt på, at sagsomkostningerne i den enkelte sag er forudsigelige og særligt, at der er regler ellerretspraksis, der i den konkrete sag sikrer mod, at retssagen bliver uoverkommelig dyr for sagsøger.Dette skal ses i sammenhæng med adgangen til retshjælpsforsikring og fri proces, men også fxpålæg om at lade sig repræsentere ved advokat udgifter til syn og skøn og risikoen for at blive idømtsagsomkostninger til modparten.I dansk ret er der etableret fri proces - og retshjælpsordninger, jfr. retsplejelovens § 323 og §§ 327 -329. I dansk ret er udgangspunktet for omkostninger ved at føre retssager, at den tabende part skalbetale modpartens sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312. Sagsomkostninger udgøres foraktindsigtssager normalt af retsafgifter samt advokatsalærer efter domstolenes vejledende takster.Retten kan helt eller delvist fritage den tabende part for betaling af sagsomkostninger, hvis særligegrunde taler for det. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal lægges vægt på omsagen har principiel betydning eller videregående betydning. Navnlig hvor dette er tilfældet, kan dertages hensyn til, om en af parterne er fx en offentlig myndighed.
Det følger af lovforslaget til ny miljøoplysningslov, L 163, hvis anvendelsesområde udvides med visse selskaber ogvirksomheder m.v., som i dag hverken er omfattet af offentlighedsloven eller af miljøoplysningsloven, at dissesselskabers og virksomheders afgørelser også vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
4
9
Som udgangspunkt vurderes sagsomkostningerne ved at føre en aktindsigtssag ved danske domstoleat beløbe sig til ca. 20.000 kr. – 50.000 kr. Beløbet vil kunne ændre sig efter sagens omfang ogkompleksitet.Compliance Komiteen har ikke udtrykkeligt taget stilling til et maximumbeløb i en konkretaktindsigtssag og det vides derfor ikke med absolut sikkerhed om sagsomkostninger på ca. 20.000 -50.000 kr. ligger inden for konventionens betalingsregel i artikel 9, stk. 4.Det skal dog bemærkes, at der indbringes få aktindsigtssager for domstolene. Mere relevant i danskret er således muligheden for at indbringe sagen for Ombudsmanden eller statsforvaltningen somdog næppe opfylder konventionens krav til klage- og domstolsprøvelse.
3.2.7. Råderum i forhold muligheden for begrænsning af prøvelsen og deprøvelsesberettigede samt valg af prøvelsesinstans••retlig prøvelsevalgfrihed mellem domstolsprøvelse og klagenævn, se dog forholdet til artikel 9, stk. 4, somovenfor nævnt og under pkt. 3.1.7.
3.3. Yderligere adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.Udover rettighederne i artikel 9, stk. 1 og 2, indeholder artikel 9, stk. 3, en ret til at klage eller påanden måde at rejse en sag, hvis man mener, at enten offentlige myndigheders eller privatepersoners handlinger eller undladelser er i strid med miljølovgivningen. Denne ret skal dog alenetilkomme de, der opfylder eventuelle kriterier efter partslandets lovgivning.Rækkevidden af denne bestemmelse, herunder kravene til prøvelsesinstansen eller desøgsmålsberettigede i konventionen er ikke klar, se nedenfor under 3.3.5 og 3.3.6.
3.3.1. Hvad kan der klages over?Der kan klages over eller indgives en anmeldelse om, at offentlige myndigheders eller privatepersoners handlinger eller undladelser er i strid med miljølovgivningen.
3.3.2. Kan klagesager afvises eller klagesagsbehandlingen begrænsesDer henvises til pkt. 3.1.2. Dog kan andre kriterier være relevante bl.a. for så vidt angårbehandlingen af anmeldelser om ulovlige forhold, hvor myndighedens adgang til at prioritere ianmeldelserne formentlig vil kunne accepteres.
3.3.3. Hvem kan klage?De, som opfylder eventuelle kriterier i national ret. Ikke-statslige organisationer skal således ikkenødvendigvis tillægges klageadgang/søgsmålsret. Se dog nedenfor under udtalelser fra ComplianceKomiteen og EU-domstolen.
3.3.4. Hvilke krav stilles der til retsmidlerne?De samme krav til retsmidlets effektivitet, betimelighed m.v. som under forurenende aktiviteter mv.og aktindsigt.
10
3.3.5. Relevante fortolkningsbidrag fra Compliance Komiteen og EU-domstolenCompliance Komiteen har i sag ACC/C/2006/18 vedr. Danmark udtalt, at bestemmelsen i artikel 9,stk. 3, giver parterne en høj grad af fleksibilitet i fastlæggelsen af kredsen af søgsmålsberettigede.Komiteen fandt på den ene side, at bestemmelsen ikke stiller krav om ”actio popularis”, dvs. at allehar ret til at få prøvet en sag, men på den anden side vil være til hinder for søgsmålsregler, derudelukker alle eller næsten alle, herunder ikke-statslige organisationer, fra at få en sag prøvet.I den danske sag fandt komiteen endelig, at retspraksis for søgsmålsret for ikke-statsligeorganisationer, svarende til Vestre Landsrets dom U. 2001.1594 V vedr. DanmarksSportsfiskerforbund søgsmålsret i en sag om udsætning af bævere vil være tilstrækkelig til atoverholde konventionens artikel 9, stk. 3.Komiteen fandt ligeledes, at bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, stiller krav om andet og mere end en rettil at anmelde en overtrædelse af miljølovgivningen til en offentlig myndighed. For så vidt angårstraffesager har Komiteen ikke taget stilling til bestemmelsens rækkevidde. I vejledningen tilkonventionen, som er under opdatering, lægges der op til, at bestemmelsen kan opfyldes medadgang til at indgive anmeldelse til politi- og anklagemyndighed.Der tegner sig således en praksis fra Compliance Komiteen, som på visse punkter rejser tvivl om,hvorvidt bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, i højere grad end hidtil antaget stiller krav om adgang tiladministrativ - eller domstolsprøvelse. Det drejer sig særligt om de sager, hvor der ikke er enadministrativ klageadgang eller en tilsynsmyndighed, men alene en adgang til remonstration. Fx isager om ministerafgørelser, herunder i sager om generelle regler.Se endvidere komiteens udtalelse vedr. artikel 9, stk. 4, ovenfor i pkt. 3.1.5.EU-domstolen har i en præjudiciel sag C-240/09 af 8. marts 2011 også udtalt sig om fortolkningenaf artikel 9, stk. 3. Sagen handler om, hvorvidt en miljøorganisation skal tillægges søgsmålsret i ensag ved en national ret om overtrædelser af habitatdirektivet. Domstolen finder, at artikel 9, stk. 3, eren del af EU-retten, men at den ikke har direkte virkning i EU-retten. Den nationale ret børimidlertid fortolke artikel 9, stk. 3, i overensstemmelse med bestemmelsens formål, som formåletmed effektiv retsbeskyttelse af EU-retten, med henblik på at gøre det muligt for en miljøorganisationved en retsinstans at anfægte en afgørelse, truffet efter en administrativ procedure, som kan være istrid med Unionens miljøret.Det er imidlertid ikke klart om domstolen herved har taget udtrykkelig stilling til hvilke retsmidler,der kan anses for korrekt og tilstrækkelig opfyldelse af artikel 9, stk.3, eller om domstolen alene hartaget stilling til spørgsmålet om søgsmålsberettigelse.
3.3.6. Hvordan er bestemmelsen gennemført i dansk ret?Bestemmelsen er gennemført i dansk ret med adgang til at indbringe sagen for administrativemyndigheder, for domstolene i overensstemmelse med gældende søgsmålsregler, samt til at anmeldeovertrædelse af miljølovgivningen til politi og anklagemyndigheden samt indbringe sagen forOmbudsmanden og statsforvaltningen. Danmark afgav under forhandlingerne af konventionenerklæring om, at man anser Ombudsmanden - uanset at udtalelserne ikke er retligt bindende og at
11
Ombudsmanden ikke er forpligtet til at behandle en sag – for et egnet retsmiddel inden forrammerne af artikel 9.3. bl.a. fordi forvaltningen i praksis efterlever Ombudsmandens udtalelser.Der synes dog at være en tendens, til at Komiteen lægger vægt på en egentlig prøvelsesadgang, jf.ovenfor under 3.3.5. og at Ombudsmanden ikke anses for et effektivt retsmiddel, bl.a. fordiinstitutionen ikke har pligt til at behandle sagerne og at dens udtalelser ikke er retligt bindende.Ved vurderingen af bestemmelsens rækkevidde er for det første lagt til grund, at man ikke kan nøjesmed at indføre den brede adgang til behandling, der fremgår af artikel 9.3, men at der er pligt til atsikre adgangen til prøvelse efter artikel 9.1 og 9.2. Artikel 9.3 stiller krav om adgang tiladministrativeellerretslige procedurer,der giver mulighed for atanfægtevisse handlinger ogundladelser.Udtrykket ”anfægte” anvendes i artikel 9.3, i modsætning til ”prøvelse” i artikel 9,1, og 9.2. Efter enumiddelbar sproglig forståelse er ”anfægte” bredere. Det kan være prøvelse, men det kan også væreen anden form for behandling, fx behandling af en sag på grund af en anmeldelse mv. Begrebet”administrative eller retslige procedurer” er ligeledes ganske bredt. Det omfatter både procedurerved administrative myndigheder, domstole, Ombudsmanden, anklagemyndigheden ogstatsforvaltningen mv. Herefter skal der være adgang til, at en administrativ myndighed, en domstol,en politimyndighed, ombudsmanden, et tilsynsorgan mv. prøver eller på anden måde behandler ensag retligt inden for miljøområdet.Det således vurderingen, at bestemmelsen kan opfyldes med en bredere adgang til at få rejst en sagenten i form af anmeldelse til politi og anklagemyndigheder, tilsynsmyndigheder mv. samt medadgang til klagenævn og domstole, såfremt de fornødne søgsmålskrav er opfyldt.Ved gennemførelsen af bestemmelsen blev det derfor anset for i overensstemmelse medkonventionen, at klage over en række afgørelser efter natur- og miljølovgivningen var afskåret, fordider i stedet var adgang til at få rejst en sag på andre måder, som nævnt ovenfor.Som det også fremgår ovenfor tegner der sig imidlertid en praksis fra Compliance Komiteen, som påvisse punkter rejser tvivl, om bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, i højere grad end hidtil antaget kræver,at visse afgørelser og ikke-afgørelser skal kunne prøves administrativt eller ved domstolene.Praksis på området er således meget usikker og Miljøministeriet vil derfor – indtil der tegner sig etnoget klarere billede af retstilstanden - fastholde den hidtidige gennemførelse af artikel 9.3, somomtalt ovenfor.
3.3.7. Råderum i forhold muligheden for begrænsning af prøvelsen og deprøvelsesberettigede samt valg af prøvelsesinstans.•••retlig prøvelsevalgfrihed mellem domstolsprøvelse eller administrativ prøvelse – jf. dog omkostnings- ogbetimelighedsspørgsmålet,søgsmålsregler, jf. dog udtalelser fra Compliance komiteen.
12
4. Særligt om demokratisk indflydelse eller inddragelse i 1.instansen kan have betydning for vurderingen efter Århus-konventionenSom redegjort for under pkt. 3. stiller Århus-konventionens artikel 9 krav om prøvelse efter treforskellige ordninger.Artikel 9 ses ikke at give mulighed for at inddrage sagsbehandlingen i 1. instansen i vurderingen af,hvilke typer af afgørelser, der kan klages over.Artikel 9, stk. 1 og 2, ses heller ikke at give mulighed for at inddrage denne vurdering ifastlæggelsen af kredsen af klageberettigede. Bestemmelsen i stk. 1, (aktindsigt) stiller krav om, atden, der anmoder om aktindsigt skal kunne påklage afgørelsen og bestemmelsen i stk. 2, (sager efterVVM- og miljøgodkendelser efter IPPC- direktiverne) stiller krav om, at den berørte offentlighed,herunder de grønne organisationer, skal kunne påklage afgørelserne.EU- domstolen har således også udtalt i den svenske sag C-263/08, at en ikke-statslig organisation,der var omfattet af ”den berørte offentlighed” var klageberettiget uanset i hvilket omfangorganisationen havde været inddraget i sagsbehandlingen i 1. instansen.Bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, om prøvelse i øvrigt er mindre klar, men Compliance Komiteensynes at stille krav om, at ”nogen” skal kunne anfægte private eller offentlige myndighedershandlinger eller undladelser, der er i strid med miljølovgivningen, såfremt de kan påvise entilstrækkelig interesse. Jf. også landsretsdommen som nævnt under pkt. 3.3.5. Dette betyder for deafgørelser, der skal kunne prøves i en klageinstans, at det formentligt ikke vil være ioverensstemmelse med konventionen at fastsætte søgsmålskriterier ud fra en vurdering af, om og ihvilket omfang offentligheden har været inddraget i 1. instansafgørelsen.
13
Bilag 1 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Bekendtgørelse af Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger,offentligdeltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdet
BekendtgørelseafÅrhus-konventionen af 25. juni 1998om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse ibeslutningsprocesser samt adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdetI henhold til ministerresolution af 19. september 2000 har Danmark den 29. september 2002 deponeretgodkendelsesinstrument for den i Århus den 25. juni 1998 underskrevne konvention om adgang til oplysninger, offentligdeltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Konventionen er indgået underledelse af FN’s økonomiske kommission for Europa, UNECE.Konventionen har følgende ordlyd:
14
OversættelseKonventionom adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdetPræambelParterne i denne konvention,Som minderom det første princip i Stockholm-erklæringen om det menneskelige miljø,Som også minder omdet tiende princip i Rio-erklæringen om miljø og udvikling,Som yderligere minder omGeneralforsamlingens resolutioner 37/7 af 28. oktober 1982 omverdenspagten for natur og 45/94 af 14. december 1990 om behovet for at sikre et sundt miljø medhenblik på menneskers trivsel,Som minder omDet europæiske charter om miljø og sundhed, vedtaget på den første europæiskekonference om miljø og sundhed afholdt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Frankfurt-am-Main, Tyskland, den 8. december 1989,Som bekræfterbehovet for at beskytte, bevare og forbedre miljøets tilstand og sikre en miljømæssigforsvarlig og bæredygtig udvikling,Som erkender, at tilstrækkelig beskyttelse af miljøet er essentielt for at mennesker trives og nyderde grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til selve livet,Som også erkender, at enhver person har ret til at leve i et miljø, der er passende for hans ellerhendes sundhed og trivsel og pligt til, både enkeltvis og i forening med andre, at beskytte ogforbedre miljøet til gavn for nulevende og kommende generationer,Som vurderer, at enhver, for at kunne nyde godt af denne rettighed og kunne leve op til denneforpligtelse, skal have adgang til information, have ret til at deltage i beslutningsprocesser og haveadgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og som erkender, at borgere kan have behovfor assistance til at bruge deres rettigheder,Som erkender, at øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser påmiljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger, bidrager til opmærksomhedomkring miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed for at give udtryk for dens betænkeligheder,og gør det muligt for offentlige myndigheder at tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder,Som sigtermod således at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen ogstyrke offentlighedens støtte til beslutninger der vedrører miljøet,
15
Som erkenderdet ønskelige i gennemsigtighed i alle dele af den offentlige administration ogopfordrer lovgivende forsamlinger til at anvende principperne i denne konvention i deres egetarbejde,Som også erkenderoffentlighedens behov for at kende til procedurerne for deltagelse ibeslutningsprocesser der vedrører miljøet, for at have uhindret adgang til dem og for at vide,hvordan de bruges,Som endvidere erkendervigtigheden af de forskellige roller som den enkelte borger, ikke-statsligeorganisationer og det private erhvervsliv kan spille for miljøbeskyttelsen,Som ønskerat fremme uddannelse på miljøområdet med henblik på at øge forståelsen af miljøet ogbæredygtig udvikling, samt at anspore til udstrakt offentlig opmærksomhed på og deltagelse ibeslutninger, der kan påvirke miljøet og en bæredygtig udvikling,Som mærker sigvigtigheden af i denne sammenhæng at udnytte medierne og elektroniske og/ellerandre fremtidige former for kommunikation,Som erkendervigtigheden af fuld integration af miljøhensyn i regeringernes beslutningsprocesser ogdet deraf følgende behov for at offentlige myndigheder ligger inde med korrekte, omfattende ogtidssvarende miljøoplysninger,Som erkender, at offentlige myndigheder ligger inde med miljøoplysninger i offentlighedensinteresse,Som er interesseret iat offentligheden, herunder organisationer, har adgang til effektive retsligemekanismer, så dens retmæssige interesser beskyttes og loven håndhæves,Som mærkersig vigtigheden af, at tilstrækkelige oplysninger om produkter formidles til forbrugernefor at gøre dem i stand til at træffe valg, der vedrører miljøet, på et oplyst grundlag,Som erkenderoffentlighedens betænkeligheder ved udsætning af genmodificerede organismer imiljøet og behovet for øget gennemsigtighed og større offentlig deltagelse i beslutningsprocesser pådette område,Som er overbevisteom, at implementering af denne konvention vil bidrage til at styrke demokratietinden for den region, der omfattes af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa(ECE),Som er klar overden rolle, som ECE spiller i denne sammenhæng, og som blandt andet minder omECE’s Retningslinjer for adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser,som blev tiltrådt i ministererklæringen, vedtaget på den tredje ministerkonference »Miljø forEuropa« i Sofia, Bulgarien, den 25. oktober 1995,Som er opmærksommepå de relevante bestemmelser i konvention om vurdering af virkningerne påmiljøet på tværs af landegrænserne, vedtaget i Espe, Finland, den 25. februar 1991, Konventionenom de grænseoverskridende virkninger af industriulykker og Konventionen om beskyttelse og
16
anvendelse af floder i grænseområder og international søer, begge vedtaget i Helsinki den 17. marts1992 samt andre regionale konventioner,Som er klare over, at vedtagelsen af denne konvention vil bidrage til yderligere styrkelse af »Miljøfor Europa« -processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni1998,Er blevet enige om følgende:Artikel 1FormålMed henblik på at bidrage til beskyttelsen af den ret, der tilkommer ethvert menneske i denne ogkommende generationer, til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhedog velbefindende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse ibeslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse medbestemmelserne i denne konvention.Artikel 2DefinitionerI denne konvention forstås ved:1. »Parter«: konventionens kontraherende parter medmindre andet fremgår af teksten.2. »Offentlige myndigheder«:a) offentlig administration på nationalt, regionalt og andre niveauerb) fysiske eller juridiske personer, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold tilnational ret, herunder konkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser i relation til miljøetc) enhver anden fysisk eller juridisk person, der har offentlige forpligtelser eller funktioner ellerudfører offentlige tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt kontrol af et organeller en person, der falder ind under litra a) eller b)d) institutioner, der henhører under en regional organisation for økonomisk integration, jf. artikel17, og som er part i denne konvention.Organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende myndighed, er ikkeomfattet af denne definition.3. »Miljøoplysninger«: alle oplysninger i skriftlig form, i billed- eller lydform, elektronisk eller i enhvilken som helst anden fysisk form og som vedrører:a) tilstanden af de enkelte miljøelementer, såsom luft og atmosfære, vand, jord, landskaber ognaturområder, biologisk mangfoldighed og dens bestanddele, herunder genetisk modificeredeorganismer og vekselvirkningen mellem disse elementerb) faktorer, såsom stoffer, energi, støj og radioaktivitet samt aktiviteter eller foranstaltninger,herunder offentlige foranstaltninger, miljøaftaler, politikker, lovgivning, planer ogprogrammer, som påvirker eller vil kunne påvirke de enkelte miljøelementer, som nævnt i litraa) ovenfor, samt rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger,som er anvendt i forbindelse med beslutningsprocesser på miljøområdetc) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, menneskers levevilkår, kulturområder ogbygningsmæssige strukturer, hvis de er eller kan blive påvirket af de enkelte miljøelementers
17
tilstand eller via disse elementer af faktorer, aktiviteter eller foranstaltninger, omtalt i litra b)ovenfor.4. »Offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til nationallovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.5. »Den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af ellerhar en interesse i beslutningsprocesser der vedrører miljøet; med sigte på denne definition skalikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommeralle krav efter national lovgivning, anses for at have en interesse.Artikel 3Almindelige bestemmelser1. Hver part træffer de nødvendige retlige, administrative og andre foranstaltninger med henblik påat etablere og opretholde en klar, gennemsigtig og sammenhængende ramme for opfyldelsen afbestemmelserne i denne konvention, herunder foranstaltninger, der sikrer overensstemmelse mellembestemmelser til gennemførelse af reglerne i denne konvention om adgang til oplysninger, offentligdeltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, samt passende håndhævelsesforanstaltninger.2. Hver part bestræber sig på at sikre, at offentlige myndigheder og deres ansatte yderoffentligheden assistance til og vejledning i at søge adgang til oplysninger, at deltage ibeslutningsprocesser og at klage eller søge domstolsprøvelse på miljøområdet.3. Hver part fremmer uddannelse og offentlig opmærksomhed på miljøområdet, især om, hvordanman kan få adgang til oplysninger, deltage i beslutningsprocesser og få adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdet.4. Hver part sørger for passende anerkendelse af og støtte til foreninger, organisationer og grupper,hvis formål er at fremme miljøbeskyttelse og sikrer, at dets nationale retssystem er ioverensstemmelse med denne forpligtelse.5. Bestemmelserne i denne konvention påvirker ikke parternes ret til at opretholde eller indføreforanstaltninger, der giver en bredere adgang til oplysninger, større mulighed for offentlig deltagelsei beslutningsprocesser og videre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet endpåkrævet i denne konvention.6. Denne konvention kræver ikke afvigelser, der forringer eksisterende rettigheder til adgang tiloplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse påmiljøområdet.7. Hver part fremmer anvendelsen af principperne i denne konvention i internationalebeslutningsprocesser på miljøområdet og i internationale organisationer i sager med hensyn tilspørgsmål, der vedrører miljøet.8. Hver part sikrer, at personer, der udnytter deres rettigheder i overensstemmelse med reglerne idenne konvention ikke straffes, forfølges eller chikaneres på nogen som helst måde på grund afderes engagement. Denne bestemmelse påvirker ikke nationale domstoles ret til at idømme rimeligesagsomkostninger i retssager.
18
9. Inden for anvendelsesområdet af relevante bestemmelser i denne konvention, har offentlighedenadgang til oplysninger, mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdet, uden at der sker diskrimination på grund af statsborgerskab,nationalitet eller bopæl og, i tilfælde af en juridisk person, uden diskrimination på grund af det sted,hvor den har sit registrerede hovedsæde eller et reelt sæde for dens aktiviteter.Artikel 4Adgang til miljøoplysninger1. Hver part sikrer, med forbehold af efterfølgende stykker i denne artikel, at offentligemyndigheder, når de anmodes om miljøoplysninger, gør offentligheden bekendt med sådanneoplysninger inden for rammerne af national lovgivning, herunder, når der anmodes herom og medforbehold af litra b) nedenfor, i form af kopier af den konkrete dokumentation, der indeholder elleromfatter sådanne oplysninger:a) uden at den, der anmoder om oplysningerne, skal begrunde sin anmodningb) i den anmodede form, medmindre:i) myndigheden har rimelige grunde til at give adgang i en anden form end den, der er anmodetom, i hvilket tilfælde myndigheden skal begrunde, hvorfor adgang gives i den pågældendeform ellerii) de anmodede oplysninger allerede er offentligt tilgængelige i en anden form.2. De miljøoplysninger, der er omfattet af stk. 1 ovenfor, skal stilles til rådighed snarest muligt ogsenest inden en måned efter, at anmodningen er fremsat, medmindre oplysningernes omfang ellerkomplekse karakter kan begrunde en forlængelse af denne periode på op til to måneder efteranmodningen. Den, der har fremsat anmodningen, skal informeres om enhver forlængelse og omgrundene hertil.3. En anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås såfremta) den offentlige myndighed, som anmodningen er rettet til, ikke ligger inde med demiljøoplysninger, der er anmodet omb) anmodningen er åbenlyst urimelig eller for generelt formuleretc) anmodningen vedrører materiale under udarbejdelse eller offentlige myndigheders internemeddelelser, hvis en sådan undtagelse findes i national ret eller sædvanemæssig praksis, dogunder hensyntagen til offentlighedens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.4. En anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse vil kunne haveen ugunstig indvirkning på:a) den fortrolige karakter af myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed har hjemmel inational retb) internationale forbindelser, nationalt forsvar og den offentlige sikkerhedc) retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at opnå en retfærdigdomstolsbehandling eller offentlige myndigheders efterforskning af straffe- og disciplinærsagerd) den fortrolige karakter af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis en sådan fortrolighed erretligt beskyttet med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse. Inden for disserammer skal oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, gørestilgængelige
19
e) immaterielle rettighederf)den fortrolige karakter af personlige data og/eller dokumenter der vedrører fysiskepersoner, hvis den pågældende person ikke har accepteret offentliggørelse af de pågældendeoplysninger og, hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i national retg) en tredjemand, der har givet de ønskede oplysninger uden at være, eller kunne blive gjort, juridiskforpligtet hertil, og som ikke accepterer offentliggørelse af oplysningerne ellerh) det miljø, oplysningerne vedrører, såsom ynglesteder for sjældne arter.De ovenfor nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivt underhensyntagen til den offentlige interesse i at oplysningerne offentliggøres, og under hensyntagen tilom oplysningerne vedrører emissioner til miljøet.5. Hvis en offentlig myndighed ikke ligger inde med de oplysninger, der anmodes om, skalmyndigheden hurtigst muligt orientere den, der har anmodet om oplysningerne, om hvilken offentligmyndighed den pågældende kan rette henvendelse til for at få adgang til oplysningerne, ellervideresende anmodningen til denne myndighed og orientere den, der har anmodet om oplysningerneherom.6. Hver part sikrer, såfremt de oplysninger, der undtages i henhold til stk. 3, litra c) og 4 ovenfor,kan udskilles uden at skade fortroligheden af disse oplysninger, at de offentlige myndigheder giveradgang til den øvrige del af de miljøoplysninger, der er anmodet om.7. Et afslag på en anmodning skal meddeles skriftligt, hvis anmodningen var skriftlig, eller hvisden, der anmodede om oplysninger, ønsker det. Et afslag skal begrundes, og der skal givesvejledning om adgangen til at få afslaget prøvet i overensstemmelse med artikel 9. Et afslag skalmeddeles så hurtigt som muligt og senest inden en måned, medmindre oplysningernes kompleksekarakter kan begrunde en forlængelse på op til to måneder fra anmodningen. Den, der har fremsatanmodningen, informeres om enhver forlængelse og om grundene hertil.8. Hver part kan tillade, at dens offentlige myndigheder opkræver et gebyr for at give adgang tiloplysninger, men gebyrets størrelse må ikke overskride et rimeligt beløb. Offentlige myndigheder,der har til hensigt at opkræve et sådant gebyr, skal stille til rådighed for den, der anmoder omoplysninger, en liste over de gebyrer, der kan opkræves, og med angivelse af betingelserne foropkrævning eller undladelse heraf og af, hvornår adgang til oplysninger er betinget af forskudsvisbetaling af et sådant gebyr.Artikel 5Indsamling og formidling af miljøoplysninger1. Hver part sikrer at:a) offentlige myndigheder ligger inde med og løbende ajourfører miljøoplysninger, der er relevantefor deres funktionerb) der etableres obligatoriske ordninger således, at offentlige myndigheder er behørigt orienteret omforeslåede og eksisterende aktiviteter, der kan indvirke væsentligt på miljøetc) i tilfælde af en overhængende trussel mod menneskelig sundhed eller miljøet, uanset om denskyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, meddeles alle oplysninger, der kan gøre
20
offentligheden i stand til at træffe forholdsregler, der kan forebygge eller begrænse følger aftruslen, straks og uden ophold til den del af offentligheden, der risikerer at blive berørt af truslen.2. Hver part sikrer, inden for rammerne af national lovgivning, at den måde hvorpå de offentligemyndigheder giver adgang til miljøoplysninger er gennemsigtig, og at miljøoplysninger i realitetener let tilgængelige, blandt andet ved at:a) oplyse offentligheden tilstrækkeligt om karakteren og omfanget af de miljøoplysninger, deoffentlige myndigheder ligger inde med, de grundlæggende betingelser under hvilke sådanneoplysninger stilles til rådighed og gøres tilgængelige og den måde, hvorpå sådanne kan fåsb) etablere og opretholde praktiske ordninger, såsomi)offentligt tilgængelige oversigter, registre eller kartotekerii) krav til det offentlige personale om at yde offentligheden bistand til at søge adgang tilmiljøoplysninger efter denne konvention ogiii) udpegning af relevante kontaktpunkterc) give adgang til miljøoplysninger, der er indeholdt i oversigter, registre eller kartoteker, jf. litra b)i), uden opkrævning af gebyr.3. Hver part sikrer, at miljøoplysninger i stigende grad findes i elektroniske databaser, som er lettilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnet. Oplysninger, der ertilgængelige på denne måde, bør omfatte:a) rapporter om miljøets tilstand, som nævnt i stk. 4 nedenforb) lovtekster om eller vedrørende miljøetc) hvor det er hensigtsmæssigt, politikker, planer og programmer om eller vedrørende miljøet ogmiljøaftaler samtd) andre oplysninger i det omfang det at have rådighed over oplysninger i denne form vil letteanvendelsen af national ret til implementering af denne konventionforudsat, at sådanne oplysninger allerede er til rådighed i elektronisk form.4. Hver part udgiver og formidler med jævne mellemrum, der ikke overstiger 3-4 år, en nationalrapport over miljøets tilstand, som indeholder oplysninger om miljøkvaliteten og oplysninger om, påhvilke områder miljøet er under pres.5. Hver part træffer inden for rammerne af national lovgivning foranstaltninger med henblik på atformidle blandt andet:a) lovgivning og dokumenter om politikker, f.eks. dokumenter om strategier, politikker, programmerog handlingsplaner, der vedrører miljøet samt situationsrapporter om deres implementering,udarbejdet på forskellige administrative niveauerb) internationale traktater, konventioner og miljøaftaler ogc) andre væsentlige internationale miljødokumenter hvor det er hensigtsmæssigt.6. Hver part skal tilskynde virksomheder, hvis aktiviteter har væsentlig indvirkning på miljøet, tiljævnligt at informere offentligheden om indvirkningen af deres aktiviteter og produkter på miljøet,hvor det er hensigtsmæssigt inden for rammerne af frivillig miljømærkning eller ordninger formiljørevision, eller ved hjælp af andre metoder.7. Hver part:
21
a) offentliggør data og analyser af data, som den anser som relevante og væsentlige vedudformningen af større miljøpolitiske forslagb) offentliggør eller på anden måde gør eksisterende materiale tilgængelig, der redegør for densforbindelse med offentligheden i sager inden for denne konventions anvendelsesområde ogc) udsender i en passende form oplysninger om den måde, hvorpå den offentlige administration påalle niveauer udfører offentlige opgaver eller leverer offentlige tjenesteydelser vedrørende miljøet.8. Hver part udvikler ordninger med henblik på at sikre, at der gives tilstrækkelige oplysninger omprodukter til offentligheden for at gøre forbrugerne i stand til at træffe miljømæssige valg på etinformeret grundlag.9. Hver part tager skridt til i stigende grad at etablere, hvor det er hensigtsmæssigt og underhensyntagen til internationale processer, et sammenhængende, landsdækkende system forforureningslister eller -registre på en strukturelt, edb-styret og offentligt tilgængelig database,baseret på oplysninger indsamlet gennem standardiseret rapportering. Et sådant system kanindeholde oplysninger om tilførsel, udslip og overførsel af en række specificerede stoffer ogprodukter, herunder vand, energi og ressourceforbrug fra en række specificerede aktiviteter tilmiljøet, og til on-site og off-site behandling og deponering.10. Intet i denne artikel må påvirke en parts ret til at afslå at offentliggøre visse miljøoplysningerunder henvisning til artikel 4, stk. 3 og 4.Artikel 6Offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteterHver part:a) anvender bestemmelserne i denne artikel i forbindelse med afgørelser, om hvorvidt der skal givestilladelse til forslag til aktiviteter, der er indeholdt i bilag Ib) anvender, i overensstemmelse med sin nationale ret også bestemmelserne i denne artikel i relationtil afgørelser vedrørende foreslåede aktiviteter, som ikke er indeholdt i anneks I, men som kanhave væsentlig indvirkning på miljøet. Med henblik herpå afgør parterne om en sådan foreslåetaktivitet skal være undergivet disse bestemmelser ogc) kan, fra sag til sag, såfremt der er hjemmel hertil i national ret, beslutte ikke at anvendebestemmelserne i denne artikel til foreslåede aktiviteter, der tager sigte på nationalt forsvar, hvisden pågældende part vurderer, at en sådan anvendelse vil skade dette sigte.2. Den berørte offentlighed informeres tidligt i en beslutningsproces på miljøområdet, på enpassende, betimelig og effektiv måde, ved offentlig bekendtgørelse eller individuelt, afhængig afsagens omstændigheder, om blandt andet følgende:a) den foreslåede aktivitet og ansøgningen, hvorom der skal træffes afgørelseb) karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsenc) den offentlige myndighed, der skal træffe afgørelsend) den forventede procedure, herunder følgende oplysninger, når og hvis de kan stilles til rådighed:i) datoen for procedurens ikrafttrædelseii) offentlighedens muligheder for at deltageiii) tid og sted for alle forventede offentlige høringer
22
iv) angivelse af den offentlige myndighed, hvorfra alle relevante oplysninger kan indhentes, ellerhvor relevante oplysninger er blevet anbragt med henblik på, at offentligheden kan gennemsedemv) angivelse af den relevante offentlige myndighed eller ethvert andet officielt organ, hvortilkommentarer og spørgsmål kan rettes, samt tidsplan for afgivelse af kommentarer ogspørgsmålvi) angivelse af foreliggende miljøoplysninger, som er relevante for den foreslåede aktivitet oge) den kendsgerning, at aktiviteten er genstand for en national eller grænseoverskridende proceduretil vurdering af virkningerne på miljøet.3. Offentlighedsprocedurerne skal omfatte rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der tilladerrimelig tid til at informere offentligheden i overensstemmelse med stk. 2, og til at offentligheden kanforberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen.4. Hver part sørger for, at offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadiger åbne og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted.5. Hver part bør, efter omstændighederne, tilskynde potentielle ansøgere til, før ansøgningindgives, at identificere den berørte offentlighed, indlede diskussioner og at stille oplysninger tilrådighed vedrørende formålet med ansøgningen.6. Med forbehold af parternes rettigheder efter artikel 4, stk. 3 og 4 til at afslå adgang til visseoplysninger, stiller hver part krav om, at de kompetente offentlige myndigheder på forespørgsel,hvis dette kræves i national ret, giver den berørte offentlighed adgang til at gennemgå alleoplysninger, der er relevante for beslutningsprocedurer, omfattet af denne artikel, uden vederlag, også snart oplysningerne foreligger. De relevante oplysninger skal med forbehold af artikel 4 i detmindste omfatte:a) en beskrivelse af stedet og den foreslåede aktivitets fysiske og tekniske karakteristika, herunderen vurdering af aktivitetens forventede restprodukter og udledningerb) en beskrivelse af den foreslåede aktivitets væsentlige virkninger på miljøetc) en beskrivelse af de forventede foranstaltninger til at forebygge og/eller begrænse virkningerne,herunder udledningerd) et ikke-teknisk resume af ovenståendee) en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som ansøgeren har undersøgt, ogf)de væsentligste rapporter og anbefalinger, indgivet til den offentlige myndighed ioverensstemmelse med national lovgivning på tidspunktet for informeringen af offentligheden, jf.stk. 2 ovenfor.7. Procedurer for offentlig deltagelse skal give offentligheden mulighed for at fremkomme medenten skriftligt eller, efter omstændighederne, ved en offentlig høring med ansøgeren, enhverkommentar, oplysning, analyse eller mening, som den finder relevant for den foreslåede aktivitet.8. Hver part sikrer, at resultatet af den offentlige deltagelse tages behørigt i betragtning ved denendelige afgørelse.
23
9. Hver part sikrer, at offentligheden, straks efter at den offentlige myndighed har truffet endeligafgørelse, informeres på passende vis. Hver part stiller afgørelsens tekst samt de væsentligstebegrundelser for og overvejelser ved afgørelsen til rådighed for offentligheden.10. Hver part sikrer, at bestemmelserne i denne artikels stk. 2-9 med de nødvendige ændringer ogefter omstændighederne anvendes, når en offentlig myndighed tager driftsvilkårene for en aktivitet,jf. stk. 1 op til fornyet overvejelse eller ajourføring.11. Hver part sikrer, inden for rammerne af national ret og i det omfang, det er muligt og passende,at bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på afgørelser vedrørende tilladelse til at udsættegenetisk modificerede organismer i miljøet.Artikel 7Offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker vedrørende miljøetHver part fastsætter passende praktiske og/eller andre foranstaltninger med henblik påoffentlighedens deltagelse ved udarbejdelsen af planer og programmer, der vedrører miljøet på engennemsigtig og retfærdig måde, efter at have stillet de nødvendige oplysninger til rådighed foroffentligheden. Inden for rammerne heraf finder artikel 6, stk. 3, 4 og 8 anvendelse. Den relevanteoffentlige myndighed udpeger den del af offentligheden, der kan deltage i beslutningsprocessen,under hensyntagen til formålet med denne konvention. Hver part bestræber sig på i passende omfangat muliggøre offentlighedens deltagelse ved udarbejdelse af politikker vedrørende miljøet.Artikel 8Offentlig deltagelse ved udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og/eller generelt anvendelige,juridisk bindende, normative instrumenterHver part stræber efter at fremme effektiv offentlig deltagelse på et passende tidspunkt - mensmulighederne stadig er åbne - under offentlige myndigheders udarbejdelse af ministeriellebestemmelser og andre generelt anvendelige juridisk bindende regler, der kan have en væsentligindvirkning på miljøet. I dette øjemed bør der tages følgende skridt:a) tidsfrister, der er tilstrækkelige til effektiv offentlig deltagelse, bør fastsættesb) udkast til regler bør offentliggøres eller på anden måde gøres offentligt tilgængeligec) offentligheden bør gives mulighed for at fremkomme med kommentarer, enten direkte ellerigennem repræsentative høringsorganer.Resultatet af den offentlige deltagelse skal tages i betragtning i videst mulige omfang.Artikel 9Adgang til klage og domstolsprøvelse1. Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at enhver, som mener, athans eller hendes anmodning om adgang til oplysninger efter artikel 4 ikke er besvaret, urigtigtafslået, enten helt eller delvist, utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke behandlet ioverensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, har adgang til at få sagen prøvet enten veden domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ, etableret ved lov.
24
I tilfælde hvor en part giver adgang til sådan prøvelse ved en domstol, sikrer denne, at en sådanperson også, uden eller mod beskedent vederlag, har adgang til en hurtig og ved lov etableretprocedure, hvorved en offentlig myndighed revurderer sagen eller et uafhængigt og upartisk organ,der ikke er en domstol, prøver sagen.Endelige afgørelser efter dette stk. 1 er bindende for den offentlige myndighed, der ligger indemed oplysningerne. Der skal gives skriftlig begrundelse, i hvert fald i de tilfælde, hvor adgang tiloplysninger er blevet afslået efter denne bestemmelse.2. Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at medlemmer af den berørteoffentligheda) som har tilstrækkelig interesse, eller, alternativt,b) hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som hævder, at en rettighed er krænket,har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at fåprøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse (19),der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er hjemmel i national ret og, medforbehold for stk. 3 nedenfor, af andre relevante bestemmelser i denne konvention.Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en rettighed fastsættes ioverensstemmelse med kravene i national ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørteoffentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse inden for rammerne af denne konvention.Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, deropfylder de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig i relationtil formålet med litra a) ovenfor. Sådanne organisationer skal også anses for at have rettigheder, derkan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor.Bestemmelserne i dette stk. 2 udelukker ikke muligheden for foreløbig prøvelse ved enadministrativ myndighed og påvirker ikke krav om udtømning af administrative klagemulighederforinden sagen påklages eller indbringes for domstolen, hvor et sådant krav måtte eksistere efternational ret.3. I tillæg til og med forbehold for procedurerne om prøvelse efter stk. 1 og 2 ovenfor, sikrer hverpart, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang tiladministrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndighedershandlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.4. I tillæg til og med forbehold for stk. 1, skal procedurerne, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3 ovenforstille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dettefindes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.Afgørelser efter denne artikel skal være skriftlige eller registreres på skrift. Domstolsafgørelser, ognår det er muligt, andre organers afgørelser, skal være offentligt tilgængelige.5. Med henblik på at fremme effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel sikrer hver part, atoffentligheden informeres om adgangen til administrativ og retslig prøvelse og overvejeretableringen af passende støtteordninger til at fjerne eller reducere finansielle og andre barrierer foradgangen til klage og domstolsprøvelse.
25
Artikel 10Parternes møde1. Parternes første møde afholdes senest et år efter denne konventions ikrafttræden. Derefterafholdes der ordinære møder parterne imellem mindst hvert andet år, medmindre parterne beslutterandet eller efter skriftlig anmodning fra en af parterne under forudsætning af, at mindst en tredjedelaf parterne senest seks måneder efter at være blevet underrettet om anmodningen af Sekretariatet forDen Økonomiske Kommission for Europa, støtter denne.2. På møderne skal parterne fortløbende føre tilsyn med implementeringen af denne konvention påbasis af jævnlig rapportering fra parterne og skal med henblik herpå:a) gennemgå de juridiske og praktiske fremgangsmåder og metoder, der benyttes af parterne vedadgang til oplysning, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage ogdomstolsprøvelse på miljøområdet med henblik på yderligere at forbedre demb) udveksle oplysninger om de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med indgåelsen ogimplementeringen af bilaterale og multilaterale aftaler og andre arrangementer, der er relevante forformålet med denne konvention, og som en eller flere af parterne deltager ic) hvor det er relevant, søge hjælp hos vedkommende ECE-organer og andre kompetenteinternationale organer og specifikke komiteer i forbindelse med alle aspekter, der vedrøreropnåelse af denne konventions måld) hvor det skønnes nødvendigt, etablere underordnede organere) hvor det er relevant, forberede protokoller til denne konventionf)drøfte og vedtage forslag til ændring af denne konvention i overensstemmelse medreglerne i artikel 14g) drøfte og træffe enhver yderligere foranstaltning, der måtte være nødvendig for at opnå dennekonventions målh) på deres første møde drøfte og ved konsensus vedtage en forretningsorden for deres og for deunderordnede organers møderi) på deres første møde, gennemgå erfaringer i forbindelse med implementeringen afbestemmelserne i artikel 5, stk. 9 og drøfte, under hensyntagen til internationale processer ogudvikling, de nødvendige skridt til yderligere udvikling af det i den bestemmelse omtalte system,herunder udarbejdelsen af et passende instrument vedrørende lister eller registre over udslip ogoverførsel af forurening, der kan knyttes som bilag til denne konvention.3. Hvis det skønnes nødvendigt, kan parterne drøfte og ved konsensus vedtage finansiellearrangementer.4. De Forenede Nationer, FN’s særorganisationer og Den internationale Atomenergiorganisation,såvel som enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der har ret til atunderskrive denne konvention, jf. artikel 17, men som ikke er part i konventionen, og enhvermellemstatslig organisation, der er kvalificeret på områder, der relaterer til denne konvention, har rettil at deltage som observatører i parternes møder.5. Enhver ikke-statslig organisation, der er kvalificeret på områder, der relaterer til dennekonvention, og som har orienteret Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa om
26
dets ønske om at blive repræsenteret på et møde parterne imellem, har ret til at deltage somobservatør medmindre mindst en tredjedel af de parter, der er tilstede på mødet, protesterer.6. Forretningsordenen, jf. stk. 2, litra h skal fastsætte de praktiske foranstaltninger vedrørendeadgangsproceduren og andre relevante betingelser med henblik på stk. 4 og 5 ovenfor.Artikel 11Stemmeret1. Med undtagelse af denne artikels stk. 2, har hver part i denne konvention én stemme.2. Regionale organisationer for økonomisk integration udøver i sager under deres kompetencederes stemmeret med et antal stemmer svarende til det antal medlemsstater, der er parter i dennekonvention. Sådanne organisationer må ikke udøve deres stemmeret, hvis deres medlemsstaterudøver deres, og omvendt.Artikel 12SekretariatSekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa varetager følgendesekretatiatsfunktioner:a) indkaldelse til og forberedelse af møder parterne imellemb) fremsendelse til parterne af rapporter og anden information, der modtages i medfør afbestemmelserne i denne konvention, ogc) andre funktioner som parterne måtte beslutte.Artikel 13BilagDe til denne konvention knyttede bilag udgør en integreret del heraf.Artikel 14Konventionsændringer1. Enhver part kan fremsætte forslag til ændring af denne konvention.2. Ændringsforslag til denne konvention fremsættes skriftligt til Sekretariatet for Den ØkonomiskeKommission for Europa, som videresender dem til samtlige parter senest 90 dage før det mødeparterne imellem, hvor ændringsforslagene er foreslået vedtaget.3. Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring af dennekonvention. Hvis alle bestræbelser på at opnå enighed er udtømt, og man ikke er blevet enige,vedtages ændringen som en sidste mulighed med et stemmeflertal på mindst tre fjerdedele af departer, der er til stede og afgiver stemme ved mødet.
27
4. Konventionsændringer, som vedtages i overensstemmelse med stk. 3, sendes af depositaren tilalle parter med henblik på ratifikation, godkendelse eller accept. Ændringer til denne konvention,der ikke er ændringer til et bilag, træder i kraft for de parter, der har ratificeret, godkendt elleraccepteret dem, på den 90. dag efter den dag, på hvilken depositaren har modtaget meddelelse omratifikation, godkendelse eller accept fra mindst tre fjerdedele af disse parter. Herefter træder de ikraft på den 90. dag efter den dag, på hvilken enhver anden part har deponeret sit instrument tilratifikation, godkendelse eller accept af ændringerne.5. Enhver part, som ikke er i stand til at godkende en ændring af et bilag til denne konvention, skalskriftligt underrette depositaren herom senest 12 måneder efter datoen for udsendelse af vedtagelsen.Depositaren skal straks underrette samtlige parter om modtagelsen af en sådan meddelelse. En partkan til enhver tid erstatte sin tidligere meddelelse med en godkendelse, og ændringerne til bilagettræder i kraft for den part ved partens deponering af sit godkendelsesinstrument.6. Ved udgangen af 12 måneder efter datoen for depositarens udsendelse, jf. stk. 4, træder etændringsforslag til et bilag i kraft for de parter, der ikke har indsendt en meddelelse til depositaren ioverensstemmelse med bestemmelserne i stk. 5, under forudsætning af, at ikke mere end en tredjedelaf parterne har indsendt en sådan meddelelse.7. I denne artikel forstås ved »parter, der er til stede og afgiver stemme« de parter, der er til stedeog stemmer ja eller nej.Artikel 15Tilsyn med bestemmelsernes overholdelseParterne skal ved konsensus etablere frivillige arrangementer, der ikke giver anledning tilkonfrontationer, og som har en ikke-retslig og konsultativ karakter med henblik på at føre tilsyn medoverholdelsen af bestemmelserne i denne konvention. Disse arrangementer skal tillade passendeinvolvering af offentligheden, og kan omfatte mulighed for at drøfte henvendelser fra medlemmer afoffentligheden vedrørende sager, der relaterer til denne konvention.Artikel 16Bilæggelse af tvister1. Hvis der opstår en tvist imellem to eller flere parter om fortolkningen eller anvendelsen af dennekonvention, skal de søge en løsning gennem forhandling eller anden metode til bilæggelse af tvister,som kan accepteres af tvistens parter.2. Ved undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention, ellerpå hvilket som helst tidspunkt derefter, kan en part skriftligt erklære over for depositaren, at den veden tvist, der ikke kan bilægges i overensstemmelse med stk. 1, accepterer den ene eller beggenedenstående metoder til bilæggelse af tvister som obligatorisk over for enhver part, der accepterersamme forpligtelse:a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstolb) voldgift i overensstemmelse med de i bilag II beskrevne procedurer.
28
3. Hvis tvistens parter har accepteret begge de i stk. 2 nævnte bilæggelsesmetoder, kan tvisten kunindbringes for Den Internationale Domstol, medmindre parterne aftaler andet.Artikel 17UndertegnelseDenne konvention er åben for undertegnelse i Århus (Danmark) den 25. juni 1998 og derefter i DeForenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 21. december 1998 for de stater, der ermedlemmer af Den Økonomiske Kommission for Europa, og for de stater, som har rådgivendestatus ved Den Økonomiske Kommission for Europa i henhold til stk. 8 og 11 i Det Økonomiske ogSociale Råds resolution 36 (IV) af 28. marts 1947, samt for regionale organisationer for økonomiskintegration bestående af suveræne stater, der er medlemmer af Den Økonomiske Kommission forEuropa, og som har overdraget de pågældende organisationer kompetence på områder, der eromfattet af denne konvention, herunder kompetence til at indgå traktater på disse områder.Artikel 18DepositarGeneralsekretæren for De Forenede Nationer skal fungere som depositar for denne konvention.Artikel 19Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af de stater og regionaleorganisationer for økonomisk integration, der har undertegnet den.2. Denne konvention er åben for tiltrædelse fra den 22. december 1998 for de i artikel 17 omtaltestater og organisationer.3. Enhver anden stat, som ikke er omtalt i stk. 2, der er medlem af De Forenede Nationer, kantiltræde konventionen efter godkendelse på parternes møde.4. Enhver organisation omtalt i artikel 17, der bliver part i denne konvention, uden at nogen afdens medlemsstater er part i den, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis eneller flere af en sådan organisations medlemsstater er part i konventionen, afgør organisationen ogdens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder for så vidt angår opfyldelsen afderes forpligtelser i medfør af konventionen. I sådanne tilfælde kan organisationen og densmedlemsstater ikke udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.5. De i artikel 17 omtalte regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deresratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence påde områder, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren omenhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.
29
Artikel 20Ikrafttræden1. Denne konvention træder i kraft på den 90. dag efter datoen for deponering af det 16.ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.2. I relation til stk. 1, kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation forøkonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisationallerede har deponeret.3. For hver stat eller organisation, omtalt i artikel 17, der ratificerer, accepterer, godkender ellertiltræder denne konvention efter deponeringen af det 16. ratifikations-, accept-, godkendelses- ellertiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag efter den dato, hvor den nævntestat eller organisation har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- ellertiltrædelsesinstrument.Artikel 21OpsigelseEfter udløbet af en frist på tre år fra datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan denpågældende part når som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren. Enhveropsigelse får virkning på den 90. dag efter den dato, på hvilken depositaren har modtaget meddelelseherom.Artikel 22Autentiske teksterOriginaleksemplaret af denne konvention, hvis engelske, franske og russiske tekst er ligeautentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, underskrevetdenne konvention.UDFÆRDIGET i Århus (Danmark), den 25. juni 1998.
30
Bilag ILISTE OVER AKTIVITETER HENVIST TIL I ARTIKEL 6, STK. 1 (a)1. Energisektoren:Mineralolie- og gasraffinaderier;Forgasnings- og fortætningsanlæg;Varmekraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mere end 50 MW;Koksværker;Kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering eller nedlukning af sådannekraftværker eller reaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning afspaltelige og fertile materialer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarendetermisk ydelse) 1);Anlæg til oparbejdning af nukleart brændsel;Anlæg konstrueret:til fremstilling eller berigelse af atombrændstof;til behandling af bestrålet atombrændstof eller højradioaktivt affald;til den endelige bortskaffelse af bestrålet atombrændstof;udelukkende til den endelige bortskaffelse af radioaktivt affald;udelukkende til deponering (planlagt til at vare mere end 10 år) af bestrålet atombrændstofeller radioaktivt affald på et andet sted end produktionsstedet.2. Produktion og forarbejdning af metaller:Anlæg til ristning eller sintring af malme, herunder sulfidmalm;Anlæg til produktion af råjern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørendestrengstøbning og med en kapacitet på over 2,5 tons/t;Anlæg til forarbejdning af jernholdige metaller:i)varmvalseværker med en råstålskapacitet på over 20 tons/ht;ii)smedeværksteder med hamre med en slagenergi på over 50 kJ pr. hammer, når denbrugte varmeværdi er mere end 20 MW;iii)anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålskapacitet på over 2tons/t.Metalstøberier til jernholdigt metal med en produktionskapacitet på over 20 tons/dag;Anlæg:i)til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstofferved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer;ii)til smeltning og legering af non-ferro metaller, herunder genindvindingsprodukter,(forædling, støbning, osv.) med en smeltekapacitet på mere end 4 tons/dag (bly og cadmium)eller 20 tons/dag (alle andre metaller).Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemiskproces, hvor de anvendte kars volumen er på mere end 30 m3;3. MineralindustrienAnlæg til fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end500 tons/dag, eller kalk i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller iandre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag;
31
Anlæg til fremstilling af asbest og asbestprodukter;Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20tons/dag;Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med ensmeltekapacitet på mere end 20 tons/dag;Anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfastesten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag, og/eller enovnkapacitet på mere end 4 m3/dag og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.4. Kemisk industri: Aktiviteterne i dette afsnit dækker fremstilling i industriel målestok vedkemisk bearbejdning af de i punkt a) til g) nævnte stoffer eller grupper af stoffer:a)Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier, som f.eks.:i)simple kulbrinter, (lineære eller ringformede, mættede eller umættede, aliphatiskeeller aromatiske);ii)iltholdige kulbrinter, som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere,acetater, ethere, peroxider, epoxyharpiks;iii)svovlholdige kulbrinter;iv)kvælstofholdige kulbrinter, som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro-eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater;v)fosforholdige kulbrinter;vi)halogenholdige kulbrinter;vii)metalorganiske forbindelser;viii)plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater);ix)syntetisk gummi;x)farvestoffer og pigmenter;xi)overfladeaktive stoffer og tensider.b)Kemiske anlæg til fremstilling af uorganiske grundkemikalier, som f.eks.:i)gasser, som f.eks. ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor eller fluorbrinte,kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonylchlorid;ii)syre, som f.eks. chromsyre, flussyre, phosphorsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre,oleum, svovlholdig syre;iii)baser, som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid (ætskali), natriumhydroxid(ætsnatron);iv)salte, som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat(potaske), natriumkarbonat (soda), perborat, sølvnitrat;v)metalloider, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks.kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid.c)Kemiske anlæg til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdigkunstgødning (herunder blandingsgødning);d)Kemiske anlæg til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider;e)Anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til fremstilling af farmaceutiskebasisprodukter;f)Kemiske anlæg til fremstilling af sprængstoffer;g)Kemiske anlæg hvor en kemisk eller en biologisk proces bliver brugt til produktionaf proteinfodertilsætningsstoffer, enzymer eller andre proteinstoffer.
32
5. Affaldshåndtering:Anlæg til forbrænding, genanvendelse, kemisk behandling eller deponering af farligt affald;Anlæg til forbrænding af dagrenovation med en kapacitet på over 3 tons/t;Anlæg til bortskaffelse af ufarligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons/dag;Deponeringsanlæg, som modtager over 10 tons/dag, eller med en samlet kapacitet på over25.000 tons med undtagelse af anlæg til deponering af inert affald.6. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter.7. Industrianlæg til fremstilling af:a)papirmasse af træ eller andre fibermaterialer;b)papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag.8.a)Anlæg af jernbane til fjerntrafik og af lufthavne 2) med en start- og landingsbane på2.100 m og derover;b)Anlæg af motorveje og motortrafikveje 3);Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterendevej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny,eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.9.a)Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over1.350 tons;b)Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet medhavneanlæg til land og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1.350tons.10. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvorden indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.11.a)Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er atforebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 millioner m3/år.b)I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, nården gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger2.000 mio. m3/år, og den overførte vandmængde overstiger 5% af denne mængde.c)Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet.12. Udvinding af råolie og naturgas til kommerciel anvendelse, hvor råolieudvindingen overstiger500 tons pr. dag eller gasudvindingen overstiger 500.000 m3/dag.13. Dæmninger og andre anlæg beregnet til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nyeeller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3.
33
14. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og enlængde på over 40 km.15. Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl med mere end:a)40.000 pladser til fjerkræ;b)2.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), eller;c)750 pladser til søer.16. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, ellertørvegravning på et areal over 150 hektar.17. Anlæg af luftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.18. Anlæg til opbevaring af råolieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med enkapacitet på 200.000 tons eller derover.19. Andre aktiviteter:Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffermed en behandlingskapacitet på over 10 tons/dag;Anlæg til garvning af huder og skind med en behandlingskapacitet for færdige produkter på over12 tons/dag;a)Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på over 50 tons/dag;b)Behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basisaf:i)animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til færdigvareproduktion påmere end 75 tons/dag;ii)vegetabilske råstoffer med en kapacitet til færdigvareproduktion på mere end 300tons/dag (gennemsnit på kvartalsbasis);c)Behandling og forarbejdning af mælk, når den modtagne mælkemængde er på over200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis);Anlæg til destruktion eller udnyttelse af døde dyr eller dele heraf og animalsk affald med enkapacitet på over 10 tons/dag;Anlæg til behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse aforganiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretur, påtrykning, coating, affedtning,imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyntil opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller over 200 tons/år;Anlæg til fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding ellergrafitisering.20. Alle aktiviteter, der ikke er dækket af stk. 1-19 ovenfor, hvor offentlig deltagelse er påkrævetefter national lovgivning i forbindelse med en procedure til vurdering af miljøpåvirkninger.21. Bestemmelserne i artikel 6, stk 1 (a) i denne konvention finder ikke anvendelse på ovennævnteprojekter, såfremt disse udføres udelukkende eller overvejende i forbindelse med forskning,udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter i mindre end to år, medmindre det ersandsynligt, at de giver anledning til væsentlig negativ indvirkning på miljø eller sundhed.
34
22. Alle ændringer eller udvidelser af aktiviteter, hvor sådanne ændringer eller udvidelser i sig selvopfylder de kriterier/grænseværdier, der er opstillet i dette bilag, skal følge bestemmelserne i dennekonventions artikel 6, stk. 1 (a). Alle andre ændringer eller udvidelser af aktiviteter skal følgebestemmelserne i denne konventions artikel 6, stk. 1 (b).Noter1)Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne,når al atombrændstof og andre radioaktivt kontaminerede elementer er fjernet permanent fraanlæggets område.2)I denne konvention forstås ved lufthavn en lufthavn, som svarer til definitionen i Chicagokonventionen af 1944 om oprettelsenaf Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14).3)I denne konvention forstås ved motortrafikvej en vej, der svarer til definitionen iECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.
35
Bilag IIVOLDGIFT1. I tilfælde af tvist, som indbringes til voldgift i medfør af artikel 16, stk. 2 i denne konvention, skalparten eller parterne underrette sekretariatet om voldgiftens genstand og især anføre de artikler ikonventionen, hvis fortolkning eller anvendelse er omtvistet. Sekretariatet fremsender de modtagneoplysninger til alle konventionens parter.2. Voldgiftsdomstolen skal bestå af tre medlemmer. Både tvistens klagende part/parter og andenpart/andre parter skal udnævne en voldgiftsmand, og de to voldgiftsmænd skal efter fællesoverenskomst udpege den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for domstolen. Sidstnævntemå ikke være statsborger i nogen af de stater, der er parter i tvisten, ej heller må han have sitsædvanlige opholdssted på nogen af disse parters territorium eller være i tjeneste hos nogen af demeller have beskæftiget sig med sagen i nogen anden egenskab.3. Hvis formanden for voldgiftsdomstolen ikke er blevet udpeget inden to måneder efter, at denanden voldgiftsmand er blevet udnævnt, skal sekretariatet for Den Økonomiske Kommission forEuropa efter anmodning fra en af tvistens parter udpege formanden, inden der er gået yderligere tomåneder.4. Hvis en af parterne i tvisten ikke udnævner en voldgiftsmand inden to måneder efter modtagelsenaf anmodningen, kan den anden part underrette eksekutivdirektøren for Den ØkonomiskeKommission for Europa, som skal udpege formanden for voldgiftsdomstolen, inden der er gåetyderligere to måneder. Efter sin udpegelse skal formanden for voldgiftsdomstolen anmode den part,der ikke har udnævnt en voldgiftsmand, om at gøre dette inden to måneder. Hvis parten ikkeudnævner voldgiftsmanden inden for det angivne tidsrum, skal formanden underretteeksekutivdirektøren for Den Økonomiske Kommission for Europa, som foretager denneudnævnelse, inden der er gået yderligere to måneder.5. Voldgiftsdomstolen træffer sin kendelse efter folkerettens regler og efter bestemmelserne i dennekonvention.6. Enhver voldgiftsdomstol, der nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag, udarbejder selvsin forretningsorden.7. Voldgiftsdomstolens kendelser både vedrørende procedure og substans træffes vedflertalsafgørelse mellem medlemmerne.8. Domstolen kan træffe alle egnede forholdsregler for at påvise kendsgerningerne.9. Tvistens parter skal lette voldgiftsdomstolens arbejde, og skal i særdeleshed med alle til rådighedværende midler:a)stille alle relevante dokumenter, bistand og oplysninger til rådighed for domstolen;b)gøre det muligt for den efter behov at indkalde og høre vidner eller eksperter.10. Parterne og voldgiftsmændene skal sikre, at alle oplysninger, de modtager i fortrolighed undervoldgiftsdomstolens procedure, behandles fortroligt.11. Voldgiftsdomstolen kan efter anmodning fra en af tvistens parter tilråde nødvendige interimbeskyttelsesforanstaltninger.12. Hvis en af tvistens parter udebliver fra voldgiftsdomstolen eller ikke forsvarer sin sag, kantvistens anden part anmode domstolen om at fortsætte proceduren og træffe endelig afgørelse.Forfald eller manglende forsvar fra en part udgør ikke en hindring for procedurens gennemførelse.13. Voldgiftsdomstolen kan høre og træffe afgørelse om modkrav, der har direkte forbindelse medtvistens genstand.
36
14. Medmindre voldgiftsdomstolen af hensyn til særlige forhold i sagen bestemmer andet, skaldomstolens udgifter, herunder vederlag til medlemmerne, afholdes ligeligt af tvistens parter.Domstolen skal føre regnskab over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse forparterne.15. Enhver part i denne konvention, som har juridisk interesse i sagens genstand og kan blive berørtaf den afgørelse, der træffes i sagen, kan med domstolens samtykke intervenere i proceduren.16. Voldgiftsdomstolen skal afsige sin kendelse inden for fem måneder efter den blev nedsat,medmindre den finder det nødvendigt at forlænge tidsfristen med en periode på højst fem måneder.17. Domstolens kendelse ledsages af en motiveret forklaring. Den er endelig og bindende fortvistens parter. Kendelsen skal af domstolen fremsendes til tvistens parter og til sekretariatet.Sekretariatet videresender de oplysninger, den modtager, til alle konventionens parter.18. Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen afkendelsen, kan af en af parterne indbringes for den voldgiftsdomstol, som afsagde kendelsen, eller,hvis indbringelse for sidstnævnte ikke kan ske, for en anden voldgiftsdomstol, der med dette formålnedsættes på samme måde som den første.
37
Danmark har ved godkendelsen taget forbehold med hensyn til konventionens anvendelse forFærøerne og Grønland. Konventionens bestemmelser er gennemført i dansk lovgivning ved lov nr.447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove.Konventionen trådte i kraft den 30. oktober 2001, hvor følgende lande havde ratificeret den:Albanien, Armenien, Azerbajdjan, Belarus, Danmark, Estland, Georgien, Italien, Kazakstan,Kirgizistan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Rumænien, Tadjikistan,Turkmenistan, Ukraine, Ungarn. Konventionen er i tiden indtil 31. december 2002 yderligereratificeret af følgende lande: Frankrig, Letland, Litauen, Malta, Polen.Det Europæiske Fællesskab har ved undertegnelsen afgivet erklæring om, at Fællesskabetsinstitutioner vil anvende konventionen på lige fod med nationale offentlige myndigheder.Frankrig har ved undertegnelsen med henvisning til konventionens artikler 4, 5 og 6 afgiveterklæring om, at man vil sørge for formidling af oplysninger, der er relevante for miljøbeskyttelse,men samtidig sørge for beskyttelse af industrielle og handelsmæssige hemmeligheder ioverensstemmelse med sædvanlig fransk retshåndhævelse.Tyskland har ved undertegnelsen afgivet erklæring om, at konventionen rejser en række vanskeligespørgsmål om dens praktiske gennemførelse i tysk ret, der kræver omhyggelig overvejelse, herunderaf de lovgivningsmæssige konsekvenser, før konventionen bliver bindende under international lov.Det Forenede Kongedømme Storbritannien og Nordirland har ved undertegnelsen underhenvisning til artikel 1 og syvende præambulære afsnit afgivet erklæring om, at man forstår den ret ,der tilkommer ethvert menneske, til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendessundhed og velbefindende som udtryk for de forhåbninger, der begrundede forhandlingerne omkonventionen, men at de rettigheder, som hver part påtager sig at garantere i medfør af artikel 1,begrænses til retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgangtil dom~stols~prøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen.Der vil ikke blive indrykket yderligere bekendtgørelser om andre landes tiltrædelse m.v.Oplysninger herom kan fås hos ECE på adressen: http://www.unece.org.Udenrigsministeriet, den 13. marts 2003Per Stig Møller
38
Bilag 2 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Notat vedrørende klagereglerne på natur- og miljøområdet
1. KlagegenstandSom udgangspunkt er der adgang til at klage over alle afgørelser truffet af kommunalbestyrelser,regionsråd og miljøministeren på natur- og miljøområdet. Der er dog med forskellige begrundelseren række undtagelser hertil.Generelt er begrundelserne for at afskære eller ikke instituere en klageadgang for afgørelser indenfor natur- og miljølovgivningen, at afgørelserne enten ikke skaber en ny retstilstand for den, somafgørelsen retter sig imod, men er reaktioner på ulovlige forhold (tilsynsafgørelser), er afunderordnet betydning, træffes bedst af lokale myndigheder eller i visse tilfælde er erstattet af eninvolverende proces i forbindelse med tilvejebringelse af afgørelsen.Det gælder således på tilsynsområdet, hvor klage generelt er afskåret i natur- og miljølovgivningen.Klage over afgørelser af mindre betydning for enten miljøbeskyttelsen (miljøbeskyttelsesloven), forbeskyttelsen af natur-, miljø, og landskab (husdyrgodkendelsesloven) eller bare af mindre betydning(jordforureningsloven) kan afskæres i medfør af hjemmelsbestemmelser i de nævnteforureningslove. I miljøbeskyttelsesloven er hjemlen bl.a. udnyttet på affaldsområdet og på visseanmeldeordninger efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven.Der er typisk ikke adgang til at klage over ikke-afgørelser efter de anmeldeordninger på natur- ogmiljøområdet, der er karakteriseret ved myndighedens stiltiende accept af at en handling, aktiviteteller lign. iværksættes efter udløbet af en frist samt over afgørelser om indsigelser mod eller vilkårfor aktiviteten. Baggrunden for dette er enten, at ikke-afgørelsen ikke opfattes som en afgørelse ogdermed ikke omfattes af lovens adgang til at påklage afgørelser, eller at ikke-afgørelsen ellerafgørelsen er konstaterende - i lighed med tilsynsafgørelser - og derfor ikke skaber en ny retstilstandfor den, som afgørelsen retter sig imod eller, at afgørelsen er af mindre betydning for natur, miljøeller landskab.I forureningslovene er klage over en række bestemte afgørelser herudover afskåret. Fælles for demer, at de enten anses for mindre betydende, har tilknytning til tilsynet eller træffes mesthensigtsmæssigt af kommunalbestyrelsen. I miljøbeskyttelsesloven gælder det fx visse mindrespildevandstilladelser m.v. og visse afgørelser vedrørende miljøgodkendelser, gebyrafgørelser,fastlæggelse af miljøzoner m.v.
39
I jordforureningsloven er klage over alle afgørelser efter kapitel 2 (forureningskortlægning ogtilladelse til ændret arealanvendelse m.v.), kapitel 3 (den offentlige undersøgelses- ogafværgeindsats, bortset fra ekspropriation), kapitel 4 (Værditabsordningen) og efter § 50 i kapitel 6om jordflytninger afskåret. Baggrunden for dette er karakteren af de trufne afgørelser, der i vidtomfang vedrører kortlægning og planlægning eller er til brug for tilsynet.Klageadgangen er desuden afskåret for så vidt angår en række planer, herunder spildevandsplaner ogaffaldsplaner efter miljøbeskyttelsesloven, indsatsplaner og vandforsyningsplaner eftervandforsyningsloven og overensstemmelsen mellem en lokal- eller kommuneplan og den regionaleudviklingsplans beskrivelse af den ønskelige fremtidige udvikling efter planloven. Begrundelsen forklageafskæringen er, at planerne bliver til efter inddragelse af offentligheden, eller at planerne eruden direkte bindende virkning for borgerne.Der er ikke klageadgang over de afgørelser, miljøministeren træffer i medfør af bestemmelser omcall-in i planloven og naturbeskyttelsesloven. Hensigten med call-in-beføjelsen er, at den til enhvertid siddende minister afgør disse sager og påtager sig det endelige, politiske ansvar. Dog er derklageadgang for så vidt angår ministerens afgørelser om VVM, der er omfattet af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2.
2. Prøvelsens omfangPå planområdet er prøvelsen, for de fleste sagers vedkommende, som udgangspunkt begrænset tilretlige spørgsmål. Dette skyldes bl.a. hensynet til det lokalpolitiske råderum og den omfattendehøring af offentligheden, som er en del af forberedelsen af en plan. På de andre lovområder harNatur- og Miljøklagenævnet adgang til både at efterprøve retlige spørgsmål og skønsudøvelsen.I maj 2003 afgav Udvalget vedr. kommunale råd og nævn sin rapport. Det fremgik af kommissoriet,at udvalget i sit arbejde blandt andet skulle tage udgangspunkt i en overordnet målsætning om, atstatslige råd og nævn på det kommunale område kun i begrænset omfang skulle tage stilling til andetend retlige spørgsmål. I den anledning beskrev udvalget i sin rapport baggrunden for målsætningenom ”ren” retlig prøvelse og argumenterne for og imod en ændring af prøvelsesgrundlaget påmiljøområdet. Regeringen besluttede efterfølgende, at der ikke skulle arbejdes videre med enændring af prøvelsesgrundlaget på miljøområdet, men udvalgets rapport viser desuagtet noget om,hvorfor normen i dag er fuld prøvelse samt fordele og ulemper ved en overgang til ”ren” retligprøvelse. Der fremgår bl.a. følgende af rapportens afsnit 5.1. om prøvelsesgrundlaget påmiljøområdet:”Begrundelsen for princippet om en ”ren” retlig prøvelse er, at det understøtter de grundlæggendeværdier, som det danske kommunestyre er baseret på. Decentraliseringen til kommuner og amterindebærer således, at det overlades til de lokalt valgte kommunal-/amtsråd at foretage en skøns-mæssig afvejning og prioritering inden for de rammer, som lovgivningen sætter. Dette gælder – somdet fremgår ovenfor – i meget udpræget grad på miljøområdet.Fuld prøvelse medfører, at et andet organ overrefererer et i princippet lovligt skøn, hvilket efterudvalgets opfattelse principielt er problematisk. Dette gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor – som iMiljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen – afgørelseskompetencen er tillagt et organ, der erunderlagt politisk styring.
40
...Det er for en bibeholdelse af adgangen til fuld prøvelse blevet anført, at kommuner/amter i vissetilfælde afgør konkrete sager udfra ganske snævre interesser i modsætningen til de mereoverordnede og helhedsprægede hensyn, der generelt karakteriserer miljøområdet. Forureningens”grænseoverskridende” karakter er i denne forbindelse blevet fremhævet. Ud fra denneargumentation er det således nødvendigt at bibeholde adgangen til at prøve fuldt ud, da kom-munernes afvejning af de lovlige hensyn i nogle tilfælde ikke harmonerer med reguleringensoverordnede formål.Mod en begrænsning af prøvelsen til retlige spørgsmål er det endvidere blevet anført, at en sådanbegrænsning vil være uhensigtsmæssig på miljøområdet, dels fordi reguleringen – grundet områdetskarakter - for en stor dels vedkommende må være holdt i almene bestemmelser, og dels fordiadministrationen som følge heraf i meget udpræget grad vil være skønspræget.En eventuel indskrænkning i prøvelsesadgangen til retlige spørgsmål kan således give anledning tilovervejelser om, hvorvidt miljølovgivningen i fremtiden skal udformes mere præcist og være mindreskønspræget. I forbindelse hermed bør det blandt andet overvejes, om indførelsen af mere entydigeregler vil øget behovet for indrømmelse af konkrete dispensationer, og at EU-retten kan stille kravom konkrete vurderinger.Det er mod en begrænsning af prøvelse til retlige spørgsmål endvidere blevet anført, at det somfølge af forureningens grænseoverskridende karakter kan være uhensigtsmæssigt,Det er mod en ændring af prøvelsesgrundlaget endelig blevet anført, at borgerne ofte oplever, atderes egentlige anbringende ikke bliver behandlet i de tilfælde, hvor prøvelsen alene er retlig....Det bør endelig undersøges, om en begrænsning af prøvelsesgrundlaget til retlige spørgsmål vil fåbetydning for sagsbehandlingstiden. Der kan særligt peges på det forhold, at rekursorganet ved enretlig prøvelse er afskåret fra at ændre en påklaget afgørelse, men alene vil kunne hjemvise sagen tilfornyet behandling.Det er udvalgets vurdering, at en overgang fra fuld prøvelse til retlig prøvelse vil have væsentligeimplikationer på miljøområdet. Inden der træffes en endelig beslutning, bør der derfor foretages engrundig analyse af, hvad konsekvenserne i givet fald vil være, herunder om det vil kræve, at der –som det kendes fra planområdet – ved større sager indføres krav om høring.”I forbindelse med behandlingen af udvalgets endelige rapport godkendte såvel økonomiudvalgetsom koordinationsudvalget i maj 2003 kommissoriet for en arbejdsgruppe, der fik til opgave atundersøge konsekvenserne af en ændring af klagestrukturen på miljøområdet. Arbejdsgruppenskommissorium havde bl.a. følgende ordlyd:”Der nedsættes … en arbejdsgruppe, der … skal undersøge forudsætningerne for ogkonsekvenserne af, at området for retlig prøvelse udvides til at gælde alle klagesager på
41
Miljøministeriets ressort. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med sine overvejelser lægge til grund,at der skal gælde et princip om retlige prøvelse, medmindre særlige hensyn på konkrete områder –taler afgørende imod.”Miljøministeriet mente, at arbejdsgruppens arbejde vedrørende retlig contra fuld prøvelse burdesættes i bero. Ministeriet henviste herved bl.a. til, at miljølovgivningen er kendetegnet ved, atreglerne overlader myndighederne et skøn. En yderligere normering af skønnet vil således kunne fåden konsekvens, at de konkrete afgørelser ikke vil kunne tilpasses den enkelte lokalitet eller øvrigekonkrete forhold i samme omfang som i dag, hvilket i sidste ende vil få skadelige konsekvenser formiljøet og naturen eller medføre urimelige forhold for virksomhederne. Videre anførte ministeriet, atafgørelserne kan have konsekvenser ud over kommunegrænsen, være meget indgribende og medføre”uoprettelige” skader for miljøet. På denne baggrund besluttede økonomiudvalget i marts 2004 atindstille overvejelserne om begrænsning af klageadgangen til retlige klager. Samtidig besluttedeøkonomiudvalget, at den tværministerielle arbejdsgruppe skulle nedlægges, og arbejdet vedrørendeden fremtidige indretning af klagestrukturen på miljøområdet færdiggøres af Miljøministeriet alene.
3. KlageberettigelseRekursen på miljøområdet har flere funktioner. Den har i første række en retsbeskyttelsesfunktion,hvorigennem det sikres, at lovligheden af kommunernes afgørelser kan prøves. Dette er baggrundenfor, at lovgivningen tillægger klageret til enhver med retlig interesse og/eller afgørelsens adressat ogejere (og brugere) af den ejendom, som afgørelsen vedrører.I modsætning til de fleste andre lovområder er naboer ikke klageberettigede efternaturbeskyttelsesloven. Dette må ses som et udtryk for, at nabointeresserne i snæver forstand ikkeskal tillægges særlig vægt ved administration af naturbeskyttelseslovens bestemmelser ombeskyttede naturtyper (biotopbeskyttelse) og beskyttelseslinjer.Rekursen har imidlertid også en styringsfunktion, hvilket blandt andet ses af, at udover en rækkemiljøorganisationer er bl.a. også staten, kommuner og embedslæger tillagt klageret. Herigennemsikres en bred indflydelse på fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet og dermed den endeligudformning af praksis. Af samme grund tillægger enkelte love visse brancheorganisationerklageberettigelse. Således har Danmarks Fiskeriforening og Ferskvandsfiskeriforeningenklageberettigelse efter miljøbeskyttelsesloven i nærmere afgrænsede sager inden for deresinteresseområde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også klageberettiget eftermiljøbeskyttelsesloven, hvor væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er involveret.Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, der er væsentlige ellerprincipielle, og afgørelser om vandindvindingstilladelser efter vandforsyningsloven.Ved implementeringen af Århuskonventionen ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 blev der tilstræbt envis harmonisering af reglerne om klageberettigelse i de respektive miljølove, uden at reglerne dogblev identiske. Der blev således lagt vægt på, at implementeringen ikke burde give anledning til enafskæring af klageberettigede i forhold til gældende regler, ligesom hensynet til de økonomiske ogadministrative konsekvenser for det offentlige og konsekvenserne for erhvervslivet ved eventuelleudvidelser indgik ved vurderingen.
42
Som supplement til reglerne om miljøorganisationers klageberettigelse blev der i samtlige loveindført særlige regler om klageadgang for organisationer, der repræsenterer væsentlige rekreativeinteresser. På planlovens område omfatter den udvidede klageadgang derudover også organisationermed andre væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen end de rekreative, fordi dennelovs formål omfatter alle de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.Med ændringen af planloven – der ikke før implementeringen af Århuskonventionen indeholdtsærlige regler om klageadgang for organisationer – blev der som betingelse for foreningensklageberettigelse stillet krav om minimum 100 medlemmer. Kravet om et vist medlemstal er specieltfor planloven, fordi klageadgangen efter denne lov både omfatter en videre kreds af klageberettigedeend de øvrige love og tillige omfatter store sager som eksempelvis plantillæg med VVM-vurderingeraf større anlæg. Der er derfor et særligt behov for at stille visse minimumskrav til de foreninger, derskal være klageberettigede.
4. Opsættende virkningDer er i natur- og miljølovene bestemmelser om, hvorvidt en klage har opsættende virkning eller ej.Der kan anføres flere forklaringer på, hvorfor udgangspunktet er forskelligt for forskelligeafgørelser.Et moment er graden af uoprettelighed ved det indgreb, som en begunstigende afgørelse (tilladelse,godkendelse, dispensation) muliggør. Afgørelser, der kan have uoprettelige konsekvenser, tillæggesopsættende virkning i lovgivningen. Dispensationer efter naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjerog landzonetilladelser efter planloven er uoprettelige i den forstand, at et byggeri er en permanenttilstandsændring, idet et opført byggeri typisk ikke fjernes foreløbigt. Derfor er der somudgangspunkt opsættende virkning for denne type afgørelser. Det samme gælder godkendelser efterhusdyrgodkendelsesloven, der fastsætter vilkår, der sikrer hensyntagen til landskabelige værdier,idet landzonetilladelser for så vidt angår husdyrbrug er løftet over i husdyrgodkendelsesloven.Konsekvenserne af en dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttedenaturtyper kan efter omstændighederne være uoprettelige. Ved nedlæggelse af oprindeligenaturtyper som fx højmoser vil det ikke være muligt at etablere erstatningsbiotoper, og i sådannesager er graden af uoprettelighed udtalt. Graden af uoprettelighed er også baggrunden for, atafgørelser efter vandløbsloven er tillagt opsættende virkning. Eksempelvis kan udretning af etvandløb have vidtrækkende konsekvenser.Et andet moment er afgørelsens indgribende karakter. Påbud og forbud efter miljøbeskyttelsesloven,husdyrgodkendelsesloven og jordforureningsloven og beslutninger om tvangsindgreb ogoplysningspligter, hvor retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, er bebyrdende for adressatenog har opsættende virkning på grund af afgørelsernes indgribende karakter over for denne. Indgreb iejendomsretten har indgribende karakter, og derfor er der opsættende virkning ved klage overbeslutninger om ekspropriation efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven og planloven.Afgørelser om afslag på ansøgning om regulering af vandløb vil for ejeren få konsekvenser i forholdtil bl.a. den landbrugsmæssige drift. Omvendt vil en tilladelse kunne få konsekvenser for blandtandet landmænd, men også for miljøet nedstrøms.
43
For de begunstigende afgørelser, som natur- og miljølovgivningen har tillagt opsættende virkning, erdet ydermere fastsat i lovgivningen, at tilladelsen, godkendelsen eller dispensationen ikke måudnyttes inden klagefristens udløb. Det gælder således afgørelser efter naturbeskyttelsesloven,landzonetilladelser efter planloven og tilladelser efter husdyrgodkendelsesloven, der har tilknyttetvilkår til varetagelse af hensynet til landskabet. For tilladelser efter vandforsyningsloven ogvandløbsloven, gælder det dog kun tilladelser, der forudsætter bygge- og anlægsarbejder. Hervedundgås, at der iværksættes bygge- og anlægsarbejder, der kort efter må standses på grund af enklage.Klager over tilladelser, godkendelser og dispensationer efter forureningslovene, har ikke opsættendevirkning. Dette afspejler, at der er tale om afgørelser, som tilgodeser private eller offentligeinteresser af en sådan vægt, at den påklagede afgørelse må lægges til grund, så længe den ikke erunderkendt af rekursorganet. Det er samtidig udtryk for, at lovgiver har fundet, at afgørelserne somudgangspunkt ikke indebærer en risiko for uoprettelige skader eller udgør et væsentligt indgreb overfor parter, hvis interesser står i modsætning til adressatens. Sidstnævnte er også baggrunden for atafgørelser efter planloven bortset fra afgørelser vedrørende landzonetilladelser ikke er tillagtopsættende virkning.
5. FormkravEt krav om skriftlighed fremgår af alle lovene. Udgangspunktet i natur- og miljølovgivningen er, atklager indsendes til 1. instansen, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammenmed det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Baggrunden for dette er interessen i atmuliggøre eller direkte fremme remonstration og tilsvarende at aflaste Natur- og Miljøklagenævnet.I sager efter planloven bortset fra landzonetilladelser indgives klagen direkte til Natur- ogMiljøklagenævnet. Herved tilgodeses hensynet til, at klager, der reelt ikke indeholder retligespørgsmål, umiddelbart kan afvises af nævnet.
6. KlagefristDer er ingen forskel på klagefristen, der i alle natur- og miljølove er 4 uger. Formuleringernevedrørende fristens begyndelsestidspunkt og udløb varierer.
44
Bilag 2 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Lov om Natur- og Miljøklagenævnet
Lov om Natur- og MiljøklagenævnetVI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1Lovens anvendelsesområde§ 1.Natur- og Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser inden for natur-og miljøområdet, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning.Stk. 2.Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.Kapitel 2Nævnets medlemmer§ 2.Nævnet nedsættes af miljøministeren. Det består af 1 formand og en eller flere fastestedfortrædere for denne, et antal beskikkede sagkyndige medlemmer, 7 medlemmer, der udpeges afFolketinget, og 2 medlemmer, der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer.Stk. 2.Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen.Stk. 3.Folketinget og Højesteret udpeger samtidig med udpegning af medlemmer efter stk. 1 ensuppleant for hvert medlem. Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, nårmedlemmet er forhindret i at deltage.Stk. 4.Miljøministeren kan i nævnets forretningsorden bestemme, at formanden kan bemyndigeen medarbejder, der er knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksamen, til midlertidigt atfungere som stedfortræder for formanden.§ 3.Miljøministeren fastsætter antallet af sagkyndige medlemmer. Medlemmerne beskikkes ideres personlige egenskab af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen. Sagkyndige medlemmerindstilles til beskikkelse efter reglerne i stk. 2-5.Stk. 2.Sagkyndige medlemmer indstilles til beskikkelse af følgende organisationer:1) DI – Organisation for erhvervslivet.2) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.3) Håndværksrådet.
45
4) Landbrug & Fødevarer.5) Danmarks Naturfredningsforening.6) WWF Verdensnaturfonden.7) Dansk Ornitologisk Forening.8) Friluftsrådet.9) Danmarks Sportsfiskerforbund.Stk. 3.Ud over de organisationer, der er nævnt i stk. 2, indstiller følgende organisationeryderligere sagkyndige medlemmer til beskikkelse med henblik på behandlingen af sager ommiljøskader:1) Dansk Skovforening.2) Danmarks Jægerforbund.3) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere.4) Danmarks Rederiforening.Stk. 4.Styrelser under Miljøministeriet kan ud over de sagkyndige medlemmer, som er indstilletaf organisationerne efter stk. 2 og 3, indstille yderligere sagkyndige medlemmer til beskikkelse medhenblik på at sikre tilstedeværelsen af den fornødne sagkundskab i nævnet.Stk. 5.Efter regler i den øvrige lovgivning indstiller organisationer, styrelser underMiljøministeriet og andre myndigheder sagkyndige medlemmer til beskikkelse med henblik påbehandlingen af nærmere bestemte sagstyper.§ 4.De udpegninger, som er foretaget af Folketinget og Højesteret, gælder for 4 år ad gangen. Itilfælde af udtræden udpeger Folketinget eller Højesteret et nyt medlem eller en ny suppleant for denresterende del af perioden.Kapitel 3Forskellige nævnssammensætninger§ 5.Med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt i §§ 7 og 9, behandles en klagesag1) af nævnet i den sagkyndige sammensætning, som består af formanden eller en stedfortræderfor denne og et antal sagkyndige medlemmer, eller2) af nævnet i den læge sammensætning, som består af formanden eller en stedfortræder fordenne, 7 medlemmer, der er udpeget af Folketinget, og 2 medlemmer, der er udpeget afHøjesteret, jf. dog § 8, stk. 3.Stk. 2.Det fastsættes i den øvrige lovgivning, om nævnet skal sammensættes som nævnt i stk. 1,nr. 1 eller 2, ved behandlingen af klager efter den pågældende lov.§ 6.Formanden eller en stedfortræder for denne kan i særlige tilfælde beslutte, at en sag, der efterlovgivningen skal behandles af nævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte sammensætning, i stedetskal behandles af nævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning, jf. dog § 12, stk. 4.Stk. 2.Tilsvarende kan formanden eller en stedfortræder for denne i særlige tilfælde beslutte, at ensag, der efter lovgivningen skal behandles af nævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævntesammensætning, i stedet skal behandles af nævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 1, nævntesammensætning, jf. dog § 12, stk. 4.
46
§ 7.Formanden eller en stedfortræder for denne kan i ganske særlige tilfælde beslutte, at en sagskal behandles af nævnet med deltagelse af både et eller flere sagkyndige medlemmer, jf. § 5, stk. 1,nr. 1, og de medlemmer, der er udpeget af Folketinget og Højesteret, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.Kapitel 4Nævnets afgørelse§ 8.I sager, hvor nævnet har den i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 7 nævnte sammensætning, udtagerformanden eller en stedfortræder for denne et eller flere sagkyndige medlemmer til behandlingen afden enkelte sag. De sagkyndige medlemmer udtages af formanden eller en stedfortræder for denneblandt de beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. § 3, stk. 1. De sagkyndige medlemmer udtagesblandt de medlemmer, som er beskikket på baggrund af indstillinger efter § 3, stk. 2 og 4, i sager ommiljøskader dog § 3, stk. 2-4. Hvis klagesagen vedrører en sagstype, for hvilken der er fastsatsærlige regler om indstilling af sagkyndige, jf. § 3, stk. 5, udtages de sagkyndige medlemmer dogblandt de medlemmer, som er beskikket med henblik på behandlingen af den pågældende sagstype.Stk. 2.I sager, hvor nævnet har den i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte sammensætning, træffes afgørelsenpå skriftligt grundlag eller på et møde.Stk. 3.I sager, hvor nævnet har den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning, træffes afgørelsenpå et møde. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunderformanden eller en stedfortræder for denne, er til stede.Stk. 4.I sager, hvor nævnet har den i § 7 nævnte sammensætning, træffes afgørelsen på et møde.Nævnet er beslutningsdygtigt, når alle de udtagne sagkyndige medlemmer og mindst halvdelen af dei § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte medlemmer, herunder formanden eller en stedfortræder for denne, er tilstede.§ 9.Formanden eller en stedfortræder for denne kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager,der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse aleneberor på en juridisk vurdering, jf. dog § 12, stk. 3 og 4.§ 10.Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens ellerstedfortræderens stemme udslagsgivende.§ 11.Miljøministeren nedsætter visitationsudvalg. Udvalgenes medlemmer udpeges afmiljøministeren blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet efter indstilling fra organisationerne, jf.§ 3, stk. 2, 3 og 5. For sager om miljøskader og sager, hvor der i den øvrige lovgivning er fastsatsærlige regler om indstilling af sagkyndige medlemmer med henblik på behandlingen af bestemtesagstyper, nedsætter ministeren særlige visitationsudvalg. Ministeren kan i øvrigt nedsætte særligevisitationsudvalg for bestemte sagstyper, hvor der er behov for særlig sagkundskab.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om organisationernes indstilling afmedlemmer til visitationsudvalgene, herunder om, at flere organisationer sammen indstiller etmedlem, og om udpegning af medlemmer til visitationsudvalgene.§ 12.Formanden eller en stedfortræder for denne oplyser visitationsudvalget eller de afFolketinget og Højesteret udpegede medlemmer af nævnet om indkomne sager og om, hvilke sagerder er udtaget til afgørelse af formanden eller en stedfortræder for denne, jf. § 9. Formanden eller enstedfortræder for denne oplyser endvidere visitationsudvalget og de af Folketinget og Højesteretudpegede medlemmer af nævnet om de tilfælde, hvor formanden eller en stedfortræder for denne i
47
medfør af §§ 6 eller 7 har besluttet, at en sag skal behandles med en anden sammensætning end den,der fremgår af den øvrige lovgivning.Stk. 2.Ved ukomplicerede sager og sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, kanorienteringen efter stk. 1 ske, efter at sagen er afgjort.Stk. 3.Hvis et medlem gør indsigelse, kan sagen ikke afgøres af formanden eller en stedfortræderfor denne, medmindre visitationsudvalget eller nævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævntesammensætning på anmodning fra formanden eller en stedfortræder for denne beslutter, at sagen kanafgøres af formanden eller stedfortræderen. Dette gælder dog ikke sager omfattet af stk. 2.Stk. 4.Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde visitationsudvalget ellernævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning kan ændre formandens eller enstedfortræders beslutning om, at en sag skal afgøres af formanden eller en stedfortræder for denne,jf. § 9, eller at sagen skal behandles med en anden nævnssammensætning end den, der fremgår afden øvrige lovgivning, jf. § 6.Kapitel 5Administrative bestemmelser m.v.§ 13.Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.§ 14.Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår ved behandlingen af desager, der indbringes for nævnet.§ 15.Nævnet har samme adgang til at anmode om oplysninger, herunder om økonomiske ogregnskabsmæssige forhold, og til at påbyde prøveudtagning, analyser og målinger m.v. for denpågældendes egen regning, som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagedeafgørelse er truffet efter.§ 16.Nævnet har, hvis det skønnes nødvendigt for at træffe afgørelse i en klagesag, mod behøriglegitimation og uden retskendelse samme adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter ogtransportmidler og til herunder at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtagedokumenter og andre genstande, som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagedeafgørelse er truffet efter.Stk. 2.Politiet yder nævnet bistand ved udøvelse af beføjelserne efter stk. 1. Miljøministeren kanefter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.Kapitel 6Klage, søgsmål og gebyr§ 17.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindreandet følger af den øvrige lovgivning.Stk. 2.For søgsmål vedrørende nævnets afgørelser gælder de regler, der er fastsat i denlovgivning, som afgørelsen er truffet efter.§ 18.Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyr for behandlingen af klager, herunderanmodninger om genoptagelse, der indbringes for nævnet.
48
Kapitel 7Straf m.v.§ 19.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der1) undlader at efterkomme en anmodning eller et påbud efter § 15 eller2) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler efter § 16.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 3.Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne istraffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller erfremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil vedudmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.Kapitel 8Ikrafttræden m.v.§ 20.Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler.§ 21.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helteller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Givet på Amalienborg, den 11. maj 2010Under Vor Kongelige Hånd og SeglMARGRETHE R./ Karen Ellemann
49
Bilag 2 c
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Natur- og Miljøklagenævnets forretningsorden
Bekendtgørelse af forretningsorden for Natur- og MiljøklagenævnetI medfør af § 2, stk. 4, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 13 i lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- ogMiljøklagenævnet fastsættes:Anvendelsesområde§ 1.Bekendtgørelsen gælder for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sager efter de love,hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet er klagemyndighed.Formanden og dennes stedfortrædere§ 2.Formanden for Natur- og Miljøklagenævnet tilrettelægger nævnets arbejde.Stk. 2.Formanden leder nævnets sekretariat. Sekretariatet bistår formanden med tilrettelæggelsenaf nævnets arbejde. Sekretariatet forbereder sager til afgørelse og påser herunder, at sagerne ertilstrækkeligt oplyst, jf. § 14.§ 3.Formanden kan bemyndige en medarbejder i nævnets sekretariat, der har bestået juridiskkandidateksamen, til midlertidigt at fungere som stedfortræder for formanden i nærmere bestemtesagstyper.Stk. 2.Formanden fastsætter procedurer og rækkefølge for behandling af de indkomne klager.Formanden kan herunder fastsætte forskellige procedurer bl.a. for at sikre kortest muligesagsbehandlingstider.Stk. 3.Formanden beslutter, hvorledes sagerne fordeles mellem formanden, de faste og demidlertidige stedfortrædere. I sager, der er fordelt til en stedfortræder, varetager denne de beføjelser,der ifølge bekendtgørelsen er henlagt til formanden.Nedsættelse af visitationsudvalg§ 4.Miljøministeren nedsætter 6 visitationsudvalg:1) Et udvalg, som dækker sagerne efter lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning (visseVVM-sager), lov om forurenet jord, lov om aktindsigt i miljøoplysninger, lov ommiljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om vandsektorens organisering og økonomiske forholdog lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.2) Et udvalg, som dækker sagerne efter lov om kemiske stoffer og produkter.
50
3) To udvalg, som dækker sagerne efter lov om beskyttelse af havmiljøet om dumpning afoptaget havbundsmateriale, jf. denne lovs § 26, og om foretagelse af undersøgelser heraf efter§ 45 a, henholdsvis sager om afgørelser om hurtigfærger, jf. bekendtgørelse om miljøgodkendelseaf hurtigfærgeruter.4) Et udvalg, som dækker sager efter lov om miljø og genteknologi.5) Et udvalg, som dækker sager om miljøskade.Stk. 2.Udvalgene består af et antal medlemmer, som udpeges af miljøministeren blandt desagkyndige medlemmer af nævnet for indtil 4 år ad gangen efter indstilling fra deindstillingsberettigede organisationer efter henholdsvis lov om Natur- og Miljøklagenævnet, lov omkemiske stoffer og produkter, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljø og genteknologi.§ 5.Til udvalget efter § 4, stk. 1, nr. 1, udpeges 8 medlemmer blandt de beskikkede medlemmeraf nævnet, som er indstillet efter § 3, stk. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. DI - Organisationfor erhvervslivet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarerindstiller hver 1 medlem. Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, DanskOrnitologisk Forening, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund indstiller sammen 4medlemmer.§ 6.Til udvalget efter § 4, stk. 1, nr. 2, udpeges 6 medlemmer blandt de beskikkede medlemmeraf nævnet, som er indstillet efter § 55, stk. 2, i lov om kemiske stoffer og produkter. DI -Organisation for erhvervslivet, Landbrug og Fødevarer og Dansk Gartneri indstiller hver 1 medlem.Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening,Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund indstiller sammen 3 medlemmer.§ 7.Til udvalget efter § 4, stk. 1, nr. 3, som skal dække sagerne om dumpning af optagethavbundsmateriale, udpeges 10 medlemmer blandt de beskikkede medlemmer af nævnet, som.erindstillet efter § 51, stk. 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet. Danske Havne, Foreningen af DanskePrivathavne og By og Havn indstiller sammen 2 medlemmer, Danmarks Fiskeriforening indstiller 1medlem, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere indstiller 1 medlem og ArbejderbevægelsensErhvervsråd indstiller 1 medlem. Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden,Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund indstiller sammen 5medlemmer.§ 8.Til udvalget efter § 4, stk. 1, nr. 3, som skal dække sagerne om miljøgodkendelse afhurtigfærger, udpeges 6 medlemmer blandt de beskikkede medlemmer af nævnet, som er indstilletefter § 51, stk. 3, i lov om beskyttelse af havmiljøet. Bilfærgernes Rederiforening, DanmarksRederiforening og Dansk Navigatørforening indstiller hver 1 medlem. DanmarksNaturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet ogDanmarks Sportsfiskerforbund indstiller sammen 3 medlemmer.§ 9.Til udvalget efter § 4, stk. 1, nr. 4, udpeges 8 medlemmer blandt de beskikkede medlemmeraf nævnet, som er indstillet efter § 34, stk. 2, i lov om miljø og genteknologi. DI - Organisation forerhvervslivet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarerindstiller hver 1 medlem. Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, DanskOrnitologisk Forening, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund indstiller sammen 4medlemmer.
51
§ 10.Til udvalget efter § 4, stk. 1, nr. 5, udpeges 10 medlemmer blandt de beskikkedemedlemmer af nævnet, som er indstillet efter § 3, stk. 2 og 3, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.DI- Organisation for erhvervslivet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugog Fødevarer, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederiforening og DanskSkovforening indstiller sammen 5 medlemmer. Danmarks Naturfredningsforening, WWFVerdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund ogDanmarks Jægerforbund indstiller sammen 5 medlemmer.Visitation§ 11.Medlemmerne af det enkelte visitationsudvalg og de syv medlemmer, som er udpeget afFolketinget, og de to medlemmer, der er udpeget af Højesteret, får løbende mindst 1 gang ommåneden en orientering om de sager, der er indkommet til nævnet inden for det område, som detpågældende udvalg dækker, henholdsvis nævnet i den læge sammensætning dækker, i denpågældende periode.Stk. 2.Orienteringen om de enkelte sager skal i kortfattet form indeholde oplysninger om, hvadsagen drejer sig om, og om, hvorvidt sagen er visiteret til afgørelse1) som formandssag,2) af nævnet i den sagkyndige sammensætning,3) af nævnet i den læge sammensætning eller4) af nævnet i den sammensætning, der er nævnt i lovens § 7.Stk. 3.I de sager, der henvises til behandling af nævnet med en anden sammensætning end den,der fremgår af den øvrige lovgivning, skal orienteringen endvidere indeholde en begrundelse herfor.Orientering om disse sager skal både sendes til det pågældende visitationsudvalg og til de syvmedlemmer, som er udpeget af Folketinget, og de to medlemmer, der er udpeget af Højesteret.Stk. 4.Ved ukomplicerede sager eller sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering,kan orienteringen efter stk. 1 ske, efter at sagen er afgjort, jf. lovens § 12, stk. 2. Det skal fremgå aforienteringen, at sagen er omfattet af lovens § 12, stk. 2, og om sagen er afgjort.Stk. 5.Undtagen i sager omfattet af stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 fastsætter formanden eller dennesstedfortræder en frist for indgivelse af indsigelser efter § 12 og § 13. Fristen kan kun under særligeomstændigheder være mindre end en uge.Stk. 6.Medlemmerne af det enkelte visitationsudvalg og de syv medlemmer, som er udpeget afFolketinget, og de to medlemmer, som er udpeget af Højesteret, orienteres løbende omformandsafgørelser inden for det område, det pågældende udvalg dækker, henholdsvis nævnet i denlæge sammensætning dækker. Omfanget af orienteringen fastsættes efter aftale medvisitationsudvalgene og nævnet i den læge sammensætning.Indsigelser mod beslutninger om formandsafgørelser§ 12.Hvis et medlem af visitationsudvalget gør indsigelse, kan en sag, der efter lovgivningen skalbehandles af nævnet i den sagkyndige sammensætning, ikke afgøres af formanden eller enstedfortræder for denne, medmindre et flertal af visitationsudvalgets medlemmer på anmodning fraformanden eller en stedfortræder for denne beslutter, at sagen kan afgøres af formanden ellerstedfortræderen.Stk. 2.Hvis et af Folketinget eller Højesteret udpeget medlem gør indsigelse, kan en sag, der efterlovgivningen skal behandles af nævnet i den læge sammensætning, ikke afgøres af formanden elleren stedfortræder for denne, medmindre et flertal af nævnet i den læge sammensætning på
52
anmodning fra formanden eller en stedfortræder for denne beslutter, at sagen kan afgøres afformanden eller stedfortræderen. Formanden deltager ikke i denne beslutning.Stk. 3.Stk. 1 og 2 gælder ikke ukomplicerede sager og sager, hvis afgørelse alene beror på enjuridisk vurdering.Indsigelser mod beslutning om nævnssammensætning§ 13.Hvis et medlem af visitationsudvalget ønsker det, skal formanden eller en stedfortræder fordenne forelægge formandens eller en stedfortræders beslutning efter lovens § 6, stk. 1, om at flytteen sag til den læge sammensætning af nævnet, til afstemning i udvalget. Et flertal afvisitationsudvalgets medlemmer kan ændre formandens eller en stedfortræders beslutning.Stk. 2.Hvis et af Folketinget eller Højesteret udpeget medlem ønsker det, skal formanden eller enstedfortræder for denne forelægge formandens eller en stedfortræders beslutning efter lovens § 6,stk. 2, om at flytte en sag til den sagkyndige sammensætning af nævnet, til afstemning blandt de afFolketinget og Højesteret udpegede medlemmer af nævnet. Et flertal af de af Folketinget ogHøjesteret udpegede medlemmer af nævnet kan ændre formandens eller en stedfortrædersbeslutning.Generelle regler om sagernes forberedelse og behandling§ 14.Har sagens parter og de myndigheder, som har truffet afgørelse i sagen, ikke fået meddelelseom klagens indgivelse, sørger sekretariatet herfor.Stk. 2.Sekretariatet sender en bekræftelse på modtagelsen af klagen til klageren og eventuelleandre parter i sagen med angivelse af den forventede sagsbehandlingstid, hvis klagen optages tilbehandling.Stk. 3.Sekretariatet kan på nævnets vegne fastsætte frister for afgivelse af udtalelse fra sagensparter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens behandling.Stk. 4.Sekretariatet kan på nævnets vegne foretage besigtigelser og afholde møder med en ellerflere af sagens parter.§ 15.En klager kan på et hvilket som helst tidspunkt, inden nævnets endelige afgørelse er meddeltsagens parter, frafalde sin klage. I så fald bortfalder sagen for nævnet, medmindre sagen er påklagetfra anden side.§ 16.I sager, som behandles af nævnet i den sagkyndige sammensætning, beslutter formandeneller en stedfortræder for denne, om sagen skal behandles på et møde eller på skriftligt grundlag, jf.dog stk. 2.Stk. 2.Hvis et af de beskikkede medlemmer, som er udtaget til behandling af sagen, ønsker det,skal der afholdes et møde om sagen.§ 17.Nævnet bestemmer, om nævnet skal foretage besigtigelse i en sag, og om nævnet skalafholde møde med sagens parter og eventuelt andre interesserede i sagen.Stk. 2.I sager om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 skal nævnet som udgangspunktforetage besigtigelse og afholde møde, jf. stk. 1.Stk. 3.Sekretariatet sender en skriftlig indbydelse til at deltage i en besigtigelse eller et møde medså vidt muligt mindst 2 ugers varsel, i sager om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 dogmed så vidt muligt mindst 4 ugers varsel.
53
§ 18.Møder og besigtigelser i sager, hvortil parter og interesserede er indbudt, er offentligttilgængelige, medmindre nævnet undtagelsesvist bestemmer andet. En sådan adgang for andre endnævnet til en ejendom eller lokaliteter, som ikke er offentligt tilgængelige, forudsætter dog ejerensaccept.Stk. 2.De, der er indbudt til mødet, skal have lejlighed til at udtale sig om sagen.Stk. 3.Nævnet kan tillade, at drøftelserne på de i stk. 1 omhandlede møder optages på lyd- ellervideobånd.Stk. 4.I sager, som behandles af nævnet i den læge sammensætning eller i den sammensætning,der er nævnt i lovens § 7, og hvor der afholdes de i stk. 1. nævnte besigtigelser og møder, findernævnets voteringer normalt sted i tilslutning hertil. Såfremt voteringen må udsættes til et seneremøde, kan alene de nævnsmedlemmer, som har været med til besigtigelsen og mødet, deltage i denefterfølgende votering.§ 19.Nævnets drøftelser er ikke offentligt tilgængelige. Formanden eller en stedfortræderbestemmer, i hvilken udstrækning en konsulent, som bistår nævnet i en konkret sag, og ansatte inævnets sekretariat kan overvære nævnets drøftelser.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse§ 20.I sager, der ikke er formandssager, skal det af afgørelsen fremgå, hvilke medlemmer der harmedvirket ved sagens behandling, og med hvilke stemmetal afgørelsen er truffet.Stk. 2.Har et medlem af nævnet et standpunkt, der afviger fra flertallets, anføres navnet på denpågældende og begrundelsen for standpunktet i nævnets afgørelse.Stk. 3.Nævnets medlemmer må ikke udtale sig offentligt om udfaldet af nævnets drøftelser i enkonkret sag, før afgørelsen er meddelt til sagens parter.Stk. 4.Formanden drager omsorg for, at nævnets afgørelser udsendes snarest muligt efter, atvoteringen har fundet sted.§ 21.Nævnet er ikke bundet af parternes påstande og anbringender ved afgørelsen af den enkeltesag.Stk. 2.Nævnet skal tage stilling til klagepunkter, der vil kunne føre til, at den indklagede afgørelseophæves, ændres eller hjemvises. Sagsbehandlingen kan begrænses til et enkelt spørgsmål, hvissagsbehandlingen af dette fører frem til, at den indklagede afgørelse skal ophæves eller hjemvises.Stk. 3.I afgørelsen kan sagsfremstillingen begrænses til en henvisning til og summariskgengivelse af de oplysninger, der har foreligget ved den tidligere instans, og som er centrale forafgørelsen, samt eventuelle nye oplysninger, der er fremkommet under nævnets behandling af sagen.Begrundelsen, jf. forvaltningslovens § 24, kan efter omstændighederne være kortfattet ogkoncentreret om afgørelsens væsentligste indhold.Stk. 4.Nævnets formand eller en stedfortræder kan til enhver tid berigtige åbenlyse skrivefejl,som vedrører ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alenevedrører afgørelsens form. Den berigtigede afgørelse træder i stedet for den oprindelige.Offentliggørelse af nævnets praksis m.v. og aflæggelse af årsberetning§ 22.Nævnet offentliggør lister over de beskikkede sagkyndige medlemmer for de forskelligelovområder på nævnets hjemmeside med en kortfattet beskrivelse af deres sagkundskaber, og hvemder har indstillet den pågældende.
54
Stk. 2.Nævnet offentliggør på hjemmesiden løbende eller med passende mellemrum nævnetsafgørelser og redegør herunder særskilt for nævnets principielle afgørelser.Stk. 3.Hvert år inden 1. juni udarbejdes en beretning om nævnets virksomhed i det foregåendekalenderår. Beretningen skal indeholde oplysninger om nævnets seneste praksis,sagsbehandlingstider og sagsantal, herunder en redegørelse for nævnets principielle afgørelser.Beretningen sendes til miljøministeren og offentliggøres på nævnets hjemmeside.Stk. 4.Årsberetningen skal endvidere indeholde en opgørelse over1) antallet af sager, der er afgjort af nævnet i den læge sammensætning, af nævnet i densagkyndige sammensætning, herunder hvor mange sager, der er afgjort af nævnet i en andensammensætning end den i loven forudsatte, og antallet af sager, der er afgjort af nævnet med deni lovens § 7 nævnte sammensætning, og2) antallet af sager, der er afgjort som formandssag.Udtrædende medlemmer§ 23.Et sagkyndigt medlem, som udtræder af nævnet, kan færdigbehandle verserende sager, sommedlemmet er udpeget til at behandle.Ikrafttræden§ 24.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Bekendtgørelse nr. 948 af 16. september 2004 om forretningsorden for Naturklagenævnetog bekendtgørelse nr. 659 af 26. juni 2008 om forretningsorden for Miljøklagenævnet ophæves.Miljøministeriet, den 17. september 2010Karen Ellemann/ Niels Christensen
55
Bilag 2 d
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Gebyrbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager forNatur- og Miljøklagenævnet m.v.I medfør af § 18, stk. 7, og § 20, stk. 2, i lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- ogMiljøklagenævnet, som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010 og § 28, stk. 7, i lov nr. 484af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskelligeandre love, fastsættes:§ 1.Det i lov om Natur- og Miljøklagenævnet fastsatte klagegebyr opkræves af Natur- ogMiljøklagenævnet.Stk. 2.Indgives flere klager over samme afgørelse, opkræves der et gebyr for hver selvstændigklageskrivelse.Stk. 3.Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling.Stk. 4.Natur- og Miljøklagenævnet fastsætter en frist for indbetalingen af gebyret. Indbetalesgebyret ikke inden udløbet af fristen, afvises klagen.§ 2.Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordiklagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.Stk. 2.Hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist forefterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen iklagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke efter stk. 1, nr. 1.Stk. 3.Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Natur- og Miljøklagenævnet.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 3.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på klager over afgørelser truffet før den 1. januar2011, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 2 omfatter reglerne i denne bekendtgørelse alle klager overvandløbsmyndighedens afgørelse efter kapitel 2-4 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., som påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter den 31. december 2010.
56
§ 4.Bekendtgørelse nr. 950 af 16. september 2004 om gebyr for indbringelse af klager forNaturklagenævnet ophæves. Reglerne finder dog fortsat anvendelse for klager over afgørelser truffetfør 1. januar 2011, dog således at Natur- og Miljøklagenævnet fra den 1. januar 2011 opkræverklagegebyret og træffer afgørelse om tilbagebetaling.Miljøministeriet, den 22. december 2010Karen Ellemann/ Helle Pilsgaard
57
Bilag 3 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Notat med skøn over klagefrekvenser fordelt på hovedsagsområder
1. BaggrundAf ekspertudvalgets kommissorium fremgår det, at ekspertudvalget som led i udvalgsarbejdet ”påderelevante lovområder”skal kortlægge ”frekvensenaf klager over afgørelser på natur- ogmiljøområdet”.Der findes ikke systematiske opgørelser af klagefrekvenser på landsplan, bortset fra påhusdyrgodkendelseslovens område. I forhold til husdyrgodkendelsesloven er det muligt på baggrundaf kommunernes registreringer af godkendelsessager og klagenævnets opgørelser at beregneklagefrekvenser for hovedparten af afgørelserne efter loven. Se selvstændigt notat om dette (bilag 3c).
2. MetodeI forhold til kortlægningen af klagefrekvenser for andre sagsområder følger nedenfor et kvalificeretskøn baseret på sekretariatets drøftelser med udvalgte kommuner (udvalgt i samarbejde med KL).Ekspertudvalgets sekretariat har kontaktet chefer i forvaltningerne i de udvalgte kommuner og bedtom et kvalificeret skøn over klagefrekvensen i 2010 på følgende sagsområder (som er desagsområder, udover husdyrgodkendelsesloven, der genererer flest klagesager i Natur- ogMiljøklagenævnet):-Planloven – retlige spørgsmål-Planloven – landzonesager-Industrisager-Vandforsyningssager-Dambrugssager-Jordforureningssager-Naturbeskyttelsesloven
3. Klagefrekvensen på hovedsagsområder3.1 Planloven – retlige spørgsmålFlere kommuner svarer, at klagefrekvensen her ligger under 1 %. For enkelte kommuner liggerklageprocenten lidt højere, dvs. 2-3 %.
58
3.2. Planloven – landzonesagerDet generelle billede er, at klagefrekvensen svinger mellem 1 % og 5 %, dog ligger enkeltekommuner højere.Dette generelle billede bekræftes af opgørelsen i bilag 3 b, som er udarbejdet med udgangspunkt i enforventning om, at der i dag afgøres ca. 10-12.000 landzonesager på landsplan.
3.3. IndustrisagerFor nogle af de interviewede kommuner er antallet af afgørelser på dette område meget begrænset,hvorved skønnet over klagefrekvenser er forbundet med større usikkerhed. Generelt er billedet, atunder 5 % af sagerne påklages, dog således at enkelte kommuner oplyser, at klagefrekvensen liggerlidt højere.
3.4. VandforsyningssagerI forhold til vandforsyningssagerne oplyser de interviewede kommuner, at niveauet forklagefrekvenser ligger lavt, for nogle helt ned til 1 %. Generelt er billedet, at klagefrekvensen liggermellem 1 % og 3 %.
3.5. DambrugssagerDambrugsområdet adskiller sig fra de øvrige sagsområder, fordi sager er koncentreret på nogle fåkommuner. Størstedelen af de interviewede kommuner oplyser således, at de ikke har sager eller kunhar ganske få sager på området. Det har således været vanskeligt at udlede et generelt billede påbaggrund af interviewrunden. Flere af de adspurgte oplyser dog, at klagefrekvensen forgodkendelsessager vedrørende dambrug er høj. Her påklages i nogle kommuner mere end 1/3 afsagerne.
3.6. JordforureningslovenPå jordforureningslovens område træffer kommunerne generelt ikke mange afgørelser, og detgenerelle billede er, at sagerne fører til få klagesager. Flere kommuner oplever ingen klagesager,andre få, dvs. under 5 %.
3.7. NaturbeskyttelseslovenI forhold til afgørelser efter naturbeskyttelsesloven er det generelle billede, at klagefrekvensen liggermellem 1 % og 4 %, dog oplyser enkelte kommuner, at klagefrekvensen i forhold til § 3-sager liggerhøjere, dvs. helt op til 10-15 %.
59
Bilag 3 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Notat om klagefrekvenser på landzoneområdetAKF udgav i december 2004 en rapport om ”Udviklingen i landzone efter ændringerne i planlovenslandzonebestemmelser”. Rapporten indeholder blandt andet en opgørelse af det samlede antalafgørelser efter planlovens landzoneregler. Tilsvarende opgøres antallet af klagesager pålandzoneområdet.Baseret på en spørgeskemaundersøgelse i 223 kommuner blev antallet af landzonesager beregnet tilca. 7.000 sager på landsplan i 2003. Naturklagenævnet modtog i 2003 i alt 542 klagesager, svarendetil en beregnet klageprocent på ca. 8 %.Der findes ikke tilsvarende opgørelser af antallet af landzonesager i perioden 2007-2010.Naturstyrelsen har oplyst, at antallet af landzonesager på landsplan i 2011 forventes at ligge på 10-12.000 sager årligt.LandzonesagerAntal kommunale afgørelser,skøn2007200820092010I alt10.000 – 12.00010.000 – 12.00010.000 – 12.00010.000 – 12.00040.000 – 48.000Heraf antal sager påklaget tilNKN, jf. nævnetsregistreringer4284814473891.745Påklagede sager i %
3,5 – 4,3 %4,0 – 4,8 %4,5 – 3,7 %3,9 – 3,2 %3,6 – 4,4 %
60
Bilag 3 c
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Notat om klagefrekvenser i sager efter husdyrlovens § 11, § 12 og § 16(godkendelsessager)Nedenfor følger for husdyrlovens vedkommende en opgørelse af antal afgørelser i kommunerne,antal klagesager og påklagede sager i % af antallet af afgørelser i kommunerne.Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af miljøministerens besvarelse af 23. marts 2010 af alm. delspm. 468 og 469 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, samt opdaterede udtræk afkommunernes og Natur- og Miljøklagenævnets registreringer.Opgørelsen omfatter sager efter husdyrgodkendelseslovens § 11, § 12 og § 16, da der alene kantrækkes data for disse sager. Det kan dog oplyses, at godkendelsessager efter § 11, § 12 og § 16 -ifølge Natur- og Miljøklagenævnets registreringer i 2009 og 2010 - udgør ca. 84 % af husdyrsagernei nævnet.Sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug efter husdyrlovens § 11, § 12 og § 16Antal kommunale afgørelser2007200820092010I alt117733183124435124Heraf antal sager påklaget tilMKN281982655541045Påklagede sager i %24%27%14%23%20%
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10MPU alm. del Svar på Spørgsmål 468OffentligtFolketingets Miljø-og PlanlægningsudvalgChristiansborg J.nr. MST-106-006701240 København KDen 23. marts 2010Folketingets Miljø-og Planlægningsudvalg har i brev af 24. februar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 468 og 469 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).Spørgsmål nr. 468 (alm. del)
61
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel (opgjort i procent og i absoluttetal) af de miljøgodkendelser, som, ifølge KL og ministeriets statusopgørelsefra december 2009, er blevet afgjort af kommunerne, og er blevet henlagttil Miljøklagenævnets behandling i henholdsvis 2007, 2008 og 2009?Spørgsmål nr. 469 (alm. del)Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel (opgjort i procent og i absoluttetal) af de miljøgodkendelser, der er blevet behandlet af Miljøklagenævnet,og som er returneret til kommunerne til fornyet behandling i henholdsvis2007, 2008 og 2009?SvarI forhold til Miljøgodkendelser efter Husdyrbrugloven oplyser Miljøstyrelsenog Miljøklagenævnet følgende tal for antallet af kommunale afgørelser, sagerpåklaget til Miljøklagenævnet, afgjort af Miljøklagenævnet og hjemvist tilfornyet behandling.Sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug efter HBL § 11, § 12 og § 16Antalkommunaleafgørelser *)Heraf antalsagerpåklaget tilMKNPåklagedesager i %Antal sagerafgjort afMKNHerafhjemvist afMKN tilfornyetbehandling135660Hjemvistesager i %
20071172824 %5200873319827 %1220091.83126514 %115I alt2.68149118 %132*) Antallet af kommunale afgørelser bygger på dataudtræk af 8. marts 2010
20 %25 %49 %45 %
Karen Ellemann
/
Helle Pilsgaard
62
Bilag 4 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Notat om typiske klagere/klagetemaer samt udfaldet af sagerne
Dette notat beskriver i korte træk de typiske klagere og klagetemaer for Natur- ogMiljøklagenævnets hovedområder. Nævnet er rekursmyndighed for i alt 27 af Miljøministerietslove. De udvalgte 8 områder dækker dels de sagsområder, der i volumen udgør den største andel afnævnenes samlede sagsportefølje, dels de sager, der har særlig offentlig og dermed oftest politiskinteresse.Oversigt over hovedlovområder omtalt nedenfor:Lov/sagstypeIndustrisager (miljøbeskyttelsesloven)VandforsyningssagerHusdyrbrugssagerDambrugsområdet (miljøbeskyttelsesloven)Jordforurening (jordforureningsloven ogmiljøbeskyttelsesloven)Planlov, retlige klagesagerPlanlov, landzone sagerNaturbeskyttelsesloven
%-del af nævnetssamlede sagsområder4,4 %3,5 %14 %1%2%37 %12 %17 %
Notatet er udarbejdet hovedsagligt på baggrund af skønsmæssige vurderinger af såvel typen afklagere (klageberettigede organisationer/ afgørelsens adressat eller øvrige klageberettigede,eksempelvis naboer) samt den forholdsmæssige fordelingen heraf, idet det på grund af dendaværende registreringspraksis ikke er muligt at udarbejde egentlige statistiske opgørelser.Som bilag 4 b findes en oversigt over udfaldet af afgørelserne i de 5 hovedområder, der tidligerehenhørte under Miljøklagenævnet, dvs. industrisager, vandforsyningssager, husdyrsager,dambrugssager og jordforureningssager. Tilsvarende findes en oversigt over de 3 hovedsagsområderder henhørte under Naturklagenævnet, dvs. sager efter planloven og naturbeskyttelsesloven.Oversigterne omfatter udfaldet af afgørelserne i 2009 og 2010 i det omfang de fornødneregistreringer har været til stede.
1. Miljøklagenævnets hovedsagsområder
63
1.1. Miljøbeskyttelsesloven, industrisagerSom eksempler på industrisager kan nævnes miljøgodkendelser eller revurderinger af eksisterendeindustrivirksomheder.De typiske klagere over miljøgodkendelser af industrivirksomheder er naboer og den pågældendeindustrivirksomhed (ofte repræsenteret ved advokater). Godkendelserne påklages i mindre omfangaf DN, Sportsfiskerforbundet og andre klageberettigede organisationer.De hyppigst forekommende klagetemaer for naboklager vedrører typisk støj- (incl. lavfrekvent støj),vibrations- og lugtgener, uenigheder om naboområdernes tålsomhed i støjmæssig henseende,sundhedsmæssige bekymringer, risikovurderingen, dårlig placering, gener fra til- og frakørsel, generfra kørsel på offentlig vej, manglende overholdelse af vilkår og ejendomsværdiforringelse.I klager fra virksomheden er det typisk restriktive vilkår, om fx emissionsgrænseværdier ogegenkontrol i en miljøgodkendelse eller i et påbud, der påklages. Enkelte klager vedrører denomstændighed, at kommunen har forlangt en miljøgodkendelse, hvor virksomheden ikke mener deter nødvendigt. Der er ofte uenighed mellem virksomhed og kommunen om vurderingen af, hvad derer teknisk og økonomisk muligt for virksomheden, dvs. BAT-vurderingen.Forholdet mellem klagerne fordeler sig skønsmæssigt med ca. 2/3 naboklager og 1/3virksomhedsklager.
1.2. VandforsyningsområdetOmrådet er præget af a) adressatklager vedrørende påbud om afhjælpning af dårlig vandkvalitet,herunder sager om tilslutning til vandværk, b) adressatklager (landbrug) vedrørende afslag påtilladelse til i vandværkernes forsyningsområder at etablere egen vandforsyning til dyrehold (typisksvin), c) vandværksklager over tilladelse til i vandværkernes forsyningsområder at etablere egenvandforsyning til dyrehold (typisk svin), d) klager (adressat/naboer/vandværk) vedr. markvanding(tilladelse/fornyelse) og e) klager (naboer eller vandværk) vedr. havevanding (afslag/tilladelse).Organisationsklager (DN og Danmarks Sportsfisker Forbund) spiller en mindre rolle (omkring 10 %med en lille overvægt til DN). Organisationernes klagetemaer vedrører typisk habitatbeskyttelse,manglende målopfyldelse i vandområder o.lign.
1.3. HusdyrbrugsagerSom eksempler på husdyrbrugssager kan nævnes sager om etablering eller udvidelse af svine- ellerkvægbrug.Klagerne kommer fra omboende, de grønne organisationer (navnlig DN og Det Økologiske Råd(DØR)) og fra ansøgerne dvs. landmanden. Fordelingen ansættes skønsmæssigt til 1/3 til hver.Hyppigst forekomne klagetemaer fra naboerne er lugt-, støj-, og trafikgener, risiko forgrundvandspåvirkning samt ejendomsværdiforringelse. I mindre grad påvirkninger af nærliggendenaturområder.
64
Klagetemaerne fra de grønne organisationer er som altovervejende hovedregel utilstrækkeligevurderinger af terrestrisk naturområder og vandområder (overfladevand) herunder internationalenaturbeskyttelsesområder, samt manglede eller utilstrækkelige BAT-redegørelser og løsninger.
1.4. DambrugsområdetSager efter miljøbeskyttelsesloven om godkendelser af dambrug og vandindvindingstilladelser.Klagere er hovedsageligt adressater, Danmarks Sportsfiskerforbund og DN. I den aktuellesagsbeholdning i Miljøklagenævnet er klagerne ca. fordelt i forholdet 20, 40, 40, idetklageberettigede organisationer og adressater ofte påklager de samme afgørelser.På miljøbeskyttelseslovens område er klagetemaerne for adressatklager foderopskrivning,fastsættelse af vilkår om medicin og hjælpestoffer i godkendelsen eller påbud om ophør afanvendelse af medicin og hjælpestoffer. Organisationsklager spiller en stor rolle på området, ogklagetemaerne heri vedrører typisk Natura 2000-områder, manglende målopfyldelse i vandområdero.lign.På vandforsyningslovens område er klagetemaerne indvindingsmængden, manglende dokumentationaf vandbehov samt indvindingens påvirkning Natura 2000-områder, manglende målopfyldelse ivandområder o.lign. Organisationsklager spiller ligeledes en stor rolle. DanmarksSportsfiskerforbund er hyppigere klager end DN.
1.5. Jordforurening.Sager om jordforurening vedrører fx villaolietanke, grundvandsbeskyttelse og affaldsdeponi.De typiske klagere er de direkte berørte beboere og naboer til forurenede ejendomme,påbudsadressater (virksomheder m.m.) samt forsikringsselskabet TopDanmark (særstatus somklageberettiget) f.s.v. angår villaolietanksagerne med den tilknyttede særlige forsikringsordning.Regionerne er også blandt klagerne, idet regionerne for en række af sagerne overtageroprydningsbyrden, i det omfang den ikke kan pålægges en forurener.I deponisagerne er klagetemaerne typisk støj og lugt samt om vilkårsudformning, som det ses itraditionelle industrisager. I påbudssagerne er klagetemaerne typisk, hvorvidt der er proportionalitetmellem henholdsvis den miljømæssige gevinst af påbudte undersøgelses- og/eller oprydningstiltagog de omkostninger, som knytter sig til gennemførelsen af tiltagene.Private udgør skønsmæssigt størstedelen af klagerne fulgt af påbudsadressater.
2. Naturklagenævnets hovedsagsområder:2.1. Planloven, retlige klagerDe retlige klager efter planloven omfatter fx vedtagelse af lokal- og kommuneplaner, dispensationerog VVM.
65
Typiske klagere inden for dette område er private grundejere: Afgørelsens adressat eller en utilfredsnabo. I forbindelse med vedtagelse af planer og VVM-sager optræder interesseorganisationerne –helt overvejende DNs lokalforeninger - også som klagere. Dette dog i mere begrænset opfang.Klageadgangen i disse sager er begrænset til retlige spørgsmål. Klagetemaerne vedrører typisknaborelaterede spørgsmål i relation til de enkelte afgørelser eller den aktuelle plan. Fx usagligforskelsbehandling, overholdelse af procedurespørgsmål, planuoverensstemmelse og hjemmel.Klager udløses oftest af nabokonflikter.
2.2. Planloven, landzonesagerTilladelser til uplanlægt byggeri i det åbne land, fx boliger eller mindre erhvervsvirksomheder, ereksempler på landzonesager.Den typiske klager på området er privat grundejer; enten afgørelsen adressat eller de omboende.Interesseorganisationerne – primært DN’s lokalforeninger er også jævnligt bl.a. klagerne i dissetyper af sager. Fordelingen mellem de pågældende klagere anslås skønsmæssigt til ca. 1/3 til hver.De hyppigst forekomne klagetemaer er anbringender om uhensigtsmæssige landskabeligepåvirkninger og infrastrukturelle konsekvenser af det pågældende byggeri. Klagerne udspringer ofteaf konflikter mellem naboer.
2.3. Naturbeskyttelsesloven.Sager efter naturbeskyttelsesloven omfatter bl.a. sager om byggeri, terrænreguleringer og ændretanvendelse indenfor lovens forskellige beskyttelseslinjer (skov, sø, å, strand, kirke og fortidsminder)og § 3-områder, natura-2000 sager.De typiske klager er lodsejerne gerne repræsenteret ved advokat eller landboforening, samtklageberettigede foreninger som oftest DN-lokalkomité eller hovedkontoret. Andre foreninger erbl.a. Dansk Botanisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund. Ind i mellem klager kommunerne,når de fx som grundejer har et projekt, der ønskes fremmet.Naboer er ikke klageberettigede.Organisationerne tegner sig for ca. � af klagerne, resten er lodsejerklager. Det bemærkes dog, at derer stor variation inden for de forskellige sagsområder. Eksempelvis påklages 35 % af sagerne omNatura-2000 områder af DN, hvorimod foreningen alene påklager ca. 10 % af sagerne om strand- ogklitbeskyttelse.Inden for strand- og klitbeskyttelsessager – der udgør et af hovedområderne inden fornaturbeskyttelsesloven – relaterer klagetemaerne sig typisk til afslag på mindre tilstandsændringereller ansøgninger om småbebyggelse. En del af sagerne er lovliggørelsessager, der udspringer afnabostrid, og hvor der er sket anmeldelse til kommune/miljøcenter.Et betydeligt antal sager handler om kommunernes registrering af § 3-arealer. Her klages der typiskover registreringen, fordi lodsejeren ønsker at (gen-)opdyrke sine marker. Der er en del
66
lovliggørelsessager. Et stort antal sager drejer sig eksempelvis også om anlæggelse af elleroprensning af søer og åer (rekreativ-/jagtinteresser).
67
Bilag 4 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Opgørelse af udfaldet af afgørelser i Miljøklagenævnet og i Naturklagenævnet i 2009 og 2010Dette bilag indeholder opgørelser af udfaldet af afgørelser, fordelt på sagsområder iMiljøklagenævnet og Naturklagenævnet.Opgørelserne er udarbejdet i to sæt, hvor det ene sæt viser alle afgørelsestyper. Det andet sætkoncentrerer sig om de realitetsbehandlede sager, dvs. ikke sager der er bortfaldet eller er afvist afformelle grunde.Bilaget indeholder følgende oversigter:- Udfaldet af afgørelser i Miljøklagenævnet for 2009, 3. og 4. kvartal- Udfaldet af afgørelser i Miljøklagenævnet for 2010, januar-november- Udfaldet af realitetsbehandlede afgørelser i Miljøklagenævnet for 2009, 3. og 4. kvartal- Udfaldet af realitetsbehandlede afgørelser i Miljøklagenævnet for 2010, januar-november- Udfaldet af afgørelser i Naturklagenævnet for 2009, 3. og 4. kvartal samt 2010 januar-november- Udfaldet af realitetsbehandlede afgørelser i Naturklagenævnet for 2009, 3. og 4. kvartalsamt 2010 januar-november
68
69
-70
71
72
Udfaldet af afgørelser 2009 og 2010 - Natur- og planlovsområdet
2009
Alleområder
Planloven- retligeantal %-fordeling
Planloven- landzoneantal%-fordeling
Naturbeskyttelses-Lovenantal%-fordeling
Afgørelser i altAfvisningBortfaldOphævelse +hjemvisningOphævelse aleneStadfæstelseÆndringI alt5
2.336465117129-1.205195
9302645565-3810765
402867-41082
531662131-30175494
231246-571493
456832019-21191424
201844-462093
2010 januar-november
Alleområder
Planloven- retligeantal%-fordeling
Planloven- landzoneantal%-fordeling
Naturbeskyttelses-Lovenantal%-fordeling
Afgørelser i altAfvisningBortfaldOphævelse +hjemvisningOphævelse aleneStadfæstelseÆndringI alt5
2.06236899116-994190
9032265663-3891735
442567-43081
431241054-24774409
216213-571795
508772128-24895469
251546-491992
5
Optælling af sager efter afgørelsestype er foretaget i Captia, hvor ikke alle sager er forsynet med oplysning omafgørelsestype. Endvidere kan nogle sager være registreret med mere end én afgørelsestype. Antallet af sager medoplysning om afgørelsestype kan således afvige fra det samlede antal afsluttede sager
73
Udfaldet af realitetsbehandlede afgørelser 2009 og 2010Natur- og planlovsområdet
2009
Planloven- retligeantal %-fordeling
Planloven- landzoneantal%-fordeling
Naturbeskyttelses-Lovenantal%-fordeling
Ophævelse +hjemvisningOphævelse aleneStadfæstelseÆndringI alt
65-381-446
15-850100
31-30175407
8-7418100
19-21191321
6-6628100
2010 (januar –november)
Planloven- retligeantal%-fordeling
Planloven- landzoneantal%-fordeling
Naturbeskyttelses-Lovenantal%-fordeling
Ophævelse +hjemvisningOphævelse aleneStadfæstelseÆndringI alt5
63-389-453
14-86-100
54-24774375
14-662095
28-24895371
7-6726100
74
75
Bilag 4 c
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Stikprøve af 173 afgjorte sager fra Miljøklagenævnet vedr. husdyrgodkendelseslovenEkspertudvalget vedrørende klagesystemet på natur- og miljøområdet har via en stikprøvevisgennemgang af sager på husdyrgodkendelseslovens område ønsket at fastlægge:– hvem der klager,– klagetemaer, og– afgørelsesudfald.
1. Stikprøve og udvælgelse af sager hertilUdvalget har oplyst, at der er behov for en stikprøve på 173 sager. Forlods udvælgelsen af sager tilstikprøven aftaltes det, at stikprøven vælges ud fra følgende kriterier:– De senest afsluttede sager (sager, hvor der er truffet afgørelse) efter husdyrgodkendelsesloven(HL) defineret ved sagsgruppe NMK-13* i Natur- og Miljøklagenævnets nye version af Captiaog ved sagsgruppe MKN-13* i den forrige version af Captia.– Følgende typer af sager indgår ikke i stikprøven:– sager med anmodning om genoptagelse,– sager der alene omhandler aktindsigt,– sager der er afsluttet grundet bortfald.I øvrigt indgår delafgørelser (om fx opsættende virkning) heller ikke i grundlaget for opgaven.For hver af de enkelte sager i stikprøven er der ekstraheret data for følgende:– Hjemmel: Hvilken hjemmel er benyttet ved førsteinstans (kommunens) afgørelse.– Klagere: De aktuelle klagere er fremfundet, og klagerne er herefter inddelt i overordnedekategorier – ansøger, omboende og grønne organisationer (DN, Det Økologiske Råd, DanskSportsfiskerforbund etc.).– Klagetemaer: For hver sag er de relevante klagetemaer fremfundet (ammoniakdeposition påhabitat, ammoniakdeposition på omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, BAT, lugt, trafik etc.).Dog bemærkes det, at klagetemaer rejst efter klagens indgivelse under evt. senere skriftvekslingfx høringssvar ikke er medtaget ved nærværende.– Afgørelsesudfald: For hver sag er fremfundet det aktuelle udfald af sagen (afvisning, ophævelseog hjemvisning, ophævelse alene, stadfæstelse eller ændring) samt f.s.v. angår afvisninger ogophævelser de begrundelser, som nævnet har tillagt betydning for afgørelsens udfald.
76
– Understøttende data: For hver sag er tillige fremfundet data om 1. instans (kommunenavn) ogfor sagens oprettelse og afgørelse i nævnet.
2. Resultater genereltTabellerne nedenfor rummer en serie udvalgte sammenstillinger af de ekstraherede data fra sagerne istikprøven.I tabel 1 er givet en oversigt over de hjemler, som førsteinstansen (kommunerne) havde angivet isine afgørelser i de 173 sager i stikprøven.Tabel 1 Hjemmelsgrundlag, jf. førsteinstansens (kommunernes) afgørelserAntal sagerFordeling i %Husdyrgodkendelseslovens § 111810Husdyrgodkendelseslovens § 1210661Husdyrgodkendelseslovens § 16127Anden3822Sum174100I en enkelt af sagerne havde førsteinstansen angivet to hjemler for sin afgørelse, hvorfor summen afantal sager i tabel 1 er 174 i stedet for 173.
3. Resultater – fordeling af klagereI tabel 2 er angivet fordelingen af klagere i sagerne i stikprøven. Under kolonnen ”Antal sager” erangivet det antal sager, hvor der er indgivet klage fra ansøger, en eller flere omboende, en eller fleregrønne organisationer respektive fra andre (typisk et miljøcenter).Tabel 2 Fordeling af klagere (kun klageberettigede klagere)Antal sagerFordeling i %Ansøger2915Omboende4625Grønne organisationer10656Andre74Sum188100For så vidt angår omboende, er der ofte flere omboende, der klager i samme sag. De 46 sager medklager fra omboende rummer således samlet set klager fra i alt 65 omboende. Hertil kommeromboende, som ikke er klageberettigede, og hvis klage derfor er afvist af nævnet.Det bemærkes i øvrigt, at fordelingen af klager mellem ansøger, omboende, grønne organisationerrespektive andre, som er fundet for sagerne i stikprøven, ikke nødvendigvis er repræsentativ forfordelingen i de klagesager efter husdyrgodkendelsesloven, der tilgår nævnet. Det skyldes, atstikprøven er en stikprøve af afgjorte sager, og dermed ikke nødvendigvis repræsenterer deindkommende klagesager.
77
Det er nævnets indtryk, at en gennemgang af fx 173 af nævnets samlede indkomne sager ville vise,at sager, hvor klager er ansøger selv eller omboende, der er anerkendt som klageberettiget, villeoptræde hyppigere, end det er tilfældet i indeværende stikprøveprojekt. Dette indebærer ligeledes, atde klagetemaer, som typisk rejses af ansøger og omboende, tilsvarende ville optræde hyppigere, enddet fremgår af stikprøveprojektets skema. Den procentvise fordeling mellem klagerne i tabel 2 villederfor vise en lidt højere andel af klager fra omboende og ansøger, ligesom variationen afklagetemaer ville være større.En tilsvarende gennemgang af senest indkomne sager ville give et tilsvarende resultat.Overordnet set er det dog fortsat nævnets opfattelse, at de grønne organisationer står for de flesteklager. Derfor vurderer nævnet, at tabel 4 nedenfor vedrørende de hyppigst forekommendeklagetemaer vil vise samme resultat, dog med en vis ændring af den procentvise fordeling, hvisstikprøveprojektet baseredes på nævnets samlede indkomne sager eller på de senest indkomne sager.Også for så vidt angår de grønne organisationer, er der ofte mere end en organisation, der klager isamme sag. De 106 sager med klager fra grønne organisationer rummer således samlet set 137klager fra de grønne organisationer. Fordelingen af disse er angivet i tabel 3.Tabel 3 Fordeling af klager fra de grønne organisationerAntal sagerFordeling i %Det Økologiske Råd5339Danmarks Naturfredningsforening4835Dansk Sportsfiskerforbund86Dansk Ornitologisk Forening2820Sum137100Samlet set rummer de 173 sager i stikprøven i alt 238 klager og dermed i gennemsnit 1,4 klager pr.sag. Det maksimale antal klager, der er truffet i disse sager, er 9. Det bemærkes igen, at dette tal ereksklusiv afviste klager i sagerne.
4. Resultater – klagetemaerKlagesagerne på husdyrområdet rummer en betydelig mængde klagetemaer med stor forskellighed. Itabel 4 er listet de klagetemaer, der er hyppigst forekommende i de 173 sager i stikprøven. Underkolonnen ”Antal sager” er således anført det antal sager, hvor det pågældende klagetema er rejst. Itabellen er også angivet den frekvens, hvormed disse klagetemaer forekommer blandt de øvrigeidentificerede klagetemaer. Det bemærkes i denne sammenhæng, at ”Andet” her optræder som étklagetema, der – som det også fremgår af rapporteringen – reelt også dækker over en betydeligmængde klagetemaer.Tabel 4 Hyppigst forekommende klagetemaerAntal sagerBAT - Anlæg – ammoniak-77reduktionskravAndet68
Fordeling i %1211
78
Habitat - Udvaskning afnæringsstoffer (nitrat)NBL § 3-områder – Ammoniak-deposition og/eller udvaskning afnæringsstofferHabitat - Udvaskning afnæringsstoffer (fosfor)BAT for markdrift og andet vedr.arealer
67484746
11877
Typisk rummer sagerne i stikprøven mere end et klagetema. Det er således konstateret, at de 173sager til sammen rummede mere end 635 klagetemaer og dermed i gennemsnit mere end 3,7klagetemaer pr. sag. At der her anføres ”mere end” skyldes det førnævnte forhold, at ”Andet”optræder som ét klagetema, der reelt dækker over flere klagetemaer.Det bemærkes i øvrigt – tilsvarende fordelingen af klagere – at variationen af klagetemaer fundet forsagerne i stikprøven ikke nødvendigvis er repræsentativ for den variation af klagetemaer, der er i desager efter husdyrgodkendelsesloven, der tilgår nævnet. Det skyldes igen, at stikprøven er enstikprøve af afgjorte sager, og dermed ikke nødvendigvis repræsenterer de indkommendeklagesager.
5. Resultater – afgørelsesudfaldI tabel 5 er listet udfaldet af nævnets afgørelser af de 173 sager i stikprøven.Tabel 5 Fordeling af afgørelsesudfaldAfvisningOphævelse og hjemvisningOphævelse aleneStadfæstelseÆndring (vilkårsændringer ogandet)SumAntal sager351144119173Fordeling i %2066275100
I tabel 6 er fordelingen af afgørelsesudfaldene opdelt efter klagere. I fx kolonnen ”Ansøger” ersåledes listet fordelingen af afgørelsesudfald (i %) i de sager, hvor der har foreligget en klage fraansøger – altså fordelingen af afgørelsesudfaldene i de 29 sager med klager fra ansøger, jf. tabel 2ovenfor. Tilsvarende gælder for de øvrige kolonner.En klage fra fx ansøger er således for nogle af sagerne en blandt flere klager og tilsvarende gælderfor de øvrige kolonner. Resultaterne i tabellen illustrerer dog alligevel, at der er tydelige forskelle påafgørelsesudfaldene afhængigt af, hvem der har påklaget de pågældende sager. Stadfæstelser sessåledes hyppigst i sager påklaget af ansøger, og afvisninger ses hyppigst i sager påklaget afomboende og andre, mens ophævelser og hjemvisning ses hyppigst i sager påklaget af de grønneorganisationer.
79
Tabel 6 Fordeling (i %) af afgørelsesudfald efter klagereAnsøgerOmboendeAfvisning2839Ophævelse og hjemvisning4139Ophævelse alene30Stadfæstelse249Ændring (vilkårsændringer og313andet)Sum100100
Grønne org.690302100
Andre43430014100
Som det ses af tabel 5, er ”Ophævelse og hjemvisning” det hyppigst forekommende afgørelsesudfaldi de 173 sager i stikprøven. Der er således i 66 % af sagerne truffet afgørelse om ophævelse afførsteinstansens (kommunens) afgørelse og hjemvisning til fornyet behandling.Blandt de 173 sager indgår der sager fra 47 kommuner. Antallet af sager fra hver af disse kommunervarierer fra 15 kommuner med blot 1 sag til en enkelt kommune med 26 sager. Fra 9 kommuner erder modtaget 2 sager og fra andre 9 kommuner er der modtaget 3 sager. Medianværdien for antalletaf sager pr. kommune i stikprøven ligger på 2.For de – få – kommuner i stikprøven, hvor der indgår 10 eller flere sager er andelen afafgørelsesudfaldet ”Ophævelse og hjemvisning” i blandt disse sager listet i tabel 7. Denne andel kanbetegnes hjemvisningsprocenten.Tabel 7 Andel af afgørelsesudfaldet ”Ophævelse og hjemvisning”Antal sagerAndel i %Tønder Kommune2696Nordfyns Kommune1479Varde Kommune1385Ålborg Kommune1040Alle blandt de 173 sager, jf. tabel 511466
6. Resultater – afvisningssagerI tabel 8 er der for de sager, der er afvist, angivet nævnets afvisningsgrunde og fordelingen heraf.Tabel 8 Begrundelser for afvisningerKlagefrist overskredetManglende klageberettigelseManglende kompetenceSumAntal sager818935Fordeling i %235126100
80
7. Resultater – begrundelser for ophævelserEndelig er der i tabel 9 for de sager, hvor nævnet har truffet afgørelse om ophævelse, angivet debegrundelser, som nævnet hyppigst har anført som årsag til de pågældende ophævelser. I tabellen eranført nævnets primære begrundelser for ophævelserne. Det bemærkes hertil, at nævnets afgørelserom ophævelse ofte tillige er fulgt af sekundære begrundelser for ophævelserne.Tabel 9 Hyppigste begrundelser for ophævelseAntal sagerHabitat - Udvaskning af59næringsstoffer (nitrat)BAT - Anlæg – ammoniak-50reduktionskravHabitat - Udvaskning af9næringsstoffer (fosfor)
Fordeling i %38326
Det bemærkes i øvrigt, at ophævelserne altovervejende også er fulgt af hjemvisning af depågældende sager til fornyet førsteinstans behandling.
8. Generelle bemærkninger til klagetemaerHusdyrområdets sager er karakteriseret ved en betydelig mængde klagetemaer af stor forskellighed.Nogle af klagetemaerne er imidlertid nært forbundne, og en klage kan således rejse flereklagetemaer i relation til en konkret problemstilling. Fx kan en klage påpege problemet medammoniakemission ved at rejse flere klageteamer om fx manglende BAT på anlægget, manglendeBAT ved markdriften og ved ammoniakpåvirkning af naturområder. I sådanne tilfælde er alle deudtrykkelige i klagen nævnte klagetemaer afkrydset.De rejste klagetemaerne knytter sig ofte til, hvem der klager. Der er således forskel på, hvilkeklagetemaer der typisk rejses af henholdsvis de grønne organisationer og omboende.Hyppigheden af klagetemaerne er ligeledes forskellige. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt,at placere en større gruppe af klagetemaer, som kun optræder få gange eller, som ofte fremstår somsekundære bemærkninger i klagen under klagetemaet ”Andet”. Nedenfor er oplistet en rækkeeksempler på sådanne konkrete klagetemaer (se nedenfor under ”Andet”).Ved afkrydsning af klagetemaerne er der lagt vægt på den umiddelbare formulering af klagen.
8.1. Særligt vedrørende klager over påvirkning af habitatDet skal særligt bemærkes, at i en stor del af sagerne påpeger klager manglende/utilstrækkeligevurderinger af påvirkningen af habitatområdet.I en række sager klages der over udvaskning af næringsstoffer til habitatområder, uden at klagenskelner mellem nitrat og fosfor – for disse klager er der afkrydset i begge klagetemaerne:•Habitat - Udvaskning af næringsstoffer (nitrat)
81
•
Habitat - Udvaskning af næringsstoffer (fosfor)
I enkelte af sagerne påpeges beskyttelsen af Natura 2000-områder i generelle vendinger –afkrydsning i de tre klagetemaer om habitat alt efter hvilke habitatområder, der er relevante forafgørelsen.
8.2. Eksempler på konkrete klager under de enkelte klagetemaerHabitat - Udvaskning af næringsstoffer (nitrat)•Manglende/utilstrækkelig vurdering/oplysninger om udvaskning af nitrat•Klage fra ansøger vedr. typisk uberettiget stramning i fht generelt beskyttelsesniveauHabitat - Udvaskning af næringsstoffer (fosfor)•Manglende/utilstrækkelig vurdering/oplysninger om fosforoverskud•Overgødskning med fosfor på arealer, der afvander til konkrete habitater•Klage fra ansøger vedr. typisk uberettiget stramning i fht generelt beskyttelsesniveauHabitat - Ammoniakdeposition•Manglende/utilstrækkelig vurdering/oplysninger om ammoniakdepositionen•Klage fra ansøger vedr. typisk uberettiget stramning i fht det generelle beskyttelsesniveauNBL § 3-områder - Ammoniakdeposition, udvaskning af næringsstoffer•Herunder spørgsmål om sprøjte- og gødningsfri bræmmer•Klage over at vilkår til beskyttelse af § 3-områder er uden reel værdiNBL § 3-områder - Anden påvirkning•§ 3-natur er godkendt som udbringningsareal•Spørgsmål om hvorvidt et areal eller naturtype er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3Beskyttelse af bilag IV-arter•Beskyttelse af arten og dens levestederDrikkevandsinteresser / Grundvandsbeskyttelse•Herunder nitratudvaskning til grundvandetAfstandskrav efter HL §§ 6 og 8/ pelsdyrbekendtgørelsens kapitel 2•Manglende overholdelse af afstandskrav•Spørgsmål angående dispensation fra afstandskravAnlæg - Opbevaringskapacitet til ansøgt gødningsmængde•Opbevaringskapaciteten er for lille•Opbevaringskapaciteten er for stor•Manglende oplysninger om opbevaringskapacitet på tredje mands ejendom•Opbevaringskapacitet til markstakkeBAT - Anlæg - ammoniakreduktionskrav
82
•••
Det godkendte staldsystem er ikke BATFlydelag/teltoverdækning på gyllebeholderKlagepunkter, der angår generelle krav om ammoniakreduktion / reduktion afammoniakemission, er placeret i denne kategori, medmindre der er refereret til andet iklagen.
BAT og vilkår for produktionen og driften af anlægget•Vilkår om foder er ikke BAT•Vilkår om foder er uklart•Vilkår om foderoptimering – til opfyldelse af krav til ammoniakreduktion•Vilkår om dokumentation af foderoptimering•Vilkår om foder (fodersammensætning) er problematisk i forhold til dyrevelfærdBAT og forhold vedr. for arealer (egne arealer)•Vilkår om sædskifte•Vilkår om efterafgrøder•Vilkår om udbringning af dybstrøelse•Vilkår om nedfældning af husdyrgødning (opnår større ammoniakreduktion end vedudlægning med slæbeslanger)•Vilkår om afgrøder egnet til at fraføre fosfor•Fosforbalance på arealer•Uklart, hvilke arealer der er omfattet af miljøgodkendelsen•Spørgsmål om udbringningsarealernes nitratklasser•Spørgsmål om opfyldelse af harmonikrav efter godkendelsesbekendtgørelsens § 5•Vilkår om udbringning er upræciseLandskabelige hensyn•Spørgsmål angående beplantning – vilkår er unødvendigt, uhjemlet eller utilstrækkeligt•Vilkår om beplantning giver gener for landbrugsdriften•Placering af anlæg giver udsynsmæssige gener for omboende•Opførelse af anlæg i ikke-afdæmpede farver og materialer•Dominerende placering i landskabet•Den landskabelige vurdering er utilstrækkelig eller mangler•Placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealerPåvirkning af kulturmiljøer•Bevaringsværdige landbymiljøer o.lign.•Gener i forhold til kirkebygninger – visuelle, påvirkning pga. alger, gener i forhold tilkirkelige aktiviteterLugtgeneafstand - Godkendelsesbekendtgørelsens § 9, jf. bilag 3•Lugtgeneafstandens overholdelse•Klage vedr. beregningsgrundlaget for lugtgeneafstanden
83
Lugtgener i øvrigt•Lugtgener i almindelighed•Vilkår til mindskelse af lugtgener, herunder spørgsmål om tekniske indretninger tilmindskelse af lugtgenerStøj•
Primært støj fra anlægget
Gener fra fluer, rotter m.v.•Gener fra fluer, rotter, måger m.v.Trafik•Transport af husdyrgødning, herunder teknisk indretning af køretøjet•Spørgsmål om etablering og nedlægning af adgangsvej til husdyrbruget•Trafiksikkerhed•Lugtgener fra transport af husdyrgødning•Støj fra trafik relateret til husdyrbruget•Tidspunkter for kørsel til og fra husdyrbruget•Ødelæggelse af vejnettet•Påvirkning af omboendes huse pga. tung trafik, fx rystelser, revner i muren m.v.•Støvgener fra trafikProcessuelle spørgsmål og forhold vedr. kommunens sagsbehandling•Fejl i høringsprocedure•God forvaltningsskik•Spørgsmål angående kommunens fremgangsmåde under behandling af sagen•Usaglige hensyn (magtfordrejning)•Aktindsigt i kommunens sagForkert anvendelse af lovgivning•Tillæg burde i stedet være en godkendelse af samlede husdyrbrug inkl. arealer•Spørgsmål om korrekt hjemmel•Spørgsmål om anvendelse af korrekte vejledninger•Inddragelse af relevant EU-lovgivningOverholdelse af Nitratdirektivet•Klagetemaet er jævnligt påpeget af Det Økologiske RådFosforbalance – fosforoverskuddet•Klagepunkter, der går på manglende fosforbalance, for højt fosforoverskud (uden specifikhenvisning til arealer eller påvirkning af konkrete naturtyper)-Bemærk, at dette klagetema har nær sammenhæng med klagetemaet ”BAT og forholdvedr. for arealer (egne arealer)”•Manglende/utilstrækkelig vurdering/oplysninger om fosforoverskud
84
Samlet miljøgodkendelse af flere ejendomme•Spørgsmål angående samlet miljøgodkendelse af flere ejendomme, fordi de er teknisk ogforureningsmæssigt forbundneGodkendelsespligt•Spørgsmål om hvorvidt det ansøgte kræver en miljøgodkendelse efter HLTilsynsspørgsmål•Bemærkning om/klage over ulovlig eksisterende produktion•Vilkår er ikke overholdt•Klage over lovliggørelsespåbud•Spørgsmål om tidsfristen for efterlevelse af et lovliggørelsespåbudAndeta)Mangler eller fejl i kommunens afgørelse eller i ansøgningsskemaet•Manglende oplysninger om ammoniaktab i nudrift og/eller ansøgt drift•Manglende begrundelser for kommunens vurderinger/konklusioner•Ny bebyggelse er udeladt af miljøgodkendelsen•Mangler tidsangivelser for udbringning af husdyrgødning•Udlejet gyllebeholder (og dermed ammoniaktabet fra denne) er undtaget miljøgodkendelsen•Kommunens beregninger er forkerte, fx beregninger af ammoniaktabet•Oplysninger i ansøgningsskema er forkerte•Kommunen har ikke overvejet (alle) alternativer•Manglende vurderingen af kumulative virkninger af udvidelser på nærliggende ejendomme•Forkert angivet klagefristb)Uoverensstemmelser•Uoverensstemmelse mellem oplyst nudrift og aktuel nudrift (både størrelse og/eller dyretype)•Uoverensstemmelse mellem vilkår og miljøteknisk beskrivelse•Uoverensstemmelse mellem husdyrbrugets adresse i miljøgodkendelsen og CVR-register/CHR-registerc)Klager angående konkrete vilkår•Udnyttelsesfrist forlænget•Vilkår vedr. husdyrproduktionens ophør•Vilkår om, at produktionen i det enkelte år kan overskride den tilladte produktion.•Spørgsmål om unødvendige/uberettigede vilkår (fx bestemt dato for retsbeskyttelsens udløb,dato for hvornår miljøgodkendelsens vilkår skal være opfyldt, nedrivning af lovligt opførtebygninger)e)Klagepunkter, der angår tredjemandsarealer•Kommunen har fastsat uhjemlede vilkår for tredjemandsarealer•Spørgsmål vedr. (bindende) gylleaftaler og aftalearealernes beliggenhed
85
f)Risiko for uheld og lign.•Brandfare og vilkår til beskyttelse mod brandfare•Risiko for forurening som følge af uheld (fx gylleudslip), og vilkår til beskyttelse modforurening som følge af uheld•Sundhedsrisiko for omboendeg)Øvrigt•Forurening med sprøjtegifte•Opbevaring af døde dyr•Dyrevelfærd - typisk i en klage fra ansøger, der mener at et vilkår kan være problematisk iforhold til dyrevelfærden.•Godkendt stald unødvendig stor•Støvgener fra husdyrbruget (især ved udgående dyr, ridebaner m.v.)•Spørgsmål angående energiforbrug•Økonomiske forhold, fx omboendes tab af ejendomsværdi/herlighedsværdi eller øgetudgifter til vedligeholdelse af privat vej.•Mangler vedrørende VVM (generel formulering af klagepunktet).
86
Bilag 5 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Opgørelse af sagsbeholdning i 2011 og produktivitet i 2008-2010
SagsbeholdningerNatur- og planområdet (tidligere NKN)LovområdeBeholdningprimo 2011(antal sager)Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingslovenMindre sagsområderFredningssagerFredningsdispensationerSagsbeholdning i alt3831973451811282913191043Nye sagerpr. år(antal sager)9215735121131983357632326Gsn. alderalle sager(dage)198163185257258206251373109Gsn. alder10 % ældste(dage)475424485481445531818839206
87
Miljøområdet (tidligere MKN)LovområdeBeholdningprimo 20116)(antal sager)IndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stofferHusdyrbrugMindre sagsområderSagsbeholdning i altTotal alle lovområder129102180781262818351470Nye sagerpr. år(antal sager)96401003252038812720Gsn. alderalle sager(dage)49572169815217371574338717Gsn. alder10 % ældste(dage)15141711154219881823-7)9451097
2513
3046
6) Antallet af sager i beholdning kan variere i forhold til andre opgørelser som følge af forskelligetidspunkter og metoder for optællingen7) Kun 2 sager i beholdning primo 2011, derfor ingen beregning af ’10% ældste
Produktivitet (afgørelser/totalÅV)Natur- og planområdet (tidligere NKN)LovområdeProduktivitet2008(sager/ÅV)Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingslovenMindre sagsområderProduktivitet2009(sager/ÅV)Produktivitet2010 2)(sager/ÅV)
FredningsdispensationerGennemsnitlig produktivitet 1)1) Produktiviteten er målt excl. gebyrafvisningsafgørelser2) Faldet i totalproduktivitet er delvis af teknisk karakter pga. ÅV-forøgelse i adm.afd.
41
49
43
88
Miljøområdet (tidligere MKN)LovområdeProduktivitet2008(sager/ÅV)IndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stoffer 3)Husdyrbrug 4)Mindre sagsområder 5)Gennemsnitlig produktivitet3) Der er ikke beregnet produktivitet som følge af meget få sager4) Excl. Konsulentprojekter5) For ’Mindre sagsområder’ skyldes det ekstraordinært høje produktivitetstal i 2008 et lilleantal afgørelser med meget kort sagsbehandlingstid
Produktivitet2009(sager/ÅV)
Produktivitet2010(sager/ÅV)192122207-202718
18921710-815911
1622161914-152216
89
Bilag 5 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Opgørelse af gennemsnitlige sagsbehandlingstider for perioden 2007-2010Gennemsnitlige sagsbehandlingstider for perioden 2007 – 2010Natur- og planområdet (tidligere NKN)Fag-/lovområdeResultat2007Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingslovenMindre sagsområderFredningssagerFredningsdispensationerI alt (gennemsnit) ex. fredningssager211234250171214-209467208213
Resultat2008189191197339189193185527143190
Resultat2009157200205187344198231640173185
Resultat2010151196203156347135246764201177
Alder(dage) Alder(dage) Alder(dage) Alder(dage)
I ovenstående sagsbehandlingstider er ikke indregnet gebyrafvisningssagerMiljøområdet (tidligere MKN)Fag-/lovområde
Resultat2007
Resultat2008384246345750423-356240418
Resultat2009504332323992469708525250574
Resultat20105484974451287481-443536567
Alder(dage) Alder(dage) Alder(dage) Alder(dage)IndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stofferHusdyrbrugMindre sagsområderI alt (gennemsnit)24524689396168-267132244
90
Bilag 5c
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Opgørelse af sagsomsætningen i Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet i 2007-2010
2007Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingsloven 2)Mindre sagsområder natur/planFredningsdispensationerNaturklagenævnet totalIndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stofferHusdyrbrugMindre sagsområdermiljøområdetMiljøklagenævnet totalTOTAL
Overført 1)
Sager tilsagsbehandling3)Afgjorte sager107644322915023-5251202439918222407961972221
Beholdningultimo
1976501552250400100385243921681148123985102374
1188112347527284717397661954
1) Overført fra Skov- og Naturstyrelsen og fra Miljøstyrelsen2) Indgår i 'Mindre sagsområder natur/plan'3) Tallene for sagstilgangen til Naturklagenævnet er korrigeret som følge af registreringstekniske fejl og unøjagtighederopstået primært ved oprettelsen af nye sager. Derfor kan tallene for ”sager til sagsbehandling” ikke underopdeles pålovområder
91
2008Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingslovenMindre sagsområder natur/planFredningsdispensationerNaturklagenævnet totalIndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stofferHusdyrbrugMindre sagsområdermiljøområdetMiljøklagenævnet totalTOTAL
Sager tilsagsbehandling3)Afgjorte sager924414359211154324518605710293433057122322092
Beholdningultimo
18839247566580262445652448
12111477110224410973784110992310
2009Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingslovenMindre sagsområder natur/planFredningsdispensationerNaturklagenævnetIndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stofferHusdyrbrugMindre sagsområdermiljøområdetMiljøklagenævnet totalMiljøklagenævnet ognaturklagenævnet total
Sager tilsagsbehandling3)Afgjorte sager83951142320623100326822026126298959223665082710
Beholdningultimo
1998923756450134055852583
10071788212915910064824011762183
92
2010Retlige sager (planloven)Landzoneklager (planloven)NaturbeskyttelseslovenRåstoflovenSkovlovenMiljøvurderingslovenMindre sagsområder natur/planFredningsdispensationerNaturklagenævnet totalIndustriBeskyttelse af overfladevandVandindvindingDambrugJord og grundvandsbeskyttelseKemiske stofferHusdyrbrugMindre sagsområdermiljøområdetMiljøklagenævnet totalTOTAL
Sager tilsagsbehandling3)Afgjorte sager82138952038107832521940976188461066819998293882441046535167927531909141444478353332247012610
Beholdningultimo38319734518112829191030134991738512638183514732503
93
Bilag 6 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Evaluering af klagegebyret i Naturklagenævnet.
1. Baggrund og formålBetaling af klagesagsgebyr til Naturklagenævnet ifm. indsendelse af klagesager blev indført i april 2004. Ifølge gebyrbekendtgørelsen skal gebyrordningen evalueres med henblik på en stillingtagen til, omgebyrordningen skal videreføres efter 1. september 2009, hvor den nuværende forsøgsperiode udløber.Naturklagenævnet har på denne baggrund i samarbejde med Miljøministeriets departement iværksat enevaluering af gebyrordningen. Evalueringen støtter sig i muligt omfang til kvantitative vurderinger, men skaldesuden så vidt muligt indeholde kvalitative bedømmelser og erfaringer fra den hidtidigegebyradministration.
2. Kvantitative undersøgelser2.1. Undersøgelse af afviste sager som følge af manglende eller for sengebyrindbetaling2.1.1. Sagsmateriale- Sager oprettet fra den 1. april 2004 (hvor gebyrordningen trådte i kraft) til og med den 31. december 2006,der er afvist som følge af manglende eller for sent indbetalt gebyr.- Sager, hvor der er klaget og opkrævet gebyr, men hvor gebyret ikke bliver betalt, og hvor klagen derfor erafvist, undersøges efter følgende kriterier.Det ønskes undersøgt, om klagegebyret betyder, at visse typer klagere afvises hyppigere end andre på grundaf manglende gebyrbetaling / gebyrafvisning. Der foretages efter aftale med departementet en sammenligningaf klagertyper i de gebyrafviste klager med klagertyper i afgjorte sager i samme perioder.
2.1.2. Datagrundlag’Modtagne klager’ er data hentet fra budgetanalyse af Naturklagenævnet fra 2006 (kildematerialet ukendt).’Gebyrafviste klager’ er opgjort på grundlag af udtræk journaldatabaserne foretaget i februar 2009.
2.1.3. Registrering af oplysninger i den enkelte saga. Typen af klager - opdeles i 5 grupper:1. Ejere (hvad enten klagen indgives af ejeren selv eller af en repræsentant herfor)
94
2. Nærtboende naboer/omboende (eller en repræsentant herfor, herunder grundejerforening). Ved’nærtboende’ forstås naboer, som er direkte påvirket af klagens ’emne’. Afstandskriterium ’inden formax. 200 m fra det påklagede’ idet der dog kan være behov for en subjektiv vurdering.3. Fjerntboende naboer/omboende (eller en repræsentant herfor, herunder grundejerforening). Ved’fjerntboende’ forstås naboer, som ikke direkte påvirkes af klagens udfald. Afstandskriterium ’nabosom ikke er beliggende inden for 200 m fra det påklagede’.4. Grønne foreninger, herunder navnlig Danmarks Naturfredningsforening5. Myndighederb. Lovområder – opdeles i 4 kategorier:1. Landzonesager2. Retlige klager3. Naturbeskyttelseslovsager4. Øvrige
2.1.4. Resultater af undersøgelsenNormering af sammenligningsgrundlag:Da opgørelsen af kildematerialet i budgetanalysen og udtrækket fra Captia er foretaget med forskelligsystematik, foretages følgende ’normering’ af materialet i de 2 undersøgelser:Gruppe i sammenligningstabel’Ejer’’Nabo’’Myndighed’’Grøn forening’’Diverse’
Registreringer i budgetanalyse’Ejer’ + ’grundejerforening’ + 50 %’advokater’ + 50 % ’rådgivere’’Nabo’ + 50 % ’advokater’ + 50 %’rådgivere’’Amt’ + ’kommune’’DN’’Ej opgjort’
Dataindsamling frajournalsystemEjerNærtboende nabo + fjerntboendenaboAmt + kommuneAlle grønne foreningerØvrige
Det antages således, at indgivne klager fra advokater og rådgivere repræsenterer ejere og naboer ligeligt i deindkomne klager, og at grundejerforeninger repræsenterer ejere i klagesager.
Sammenligning af modtagne klager og gebyrafviste klagerSammenligningen af fordelingen af indkomne og gebyrafviste klager fremgår af den nedenstående tabel +figur:
Indkomne og gebyrafviste klager. Klagertype - grupperet (%)2003indkomne'Ejer''Nabo''Myndighed''Grøn forening'DiverseI alt47372122100
2003afviste------
2004+2005indkomne413141410100
2004+2005afviste4049523100
2006indkomne372861514100
2006afviste3449890100
95
Indkomne / gebyrafviste klager i 2004-2005 og 2006.2004 - 20052006100%10%90%14%80%4%70%49%Procent af total60%31%50%28%49%6%15%3%2%5%0%14%9%8%
Diverse'Grøn forening''Myndighed''Nabo''Ejer'
40%
30%
20%
41%
40%
37%
34%
10%
0%
in
af
af
2.1.5. Resultater fra den rent talmæssige sammenligning:Under de nævnte forudsætninger giver den rent talmæssige sammenligning af fordelingen mellem indkomneklager og gebyrafviste klager anledning til følgende bemærkninger:1. Der synes at optræde forholdsmæssigt mange ’nabo’-klagere i de sager, som afvises på grund afmanglende gebyrbetaling2. Der synes at optræde forholdsvis få ’grøn forening’ klagere i sager som afvises pga. manglendegebyrbetalingNoget kunne således tyde på, at ’nabo’-klager oftere afvises pga. manglende gebyrbetaling end andreklagertyper – og at gebyrafvisninger optræder mindre hyppigt, når ’grønne foreninger’ klager.Imidlertid medtages i budgetanalysens talmateriale et antal ’ej opgjorte’ (uspecificerede) klagere, som megetvel skal henføres (helt eller delvis) til gruppen af nabo-klagere. ’Nabo’-begrebet er i sit grundlag diffust ogsvært definerbart, hvorfor der sandsynligvis gemmer sig rigtig mange ’nabo’-klagere i gruppen af ’diverse’-klagere i registreringen af de indkomne klager.
2.1.6. KonklusionUd fra det foreliggende talgrundlag er det ikke muligt med sikkerhed at konkludere, at gebyret giveranledning til forholdsvis flere afvisninger hos bestemte klagertyper.
indkomne
dk
v is
v iste
omne
te96
2.2. Undersøgelse af omgørelsesprocenten før og efter indførelsen afklagegebyret2.2.1. FormålDet ønskes undersøgt om omgørelsesprocenten i klagesagsafgørelserne har ændret sig efter indførelsen afklagesagsgebyret.
2.2.2. DatamaterialeSagsoplysninger fra ScanJour / Captia fra hhv. 2002-2003 (før indførelsen af gebyr) og 1/4 2004 – 31/122005. Afgørelsestypen fremgår af sagens statistikark.
Afgørelsestyper opgjort i antalAfgørelsestypeOpretholdelseUnderkendelseHjemvisningAfvist, manglende klageberettigelseAfvist, Klagefristen overskredetAfvist, skønsspørgsmålAfvist, I øvrigtKlagen BortfaldetStadfæstelseLempelseSkærpelseAndetI AltAfgørelsestyper opgjort i %AfgørelsestypeOpretholdelseUnderkendelseHjemvisningAfvist, manglende klageberettigelseAfvist, Klagefristen overskredetAfvist, skønsspørgsmålAfvist, I øvrigtKlagen BortfaldetStadfæstelseLempelseSkærpelseAndetI Alt2002575111925715540166217625548935221620035478965331173112117344939934017971/4-31/12/20043836745396316828534829893412802005628123114581205314511551836105312046
2002265437271028242100
2003305427271025252100
1/4-31/12/200430543516727273100
200531663637625252100
97
Antal afgørelser
Opr1002003004005006007000
etholdelse
Underkendels eAfvist,manglendek lageberett igels eskredetri stenoverningv isemHj
Afvist,KlagefAfv ist,skønsspørgsmål
Afv ist,IøvrigtKlagenBortfaldetstelLemSkpeæ
Fordeling af afgørelser på afgørelsestyper
Afgørelsestyper
Stadfæse
ls erpelseAn
de
t
200220032004 e. gebyr2005
98
Klagesagsafgørelser 2003 - 2005100%90%80%Andet
70%Afgørelsestype i %60%50%40%30%20%10%0%20022003Årstal1/4-31/12/20042005
SkærpelseLempelseStadfæstelseKlagen BortfaldetAfvist, I øvrigtAfvist, skønsspørgsmålAfvist, Klagefristen overskredetAfvist, manglende klageberettigelseHjemvisningUnderkendelseOpretholdelse
I det følgende samles de enkelte afgørelsestyper i 3 grupper – omgørelse, fastholdelse og afvist/bortfaldetefter følgende regler:1.Omgørelseer i det følgende defineret som summen af procenter for underkendelse, lempelse ogskærpelse af 1. instans afgørelsen.2.Fastholdelseaf 1. instans afgørelsen er defineret som summen af procenter for opretholdelse ogstadfæstelse.3.Afvist / bortfaldeter defineret som alle typer afvisninger, hjemvisning, bortfald af klagen og ’andet’– dvs. alle andre typer afgørelse end 1 og 2.Afgørelsestyper opgjort i % i grupperne Omgørelse, Ej omgørelse, Hjemvist/Afvist/AndetAfgørelsestype200220031/4-31/12/2004Omgørelse1112Fastholdelse5455Afvist / bortfaldet3432I Alt100100
2005145728100135631100
99
%-fordeling af afgørelser til omgørelse, fastholdelse og afvisning/bortfald100%90%80%70%% i forhold til total60%50%40%30%20%10%0%20022003Årstal1/4-31/12/20042005Afvist / bortfaldetFastholdelseOmgørelse
2.2.3. KonklusionDer kan på grundlag af det foreliggende talmateriale ikke registreres en ændring i omgørelsesprocenten før ogefter indførelsen af klagesagsgebyret.
3. Kvalitative vurderinger3.1. Antallet af klagesagerNaturklagenævnet kan naturligvis ikke med sikkerhed vide, hvem der har afholdt sig fra at klage eftergebyrets indførelse.Den undersøgelse, der er foretaget omkring den del af de modtagne klager, der er afvist på grund afmanglende gebyrindbetaling, viser imidlertid, at der er forholdsvis få klager fra ansøgere (der har fået afslagaf førsteinstansen) samt klager fra de grønne foreninger, der afvises af denne grund.Der er en lidt større andel af klager fra naboer og andre omboende, hvor gebyret ikke betales, og hvor klagenderfor afvises, men der er ikke tale om nogen stor forskel. Det er dog sekretariatets vurdering ud fra detdaglige arbejde med sagerne, at klagegebyret har bevirket, at flere fjernere boende og dermed mere ideeltinteresserede borgere afstår fra at klage.Naturklagenævnets sekretariat modtager mange telefoniske henvendelser fra potentielle klagere, og det erikke sekretariatets erfaring, at det forhold, at der skal betales et klagegebyr på 500 kr. har nogen væsentligindflydelse på, om de, der henvender sig, vælger at klage.Det er helt andre spørgsmål, der rejses under disse telefonsamtaler, typisk procedurespørgsmål, spørgsmål omsagsbehandlingstider og spørgsmål om nævnets praksis på området.
100
Det er sekretariatets opfattelse, at de borgere, som henvender sig, er klar over, at der skal betales et gebyr på500 kr., men at dette er af underordnet betydning, også fordi gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt ellerdelvis medhold.
3.2. RetssikkerhedDet er sekretariatets vurdering, at klagegebyret i sin nuværende størrelse ikke i væsentligt omfang afskrækkernogen fra at klage, hvorfor det nuværende gebyr ikke synes at kunne give anledning tilretssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
3.3. Vurdering af konsekvenserne på begge punkter af en evt. justeringaf gebyretEn forhøjelse af klagegebyret vil selvfølgelig kunne få indflydelse på antallet af borgere/foreninger, derundlader at klage.Det er imidlertid på baggrund af de hidtidige erfaringer Naturklagenævnets sekretariats opfattelse, at det igivet fald næppe vil være ansøgere og grønne foreninger, der vil undlade at klage, hvorimod andelen afklagere fra naboer og andre borgere nok vil falde.
101
Bilag 6 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Opdatering af gebyrevaluering 2007-2010Natur- og Miljøklagenævnet har til brug for ekspertudvalget vedrørende klagesystemet på natur- ogmiljøområdet fremsendt ”Evaluering af klagegebyret i Naturklagenævnet” af 1. april 2009.Ekspertudvalget har efterfølgende som et supplement til gebyrevalueringen bedt nævnet om atoplyse andelen af gebyrafviste sager i perioden 2007-2010 med henblik på at vurdere, om andelenligger nogenlunde stabilt over perioden.Indkomne klager og gebyrafvisninger 2004-20102004-2005Udsendte opkrævningerAfvist pga. manglendeindbetalingAndel afvisninger20961732006244421120072290213200821631642009248418120102138121
4%
9%
9%
7%
7%
5%
Opgørelsen af afvisninger for perioden 2004-2005 og 2006 fremgår af ”Evaluering af klagegebyret iNaturklagenævnet” af 1. april 2009. Den øvrige del af opgørelsen er baseret på træk fraregnskabssystemet Navision.
102
Bilag 7 a
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Kommunens behandling af en retlig plansag
Notatet beskriver sagsgange og sagsbehandlingstid for en sag vedr. dispensation fra en lokalplan.Oplysningerne om kommunale procedurer og tidsforbrug bygger på opringninger til erfarnesagsbehandlere i forvaltninger i udvalgte kommuner.
Sagen modtages.Journaliseres, visiteres
Nabohøring 2 uger
Sagsbehandling iforvaltningen
Evt. politiskbehandling
Ansøger og dem, der rettidigt harfremsat bemærkninger, underrettesom afgørelsen. 4 ugers klagefrist.
Sagerne i kommunerne behandles enten i byggesagsafdelingerne, i kombinerede plan- ogbyggesagsafdelinger eller i planafdelinger. Hvis dispensation fra en lokalplan er relevant at overveje,da vil sagsbehandleren efter sin indledende sagsbehandling udsende materiale til nabohøringen i de2 uger.Efter nabohøringen fortsættes sagsbehandlingen - evt. med videre drøftelse i faggruppen - hvorefterder lægges op til selve afgørelsen, der i de fleste tilfælde vil blive truffet i forvaltningen.
103
I de fleste tilfælde vil sagerne blive afgjort i forvaltningerne – altså via generel delegation fra byrådog udvalg – enten af sagsbehandleren eller af en chef, evt. af direktøren for forvaltningsgrenen. I demere komplicerede sager vil forvaltningerne dog skulle forelægge sagen for udvalget(teknisk/miljø/plan-udvalg) til afgørelse. I enkelte (mindre) kommuner er udvalgsbehandlingnærmest obligatorisk, evt. med 2 behandlinger i udvalget. Behandling i selve byrådet er til gengældnærmest ikke-eksisterende.Når afgørelsen er meddelt ansøgeren m.fl., er kommunens opgaver efter planloven slut, medmindreafgørelsen påklages til klagenævn.Nogle kommuner har særligt i byggesager, herunder også i byggesager der medfører spørgsmål ommindre dispensationer fra lokalplaner, i perioder egentlige ”sagspukler”, altså atansøgningerne/sagerne står i kø for videre behandling. Dette forhold medfører naturligvis, atsagsbehandlingstiden trækker ud. Når der ses bort fra ovennævnte ”liggetid”, kan der om typisktidsforbrug fra ansøgning via nabohøring til afgørelse foreligger oplyses:I de mindst komplicerede sager, der alene behandles i forvaltninger:I de øvrige sager, der alene behandles i forvaltninger:I sager, der forelægges udvalg til afgørelse:I sager, der forelægges udvalg to/flere gange:1-1½ måned1- 2 måneder2-3 måneder3-4 måneder
104
Bilag 7 b
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Kommunens behandling af en godkendelsessag efter husdyrgodkendelsesloven
Miljøgodkendelsernes sagsgang udgør i første omgang ansøgningsforløbet mellemlandbrugskonsulent og kommune. Efterfølgende kan alle klage over kommunernes afgørelser ommiljøgodkendelser, hvorefter kommunen sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet.I hovedtræk følger sagsgangene i kommunen nedenstående forløb for en § 12-ansøgning (ansøgningom godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250dyreenheder):
Figur 1 Overblik over en optimeret sagsgangI starten efter husdyrgodkendelseslovens ikrafttræden 1. januar 2007 kom mange sager til politiskbehandling. Denne praksis er nu ændret i langt de fleste kommuner, og kompetencen delegeret tilforvaltningerne, som så træffer den endelige afgørelse. Dog er det almindeligt, at principielle sagerog sager, hvor der er indkommet naboklager i høringsfaserne, kommer til politisk afgørelse. Den
105
politiske behandling medfører, at liggetiden hos kommunen forlænges ca. 4-6 uger, fordi sagen skalfremsendes til dagsordenen godt 14 dage før mødet, og der typisk afholdes 1 møde om måneden iteknisk udvalg.Nedenstående opgørelse af sagsbehandlingstiden i kommunerne tager udgangspunkt i et udtræk pr.10. januar 2011 fra moniteringssystemet UVISA. I dette system, som Miljøstyrelsen satte i drift iforåret 2009, skal kommunerne indberette informationer om deres sagsbehandling vedrørendemiljøgodkendelser på landbrugsområdet. Moniteringssystemet er døbt efter de fem trin, enansøgning kan være i: ”Ubehandlet”, ”Visiteret”, ”I behandling”, ”Supplerende oplysninger”,”Afgjort”.I systemet findes alle sager om miljøgodkendelser inden for paragrafferne 11 (godkendelse afmellemstore husdyrbrug), 12 (godkendelse af store husdyrbrug) og 16 (godkendelse af arealer) sidenhusdyrgodkendelsesloven trådte i kraft.Tabel 1 Statistisk over kommunernes sagsbehandling for afgjorte ansøgninger 1. januar 2007-10.januar 2011. Enhed: dage§ 11§ 12§ 16MålMedian (dage)Visiteret-AfgjortLiggetid(ubehandlet-Median (dage)visiteret)Samlet behandlingstidMedian (dage)Antal afgjorte ansøgningerAndel af alle indsendteKilde: Miljøstyrelsen199181380137291 %230191420222876 %14030170157787 %
Som det fremgår af tabel 1 har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hele perioden været lidtover et år for ansøgninger om § 11- og § 12-godkendelser for alle de ansøgninger, som er blevetafgjort, siden husdyrgodkendelsesloven trådte i kraft. Ansøgninger om § 16-godkendelser har tagetca. 6 måneder. En del af forklaringen på de lange sagsbehandlingstider var, at der i forbindelse medhusdyrgodkendelseslovens ikrafttræden kom mange nye sagsbehandlere til kommunerne, som ikkehavde arbejdet med landbrug før, samt at der ikke blev tilført det antal årsværk til området, somfulgte af den økonomiske aftale om kommunalreformen. En anden årsag var, at mangekommunemedarbejdere har oplevet husdyrgodkendelsesloven som uklar i forhold vurdering af BAT(Bedste Tilgængelige Teknologi) og natur, hvorved de har haft svært ved at vurdere, hvornår enbegrundelse til en afgørelse er tilstrækkelig, så at den ikke bliver påklaget6.I forhold til de i husdyraftalen aftalte sagsbehandlingstider har i alt 1724 sager eller 34 % af i alt5010 aktive sager i 2009-10 overskredet sagsbehandlingstiderne7på henholdsvis 12 måneder efter 1.august 2009 faldende til 9 måneder efter 1. april 2010 og 6 måneder for § 11 og § 16 efter 1. oktober2010.
Miljøstyrelsen 2009 – Nyhedsbrevet Husdyrgodkendelse nr. 4På afslutningstidspunktet for de afsluttede sager og på opgørelsestidspunktet 4. november 2010 for de ikke-afsluttede sager7
6
106
Som det fremgår nedenfor er der en stor spredning kommunerne imellem. Forskellighedenkommunerne imellem skyldes en lang række forhold: antallet af erfarne sagsbehandlere/nyemedarbejdere, faglige fortolkninger af ny lovgivning, udarbejdelse af fælles faglige retningslinjer ikommunen, udfordringerne ved at lægge arbejdspladser sammen (kommuner og amter) og findefælles måder at arbejde på generelt.
Kommuneoversigt pr. 4. november 2010SagsstatusSagsbehandlings-tid(Alle aktive sager2009-10)Antal aktive sager der i 2009-10har overskredet de aftaltesagsbehandlingstider
KommuneLandsplanSamsøLæsøAllerødSolrødVordingborgRingstedOdderKertemindeSlagelseSkiveRingkøbing-SkjernMiddelfartIkast-BrandeTønderFredericiaStevnsSilkeborgHorsensVardeSkanderborgLemvigViborgNorddjursBillundAssensRandersKøgeHjørring
Indkomnesager2007-10
%Afsluttedesager
Afsluttede
I behand-ling
Visiterede
Antal
%
58538411522127304511737835892498167657345311351981038992887157
85 %100 %100 %100 %100 %88 %71 %81 %93 %89 %80 %93 %97 %90 %88 %38 %100 %87 %86 %87 %81 %89 %90 %87 %84 %96 %85 %86 %81 %
496084114615222840943503480220316664930125120179907588756127
492000032215148171020632245125619117
401000034310920021930452221078834013
1723000052433176951446121611716274619222222230
34 %0%0%0%0%10 %13 %15 %16 %17 %17 %18 %19 %19 %19 %20 %22 %23 %23 %24 %24 %25 %26 %26 %26 %27 %28 %29 %30 %
107
Faaborg-MidtfynVejleSorøHolstebroEsbjergHerningHedenstedKoldingNyborgBrønderslevRebildKalundborgMorsøLangelandFrederikshavnOdenseSvendborgStruerÅrhusThistedJammerbugtBornholmGuldborgsundSønderborgFrederikssundNæstvedÆrøAabenraaNordfynsMariagerfjordVesthimmerlandVejenFavrskovAalborgLollandHaderslevFaxeSyddjursRoskildeOdsherredHolbækLejreGribskovHalsnæsHillerødTårnby
901311619915020351715010513852543253205258281051306776761132101569013815117564164351751668142045153311
80 %91 %100 %90 %93 %89 %80 %65 %86 %92 %80 %73 %89 %84 %94 %70 %87 %84 %71 %86 %83 %79 %75 %71 %100 %81 %70 %94 %93 %39 %95 %86 %77 %91 %97 %61 %38 %81 %100 %30 %82 %87 %100 %100 %0%0%
721191618013918141464397111384827501445492090108535754112671478454143151491503410665514637133300
99099671030186332453881191312002754421541104998013620011
930102163154898321226071156100612140691131201501200000
23364594556141915324616161117717211030451530334144682958647932691883843101528111211
30 %32 %33 %33 %34 %34 %34 %34 %35 %36 %36 %36 %37 %37 %38 %39 %40 %40 %40 %42 %42 %42 %42 %43 %44 %44 %44 %47 %47 %47 %52 %52 %52 %53 %56 %57 %62 %66 %71 %75 %78 %85 %100 %100 %100 %100 %
108
109
Bilag 7 c
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Sagsgange i Natur- og Miljøklagenævnet i en retlig plansag
Klager over retlige spørgsmål efter planloven indgives direkte til Natur- og Miljøklagenævnet.Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget en klage, bliver klagen journaliseret, og derindkræves klagegebyr. Først når klagegebyret er betalt, bliver sagen vurderet, dette indledes med enscreening.
1. ScreeningScreening foretages af screeningsteamet, som består af et hold sagsbehandlere i 1. og 2. kontor(plansøjlen).Når en sagsbehandler fra screeningsteamet har fået tildelt sagen, foretages følgende processkridt:-Kategorisering af specialesager der skal udskilles fra de øvrige retlige klager efter planloven,fx detailhandel, servitutter mv. Sagen afleveres til den ansvarlige i specialegruppen, som selvscreener sagen-Kategorisering af sager der skal afvises pga. fristoverskridelse, manglende klageberettigelsemv. Sagen afleveres til screeningsenheden, som afgør sagen-Kategorisering af sager i fast track 1 hvor afgørelse kan træffes på det foreliggende grundlag.Sagen afgøres med det samme af den pågældende screener-Kategorisering af sager i fast track 2 eller kategorien: øvrige sager. Den pågældende screenerforetager en høring af kommunen (førsteinstansen), hvorefter sagen lægges i en fællessagsreolHøring/kontradiktionI hørings- og kontradiktionsfasen bliver de processkridt, der skal foretages i sagen, varetaget afreolpasningsteamet i 1. og 2. kontor (plansøjlen).I hørings- og kontradiktionsfasen sker følgende processkridt:-Kommunen har en frist på 4 uger (kun fast track 2 sager) til at besvare Natur- ogMiljøklagenævnets høringsbrev. Kommunen sørger for at sende en kopi af høringssvaret tilklager og eventuelle andre parter (I ”øvrige sager”, har kommunen ingen svarfrist, menNatur- og Miljøklagenævnet rykker for et svar efter 10 uger)-Herefter har klageren 4 uger til at kommentere på kommunens høringssvar. Klageren bliverorienteret om denne frist i forbindelse med udsendelsen af kommunens høringsbrev
110
-
Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagerens bemærkninger eller når fristen eroverskredet, er sagen som hovedregel klar til at blive trukket i reolen af en sagsbehandler.
I nogle tilfælde giver klagerens kommentarer anledning til en supplerende høring af kommunen.Denne høring bliver foretaget af reolpasseren i umiddelbar forlængelse af modtagelsen af klagerenskommentarer til kommunens første høringssvar. Ved en supplerende høring får kommunen ofte ensvarfrist på 4 uger, uanset hvilken kategori sagen tilhører (fast track 2 eller øvrige sager). Klagerenfår herefter, afhængig af sagens karakter, 2-4 uger til at kommentere på kommunens supplerendehøringssvar. Det er sjældent nødvendigt at lave mere end 2 høringer af kommunen.
2. SagsbehandlingNår en sagsbehandler trækker sagen fra reolen, er den som udgangspunkt fuldt oplyst og klar tilafgørelse. Sagsbehandleren foretager en juridisk vurdering af sagen og skærer sagensproblemstillinger endeligt til, så det er muligt at træffe og skrive afgørelsen. Det kan i nogle tilfældevære nødvendigt at foretage en opklarende opringning til kommunen, men en egentlig supplerendehøring i sagen, er sjældent nødvendigt. Der foretages meget sjældent formandsbesigtigelse i retligeklagesager, men det kan eksempelvis forekomme i sager, hvor en besigtigelse kan være nødvendigfor at forstå sagens faktum.Derefter udarbejdes sagsfremstilling med præsentation af faktum og klagepunkter/anbringender.Processen består af juridisk metode med inddragelse af kollegiale diskussioner, chefkonsultationm.v. efter behov. Retsgrundlaget undersøges, analyseres og fortolkes og afgørelsesudkast skrives.Afgørelsesudkastet afleveres til ankechefen, som foretager eventuelle rettelser og giver det tilbage tilsagsbehandleren. Når ankechefen og sagsbehandleren er enige om afgørelsen, underskriver begge,hvorefter afgørelsen er klar til afsendelse. Såvel sagsbehandling som underskrivning foregår normaltelektronisk (i captia).
3. Særligt om nævnssagerRetlige klager skal behandles af formanden eller i det læge nævn. Der afholdes ca. 9 nævnsmøderom året, og der behandles ca. 25 sager pr. møde.14-16 dage om året afsættes til nævnsbesigtigelser, men det er yderst sjældent, at der foretagesnævnsbesigtigelse af en retlig klage.Retlige klager bliver i langt de fleste tilfælde behandlet af formanden. Der er dog sædvanligvis 1-3retlige sager med på hvert nævnsmøde. En kommunal afgørelse om et påbud om at fysisk lovliggøreet dyrt byggeri er eksempelvis en sag, der normalt ville blive forelagt det læge nævn, idet en sådansag også indeholder skønsmæssige betragtninger som fx værdispildssynspunktet. En retlig klage, derindeholder fortolkning af lovbestemmelser, vil også ofte blive forelagt for det læge nævn.Hvis sagen skal forelægges for det læge nævn, udarbejder sagsbehandleren et nævnsnotat eller etudkast til afgørelse, som godkendes af formanden eller ankechefen. Der udarbejdes kortmateriale tilbrug for nævnsmedlemmerne. Sagen sendes herefter til nævnsmedlemmerne, således at de kan sættesig ind i sagen før nævnsmødet.
111
På nævnsmødet forelægges sagen mundtligt for nævnets medlemmer, som derefter stemmer omsagens udfald.Herefter udarbejder sagsbehandleren et udkast til afgørelse. Sagsfremstillingen i nævnsnotatetgenbruges i meget vidt omfang i selve afgørelsen. Afgørelsesudkastet skal godkendes af denformand/ankechef, der har forelagt sagen, hvorefter afgørelsen er klar til afsendelse.
4. TidslinjeEksempel: Retlig klage efter planloven – vedtagelse af lokalplan og kommuneplan, dispensation fralokalplaner m.v.Modtage sag,journalisering,gebyropkrævningScreening Sættesag i spor: fasttrack 1, 2 ellerøvrige sagerHøring afførsteinstans1-5 dageHøringKontradiktionJuridiskvurdering afsagenAfgørelses-udkast skrives2 dage-2 ugerAnkechefunderskriverSagen udsendes
Ca. 3 uger
2-4 måneder
1-5 dage
1-5 dage
Hvis sagen skal for det læge nævn, vil sagen have følgende tidsforløb:Modtage sag,journalisering,gebyropkrævningScreening Sættesag i spor: fasttrack 1, 2 ellerøvrige sagerHøring afførsteinstans1-5 dageHøringKontradiktionJuridiskvurdering afsagenNævnsnotat/afgørelsesudkastskrives1-3 ugerAnkechef/formand godkendernævnsnotat/afgørelsesudkastNævns-behandling
Ca. 3 uger
2-4 måneder
1 uge
1-2 måneder
Afgørelsesudkastskrives/tilrettes
Ankechef/formandgodkenderafgørelsesudkast
Sagen udsendes
1-2 uger
1-5 dage
1-5 dage
112
Bilag 7 d
Sekretariatet for ekspertudvalgetvedrørende klagesystemet pånatur- og miljøområdetJ.nr. 019-00053Ref.Den
Sagsgange i Natur- og miljøklagenævnet i en husdyrsagKlager over afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven indgives skriftligt til den myndighed, der hartruffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til nævnet ledsaget af den påklagede afgørelseog det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
1. Screening.Efter sagsoprettelse og gebyrindbetaling placeres sagen i screeningsenheden, der består af 4sagsbehandlere og 3 studentermedhjælpere.Enheden screener sagerne så snart som muligt efter modtagelsen.
1.1. Afvisninger (fast track 1)Screeningen indebærer en undersøgelse og vurdering af følgende forhold:•••Overholdelse af klagefristenKlageberettigelseKompetence
Overskridelse af klagefristen, manglende klageberettigelse eller kompetence medfører, at klagenafvises fra realitetsbehandling. Afgørelsen om afvisning udfærdiges – så vidt muligt – umiddelbart iforlængelse af screeningen, og inden ca. 2-3 uger efter videregivelsen til screeningsenheden.
1.2. Realitetsafgørelser i screeningsenheden (andre fast track 1-sager)Screeningsenheden undersøger og vurderer, om den enkelte sag har en sådan karakter eller omfang,at det er ubetænkeligt at træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag. Muligheden herfor vilvariere fra sagsområde til sagsområde. Medarbejderne i screeningsenheden samarbejder medfagkontorerne med henblik på at forøge antallet af sager, der kan afgøres som fast track 1.For sager på husdyrområdet kan det for eksempel være•Nægtelse af genoptagelse af tidligere afgjorte sager, hvor der ikke er anført relevante nyeoplysninger,•hjemvisninger om forhold som nævnet har fastlagt praksis for (fx visse sager om BAT,manglende dispensation fra afstandskrav)•stadfæstelser af afslag.
113
1.3. Fast track 2 og øvrige sager.Sager der ikke kan afvises eller afgøres på det foreliggende grundlag, skal kategoriseres som fasttrack 2 eller som ”øvrige sager”, og fordeles til de respektive fagkontorer.Fast track 2 sager omfatter sager, hvori der skal træffes realitetsafgørelse om en forholdsvisoverskuelig sagsgenstand, men hvor det er nødvendigt at foretage høring eller andresagsoplysningsskridt, inden afgørelsen træffes.Øvrige sager omfatter mere komplicerede og principielle sager, hvor det er nødvendigt at foretageflere sagsoplysningsskridt.Baggrunden for sagens kategorisering samt øvrige oplysninger (screeningsresultatet)videreformidles til fagkontorene på særlige standardark (visitationsark og screeningsark).
2. SagsbehandlingNævnets behandling af husdyrsager varetages af 4. og 5. kontor, der er bemandet af teknikere ogjurister.
2.2. GenereltPrøvelse af sagens realitet har udgangspunkt i den almindelige, forvaltningsretlige regel om fuldprøvelse, idet Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse i forhold til husdyrgodkendelsessager ikke erbegrænset i lovgivningen.Nævnets behandling af afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven omfatter bedømmelse afkommunens afgørelse både for så vidt angår lovligheden og hensigtsmæssigheden af afgørelsen.Dette gælder også de vilkår, en kommune skal fastsætte i en afgørelse efterhusdyrgodkendelsesloven.
2.3. SagsbehandlingenUdkast til afgørelser vedrørende juridiske realitetsspørgsmål udarbejdes som udgangspunkt af enfuldmægtig eventuelt i samarbejde med en student. Udkast til afgørelser, der indeholder enrealitetsbehandling af tekniske spørgsmål, udarbejdes i samarbejde mellem tekniker og fuldmægtig.Som led i forberedelsen af en afgørelse foretager sagsbehandleren en tilskæring af sagen, der klargørhvilke problemstillinger sagen rejser, og tager stilling til, om disse problemstillinger er belyst på ensådan måde, at pligten til en forsvarlig og tilstrækkelig sagsoplysning er opfyldt (officialmaksimen).Når sagen er klar til afgørelse, udarbejdes udkast til afgørelse med præsentation af sagens faktum ogklagepunkter. Af hensyn til sagers behandling af beskikkede kan sagsfremstillingen være ganskeomfattende. Sagsfremstillingen skal i øvrigt sikre, at den enkelte afgørelse er egnet til at dannepraksis i førsteinstanserne. Dette betinger en grundig sagsfremstilling, således at afgørelsenspræmisser giver fyldestgørende mening for læseren.Alle udkast til afgørelse forelægges ankechefen/specialkonsulenten. I visse tilfælde, hvor udkast tilafgørelse er til skade for adressaten, har nævnet pligt til/praksis for, at udkastet til afgørelse
114
undergives partshøring, således at adressaten får mulighed for at fremkomme med synspunkter omskærpelsens konsekvenser, før der træffes en endelig afgørelse i sagen.
2.4. Særligt om nævnssagerOftest udarbejdes der til brug for nævnsbehandlingen et færdigt udkast til afgørelse, som sendes tilskriftlig votering. Gennem bi- eller trilaterale drøftelser (skriftligt eller telefonisk) gennemføresherefter i nødvendigt omfang ændringer i sekretariatets udkast. Såfremt et medlem anmoder om etmøde i sagen, indkalder ankechefen hertil.Som nævnt ovenfor gennemføres der partshøring over et afgørelsesudkast i tilfælde, hvor derforetages ændringer til skade for sagens adressat. I nævnssager indebærer dette, at det udkast, dergår til partshøring, er tiltrådt af beskikkede medlemmer. Når partshøringen er gennemført,udarbejder sekretariatet et nyt udkast til afgørelse, som forelægges de beskikkede medlemmer.I sager, hvis behandling kræver speciel sagkundskab, kan et beskikket medlem inddrages i sagensforberedelse, således at udarbejdelse at et udkast til afgørelse sker ved hjælp af medlemmets særligekundskab.I sager, der er meget omfattende eller komplicerede, forekommer det, at sekretariatet udarbejder ensagsfremstilling uden udkast til nævnets bemærkninger og afgørelse. Sagsfremstillingen gøresherefter til genstand for faglige og principielle drøftelser på et møde, og først på grundlag herafudarbejdes der et udkast til afgørelse, som sendes til skriftlig votering eller drøftes på et nyt møde.Fremgangsmåden anvendes bl.a. i sager på nye områder, hvor afgørelsen også vil væreretningsgivende for andre sager.
3. TidslinjeScreeningModtage sag,Sætte sag iJournalisering,gebyropkrævning spor: fast track1, 2 - ellerøvrige sager.Afgørelse omafvisning/andrefasttrack 1-sagerCa. 3 ugerCa. 3 ugerEvt. høringkontradiktionUdkast/oplægtil afgørelseskrivesAnkechefUnderskriver/godkender
1 måned
2-3 måneder
Ca. 2 uger
Hvis sagen skal for det sagkyndige nævn vil sagen have følgende yderligere tidsforløb:NævnsbehandlingOplæg rettes tiludkastUdkast i høringhos parterRegistrere svar1 månedKontakt til nævnTilretning tilendelig afgørelse1 månedAfgørelseudsendes
2-4 uger
2 uger
1 uge
115
Bilag 8
Sekretariatet for ekspertudvalget vedrørendeklagesystemet på natur- og miljøområdet
J.nr. 019-00053
Oversigt over effekten af ekspertudvalgets anbefalingerMed udgangspunkt i effektvurderinger fra ekspertudvalgets rapport er der udarbejdet nedenstående skematiske oversigt overforventninger til effekterne af ekspertudvalgets kortsigtede anbefalinger.AnbefalingEffekt på nævnetsproduktivitetAnbefalingen forventes atindebære, at Natur- ogMiljøklagenævnets samledeproduktivitet kan stige medop til 5 % som følge af etbetydeligt lavereressourceforbrug i sagerne.Estimatet er udtryk for engennemsnitsvurdering afsamtlige sagsområder. Iforhold til nogle sagsområder(herunder blandt andet sagerefterhusdyrgodkendelsesloven ogsager vedrørende dambrug),kan produktivitetsstigningenEffekt påtilgangen afnye sagerIngen effektEffekt for borgere ogvirksomhederDa anbefalingen anslås atmedføre enproduktivitetsstigning på optil 5 %, vil borgere ogvirksomheder genereltopleve korteresagsbehandlingstider somfølge af anbefalingen.På nogle sagsområder(blandt andet sager efterhusdyrgodkendelseslovenog sager vedrørendedambrug) forventesproduktivitetsstigningen atligge over gennemsnittet,hvilket indebærer, atForudsætning
Fokusering afklagesagsbehandlingen
Kræver lovændring
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitetvære højere.
Effekt påtilgangen afnye sager
Effekt for borgere ogvirksomhederborgere og virksomhederisær på disse områder vilopleve korteresagsbehandlingstider somfølge af anbefalingen.
Forudsætning
Mulighed for at afvisesager af uvæsentligbetydning
Op til 5 % af alle indkomnesager vil kunne afvises medudgangspunkt i den nyehjemmel, svarende til ca. 125sager årligt, når anbefalingenhar fuld effekt.De afviste sager vilovervejende være nogle afde mindreressourcekrævende sager forNatur- og Miljøklagenævnet.Vurderingen af denforventede effekt på nævnetsproduktivitet vil således tageudgangspunkt i, 1) at detsparede ressourceforbrugettil de afviste sager svarer til50-70 gennemsnitlige sager,2) at der fortsat skal brugeset – begrænset -ressourceforbrug i nævnet tilat screene sagerne ogudarbejde og udsende denformelle afvisning af sagenog 3) at det sparederessourceforbrug kanallokeres til at løse andresager.
Ingen effekt
Borgere og virksomhedervil kunne opleve, at deresklager bliver afvist.Klageren må forventes atvære negativ over for at fåsin klage afvist, mensafgørelsens adressat –hvor denne er forskellig fraklageren - omvendt måventes at være positiv overfor, at førsteinstansensafgørelse er endelig ogikke skal afvente enadministrativklagesagsbehandling.Da anbefalingen, når dener fuldt ud implementeret,anslås at medføre enproduktivitetsstigning på1,5-2,0 %, vil borgere ogvirksomheder genereltopleve korteresagsbehandlingstider somfølge af anbefalingen.
Kræver lovændring
117
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitetDermed anslås det samletset, at nævnets produktivitetvil kunne forøges med 1,5-2,0 % når anbefalingen erfuldt implementeret.
Effekt påtilgangen afnye sager
Effekt for borgere ogvirksomheder
Forudsætning
Normering af Natur-ogMiljøklagenævnetshjemvisningsadgang
Anbefalingen indebærer, atflere sager skalfærdigbehandles i nævnet,med et dermed følgenderessourcemæssigtmerforbrug i de sager derefter gældende praksis villeblive hjemvist. Merforbruget ivisse sager skønnes atkunne være op til 50 %.Denne stigning modsvaresdog efter ekspertudvalgetsopfattelse af en besparelseaf mindst samme størrelse iførsteinstanserne, som ikkevil få lige så mange sagerhjemvist til fornyetbehandling.
Ingen effekt
Anbefalingen indebærer envis skærpelse af nævnetsgældendehjemvisningspraksis ogforventes at medføre færrehjemviste sager tilførsteinstansen, bedresagsbehandling iførsteinstansen afhjemviste sager og samletset korteresagsbehandlingstider.
Kræver lovændring
Etablering afspecialenhed tilfærdigbehandling afsager påhusdyrområdet, derer på vej til at blivehjemvist
Formålet med enheden er, atfærdigbehandle deverserende sager efterhusdyrgodkendelsesloven pr.1. januar 2011. Det er enforudsætning fraekspertudvalgets side, atenheden etableres på ensådan måde, at nævnets
Ingen effekt
Anbefalingen indebærer enstyrkelse afretssikkerheden for deansøgere, der ellers villehave risikeret at skullevente i flere år på enendelig afgørelse, og sommåske allerede har ventetlænge.
Anbefalingenkræver ikkelovændringer.
118
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitetøvrige produktion kunpåvirkes i begrænsetomfang.Da enheden i løbet af 1½ årvil skulle afvikle op imod 800husdyrgodkendelsessager,hvoraf nogle er flere årgamle, vilgennemsnitssagsbehandlingstiden i nævnet teknisk setblive højere.Dog forventes et mindsttilsvarende fald isagsbehandlingstiderne, nårenhedens arbejde erafsluttet, ogsagsbeholdningen ernedbragt til et forsvarligtniveau.Udgifterne til etablering afenheden modsvares dogefter ekspertudvalgetsopfattelse af en besparelse iførsteinstanserne, som ikkevil få sagerne hjemvist tilfornyet behandling.
Effekt påtilgangen afnye sager
Effekt for borgere ogvirksomheder
Forudsætning
119
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitetIngen
Klagegebyretforhøjes til 800 kr. forprivatpersoner ogklagegebyretpristalsreguleres
Effekt påtilgangen afnye sagerDet vurderesat gebyret vilfastholde deneffekt gebyrethar i dag ogsikre –gennempristalsreguleringen – atdenne effektikke udhulesover tid.
Effekt for borgere ogvirksomheder
Forudsætning
Kræver lovændringKlagegebyrernepristalsreguleres, menderudover har anbefalingeningen direkte effekt forvirksomheder. Borgere vilskulle betale et forhøjetklagegebyr på 800 kr.Generelt vurderesanbefalingen at modvirkelængeresagsbehandlingstider vedat fastholde effekten afklagegebyrerne.Borgere og virksomhedervil opleve en forenkling,idet alle klager efteranbefalingen skalindsendes gennemførsteinstansen.Førsteinstansen forpligtestil at overveje, ombetingelserne for atgenoptage en sag er tilstede, hvilketAnbefalingen om, atklagegebyret kantilbagebetales, hvisklagesagen trækkestilbage, understøtter, atklagesagens parter finderløsninger uden for detKræver lovændring
Tre anbefalingervedrørendebegrænsning afsagstilgangen:- Førsteinstansenbetalerklagegebyret,hvisklagenævnetændrer påførsteinstansensafgørelse-Alle klagerindsendesgennemførsteinstansen,ogførsteinstansenforpligtes til at
Der vil være enressourcebesparelse fornævnet i retlige sager efterplanloven, hvor sagerne idag indsendes til Natur- ogMiljøklagenævnet.Flere sager vil endviderekunne afgøres på detforeliggende grundlag udensupplerende høringer m.v.,bl.a. fordi førsteinstansensforpligtelser til at oplysesagen fastsættes ilovbestemmelsen.Flere interessenter hartilkendegivet over forekspertudvalget, at sager derkunne finde deres løsning
Anbefalingenskaber øgedeøkonomiskeincitamenterforførsteinstanserne til at træfferigtigeafgørelser.Dermed kanforslaget få enmindrebetydning forantallet afklagesager.Forpligtelsenforførsteinstansen til at tage
120
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitetuden for klagesystemet bliveropretholdt, fordi klagerenikke får sit gebyr tilbage, hvisklagen trækkes tilbage.Dermed må det antages, atflere klager trækkes tilbage,med dermed følgenderessourcebesparelse forNatur- og Miljøklagenævnet,som vil kunne omsættes tiløget produktivitet. Omfangetaf besparelsen er afhængigaf omfanget af denforudgående sagsbehandlingi nævnet og dermed, hvorlangt sagen er frarealitetsafgørelse.Ekspertudvalget vurderersamlet set ikke, at de treanbefalinger harnævneværdig effekt påproduktiviteten.
tage stilling til omen klage giveranledning til atgenoptage sagen-Klagegebyretkantilbagebetales,hvis klagentrækkes tilbageunderklagesagsbehandlingen
Effekt påtilgangen afnye sagerstilling til omsagen skalgenoptages vilhave en vis –vanskeligtkvantificerbar –effekt påsagstilgangen.Førsteinstanserne overvejer idag påulovbestemtgrundlag omsagen skalgenoptages,menlovfastsættelsen vil have eneffekt.Ekspertudvalget vurderer, atde treanbefalingerpå sigt vil haveen vis effekt påsagstilgangen,som dog førstviser sig efternogle år.Det anslåssåledes, atanbefalingernei 2014 vil
Effekt for borgere ogvirksomhederformelle klagesystem. Deter ekspertudvalgetsvurdering, at sådanneløsninger ofte vil føre tilstørre tilfredshed blandtparterne, og atafgørelserne sjældnere vilblive gjort til genstand foren ny klagesag.
Forudsætning
121
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitet
Effekt påEffekt for borgere ogtilgangen afvirksomhedernye sagerbetyde op til 10% færre sager.Bemyndigelsen har ingeneffekt i sigselv.Fastsættes dersagsbehandlingstider, kandette have en vis positiveffekt påsagsbehandlingstiderne iførsteinstansen og inævnet underforudsætning af, atsagsbehandlingstiderneudtrykker realistiske mål,der med en vissandsynlighed kanoverholdes.Ydermere kanmiljøministeren fastsætteregler om, at myndigheden- i tilfælde, hvor en frist ikkekan overholdes - skalunderrette sagens parterom grunden hertil samt om,hvornår en afgørelse kanforventes at foreligge.
Forudsætning
Bemyndigelse tilministeren til atfastsættesagsbehandlingstiderfor forskellige dele afklagesystemet
Bemyndigelsen har ingeneffekt i sig selv.Fastsættes dersagsbehandlingstider kandette have en vis positiveffekt påsagsbehandlingstiderne inævnet under forudsætningaf, at sagsbehandlingstiderneudtrykker realistiske mål, dermed en vis sandsynlighedkan overholdes.
Kræver lovændring
Digitalklagesagsbehandling– en digitalklageportal, medDankortbetaling afgebyrer, interaktivvejledning m.v.
Klagegebyret foreslåsopkrævet elektronisk, ogsystemet til opkrævningenautomatiseres i videst muligomfang således, at nævnetsadministration heraf bliverbegrænset.
Anbefalingenvedrørendeinteraktivevejledningerkan have deneffekt, atklagere, får etbedre grundlag
Etablering af en e-løsningtil betaling af klagegebyretvil korte 2-3 uger afsagsbehandlingstiden afalle klager.Den digitale klageportal ogden interaktive vejledning
Dele afanbefalingen kræverlovændring
122
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitet
Effekt påtilgangen afnye sagerfor at vurdereStyrket (interaktiv)om der ervejledningsindsats vilmedvirke til, at klagesagerne anledning til atklage. Påbliver mere ensartede atområder, hvorhåndtere.der fx harAutomatisk kommunikation af udviklet sig enpraksis istandardekspeditionerforhold til detbegrænser ligeledesressourceforbruget i nævnet. konkretesagsområde vilEkspertudvalget forventer, at vejledningensåledesden øgede digitalisering påindebære vil fåsigt vil have en synlig effektbedre grundlagpå nævnets produktivitet,for at vurdere,stigende fra 1 % i 2012 til 5om der er% efter 2014.udsigt til at fåmedhold.Effekten vilførst ses efternogle år og ervanskelig atkvalificerenærmere, menekspertudvalget forventer i2014, atanbefalingenkan medføre,at der kommerop til 5 % færresager tilbehandling i
Effekt for borgere ogvirksomhedervil – evt. efter enindkøringsperiode – gøredet lettere at klage og sikreåbenhed omkringklagesagens status.Når anbefalingens effekt pånævnets produktivitet erslået igennem, vilanbefalingen medvirke tilen generel forkortelse afsagsbehandlingstiderne.
Forudsætning
123
Anbefaling
Effekt på nævnetsproduktivitet
Effekt påtilgangen afnye sagernævnet.
Effekt for borgere ogvirksomheder
Forudsætning
124
