1Indledning ....................................................................................................................................31.1Ekspertudvalgets nedsættelse og kommissorium.................................................................31.2Ekspertudvalgets sammensætning og arbejde......................................................................41.3Resume af ekspertudvalgets hovedanbefalinger ..................................................................52 Udviklingen i klagesagsbehandlingen på natur- og miljøområdet...............................................62.1Natur- og Miljøklagenævnet pr. 1.1.2011............................................................................72.1.1Organisering.................................................................................................................72.1.2Principper for sagsbehandlingen i nævnet – differentieret sagsbehandling.................92.1.3Særlige initiativer i forhold til ældre sager ................................................................112.1.4Ekspertudvalgets vurdering........................................................................................112.2Nøgletal og udviklingstendenser for Natur- og Miljøklagenævnets sagsproduktion ........122.2.1Nævnenes sagsproduktion i 2007-2010 .....................................................................122.2.1.1 Sagstilgang og -afgang...........................................................................................122.2.1.2 Sagsbehandlingstider .............................................................................................142.2.1.3 Udfaldet af afgørelser.............................................................................................152.2.1.4 Klagefrekvenser .....................................................................................................162.2.2Prognose for sagsproduktion i 2011-2014 .................................................................162.2.2.1 Prognosens forudsætninger ....................................................................................172.2.2.2 Særligt vedrørende klagesager efter miljømålsloven.............................................203Ekspertudvalgets overvejelser på baggrund af kommissoriet....................................................213.1Ekspertudvalgets kortlægning............................................................................................213.2Ekspertudvalgets vurderinger ............................................................................................223.2.1Mulighederne for at afskære eller begrænse klageadgangen .....................................223.2.2Mulighederne for at begrænse eller fokusere Natur- og Miljøklagenævnetsklagesagsbehandling ..................................................................................................................223.2.3Grundlag for at ændre kredsen af klageberettigede? .................................................233.2.4Effekten af klagegebyrer............................................................................................233.3Ekspertudvalgets forslag til ændringer af gældende regelsæt og til en optimeretklagesagsbehandling ..........................................................................................................................244Kortsigtede anbefalinger om justering af klagesystemet på natur- og miljøområdet ................244.1Anbefalinger vedrørende sagsbehandlingen i Natur- og Miljøklagenævnet .....................264.1.1Fokusering af klagesagsbehandlingen .......................................................................264.1.2Afvisning af klagesager af uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen....284.1.3Anbefaling om begrænsning af Natur- og Miljøklagenævnets hjemvisninger og omvejledningspligt ved hjemvisning ..............................................................................................304.1.4Midlertidigt initiativ i forhold til husdyrgodkendelsessager......................................324.2Anbefalinger, der fører til færre klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet ......................344.2.1Klagegebyret pristalsreguleres fremover og forhøjes til 800 kr. for privatpersoner..344.2.2Førsteinstansen tilbagebetaler klagegebyret ..............................................................364.2.3Indsendelse af klager gennem førsteinstansen ...........................................................374.2.4Klagegebyret kan tilbagebetales, når klagen trækkes tilbage ....................................404.3Anbefalinger om maksimale sagsbehandlingstider............................................................424.4Anbefaling om en digital klageportal og interaktive vejledninger ....................................444.5Effekten på Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling ...............................................485Reformskitse ..............................................................................................................................525.1Reformens baggrund og grundprincipper ..........................................................................525.2Reformens hovedelementer................................................................................................54

1 Indledning1.1 Ekspertudvalgets nedsættelse og kommissoriumSom et blandt flere initiativer rettet mod klagesagsbehandlingen på natur- og miljøområdet blevRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne som led i forhandlingerne om enfinanslovsaftale for 2011 enige om at nedsætte et hurtigt arbejdende eksternt ekspertudvalg, der skalforberede en samlet reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet. Sigtet er at etablere etklagesystem, der sikrer en hurtig og effektiv behandling af klagesager, så ingen skal vente i årevispå en afgørelse.Rammerne for ekspertudvalgets arbejde fremgår af udvalgets kommissorium, der har følgendeordlyd:Boks 1.1 Kommissorium for et hurtigt arbejdende ekspertudvalg, der skal forberede en samletreform af klagesystemet på miljøområdetBaggrundPrincipperne for klagesystemet på miljøområdet er grundlæggende fastlagt i 1970’erne og1980’erne, og har siden alene undergået mindre justeringer bl.a. som følge af ikrafttrædelsen afÅrhus-konventionen. På den baggrund og i lyset af den store mængde af klagesager, der aktueltverserer med lange sagsbehandlingstider til følge, er der behov for et grundlæggende eftersyn afklagesystemet på natur- og miljøområdet.Udvalget får til opgave at komme med konkrete forslag til en reform af de nuværende klagereglerpå miljøområdet. Reformen skal tage udgangspunkt i en kortlægning og vurdering af det nuværendeklagesystem. Udvalget skal på baggrund heraf belyse mulighederne for og komme med konkreteforslag til at ændre reglerne, forny arbejdsgangene og optimere sagsbehandlingen. Reformen skalsikre, at borgere og virksomheder hurtigere får en afgørelse af klagesager.Udvalgets arbejde kommer således i forlængelse af den organisatoriske modernisering afklagenævnene, som er gennemført med virkning fra 1. januar 2011, blandt andet ved atsammenlægge Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet til ét samlet klagenævn.KommissoriumEt hurtigt arbejdende udvalg skal derfor på de relevante lovområder:Kortlægge:-De eksisterende EU-regler på området, herunder Århus-konventionen-De nationale regler om klageadgang på natur- og miljøområdet-Frekvensen af klager over afgørelser på natur- og miljøområdet-De fremherskende klagetemaer-Hvem der indgiver klage, og i hvilket omfang de får ret-De krav, Århus-konventionen og EU-retten stiller til adgangen til klage eller domstolsprøvelseset i forhold til de gældende klagesystemerVurdere:-Om det er muligt at afskære eller begrænse klageadgangen for visse typer af afgørelser uden atsætte hensyn til natur- og miljøbeskyttelse over styr, f.eks. ved at give nævnet mulighed for at

afvise sager uden større eller principiel betydning, eller hvor der ikke er udsigt til at der kangives medhold i klagen.-Om det er muligt at begrænse eller fokusere Natur- og Miljøklagenævnets behandling afklagesager, f.eks. således at prøvelsen i højere grad begrænses til retlig prøvelse eller begrænsestil alene at angå de spørgsmål, der klages over, samt vurdere effekten af sådanne begrænsninger-Om der er grundlag for at ændre kredsen af klageberettigede på de enkelte lovområder-Effekten af de gebyrer for indgivelse af klage, der gælder i dagForeslå:-Konkrete ændringer af de gældende regelsæt-En optimeret sagsbehandling, herunder vurdere behovet for fornyede arbejdsprocesser i alle ledaf klagesystemetUdvalget skal som led i sit arbejde undersøge og beskrive de juridiske, økonomiske ogadministrative konsekvenser af de tiltag, som udvalget foreslår.Udvalgets sammensætningUdvalgets sammensættes som et eksternt udvalg med tre eksterne medlemmer. Udvalget betjenes afet tværministerielt sekretariat med deltagelse fra Miljøministeriet (formand), Fødevareministeriet ogFinansministeriet. Justitsministeriet bidrager med juridisk bistand i relevant omfang.TidsplanMiljøministeren nedsætter udvalget snarest muligt. Udvalget afrapporterer til miljøministeren i maj2011.Ekspertudvalget har fortolket kommissoriet sådan, at udvalget dels skal komme med konkreteforslag til et ændret regelgrundlag, fornyede arbejdsgange og optimeret sagsbehandling, dels skalkomme med mere generelle anbefalinger vedrørende ændringer af de grundlæggende principper forklagesystemet på natur- og miljøområdet. På denne baggrund har udvalget opdelt sin rapport i enrække konkrete kortsigtede anbefalinger til ændringer af klagesystemet, der respekterer dennuværende indretning og kompetencefordeling på natur- og miljøområdet, og nogle skitser til enmere grundlæggende reform. For så vidt angår de konkrete anbefalinger er de i visse tilfælde foroverskuelighedens skyld formuleret som skitser til lovbestemmelser.Der har i ekspertudvalget været enighed om, at kommissoriet ikke udelukker, at udvalget ser påandre dele af klagesystemet end de dele, der eksplicit omtales i kommissoriet, så længe udvalgetholder fokus på det overordnede mål: At skabe hurtig og effektiv behandling af klagesager, hvoringen skal vente i årevis på en afgørelse.

Ekspertudvalget er blevet sekretariatsbetjent af Peter Østergård Have (sekretariatsleder), BoChristiansen (Natur- og Miljøklagenævnet), Allette Kielberg (Miljøstyrelsen), Lise Viftrup(Naturstyrelsen), Poul Arne Iversen (Fødevareministeriet) og Brian Arreborg Hansen(Finansministeriet).Ekspertudvalget har afholdt 10 møder med sekretariatet og med ressourcepersoner fraMiljøministeriet og Natur- og Miljøklagenævnet. Møderne er blevet brugt til at identificerehovedudfordringerne for klagesystemet på natur- og miljøområdet, metodiske overvejelservedrørende tilrettelæggelsen af kortlægningen og drøftelse af udvalgets anbefalinger.Herudover har ekspertudvalget afholdt to seminarer med deltagelse af repræsentanter for en bredkreds af interessenter i klagesystemet på natur- og miljøområdet, herunder KL, DN, DI ogLandbrug & Fødevarer. Det første seminar havde til formål at give interessenterne mulighed for atkomme med ideer og forslag til forbedringer af klagesystemet. Hovedformålet med det andetseminar var en præsentation og diskussion af hovedlinjerne i ekspertudvalgets anbefalinger.Ekspertudvalget afleverede sin rapport til miljøministeren den 18. maj 2011.

1.3 Resume af ekspertudvalgets hovedanbefalingerEkspertudvalget har fremsat en række anbefalinger, der sigter mod på kort og mellemlangt sigt atnedbringe sagsbehandlingstiden i Natur- og Miljøklagenævnet ved at fokusere nævnets ressourcer,ved at mindske tilgangen af sager til nævnet og ved at optimere klagesagsbehandlingen i nævnet ogi førsteinstansen.Ekspertudvalget anbefaler således, at Natur- og Miljøklagenævnet får adgang til at fokusere sinsagsbehandling på de sager og de spørgsmål, der er af betydning for naturen og miljøet og for denenkeltes retsbeskyttelse. Nævnet skal derfor have adgang til at afvise sager af uvæsentlig betydningfor natur- og miljøbeskyttelsen og til at fokusere behandlingen af en klagesag på de forhold, der erpåklaget.Flere sager bør efter ekspertudvalgets opfattelse løses uden en klagesagsbehandling i Natur- ogMiljøklagenævnet. Ekspertudvalget anbefaler derfor, at alle klagesager indsendes gennemførsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om der er grundlag for, at førsteinstansen genoptagersagen. Hvis førsteinstansen ikke genoptager sagen og derfor videresender klagen til Natur- ogMiljøklagenævnet, og nævnet ændrer førsteinstansens afgørelse, skal førsteinstansen betaleklagegebyret. Ekspertudvalget anbefaler endvidere, at klagegebyret pristalsreguleres og forhøjes til800 kr. for privatpersoner for at få potentielle klagere til at tænke sig om en ekstra gang. Herudoveranbefaler udvalget, at klagegebyret kan tilbagebetales, når en klage trækkes tilbage, for at motivereklagesagens parter til selv at finde en løsning på sagen.Ekspertudvalget anbefaler videre, at ministeren gives hjemmel til at fastsætte maksimalesagsbehandlingstider for førsteinstansen og Natur- og Miljøklagenævnet, så det undgås, atklagesager uden grund ”ligger stille”, og at der etableres en digital klageportal og interaktivevejledninger, der kan understøtte en åben, ensartet og effektiv sagsbehandling, og som kan forkortesagsbehandlingstiden med flere uger ved bl.a. at muliggøre elektronisk betaling af klagegebyret.Ekspertudvalget har noteret sig, at Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser et stort antal sager påisær husdyrgodkendelseslovens område. Herved forlænges den samlede sagsbehandlingstid, som

sagens parter oplever. Ekspertudvalget anbefaler derfor, at hjemvisningsreglerne præciseres, og atder etableres en midlertidig enhed under Natur- og Miljøklagenævnet, der skal færdigbehandlepuklen af klagesager efter husdyrgodkendelsesloven.Det er ekspertudvalgets vurdering, at implementeringen af de anbefalinger, der er nævnt ovenfor,vil nedbringe sagsbehandlingstiden i Natur- og Miljøklagenævnet mærkbart. Samtidig anerkenderudvalget, at Natur- og Miljøklagenævnet allerede har iværksat en række initiativer, der også vilmedvirke hertil. Det er imidlertid ekspertudvalgets vurdering, at der i de nuværende strukturer pånatur- og miljøområdet er nogle grundlæggende uhensigtsmæssigheder, som der ikke tages håndom. Udvalget peger herved på, at lovgivningen på natur- og miljøområdet ofte er meget kompleks,og at myndighederne på området i visse tilfælde savner de rette kompetencer til at foretagevanskelige faglige vurderinger. Ekspertudvalget anbefaler derfor, at der gennemføres en reform pånatur- og miljøområdet efter nogle principper, som udvalget har skitseret.Ekspertudvalget anbefaler således, at der gennemføres en analyse af Miljøministeriets lovgivning,der skal danne grundlag for en lovreform. Lovreformen skal sikre klare lovregler, herunder klare ogmere ensartede klageregler samt en enkel og gennemskuelig gennemførelse af EU-lovgivningen,ligesom den skal understøtte en indfrielse af potentialet for objektiv og digital sagsbehandling.Udvalget anbefaler endvidere, at der gennemføres en evaluering af opgavefordelingen på natur- ogmiljøområdet for at sikre, at de faglige miljøer i forvaltningerne er tilstrækkeligt store til at løfteopgaverne på komplekse sagsområder, således at mangelfuld sagsbehandling ikke generererunødvendigt mange klagesager. Med samme sigte anbefaler ekspertudvalget, at det overvejes atnedsætte et ekspertpanel, der kan bistå kommunerne - og efter omstændighederne ogsåmiljøministeren og Natur- og Miljøklagenævnet - med natur- og miljøfaglige vurderinger i konkretesager. Udvalgets formand anbefaler, at det undersøges, om der bør etableres et bredt sammensatnatur- og miljøråd til at bistå forvaltningen på miljøområdet.Endelig anbefaler udvalget, at Natur-og Miljøklagenævnets funktion og sammensætning overvejes grundigt.

2 Udviklingen i klagesagsbehandlingen på natur- ogmiljøområdetNatur- og Miljøklagenævnet er – som administrativt klageorgan på natur- og miljøområdet –omdrejningspunktet for klagesagsbehandlingen. For de borgere, virksomheder, foreninger ogmyndigheder, som måtte være involveret i en klagesag, vil høj kvalitet i klagesagsbehandlingen ogkortest mulig sagsbehandlingstid være afgørende parametre for, om klagesystemet som helhedopleves som velfungerende.Ekspertudvalget har i sin kortlægning af det gældende klagesystem på natur- og miljøområdetsåledes interesseret sig indgående for Natur- og Miljøklagenævnets organisering, sagsgange,produktion af klagesager osv. Ekspertudvalget er blandt andet blevet præsenteret for grundigebeskrivelser af rammerne for det nye samlede Natur- og Miljøklagenævn, som trådte i kraft 1.januar 2011, samt statistik og prognoser for nævnets produktion af afgørelser.Ekspertudvalget har med kortlægningen ønsket at skabe et solidt grundlag for at vurdere, hvorvidtde initiativer, der er eller vil blive gennemført som led i den organisatoriske sammenlægning afNaturklagenævnet og Miljøklagenævnet, giver en tilstrækkelig effekt i forhold til nævnetssagsproduktion. Formålet med dette afsnit er således at beskrivebagudrettet,hvordan udviklingen

2.1 Natur- og Miljøklagenævnet pr. 1.1.2011Natur- og Miljøklagenævnet blev oprettet med virkning fra 1. januar 2011 gennem sammenlægningaf de to tidligere klagenævn – Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, jf. lov nr. 483 af 11. maj2010 om Natur- og Miljøklagenævnet, som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010.Sammenlægningen af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet indgår i regeringsgrundlaget”Mulighedernes samfund” fra november 2007 og udmønter en aftale mellem regeringen og DanskFolkeparti ommoderniseringen af klagesystemet på natur- og miljøområdet og styrkelse afborgernes retsstilling.Formålet med sammenlægning af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnetvar bl.a. at opnå en kortere sagsbehandlingstid ved forenkling, styrkelse og effektivisering afbehandlingen af klagesager på natur- og miljøområdet.Af nævnets resultatkontrakt for 2011-2013 fremgår blandt andet følgende beskrivelse af nævnetsfunktion:Boks 2.1 Natur- og Miljøklagenævnets funktion”Det nye nævn er den centrale klageinstans på hele natur-, plan- og miljøområdet, og vi [nævnet]efterprøver, hvordan love og regler virker i praksis. Vi har til opgave at tage hensyn til borgernesog virksomhedernes retssikkerhed og træffe konkrete afgørelser på en hurtig og effektiv måde. Detteskal medvirke til, at borgere og virksomheder kan få afklaret deres situation m.h.t. f.eks.anvendelsen af naturarealer, jordforurening, industrisager og godkendelse af husdyrbrug så hurtigtsom muligt.”Kilde: Resultatkontrakt for Natur- og Miljøklagenævnet 2011-2013

2.1.1 OrganiseringNatur- og Miljøklagenævnet er en uafhængig klagemyndighed for administrative afgørelser indenfor natur- og miljøområdet, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning. Nævnet består af 1formand og et antal stedfortrædere for denne (næstformand og ankechefer), et antal beskikkedesagkyndige medlemmer, 7 medlemmer der udpeges af Folketinget, og 2 medlemmer der udpeges afHøjesteret blandt rettens medlemmer. Antallet af beskikkede sagkyndige medlemmer fastsættes afmiljøministeren.Baggrunden for nævnets sammensætning er, at de klagesager, der tidligere kunne indbringes forhenholdsvis Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, er meget forskellige, hvilket har givet sigudtryk i nævnenes forskellige sammensætning. Sagerne på miljøområdet er generelt præget af enhøj grad af teknisk kompleksitet, og afgørelserne beror typisk på produktionstekniske vurderingersammenholdt med vurderinger af miljøfaglig karakter. Til forskel fra miljøområdet er der på natur-og planområdet tradition for deltagelse af læge medlemmer i klagesagsbehandlingen for at sikre, atalmene og samfundsmæssige synspunkter indgår i en samlet vurdering og afvejning af sagerne.Lov om Natur- og Miljøklagenævnet ændrer ikke grundlæggende på nævnssammensætningen i deenkelte klagesagstyper, idet nævnet organiseres som et kombinationsnævn. Det indebærer, atnævnet som udgangspunkt har to forskellige sammensætninger, som dels er en læg sammensætning,hvor nævnet sammensættes med formanden og syv medlemmer udpeget af Folketinget og to

højesteretsdommere (svarende til Naturklagenævnet), og dels en sagkyndig sammensætning, hvornævnet sammensættes med formanden og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer (svarende tilMiljøklagenævnet). Nævnets sammensætning i de enkelte sager fastsættes i den øvrige lovgivning,og der er ikke heri grundlæggende ændret i nævnssammensætningen i de enkelte klagesagstyper.Det vil som hovedregel sige, at klagesagstyper, der hidtil har kunnet indbringes forNaturklagenævnet vil skulle behandles af nævnet med den læge sammensætning, og deklagesagstyper, der hidtil har kunnet indbringes for Miljøklagenævnet, vil skulle behandles afnævnet med den sagkyndige sammensætning.Formanden har mulighed for i særlige tilfælde at beslutte, at en sag, der efter lovgivningen skalbehandles af nævnet i den ene sammensætning, i stedet skal behandles af nævnet med den andensammensætning, eller i ganske særlige tilfælde med både sagkyndige, højesteretsdommere og lægemedlemmer.Administration og betjening af nævnet varetages af sekretariatet, som ledes af formanden og ennæstformand med bistand af 5 ankechefer og en udviklings- og sekretariatschef. Formanden ellerstedfortræderne for denne træffer afgørelse på nævnets vegne i sager, som ikke har principielbetydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering. Formanden kan endviderebemyndige en medarbejder i nævnets sekretariat til midlertidigt at fungere som stedfortræder forformanden i nærmere bestemte klagesagstyper (underskriftsbemyndigede). Adgangen tilbemyndigelse er udnyttet for så vidt angår sager, der er visiteret til formandsafgørelse.De nærmere regler for nævnets virksomhed er indeholdt i forretningsordenen: Bekendtgørelse nr.1097 af 17. september 2010 af forretningsorden for Natur- og Miljøklagenævnet, der er optrykt sombilag 2 c..Sekretariatet er organiseret i en screeningsenhed, 5 sagsbehandlende kontorer og et udviklings- ogsekretariatskontor. De 5 sagsbehandlende kontorer er opdelt i 3 områder: Planområdet,Miljøområdet og Naturområdet. Se organisationsdiagrammet nedenfor.Natur- og Miljøklagenævnets organisering er tilrettelagt ud fra et ønske om at opnå korteresagsbehandlingstider, sikre en tilstrækkelig faglig kvalitet i sagsbehandlingen og samtidig sikre defornødne kompetencer i alle organisatoriske lag. Nævnet vurderer således, at organiseringen i højeregrad end tidligere understøtter en mere fleksibel ressourceanvendelse mellem de forskelligesagsområder i overensstemmelse med ledelsens løbende overordnede prioriteringer. Organiseringenvil dermed understøtte det samlede arbejde i retning af en mere effektiv opgavevaretagelse.

2.1.2 Principper for sagsbehandlingen i nævnet – differentieretsagsbehandlingEkspertudvalget har fået udarbejdet en række beskrivelser af klagesagens gang i nævnet.Det overordnede princip for sagsbehandlingen i Natur- og Miljøklagenævnet er, at alle nye sager -efter indbetaling af klagesagsgebyr – bliver screenet i screeningsenheden, hvor det vurderes, omsagen kan afvises af formelle grunde, om der hurtigt kan træffes afgørelse i sagen (såkaldt ’fasttrack 1’), eller om klagesagen kræver yderligere sagsbehandling (’fast track 2’) eller videresagsbehandling i spor 3 (øvrige sager). Nævnet forventer, at ca. 45 % af sagerne vil kunne afgøres ifast track 1 og 2 og resten i spor 3.Formålet med denne screeningsproces er at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse ved at dannegrundlag for en differentieret sagsbehandling, der gøres afhængig af sagernes art, kompleksitet ogindhold, således at ressourceforbruget pr. sag bliver proportionalt med sværhedsgraden.Denne differentierede tilgang til sagsbehandlingen understøttes af, at formanden for Natur- ogMiljøklagenævnet i højere grad end tidligere vil kunne uddelegere adgangen til at træffe afgørelser,således at underskriftsbemyndigede medarbejdere i nævnet kan træffe afgørelser i sager, der ikke

2.1.3 Særlige initiativer i forhold til ældre sagerNatur- og Miljøklagenævnet oplyser, at der er iværksat en række målrettede initiativer med detformål at afvikle de ældre sager i sagsbeholdningen.I 2011 er nævnet tildelt en ekstrabevilling på 10 mio. kr. til nedbringelse af beholdningen af gamlehusdyrsager. Bevillingen udmøntes i et konsulentprojekt, der indebærer anvendelse af eksternteknisk såvel som juridisk bistand. Det forventes, at der afsluttes ca. 250 sager inden for projektet.Inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer iværksættes herudover en særlig indsats fornedbringelse af beholdningen af gamle sager i 2011 bl.a. på industri-, jordforurenings-, dambrugs-og vandforsyningsområdet. Den særlige indsats tilrettelægges med fokus på anvendelse af ensartedemodeller og skabeloner. Indsatsen organiseres i visse tilfælde som internt definerede projekter medopsættelse af konkrete mål og resultatopfølgning. Også i de nærmeste følgende år forventes dertilrettelagt særlige indsatser på de områder, hvor der fortsat er beholdninger af gamle sager.

2.1.4 Ekspertudvalgets vurderingDet har været ekspertudvalgets mål med ovennævnte kortlægning af Natur- og Miljøklagenævnetsorganisering og principper for sagsbehandlingen i nævnet, at skabe grundlag for at vurdere omnævnets overordnede rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de opgaver, nævnet er sat iverden for at løse. Ekspertudvalget har endvidere ønsket at danne sig et indtryk af, om sagsgangenei nævnet medvirker til en hurtig og effektiv sagsbehandling af klagesagerne.Det er ekspertudvalgets overordnede vurdering, at man med etableringen af et samlet klagenævn pånatur- og miljøområdet pr. 1. januar 2011 har skabt en hensigtsmæssig organisatorisk ramme forklagesagsbehandlingen. Ekspertudvalget vurderer endvidere, at nævnets principper omdifferentieret sagsbehandling sikrer effektiv udnyttelse af nævnets ressourcer ved at skabeproportionalitet mellem sagernes kompleksitet og sagsbehandlingstiden.Ekspertudvalget har imidlertid noteret sig, at principperne om differentieret sagsbehandling kunanvendes i forhold til sager, der er modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet efter 1. januar 2011. Iforhold til sager, der er modtaget før denne periode er der iværksat en særlig indsats, men sagernebehandles som udgangspunkt ikke på samme måde. Denne sondring mellem nye og gamle sager harefter ekspertudvalgets vurdering den uheldige bivirkning, at en sag, der er påklaget inden 1. januar2011, i praksis vil have længere sagsbehandlingstid end en enslydende sag, der er modtaget efter 1.januar 2011. Ekspertudvalget vurderer, at denne forskelsbehandling er retssikkerhedsmæssigbetænkelig, eftersom udgangspunktet bør være, at de ældste sager løses først. Samtidig vurdererekspertudvalget, at nævnet bør vedtage en mere klar strategi i forhold til håndtering af de ældstesager, således at alle sager – uanset alder – kører efter ensartede sagsgange og med entydigemålsætninger for sagsbehandlingstid.Ekspertudvalget anbefaler således, at alle sager – uanset alder – screenes efter samme principper omdifferentieret sagsbehandling. Konsekvensen af at følge udvalgets anbefaling vil formentlig være, atde forventede gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de tre sagsbehandlingsspor må justeres i lysetaf, at der skal løses flere sager, og at de ældste sager langt overskrider målene i resultatkontrakten

Opgørelsen viser en stabil, faldende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på det tidligereNaturklagenævns område, med et samlet fald på 17 % siden 2007. På det tidligere Miljøklagenævnsområde er der derimod sket en markant stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, som ermere end fordoblet i perioden.Den store stigning på Miljøklagenævnets område skyldes, at sagstilgangen er væsentligt forøgetblandt andet på husdyrgodkendelseslovens område, og at der er gjort en stor indsats i forhold til atafgøre gamle sager. Dertil kommer, at der i 2009 og 2010 er afgjort sager, som er meget gamle,blandt andet på dambrugsområdet, hvilket medvirker til en stigning i opgørelsen af gennemsnitligesagsbehandlingstider.Opgørelsen dækker således over en betydelig spredning fra sagsområde til sagsområde. Således låden gennemsnitlige sagsbehandlingstid på dambrugsområdet i 2010 på 1287 dage, mens dengennemsnitlige sagsbehandlingstid på husdyrområdet var 443 dage. Som bilag 5 b vedlægges enmere detaljeret opgørelse af gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Naturklagenævnet ogMiljøklagenævnet for perioden 2007-2010.

2.2.1.3 Udfaldet af afgørelserNatur- og Miljøklagenævnet har til ekspertudvalgets brug udarbejdet opgørelser over udfaldet afafgørelser i Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet. På husdyrgodkendelseslovens område harnævnet endvidere udarbejdet en stikprøveundersøgelse af 173 afgørelser i husdyrsager, med henblikpå bl.a. at kortlægge hvem der klager og i hvilket omfang de får ret.Kortlægningen på tværs af klagenævnets sagsområder har vist, at der er store forskelle påfordelingen af udfaldet af afgørelserne fra sagsområde til sagsområde. Som bilag 4 b vedlægges ennærmere opgørelse af udfaldet af afgørelser fordelt på hovedsagsområder i henholdsvisNaturklagenævnet og Miljøklagenævnet. Nøgletallene fra bilaget fremgår af tabellen nedenfor:Boks 2.2.1.3a Kortlægning af udfaldet af afgørelser på udvalgte lovområderLovområdeOphævelse oghjemvisning(i % af antalrealitetsbehand-lede* afgørelser inævnet i 2010)**Stadfæstelser(i % af antalrealitetsbehand-lede*afgørelser i nævnet i2010)Andreafgørelsestyper(Ophævelse alene ogændring)I alt

Ovenstående boks 2.2.1.3b er som nævnt udarbejdet på baggrund af en gennemgang af 173afgørelser i klagesager efter husdyrgodkendelsesloven. Resultaterne i tabellen illustrerer, at der ertydelige forskelle på afgørelsesudfaldene afhængigt af, hvem der har påklaget de pågældende sager.Stadfæstelser ses således hyppigst i sager påklaget af ansøger, og afvisninger ses hyppigst i sagerpåklaget af omboende og andre, mens ophævelser og hjemvisninger ses hyppigst i sager påklaget afde grønne organisationer.Kortlægningen viser samlet set, at der især på det tidligere Miljøklagenævns sagsområder er højehjemvisningsprocenter – for husdyrgodkendelseslovens vedkommende hjemviste nævnet såledesover halvdelen af de realitetsbehandlede sager frem til 1. december 2010. Som det fremgår af notentil boks 2.2.1.3a, var hjemvisningsprocenten endnu højere, hvis afgørelser fra december 2010medregnes.Ekspertudvalget vurderer, at det store antal hjemvisninger – særligt på husdyrgodkendelseslovensområde – er et retssikkerhedsmæssigt problem for de parter, der er berørt af en klagesag. Enhjemvisning indebærer, at den endelige afgørelse af en sag, der måske allerede har ligget længe isystemet, trækker yderligere ud, samtidig med at der er risiko for, at den samme sag igen kommerind som en klagesag i Natur- og Miljøklagenævnet. Heroverfor er dog også hensynet til, at klagerenfortsat har en reel rekursmulighed. Udvalget anbefaler på den baggrund, at der sker en opstramningaf nævnets hjemvisningspraksis, og at der etableres en specialenhed til færdigbehandling af puklenaf sager efter husdyrgodkendelsesloven, jf. afsnit 4.1.3 og 4.1.4.

2.2.2.1 Prognosens forudsætningerPrognosen bygger på nedenstående forudsætninger.Forventningerne til sagstilgangen af nye sager i prognosen tager udgangspunkt i en formodning om,at sagstilgangen i 2010 var uforholdsmæssig høj på grund af ekstraordinært mange klager ihusdyrgodkendelsessager netop dette år. Prognosen bygger derfor på en forudsætning om, atantallet af klagesager på husdyrgodkendelseslovens område falder til et lavere niveau i årene 2011og frem, dog et højere niveau end 2007-2009. Prognosen tager derimod ikke højde for, at der i årene2011–2014 vil skulle håndteres klagesager efter miljømålsloven, som er et nyt – og potentielt stort– sagsområde for Natur- og Miljøklagenævnets vedkommende. Forventningen til sagstilgangenbygger endvidere på en formodning om, at sagstilgangen på de sagsområder der tidligere hørte til iNaturklagenævnet ligger nogenlunde stabilt (hvilket også har været tilfældet i de seneste fire år).Det bemærkes, at forudsætningerne for sagstilgangen er forbundet med usikkerhed. Der er såledesen række usikkerhedsfaktorer, der spiller ind i vurderingen af, hvor mange afgørelser kommunerneforventer at træffe fremover, bl.a. fordi aftaler mellem staten og kommunerne på husdyrområdet gavkommunerne et ekstra økonomisk incitamentet for at træffe afgørelser i 2009 og 2010. Hviskommunerne i 2011 træffer samme antal afgørelser som i 2010, og klagefrekvensen kommer til atligge på samme høje niveau, da kan dette tal være markant højere.For så vidt angår nævnets produktion – dvs. antallet af afgørelser – er prognosen bygget op således,at der vises udviklingen i nævnets produktion under forudsætning af en generelproduktivitetsstigning i nævnet på henholdsvis 2 %, 4 % og 6 % årligt.Boks 2.2.2.1a Prognose for Natur- og Miljøklagenævnets sagsomsætning i 2011-2014Sagstilgang- heraf NKN- heraf MKNheraf husdyrsagerSagsbeholdning ultimoHistorik2007237419763981481954200824481883565262231020092583199858534021832010293819409986682503Prognose201127001950750400201227001950750400201327001950750400201427001950750400

Ekspertudvalget vurderer, at den nuværende sagsbeholdnings størrelse i sig selv betyder, at formange sager har for lange sagsbehandlingstider. Store sagsbeholdninger kræver betydeligeressourcer til at ”passe bunken”, dvs. løbende at prioritere i og opdatere status på sagerne. Men deter samtidig ekspertudvalgets opfattelse, at det ikke er et mål i sig selv, at sagsbeholdningen helt skalforsvinde. Et effektivt klagenævn bør for at kunne bruge ressourcerne effektivt løbende have ensagsbeholdning af en vis størrelse. Der kan ikke angives nogen eksakt størrelse for, hvor stor enoptimal sagsbeholdning skal være. Men det må antages, at den bør ligge et stykke under et årssagsproduktion, dvs. mellem 1500 og 2000 sager, hvorved bemærkes, at beholdningen i 2007 var påknap 2000 sager.Ovennævnte prognose omfatter alene de sagsområder, der findes i nævnet i dag. Prognosen viser fordisse sagsområder, at sagsbeholdningen med en produktivitetsstigning på 4 % årligt (17 % overperioden) forventes at falde til 1776 sager med udgangen af 2014.Boks 2.2.2.1b Prognose for udvikling i sagsbeholdningen pr. 31.12 for årene 2011-201420071954195419542008231023102310200921832183218320102503250325032011254124892436201225252366220420132456213017952014233017761200

Opgørelsen skal læses således, at der for at opnå en ultimobeholdning på 1800 sager i 2014 skal skeen produktivitetsstigning på 3,9 % om året. Hvis målet derimod skal nås i 2012 er kravet til denårlige produktivitetsstigning derimod 10,7 %. Med de tiltag, som den nye sammenlagte Natur- ogMiljøklagenævn allerede har igangsat, finder ekspertudvalget det ambitiøst men ikke urealistisk aten målsætning om en beholdning på 1800 sager kan opnås i 2014 med en produktivitetsstigning påca. 4 % om året. Ekspertudvalget finder det derimod ikke realistisk, at målsætningen med denugældende regler kan opnås tidligere.Nedenfor illustreres produktivitetskravenes betydning for udviklingen i den gennemsnitligesagsbehandlingstid.Boks 2.2.2.1d Krav til produktivitetsstigning illustreret som udvikling i gennemsnitligsagsbehandlingstidDet tidligere Naturklagenævns område, ekskl. fredningssager.Beregnet gennemsnitlig sagsbehandlingstid(antal dage)Mål for ultimobeholdningaf sager (uden sager eftermiljømålsloven)201120122013201424001641711731742200150166171173200013716216917118001231581661701600110154164169Det tidligere Miljøklagenævns områdeBeregnet gennemsnitlig sagsbehandlingstid(antal dage)Mål for ultimobeholdningaf sager (uden sager eftermiljømålsloven)201120122013201424005255475545572200481532547553200043851954054918003955055335451600352492527541

3.1 Ekspertudvalgets kortlægningEkspertudvalget har for de relevante natur- og miljølove kortlagt Århus-konventionens samt detilhørende EU-reglers betydning på klageområdet. Ekspertudvalget har i den forbindelse kortlagt denationale regler om klageadgang på natur- og miljøområdet samt de krav, som Århus-konventionenog tilhørende EU-regler stiller til adgangen til klage eller domstolsprøvelse set i forhold til degældende klagesystemer. Der er som bilag 1 a til denne rapport vedlagt et notat om Århus-konventionens og tilhørende EU-reglers betydning for klagesystemet.Ud over kortlægningen vedrørende Århus-konventionen og de tilhørende EU-regler erekspertudvalget opmærksomt på, at der muligvis i EU's miljølovgivning i øvrigt kan indfortolkesvisse forudsætninger om adgang til efterprøvelse og tilstrækkelige retsmidler i tråd med Århus-konventionens formål og EU-rettens effektive virkning. EU-Domstolen har således i den ikortlægningen omtalte sag C-240/09 udtalt, at der i videst muligt omfang skal ske en fortolkning ioverensstemmelse med såvel Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, som formålet om en effektivretsbeskyttelse af de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten. EU-Domstolen har også iandre sager tillagt hensynet til EU-rettens effektive virkning en vis betydning i relation tilklagesager, se bl.a. C-216/05 (om grænse for klagegebyrer vedr. VVM) og C-60/05 (omkontrolmekanismer og opsættende virkning ift. fuglebeskyttelsesdirektivet).Endvidere er ekspertudvalget opmærksomt på, at også Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion muligvis kan indeholde visse rammer for håndteringen af klagesager. Eksempelvis harMenneskerettighedsdomstolen i en sag vedrørende Finland fastslået, at 6½ års sagsbehandlingstidfra den første ansøgning om miljøgodkendelse til den endelige afgørelse i en forvaltningsdomstol -efter hjemvisning og fornyet klage - var i strid med konventionens artikel 6, stk. 1, om en retfærdigrettergang. Det er dog ikke afklaret, om Natur- og Miljøklagenævnet kan betragtes som en"domstol" i menneskerettighedskonventionens forstand, herunder hvilken betydning muligheden forat indbringe sager for domstolene kan tillægges.Ekspertudvalgets kortlægning omfatter desuden de nationale klageregler. Som bilag 2 a tilrapporten vedlægges et notat vedrørende klagereglerne på natur- og miljøområdet. Herudover harekspertudvalget kortlagt frekvensen af klager, de fremherskende klagetemaer og hvem, der indgiverklage, og i hvilket omfang de får ret. Der henvises til afsnit 2 ovenfor samt bilag 3 a-c og 4 a-c, derer vedlagt denne rapport.

3.2 Ekspertudvalgets vurderinger3.2.1 Mulighederne for at afskære eller begrænse klageadgangenEkspertudvalget har på baggrund af kortlægningen vurderet, jf. kommissoriet, om det er muligt atafskære eller begrænse klageadgangen for visse typer af afgørelser uden at sætte hensyn til natur-og miljøbeskyttelse over styr, fx ved at give nævnet mulighed for at afvise sager uden større ogprincipiel betydning, eller hvor der ikke er udsigt til, at der kan gives medhold i klagen.Ekspertudvalget finder, at det nuværende klagesystem er velegnet til at opfylde Århus-konventionens krav om adgang til prøvelse på natur- og miljølovgivningens område. Udvalgetfinder på den anden side ikke, at konventionen er til hinder for en ordning, hvorefter Natur- ogMiljøklagenævnet kan afvise visse sager af uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen.Udvalget hæfter sig dog også ved, at der ikke foreligger afgørelser eller udtalelser fra Århus-konventionens Compliance Komite eller EU-domstolen om afvisning af sager af uvæsentligbetydning for natur- og miljøbeskyttelsen.Udvalget finder, at de valgte principper for den danske implementering af Århus-konventionen samtvisse EU-retlige regler, vil være til hinder for at anbefale en klageafskæring vedrørende visse typeraf afgørelser efter natur- og miljølovene eller en adgang for Natur- og Miljøklagenævnet til genereltat afvise klager. Det drejer sig om afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger, VVM-afgørelser,afgørelser vedrørende IPPC-virksomheder samt afgørelser om miljøskader.Udvalget har endvidere hæftet sig ved den retlige usikkerhed, der fortsat knytter sig tilfortolkningen af Århus-konventionens brede bestemmelse om adgang til at få prøvet eller på andenmåde rejse en sag, hvis man mener, at enten offentlige myndigheders eller private personershandlinger eller undladelser er i strid med natur- og miljølovgivningen.Ekspertudvalget anbefaler, at Natur- og Miljøklagenævnet kan afvise visse sager, der er udenvæsentlig betydning for beskyttelsen af natur eller miljø, og hvor det forekommerretssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt, at nævnet afviser at behandle klagen. Ekspertudvalget læggerherved vægt på, at anbefalingen vil kunne frigøre ressourcer i nævnet til at behandle klagesager afbetydning for såvel retsbeskyttelsen som for beskyttelsen af natur og miljø, jf. anbefaling 4.1.2.

3.2.2Mulighederne for at begrænse eller fokusere Natur- ogMiljøklagenævnets klagesagsbehandlingEkspertudvalget har med udgangspunkt i kortlægningen vurderet, om det er muligt at begrænse ellerfokusere Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagesager, fx således at prøvelsen i højeregrad begrænses til retlig prøvelse eller begrænses til alene at angå de spørgsmål, der klages over.Ekspertudvalget finder ikke grundlag for en anbefaling om at begrænse prøvelsen til retlig prøvelse.Udvalget henviser i den forbindelse til, at en eventuel anbefaling om begrænsning af prøvelsen tilretlig prøvelse hører hjemme i reformsporet, fordi konkrete anbefalinger forudsætter en omfattendekortlægning og analyse af det samlede regelsæt, som udvalget ikke på den korte tid, det har haft tilrådighed, har haft mulighed for at foretage.Det er ekspertudvalgets umiddelbare vurdering, at udviklingen går i retning af en øget retliggørelse,således at der til stadighed overlades myndighederne færre egentlige skønsmæssige beføjelser.Denne udvikling bliver drevet af flere retlige standarder, ligesom EU-reguleringen bidrager tiltendensen. Det er bl.a. på denne baggrund udvalgets umiddelbare vurdering, at en begrænsning til

retlige prøvelse på de fleste områder ikke vil virke ressourcebesparende for Natur- ogMiljøklagenævnet, da de fleste prøvelsestemaer er retlige eller i hvert fald kan formuleres somretlige spørgsmål.Samtidig er det udvalgets umiddelbare vurdering, at der er områder, hvor der er overladtmyndighederne et skøn, og hvor det er vigtigt at opretholde den fulde prøvelse i Natur- ogMiljøklagenævnet. Det drejer sig bl.a. om landzonesagerne og sager vedrørende dispensationer franaturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer. Disse afgørelser er – bortset fra spørgsmål om, hvornårtilladelse/dispensation kræves – af udpræget skønsmæssig karakter. Afgørelsens centrale dele,vægtningen af de almene interesser i forhold til den enkeltes interesser og afvejningen af demodstående private eller offentlige interesser, er kun i meget begrænset omfang reguleret i loven oghertil knyttede retsforskrifter. Indskrænkningen til retlig prøvelse vil således betyde, atklageadgangen reelt mister betydning i forhold til det, som er sagernes konfliktfelt oghovedindhold: Afvejningen af de modstående hensyn inden for lovens rammer. Det erekspertudvalgets vurdering, at nævnets fulde prøvelse i hvert fald på disse afgrænsede områderspiller en væsentlig rolle som garant for natur- og landskabsbeskyttelsen. Ekspertudvalget har ikkeherved taget stilling til, at der ikke på andre områder gælder tilsvarende vægtige grunde til atopretholde den fulde prøvelse, idet udvalget ikke har haft mulighed for at gennemføre denomfattende kortlægning, som en sådan stillingtagen forudsætter.Ekspertudvalget har i kortlægningen hæftet sig ved Natur- og Miljøklagenævnets oplysninger omde ikke ubetydelige ressourcer, som nævnet bruger på at efterprøve alle elementer i førsteinstansensafgørelser, selvom en del af disse ikke indgår i klagen.Ekspertudvalget anbefaler på denne baggrund, at Natur- og Miljøklagenævnet gives mulighed for atfokusere sin klagesagsbehandling på de forhold, der er klaget over i førsteinstansens afgørelse, jf.anbefaling 4.1.1 om fokuseret klagesagsbehandling.

3.2.3 Grundlag for at ændre kredsen af klageberettigede?Ekspertudvalget har kortlagt kredsen af klageberettigede på de enkelte lovområder og på dennebaggrund vurderet, om der er grundlag for at ændre på kredsen af klageberettigede.Ekspertudvalget finder ikke anledning til at anbefale ændringer i kredsen af de klageberettigede.Udvalget finder, at kredsen af klageberettigede i almindelighed afspejler de interesser, herunder afretsikkerhedsmæssig og styringsmæssig karakter, som varetages med de enkelte natur- ogmiljølove. Udvalget hæfter sig i den forbindelse også ved de krav, som Århus-konventionen og EU-retten stiller til kredsen af de klageberettigede, og som efterlader et begrænset nationalt råderum forændringer heri.Udvalget har på den anden side også noteret sig, at naboer ikke er tillagt klageret efternaturbeskyttelsesloven i modsætning til de fleste andre lovområder. Udvalget finder, at det børovervejes nærmere, om denne gruppe ikke også bør tillægges klageret efter naturbeskyttelsesloven,og anbefaler at dette spørgsmål indgår som en del af en kommende lovreform som led i en generelgennemgang af klagereglerne i deres helhed, jf. afsnit 5.2.1.

3.3 Ekspertudvalgets forslag til ændringer af gældende regelsæt og tilen optimeret klagesagsbehandlingEkspertudvalget kommer desuden med en række yderligere anbefalinger til ændringer af gældenderet og til en optimeret sagsbehandling, som til dels er baseret på en supplerende kortlægning oganalyse af udviklingen i klagesagsbehandlingen på natur- og miljøområdet, som ekspertudvalget harforetaget, jf. afsnit 2.Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor finder ekspertudvalget, at der med etableringen af et samletklagenævn på natur- og miljøområdet er skabt en hensigtsmæssig organisatorisk ramme forsagsbehandlingen. Ekspertudvalget vurderer endvidere, at de tilrettelagte procedurer fordifferentieret sagsbehandling sikrer en effektiv udnyttelse af nævnets ressourcer.Det er imidlertid ekspertudvalgets vurdering, at det vil tage minimum 4 år at få nedbragtsagsbeholdningen til et niveau, der fremadrettet indebærer mere rimelige gennemsnitligesagsbehandlingstider på det tidligere Miljøklagenævns område. Ekspertudvalget finder endvidere, atskønnene over den forventede sagstilgang er relativt forsigtige, ligesom der ikke er taget højde fornye klagesager efter miljømålsloven. Ekspertudvalget finder derfor, at der en betydelig risiko for, atsagsbeholdningerne med de nugældende regler og ressourcer begynder at vokse igen med deraffølgende forlængede sagsbehandlingstider. Ekspertudvalget vurderer derfor, at der – ud over tiltagder kan nedbringe beholdningen af klagesager på kort sigt, jf. afsnit 4 - også bør ses på, om der børske mere grundlæggende ændringer af det eksisterende klagesystem for at undgå en fornyetsagsophobning på området, jf. afsnit 5.

miljøbeskyttelsen, og hvor afvisningen samtidig må anses for retssikkerhedsmæssigt ubetænkelig,og til at fokusere klagesagen til de enkelte klagepunkter.Kortlægningen viser endvidere, at der særligt på husdyrgodkendelseslovens område hjemvises etstort antal sager. Ekspertudvalget anbefaler derfor at præcisere hjemvisningsreglerne, og at deretableres en midlertidig enhed under Natur- og Miljøklagenævnet, der skal færdigbehandle sagerefter husdyrgodkendelsesloven.Det er ekspertudvalgets vurdering, at den mest omkostningseffektive måde at få frigjort ressourcertil at forkorte sagsbehandlingstiderne i Natur- og Miljøklagenævnet, er ved at mindskesagstilgangen til nævnet. På baggrund af kortlægningen har udvalget vurderet, at et klagegebyr af envis størrelse får potentielle klagere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de indgiver en klage.Klagegebyret for privatpersoner på 500 kr. er ikke blevet forhøjet siden indførelsen i 2004 og harsåledes ikke fulgt med den almindelige pris- og lønudvikling. Ekspertudvalget anbefaler derfor, atklagegebyrerne pristalsreguleres, og at klagegebyret for privatpersoner sættes op til 800 kr.Ekspertudvalget har vurderet, at en anden måde at mindske sagstilgangen til Natur- ogMiljøklagenævnet på er ved at give førsteinstansen incitamenter til at højne kvaliteten afafgørelserne, så færre afgørelser påklages. Ekspertudvalget anbefaler således, at førsteinstansenpålægges at refundere statens udgifter til at tilbagebetale klagegebyret til klageren i de tilfælde, hvornævnet ikke stadfæster førsteinstansens afgørelse.Ekspertudvalget har endvidere vurderet, at flere klagesager med fordel kunne løses vedførsteinstansens genbehandling af sagen. Udvalget anbefaler derfor, at der fastsættes regler om, atalle klagesager skal indsendes gennem førsteinstansen, og at førsteinstansen har pligt til at overveje,om den vil genoptage sin afgørelse.Ekspertudvalget har videre vurderet, at en del sager vil kunne finde deres løsning uden for detformaliserede klagesystem, hvis der skabes de nødvendige retlige rammer og incitamenter for dette.Udvalget anbefaler derfor, at klageren kan få sit klagegebyr tilbage, hvis klagen trækkes tilbage, fxfordi sagen forliges. Udvalget anbefaler i forlængelse heraf, at myndigheden skal underrette Natur-og Miljøklagenævnet, hvis myndigheden inddrages i forhandlinger mellem klageren og afgørelsensadressat om projekttilpasninger.Ekspertudvalget har vurderet, at en del af forklaringen på de lange sagsbehandlingstider i Natur- ogMiljøklagenævnet er, at klagesagerne ”ligger stille” i førsteinstansen og i nævnet, og at der ikkefindes tilstrækkelige effektivitetsfremmende incitamenter i de gældende rammer. Ekspertudvalgetanbefaler således, at ministeren gives mulighed for at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider fordele af processerne i klagesagsforløbet i såvel førsteinstansen som i Natur- og Miljøklagenævnet.Kortlægningen af arbejdsgangene i Natur- og Miljøklagenævnet viser, at hovedparten afklagesagerne gennemgår ensartede processer, særligt i forbindelse med oprettelsen af sagerne,gebyropkrævningen og afslutningen af sagen. Det er derfor ekspertudvalgets vurdering, at en rækkeaf de processer, som sagerne gennemgår, er velegnede til digitalisering. På denne baggrundanbefaler ekspertudvalget, at der etableres en digital klageportal, således at såvel indgivelsen afklager som sagsbehandlingen i nævnet sker på et ensartet digitalt grundlag, hvilket vil understøtteden store grad af elektronisk sagsbehandling, der allerede er etableret i nævnet.

Boks 4 Ekspertudvalgets anbefalinger•Natur- og Miljøklagenævnet skal i højere grad fokusere sin sagsbehandling på de spørgsmål, derer klaget over, og skal – hvor det må anses for retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt - kunneafvise sager af uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen.•Antallet af hjemviste sager nedbringes, og der etableres en midlertidig enhed i Natur- ogMiljøklagenævnets sekretariat, der i videst muligt omfang færdigbehandler puklen af sager efterhusdyrgodkendelsesloven, og sager, hvor førsteinstansens nye afgørelse af hjemviste sagerpåklages.•Tilgangen af sager til Natur- og Miljøklagenævnet mindskes ved, at flere sager løses afførsteinstansen eller uden for klagesystemet af sagens parter.•Maksimale sagsbehandlingstider skal sikre hurtigere afgørelser i førsteinstansen og i Natur- ogMiljøklagenævnet.•En digital klageportal og interaktiv vejledning skal højne kvaliteten af klagerne og sikreklageren indblik i sagsforløbet.I det følgende redegøres der nærmere for ekspertudvalgets overvejelser bag de enkelte anbefalinger.

4.1 Anbefalinger vedrørende sagsbehandlingen i Natur- og

Miljøklagenævnet

4.1.1 Fokusering af klagesagsbehandlingenDet forvaltningsretlige officialprincip indebærer, at Natur- og Miljøklagenævnet er forpligtet til vedsin stillingtagen (på eget initiativ) at inddrage alle oplysninger, synspunkter og andre forhold, somer af betydning for, at sagen får det materielt rigtige udfald. Samtidig antages det, at klagenævnet erforpligtet til at tage stilling til alle de påstande og relevante anbringender, som klageren anfører.Klagenævnet kan ikke – i modsætning til domstolene i civile sager – begrænse prøvelsen til deforhold, som sagens parter bringer ind i sagen.Det er ekspertudvalgets opfattelse, på baggrund af oplysninger fra bl.a. Natur- ogMiljøklagenævnets sekretariat, at nævnet bruger unødvendigt mange ressourcer, dels på at behandlespørgsmål, som der ikke er klaget over, dels på at undersøge og tage stilling til klagepunkter afuvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen.Som eksempel på det første kan nævnes klage over en miljøgodkendelse, eventuelt efterhusdyrgodkendelsesloven, hvor der alene peges på lugtgener fra anlægget, men hvorofficialprincippet fører til en mere omfattende og tidskrævende undersøgelse af andre elementer igodkendelsen, bl.a. vedrørende beskyttelse af natur, grundvand m.v.Som eksempel på det andet kan nævnes klage over en kommunal lokalplanvedtagelse, hvor der eranført en lang række forskellige klagepunkter, eventuelt fra forskellige personer, hvoraf enkelte errelevante og væsentlige, mens andre er af underordnet betydning.Dette blev ligeledes bekræftet på det første af to seminarer med deltagelse af repræsentanter fra enbred kreds af interessenter på natur- og miljøområdet, hvor der fremkom forslag om at begrænseofficialprincippet for Natur- og Miljøklagenævnets efterprøvelse af førsteinstansens afgørelsesåledes, at nævnet alene prøver de påklagede dele af afgørelsen og ikke hele afgørelsen. Det blev i

den forbindelse fremført, at officialprincippet indebærer, at nogle adressater afholder sig fra atklage, fordi klagen medfører lang sagsbehandlingstid i nævnet, ligesom der er risiko for, atklagesagsbehandlingen medfører ændringer af andre dele af afgørelsen end de påklagede.Ekspertudvalget anbefaler af ressourcemæssige hensyn, at officialprincippets rækkevidde for Natur-og Miljøklagenævnets klagesagsbehandling indskrænkes, således at nævnet kan begrænse sinefterprøvelse af en klagesag til de forhold, der er klaget over, og også kan afvise at behandleklagepunkter, som nævnet finder er af uvæsentlig betydning i en sag, der i øvrigt realitetsbehandles,ligesom i anbefalingen om en afvisningsadgang. Det bør i sådanne sager fremgå af afgørelsen,hvilke forhold nævnet har taget stilling til.Boks 4.1.1 Ekspertudvalgets anbefaling om fokusering af klagesagsbehandlingenFokusering af klagesagsbehandlingenI lov om Natur- og Miljøklagenævnet indsættes:”§A.Natur- og Miljøklagenævnet kan begrænse sin efterprøvelse af en afgørelse til de forhold, derer klaget over.Stk. 2.Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin efterprøvelse til devæsentligste forhold.”Anbefalingen indebærer en indskrænkning af det almindelige forvaltningsretlige officialprincipsrækkevidde og bør derfor gennemføres ved en ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet.Anbefalingens retlige konsekvenserDen anbefalede bestemmelse vil give mulighed for en tilskæring af sagen og koncentration afklagenævnets ressourcer omkring de væsentligste spørgsmål i sagen. Væsentligheden afgøres ud fraklagerens egen opfattelse (det der er klaget over) og klagenævnets vurdering ud fra hensynene tilnatur, miljø og retssikkerhed. Nævnet vil dog fortsat have mulighed for og efter omstændighedernepligt til at inddrage andre spørgsmål end det, der er klaget over, fx vedrørende overholdelse af EU’snaturbeskyttelsesdirektiver.Anbefalingen indebærer således også, at nævnet kan efterprøve andre dele af afgørelsen end depåklagede, ligesom nævnet kan oplyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet og tilbelysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker at inddrage i klagesagsbehandlingen.Anbefalingens administrative og økonomiske konsekvenserAnbefalingen forventes at medføre administrative og økonomiske lettelser for Natur- ogMiljøklagenævnet, fordi nævnet med anbefalingen kan fokusere sin sagsbehandling.Anbefalingens konsekvenser for borgere og virksomhederDa anbefalingen anslås at medføre en produktivitetsstigning på op til 5 %, vil borgere ogvirksomheder generelt opleve kortere sagsbehandlingstider som følge af anbefalingen.På nogle sagsområder (blandt andet sager efter husdyrgodkendelsesloven og sager vedrørendedambrug) forventes produktivitetsstigningen at ligge over gennemsnittet, hvilket indebærer, atborgere og virksomheder især på disse områder vil opleve kortere sagsbehandlingstider som følgeaf anbefalingen.

4.1.2 Afvisning af klagesager af uvæsentlig betydning for natur- ogmiljøbeskyttelsenEfter forvaltningsrettens almindelige regler er Natur- og Miljøklagenævnet forpligtet til atrealitetsbehandle enhver klage, som opfylder de formelle betingelser om klagefrist,klageberettigelse, gebyrbetaling m.v.Selv om gebyret må antages at medføre en frasortering af visse sager af uvæsentlig betydning fornatur- og miljøbeskyttelsen, har Natur- og Miljøklagenævnets sekretariat oplyst, at det eropfattelsen, at nævnet bruger mange ressourcer på at behandle sager, som er uden væsentligbetydning for natur- og miljøbeskyttelsen og uden større betydning for den enkeltes retssikkerhed.Ekspertudvalget anbefaler på denne baggrund, at der – som supplement til ovennævnte anbefalingom fokusering af klagesagsbehandlingen – gives Natur- og Miljøklagenævnet mulighed for at afviseat behandle sager, som nævnet vurderer, er af uvæsentlig betydning for beskyttelsen af natur ogmiljø, og hvor det samtidig må anses for retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt at nævnet afviser atbehandle klagen. Ekspertudvalget lægger herved vægt på, at anbefalingen vil kunne frigøreressourcer i nævnet. Ressourcer som set ud fra de nævnte hensyn kunne bruges bedre på nævnetsøvrige sager og medvirke til at forkorte sagsbehandlingstiden for disse. Anbefalingen medfører enafvigelse fra forvaltningsrettens almindelige regler og bør gennemføres ved en ændring af lov omNatur- og Miljøklagenævnet. Ekspertudvalget bemærker, at anbefalingen harretssikkerhedsmæssige konsekvenser, jf. nærmere beskrivelse af de retlige konsekvenser nedenfor.Boks 4.1.2 Afvisning af sager af uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsenI lov om Natur og Miljøklagenævnet indsættes:”§B.Natur- og Miljøklagenævnet kan afvise at behandle klager over forhold, som nævnet finder eraf uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen, og hvor det samtidig må anses forretssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt, at nævnet afviser at behandle klagen.”Anbefalingens retlige konsekvenserDet er ekspertudvalgets vurdering, at Natur- og Miljøklagenævnet bruger en del ressourcer på sager,der reelt er uden betydning for natur- og miljøbeskyttelsen. Ekspertudvalgets anbefaling har såledestil formål at tilstræbe en mere ressourceeffektiv klagesagsbehandling i nævnet. Ekspertudvalget erdog samtidig opmærksomt på, at en afvisning af en klage alt andet lige vil medføre en svækkelse afretssikkerheden for de pågældende klagere. Det er således ekspertudvalgets anbefaling, at enhjemmel til at afvise sager af uvæsentlig betydning for natur- og miljøbeskyttelsen bør suppleresmed et krav om, at det bør være retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt at afvise klagen. Dervedtilstræbes det, at der opretholdes en passende balance mellem ressourceudnyttelse og retssikkerhed.Det forudsættes, at det vil være muligt for nævnet at afgøre afvisningsspørgsmålet ud fra enumiddelbar vurdering af forholdets omfang og genstand. Eksempelvis kan der være tale omuvæsentlige støj- eller lugtgener, uvæsentlige forhold vedrørende (små-)byggeri,

produktionsforhold eller lignende. Der kan også være tale om sager, der reelt er begrundet inabostridigheder uden relevans for natur- og miljøbeskyttelsen eller sager, der må anses for heltudsigtsløse. Det skal i hvert enkelt tilfælde sikres, at der ikke sker en tilsidesættelse af reelleretssikkerhedsmæssige hensyn, fx hvor der i en sag uanset sagsgenstandens begrænsede omfang ermistanke om alvorlige myndighedsfejl i førsteinstansens sagsbehandling eller hvor sagen kan havesærligt store personlige omkostninger for sagens parter.Ekspertudvalget er opmærksomt på, at konsekvensen af en afvisning fra nævnets side kan være, atklagen i stedet rejses over for den kommunale tilsynsmyndighed (Statsforvaltningen) eller forFolketingets Ombudsmand. Klageren har endvidere mulighed for at anlægge retssag modførsteinstansen ved de almindelige domstole.Eksperterne bemærker desuden, at anbefalingen af hensyn til Århus-konventionen og visse EU-retlige regler ikke kan udstrækkes til at gælde for de afgørelser, der træffes i medfør af lov omoffentlig adgang til miljøoplysninger, lov om miljøskade, samt afgørelser om IPPC-virksomhedersforureningsforhold efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven samt VVM-afgørelserefter planloven, og som kan påklages til nævnet. Disse afgørelsestyper vil således ikke eller kun heltundtagelsesvist kunne afvises efter den foreslåede bestemmelse.Anbefalingen medfører, at førsteinstansens klagevejledning må udbygges, således atafvisningsmuligheden også omtales.Anbefalingens administrative og økonomiske konsekvenserNatur- og Miljøklagenævnets sekretariat skønner, at afvisningsbestemmelsen med rimelighed vilkunne anvendes i omkring 5 % af nævnets sager.Anbefalingens konsekvenser for borgere og virksomhederBorgere og virksomheder vil kunne opleve, at deres klager bliver afvist - og at der dermed reelt skeren indskrænkning af den klageadgang, der i øvrigt eksisterer efter loven. Klageren må forventes atvære negativ over at få sin klage afvist, mens afgørelsens adressat – hvor denne er forskellig fraklageren - omvendt må forventes at se positivt på, at førsteinstansens afgørelse er endelig og ikkeskal afvente en administrativ klagesagsbehandling.Da anbefalingen, når den er fuldt ud implementeret, anslås at medføre en produktivitetsstigning på1,5 – 2,0 %, vil borgere og virksomheder generelt opleve kortere sagsbehandlingstider som følge afanbefalingen.Anbefalingens effekt på Natur- og MiljøklagenævnetDet er Natur- og Miljøklagenævnets sekretariats vurdering, at op til 5 % af alle indkomne sager vilkunne afvises med udgangspunkt i den nye hjemmel, svarende til ca. 125 sager årligt, nåranbefalingen har fuld effekt.De afviste sager vil overvejende være nogle af de mindre ressourcekrævende sager for Natur- ogMiljøklagenævnet. Vurderingen af den forventede effekt på nævnets produktivitet vil således tageudgangspunkt i, 1) at det sparede ressourceforbrug til de afviste sager svarer til 50-70gennemsnitlige sager, 2) at der fortsat vil være et – begrænset - ressourceforbrug i nævnet til atscreene sagerne og udarbejde og udsende den formelle afvisning af sagen, og 3) at det sparederessourceforbrug kan allokeres til at løse andre sager.

4.1.3 Anbefaling om begrænsning af Natur- og Miljøklagenævnetshjemvisninger og om vejledningspligt ved hjemvisningEkspertudvalget har i sin undersøgelse af Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling hæftet sigved nævnets hjemvisningspraksis – som bl.a. har udmøntet sig i hjemvisning af et meget stort antalafgørelser truffet efter husdyrgodkendelsesloven.Udfordringerne ved nævnets hjemvisningspraksis blev også rejst på det første af to seminarer meddeltagelse af en bred kreds af interessenter på natur- og miljøområdet. Der fremkom i denforbindelse forslag om, at nævnet færdigbehandler flere sager og giver grundig, operationelvejledning, når der hjemvises.Natur- og Miljøklagenævnet kan hjemvise en afgørelse til fornyet behandling i førsteinstansen somen af sine reaktionsmuligheder overfor en afgørelse. Det følger af den almindelige forvaltningsret,at nævnet kan hjemvise, hvor afgørelsen ophæves på grund af sagsbehandlingsfejl eller i tilfælde,hvor der foreligger væsentlige nye oplysninger, som ikke forelå på afgørelsestidspunktet iførsteinstansen, og hvor det samtidigt – bl.a. af hensyn til at klagerne fortsat har en rekursmulighed– bør overlades til førsteinstansen at træffe afgørelse i sagen på det nye grundlag.Ekspertudvalget anbefaler på denne baggrund, at nævnets vejledningspligt over for førsteinstansen,når en sag undtagelsesvis hjemvises, bliver lovfæstet, og at rammerne for nævnets hjemvisning afsager til fornyet behandling i førsteinstansen præciseres. Nævnet bør altid give en grundigvejledning til førsteinstansen, når en sag undtagelsesvis hjemvises.Ekspertudvalget ønsker med ordet ”undtagelsesvis” at tilkendegive, at nævnet i højere grad end idag skal undlade hjemvisning i sager, hvor færdigbehandling ikke kræver uforholdsmæssigt storeressourcer, og hvor det i øvrigt forekommer retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt. Det kan ligeledestillægges betydning, om nævnet kan behandle sagen inden for de sagsbehandlingstider, der fremgåraf resultatkontrakten.

Boks 4.1.3 Ekspertudvalgets anbefaling om Natur- og Miljøklagenævnets hjemvisning af afgørelsertil fornyet behandling i førsteinstansenHjemvisningI lov om Natur- og Miljøklagenævnet indsættes”§C.Natur- og Miljøklagenævnet skal, når en sag undtagelsesvis hjemvises, redegøre for nævnetsovervejelser i forbindelse med behandlingen af de klagepunkter, der har ført til hjemvisningenNatur- og Miljøklagenævnet skal ligeledes vejlede myndigheden i førsteinstansen om, hvorledessagen på disse punkter skal behandles.”Anbefalingens retlige konsekvenserMed anbefalingen lovfæstes nævnets vejledningspligt i forbindelse med hjemvisningen af sagen tilførsteinstansen. Med anbefalingen understreges endvidere, at nævnets reaktionsmulighed overfor enugyldig afgørelse i form af hjemvisning af sagen til fornyet behandling i førsteinstansen skalbenyttes restriktivt, og at klagesagerne så vidt muligt skal færdigbehandles i Natur- ogMiljøklagenævnet.Ved vurderingen af, om en sag skal hjemvises, kan lægges vægt på, om sagen i nævnet i klartvæsentlig henseende har ændret karakter i forhold til den påklagede sag, ligesom der kan læggesvægt på den konkrete ressourceanvendelse ved at færdigbehandle sagen i nævnet. Nævnetshjemvisningspraksis for de retlige klager efter planloven forbliver uændret, da der er tale om retligprøvelse, hvor nævnet ikke kan reparere eventuelle mangler. Dette gælder fx sager omdispensationer fra lokalplaner efter planloven. Tilsvarende gælder i sager med væsentlige retligemangler, hvor førsteinstansen fx fejlagtigt har vurderet, at en aktivitet ikke kræver tilladelse.Endelig skal nævnet kunne hjemvise sager af hensyn til, at klageren fortsat har en reelrekursmulighed.Med anbefalingen tilsigtes herudover ingen fravigelser af de almindelige forvaltningsretligeprincipper for Natur- og Miljøklagenævnets reaktionsmuligheder overfor førsteinstansen påklagedeafgørelser i form af stadfæstelse, ophævelse og ændringer af afgørelsen.Anbefalingens administrative og økonomiske konsekvenserAnbefalingen indebærer en vis skærpelse af nævnets gældende hjemvisningspraksis og forventes atmedføre færre hjemviste sager til førsteinstansen, bedre sagsbehandling i førsteinstansen afhjemviste sager og samlet set kortere sagsbehandlingstider.Flere realitetsbehandlede sager betyder øgede administrative omkostninger i Natur- ogMiljøklagenævnet, som dog modsvares af en mindre ressourceanvendelse i førsteinstansen, somikke længere skal undergive sagerne fornyet behandling.Anbefalingens konsekvenser for borgere og virksomhederAnbefalingen indebærer en vis skærpelse af nævnets gældende hjemvisningspraksis og forventessåledes at medføre færre hjemviste sager til førsteinstansen, bedre sagsbehandling i førsteinstansenaf hjemviste sager og samlet set kortere sagsbehandlingstider.Anbefalingens effekt på Natur- og MiljøklagenævnetAnbefalingen indebærer, at flere sager skal færdigbehandles i nævnet, med et dermed følgenderessourcemæssigt merforbrug i de sager der efter gældende praksis ville blive hjemvist.Merforbruget i visse sager skønnes at kunne være op til 50 %.

4.1.4 Midlertidigt initiativ i forhold til husdyrgodkendelsessagerDe ovennævnte anbefalinger vedrørende Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling er alle rettetmod nye sager. Ekspertudvalget har imidlertid vurderet, at der på grund af de langesagsbehandlingstider og den høje hjemvisningsprocent på husdyrgodkendelseslovens område erbehov for at iværksætte et særligt initiativ i forhold til de husdyrgodkendelsessager, der allerede erindbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, samt for de sager, som Natur- og Miljøklagenævnet harafgjort ved hjemvisning til førsteinstansen, og hvor førsteinstansens (nye) afgørelse bliver påklagettil nævnet.Ekspertudvalget anbefaler derfor, at der som en midlertidig ordning etableres en særlig enhed iNatur- og Miljøklagenævnets sekretariat, der udelukkende beskæftiger sig medhusdyrgodkendelsessager. Enheden skal hurtigst muligt i videst muligt omfang færdigbehandle alleNatur- og Miljøklagenævnets verserende godkendelsessager efter husdyrgodkendelsesloven, der ermodtaget i nævnet før 1. januar 2011, samt i de sager, som Natur- og Miljøklagenævnet har afgjortved hjemvisning til førsteinstansen, og hvor førsteinstansens (nye) afgørelse bliver påklaget tilnævnet inden 1. juni 2012.Med hensyn til de sager, som Natur- og Miljøklagenævnet har hjemvist til fornyet behandling iførsteinstansen, og hvor førsteinstansen endnu ikke har truffet en afgørelse, har ekspertudvalgetnoteret sig, at disse sager allerede er omfattet af den særlige aftale, som regeringens og KL harindgået om hjemviste sager om godkendelses efter husdyrgodkendelsesloven, som løber i perioden1. marts 2011 – 1. marts 2012.For disse hjemviste sager vil adressaten kunne henvende sig til Natur- og Miljøklagenævnet, såledesat nævnet kan overveje, om betingelserne for at genoptage sagen er til stede. For sager, hvor denfornyede sagsbehandling i førsteinstansen er fremskreden, må nævnet anlægge en samletressourcebetragtning.Det er ekspertudvalgets umiddelbare vurdering, at anbefalingen kan iværksættes inden for dengældende lovgivning. Her er der tale om, at Natur- og Miljøklagenævnet ændrer sin praksis på etsagsområde, hvilket nævnet skal underrette de relevante myndigheder, husdyrbrugerne oglandbrugskonsulenterne om. Dette kan i praksis ske ved, at nævnet sender et orienterende brev ud,hvor nævnet underretter om den ændrede praksis. Ekspertudvalget anbefaler, at såvel klager somansøger i brevet opfordres til at tilkendegive, om klagen henholdsvis projektet fortsat har relevans.For at anbefalingen kan have den ønskede virkning, er det vigtigt, at enheden bemandes medpersoner, der har de nødvendige faglige kompetencer, herunder sagsbehandlingserfaring. Udvalget

finder derfor, at Natur- og Miljøklagenævnet bør overveje den rette bemanding af enheden,herunder om brug af specialiserede eksterne konsulenter.Ekspertudvalget lægger vægt på, at rammerne for enhedens arbejde indrettes således, at sagerne kansagsbehandles så hurtigt som muligt. Dette kan bl.a. ske ved, at enheden indleder sagsbehandlingenmed at foretage en tilskæring af sagen, der klargør, hvilke problemstillinger sagen rejser, og iforlængelse heraf tager stilling til, om disse problemstillinger er belyst på en sådan måde, at derumiddelbart kan træffes afgørelse i sagen. Hvor yderligere sagsoplysning er nødvendig, opfordrerekspertudvalget til, at det undersøges, om dele af sagsoplysningen vil kunne køre i et særligt "fasttrack", hvor der i disse sager stilles særlige krav til parternes aktive medvirken i en hurtig procesgennem korte, effektive høringsprocesser.Ordningen foreslås at være midlertidig, således at enheden etableres senest 1. oktober 2011 ognedlægges igen når alle de omtalte sager er færdigbehandlet eller senest efter 1½ år (31. marts2013).Boks 4.1.4 Ekspertudvalgets anbefaling om et midlertidigt initiativ overforhusdyrgodkendelsessagerEkspertudvalget anbefaler, at der som en midlertidig ordning etableres en særlig enhed i Natur- ogMiljøklagenævnets sekretariat, der hurtigst muligt og i videst muligt omfang færdigbehandler sagerom godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, der er indbragt for nævnet, herunder sager somnævnet allerede har hjemvist og hvor førsteinstansen (nye) afgørelse bliver påklaget.Anbefalingens retlige konsekvenserAnbefalingen indebærer en praksisændring for Natur- og Miljøklagenævnet, idet nævnet i højeregrad end hidtil færdigbehandler sager efter husdyrgodkendelsesloven, der tidligere ville være blevethjemvist, og sager, der tidligere er blevet hjemvist. Anbefalingen indebærer en styrkelse afretssikkerheden for de ansøgere, der ellers ville have risikeret at skulle vente i flere år på en endeligafgørelse, og som måske allerede har ventet længe.Anbefalingens administrative og økonomiske konsekvenserDer vil skulle afsættes 30-35 årsværk i alt i perioden fra 1. oktober 2011 til 31. marts 2013 til atløfte opgaven. Ud over lønsum og overhead til disse medarbejdere bør der afsættes driftsmidler(anslået 2-4 mio. kr.) til evt. specialiseret ekstern konsulentbistand.Kommunerne vil opleve en administrativ og økonomisk lettelse i og med, at Natur- ogMiljøklagenævnet overtager behandlingen af sager, herunder også nogle men ikke alle sager, derellers ville være blevet hjemvist til kommunerne. Nævnets behandling af sagerne vil dog i mangetilfælde kræve et aktivt medspil fra de af sagen berørte, herunder ikke mindst kommunerne.Anbefalingens konsekvenser for borgere og virksomhederAnbefalingen indebærer en styrkelse af retssikkerheden for de ansøgere, der ellers ville haverisikeret at skulle vente i flere år på en endelig afgørelse, og som måske allerede har ventet længe.Anbefalingens effekt på Natur- og MiljøklagenævnetEn forøgelse af antallet af realitetsbehandlede sager, der færdigbehandles i nævnet udenhjemvisning, betyder en forøget ressourceanvendelse, som efter omstændighederne vil kunne værevæsentlig.

4.2 Anbefalinger, der fører til færre klagesager i Natur- og

Miljøklagenævnet

4.2.1 Klagegebyret pristalsreguleres fremover og forhøjes til 800 kr. forprivatpersonerGebyret på 500 kr. blev indført i Naturklagenævnet pr. 1. marts 2004 ud fra et ønske om atnedbringe sagsmængden og sagsbehandlingstiderne. Formålet med gebyret er at tilskyndepotentielle klagere til at overveje, om der er det fornødne saglige grundlag for at klage. På denanden side er gebyret af så ringe størrelse, at det ikke vil afholde nogen fra at klage alene aføkonomiske årsager.Samtidig med det nye Natur- og Miljøklagenævns oprettelse pr. 1. januar 2011 blev gebyret udbredttil også at dække de love, der tidligere hørte under Miljøklagenævnet, samt afgørelser efter denøvrige lovgivning, hvor der er klageadgang til nævnet, men hvor der tidligere ikke har værethjemmel til at fastsætte regler om klagegebyr, fx i sager efter museumsloven, og gebyret blev hævettil 3.000 kr. for andre end privatpersoner, herunder virksomheder, organisationer og offentligemyndigheder.Gebyret på 500 kr. for klager fra privatpersoner er ikke blevet justeret siden indførelsen i 2004 og ersåledes ikke fulgt med den almindelige pris- og lønudvikling. Dette taler med stor vægt for at hævegebyret for denne gruppe.Hertil kommer, at Naturklagenævnets sekretariat i forbindelse med en evaluering af klagegebyret i2007 vurderede, at klagegebyret hovedsagelig har haft en afdæmpende effekt på klager fra merefjerntboende naboer, som ikke direkte påvirkes af en kommunal afgørelse, samt på klager overafgørelser (fx plansager), der ikke har en umiddelbar konsekvens for de klageberettigede.På denne baggrund anbefaler ekspertudvalget, at gebyrerne fremover reguleres, så de følger medden almindelige pris- og lønudvikling. Udvalget anbefaler samtidig, at klagegebyret for privatehæves fra 500 kr. til 800 kr. Hermed bringes gebyrstørrelsen for private på niveau med gebyret forat klage til Landsskatteretten. Forslaget skal sikre, at gebyret også fremadrettet følger med denalmindelige pris- og lønudvikling, og at det har en størrelse, hvor potentielle klagere tænker sig omen ekstra gang, men hvor gebyret stadig ikke er så højt, at det vurderes at være ”uoverkommeligtdyrt”, jf. Århus-konventionen.Det foreslås, at reguleringen af klagegebyret – parallelt med, hvad der gælder for klagegebyret tilLandsskatteretten - foretages efter personskattelovens § 20. Ved regulering af beløb efter dennebestemmelse beregnes der et årligt reguleringstal ved at det foregående års reguleringstal forhøjesmed 2,0 % tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for detpågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Klagegebyret sættes imidlertid ikke op

(eller ned) årligt. Det afrundes til nærmeste hele 100 og justeres således første gang, når detregulerede beløb overstiger 850 kr.Boks 4.2.1 Ekspertudvalgets anbefaling om pristalsregulering og justering af klagegebyret forprivatpersonerKlagegebyret pristalsreguleres og forhøjes til 800 kr. for privatpersoner§ 18, stk. 1,i lov om Natur- og Miljøklagenævnet affattes således:”For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse,betaler privatpersoner et gebyr på 800 kr. (2011-niveau). Hvis klager indgives af andre, herunder afvirksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, er gebyret 3.000 kr. (2011-niveau).Klagegebyret reguleres efter personskattelovens § 20.”Anbefalingens retlige konsekvenserI henhold til Århus-konventionen må det ikke være ”uoverkommeligt dyrt” at klage. Vurderingenaf, at det ligger inden for rammerne af konventionen at differentiere klagegebyret og hæve det til3.000 kr. for andre klagere end privatpersoner, er blevet anfægtet af Dansk Ornitologisk Forening,der har indbragt Danmark for Århus-konventionens Compliance Komite. Uanset den verserende sagvurderes det, at et gebyr på 800 kr. for privates klager fortsat vil være beskedent og vil kunnegennemføres inden for rammerne af konventionen samt være i overensstemmelse medretssikkerhedshensyn. Sidstnævnte understøttes også af, at gebyret tilbagebetales, såfremt klagenafvises, klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller klageren får helteller delvist medhold. Desuden anbefaler ekspertudvalget, at der også kan ske tilbagebetaling afklagegebyret, når klagen trækkes tilbage, jf. 4.2.4 nedenfor. Det bemærkes, at klager over en rækkeafgørelser i medfør af § 18, stk. 2 – 6, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet undtages fra gebyr,herunder klager der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt og afgørelser om ekspropriation.Anbefalingens administrative konsekvenserAnbefalingen om en regulering af klagegebyret betyder, at den præcise størrelse på klagegebyret pået tidspunkt ikke længere vil fremgå direkte af lovteksten. Den vil derimod fremgå af denklagevejledning, der ledsager afgørelser, der kan påklages, og af Natur- og Miljøklagenævnetshjemmeside, hvorfor det ikke vurderes at udgøre en væsentlig negativ administrativ konsekvens.Førsteinstansmyndighederne skal dog være opmærksomme på at få tilpasset deresklagevejledninger med den aktuelle takst, når klagegebyret justeres.Anbefalingens økonomiske konsekvenserAnbefalingen betyder, at klagegebyrets størrelse fremadrettet følger den almindelige pris- oglønudvikling. Samtidig gør forslaget det dyrere for privatpersoner at påklage sager til Natur- ogMiljøklagenævnet. Det forventes, at gebyrforhøjelsen for privatpersoner vil afholde visse potentielleklagere fra at klage. Samlet set forventes forslaget at medføre en beskeden forøgelse af de statsligeindtægter.Anbefalingens konsekvenser for borgere og virksomhederKlagegebyrerne pristalsreguleres, men derudover har anbefalingen ingen direkte effekt forvirksomheder. Borgere vil skulle betale et forhøjet klagegebyr på 800 kr.Generelt vurderes anbefalingen at modvirke længere sagsbehandlingstider ved at fastholde effektenaf klagegebyrerne.

4.2.2 Førsteinstansen tilbagebetaler klagegebyretKortlægningen har vist, at kvaliteten af visse af afgørelserne i førsteinstansen kan forbedres, hvilketer en medvirkende årsag til de lange sagsbehandlingstider i Natur- og Miljøklagenævnet og til, atnævnet hjemviser en stor andel af sagerne inden for visse sagskategorier. Ekspertudvalget har pådenne baggrund vurderet, at der er behov for incitamenter til bedre kvalitet i førsteinstansensafgørelser.Ekspertudvalget anbefaler derfor, at lovgivningen ændres, således at udgiften til klagegebyret, derskal tilbagebetales, påhviler førsteinstansen i de sager, hvor klagesagen fører til, at den påklagedeafgørelse ændres eller ophæves, eller at klageren får helt eller delvis medhold i klagen. En sådanbestemmelse vil placere den økonomiske udgift hos den myndighed, hvis afgørelse bliverunderkendt, hvilket har en vigtig signalværdi. Samtidig vil det give førsteinstansen et lille, men dogmærkbart økonomisk incitament til at træffe rigtige afgørelser og til at genoverveje afgørelser, derbliver påklaget.Boks 4.2.2 Ekspertudvalgets anbefaling om at lade førsteinstansen tilbagebetale klagegebyretFørsteinstansens tilbagebetaling af klagegebyr til klagerI§ 18i lov om Natur- og Miljøklagenævnet indsættes som stk. 8 og 9:”Stk. 8.Førsteinstansen indbetaler et beløb svarende til klagegebyret til klageren i de sager, hvorklagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller at klageren får helt ellerdelvis medhold i klagen.Stk. 9.Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.”Anbefalingens retlige konsekvenserKlagegebyret tilbagebetales efter gældende ret allerede i de tilfælde, hvor klagesagen fører til, atden påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller at klageren får helt eller delvis medhold iklagen. Anbefalingen vil således ikke føre til nye situationer, hvor Natur- og Miljøklagenævnet skaltage stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling. Forslaget går alene ud på at flytte den økonomiskeudgift til tilbagebetaling af selve klagegebyret fra statskassen til førsteinstansen, hvilket findesretssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt. Forslaget kan dog give anledning til kritik fra kommunernesside, navnlig på områder hvor der endnu ikke har dannet sig en praksis.Anbefalingens administrative konsekvenserEkspertudvalget forventer, at forslaget i begrænset omfang vil kunne bidrage til at højne kvalitetenaf førsteinstansernes afgørelser, hvilket vil føre til færre klagesager og lette Natur- ogMiljøklagenævnets sagsbehandling i de sager, der bliver indbragt for nævnet.

4.2.3 Indsendelse af klager gennem førsteinstansenEfter gældende ret skal klager på natur- og miljøområdet på de fleste lovområder indgives tilførsteinstansen, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen ogdet materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Visse klager skal dog indsendes direkte tilNatur- og Miljøklagenævnet, herunder retlige klager efter planloven. Disse udgør ca. en tredjedel afnævnets samlede klagesager.Når førsteinstansen modtager en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, antages det, atførsteinstansen kan overveje, om oplysningerne i klagen giver grundlag for at genoptage sagen.Genoptagelse af en sag kan ske, hvis afgørelsen lider af retlige mangler, eller hvis der i forbindelsemed anmodningen om genoptagelse – i dette tilfælde klagen – er fremkommet relevanteoplysninger, som ikke forelå ved sagens afgørelse, og som må antages at ville have haft væsentligbetydning for sagens udfald. Finder førsteinstansen, at dette er tilfældet, har den mulighed for atgenoptage sagen til fuld realitetsbehandling.Det er hurtigere og billigere, når klagesager løses af førsteinstansen i stedet for af Natur- ogMiljøklagenævnet. Ekspertudvalget anbefaler derfor, at alle klagesager indsendes gennemførsteinstansen, og at det præciseres i lovgivningen, at førsteinstansen har pligt til at overveje, omsagen skal genoptages, når den modtager en klage.Udvalget anbefaler, at der i de tilfælde, hvor førsteinstansen ønsker at fastholde sin afgørelse,fastsættes en frist på 3 uger for førsteinstansen til at videresende klagen til Natur- ogMiljøklagenævnet. Fristen vil kunne udsættes i en kortere periode, hvis der i klagen gøres nyesynspunkter og anbringender gældende. Endvidere vil fristen efter omstændighederne kunneudskydes i de tilfælde, hvor det efter sædvanlig administrativ praksis er nødvendigt og naturligt, atklagen af myndigheden forelægges for et politisk organ, fx en kommunalbestyrelse. I så fald giverførsteinstansen de i klagesagen involverede skriftlig meddelelse om fristoverskridelsen ogbegrundelsen herfor, samt hvornår klagen forventes videresendt. Det forudsættes, at Natur- ogMiljøklagenævnet snarest videresender klager til førsteinstansen, der ved en fejl er sendt direkte tilnævnet.

For at forkorte sagsbehandlingstiden yderligere anbefales det samtidig, at det lovfæstes, at klagen,når den videresendes til Natur- og Miljøklagenævnet, skal være bilagt de dokumenter, der er indgåeti sagens behandling samt myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter, hvilketallerede sker i vidt omfang. Førsteinstansen skal således ikke afvente en høring fra nævnet, menskal af sig selv samle de relevante dokumenter i sagen og udarbejde en udtalelse. Når klagesagenmodtages i Natur- og Miljøklagenævnet vil den således som udgangspunkt være fuldt oplyst.Såfremt myndigheden, efter klagen er videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet, inddrages iforhandlinger med adressaten for en afgørelse og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, erdet ikke en optimal udnyttelse af nævnets ressourcer at fortsætte klagesagsbehandlingen.Ekspertudvalget anbefaler derfor, at der fastsættes en bestemmelse om, at førsteinstansen i dennesituation straks underretter Natur- og Miljøklagenævnet. Førsteinstansen skal tillige underrettenævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.Boks 4.2.3 Ekspertudvalgets anbefalinger vedrørende indsendelse af klager gennem førsteinstansenIndsendelse af klager gennem førsteinstansenI lov om Natur- og Miljøklagenævnet indsættes følgende bestemmelse:§ D.Klagen fremsendes skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndighedenskal, hvis den vil fastholde afgørelsen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, senest 3 ugerefter modtagelsen af klagen videresende klagen bilagt den påklagede afgørelse og de dokumenter,der er indgået i sagens behandling samt myndighedens bemærkninger til sagen og de anførteklagepunkter til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis fristen på 3 uger ikke overholdes, underretterførsteinstansen de i klagesagen involverede om grunden hertil, samt om hvornår sagen forventes atblive videresendt til nævnet. Når myndigheden sender sin udtalelse til nævnet, sender den samtidigen kopi til de i klagesagen involverede, som senest 3 uger efter modtagelsen sender sine eventuellebemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet.Stk. 2.Såfremt myndigheden, efter at klagen er videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet,inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgteprojekt, skal myndigheden straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet. Myndigheden underretternævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.Anbefalingens retlige konsekvenserAnbefalingen understøtter en pligt for førsteinstansen til at genoverveje sin afgørelse på alleMiljøministeriets lovområder med klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter gældende retantages det, at førsteinstansen kan overveje, om oplysningerne i klagen giver grundlag for atgenoptage sagen. Med den foreslåede bestemmelse bliver det tydeligt, at førsteinstansen både harret og pligt til at overveje, om sagen skal genoptages, når den modtager en klage.Idet alle sager efter forslaget skal indsendes gennem førsteinstansen, åbner forslaget samtidigmulighed for, at førsteinstansen kan indlede en dialog med klagesagens parter med henblik på atfinde en løsning på sagen. Der er aktuelt igangsat projekter i Favrskov og Furesø Kommuner om enstyrket borgerkontakt på bl.a. natur- og miljøområdet, og som er støttet af midler fra ABT-fonden –anvendt borgernær teknologi. Et hollandsk forsøg – der dog ikke inkluderede natur- ogmiljøområdet – dokumenterede, at det er muligt at opnå større tilfredshed, korteresagsbehandlingstider og mindre ressourceforbrug for både forvaltninger og borgere/virksomhederved at tilføre klagehåndteringsprocessen nogle enkle greb hentet fra grundlæggendekonfliktløsningsteori.

Med den foreslåede bestemmelse sættes der en frist på 3 uger for, hvor længe førsteinstansen somudgangspunkt må være om at videresende klagesager til Natur- og Miljøklagenævnet. Fristen kanoverskrides, når særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan eksempelvis være, når der erbehov for at forelægge sagen politisk, eller hvis klagen modtages i eller op til en ferieperiode.Herudover indebærer den anbefalede lovbestemmelse, at klager, der videresendes til nævnet, skalvære vedlagt de relevante dokumenter og en udtalelse fra førsteinstansen. Den foreslåedebestemmelse sparer Natur- og Miljøklagenævnet for at indhente en udtalelse fra førsteinstansen, nårnævnet har modtaget en klage. Yderligere ligger der i forslaget, at førsteinstansen skal sende kopi afsin udtalelse til sagens parter, som herved får mulighed for at kommentere på førsteinstansensudtalelse inden for en frist på 3 uger.Det anbefales, at der som stk. 2 fastsættes en bestemmelse om, at førsteinstansen straks skalunderrette Natur- og Miljøklagenævnet, såfremt førsteinstansen, efter klagen er videresendt tilNatur- og Miljøklagenævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klagerenom tilpasninger af det ansøgte projekt. Ligeledes fremgår det, at førsteinstansen skal underrettenævnet om resultatet af forhandlingerne. Bestemmelsen giver nævnet mulighed for at sættebehandlingen af sagen i bero, mens sagen forhandles.Anbefalingens administrative konsekvenserEfter gældende ret indsendes klager på de fleste områder gennem førsteinstansen. Der gælder dogbetydelige undtagelser herfra, herunder retlige klager efter planloven, som kortlægningen har vist,udgør en stor del af de sager, der behandles i Natur- og Miljøklagenævnet. Med forslaget bliver derindført en egentlig pligt for førsteinstansen til at vurdere spørgsmålet om genoptagelse.Den foreslåede bestemmelse præciserer en egentlig pligt for førsteinstansen til at genoverveje sinafgørelse, og derfor forventes bestemmelsen også at nedbringe antallet af klagesager i Natur- ogMiljøklagenævnet på de områder, hvor klager allerede efter gældende ret skal indsendes gennemførsteinstansenBestemmelsen pålægger førsteinstansen at udarbejde en udtalelse til sagen og indsende den sammenmed klagen til nævnet. Førsteinstansen udarbejder efter gældende ret høringssvar, og anbefalingenpålægger derfor ikke førsteinstansen en ny opgave. Derimod letter det Natur- ogMiljøklagenævnets administration ikke at skulle indhente udtalelsen fra førsteinstansen og forventesat medvirke til, at nævnet hurtigere kan træffe afgørelse.Bestemmelsen om, at førsteinstansen skal underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvisførsteinstansen inddrages i forhandlinger om projekttilpasninger, fører til en administrativ lettelsefor nævnet, der herefter kan sætte behandlingen af sagen i bero, mens forhandlingerne pågår.Anbefalingens økonomiske konsekvenserAnbefalingen forventes i et vist omfang at føre til, at flere klagesager afgøres i førsteinstansen.Omfanget afhænger bl.a. af resultaterne af det demonstrationsprojekt, som Faurskov og FuresøKommuner, jf. ovenfor, har iværksat og om de fører til et landsdækkende implementeringsprojekt.Der vil først kunne foreligge en kvalificeret vurdering heraf, når projektet har afrapporteret til ABT-fonden. Initiativet vurderes at medføre et øget ressourceforbrug i førsteinstansen og en besparelse iNatur- og Miljøklagenævnet. Førsteinstansen kender allerede sagen, og derfor vil førsteinstansens

behandling af klagesagen gå hurtigere og kræve mærkbart færre ressourcer end Natur- ogMiljøklagenævnets. Samlet set forventes forslaget derfor at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser.Forslagets konsekvenser for borgere og virksomhederBorgere og virksomheder vil opleve en forenkling, idet alle klager efter anbefalingen skal indsendesgennem førsteinstansen.Forslagets effekt på Natur- og MiljøklagenævnetAnbefalingen medfører for det første, at klager over afgørelser efter planloven, hvor der kun kanklages over retlige spørgsmål, fremover skal indsendes via kommunen.Natur- og Miljøklagenævnets sekretariat vurderer, at dette forhold vil medføre en ressource- ogtidsmæssig gevinst. Anbefalingen begrænser behovet for, at nævnet aktivt indhenter oplysningergennem høringer m.v., og pålægget om, at førsteinstansen skal tage stilling til klagen og afgive enudtalelse med kopi til klageren, vil betyde, at flere afgørelser må forventes at kunne afgøres på detsåledes foreliggende grundlag. Fristen på de 3 uger vil betyde, at klagesagerne hurtigst muligtsendes til klagenævnet.Omvendt vil klager, der i dag kan afvises straks, fordi klagen ikke indeholder retlige spørgsmål, fåen længere sagsbehandlingstid og førsteinstansen en ekstra sagsekspedition.Anbefalingen medfører for det andet, at førsteinstansen – i alle typer sager - får et klart incitamenttil at genoverveje sagen og tage stilling til, om klagen betyder, at sagen - i stedet for indsendelse tilklagenævnet - skal genoptages til fornyet behandling i førsteinstansen. Det bruges alleredeulovbestemt i dag i et vist omfang, men lovfæstelsen må forventes at have en vis – vanskeligtkvantificerbar – effekt i visse sager.Anbefalingens sammenhæng til andre anbefalingerAnbefalingen har sammenhæng til anbefalingen om, at klagesagsgebyret kan tilbagebetales, hvisklagen trækkes tilbage under klagesagsbehandlingen i nævnet, hvilket, jf. afsnit 4.2.4, vil medvirketil at rette op på den uhensigtsmæssighed, der ligger i, at klageren efter de gældende regler ikkemotiveres til at trække sin klage tilbage, fx hvis sagen finder sin løsning udenfor klagesystemet.Ekspertudvalget er dog opmærksomt på, at forslaget ikke nødvendigvis motiverer parterne til atindgå i et forsøg på at løse sagen uden egentlig klagesagsbehandling, dvs. før sagen rammerklagenævnet.

på denne baggrund, at reglerne ændres, så klagegebyret kan tilbagebetales, hvis klageren trækkersin klage tilbage, inden Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.Boks 4.2.4 Ekspertudvalgets anbefaling om tilbagebetaling af gebyrerTilbagebetaling af klagegebyr, når klagen trækkes tilbageI§ 2i bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet indsættesefter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Et indbetalt gebyr kan tilbagebetales, hvis klageren trækker klagen tilbage.”Anbefalingens juridiske konsekvenserNår en klage trækkes tilbage, bliver der ikke truffet nogen realitetsafgørelse i klagesagen.Situationen kan derfor sammenlignes med en afvisning af klagen, hvor klagegebyret ogsåtilbagebetales, fordi nævnet ikke realitetsbehandler klagen. Forslaget vil således føre til en retligligestilling af to situationer, der på visse punkter kan siges at være sammenlignelige.Det vil ikke i alle tilfælde være rimeligt, at klageren skal have sit klagegebyr tilbagebetalt. Hvisklageren først på et meget sent tidspunkt trækker sin klage tilbage, eksempelvis hvis klageren eradressaten for afgørelsen, og vedkommende først efter at have fået et afgørelsesudkast i partshøring,der går vedkommende imod, trækker klagen tilbage, vil det virke urimeligt, hvis klagegebyrettilbagebetales. Ved Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af, om klagegebyret skal tilbagebetales,kan nævnet tillige lægge vægt på, om klageren har underrettet nævnet om, at der er indledtforhandlinger, når det er disse forhandlinger mellem klageren og adressaten om tilpasninger afprojektet, der har ført til, at klagen trækkes tilbage.Anbefalingens administrative konsekvenserDet er en administrativ lettelse, når klagesager finder deres afgørelse uden for det formelleklagesystem. Førsteinstansen skal dog bruge ressourcer på at behandle den nye ansøgning om dettilpassede projekt, hvilket i nogle situationer kan være betydeligt, fx hvis der er tale om så storeændringer, at der reelt er tale om en helt ny sag. Hvor stor lettelsen for Natur- og Miljøklagenævneter, vil afhænge af, hvor langt nævnet er nået i behandlingen af klagesagen. Jo tættere nævnet er påat træffe afgørelse i sagen, desto mindre vil den administrative lettelse være, og desto større vil detadministrative ressourcespild være.Anbefalingens økonomiske konsekvenserSåfremt forslaget fører til, at flere vælger at trække en klage tilbage, vil Natur- ogMiljøklagenævnet spare ressourcer ved at skulle færdigbehandle færre klagesager. Hvis forslaget fårdenne effekt, vil det samtidig betyde, at klagegebyret skal tilbagebetales i flere tilfælde end i dag.Anbefalingens konsekvenser for borgere og virksomhederAnbefalingen om, at klagegebyret kan tilbagebetales, hvis klagesagen trækkes tilbage, understøtter,at klagesagens parter finder løsninger uden for det formelle klagesystem. Det er ekspertudvalgetsvurdering, at sådanne løsninger ofte vil føre til større tilfredshed blandt parterne, og at afgørelsernesjældnere vil blive gjort til genstand for en ny klagesag.Anbefalingens effekt på Natur- og MiljøklagenævnetNatur- og Miljøklagenævnets sekretariat vurderer, at det er svært at forudse effekten afanbefalingen, før effekten af indførelsen henholdsvis forhøjelsen af klagegebyret er kendt, menisoleret set medfører forslaget, at der skal gennemføres ekstra ekspeditioner, hvis der skal

tilbagebetales i flere sager, og den ”præventive effekt” af klagegebyret mindskes. Flere interessenterhar dog tilkendegivet over for ekspertudvalget, at sager, der kunne finde deres løsning uden forklagesystemet, bliver opretholdt, fordi klageren ikke får sit gebyr tilbage, hvis klagen trækkestilbage. Dermed må det antages, at flere klager trækkes tilbage, med dermed følgenderessourcebesparelse for Natur- og Miljøklagenævnet, som vil kunne omsættes til øget produktivitet.Omfanget af besparelsen er afhængig af omfanget af den forudgående sagsbehandling i nævnet ogdermed, hvor langt sagen er fra realitetsafgørelse.Anbefalingens sammenhæng til andre anbefalingerSigtet med anbefalingen er at tilskynde klageren og afgørelsens adressat til at finde en løsning påderes konflikt uden for det etablerede klagesystem. Forslaget retter sig mod den situation, hvorklagesagen er videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Bl.a. af ressourcemæssige hensyn er detat foretrække, at forhandlingerne afsluttes, inden Natur- og Miljøklagenævnet starter sinsagsbehandling. Dette åbnes der mulighed for med ekspertudvalgets anbefaling om, atførsteinstansen skal underrette Natur- og Miljøklagenævnet, såfremt myndigheden inddrages iforhandlinger om projekttilpasninger mellem afgørelsens adressat og klageren, jf. afsnit 4.2.3.

4.3 Anbefalinger om maksimale sagsbehandlingstiderDer er en god forvaltningsskik, at forvaltningsmyndigheders afgørelser træffes så hurtigt, som det ermuligt og forsvarligt. Dette gælder alle myndighedsafgørelser og omfatter således både første- ogandeninstansens afgørelser. Det er endvidere god forvaltningsskik, at myndigheder underrettersagens parter om den forventede sagsbehandlingstid.Ekspertudvalget forudsætter således, at de myndigheder, der er involveret i klagesagsbehandlingentilstræber at indrette behandlingen af klagesagerne så hurtigt og effektivt som muligt, og at sagensparter underrettes om sagsbehandlingstiden.Ekspertudvalget har kortlagt sagsgange og forventede sagsbehandlingstider for alle de væsentligstedele af klagesystemet. På baggrund af denne kortlægning vurderer ekspertudvalget, at der – somsupplement til principperne om god forvaltningsskik – bør skabes mulighed for, at ministeren kanfastsætte regler om maksimale sagsbehandlingstider for hele eller dele af klagesagsbehandlingen,for derved til stadighed at understøtte, at afgørelsen træffes så hurtigt, som det er muligt ogforsvarligt og for at modvirke, at sagerne ”står stille” på vejen gennem klagesystemet.Boks 4.3 Ekspertudvalgets anbefalinger om maksimale sagsbehandlingstiderMaksimale sagsbehandlingstiderI lov om Natur- og Miljøklagenævnet indsættes følgende bestemmelse:§ E.Miljøministeren kan fastsætte regler om maksimale sagsbehandlingstider for såvel Natur- ogMiljøklagenævnets som afgørelsesmyndighedens behandling af klagesager.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler om maksimale sagsbehandlingstider for førsteinstansenssagsbehandling af sager, der hjemvises til fornyet behandling.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden i tilfælde, hvor en frist ikke kanoverholdes, skal underrette sagens parter om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kanforventes at foreligge.Stk. 4.Natur- og Miljøklagenævnet kan fastsætte frister for førsteinstansens besvarelse afhenvendelser fra nævnet.

Anbefalingernes retlige konsekvenserBestemmelsen er tænkt som et supplement til god forvaltningsskik, og bestemmelsen ændrersåledes ikke ved udgangspunktet om, at myndigheden bør træffe afgørelser så hurtigt, som det ermuligt og forsvarligt.Ministeren kan efter behov udnytte bestemmelsen til at fastsætte bindende eller vejledendemaksimale sagsbehandlingstider for såvel Natur- og Miljøklagenævnets som førsteinstansensbehandling af klagesager. Bestemmelsen kan udmøntes, når miljøministeren vurderer, at der erkonkret grundlag for at fastsætte sådanne frister.Bemyndigelsen i stk. 1 kan i forhold til førsteinstansen eksempelvis udnyttes til at fastsættesagsbehandlingstider for førsteinstansen, hvis denne beslutter at genoptage sagen i anledning afklagen. Længden af fristerne bør fastsættes under hensyntagen til, at genoptagelse af sagen iprincippet kan udløse, at sagen må starte forfra. Visse sager vil endvidere være omfattet af særligeprocedurekrav til førsteinstansens videre sagsbehandling. Sagsbehandlingstiden skal også tagehøjde for disse krav. Eksempelvis gælder der særlige procedurekrav i forhold til sager, der skalgennemgå en VVM-procedure, eller hvor der skal gennemføres en habitatvurdering.I forhold til førsteinstansen kan bestemmelsen i stk. 2 udnyttes til at sætte yderligere fokus påsagsbehandlingstiderne i sager, der hjemvises til fornyet behandling i kommunerne. For deinvolverede parter vil dette i mange tilfælde kunne opleves som om, at sagen starter forfra.Hjemvisningen vil således indebære, at udsigten til en afklaring af sagen trækker yderligere ud,hvorfor bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider fordisse sager.Længden af fristerne bør – også efter stk. 2 – fastsættes under hensyntagen til, at genoptagelse afsagen i princippet kan udløse, at sagen må starte forfra. Dog må der i hjemviste sager forventes etbetydeligt mindre tidsforbrug i førsteinstansen, blandt andet fordi Natur- og Miljøklagenævnet givergrundig vejledning i, hvordan sagen skal behandles, jf. anbefalingen i afsnit 4.1.3. Som under stk. 1vil sagsbehandlingstiden også her skulle tage højde for procedurekrav, jf. ovenfor.Miljøministeren kan med hjemmel i stk. 3 fastsætte regler om, at myndigheden i tilfælde, hvor enfrist ikke kan overholdes, skal underrette sagens parter om grunden hertil samt om, hvornår enafgørelse kan forventes at foreligge. Ud over at tilgodese hensynet til at holde parterne underrettetom status i klagesagen, vil sådanne regler tillige medvirke til, at myndighedens fokus på atoverholde fristerne skærpes. Bemyndigelsen kan udnyttes, uanset om ministeren vælger at gøre demaksimale sagsbehandlingstider vejledende eller bindende.Bestemmelsen i stk. 4 - i forhold til besvarelse af henvendelser fra Natur- og Miljøklagenævnet –indebærer, at nævnet kan fastsætte frister for førsteinstansens svar. Det har ingen retsvirkning forklagesagen, at der ikke svares inden for fristen, men førsteinstansen handler i strid med reglerne,hvis fristen siddes overhørig. Udgangspunktet for disse frister bør være 2-4 uger, afhængig afsagens karakter, hvilket også svarer til praksis i Natur- og Miljøklagenævnet i dag. Som omtalt iafsnit 4.2.3 anbefales det, at der stilles krav om, at førsteinstansen sammen med sagen indsenderførsteinstansens vurdering af klagetemaerne. Dermed vil behovet for at gennemføre yderligerehøring af førsteinstansen være begrænset, og fristen for en sådan eventuel høring kan være ganskekort – dvs. i simple sager helt ned til 1-2 uger.

Anbefalingernes administrative konsekvenserHvis der vedtages maksimale sagsbehandlingstider for førsteinstansens sagsbehandling i forbindelsemed eksempelvis genoptagelse og hjemvisning, forpligter dette førsteinstansen til at prioritere dissesager med henblik på at overholde tidsfristerne. Anbefalingen begrænser således i et vist omfangførsteinstansernes muligheder for at prioritere i sagerne. På den anden side sikrer maksimalesagsbehandlingstider, at de berørte myndigheder (både førsteinstansen og Natur- ogMiljøklagenævnet) holder øget fokus på at skabe en effektiv klagesagsbehandling.Det vil efter ekspertudvalgets opfattelse være centralt for effekten af anbefalingen, at de konkretetidsfrister fastsættes med udgangspunkt i en grundig analyse af de gældende sagsbehandlingstider,og at fristerne tager højde for forskellighederne i de enkelte sagsområder, gældende procedurekrav,behov for politisk udvalgsbehandling i førsteinstanserne etc.Anbefalingernes økonomiske konsekvenserFor førsteinstanserne vil maksimale sagsbehandlingstider indebære, at der skal sikres en løbendeparathed til at ekspedere klagesager indenfor fristerne. Som nævnt vil anbefalingen i et vist omfangbegrænse førsteinstansens mulighed for at prioritere mellem sagerne. Der er dog ikke tale om en nyopgave for førsteinstanserne, og fristerne vil som nævnt blive fastsat under hensyntagen til videnom eksisterende vejledende sagsbehandlingstider.Anbefalingernes konsekvenser for borgere og virksomhederFastsættes der sagsbehandlingstider, kan dette have en vis positiv effekt på sagsbehandlingstiderne iførsteinstansen og nævnet under forudsætning af, at sagsbehandlingstiderne udtrykker realistiskemål, der med en vis sandsynlighed kan overholdes.Ydermere kan miljøministeren fastsætte regler om, at myndigheden – i tilfælde, hvor en frist ikkekan overholdes – skal underrette sagens parter om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kanforventes at foreligge.Anbefalingernes effekt på Natur- og MiljøklagenævnetBemyndigelsen har ingen effekt i sig selv. Fastsættes der sagsbehandlingstider, kan dette have envis positiv effekt på sagsbehandlingstiderne i nævnet under forudsætning af, atsagsbehandlingstiderne er udtryk for realistiske mål, der med en vis sandsynlighed kan overholdes.Sammenhæng med andre anbefalingerAnbefalingerne hænger til en vis grad sammen med anbefalingen om at etablere en digitalklageportal, idet administrationen af fristerne, rykkerskrivelse m.v. vil kunne automatiseres. Ensamlet klageportal vil kunne lette førsteinstansernes og nævnets arbejde og tidsforbrug ved at skabestørre ensartethed i klagerne via vejledninger, klageformularer m.v.Anbefalingen hænger blandt andet sammen med anbefalingen omtalt i afsnit 4.2.3, hvorefterførsteinstansen som udgangspunkt skal indsende klagesagen til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor tre uger efter modtagelsen af klagen, hvis førsteinstansen fastholder afgørelsen.

klagesagerne. Ekspertudvalget har således vurderet, at der er behov for at fjerne ubegrundedeforskelligheder i klagesagsbehandlingen, bl.a. ved at anbefale, at alle klagesager fremover skalindsendes til førsteinstansen med henblik på, at førsteinstansen skal genoverveje sagen, jf. afsnit4.2.3.Med det nye samlede Natur- og Miljøklagenævn er der pr. 1. januar 2011 etableret et samletadministrativt klageorgan på natur- og miljøområdet. Dermed er der etableret en god organisatoriskramme, som skaber mulighed for at optimere og ensarte klagesagsbehandlingen i Natur- ogMiljøklagenævnet. Det er ekspertudvalgets opfattelse, at beslutningen om at etablere en centralscreeningsfunktion for derigennem hurtigt og effektivt at fordele sagerne i nogle fast defineredesagsbehandlingsspor er helt rigtig, og det er ekspertudvalgets forventning, at denne systematisketilgang til prioriteringen af sagerne vil have markant effekt på nævnets produktion, jf. afsnit 2.1.2.Det er således ekspertudvalgets vurdering, at man er nået langt i forhold til at skabe effektivesagsgange i nævnet. Det er imidlertid ekspertudvalgets opfattelse, at man bør undersøge potentialeti en endnu højere grad af digitalisering, således at en række processer automatiseres, og således atder skabes mulighed for en højere grad af digital kommunikation med sagens parter. Det erekspertudvalgets vurdering, at der dermed kan opnås besparelser og administrative lettelser iklagesystemet.Ekspertudvalget anbefaler, at man – når nævnet i løbet af 2011 har høstet de første erfaringer mednævnets nye sagsgange – sætter et arbejde i gang med henblik på udnyttelse af muligheder foryderligere forbedringer i den digitale understøttelse af sagsbehandlingen i nævnet, herunder ogsåmed en interaktiv digital vejledning i udformningen af en klage.Kortlægningen af sagsgangene i Natur- og Miljøklagenævnet viser, at klagesagerne gennemgårstandardiserede processer, særligt i de indledende og afsluttende dele af sagsbehandlingen. Disseprocesser vil efter ekspertudvalgets opfattelse i høj grad egne sig til en digitaliseringsøvelse, somsikrer, at ensartede processkridt håndteres ens.Ekspertudvalget anbefaler således, at der med udgangspunkt i en nærmere analyse afdigitaliseringspotentialet iværksættes et digitaliseringsinitiativ med henblik på at understøtte ogyderligere ensarte Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling. Digitaliseringsinitiativet skalmunde ud i etablering af en klageportal, som danner en samlet digital ramme for sagsbehandlingen inævnet.Anbefalingen indebærer således en samlet digital modernisering af Natur- og Miljøklagenævnetsvirksomhed, som efter ekspertudvalgets opfattelse er nødvendig for fremadrettet at kunne sikre ogopretholde en effektiv klagesagsbehandling. Ekspertudvalget er opmærksomt på, at anbefalingenindebærer etablerings- og driftsomkostninger i opstartsfasen, som først efter en årrække vil stå målmed effekten. Det er en væsentlig forudsætning for anbefalingen, at det sikres, at etableringenindfases gradvis, således at den ikke har negativ virkning på nævnets produktivitet i opstartsfasen.

Boks 4.4 Ekspertudvalgets anbefaling om etablering af en digital klageportal med interaktivvejledning1. Samlet indgang og vejledning for klager på natur- og miljøområdet – via links fra bl.a.kommunernes hjemmesider og afgørelser m.v.Der tilvejebringes hjemmel til, at alle klager skal indsendes via klageportalen, som indrettessåledes, at man som klager bliver præsenteret for udførlig, interaktiv vejledning i, hvordan manklager, samtidig med at man gennem formularer, skabeloner m.v. bliver opfordret til at kommemed nødvendige informationer til brug for sagens behandling. Dermed skabes større ensartethedi klagerne, hvorved behovet for at indhente yderligere sagsoplysninger fra klageren blivermindre.2. Elektronisk betaling af klagegebyrDer etableres en e-løsning til betaling af klagesagsgebyret, som sikrer, at gebyret kan betaleshurtigt og effektivt og ikke behøver afvente udarbejdelse af ”gammeldags” girokort m.v. Forsåledes at undgå, at sagen står stille, mens gebyret opkræves, etableres et system, hvor klagereforpligtes til at indtaste deres betalingsoplysninger samtidig med klagen. Systemet sikrerderefter, at gebyret opkræves automatisk, når førsteinstansen sender sagen til Natur- ogMiljøklagenævnet. Dermed afkortes sagsbehandlingstiden på alle sager med 2-3 uger.3. Automatisk ekspedition og kvitteringVed modtagelsen af en klage videresendes denne automatisk til den pågældende førsteinstans,samtidig med, at der kvitteres for modtagelsen af sagen. Systemet indrettes samtidig sådan, atder skabes mulighed for udsendelse af rykkere.4. Løbende offentliggørelse af aktuelle sagsbehandlingstiderKlageportalen designes således, at der løbende – via træk på nævnets journalsystem – kanoffentliggøres de aktuelle sagsbehandlingstider på hovedsagsområderne.5. Lovhjemmel til digital kommunikationEt krav om, at borgere og virksomheder skal bruge digital kommunikation, jf. pkt. 1, kræverlovhjemmel. En sådan lovhjemmel bør udformes som en hjemmel til ministeren til at fastsætteregler om digital kommunikation, således at der kan udarbejdes de fornødne regler i takt medteknologiudviklingen – og i overensstemmelse med Århus-konventionen.6. Track n’ traceDer etableres et overvågningssystem, hvor det bliver muligt til enhver tid at følge status for denenkelte klagesag. Systemet kan anvendes både internt i nævnet som supplement til deeksisterende styringsværktøjer og eksternt ved at give parterne i en klagesag online adgang til atfølge sagens gang gennem nævnet. Dette initiativ forudsætter et grundigt forarbejde for blandtandet at sikre god integration med nævnets eksisterende sagsstyringssystemer. Initiativet kræversåledes en lidt længere forberedelsesfase end de øvrige.Enkelte delementer af et samlende digitaliseringsinitiativ er iværksat eller vil kunne iværksættesumiddelbart og sidenhen indgå i en samlet klageportal. Ekspertudvalget anbefaler, at de toførstnævnte initiativer (om bl.a. styrket vejledningsindsats i forhold til klagere og elektroniskbetaling af klagegebyr) igangsættes hurtigst muligt.

I forhold til det første initiativ er der allerede etableret en elektronisk klageformular, der kan hentespå nævnets hjemmeside under ”Vejledning til borgere i forbindelse med klage til Natur- ogMiljøklagenævnet”, der tillige angiver nævnets præferencer for elektronisk indgivelse af klager.Natur- og Miljøklagenævnet oplyser, at formularen i dag kun anvendes i begrænset omfang, hvorforder bør arbejdes for at få anvendelsen almindelig udbredt.Formålet med en bedre vejledning af klagerne er flersidigt. For det første er formålet at giveklageren en grundig vejledning i, hvilke elementer en klage bør indeholde og forklare, hvilkenproces sagen gennemgår, når klagen indsendes. Vejledningen kan med fordel bygges op medudgangspunkt i en interaktiv skabelon, således at vejledningen tilpasser sig det konkretesagsområde, ”mens der tastes”. Eksempelvis kan det i forhold til sagsområder, hvor prøvelsen erbegrænset til retlige spørgsmål være relevant at vejlede om dette. Systemet kan endvidere vejledeom, hvem der er klageberettiget efter den pågældende lov.Et andet væsentligt formål med denne styrkede vejledningsindsats er, at klagenævnet dermed på sigtmå forventes at modtage klager i en mere ensartet form, hvilket må antages at lette dele afsagsbehandlingen.Anbefalingens retlige konsekvenserAnbefalingen om at iværksætte et digitaliseringsinitiativ har ikke i sig selv retlige konsekvenser. Deenkelte delelementer har dog konsekvenser, som bør overvejes nærmere i det videre arbejde.Etableringen af én samlet indgang til klagesystemet kan have som konsekvens, at nogle klagere – ihvert fald i en overgangsperiode – vil opleve, at det bliver mere besværligt at indgive en klage,eftersom klageportalen vil lægge op til, at klagen indsendes via portalen med anvendelse af fasteformularer med henblik på at understøtte en mere ensartet behandling af sagerne.Århus-konventionen stiller krav om, at klageberettigede skal have adgang til at få efterprøvet visseafgørelser, handlinger eller undladelser på miljøområdet enten ved domstolene eller ved etuafhængigt organ. Heraf følger, at den administrative og digitale ramme for efterprøvelsen ikke måudgøre en barriere for adgangen til klage eller domstolsprøvelse. Ved vurderingen af, om dendigitale ramme for klagesagsbehandlingen må antages at udgøre en barriere, vil den almindeligedigitale udvikling i samfundet i øvrigt naturligvis spille en rolle. På sigt må det således antages, atdigital kommunikation bliver den almindelige kommunikationsform mellem borgere, virksomhederog myndigheder.I designet af den konkrete digitale løsning i forhold til vejledning af klagere gennem digitaleformularer bør løsningen indrettes således, at formularerne bliver et tilbud. Der skal fortsat eksistereen adgang til at klage på sædvanlig vis, indtil digital kommunikation bliver et generelt krav for heleden offentlige sektor.Anbefalingens administrative konsekvenserKonsekvenserne af at etablere en klageportal afhænger naturligvis af hvilke elementer der kommertil at indgå i portalen.Etableringen af én samlet indgang til klagesystemet kan have som konsekvens, at nogle klagere – ihvert fald i en overgangsperiode – vil opleve, at det bliver mere besværligt at indgive en klage.Generelt vurderes det dog på sigt at være en administrativ lettelse for klagere, at der udformes

bedre, digitale vejledninger og formularer, ligesom track ’n trace systemet vil give let adgang tilviden om sagens status.Anbefalingens økonomiske konsekvenserDet anslås, at anbefalingen medfører etableringsomkostninger på anslået 1-2 millioner, hvortilkommer driftsomkostninger, hvilket forventes på lang sigt at blive modsvaret af etbesparelsespotentiale i Natur- og Miljøklagenævnet. Effekten af løsningen vil først vise sig efter envis indkørings- og tilpasningsperiode, og den fulde effekt af anbefalingen forudsætter endvidere enadfærdsændring hos klagerne, som potentielt kan tage flere år.Anbefalingens effekt på Natur- og MiljøklagenævnetAnbefalingens effekt på Natur- og Miljøklagenævnet afhænger af det videre udviklingsarbejde, menvil som udgangspunkt føre til mere effektive sagsgange i forhold til eksterne parter og have enpositiv effekt på effektiviteten.Samlet set forventes anbefalingen at have en synlig effekt på nævnets produktivitet stigende fra 1 %i 2012 til 5 % efter 2014. Samtidig forventes anbefalingen – særligt forslaget om digitale interaktivevejledninger – at have en positiv effekt på sagstilgangen i nævnet. Effekten vil først ses efter nogleår og er vanskelig at kvalificere nærmere, men ekspertudvalget forventer, at anbefalingen i 2014kan medføre, at der kommer op til 5 % færre sager til behandling i nævnet,Sammenhæng med andre anbefalingerAnbefalingen har sammenhæng med forslaget om, at alle klagesager starter i førsteinstansen, idetklageportalen ikke ændrer ved dette, men blot sikrer, at klageren oplever én indgang tilklagesagsbehandlingen.Anbefalingen har endvidere sammenhæng med forslaget om at hæve og pristalsregulere gebyret,idet klageportalen vil sikre, at gebyret opkræves automatisk ved sagens start, og at gebyret løbendereguleres.

4.5 Effekten på Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandlingOvenfor er beskrevet de kortsigtede anbefalinger, samt ekspertudvalgets vurdering afkonsekvenserne af de enkelte anbefalinger.Som bilag 8 er der udarbejdet en skematisk oversigt over de kortsigtede anbefalingers forventedeeffekt på tilgangen af sager til Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling samt effekten pånævnets produktivitet. Ekspertudvalget vurderer, at der med implementering af samtligeanbefalinger i løbet af en kortere årrække vil kunne opnås en betydelig positiv effekt på nævnetsproduktivitet. Anbefalingerne har endvidere en vis begrænsende effekt på antallet af nye sager.Hovedparten af ekspertudvalgets anbefalinger forudsætter, at der vedtages lovbestemmelser somomtalt i de foregående afsnit. Anbefalingerne vil således først få effekt fraikrafttrædelsestidspunktet af disse nye regler. I nedenstående prognose er det forudsat, at reglernetræder i kraft medio 2012. Et enkelt initiativ – vedrørende specialenheden til håndtering afklagesager på husdyrområdet - vil formentlig kunne gennemføres uden lovændring. Effekten afdette initiativ vil bestå i, at 600 – 700 klagesager efter husdyrgodkendelsesloven behandles i dennemidlertidige enhed. Effekten heraf vil således blive, at sagsbeholdningerne reduceres tilsvarende, jf.nærmere nedenfor i boks 4.5d.

Med udgangspunkt i de nævnte forventninger til effekten på tilgangen af nye sager til nævnet ogeffekten på nævnets produktivitet kan der opstilles en prognose for udvikling i Natur- ogMiljøklagenævnets sagsomsætning og sagsbeholdning for årene 2011-2014. Som det fremgår afboks 4.5a og 4.5b er den skønnede effekt af ekspertudvalgets anbefalinger forbundet med en visusikkerhed. I nedenstående prognose er der derfor taget udgangspunkt i to forskellige skøn: et lavtskøn og et højt skøn. For 2013 vil det lave skøn således fx forudsætte, at der kommer 25 færreklagesager og, at nævnets produktivitet stiger med 5 %. Det høje skøn vil – ligeledes for 2013 –forudsætte, at der i 2013 kommer 175 færre sager og, at nævnets produktivitet stiger med 9 %.Prognosen tager, jf. afsnit 2.2.2.1, endvidere udgangspunkt i, at Natur- og Miljøklagenævnetsproduktivitet må antages at stige i de kommende år på baggrund af de allerede gennemførteeffektiviseringstiltag. Der er således taget udgangspunkt i, at der – uden implementering afekspertudvalgets anbefalinger – ville kunne opnås en produktivitetsstigning på 4 % pr. år frem mod2014.Prognosen tager endelig udgangspunkt i en forudsætning om, at der vil være en stabil tilgang af nyesager, jf. også forudsætningerne for prognosen i afsnit 2.2.2.1 ovenfor. Prognosen omfatter ikkeklagesager efter nye sagsområder, som fx miljømålsloven.

retsakter. Udover at indeholde en retlig kompleksitet er sagerne på natur- og miljøområdet oftefagligt komplekse, og sagsbehandlingen vil derfor også kræve naturvidenskabelig og teknisk viden.Mange afgørelser har grænseoverskridende betydning - i forhold til kommunegrænser og for nogleafgørelser også i forhold til landegrænser.Natur- og miljøområdet er herudover karakteriseret ved, at en sag ofte har flere interessenter endmyndigheden og adressaten. Ofte vil naboerne have en interesse i sagen, og fordi naturen og miljøethar en værdi i sig selv, er foreninger og organisationer tillagt klagebeføjelse. Miljøreguleringen harendvidere stor betydning for mange erhverv, hvilket også afspejler sig i, at vissebrancheorganisationer kan klage over konkrete afgørelser af betydning for erhvervet inden for enrække af miljølovene. Endelig er mange afgørelser og planer på natur- og miljøområdet af interessefor en bredere kreds af borgere, der efter omstændighederne inddrages i beslutningsprocessen ogindrømmes klageret.De senere års stadig stigende krav til en bevarelse og genopretning af natur og miljø kombineretmed et ønske om økonomisk vækst gør, at implementeringen og administrationen af natur- ogmiljølovgivningen ofte balancerer i et krydsfelt mellem miljøinteresser og erhvervsinteresser.Selvom denne afvejning som regel kan ske på et veldefineret lovgrundlag, vil der også ofte skulleske en miljøfaglig analyse til brug for beslutningsgrundlaget. Det er således væsentligt, atadministrationen af lovgivningen er tilstrækkelig specialiseret, og at den enkelte myndighed har envolumen, der gør det muligt at skabe et fagligt miljø.Natur- og Miljøklagenævn leverer en specialiseret og uafhængig efterprøvelse af afgørelser pånatur- og miljøområdet, og en klageadgang til nævnet er derfor egnet til at leve op til kravene iÅrhus-konventionen. En reform af klagestrukturen bør derfor opretholde Natur- ogMiljøklagenævnet som en uafhængig, specialiseret administrativ klageinstans. Nævnetssammensætning i den sagkyndige og læge form bør dog genovervejes grundigt navnlig med henblikpå stillingtagen til, hvilken funktion de sagkyndige henholdsvis de læge medlemmer har eller skalhave i nævnet, herunder om der overhovedet er behov for sagkyndige og læge medlemmer.Ekspertudvalgets kortlægning af sagsomsætningen i Natur- og Miljøklagenævnet har vist enstigning i sagstilgangen år for år. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil der derfor blive truffetet stadigt stigende antal afgørelser, der kan påklages til nævnet; en tendens, der må formodes atblive forstærket af, at natur- og miljøområdet til stadighed bliver mere gennemreguleret bl.a. somfølge af EU-regulering.Det må endvidere forventes, at den nuværende økonomiske stagnation afløses af en periode medøkonomisk vækst og et ønske fra virksomhederne om at kunne igangsætte investeringer hurtigt, nårmulighederne viser sig. Dette må forventes at føre til et øget pres på klagesystemet for at leverehurtige afgørelser, hvilket under de givne forudsætninger er vanskeligt for nævnet at levere.Denne situation har flere økonomiske konsekvenser. Lange sagsbehandlingstider i klagesystemetkan føre til, at de økonomiske dispositioner, som sagen vedrører, må afvente klagebehandlingen,hvilket kan føre til direkte økonomiske tab samt tab af produktivitet og konkurrencekraft. Enlangvarig klageproces kan derfor i sig selv have en indvirkning på Danmarks globalekonkurrencekraft.

5.2.1 LovreformEn række af de sagsområder, der volder særlige problemer i klagenævnet i form af højklagefrekvens og lange sagsbehandlingstider, er kendetegnet ved en særdeles kompleks lovgivning.Det gælder ikke mindst på husdyrområdet, men også fx den lovgivning, der regulererdambrugserhvervet. Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for et særligt eftersyn af sådanneregelsæt med henblik på forenkling og præcisering af lovgivningen. Et initiativ som nedsættelse afHusdyrreguleringsudvalget, der har til formål at foreslå forenklinger og forbedringer afhusdyrgodkendelsesloven, kunne efter ekspertudvalgets vurdering med fordel udbredes til andrekomplekse lovområder.Ekspertudvalget vurderer samtidig, at der er behov for generelt at se på Miljøministerietslovgivning. Det er udvalgets vurdering, at der ved en samlet og gennemgribende lovreform afmiljølovgivningen vil kunne sikres en klarere og mere gennemskuelig lovgivning med færre love,færre afgørelsestyper m.v. og en mere klar gennemførelse af EU-lovgivningen. Det erekspertudvalgets vurdering, at en sådan lovreform vil medvirke til at sikre bedre afgørelser iførsteinstansen og dermed føre til færre klagesager. På denne baggrund anbefaler ekspertudvalget,at Miljøministeriet igangsætter en lovreform. Som en del af et lovreformarbejde vil det værenærliggende at undergive lovenes klagebestemmelser et særligt eftersyn, fx med henblik på mereensartede kriterier for klageberettigelse og evt. afskæring af klage under hensyntagen til Århus-konventionen og EU-retten. Desuden vil lovreformen kunne understøtte en øget brug af objektiv ogdigital sagsbehandling, bl.a. ved - i den udstrækning Århus-konventionen og EU-retten givermulighed herfor – at lade kommunerne offentliggøre afgørelser på kommunens hjemmeside, hvorder efter gældende ret gælder et krav om offentliggørelse i lokale dagblade og aviser.

5.2.2 Evaluering af opgavefordelingen på natur- og miljøområdetStrukturreformen fra 2007 byggede i vidt omfang på, at de nye og større kommuner ville have enstørrelse, så de selvstændigt kunne opbygge en tilstrækkelig faglig ekspertise til at varetage alleopgaverne på natur- og miljøområdet. Tilsvarende var der et ønske om, at de vurderinger, der skulleforetages, i vidt omfang kunne henlægges til en administration, der var styret af en demokratiskvalgt kommunalbestyrelse, og at kommunen skulle være den samlende indgang til det offentlige forborgere og virksomheder.Det er imidlertid ekspertudvalgets vurdering, at udviklingen på natur- og miljøområdet har vist, atbehovet for faglig ekspertise er vokset i takt med, at miljøkravene er vokset og er blevet merekomplekse. Samtidig har det skøn, der skal foretages ved afgørelsen af konkrete sager, skiftetkarakter fra at være en politisk vurdering til i højere grad at være baseret på faglige iagttagelser ogvurderinger, som det politisk er meget vanskeligt at øve indflydelse på.Udviklingen på området, hvor miljøkravene til stadighed stiger og bliver mere komplekse afføder etvoksende behov for faglig ekspertise. Det er ekspertudvalgets vurdering, at der i fremtiden vil opståmangel på personer med natur- og miljøfaglige kompetencer, og at konkurrencen mellem detoffentlige og det private om de dygtigste fagpersoner vil spidse til.Ekspertudvalget har på denne baggrund vurderet, at der er behov for en gennemgang afkompetencefordelingen i Miljøministeriets lovgivning. Sigtet er at myndighederne har detilstrækkelige kompetencer til at træffe korrekte afgørelser. Dette forudsætter effektive fagligemiljøer, hvilket også har betydning for det offentliges muligheder for at kunne tiltrække ogfastholde medarbejdere med de rette natur- og miljøfaglige kompetencer. Evalueringen bør omfattealle hovedsagsområder på natur- og miljøområdet.Boks 5.2.2 Ekspertudvalgets anbefaling om en evaluering af opgavefordelingenDer gennemføres en evaluering af den opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner, derskete på natur- og miljøområdet i forbindelse med strukturreformen i 2007. Evalueringen kan dannegrundlag for en opgavefordeling, der især sikrer, at•Myndigheden har den tilstrækkelige natur- og miljøfaglige ekspertise•Beslutninger, der indebærer et reelt lokalpolitisk skøn placeres i kommunerne•Opgaver, der i øvrigt tilsiger en lokal forankring, fx ved at forudsætte lokalkendskab eller lokalttilsyn, placeres i kommunerne

5.2.3 EkspertpanelEn af de grundlæggende udfordringer for myndighederne på natur- og miljøområdet er kravet omforetagelse af tilstrækkeligt gode natur- og miljøfaglige vurderinger, fx habitatvurderinger og ifremtiden vurderinger vedrørende overensstemmelse med miljømål fastsat for vandforekomsterne.Uenighed i den faglige vurdering – såvel principperne for udøvelsen af vurderingen som udfaldet afvurderingen – er ofte et klagetema, og ofte et klagetema, der fører til ændring eller ophævelse afden påklagede afgørelse.For at højne kvaliteten af førsteinstansens afgørelser anbefaler ekspertudvalget, at det overvejes atetablere et ekspertpanel, der kan bistå især kommunerne, men også efter behov miljøministeren ogNatur- og Miljøklagenævnet eller andre myndigheder, hvor det måtte være relevant, med natur- ogmiljøfaglige vurderinger. Et sådant ekspertpanel vil kunne rådgive i særlige natur- og miljøfagligespørgsmål af relevans for sagsbehandlingen, fx vedrørende en mulig påvirkning af beskyttede arterog naturtyper eller miljømål i øvrigt. Et sådant organ skal være baseret på en høj natur- ogmiljøfaglig indsigt og integritet samt den fornødne juridiske indsigt med henblik på at sikre engensidig forståelsesramme. Det er hensigten, at panelet kommer med konkrete anvisningervedrørende specifikke natur- og miljøfaglige spørgsmål, men ikke vedrørende lovfortolkning, idetdenne opgave løses af Miljøministeriet og styrelserne under ministeriet. Ekspertpanelet bør hellerikke foregribe Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af de retlige rammer for natur- ogmiljøfaglige spørgsmål. Panelets vurderinger bør ikke være bindende.Panelet kan etableres som et uafhængigt organ under miljøministeren. Der kan overvejes forskelligekonstruktioner, herunder vedrørende tilknytning af eksterne eksperter og sekretariatsbetjening afpanelet.Sigtet er at forbedre kvaliteten af afgørelserne i førsteinstansen gennem panelets bidrag tiladministrationen. Dette vil kunne højne tilliden til førsteinstansens afgørelser og få deklageberettigede til at klage mindre. Med færre klager vil klagesagsbehandlingen i Natur- ogMiljøklagenævnet kunne ske langt hurtigere end i dag. Det vurderes, at Natur- og Miljøklagenævneti vidt omfang kan lægge panelets faglige vurderinger til grund. Natur- og Miljøklagenævnetsefterprøvelse vil således som hovedregel ikke inkludere selve de natur- og miljøfaglige vurderinger,men derimod, om de retlige rammer for vurderingerne er overholdt, fx om der er taget tilstrækkeligthensyn til videnskabelig usikkerhed.Boks 5.2.3 Ekspertudvalgets anbefaling om et ekspertpanelDet overvejes at etablere et ekspertpanel som et uafhængigt organ under miljøministeren, der skalbistå førsteinstansen og miljøministeren i forvaltningen af natur- og miljølovgivningen og Natur- ogMiljøklagenævnet med natur- og miljøfaglige vurderinger.

Formanden for ekspertudvalget har således orienteret om erfaringerne fra Skatterådet, som er etsådant bredt sammensat råd under Skatteministeriet. Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningenved forvaltningen af lovgivning om skatter, afgifter og vurdering af fast ejendom. Afgørelser truffetaf Skatterådet kan ikke ændres af skattemyndighederne, men kan påklages til Landsskatteretten.Skatterådet kan ikke selv tage sager op, de skal forelægges af SKAT. Imidlertid findes der i enrække særlove situationer, hvor sagerskalforelægges Skatterådet. Der er oftest tale omdispensations- eller bevillingssager. Rådets arbejde er koncentreret om nye og principielleproblemer inden for skat, moms og afgifter. Det er således en vigtig opgave for Skatterådet atafklare fortolkningstvivl samt fastlægge, hvorledes lovgivningen skal administreres i praksis. Dettesker især gennem Skatterådets afgørelser af principielle spørgsmål i form af ”bindende svar”, somvirksomheder og borgere ønsker en afklaring af, inden man foretager en erhvervsmæssigdisposition. I en række tilfælde har Skatterådet vurderet, om loven følger et EU-direktiv, som isærpå afgiftsområdet, men efterhånden også på selskabsskatteområdet, er den oprindelige retskilde.Det er den almindelige opfattelse, at Rådets virksomhed ved en hurtig afklaring af, hvorledeslovgivningen i praksis skal administreres, har medvirket til en betydelig styrkelse af restsikkerhedenfor virksomhederne - især i form af en hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål, og at det har været envæsentlig årsag til et fald i antallet af klagesager på skatteområdet.Rådets medlemmer har alle deres rod og daglige virke uden for SKAT. Sat på spidsen kan man sige,at rådet repræsenterer den folkelige og sunde fornuft over for SKAT’s juridiske og fagligeekspertise. Rådets afgørelser bliver til i dette spændingsfelt, men med respekt for det grundige ogfaglige arbejde, som SKAT’s indstillinger repræsenterer og med en sikring af, at afgørelsernetræffes inden for lovens rammer.Det må antages, at denne særlige beslutningsmodel medvirker til at give afgørelserne en folkeliglegitimitet. Det er meget få af Skatterådets afgørelser, der påklages – omkring 4 % - og hovedpartenaf disse stadfæstes ved Landsskatteretten og domstolene.Formanden for ekspertudvalget har på denne baggrund peget på, at etableringen af et bredtsammensat råd på natur- og miljøområdet på tilsvarende måde som på skatteområdet må antages atkunne medvirke til en hurtigere afklaring af, hvorledes lovgivningen skal administreres og dermedbegrænse antallet af tilfælde, hvor afklaringen må afvente en afgørelse fra Natur- ogMiljøklagenævnet eller domstolene. Det vil dog kræve en nærmere analyse af, hvorledes det kangennemføres på miljøområdet, hvor lovgivningen i høj grad afhænger af konkrete naturfagligevurderinger.Et sådant råd vil udover at fastlægge principper for udmøntningen af især ny lovgivning kunnevaretage de vigtige funktioner med løbende overvågning af effekten af love og regler ogadministrationen heraf med henblik på afgivelse af anbefalinger til miljøministeren og Folketinget.Det er vigtigt, at et natur- og miljøråd ikke kommer til at virke som et forsinkende element forsagsbehandlingen, men som en styrkelse af forvaltningen og legitimiteten i de afgørelser dertræffes, bl.a. ved at interesseorganisationerne får bedre kendskab til administrationsgrundlaget ogdermed bedre mulighed for at rådgive deres medlemmer.

5.2.5 Natur- og Miljøklagenævnets sammensætning og funktionDet er ekspertudvalgets vurdering, at Natur- og Miljøklagenævnets funktion som garant forretssikkerheden og styrende i forhold til førsteinstanserne er afhængig af, at omverdenen anerkendernævnets uafhængighed og faglige kompetencer. Udvalget vurderer derfor, at der er behov for atunderstøtte og styrke nævnets uafhængighed og for at sikre, at nævnets kompetencer matcherkompleksiteten i de regelsæt, de påklagede afgørelser træffes efter.Natur- og Miljøklagenævnet er et uafhængigt organ, hvilket giver sig udtryk i, at nævnets afgørelserikke kan omgøres administrativt, og ved at miljøministeren ingen instruktionsbeføjelser har over fornævnet. På andre punkter vurderer ekspertudvalget dog, at nævnets uafhængighed kan sikresyderligere.Det kan i den forbindelse overvejes, om der er grundlag for, at der sidder højesteretsdommere inævnet og desuden, om den læge sammensætning i højere grad kan udformes som en parallel til densagkyndige sammensætning. Endvidere bør det i forbindelse med en lovreform nøje overvejes, ihvilket omfang der er behov for henholdsvis et lægt og et sagkyndigt element i nævnet.Ekspertudvalget vurderer, at visse sager, der behandles af Natur- og Miljøklagenævnet i den lægesammensætning, vil kunne afgøres på skriftligt grundlag. Dette vil kunne give en større fleksibiliteti tilrettelæggelsen af nævnets arbejde og sikre ensartede arbejdsbetingelser for den læge og densagkyndige sammensætning af nævnet. Ekspertudvalget anbefaler derfor, at beggesammensætninger af nævnet skal have adgang til at træffe afgørelser på skriftligt grundlag eller pået møde afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag.Udvalget vurderer, at det er vigtigt, at nævnet har eller har adgang til tilstrækkelig natur- ogmiljøfaglig ekspertise til at kontrollere lovligheden af fx habitatvurderinger og lignende. Såfremtder – som det anbefales ovenfor - etableres et ekspertpanel, der kan bistå/vejlede førsteinstansen ogNatur- og Miljøklagenævnet, vil behovet for en sådan faglig ekspertise på nævnsniveau formentligvære dækket. Ellers bør nævnets adgang til natur- og miljøfaglig ekspertise sikres på anden vis,eksempelvis ved at styrke sekretariatet eller ved tilkøb af ekstern ekspertise.Med lov om Natur- og Miljøklagenævnet blev det præciseret, at de sagkyndige medlemmerbeskikkes i deres personlige egenskab. Ministeren har efter gældende ret en mulighed forundtagelsesvist at afvise nogle indstillede personer, fx fordi de pågældende ikke besidder dennødvendige sagkundskab eller ikke opfylder almindelige habilitetskrav, fx visse værdighedskrav,eller hvis en organisation har indstillet en person, der er centralt placeret i organisationen. Samtidigblev der med lov om Natur- og Miljøklagenævnet gjort op med den ordning, der gjaldt i dettidligere Miljøklagenævn, hvor der eksisterede to lister med medlemmer, indstillet af henholdsviserhvervsorganisationer og Miljøstyrelsen, og hvor formanden var forpligtet til at sammensættenævnet med ét eller to medlemmer fra hver liste. Dette er med lov om Natur- og Miljøklagenævneterstattet af en ordning med én liste, hvor det er op til formanden at beslutte, hvilken sagkundskabder konkret er behov for i den enkelte sag, og i den forbindelse, hvor mange sagkyndige der erbehov for.

Der blev på seminaret med interessenterne over for ekspertudvalget rejst kritik af afskaffelsen afpariteten i Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, fordi afgørelserne kanopfattes som ensidige, og at nævnets legitimitet dermed svækkes. I den anledning bemærkerekspertudvalget, at systemet med indstilling fra organisationerne forekommer inkonsekvent, nårpariteten er afskaffet. Med henblik på at styrke legitimiteten af nævnets afgørelser bør det derforefter udvalgets opfattelse overvejes nærmere, hvordan der kan opnås en større stringens isammensætningen af det sagkyndige nævn.For så vidt angår Natur- og Miljøklagenævnets funktion er det ekspertudvalgets umiddelbarevurdering, at der i praksis kan være visse uhensigtsmæssigheder i rollefordelingen i forhold tilstatsforvaltningen, der fører et generelt tilsyn med lovligheden af kommunernes administration, somogså omfatter kommunernes rolle som tilsynsmyndighed på natur- og miljøområdet. Udvalget pegersåledes på, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet generelt er afskåret påtilsynsområdet, men at nævnet alligevel i nogle tilfælde tager tilsynsafgørelser op tilrealitetsbehandling under henvisning til, at afgørelsen indebærer en lovfortolkning. Tilsvarende ernævnets praksis med hensyn til realitetsbehandling af ikke-afgørelser ikke stringent. Som et andeteksempel på manglende overordnede principper for nævnets funktion peger ekspertudvalget på detinkonsekvente i, at Natur- og Miljøklagenævnet efter Miljøministeriets Grøn Vækst-lovforslag kanefterprøve indholdet af de kommende kommunale handleplaner efter miljømålsloven, nårklageadgangen begrænses til tilvejebringelsesspørgsmål for så vidt angår de statslige planer.Boks 5.2.5 Ekspertudvalgets anbefaling om Natur- og Miljøklagenævnets sammensætningNatur- og Miljøklagenævnets uafhængighed og faglige kompetencer styrkes ved, at•Nævnets sammensætning og anvendelse af læge henholdsvis sagkyndige medlemmergenovervejes grundigt•Nævnet også i den læge sammensætning skal kunne træffe afgørelser på skriftligt grundlag•Nævnet sikres adgang til tilstrækkelig natur- og miljøfaglig ekspertise