Generelle bemærkninger1. Vandplanerne mangler en beskrivelse af den indsats, der skal gennemføres for at opfyldemiljømåleneDet fremgår af Vandrammedirektivet, at vanddistriktsmyndigheden dvs. Naturstyrelsen skal sikre,at miljømålene bliver opfyldt ved at udarbejde og iværksætte indsatsprogrammer.Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at vandplanerne er i strid med vandrammedirektivetsartikel 11, fordi de ikke indeholder en beskrivelse af den indsats, der skal gennemføres for atopfylde miljømålene jfr. Bilag VII stk. A 7, hvoraf det fremgår, at vandplanerne skal indeholde etresumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunderangivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennemprogrammerne.For mange søer og for alle kystvandene indeholder vandplanerne ingen oplysninger om, hvorledesvandområderne skal beskyttes, forbedres eller restaureres og dermed heller ikke hvor megetbelastningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor skal reduceres for at opfylde miljømålene.Hvis der ikke med vandplanerne allerede nu skabes klarhed over, hvor meget belastningen mednæringsstoffer skal reduceres, kan der ikke udarbejdes en omkostningseffektiv indsatsplan foropfyldelse af miljømålet. Hertil kommer, at det heller ikke er muligt at opfylde betingelserne for atfå fristforlængelser. Det er nemlig en forudsætning for at kunne opnå fristforlængelser, atvandplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i indsatsprogrammet oganses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstandinden udløbet af den forlængede frist, og en oversigt over den forventede tidsplan forforanstaltningernes gennemførelse.Det fremgår af indhentede oplysninger fra Naturstyrelsen, at indsatsbehovet for at opfyldevandplanernes målsætninger den 30/9 2008 er opgjort til 31.241 tons kvælstof, og at densupplerende indsats i 1. planperiode er på 14.081 tons N/år. Oplysningerne om indsatsbehovet burde_____________________________________________________________________________________________________Blegdamsvej 4 B, DK 2200 København N. Tlf.: 33 15 09 77

.

www.ecocouncil.dk

.

E-mail: [email protected]Hans Nielsen, cand. scient., projektmedarbejder, direkte tlf.: 33 18 19 44

.

E-mail: [email protected]Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt,og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

være fremgået af vandplanerne. Ved sammentælling i vandplanerne sker der ”kun” en reduktion afkvælstofbelastningen på i alt 8.172 tons N i 1. planperiode, der udløber i 2015 svarende til 26%.74% af indsatsbehovet er således udskudt til efter 2015. Tabel 1 viser således ikke en reduktion ivandplanerne på 9.000 tons kvælstof frem til 2015, således som det fremgår af pkt. 1.3.1Indsatsprogram i vandplanerne, og den supplerende indsats på 14.081 tons svarer heller ikke til deoplyste 10.000 tons N i 1.3.1 Indsatsprogram.Det Økologiske Råd mener, at vandplanerne både skal indeholde en oversigt over deforanstaltninger, der skal gennemføres efter 2015 for at bringe vandet i overensstemmelse med denkrævede tilstand og en tidsplan for den videre reduktion af kvælstofbelastningen.2. Vandplanerne sikrer ikke, at der skaffes den fornødne viden til at fastlægge indsatsenDet fremgår af Vandrammedirektivets artikel 4 stk. 4, at fristen for opfyldelse af miljømålene i2015 kan forlænges til 2021 eller 2027 med henblik på en gradvis opfyldelse under forudsætning af,at der ikke sker yderligere forringelse af tilstanden i det pågældende vandområde, og at følgendebetingelser alle er opfyldt:At alle nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden2015 af mindst én af følgende årsager:oDer er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager ikke kangennemføres inden 2015,oAt det vil kræve uforholdsmæssigt store omkostninger at færdiggøre forbedringerneinden 2015,oAt de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandområdetstilstand.At forlængelsen af fristen sammen med begrundelsen herfor er udtrykkeligt fastsat ogforklaret i vandplanen,At fristforlængelsen begrænses til højst 2027 bortset fra de tilfælde, hvor de naturligeforhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode,At vandplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves iindsatsprogrammet og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelsemed den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, og den forventede tidsplanfor deres gennemførelse.Det fremgår således ikke af vandrammedirektivet, at vandløbsmyndigheden kan undlade at foretageen indsats blot ved at henvise til manglende viden. Vandrammedirektivet indebærer nemlig, at der i2004 skulle foreligge en basisanalyse, der beskriver vanddistrikternes karakteristika og som angiverhvilke vandområder, der er i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen i 2015.Danmark har således arbejdet i modstrid med Vandrammedirektivet ved ikke at have indsamletviden om alle vandområdernes tilstand i 2004. Det er på den baggrund uforståeligt, at vandplanerneikke indeholder krav om, at der straks skal indsamles den manglende viden om alle vandområderne,og at denne viden skal foreligger inden 2015.Det fremgår af artikel 11 stk. 5, at hvis overvågning eller andre data viser, at målene i artikel4 for et vandområde ikke kan ventes opfyldt, sørger medlemsstaterne for:at årsagerne hertil undersøges,at relevante tilladelser og godkendelser undersøges og eventuelt revideres,at overvågningsprogrammer revideres og eventuelt tilpasses, og

Det Økologiske Råd efterlyser en redegørelse i vandplanerne for, hvordan det sikres, at artikel 11stk. 5 bliver efterlevet.3. Nogle miljømål er i strid med Vandrammedirektivet og andre er uambitiøseDet fremgår af vandplanerne, at hvis tilstanden i en sø er bedre end grænsen mellem høj økologiskog god økologisk tilstand, fastsættes et strengere miljømål, høj økologisk tilstand, og med denaktuelle tilstand som mål, da tilstanden i følge vandrammedirektivet ikke må forringes.Det fremgår imidlertid af Tabel 2, at ”kun” 112 søer har fået målsætningen høj økologisk tilstand,selv om der er 131 søer, der i dag har høj økologisk tilstand og 125 søer, der vil have det i 2015.Dette er en overtrædelse af Vandrammedirektivet, da det ikke tillader, at der sker forringelser afvandområdernes tilstand, og det vil være tilfældet, når der fastsættes miljømålet god økologisktilstand for vandområder, der opfylder kravene til høj økologisk tilstand.Det fremgår af vandrammedirektivet, at der kan fastsættes strengere miljømål end en god økologisktilstand, nemlig en høj økologisk tilstand på grund af en samlet afvejning af de samfundsmæssigeinteresser.Det Økologiske Råd har konstateret, at ingen vandløb og ingen søer har fået en høj økologisktilstand uden at have det i forvejen. Der er således ikke foretaget en vurdering af, om vandløb ogsøer, der ikke i dag opfylder kravene til høj økologisk tilstand vil kunne bringes til at opfylde en højøkologisk tilstand inden 2027 ved at reducere de menneskelige påvirkninger og/eller gennemførerestaureringstiltag.Ved udarbejdelse af vandplanerne er stort set kun benyttet overvågningsdata fra de sidste 10-15 år.Det vil sige data fra en periode, hvor landbrugets næringsstoftilførsel og spildevandstilførslen i højgrad har præget søerne. Såfremt der bl.a. var indgået tidligere tiders undersøgelser både kemiske ogbotaniske og mulighederne for at foretage sørestaurering, ville det være åbenbart, at et væsentligtstørre antal søer burde få målsætningen høj økologisk tilstand. Det gælder bl.a. søer, som ligger højtoppe i vandoplandets afstrømningssystem.For langt den overvejende del af søerne er valgt det højeste klorofylindhold (svarende til dendårligste ende af skalaen), hvilket i vandplanen begrundes med manglende viden om, at søen erspecielt næringsfattig. Igen kunne inddragelse af tidligere undersøgelser og mulighederne for atforetage sørestaurering have været med til at belyse, om søen er naturlig næringsfattig/rig og omden kan bringes til at ligge i den bedre ende af skalaen. For enkelte søer er ikke valgt det højesteklorofylindhold. Det er hovedsageligt sket for søer, som ved den seneste overvågning alleredehavde et lavere klorofylindhold.For langt størsteparten af søerne skyldes den ringe tilstand, at de enten har en høj intern belastningmed fosfor, eller at de stadig har en høj ekstern belastning med næringssalte – specielt fosfor bl.a.fra diffus tilstrømning.

For stort set alle disse søer foreslås det at anvende vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelseved at meddele fristforlængelse for opfyldelse af miljømålet, idet antallet af søer, der opfylder godøkologisk tilstand kun øges med 18 søer fra 140 søer i dag til 158 søer i 2015 ud af de 778 søer, derskal opfylde god økologisk tilstand.Undtagelsesbestemmelsen vil altså ramme langt størstedelen af de danske søer og begrundes medmanglende viden. Til trods for at vandrammedirektivet blev besluttet for 10 år siden, og der altsåhar været 10 år til at indhente den nødvendige viden.I nogle af vandplanerne fremgår det, at en sørestaurering er nødvendig, hvis tilstanden skalforbedres for visse søer. I en fodnote til disse forslag oplyses det, at ”da der er fremkommet nyfaglig viden om visse restaureringsmetoder, vil grundlaget for indsatsen blive revurderet underhøringsperioden”. Der er endnu (april 2011) ikke offentliggjort et virkemiddelkatalog forsørestaurering.Vandplanerne er desuden et tilbageskridt i forhold til de tidligere regionplaner, idet mange søer, dertidligere havde en skærpet målsætning med ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabteændringer, nu tillades påvirket af menneskeskabte ændringer i væsentlig større grad.Forslaget til vandplaner er således også naturmæssigt og rekreativt et tilbageskridt ved ikke at villebringe vandområder, der på grund af forurening ikke længere har en høj økologisk tilstand, tilbagetil en høj økologisk tilstand.Det Økologiske Råd har foretaget en undersøgelse af, hvor mange af de naturlige, dybe søer (type10), der har fået miljømålet høj økologisk tilstand, da de naturlige, dybe søer typisk har en særlignaturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi.Det fremgår af Tabel 3, at der på landsplan er 7 naturlige, dybe søer (type 10) og 28 unaturlige dybesøer (råstofgrave), der har fået høj økologisk tilstand. Vandplanen medfører, at 5 råstofgravenedgraderes fra høj til god økologisk tilstand, da der i dag er 33 råstofgrave med høj økologisktilstand.Det Økologiske Råd finder, at det er uacceptabelt, at kun 7 naturligt dybe søer får målsætningen højøkologisk tilstand, da der er væsentligt flere naturlige, dybe søer, der vil kunne opfylde en højøkologisk tilstand ved en reduktion af næringsstofbelastningen kombineret med en sørestaureringog efter en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser. 5 af disse 7 naturlige søer medmålsætningen høj økologisk tilstand ligger ved Silkeborg (Almind Sø, Slåen Sø, Nedenskov Sø,Blid Sø og Snabe Igelsø), 1 på Møn (Aborre Sø) og 1 på Bornholm (Hammer Sø). Der er således istørstedelen af landet slet ingen naturlige, dybe søer med målsætningen høj økologisk tilstand.Det Økologiske Råd mener, at følgende 109 naturlige, dybe søer bør have miljømålet høj økologisktilstand: Vandet Sø, Sjørup Sø, Ulstrup Langsø, Hampen Sø, Fårup Sø, Buresø, Maglesø v.Brorfelde, Furesø, Esrum Sø og Ulse Sø.I Miljøministerens høringsbrev af 4. oktober 2010 om forslag til vand- og Natura 2000-planeroplyses, at regeringen har besluttet, at der skal nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal arbejdevidere med at kvalificere grundlaget for bl.a. sørestaurering. Gruppen for sørestaurering skalnærmere vurdere virkemidler, og der skal udarbejdes et revideret forslag til indsatsprogram og etforslag til en administrationsmodel for gennemførelse af indsatsen. Ifølge høringsbrevet skalarbejdsgrupperne rapportere resultaterne i januar 2011, men det er endnu (april 2011) ikke sket.

Det er vores opfattelse, at den offentlige høring af vandplanerne skal omfatte indsatsprogrammet foralle vandområder, herunder også søer, der har en forringet tilstand på grund af menneskeskabtophobet fosfor i sedimentet. Ved at henlægge indsatsprogram for disse søer til en arbejdsgruppe,unddrager man denne del af vandplanen for en høring af offentligheden.Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at de udsendte vandplaner – der allerede er stærktforsinkede i forhold til vandrammedirektivets tidsfrister – er ufuldstændige. Vandrammedirektivetskrav til indholdet i vandplanerne er ikke opfyldt. Når regeringen efterfølgende vil lade materialetom sørestaurering indgå på lige fod med høringsmaterialet i den endelige justering af vandplanerne,medfører det, at offentligheden ikke får mulighed for at kommentere de eventuelleindsatsprogrammer for søer, hvilket er i modstrid med Vandrammedirektivets intention om atinddrage offentligheden.4. Næsten ingen målopfyldelse i 2015Udgangspunktet i vandrammedirektivet er, at alle vandområder skal opfylde mindst en godøkologisk tilstand i 2015, og at der i særlige tilfælde kan opnås fristforlængelser til 2021 eller 2027.Alle kystvande i Danmark er omfattet af en generel undtagelse, der er begrundet med usikkerhedeller manglende viden mht. opgørelse af indsatsbehov.Det fremgår af Tabel 1, at kun kystvandene i vandplan 1.6 Djursland er tæt på at opfyldeindsatsbehovet (83%), mens 61-95% af indsatsbehovet er udskudt til efter 2015 i de øvrigevandplaner.For vandløb fremgår det af Tabel 5, at manglende viden (3.919 km) og udledning af spildevand(5.636 km) er blevet anvendt som begrundelse for fristforlængelser for 9.555 km vandløb ud af25.791 km vandløb svarende til 37% af vandløbene.Det fremgår af Tabel 4, at forslaget til vandplan ikke fører til flere vandløb med høj økologisktilstand, idet andelen fastholdes på 5,1% svarende til 1.328 km vandløb, og at der kun sker enforhøjelse af antal km vandløb med god økologisk tilstand fra 27,2% i dag til 32,5% i 2015, selv om72% af vandløbene som udgangspunkt skulle have opfyldt god økologisk tilstand i 2015.Der er således tale om meget små forbedringer for vandløbene.For søer fremgår det af Tabel 2, at 112 søer har fået målsætningen høj økologisk tilstand og at 778søer hare fået målsætningen god økologisk tilstand, og at der i dag er 131 søer, der har højøkologisk tilstand og 140 søer, der har god økologisk tilstand. I 2015 cvil antallet af søer med højøkologisk tilstand være faldet til fra 131 til 125 og antallet af søer med god økologisk tilstand vilvære steget fra 140 til 158. Der er således 620 søer, der får fristforlængelse til at opfylde deresmiljømål.Der er således her tale om forringelser for søer med høj økologisk tilstand og meget småforbedringer for søer med god økologisk tilstand.Det Økologiske Råd mener, at de meget omfattende fristforlængelser kombineret med den ringeindsats i forhold til indsatsbehovet er i strid med vandrammedirektivet. Vandplanen skal endvidereindeholde en plan for indsatsen efter 2015, så arbejdet ikke går i stå i 2015 for at afvente den næstevandplan. Princippet i vandrammedirektivet er, at der i 2012 skal foreligge en samlet vandplan for

opfyldelse af miljømålene, som så kan justeres i de efterfølgende revisioner af vandplanerne hvert6. år.5. Vandplanernes indsatsprogramDet Økologiske Råd har i Tabel 6 foretaget en samlet opgørelse af vandplanernes indsatsprogram.Opgørelsen viser, at indsatsen varierer kraftigt fra vandplan til vandplan, og at de samledeomkostninger er opgjort til 799.073.000 kr. i årlige omkostningerDet fremgår af Tabel 7, at der sker ændret vandløbsvedligeholdelse på 6.631 km vandløb, og at detkoster 45.782.000 kr. om året. Dette skal ses på baggrund af, at Fyns Amt tidligere har beregnet, atophør med vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring m.m. ville føre til en årlig besparelse på11.770 kr./km vandløb. De beregnede udgifter er således et resultat af, at landbruget nukompenseres for at dyrke lavtliggende arealer, der oversvømmes i våde somre.Det Økologiske Råd mener, at de lavtliggende arealer, der oversvømmes af vandløbene ved ophørmed grødeskæring, skal udlægges som naturområder eller dyrkes med afgrøder, der kan tåleoversvømmelser, da en sådan anvendelse vil kunne nedsætte udvaskningen af næringsstoffer tilvandløb, søer og kystvande kraftigt og dermed bidrage til at miljømålene bliver opfyldt.Det fremgår endvidere, at der kun foretages sørestaurering på 23 søer inden 2015 med en samletudgift på 980.000 kr. Dette er i åbenlys strid med vandrammedirektivet, der forudsætter, at alleforbedringer, der med rimelighed kan opnås inden 2015 skal opnås inden 2015.Det Økologiske Råd har i Tabel 8 specificeret indsatsprogrammet yderligere for vandløb. Det ses, atmens der i de fynske vandplaner sker fuld indsats, så er indsatsen meget ringe i de sjællandskevandplaner. Også med hensyn til genåbning af vandløb og restaurering af vandløb er der megetstore variationer fra vandplan til vandplan, som der ikke er nogen forklaring på i vandplanerne.Det Økologiske Råd mener, at en så ringe indsats er i strid med vandrammedirektivet.6. Vandplanerne mangler projekter med sedimentfjernelse i søerIngen af vandplanerne indeholder projekter med sedimentfjernelse i søer, selv om sedimentfjernelseer nødvendig i en række søer for at opfylde deres målsætninger. Sedimentfjernelse er en nødvendigteknologi, der både skal udvikles og anvendes for at opnå de ønskede miljømål. Det er uacceptabelt,at der ikke blandt miljømilliard-projekterne har været nogen som helst projekter medsedimentfjernelse.Det Økologiske Råd anbefaler, at sedimentfjernelse indgår som virkemiddel i vandplanerne.7. Vandplanerne bør baseres på relevante talVandplanerne er i nogle tilfælde baseret på forældede tal, selv om der findes nyere tal, som giver etmere aktuelt billede af situationen. Det gælder bl.a. for Furesø, der i 2007, 2008 og 2009 var itilstandsklassen høj økologisk tilstand, men hvor Furesøens nuværende tilstandsklasse i forslaget tilvandplan er angivet som moderat økologisk tilstand baseret på måleresultater fra 2001-2007 dvs.inden effekterne af et sørestaureringsprojekt viste sig.Hvis vandområderne tidligere har været kraftigt påvirket af menneskelig aktivitet f.eks.spildevandsudledning, skal der også indgå historiske data i vurderingen af, hvilken målsætningvandområdet skal have.

8. Tekniske fejl m.m. i vandplanerneDer er uoverensstemmelse mellem Tabel 7 baseret på vandplanernes tabel 1.3.1 indsatsplan ogTabel 8 baseret på vandplanernes 1.3.2a over hvor mange km, der får ændretvandløbsvedligeholdelse i en række kommuner. F.eks. er det 280 km for Smålandsfarvandet i Tabel7 og 220 km i Tabel 8.Figur 2.3.4 under vandløb burde være en tabel, der viste hvor mange km vandløb, der opfyldtenuværende økologisk tilstand, når alle de andre oplysninger om vandløb er angivet i km i tabellerne(1.2.2 og 2.4.3).Det er forvirrende, at der optræder flere tabeller med det samme nummer f.eks. findes der en tabel2.4.1 og 2.4.2 i både afsnittet om vandløb og afsnittet om søer.9. ResuméVandplanerne er i strid med vandrammedirektivet, fordi de hverken indeholder enbeskrivelse af den indsats, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene, en tidsplan forindsatsen efter 2015 eller krav om, at der straks skal indsamles den manglende viden om allevandområderne.Nogle af miljømålene medfører en forringelse af vandområdernes tilstand, selv omtilstanden ikke må forringes ifølge vandrammedirektivet, mens andre er uambitiøse. Furesøfår f.eks. kun miljømålet god økologisk tilstand, selv om den har haft høj økologisk tilstand i2007-2009.Vandplanerne giver næsten ingen målopfyldelse i 2015, idet alle kystvande omfattes af engeneral undtagelse, der baseres på manglende viden mht. opgørelse af indsatsbehov,, kun283 søer ud af 857 søer med god eller høj målsætning vil opfylde deres målsætning i 2015mod 271 i dag og antal km vandløb med god økologisk tilstand øges kun fra 27,2% i dag til32,5% i 2015.Forlængelser af fristen for målopfyldelse til efter 2015 er anvendt i et uacceptabelt stortomfang og ofte uden relevant begrundelse.Vandløbsnære arealer, der er i risiko for at blive oversvømmet ved ophør medvandløbsvedligeholdelse bør udlægges som naturområder eller dyrkes med afgrøder, der kantåle oversvømmelse, så der ikke skalbetales erstatning for oversvømmelser.Selv om restaurering af søer indgår som en relevant indsats i vandrammedirektivet indgårder i vandplanerne kun sørestaurering af 23 søer inden 2015 med en samlet udgift på980.000 kr.Vandplanerne mangler helt projekter med sedimentfjernelse i søer.Vandplanerne bør baseres på relevante tal.

Specifikke bemærkninger til 1.5 Randers Fjord1. Målopfyldelse for søer i 2015.Det Økologiske Råd finder det meget utilfredsstillende, at det kun forventes, at 9 ud af 83 søer medmålsætningen god økologisk tilstand opfylder målsætningen i 2015, mens der i dag er 10 søer, deropfylder god økologisk tilstand. Der er således tale om et tilbageskridt i stedet for et fremskridt.(Tabel 2).Det Økologiske Råd finder, at vandplanen skal indeholde en plan for, hvordan og hvornår de 83søer med miljømålet god økologisk tilstand skal opfylde god økologisk tilstand.2. Målopfyldelse for vandløb i 2015.Det Økologiske Råd finder det meget utilfredsstillende, at det i 2015 kun forventes, at 41% afvandløbene opfylder miljømålet god økologisk tilstand mod 44% i dag. Ifølge forslaget til vandplanskal 75,9% af vandløbene opfylde miljømålet god økologisk tilstand. (Tabel 4).Det Økologiske Råd finder, at vandplanen skal indeholde en plan for, hvordan og hvornår de 75,9%af vandløbene med god økologisk tilstand skal opfylde god økologisk tilstand.