Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 59
Offentligt
J.nr. MST-705- 00106Den 15. oktober 2010
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg
Spørgsmål K-OK: Vil ministeren i et kommende samråd re-degøre for, om Danmark ifølgeStockholm Konventionen er forpligtet til atmodtage HCB affald fra Australienmed det formål at destruere dette, idet derhenvises til ministerens udtalelser iTV Avisen om Danmarks forpligtelse til at fo-retage destruktionen?
L: Vil ministeren i et kommende samråd re-degøre for, om Danmark er det enestested i verden, hvor der findes tilstrækkeligteknik og ressourcer til afskaffelse af
denne type kemikalier?
M: Vil ministeren i et kommende samråd do-kumentere, at der ikke er merenærliggende kapacitet til at destruere HCB af-fald, eksempelvis anlæg i Japaneller Sydkorea?
N: Vil ministeren i et kommende samråd klar-gøre, om andre muligheder er blevetundersøgt, inden der blev udstedt tilladelse tilKommuneKemi til at modtageHCB affaldet den 15. juni 2010?
O: Vil ministeren i et kommende samråd re-degøre for, om det endnu er muligt atomgøre beslutningen om at tillade transport afHCB affald fra Australien tilDanmark, og om ministeren agter at træffe ensådan beslutning?
2
Svar
Tak for spørgsmålene. Jeg vil besvare dem i rækkefølge, dogvil jeg besvare spørgsmål L, N og M samlet, da de alle tre dre-jer sig om muligheden for at behandle HCB affaldet andre ste-der i verdenen.
Der er lykkedes i mediernes fremstilling af sagen at skabe lidtforvirring omkring karakteren af den forpligtigelse, Danmarkhar som part til Stockhom- og Basel konventionerne.
Stockholm-konventionen forpligter blandt andet parterne tilat bistå hinanden i gennemførelsen af nationale implemente-ringsplaner, hvor det er hensigtsmæssigt. Australien har de-struktion af HCB som et af elementerne i sin nationale imple-menteringsplan – men har ikke et anlæg, der kan gennemføreen sådan destruktion, hvorfor anmodningen om destruktion påKommuneKemi i Danmark er blevet relevant.
Det er åbenlyst, at den meget brede formulering i Stockholm-konventionen om pligten ”til at bistå …. hvor det er hensigts-mæssigt” efterlader et stort rum for fortolkning af, hvad ”hen-
3
sigtsmæssig” indebærer. Forpligtigelsen vil altid blive vurde-ret i en konkret sammenhæng. Forpligtelsen har derfor en me-re politisk og moralsk karakter, end en egentlig retslig karak-ter.
Der har desuden været en del snak og skriverier om at trans-porten vil være i strid med Basel-konventionen om kontrolmed grænseoverskridende transport af farligt affald og bort-skaffelse heraf.
Det er den ikke.
Basel konventionen er implementeret i EU – og dermed Dan-mark – i den såkaldte transportforordning [forordning nr.1013/2006 om overførsel af affald].
EU Kommissionen har i november 2007 bekræftet, at der kangives import-tilladelse til import af HCB affald fra Australientil EU, såfremt de relevante bestemmelser og procedurer iEU’s forordning om overførsel af affald overholdes. Og allebestemmelser og procedurer er overholdt i denne sag.
4
Som svar på spørgsmål L, M og N har jeg i forbindelse medbehandlingen af sagen selvfølgelig spurgt Miljøstyrelsen, omAustralien har mulighed for at få HCB-affaldet behandlet tæt-tere på, så affaldet ikke skal sendes fra den ene side af jordentil den anden.
Jeg har fået oplyst, at der hverken er egnede eller tilgængeligeanlæg tæt på.
Miljøstyrelsen har fået oplyst, at for så vidt angår Japan, er de-res behandlingsanlæg til farlig affald tilpasset det japanskemarked og den japanske efterspørgsel. Der bliver derfor kunimporteret farligt affald, i det omfang, det stammer fra japan-ske virksomheder i udlandet.
Miljøstyrelsen har kendskab til, at der er forbrændingsanlægtil farligt affald i Sydkorea. Men, som det er tilfældet med Ja-pan, har Miljøstyrelsen fået oplyst, at Sydkorea ikke har kapa-citeten til at behandle HCB-affaldet og at den behandling, derforegår, i øvrigt ikke er miljømæssigt tilfredsstillende. Dels
5
har de ikke erfaring med behandling af store mængder af af-fald med højt klor-indhold og dels er kontrollen med emissio-ner ringe.
Malaysia har også været nævnt som en mulighed af det social-demokratiske europaparlamentsmedlem Dan Jørgensen. Dan-mark kan ikke støtte en eksport af farligt affald til Malaysia.Danmark har været fadder til forbuddet mod eksport af farligtaffald fra rige til fattige lande. Det vil derfor være politisk ogmoralsk særdeles problematisk, hvis vi foreslår det.
En sidste mulighed ud over behandling i Europa, er USA.
USA er ikke part til Basel-konventionen. Det betyder, at Au-stralien ikke kan eksportere farligt affald til USA, medmindreder indgås en bilateral aftale landene imellem.
Det er dog højst usandsynligt, at en sådan aftale vil kunne ind-gås, da USA historisk kun har indgået sådanne aftaler, hvis deroverhovedet ikke er andre steder i verden, hvor affaldet kanbehandles.
6
Der er anlæg i EU, der har kapacitet til at behandle HCB-affaldet. Disse er ikke blevet undersøgt nærmere, idet brug afdem alligevel ikke ville have forhindret den lange transport fraAustralien til EU.
Med hensyn til muligheden for at omgøre sagen, så er det rentjuridisk sådan, at en forvaltning kun under visse skrappe be-tingelser kan vælge, at omgøre sine beslutninger. Der fordresbl.a. ny information eller dokumentation, der på afgørende visændrer forudsætningerne for beslutningen.
I denne sag, ser jeg dog intet grundlag for en omgørelse. Forder er ikke kommet nye oplysninger frem, der kan begrunde etsådant skridt.Afslutningsvis, vil jeg gerne knytte en kommentar til borger-gruppens oplysninger vedrørende den historiske baggrund forsagen
7
Da Miljøstyrelsen lavede sin vurdering, tog de udgangspunkt iden nyeste rapport, der var blevet udarbejdet i 2008 vedrøren-de Australiens mulighed for selv at behandle HCB-affaldet. Iden forbindelse blev andre oplysninger inddraget i beslut-ningsgrundlaget - herunder konklusionerne fra 2002 rapportenvedrørende brug af den såkaldte GeoMelt teknologi.
Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering, at 2002 rapportenikke rummer forhold, der ikke er belyst af SIA-rapporten fra2008.
Den nyeste rapport fra 2008 konkluderede, at der ikke findesegnede anlæg i Australien til at foretage destruktion af HCB-affaldet på en miljømæssig forsvarlig måde.
I øvrigt vil jeg gerne knytte den bemærkning, at i dag hverkenfindes et GeoMelt eller et GPCR anlæg i Australien.
Der har på det seneste været debat om kvaliteten af det spo-ringsudstyr, som Orica vil anvende under transporten.
8
Orica har lavet en helhedsløsning på sporingen, hvor hver en-kelt container vil blive sikkert opbevaret under dæk. Hervedvil risikoen for at en container kan blive skyllet overbord un-der transporten være udelukket.
Skibet vil i overensstemmelse med IMO reglerne være udsty-ret med sporingssystem. Det sikrer, at skibet fremsender sinposition.
Desuden vil der under transporten være sikkerhedskonsulenterombord på skibet. De er uafhængige af kaptajnen, og vil heletiden vil være i direkte kontakt med Orica via deres egne satel-littelefoner.
Hvis ulykken skulle være ude, og skibet forliser, vil skibetsnødudstyr muliggøre detaljerede oplysninger om dets position.
Desuden er vurderingen, at selve skibet og dets last at inde-holder så meget metal, at de vil kunne spores ved hjælp af so-nar og magnetometer [undersøgelsesudstyr der benytter mag-
9
netisme]. Så sammenholdt med skibets sporing vil der derforkunne ske en effektiv bjærgning.
Jeg har fuld tillid til Oricas samlede strategi for sikkerhed vedtransporten. Strategien har været forelagt Søfartsstyrelsen,som er enige.
Endelig vil jeg gerne erindre om, at hjørnestenen i, at jeg ikkehar interveneret i Miljøstyrelsens afgørelse er, at importen ermiljømæssigt funderet og handler om maksimal reduktion afressourceanvendelsen og miljøbelastningen globalt set.
Etablering af et nyt anlæg i Australien med henblik på de-struktion af HCB-affaldet vil samlet set indebære anvendelseaf meget store ressourcer og en dertil knyttet miljøbelastning.
Og det skyldes blandt andet at Australien har valgt en helt an-den håndtering af farligt affald, end vi har i Danmark.
10
Deres struktur er bygget op omkring små specialiserede oghøjteknologiske anlæg, der ikke kan håndtere dette HCB-affald.
Det skyldes grundlæggende, at selvom Australien er et rigtland og medlem af OECD, så er landet omgivet af fattige lan-de, som ikke producerer meget farligt affald.
Og selvom Australien modtager farligt affald fra en rækkelande i regionen, så er de mængder farligt affald der er tale omvæsentligt mindre, end de mængder som f.eks. Kommunekemitil daglig har adgang til i vores del af verden.
Et eventuelt nyetableret anlæg i Australien vil derfor vil derforvære nødt til at lukke ned efter at lageret af HCB-affaldet erdestrueret. Eller, hvis anlægget ikke lukkes ned, så vil de eksi-sterende specialiserede anlæg skulle lukkes ned. Og dét vil ik-ke være miljø- og ressourcemæssigt optimalt.
11