Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 578
Offentligt
UdenrigsministerietKlima-og Energiministeriet
Redegørelse vedr. REDD og oprindelige folk på baggrund af samråd iMPU den 17. marts 2011Baggrund - status efter COP 16 i CancunEfter flere års forhandlinger lykkedes det ved COP16-mødet i Cancun i december 2010 at nå tilenighed om retningslinjer, som skal tilskynde udviklingslandene til at udvikle nationale strategier ogsystemer til at fremme bevarelsen af skovdækket, samtidig med at landene skal modtage støtte hertil fraindustrilandene.
Cancun aftalen om REDD1indeholder to sikkerhedsklausuler direkte relateret til oprindeligefolk. Den ene klausul omhandler respekt for oprindelige folk, lokale samfunds viden ogrettigheder. Endvidere nævnes hensyn til relevante internationale forpligtelser, nationaleforhold og lovgivning. Det noteres, at FNs generalforsamling i 2007 har vedtaget en erklæringfor oprindelige folks rettigheder (UNDRIP).I den anden klausul anmodes udviklingslandene om at sikre fuld og effektiv deltagelse afrelevante interessenter herunder oprindelige folk og lokale samfund i udvikling oggennemførelse af nationale strategier og planer (f. eks. vedr. afskovning, ejendomsforhold,skovforvaltning og ligestillingsspørgsmål).ForhandlingssituationenDanmark har i klimaforhandlingerne aktivt søgt at fremme oprindelige folks interesser. Fradansk side havde man derfor også gerne set en stærkere forpligtelse for landene. Den givneforhandlingssituation i Cancun muliggjorde imidlertid ikke imødekommelse af et ønske fraoprindelige folk-organisationer om at forpligte lande til at søge ”samtykke” (engelsk:”consent”), sådan som det indgår i FN-erklæringen for oprindelige folks rettigheder.Forhandlingerne foregår mellem de lande, der har tilsluttet sig Klimakonventionen (UNFCCC).Det betyder, at oprindelige folk ikke kan deltage direkte i forhandlingerne sominteresseorganisation.Landepositionerne i klimaforhandlingerne om inddragelsen af oprindelige folk kan overordnetdeles op i to grupper. Den ene gruppe er fortaler for forpligtende regler og omfatter bl.a.Danmark og visse andre i-lande og u-lande. Gruppen tager udgangspunkt i FN-erklæringen foroprindelige folks rettigheder, som foreskriver fri, forudgående og informeret samtykke fraoprindelige folk.Den anden gruppe er fortaler for en mere fleksibel tilgang til gennemførelsen af REDD,herunder både mht. involvering af oprindelige folk og andre interessenter, og hvad angårREDD er en forkortelse for ”Reduced Emissions form Deforestation and Degradation”, som anvendes iklimaforhandlingerne. I Cancun-aftalen anvendes betegnelsen REDD+, idet ”+”-tegnet henviser til, at genetablering afnaturlige skove og etablering af nye skove er medtaget i definitionen af relevante skovindsatser.1
2
konvertering af naturskov til plantager. Argumentationen bygger på, at forpligtendesikkerhedsklausuler kan gøre den praktiske iværksættelse så vanskelig, at de reelt vil være enhindring for REDD. Dette så man bl.a. under COP15 ifm. drøftelserne om sikkerhedsklausulermod konvertering af naturskov til plantager. Nogle lande var af den opfattelse, at en merevidtgående forpligtelse kunne betyde diskvalificering af landet fra REDD.Samtidig er begge grupper af lande opmærksomme på, at regler er nødvendige for at sikrepolitisk opbakning og i sidste ende finansiering. Dette er baggrunden for Cancun-aftalensbalancerede formulering af sikkerhedsklausuler.Fremadrettet vil Danmark gennem EU arbejde for, at der gennem Klimakonventionens komitéfor teknisk og videnskabelig rådgivning (SBSTA) udarbejdes en særlig vejledning mhp. at biståmodtagerlandene med at dokumentere, hvordan sikkerhedsklausulerne overholdes igennemførelsen af REDD-programmer. Det kan bl.a. være med til at styrke oprindelige folksmuligheder for at deltage og tage ejerskab i REDD.De multilaterale REDD programmerFra dansk side finder man det vigtigt, at man ud over at arbejde for anvendelse afsikkerhedsklausuler støtter udviklingslandene og særlige grupper som oprindelige folk.Sikkerhedsklausuler skal ikke være en byrde, men tværtimod en styrkelse af den nationaleREDD implementering.Multilateralt støtter Danmark de tre store skovforvaltningsinitiativer: De to REDD initiativer,FNs REDD-program (43 mio. kr.), som gennemføres af de tre FN organisationer UNEP,UNDP og FAO, og Verdensbankens Partnerskabsfacilitet (30 mio. kr.), samt de multilateraleudviklingsbankers skovinvesteringsprogram FIP (54 mio. kr.).Danmark anvender sin plads i styrekomitéerne i FNs og Verdensbankens REDD programmersamt i FIP til at fremme oprindelige folks muligheder for at deltage og have adgang tilmedbestemmelse i REDD. Lande, som ønsker at modtage midler fra de to programmer, skal ideres ansøgning, som forelægges styrekomiteerne til godkendelse, beskrive og dokumentere,hvordan oprindelige folk/lokale brugere af skoven involveres i det pågældende REDDlandeprogram. Som medlem af styrekomiteerne har Danmark dermed mulighed for at sikre entilfredsstillende inddragelse af disse befolkningsgrupper.I FN-REDD programmet har både oprindelige folk og civilsamfundsorganisationer hver enplads i styrekomitéen plus et antal observatører. I Verdensbankens partnerskabsprogram hardisse grupper observatørstatus. En udfordring for såvel oprindelige folk som civilsamfund harværet at nå til enighed om, hvem der kan repræsentere. For oprindelige folk er det permanentemedlem af FN-REDD bestyrelsen formanden for det Permanente Forum for Oprindelige Folk,mens civilsamfundsrepræsentanten roterer blandt en gruppe af internationale NGO-netværk.I skovinvesteringsprogrammet, FIP, er to ud af seks observatører i programmets styrekomitérepræsentanter for oprindelige folk. Beslutninger i styrekomitéen skal træffes med konsensusblandt medlemmerne, og observatørerne skal have mulighed for at kommentere konkrete
2
3
forslag. Styrekomitéen er forpligtet til at gennemføre et samråd med spørgsmål og svar, hvisobservatørerne anmoder herom. Og komitéen vil i konsekvens heraf også skulle tage hensyn tilde bemærkninger, den modtager fra observatørerne. Under drøftelserne om observatørernesstatus i styrekomitéen var der blandt donorlandene en klar erkendelse af, at oprindelige folksinddragelse i beslutningerne om de konkrete investeringsprojekter under FIP var af afgørendebetydning for kvaliteten af de pågældende projekter. Men observatørerne vil ikke have enformel status, hvor det f. eks. drejer sig om budget eller administrative spørgsmål.Et forslag om en særlig gavefacilitet under FIP til oprindelige folk og lokale samfund er underbehandling og forventes taget op under det kommende møde i FIP i juni 2011. Repræsentanterfor de oprindelige folk ønsker, at faciliteten skal kunne anvendes til formål uafhængigt af FIP-pilotprojekterne. Donorerne til FIP – dvs. Australien, Danmark, Japan, Norge, UK og USA –har hidtil fastholdt, at midler fra faciliteten skal knyttes til de konkrete FIP-projekter. Danmarkvil fortsat støtte det synspunkt men i øvrigt arbejde for, at der findes et kompromis.Danske bilaterale indsatser vedrørende oprindelige folk og REDDDanmark yder 6 mio. DKK i støtte til IWGIAs projekt ”Promoting Rights-based, Equitableand Pro-Poor REDD strategies in South and South East Asia” 2011- 2013. Programmetsformål er at: i) styrke oprindelige folks kendskab til klimaforandringer, REDD og nationaleskovpolitikker og ii) at opbygge deres kapacitet til effektivt at analysere og engagere sig iudviklingen af nationale REDD-strategier og etablering af partnerskaber.Danmark støtter også Den Internationale Naturbevarelsessammenslutning (IUCN) ”Towardspro-poor REDD”-projekt med 25 mio. kr. i 2008- 2012. Det er et pilotprojekt, der sætter fokuspå fattigdomsorientering i REDD. Heri indgår særligt hensynet til oprindelige folk.
3
