Til medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i forbindelse med foretræde for udvalgettorsdag den 12. Maj 2011Vedr. vandløbsindsatsen i VandplanerneResuméIndsatsen på vandløb i danske vandplaner er langt større end for sammenlignelige vandløb i Nordtysk-land.Dette skyldes bl.a., at de danske retningslinjer for udpegning af modificerede vandløb ikkefølger retningslinjer givet af EU.Dertil kommer, at der i al for høj grad anvendes gamle data, og at valgaf virkemidler ikke er tilstrækkeligt fagligt funderet. Udgøres vurderingsgrundlaget af gamle data, øger detrisikoen for en utilstrækkelig forvaltning, og den spinkle fundering af virkemidlerne betyder, at det er tvivl-somt, om forsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet efterleves.Vi vurderer, at konsekvenserne bliver meget alvorlige for meget store landbrugsarealer. Dette er ikketilstrækkeligt belyst i vandplanerne, og de politiske beslutninger kan derfor ikke tages på et oplyst grund-lag.1. Det danske land er fra naturens side vådt. 50-60% af landbrugsarealerne er af den grund i dag af-vandet, og helt op til 1989 blev der givet tilskud til dræning. I vandplanerne anvendes virkemidlet op-hør med eller ændret grødeskæring i vid udstrækning. Konsekvenserne ved ikke at kunne få ledtvand væk fra markerne, kan være meget store og er ikke tilstrækkeligt belyst i vandplanerne.2. De danske retningslinjer for udpegning af modificerede vandløb (bilag 12 i vandplaner) giver ingenretningslinjer for udpegning af modificerede vandløb med baggrund i afvanding. Tværtimod pegesder på, at dette ikke skal ske:"Hovedparten af danske vandløb er gennem tiden blevet reguleret.Disse reguleringer medfører som udgangspunkt ikke at vandløbene skal udpeges som stærkt modi-ficerede”.Dette er i modstrid med retningslinjer udarbejdet af EU (Guidance dokument no. 4 ”Identi-fication and Designation of Heavily Modified And Artificial Water Bodies”), hvor afvanding – underbegrebet ”land drainage”- klart indgår som muligt grundlag for udpegning af vandløb som modifice-ret.3. Tilstanden i danske vandløb er konstant under forbedring bl.a. pga. stadige forbedringer i spilde-vandsrensningen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) publicerede i 2010 en videnskabelig artikel,hvor det konkluderes, at organisk materiale fra spildevand er den mest betydende årsag til dårligvandløbskvalitet. De anbefaler, at kravene til indholdet af organisk materiale i vandløb sænkes mereend hidtil vurderet. Et yderligere fald i organisk stof vil mange steder betyde, at reduceret grødeskæ-ring ikke er nødvendig. Desuden gælder det, at når der bruges gamle vandløbsdata, kendes den ak-tuelle tilstand ikke, og at virkemidlet ”ophør med/ændret grødeskæring” følgelig anvendes i vandpla-ner uden grund mange steder. Det vil være i strid med proportionalitetsprincippet, hvis der stilleskrav om grødeskæring, hvor det er tilstrækkeligt at mindske spildevandsudledningen en smule, ellerhvor den fornødne sammenhæng mellem grødeskæring og miljøgevinst ikke er godtgjort, fordi data-ene er forældede.

Eksempel

Vandløb ved Ikast-Brande

I vandplaner er der planlagt ændret

vedligeholdelse for at opnå en vand-

løbskvalitet på DVFI 5.

Området er 6000 hektar stort og syste-

matisk drænet og helt fladt.

En øget vandstand vil påvirke store

arealer. Hvor godt et vandløb vil man

nogensinde kunne opnå? Og hvor store

er konsekvenserne for landmænd?

Dette er ikke belyst!!

EU´s retningslinjer giver mulighed

for udpegning som modificeret

vandløb – det gør danske retnings-

linjer ikke. Målsætning bliver

derfor højere end tiltænkt fra EU.