MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 565: Rapport om "Forstudier til slutdepot for lav- og mellemaktivt affald - sammendrag", fra indenrigs- og sundhedsministeren

ForordFolketinget gav i 2003, i beslutningsforslag nr. B 48 om afviklingen af denukleare anlæg på Risø, samtykke til at regeringen påbegyndteudarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- ogmellemaktivt affald. En arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse udarbejdede som resultat heraf i 2008” Beslutningsgrundlagfor et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald”. IBeslutningsgrundlaget blev det anbefalet at gennemføre tre parallelleforstudier: Et for depotkoncepter med formålet at fremskaffe detnødvendige beslutningsgrundlag til valg af hvilke koncepter, der skalarbejdes videre med i processen omkring etablering af et slutdepot, et omtransport af det radioaktive affald til depotet, samt et om regionalkortlægning med formålet at karakterisere områder som egnede elleruegnede til lokalisering af et slutdepot.Nærværende rapport indeholder hovedkonklusionerne af hvert af de treparallelle studier i forhold til den videre lokaliseringsproces.

1.1 Baggrunden for studierneOpgaven i forbindelse med forstudiet er beskrevet nærmere i”Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivtaffald, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008”, herefter kaldetBeslutningsgrundlaget.Dansk Dekommissionering indgik i efteråret 2009 kontrakt medrådgivningsvirksomheden COWI til at udføre den tekniske del af opgaven.COWI har i denne sammenhæng arbejdet sammen med underrådgiverneStudsvik (nuklear teknologi og affaldsbehandling), og arkitektfirmaetHasløv og Kjærsgaard.Forstudierne har omfattet en teoretisk gennemgang af tre overordnededepotkoncepter kombineret med fire udvalgte, typiske danske geologier,indledende sikkerhedsanalyser for disse kombinationer, samt et overslagover udgifterne direkte forbundet med de forskellige depottyper.De tre overordnede depotkoncepter, der er arbejdet med i forstudierne er:•Terrænnært depot (på overfladen og ned til maks. 30 m under terræn)•Terrænnært depot i kombination med et borehul•Mellemdybt depot (30-100 m under terræn)Hvert af de tre overordnede depotkoncepter er undersøgt i forbindelsemed fire forskellige typiske, danske geologier:•Fed, plastisk tertiært ler•Moræneler, smeltevandsler og marine kvartære lag•Kalk•KlippeI forstudiet indgår:•Indledende sikkerhedsanalyser•Skitseprojektering af konditionering og slutdepot•Vurdering af reversibilitet•Økonomiske overslag for koncepterne•Beskrivelse og økonomiske overslag for de efterfølgende faser

De indledende sikkerhedsanalyser har omfattet samhørende vurdering afsandsynlighed og konsekvens for en række potentielle uheldshændelsersamt en vurdering af den potentielle påvirkning af en referencepersonsom følge af den givne langsigtede udsivning fra depotet.Grundlaget for sikkerhedsanalyserne har dels været de skitserededepotvarianter, herunder om depoterne skal være helt, delvist eller ikkereversible, dvs. at affaldet skal kunne udtages af depotet igen inden for ennærmere årrække. Dels har grundlaget været de udvalgte generiskegeologier.Disse geologier samt de recipienter, der i givet fald vil kunne modtageudsivende grundvand, der er påvirket af depotet, er i de isikkerhedsanalysen anvendte modeller beskrevet ud fra i Danmark typiskforekommende forhold. Derudover er den potentielle påvirkning af enrepræsentativ person baseret på typiske forhold i Danmark, herunderforeliggende data for indtag af relevante fødevaregrupper.Der er i forbindelse med sikkerhedsanalyserne udført vurdering afvariabiliteten af de relevante parametre og dennes betydning forsikkerhedsanalysernes resultat. Det skal i denne forbindelse understreges,at omfanget af datagrundlaget for parametrene varierer, og at en rækkeparametre derfor er mere usikkert estimeret end andre. Generelt vil detsåledes være væsentligt, at der i det videre arbejde gennemføressupplerende sikkerhedsanalyser for de konkret udpegede potentiellelokaliteter, og at der evt. i forbindelse med disse etableres et mereomfattende datagrundlag også for andre mindre stedsspecifikke data,

såfremt disse vurderes at have væsentlig indflydelse på analysensresultat.Udover potentielle påvirkninger via udsivning fra depotet er tillige udslip afgasformige nuklider fra depotet vurderet.Sikkerhedsanalysernes modeller har beregnet konsekvenser af udslip fremtil og med år 10.000 efter etablering af depotet. På dette grundlag er derudført overslagsberegninger for potentiel påvirkning som følge af nuklider,som til dette tidspunkt stadigt forekommer i depotet i niveauer over de afIAEA skitserede frigivelseskriterier.På basis af de udførte sikkerhedsanalyser m.m. er uddraget en rækkekonklusioner med hensyn til relevant konditionering af affaldet samtforslag til valg af depotkoncept.Der er foretaget økonomiske overslagsberegninger på de forskelligedepotkoncepter samt for den videre proces frem mod etablering afdepotet.

1.2 Konklusioner og anbefalingerI det efterfølgende gengives konklusionerne fra hovedrapportenudarbejdet for Dansk Dekommissionering af COWI. Henvisninger tilappendices m.m. henviser til hovedrapporten.Anbefalingerne er baseret på de udførte sikkerhedsanalyser med hensyntil forventelig langtidspåvirkning, risikoen for mulige uheld samt generelleanbefalinger til sikring af en lang levetid for depotet.1.2.1 Generelle anbefalinger vedr. depotplacering m.m.Ved valg af depotplacering er det vigtigt at sikre en god beskyttelse modpåvirkninger, som kan føre til tidligere eller øget påvirkning fra depotet,såsom oversvømmelse. Der gives derfor følgende generelle anbefalinger:Et depot bør placeres i områder, der ikke er udsat for oversvømmelser frahavet eller stigende grundvand1samt erosion. Depotet bør endvidereplaceres således, at vandet strømmer væk fra og ikke ind i depotområdet itilfælde af voldsomme regnskyl. Endelig bør der ved placering af depotettages højde for forventelige havstigninger som følge af f.eks.klimaændringer.Et depot bør ikke placeres i områder med kendt risiko for jordskælv ellervæsentlig risiko for sætninger.Et depot bør placeres tilstrækkeligt langt fra større kommerciellelufthavne, således at risikoen for uheld som følge af flystyrt minimeres.Ved valg af en konkret lokalitet, bør der foretages en specifik vurdering afrisiko ved flystart og landing gældende for både kort og langt sigt.Hvis der i depotopbygningen anvendes armeret beton i de ydre dele afkonstruktionen, skal det sikres, at klorid indholdet i det omgivende miljøikke udgør en risiko med hensyn til korrosion. Tilsvarende må der heller

ikke findes en væsentligt jævnstrømskilde i nærheden, f.eks. katodiskebeskyttelsessystemer af ledninger eller underjordiske stålkonstruktioner.1.2.2 Generelle anbefalinger vedr. konstruktion, indretning,fyldning og drift af depoterne1.2.2.1 Visuel fremtoning af depotetDet er foreslået, at depotets visuelle fremtoning bliver karakteristisk og afen art, som også i en fjern fremtid sikrer, at man vil være opmærksompå, at lokaliteten indeholder noget usædvanligt, og som vil styrke denkollektive hukommelse omkring anlæggets historie.Det er foreslået, at depotanlægget designes med en yde afgrænsning, derkan forbinde anlægget med omgivelserne og samtidigt fastholdeanlæggets indre geometriske form, således at det vil være muligt atgenkende depotanlægget fra luften i lang tid fremover. Det er såledesforeslået, at anlæggets indre geometri opbygges, således at det ligner detinternationale symbol for radioaktivitet. En uddybning af dette forslagfindes i Kapitel 5 og i Appendiks L i hovedrapporten.1.2.2.2 ReversibilitetDet har været ønsket, at depoterne evt. skulle være reversible, således atrelevante affaldstyper kunne udtages på et senere tidspunkt. Dette vilhave betydning for dels udformningen af depotet, dels mulighederne foranvendelse af fyldmaterialer i depotet. I både skitseringen og denindledende sikkerhedsanalyse er dette vurderet. Nærværende afsnitindeholder de overordnede konklusioner.Da beholdernes levetid generelt er mindre end f.eks. 300 år2, må detforventes, at processen med udtagning vil være kompliceret og forbundetmed større risiko end processen med placering af beholderne i depotet.Såfremt man ønsker at kunne udtage visse affaldstyper på et seneretidspunkt, og da det næppe vil dreje sig om alle affaldstyper, bør detteindgå i den overordnede organisering af affaldets placering i depotet.Det er i skitseprojekteringen anbefalet, at der anvendes sand ellerbentonit som fyld i depotet, såfremt det skal være reversibelt, og ellerssand eller beton3, se nærmere detaljer under de enkelte depottyper ihovedrapportens Kapitel 4. For flere affaldstyper er det dog som følge afsikkerhedsanalyserne anbefalet, at der, for at reducere risikoen forforhøjede doser ved uheld eller ved den langsigtede påvirkning, anvendesenten bentonit eller beton til fyld omkring containere eller tromler,såfremt de er placeret direkte i depotet4. Procedurerne for fjernelse affyldmaterialer vil være vanskeligere, såfremt der anvendes bentonit ellerbeton, hvilket vil øge prisen samt risikoen for nærkontakt med aktivtmateriale.Nogle af de arbejdsmiljømæssige problemer relateret til reversibilitet samtrisikoen for de omkringboende ved en senere udtagning af affaldet erbehandlet nærmere i Kapitel 8 i hovedrapporten. Det er en generelerfaring fra nukleare anlæg, at genhåndtering af affald skal udføres medstor forsigtighed.For de typisk anvendte beholdere mindre end 100 år.Anvendelse af et fyldmateriale i depotet, altså omkring containere og tromler vil være nødvendig forat sikre stabiliteten af depotet, også når containere og tromler er korroderet.4Se detaljer i Kapitel 9.32

Reversibilitet kan opretholdes i større eller mindre omfang, alt efterdepotets øvrige udformning. I skitseprojekteringen er følgende mulighederfor reversibilitet vurderet:•Et depot placeret på overfladen vil i princippet altid være reversibelt, daafdækning og membraner samt fyld omkring affaldet (såfremt detteikke er beton) vil kunne fjernes.•Et depot placeret lige under jordoverfladen vil relativt enkelt kunnevære reversibelt, så længe der ikke fyldes omkring containerne. Dettevil dog af hensyn til ulykker ikke være muligt for visse affaldstyper (seKapitel 9 i hovedrapporten) allerede fra depotets indfyldning. Hvisdepotet skal genåbnes efter det har været fuldstændigt lukket, skal deafskærende vægges stabilitet først vurderes, hvorefter membran og debeskyttende beton dæk kan afmonteres.•Et mellem-dybt depot kan etableres både reversibelt og irreversibelt,hvilket vil have betydning for selve konstruktionen (se Kapitel 4 ihovedrapporten). Et reversibelt, mellem-dybt depot kan etableres medfyldning enten oppe fra eller indvendigt fra. Fordelen ved et depot medfyldning indefra er, at det i princippet vil være muligt at udtagebestemte affaldstyper efterfølgende uden at fjerne evt. overliggendeaffaldstyper. Ved et depot betjent oppefra vil senere udtagning afcontainerne endvidere afhænge af tilstanden af de løftekroge, dersidder på containerne. I øvrigt gælder de samme kriterier for demellemdybe depoter som for et depot placeret nær overfladen.•Et mellem dybt depot kan også etableres som et system af vandrettekaverner. Her er der principielt adgang til de enkelte "fingre", indtildisse lukket med en betonprop. Betonproppen kan også nedbrydes efterlukning i hvert fald i en periode op til 200 til 300 år. Adgangsskakten tilfingrene kan holdes åben og om nødvendigt forstærkes på et seneretidspunkt.Reversibilitet vil alt andet lige øge omkostningerne ved depotet med istørrelsesordenen 10 til 25 %, især afhængigt af depotets dybde. Heriindgår ikke udgifter til efterfølgende håndtering af affaldet samtafrensning af beholdere og containere for fyldmateriale og efterfølgendehåndtering af dette fyldmateriale, som må forventes at indeholde et vistniveau af aktivitet afhængigt af, hvor længe der går, inden affaldet tagesud. Derudover vil en senere udtagning af affald fra depotet resultere i enøget risiko for påvirkning af omkringboende som følge af mulige uheld iforbindelse med udtagningen, ikke mindst fordi emballager m.m. kanrisikere at være korroderede og skrøbelige.1.2.2.3 Generelle anbefalinger vedrørende depotets konstruktionBetonkonstruktioner skal udføres vandtæt i klasse 3 i henhold til DS/EN1992-3:2006.Design og udførelse af depotet skal udføres med henblik på at undgåsprækkedannelse i betonkonstruktionerne. Sprækker kan opstå som følgeaf dårligt kompaktering af betonen, forkert betonblanding, mangel påbeskyttelse mod fordampning, dårligt udført støbning, termiskrevnedannelse p.g.a. for store temperaturforskelle f.eks. mellem ny ogtidligere støbt beton, for hurtig udtørring af betonen. Sådansprækkedannelse skal minimeres ved omhyggelig udførelse.

Andre typer af revner er afhængige af design og kan minimeres ved bl.a.at sikre at betonen er forstærket korrekt, og at de mellemdybe depoterudføres som cirkulære konstruktioner.Endvidere bør konstruktionerne være designet til at modstå forventeligejordskælv m.m.5indenfor den krævede levetid (min. 300 år).De i tabellen nedenfor nævnte, primært kemisk relaterede, årsager kanhave negativ effekt på betonkonstruktioner og bør modvirkes sombeskrevet.Mulige skadelige påvirkninger på konstruktionerne samt anbefalede modvirkningerNedbrydningsmekanismeSulfat angrebVurdering og tiltagDette kan imødegås gennem valg af cementtype ellerspecifikke blandinger, som kan sikre sulfatresistens i detkonkrete miljø.Risikoen for DEF modvirkes ved et krav om maks. 65 �Cunder størkning. Brug af cement med et flyveaske indholdpå 65-70 % minimerer også risikoen for DEF.Risikoen for reaktioner skal undgås ved passende valg afikke reaktive aggregater. Fine såvel som grove skal testesmed standard metoder for at udelukke risiko for alkalireaktioner.Tidlig sprækkedannelse skal holdes under kontrol f.eks.ved hjælp af afkølingsprocedurer baseret påtemperatur/stress analyser.Udsivning skal begrænses via et lavt vand/cement forholdi betonen. På sigt kan ind- og udsivning til og fra depotetdog ikke undgås helt.

Betonkonstruktioner skal forsynes med en passende membran påydersiden. Den konkrete placering er angivet for de enkelte depottyper iKapitel 4. Denne membran er ikke medtaget som en barriere isikkerhedsanalysen, da levetiden af den kan variere betragteligt.Såfremt depotet er placeret i jord- og grundvandslag med et lavt kloridindhold af hensyn til potentiel korrosion af armering, vil karbonatinduceret korrosion udgøre den afgørende parameter i forhold til design afdepotkonstruktionen.Udover ovenstående er der i hovedrapportens Kapitel 4 angivet en rækkespecifikationer for materialer og udførelse for de enkelte depottyper,herunder krav til lertype og udførelse af lermembraner til depottypenplaceret ovenpå jorden og til de anvendte plastmembraner. For dennedepottype anbefales det endvidere, at der etableres et elektronisk lækagedetektionssystem under plastmemebranen. Det er tillige væsentligt, at derer meget præcise krav til udførelse af membraner m.m. samt procedurerfor rapportering og udbedring af skader på membraner ogbetonkonstruktioner under etableringen.

1.2.2.4 Generelle anbefalinger vedrørende depotets fyldning og driftI forbindelse med opfyldningen bør der være etableret midlertidigafskærmning til reduktion af støvspredning ved evt. tab af tromler ellercontainere.Affald, der er brændbart, bør straks efter placeringen i depotet afdækkesmed passende fyld, se Kapitel 9 i hovedrapporten, for at undgå, at en evt.brand spredes til dette affald.Der bør sikres tilstedeværelse af brandslukningsmateriel både påanlægget som helhed og ved selve depotet for at reducere konsekvensen iforbindelse med uheld relateret til brand.Endvidere bør elektriske installationer være udført af ikke-brandbarematerialer, ligesom der ikke bør placeres transformere inde i depoterne(eller i nærheden af området for midlertidig opbevaring af affaldet indenendelig deponering).Der bør straks udlægges fyldmateriale omkring grafitaffaldet efterplaceringen i depotet for at undgå, at en evt. brand opvarmer evt. ikkeudglødet grafit. Der bør ikke placeres brændbart materiale (sådanneaffaldstyper, paller m.v.) i nærheden af grafit affaldet.Der skal for de relevante typer af særligt affald, se kapitel 9, tages højdefor kritikalitet ved affaldets placering i depotet.De affaldstyper, det er mindst relevant evt. at genudtage6bør ud fra dettesynspunkt placeres nederst i depoterne tillige med de mest støvendeaffaldstyper.De affaldstyper, det kan være mest relevant at genudtage, kan dogsamtidigt være de affaldstyper, der er mest kritiske i forhold til potentielpåvirkning af omgivelserne, hvorfor det kan være mest hensigtsmæssigtat placere dem dybest af sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor børreversibilitetsspørgsmålet overvejes nøje, inden organiseringen afaffaldets placering i depotet.Der skal opstilles et moniteringsprogram, der overvåger depotetspotentielle påvirkning af omgivelserne (grundvand, overfladevand,gasudsivning, planteoptag m.m.). Grundvandsovervågningen vil typiskomfatte 1 opstrøms og 3 nedstrøms boringer. Denne endelige udformningaf programmet vil afhænge af den konkrete lokalitet og den valgtedepottype.1.2.3 Anbefalinger baseret på den præliminære sikkerhedsanalyse1.2.3.1 DepotkoncepterDer er i sikkerhedsanalysen vurderet på 2 typer af terrænnære depoter:en type placeret ovenpå jorden og en type placeret lige underjordoverfladen.For disse to typer er placering henholdsvis ovenpå og nede i ler, moræne,kalk (skrivekridt) og klippe undersøgt. For depoterne under overfladen erbåde undersøgt en placering lige under overfladen og en placering i en6

dybde på omkring 30 m under jorden. Ved de forskellige placeringer erder taget hensyn til sandsynlige tilgrænsende lag.Der er i sikkerhedsanalysen vurderet depoter placeret mellemdybt for alle4 geologier. For den højestliggende depottype (bund i ca. 50 m underterræn og den bredeste, se kapitel 4 i hovedrapporten for detaljer) er derberegnet for alle 4 geologier. For dette depot er der på basis afskitseprojekteringen set på både et depot betjent fra oven og et depotbetjent indefra. For de dybere beliggende depoter er der kun regnet medbetjening oppefra, idet betjening indefra vil optage en uhensigtsmæssigstor del af depotets volumen. Der er endvidere på basis afskitseprojekteringen også set på et mellemdybt depot opbygget som enkaverne i fed ler, kalk eller klippe. For den mellemste depottype er derberegnet for ler, kalk og klippe (bund i ca. 70 m under terræn) og for dendybest beliggende depottype er der beregnet for fed ler. Dette er valgt udfra de sandsynlige dybder af de pågældende lag. Der er derudover set på,hvilke vandførende lag vil kunne forekomme i hvilke dybder i depågældende formationer, således at der samtidigt kan foretages envurdering af betydningen af dette.Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe ienten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde.Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret imellemliggende dybder.Det vil være muligt med den opstillede model at vurdere placering i andregeologier efterfølgende.Der er som tidligere nævnt foretaget indledende sikkerhedsanalyser afbåde potentielle uheldssituationer og af den mulige langsigtede påvirkningaf en reference person. Sikkerhedsanalyserne er baseret på konservative,men realistiske forudsætninger.Anbefalingerne er baseret på, at hændelser ikke bør give væsentlig risikofor en dosis per år hos referencepersonen på over 1 mSv, og attillægsdosis fra den langsigtede eksponering ikke bør overstige 0,01 mSvper år.De følgende anbefalinger søger at tage hensyn til den variation, der er forde relevante geologiske parametre, idet der jo er anvendt generiskegeologier. Der er derfor inkluderet en vis sikkerhedsmargin i forhold tiloverholdelse af strålingskriteriet (i størrelsesordenen en faktor 1000 til100.000, da usikkerheden på de resulterende dosisberegninger som følgeaf mulig variation i de afgørende parametre mindst er af dennestørrelsesorden). Baseret på konkrete geologier og en stedsspecifikvurdering/undersøgelse vil variationen være mindre, hvorforanbefalingerne evt. vil kunne ændres.Endvidere er der skelet til, hvilke affaldstyper, der stadigt efter lang tid vilhave et højt aktivitetsindhold, både absolut og per mængdeenhed, og somderfor i lang tid vil kunne give anledning til væsentlige doser, såfremt deikke afskærmes.Grundlaget for opgaven har jf. Beslutningsgrundlaget været, at deskitserede depoter skulle have en levetid på 300 år. De indledendesikkerhedsanalyser har som delresultat, at den samlede levetid afbarrieresystemet for de anbefalede løsninger ligger i mellem 500 og 1000

år. Efter denne periode vil der stadigt være affaldstyper tilbage i depotet,som indeholder væsentlig aktivitet. Det drejer sig om følgendeaffaldstyper7:•Type 1 (grafitaffald)•Type 8 (sekundært affald fra dekontaminering)•Type 12 (eksisterende affald fra Hot Cell)•Type 13 (eksterne strålekilder)•Type 14 (særlige strålekilder)•Type 15 og 18 (bestrålet uran)•Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)•Type 19 (ubestrålet uran)•og i begrænset omfang type 21 (tailings).Det er følgende nuklider, som giver anledning til aktiviteten:C-14, Ra-226 samt uran og plutonium nukliderne samt disses døtre.Det er således disse affaldstyper og nuklider, der er afgørende forsikkerhedsanalyserne relateret til den langsigtede udvikling.Med de nedenfor beskrevne anbefalinger skønnes det årlige tillægsbidragtil dosis fra affaldsdepotet maksimalt at ligge på 0,00001 mSv forreferencepersonen, når usikkerheden knyttet til beregningerne også tagesi betragtning8.1.2.3.2 Generelle anbefalingerDet er en generel konklusion, at placering af et depot, så vidt muligt ikkebør foretages tæt på væsentlige vandførende lag9, da dette har størrebetydning end dybden af depotets placering.Da sådanne er mere forekommende i morænelersformationer (og detypisk har højere hydraulisk ledningsevne), vil det generelt værenødvendigt at foretage større afskærmning af affaldet i disse formationer(i form af tykkere godstykkelse af beholdere og anvendelse af fyld både iog omkring beholdere og containere) for at opnå samme dosisniveau somfor de øvrige geologier.Med hensyn til mulige påvirkninger p.g.a. uheld vil der generelt værestørst risiko ved depoter placeret nær overfladen, dels fordi de er mereudsat for f.eks. udslip forårsaget af boring og gravning, når depotet er"glemt" samt af flystyrt og meteoritter i hele depotets levetid, fordispredning af støv vil være mere uhindret ved sådanne hændelser samtf.eks. tab af affald ved placering af dette og ved evt. udtagning af detteigen.For alle depottyper undtagen et borehul10, (der også som udgangspunktbetragtes som irreversibelt) vil der som følge af håndteringen af affaldetSe kapitel 9 for nærmere beskrivelseDvs. når der er taget højde for den variabilitet og usikkerhed, der er knyttet til alle de parametre,der ligger til grund for den indledende sikkerhedsanalyse.9I modellen er det regnet som direkte tilgrænsende lag.10Hvor risikoen for at beholderne går i stykker er mindre på grund af den meget kraftigegodstykkelse.87

på lokaliteten, inden det fyldes i selve depotet11, være risiko for at enreferenceperson modtager en dosis støre end 1 mSv i forbindelse med, atdepotet fyldes eller tømmes. Denne risiko vil være mindre end 1 x 10-6, seogså uddybningerne heraf i kapitel 8.5 i hovedrapporten.1.2.3.3 Terrænnære depoterPå grundlag af sikkerhedsanalyserne kan de følgende vurderinger gøres.Terrænnære depoter bør kombineres med et borehul, hvori følgendeaffaldstyper placeres: Type 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 1812. Se dennærmere beskrivelse af disse affaldstyper i afsnit 1.2.3.1 samt ihovedrapportens kapitel 9.Såfremt der ønskes et depot placeret på overfladen, bør det placeres påmoræneler. For uopsprækket klippe og fed ler vil den hydrauliskeledningsevne være så lille, at udsivning gennem siderne af depotet kanføre til utilsigtet overfladisk afstrømning. Skrivekridt kan være megetopsprækket i de øverste lag, og den foretagne generiske analyse giverikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere disse forhold.Når containere og tromler er placeret i et depot på overfladen, skal derudlægges fyldmateriale mellem containerne og tromlerne og ovenpå disse.Materialet skal kompakteres med skråninger på maksimalt 1:3 for atundgå erosion af lag udlagt oven på topmembranen. Afhængigt af, om derønskes en reversibel eller ikke reversibel løsning kan der anvendesbentonit eller beton som fyldmateriale.Terrænnære depoter i moræneler (under overfladen) bør ikke etableres igeologier, hvor moræneleren direkte overlejrer bryozokalk eller andenvandførende formation, da dette vil give mulighed for hurtig påvirkning afdrikkevand.For alle terrænnære depoter viser sikkerhedsanalyserne, at der skalanvendes bentonit eller beton som fyldmaterialer mellemcontainere/tromler for at sikre en tilstrækkeligt lille dosis.Der bør etableres et drænsystem omkring et terrænnært depot, således atregnvand ledes bort fra depotet. Der bør endvidere i moniteringsfasenetableres monitering af grundvandsstand omkring depotet, således at derkan foretages grundvandssænkning om nødvendigt.I opfyldningsperioden bør der etableres en form for midlertidigoverdækning af et depot placeret på overfladen, således at der ikkekommer vand til affaldet for tidligt. Endvidere bør denne overdækningudføres, således at den også giver beskyttelse mod støvspredning itilfælde af tab af affaldsbeholdere. For et depot placeret på overfladen børdepotets sider eller omkransning udføres på en sådan måde, at ekstremeregnhændelser ikke forårsager vandfyldning af depotet og udvaskning fradette i opfyldningsperioden.I overvågningsperioden bør måling af radioaktivitet i beplantningen på ogomkring depotet indgå i moniteringsprogrammet. I denne periode børgrundvandsstanden også moniteres omkring depotet, og der bør væreetableret mulighed for grundvandssænkning om nødvendigt.Håndtering i det temporære depot inden fyldning i selve depotet. Uheld kan skyldes tab afbeholdere og brand.12Evt. kun dele af type 12 og 13 afhængigt af den endelige karakterisering11

Uheldshændelser med risiko for forhøjet påvirkning af referencepersonener (udover de generelle risici, se under Generelt) knyttet til flystyrt ogmeteornedfald samt til gravning og boring i depotet, når det er "glemt".De samlede sandsynligheder for, at referencepersonen opnår en dosisstørre end 1 mSv som følge af alle typer uheld13, vil ligge istørrelsesordenen 1 x 10-5for begge typer terrænnære depoter.For at reducere risikoen for uoverlagt udgravning i depotet anbefales detat der etableres en form for synlig advarsel omkring og over depotet, somkan advare om tilstedeværelsen af depotet i en udgravningssituation ogbidrage til en lang kollektiv hukommelse af baggrunden for dennelokalitet.Der er generelt en større risiko for utilsigtet udslip af radioaktivitet itilknytning til uheldshændelser m.m. knyttet til de terrænnære depoterend til de mellemdybe. Det skyldes især den forholdsvis storesandsynlighed for gravning eller boring i et sådant depot tillige med denlidt større risiko for spredning af støv til naboer i forbindelse med uheldved depotets fyldning.1.2.3.4 Mellemdybe depoterFor de mellem-dybe depottyper giver sikkerhedsanalysen følgendevurderinger.Medmindre depoterne placeres nær vandførende lag (se ovenfor) er detforventelige dosisniveau af samme størrelsesorden for kalk og fed ler14.Placering i klippe giver som forventet meget lave doser. Det skal dogunderstreges, at der i den indledende sikkerhedsanalyse er forudsat, atklippen er uopsprækket. Vurdering af transport i opsprækket klippe vilafhænge meget af de stedsspecifikke forhold og dermed af hvilkerecipienter, der kan forventes at blive påvirket af transport i sprækkerne.Ved placering nær vandførende lag vil det være nødvendigt med fyld afbentonit eller beton for at opnå tilstrækkeligt lave langsigtede doser.Dette er uanset, om noget af affaldet placeres i et borehul eller ej. Dog vilplacering af affaldtype 13 i borehullet generelt medføre lavere langsigtededoser.Der er generelt lille forskel i dosis mellem de forskellige skitserede typeraf mellemdybe depoter, fordi der er lille forskel på det gennemstrømmedetværsnitsareal. Forskellen mellem de reversible og irreversible depottypervil bero på det anvendte fyldmateriales effekt (henholdsvis bentonit ogbeton), se afsnit 1.2.3.7.Risici for referencepersonen for at få en forhøjet dosis relateret til uheld imellemdybe depoter er (udover de generelle risici, se under Generelt)knyttet til mulig brand i materiel anvendt i depoterne, som fyldes (ellertømmes) indefra.Den samlede sandsynlighed for at en referenceperson modtager en dosispå mere end 1 mSv som følge af alle typer uheld, der kan forekomme vedet mellemdybt depot, er af størrelsesordenen 1x 10-6 15. Sandsynlighedener lidt større for depoter betjent oppefra end for de andre depottyper, da131415

muligheden for spredning af støv er størst for depoterne betjent oppefra.Dette kan dog reduceres ved de tidligere anbefalede tiltag.Det fremgår af sikkerhedsanalysen, at kun uheld i forbindelse medfyldning og tømning af depotet er relevant for de mellemdybe depoterp.g.a. den store afstand fra depotets top til jordoverfladen (> 30 m).De mellemdybe depoter giver mindst risiko for spredning af forurenet støvtil naboer i tilfælde af uheldshændelser16. Her er depottyperne, derbetjenes indefra de mest sikre, da det er forudsat, at ffaldet sænkes nedvia en elevator. For personalet er især skaktløsningerne dog mindst sikre,idet denne types konstruktion medfører lange flugtveje.I tilfælde af brand vil især de depottyper, der betjenes indefra give størrerisiko for personalet end de terrænnære depoter. Det kan reduceres vedat etablere sikre flugttrapper og brandslukningssystemer. Sådanneløsninger skal selvfølgelig godkendes af arbejdsmiljø- ogbrandmyndigheder.Det anbefales, at der opstilles klare procedurer for nedlukning afventilation m.m. i tilfælde af brand for at reducere konsekvensen iforbindelse med uheld relateret til brand.Der bør etableres filter på udluftningen af depotet, og afkastet bør som endel af moniteringsprogrammet undersøges løbende for aktivitet, ligesomder bør etableres mulighed for at lukke afkastet.1.2.3.5 BorehullerSikkerhedsanalyserne viser, at den forventelige dosis ved placering af denævnte affaldstyper i et borehul vil være meget lille. Der er ikke knyttetyderligere specifikke anbefalinger til borehuller.1.2.3.6 ØkonomiPå basis af skitseprojekteringen er følgende samlede omkostningeropstillet for de forskellige mulige depottyper, se Tabel 10.1 ihovedrapporten. Dette indeholder som nævnt ikke omkostninger tileventuel efterfølgende udtagning og håndtering af affald17fra etreversibelt depot. Overslaget indeholder omkostninger til placering afaffaldet i depotet, monitering og drift af depotet i en 30-årig periode samtendelig lukning af depotet.Den store variation i totalomkostningerne for en kaverneløsning afhængeraf, om kaverne etableres i klippe eller materialer, der vil kræve afskæringaf vand.Udover omkostningerne i Tabel 10.1 tilkommer omkostninger tilfyldmaterialer og til den videre proces frem til depotets etablering ogfyldning. Størrelsesordenen er især afhængig af de nødvendigefeltundersøgelser. De samlede omkostninger til dette udgør henholdsvis 1til 5 mio. DKK til fyldmaterialer, afhængigt af depottype og valg affyldmateriale, og 27 til 39 mio. DKK afhængigt af antallet af lokaliteter,der undersøges18.

Derudover bør en endelig sikkerhedsanalyse inkl. samfundsmæssigeomkostninger relateret til potentielle påvirkninger af naboer til denkonkrete lokalitet. Relevante enhedsomkostninger er anført i afsnit 10.5 ihovedrapporten.1.2.3.7 Konklusioner / anbefalinger vedr. konditioneringDet er en fordel, såfremt der kan anvendes et begrænset antal forskelligecontainere til konditionering af affaldet. Containere af samme størrelse ogform er nemmere at håndtere og placere i depotet, end hvis de er afforskellig størrelse og form.Generelt anbefales det, at efterfylde containere og hvor muligt tromler forat sikre mod sætninger af affaldet i depotet. Valg af fyld vil afhænge afønsket om at kunne få adgang til evt. senere efterbehandling af affaldeteller ej, se Kapitel 1.2.2.2. De indledende sikkerhedsanalyser har ikkegivet et tilstrækkeligt grundlag for at påvise væsentlige forskelle mellemfyldmaterialernes samlede effekt med hensyn til tilbageholdelse afnuklider på langt sigt19. Datagrundlaget for især vurdering af cementcalcium granulatens egenskaber er endnu ikke er så stort20. Dette børundersøges nærmere inden endeligt valg mellem fyldtyperne. Genereltafhænger tilbageholdelsesegenskaberne af en blanding af fyldetsbetydning for den samlede permeabilitet21og af de geokemiske forhold,som fyldet er med til at etablere, som dels har betydning foropløseligheden af nukliderne i affaldet og dels har betydning for fyldetsevne til at binde nukliderne i en periode, hvorfor de er henfaldetyderligere, inden de kommer ud af depotet.Generelt viser sikkerhedsanalyserne at anvendelse af fyld mellemcontainere m.m. vil reducere den langsigtede påvirkning med 2 - 3størrelsesordener. Såfremt der ikke er foreslået en specifik fyldtypeomkring containerne eller i depotet som helhed, er det af hensyn tilstabiliteten af depotet anbefalet, at der efterfyldes med sand.I Kapitel 9 i hovedrapporten er foretaget en opsamling af anbefalingervedr. konditionering baseret på sikkerhedsanalyserne af bådeuheldssituationer og langsigtet påvirkning.De affaldstyper, der er mest kritiske i forhold til spredning i forbindelsemed uheldshændelser m.m., er grafitaffaldet (type 1), det sekundæreaffald fra Hot Cell (type 8), affaldet fra spildevandsrensningen (type 9) ogdet blandede affald (type 10). Dette skyldes primært deres brændbarhedeller at de i væsentligt omfang består af eller indeholder store mængderaf finkornet materiale set i sammenhæng med den samlede mængde afden pågældende affaldstype.Der skal foretages en yderligere vurdering af den specifikke konditioneringaf affaldstyperne 15 til 18 (bestrålet affald og bestrålet brændsel).Derudover er det meget væsentligt at tage hensyn til kritikalitet, når disseaffaldstyper placeres i en depottype.Forskellen i effekt mellem beton og bentonit (som er de to fyldmaterialer, der er bedst belyst ilitteraturen) vil også afhænge ag det enkelte nuklid, hvorfor en entydig afgørelse bliver vanskeligere.20Den foreliggende begrænsede datamængde for granulaten tyder som forventeligt på godeegenskaber på grund af granulatens mulighed for at skabe et basisk miljø. Omvendt vil granulatenspermeabilitet selv efter hærdning være større end for både bentonit og beton.21Der bestemmer hvor hurtigt vandet kommer ind til beholderne og kan fremme deres korrosion, oghvor hurtigt vandet kommer ud af beholderne og depotet efter at have været i kontakt med affaldet.19

Udover de nævnte anbefalinger, som primært tager udgangspunkt ihændelser i eller ved fyldning af depotet, bør der ved konditioneringentages hensyn til den nødvendige sikkerhed ved selve håndteringen afaffaldsbeholderne samt til krav, som kan blive stillet af hensyn tiltransporten fra Risø til depotet.Derudover anbefales det, at der foretages en endelig karakterisering afaffaldet i henhold til IAEAs og EU's bestemmelser for dette, inden endeligemballering og deponering. Man skal være opmærksom på, at en ændretklassificering (og dermed emballage) kan medføre ændringer i detnødvendige depotvolumen, hvorfor klassificeringen bør foretages, indenden egentlige projektering af depotetsåledes at der i projekteringen sikreset tilstrækkeligt volumen til mulige ændringer.Da der kan opstå fejl eller skader ved pakningen af affaldet, fysisk skadepå beholderne under håndtering i forbindelse med oplagringen og evt.korrosion af emballager under opbevaringen, er det vigtigt, at deretableres en procedure for tjek af alle affaldspakker, før de transporteresfra Risø til depotet.1.2.4 Anbefalinger vedr. fremtidige studier m.m.1.2.4.1 Klassificering af affaldDen i forstudiet foretagne opgørelse og fordeling af nuklider påaffaldstyper er præliminær og udført med henblik på forstudiets formål.Der bør, inden endelig konditionering og organisering af affaldetsplacering i depotet (herunder placering i et borehul) og fastlæggelse afnødvendigt depotvolumen foretages en mere detaljeret karakterisering afaffaldet, som også tager hensyn til de krav, der knytter sig til den faktiskelokalitet. Denne karakterisering bør udføres i overensstemmelse medIAEA's og EU's standarder herfor og danne baggrund for en samletdetaljeret opgørelse af affaldet indeholdende beskrivelse af materialet,volumen vægt, aktivitet og fordeling på specifikke nuklider.Det bør vurderes nærmere, om affaldstyperne eller dele heraf med etvæsentligt metalindhold kan dekontamineres eller evt. reduceres ivolumen ved smeltning eller for aluminiummets vedkommende vedkomprimering.Det anbefales, at kravene til klassificering og konditionering indgår somgrundlag for den endnu ikke udførte dekommisionering.Andre muligheder for håndtering af det metalliske uran bør undersøgesnærmere.1.2.4.2 SikkerhedsanalyserGenerelt er det væsentligt, at de næste sikkerhedsanalyser baseres påparametre, der mere konkret er gældende for de vurderede lokaliteter.Dette gælder både parametre knyttet til de geologiske og hydrologiskeforhold22og til forhold vedrørende de konkrete naboer, der potentielt kanudsættes for en påvirkning i forbindelse med evt. uheldshændelser m.m.samt på langt sigt. Herunder bør mere realistiske parametre for andel afEn eventuel placering af et overflade depot på fed ler eller klippe bør således baseres pålokalspecifikke forhold og ikke på generiske betragtninger.22

påvirkede fødevarer, udendørs ophold, relevante recipienter m.m.inddrages23. Endvidere bør dosisberegninger udføres for flerealdersgrupper som defineret af ICRP.Ved den videre analyse af eventuelle klippelokaliteter er det væsentligt atfå sprækkesystemet, herunder sprækkeretningen, detaljeret beskrevet.I de næste faser i processen anbefales det, at modelleringen af transport igrundvandszonen som et led i sikkerhedsanalysen gøres mere detaljeretog omfatter yderligere relevante forhold, såsom sprækketransport ogstokastisk håndtering af heterogenitet baseret på en mere specifik videnom den konkrete lokalitet.Det anbefales endvidere, at modellen omfatter hensyntagen til bådekortvarige og langvarige transiente forhold (f.eks. grundvandspumpning,vandstandsvariation og på langt sigt konsekvenser af klimaændringer).Parametre, som er afhængige af de geokemiske forhold, bør ogsåbestemmes i større detalje baseret på den konkrete lokalitet.1.2.4.3 DesignI den videre design af depotet bør der inkluderes plads til den (relativtlille) fremtidige mængde af affald fra f.eks. industrielle kilder ogsundhedssektoren, der skal placeres i depotet.Der bør ligeledes foretages mere detaljerede studier af de nødvendigekrav til den anvendte beton24baseret på de værst tænkelige forhold medhensyn til aggressivitet, der kan forventes på den konkrete lokalitet.Tilsvarende studier bør udføres med hensyn til kvalitet af de forskelligerelevante membrantyper. Der bør foretages en stokastisk modellering tilberegning af de nødvendige krav set i forhold til den samlede ønskedelevetid af konstruktionerne. Derudover bør der udføres test af den valgtebeton med mere i forhold til dens modstandsdygtighed med hensyn tilfugtgennemtrængning, karbonatisering m.m. Formålet er samlet set, iforhold til design, armering og materialevalg, at opnå en så tæt betonsom muligt med det mindst mulige antal og størrelse af revner ogbestående af kompatible materialer.1.2.4.4 AndetDer bør udføres en specifik vurdering af risikoen relateret til overlagtindtrængen i depotet eller terror med henblik på at få fastlagt evt.nødvendige anbefalinger med hensyn til design, systemer til beskyttelsemod indtrængen samt alarmsystemer. Dette vil til dels være afhængigt afden konkrete placering.Der bør i forbindelse med de undersøgelser af planter og afdækningsjord,der foretages i moniteringsperioden opstilles en procedure for, hvorledesder skal reageres, hvis der konstateres radioaktivt udslip.Som et led i udvælgelsen af den endelige lokalitet på baggrund af delokaliteter, som udpeges i forstudiet, foreslås det at anvendeLandskabskaraktermetoden til at vurdere de enkelte lokaliteterslandskabelige robusthed.

Det er væsentligt, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan fordepotanlægget, og at depotet inkl. denne vedligeholdelsesplan er omtalt irelevante optegnelser og databaser, således at kendskabet til depotetseksistens i så vidt omfang som muligt bevares.1.2.5 Den videre procesNæste del af processen vedrørende etablering af et slutdepot for danskradioaktivt affald vil omhandle en udpegning af potentielle lokaliteter forslutdepotet, herunder udførelse af detaljerede feltundersøgelser for disselokaliteter, samt det forberedende arbejde til anlægslov, herunderprojekteringslov, VVM-undersøgelse og skitseprojektering. Der er som etled i forstudiet udarbejdet en foreløbig aktivitets- og tidsplan med henblikpå at kunne forudsige og planlægge det resterende forløb og denparallelle myndighedsbehandling m.m. mest hensigtsmæssigt.Som basis er anvendt beslutningsgrundlaget og udbudsbetingelserne,input på møde med Dansk Dekommissionering den 29. november 2010samt resultaterne af forstudiet.1.2.5.1 Tidsplan for det resterende forløbDer foreligger som resultat af nærværende forstudie en rækkeanbefalinger med hensyn til valg af depottype, som giver mulighed forflere kombinationer, til dels afhængigt af geologierne på de sideløbendeudpegede lokaliteter. Afhængigt af det samlede resultat fra alleforstudierne kan dette medføre en yderligere begrænsning i de samledemuligheder. Det er således bl.a. endnu ikke afklaret, hvorvidt dereventuelt bør etableres flere depottyper på samme lokalitet, eller om dervil blive tale om forskellige lokaliteter til forskellige depottyper. Dadepoterne er indbyrdes afhængige, forudsættes det i det følgende, atmyndighedsbehandlingen vil omfatte depotet/depoterne under et.I tabellen nedenfor er givet et forslag til tidsramme for de enkeltedelaktiviteter blandt andet baseret på Dansk Dekommissionerings videnom og forventninger til den videre proces. Tidsrammen er givet underforudsætning af, at der udvælges 5-6 lokaliteter til videre vurdering25.Hvis der indgår 20 lokaliteter, er det skønsmæssigt anslået, atundersøgelserne af disse at vare 1 - 2 år yderligere. Tidsrammen herfor erangivet i parentes.

2.1 Transportformer og reglerTransport af det danske radioaktive affald skal ske i overensstemmelsemed danske bestemmelser og internationale retningslinjer, der begge erbaseret på retningslinjer fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).Modelleringen forudsætter således, at der anvendes egnede kolli(beholder med radioaktivt indhold), der opfylder IAEA’s retningslinjervedr. begrænsning af mængden af radioaktive materialer i kolli og påkøretøjer samt standarder for kollienes ydeevne og deres vedligeholdelse.I princippet kan transporten af det radioaktive affald gennemføres som envej-, sø-, jernbane- eller lufttransport - eller som en kombination af disse.Baseret på en indledende vurdering af sikkerheden, praktiske forhold ogøkonomiske omkostninger for hver transportform er jernbane- oglufttransport blevet forkastet. Begge disse transportformer forudsættervejtransport i både de indledende og afsluttende faser af transporten,hvilket øger omfanget af håndteringer og dermed de potentielle doser.Jernbanetransport indebærer endvidere gennemkørsel af bycentre, hvilketøger de potentielle konsekvenser af en ulykke, hvori der indgår storemængder transporteret affald. Endelig gælder det for lufttransport, at deforventede økonomiske omkostninger gør, at lufttransport må afvises.Studiet fokuserer derfor på modellering af vej- og søtransport.

2.2 ModelleringDer er opstillet konceptuelle modeller for vej- og søtransport, og disse erindarbejdet i modelværktøjet RADTRAN. RADTRAN er oprindeligt udvikletaf Sandia National Laboratories for den amerikanskestrålebeskyttelsesmyndighed, Nuclear Regulatory Commission (NRC).RADTRAN er efterfølgende blevet videreudviklet og anvendes nu i vidudstrækning af f.eks. det amerikanske Department of Energy (DOE) ogIAEA.Modellerne anvendes til at vurdere stråledoserne i forbindelse medtransporter, hvor der ikke sker et uheld, samt for ulykkessituationer.Forskellige ulykkessituationer tildeles sandsynligheder hørende til deresalvorlighedsgrad. For at kunne gøre dette anvender modellen etomfattende sæt af inputparametre, herunder affaldstype, kemiske ogfysiske egenskaber af affaldet, aktivitet og dosishastighed, type af kolli,type og dimensioner af køretøj, karakteristik af ruten, samt antal af

chauffører, besætningsmedlemmer, andre personer på og langs ruten.Desuden ses på ulykkesscenarier med forskellige kollityper.For den overordnede sandsynlighed for en transportulykke er der benyttetstatistiske analyser af trafikken i Danmark, mens en ulykkes særligekendetegn i forhold til det radioaktive materiale stammer fra lande, derhar udviklet detaljerede modeller for sådanne ulykker. I modellerneopdeles ulykkerne i 6 alvorlighedsgrader, der baseret på amerikanskeundersøgelser er tildelt tilhørende sandsynligheder og fraktioner af frigjortradioaktivt materiale ved ulykken. Fraktionen af frigjort materiale, der ertildelt de forskellige kollityper, kan variere mere end en faktor 10 fra énkollitype til en anden, da kollienes evne til at tilbageholde indholdet i enulykkesituation varierer i overensstemmelse med IAEA’s retningslinjer.Endelig antages det, at det frigjorte radioaktive materiale i enulykkessituation spredes med vinden, og at dette forårsager en forureningaf et område langs vindretningen. RADTRAN anvender en standard(Gaussisk) atmosfærisk spredningsmodel til at simulere spredningen, ogtilhørende standard spredningssparametre har været anvendt i dettestudie.Beregninger er i vid udstrækning gennemført med modellernes mindstgunstige randbetingelser. Resultaterne angiver således de højestepotentielle stråledoser et scenarie med rimelighed kan frembringe.Eksempelvis er transportafstanden modelleret som den størst mulige fraden nuværende opbevaringslokalitet. Ligeledes forudsættes det iulykkescenarierne, at den mest kritiske affaldstype læsses i størst muligmængde på ét køretøj. Ulykkesscenarierne benytter dog inputparametrefor en gennemsnitlig vejrsituation selvom andre vejrsituationer end debenyttede kan medføre en anden fordeling af doserne i enulykkessituation. For at opnå realistiske scenarier er det ligeledes valgt atbruge input parametre for gennemsnitlig hastighed, trafiktæthed ogbefolkningstæthed, baseret på de seneste danske observationer. Alt tageti betragtning er modellerne altså ikke en egentlig beskrivelse afvirkeligheden, men et forholdsvist forsigtigt skøn, der giver et godtgrundlag for en vurdering af en mulig transportform, der kan optimeres,såfremt den gennemføres.

2.3 ResultaterFor vejtransport gælder, at alt det radioaktive affald kan transporteres i250 individuelle transporter hver med en lastbil med anhænger. Densamlede kollektive stråledosis fra alle transporterne, såfremt der ikke skeret uheld, er i størrelsesordenen 40 person-mSv. Chaufførerne modtagerca. halvdelen, mens personer på og langs ruten modtager den andenhalvdel. Den samlede kollektive dosis fra de i alt 10 søtransporter af altdet radioaktive affald, herunder håndtering og efterfølgende transport advej fra havnen til slutdepotet, er i størrelsesordenen 20 person-mSv.Besætningen modtager cirka tre fjerdedele heraf, mens personer på oglangs ruten modtager den sidste fjerdedel.I begge tilfælde udgør de berørte personer på og langs ruten en størregruppe. Det betyder, at for hver enkelt transport er stråledosis til denenkelte person lille, omkring en størrelsesorden på 0,0001 mSv. Selvom

Den ulykkesituation, som beregnes til at medføre den højeste kollektivestråledosis, har en sandsynlighed på 1:20.000.000 for at forekomme forvejtransport og 1:33.000.000 for søtransport. Den beregnede kollektivestråledosis over 50 år fra disse ulykker er 9.500 person-mSv forvejtransport og 24.000 person-mSv for søtransport. I disse scenarier erantallet af berørte personer konservativt beregnet af standardspredningsmodellen til at udgøre 1,4 millioner, da der er anvendt enforstads-befolkningstæthed i hele det berørte område. Den kollektivestråledosis er mindre end 1 promille af den kollektive dosis (ca. 1 millionerperson-mSv) den samme gruppe af personer modtager frabaggrundsstrålingen over den samme tidsperiode (De interne stråledoserfra naturligt forekommende radon ikke medregnet).De højeste individuelle doser, der er beregnet for en ulykkessituation, er istørrelsesordenen 1 mSv for vejtransport og 10 mSv for søtransport,forudsat at de pågældende personer opholder sig i 24 timer inden for denærmeste 30 meter fra ulykkestedet. Disse stråledoser er 1 til 10 gangeden gennemsnitlige dosis, en person modtager årligt frabaggrundsstrålingen i Danmark (radon ikke medregnet).Risiciene forbundet med de modellerede ulykkesscenarier er derforvurderet til at være små, og dermed acceptable. I denne sammenhæng erdet vigtigt at bemærke, at de beregnede stråledoser fra en ulykke ikkekan ganges proportionalt med tiden, da forskellige såvel umiddelbare somgradvist indførte beskyttelsesforanstaltninger, fx evakuering eller flytningaf personer fra nærmeste område, kunne blive iværksat såfremt en ulykkeindtræffer.

3 Regional kortlægning, GEUS3.1 IndledningLav og mellem aktivt radioaktivt affald fra Risø, reaktor bygningen,forskellige typer affald fra forskningsperioderne og radioaktivt affald frahospitaler og industri samt forskningsinstitutioner og universiteter skalopbevares i et endeligt depot, et slutdepot for mindst 300 år (Indenrigs-og Sundhedsministeriet, 2007).Opgaven er at lokalisere og finde sedimenter eller bjergarter med lavpermeabilitet som kan isolere det radioaktive affald fra omgivendeaflejringer, grundvandsressourcer, recipienter og fra menneskeligaktivitet.Aflejringer eller bjergarter skal også fungere som beskyttelse, hvisradioaktivt affald siver ud fra depotet til omgivelserne. Dette mål kan nås,hvis der er lav grundvandstrømning og evne til at tilbageholde radioaktivtmateriale i aflejringerne eller bjergarterne.Geologiske aflejringer er tidligere blevet undersøgt som muligedeponeringsmedier for radioaktivt affald fra et eventuelt atomkraftværkmed fokus på dybtliggende saltaflejringer og grundfjeldsbjergarter samt aftertiære leraflejringer på Fyn og Jylland .Saltdiapirer, saltpuder og saltaflejringer og dybtliggendegrundfjeldsbjergarter er ikke inkluderet i denne undersøgelse. Dels liggerdisse aflejringer generelt for dybt, og dels har saltaflejringer vist at væreustabile i forhold til deponering (Tyske saltminer).Beslutningsgrundlaget (Indenrigs - og Sundhedsministeriet, 2007)beskriver rammerne for dette forstudie: Den regionale kortlægning, somGEUS har udført. Kortlægningen skulle ende op med udpegning af ca. 20potentielle områder, som skal danne udgangspunkt for at finde 1.-3mulige lokaliteter. I forbindelse med forstudiet har GEUS udarbejdet 11rapporter inklusiv dette resume, som indeholder beskrivelse af deudpegede områder. En oversigt over rapporterne kan ses i afsnit 3.9.9.

3.2 BaggrundI Danmark findes der mange forskellige typer finkornede aflejringer ogkrystalline bjergarter fra jordoverfladen og ned til 300 meters dybde. Derfindes derfor en lang række geologiske situationer, der inkluderer disseaflejringer og bjergarter af forskellig sammensætning og alder, og de ertillige fordelt geografisk ud over landet.Disse aflejringer og bjergarter er kort beskrevet i Gravesen et al., (2010b)baseret på eksisterende informationer, hvor fem forskellige typer erinkluderet:1. Krystalline graniter og gnejser på Bornholm fordi disse bjergarteranvendes i andre lande som deponerings bjergart, 2. Sandsten og skifrepå Bornholm, 3. Skrivekridt og kalksten fordi disse i områder er lav-permeable lag, men samtidig mange steder bruges somgrundvandsmagasiner, 4. Tertiære finkornede og ofte plastiske lerarter,

som er vidt udbredt og lav-permeable og kan nå stor tykkelse, 5.Kvartære leraflejringer af glacial, interglacial og senglacial oprindelse, somkan have stor tykkelse, være tætte og dermed kan være potentielleværtsbjergarter for depotet.I europæiske lande pågår i disse år omfattende undersøgelser afgeologiske aflejringer af ler (Belgien, Tyskland, Frankrig og Schweiz) ogkrystalline bjergarter (Sverige, Finland, Schweiz) for at lokalisereslutdepot for lav- og mellem radioaktivt affald.Sand og grusaflejringer indgår ikke i denne undersøgelse på grund afderes høje permeabilitet og dermed ringe beskyttelsesevne samt hyppigeanvendelse som grundvandsmagasiner. Sandaflejringer forekommer dogofte sammen med de lav-permable aflejringer, under, mellem eller overdem, og de vil derfor blive inddraget i analyser i den endelige områdebeskrivelse, hvis det er relevant.De overordnede geologiske forhold i Danmark og den tektoniske ramme erbeskrevet i Pedersen & Gravesen ( 2010).

3.3 DataBeslutningsgrundlaget fra 2007 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet,2007) anbefaler hvilke typer af eksisterende data og informationer, somskal inddrages, for at der kan foretages en foreløbig udvælgelse afdepotområder. Anbefalingerne bygger på retningslinjer fra DetInternationale Atomenergiagentur (International Atomic Energy Agency.IAEA, 1994, 1999, 2005).I Gravesen et al., (2010a) beskrives bredt de eksisterende data ogsamlinger af informationer, der findes herunder databaser, kort oggeologiske modeller, som har været brugt ved arbejdet med at udpege ogbeskrive ca. 20 potentielle områder. De fleste informationer er opbevaret iGEUS databaser: Lokalisering og data fra borehuller, bjergarts - ogsedimentdata, grundvandskemi, kort, geofysik m. m., men information erogså indsamlet fra eksterne kilder og institutioner.Forstudierne er foretaget på grundlag af eksisterende data. Dettebetyder blandt andet, at de potentielle områder er beskrevet på etuens data og videns grundlag. De øverste geologiske aflejringer iDanmark (ned til ca. 300 meters dybde) har en meget heterogenkarakter både med hensyn til sammensætning og strukturer bl.a.på grund af, at istidernes gletschere ved deres bevægelser henover landet har skubbet og omformet ældre lag. Disse fænomenerkan iagttages langs landets kystklinter, men inde i landet er detofte beskedne mængder boringer og geofysiske undersøgelser, derskal anvendes og tolkes for at få en opfattelse af et områdesgeologiske forhold.

forhold i Danmark som udgangspunkt er heterogene, er det ikke muligt,at opfylde alle de opstillede kriterier indenfor et område. Der er derforforetaget en vægtning af kriteriernes betydning i de enkelte områder.3.4.1 KriterierDet geologiske, hydrogeologiske og hydrokemiske kriterier har sammenmed terrænforhold været centrale for udvælgelsen. Da der vedforstudiernes start ikke var taget stilling til depottype, blev følgendekriterier valgt som centrale udvælgelseskriterier:•Aflejringerne fra jordoverfladen og ned til så stor dybde som muligskulle være homogene og lav-permeable. Dette betyder, at høj-permeable aflejringer som sand- og gruslag kun skulle have begrænsettilstedeværelse.•Aflejringerne skulle kunne omslutte depotet, hvilket bedst sker vedtilstedeværelse af tykke udbredte lav-permeable lag, hvorfor stortykkelse og stor horisontal udbredelse indenfor områderne er tilstræbt.Desuden bevirker en række centrale forhold/kriterier, at områder erudeladt ved gennemgangen:•Områder med specielle drikkevandsinteresser (OSD), er der helt setbort fra. Områder med drikkevandsinteresser (OD), som omfatter etmeget stort areal i Danmark, har det ikke været muligt helt at undgå.•Områder med grundvandsmagasiner af god status (GWB) er ikkeinddraget, bortset fra hvis de har en helt lokal udbredelse.•NATURA2000 naturbeskyttelsesområder er fravalgt, ligesom der ertaget hensyn til andre fredninger og naturbeskyttelsesområder.•Byområder i form af større byer og nærliggende områder er ikkeinddraget.Fremtidige klimaændringer kan have betydning ved udvælgelse aflokalitet. De nuværende prognoser fra det Internationale Klima Panel(IPCC) vedrørende mulige ændringer rækker ca. 100 år frem.Affaldsdepotet skal fungere mindst 300 år frem i tiden, men ud over de100 år findes ingen fremskrivninger af mulige klimaændringer.Forudsigelserne af fremtidige havniveauændringer peger på stigninger påmellem 0,5 og 1,0 m ved danske kyster på en 100 års periode, menmulige større havstigninger er blevet forudsagt, hvis klimaændringenesom følge af menneskelig aktivitet ikke bremses op.3.4.2 MetoderMetoderne for at finde frem til områderne er beskrevet i flere detaljer, ogbeskrivelsen er direkte baggrund for udvælgelsen af områder. Metodernehar været som følger:•De geologiske forhold i Danmark er gennemgået ved hjælp af debeskrevne datasamlinger og informationer. Der blev herved bestemthvilke aflejringer og bjergarter, der skulle indgå i det videre arbejde.

•Det næste skridt var at identificere og udelade arealer (OSD-områderhvorved f.eks. store dele af Sjælland og Fyn blev fravalgt, NATURA2000områder, Byområder). Der er ikke er foretaget en gennemgang af degeologiske forhold indenfor disse arealer.•De geologiske forhold blev derefter gennemgået og analyseret indenforde resterende arealer ud fra hovedkriteriet om at identificere lav-permeable aflejringer/lag fra jordoverfladen til så stor dybde som muligog med stor horisontal udbredelse. Dermed blev aflejringer med f.eks.tykke eller hyppigt forekommende sand - og gruslag fravalgt. En rækkearealer er således fravalgt som f.eks. det meste af Syd- og Midtjylland,hvor aflejringsforholdene ikke opfylder de opstillede kriterier med lav-permable aflejringer.•Ud fra gennemgang og analyser af de arealer som derefter var tilbage,blev der udpeget 22 mindre områder, som vurderes at være egnede tilat rumme en lokalitet, hvor et slutdepot kunne placeres. De 22 områdervurderes på det nuværende grundlag i udstrakt grad at opfyldekriterierne, men dette vil skulle verificeres gennem feltarbejde.Hvert område er udvalgt i en størrelse som er væsentlig større en det,som skal bruges til den endeligelokalitet.Dette betyder, at der skal tageshensyn til andre former for begrænsninger, der vil være indenforområderne, når den endelige lokalitets areal skal fastlægges. Dette vilbl.a. foregå indenfor kommende Omegnstudier.3.4.3 UdpegningVed den endelige udvælgelse er der undersøgt og beskrevet 22 områder,og deres beliggenhed kan ses på fig.1. Det fremgår af kortet, at der erområder, hvor der er en ”koncentration” af mulige områder, mens der erstore dele af landet, hvor der ingen er eller kun få udpeget som f.eks. iVest - og Sønderjylland, Vendsyssel eller Sjælland. Dette skyldes især degeologiske og hydrogeologiske kriterier, hvor højtliggende tykke lerlaguden sandlag har haft første prioritet og områder med særligegrundvands/drikkevandsinteresser er fravalgt.

3.5 Beskrivelse og vurdering af områderneFor hvert område er der foretaget et kort resume, som angiver fordele ogbagdele ved en udvælgelse.3.5.1 Bornholm (Rapport nr. 4)På Bornholm er nærmere undersøgt og beskrevet to områder: Område 1.Østermarie-Paradisbakkerne på Østbornholm og Område 2. Hammeren ogVang Granitbrud på Nord- og Vestbornholm.Områderne består af tynde istidslag af især sandet moræneler somoverlejrer krystalline graniter og gnejser fra Prækambrium. Områdernesgeologi er interessant, fordi der i andre lande som f.eks. Sverige ogFinland bygges depoter i lignende grundfjeldsbjergarter.3.5.1.1 Vurdering af Område 1 – Østermarie-Paradisbakkerne, BornholmGeologien i Område 1 nord for Paradisbakkerne kendes især fra denærliggende gnejs/migmatitbrud i nordkanten af Paradisbakkerne ogkystprofiler på nordkysten af Bornholm. Området er et højtliggendeforholdsvis fladt terræn i kote + 65 til + 80 m, men det er gennemskåretaf få dale.Bjergarterne er tætte og lav-permable, men gennemsat af horisontale ogvertikale sprækker. Antallet af sprækker antages at aftage i dybden, mendette vides ikke med sikkerhed.Der er kun lokale drikkevands/grundvandsinteresser i området. Der er kuni beskedent omfang fredninger, og ingen NATURA2000 områder.Fremtidige klimaændringer vurderes ikke at ville påvirke et depot ivæsentlig grad. De krystalline gnejstyper kan sammenlignes med debjergarter, som er depotbjergarter i Sverige og Finland, hvor sprækkeproblemstillingen også kendes, og hvor omfattende risiko-undersøgelserhar fundet sted i en lang årrække.

3.5.1.2 Vurdering af Område 2 – Hammeren og Vang granitbrude,BornholmOmråde 2 består af to delområder: Hammeren Granitbrud oggranitbruddene i Vang Granitten. Terrænet varierer fra høje områder ikote + 80 til + 90 m til væsentlig lavere i bunden af bruddene, hvor søerforekommer. Moræneler over granitterne varierer i tykkelse fra 0 til 10 m.Granitterne er gennemsat af horisontale og vertikale sprækkesystemer, ogde er desuden ofte stærkt forvitrede i sprækkezonerne. Fordelen vedområderne med disse granitområder er, at der kan være en mulighed for,at starte den øverste del af et depotanlæg i bunden af de eksisterendestenbrud.Der er ingen grundvands/drikkevandsinteresser omkring bruddene. Der eren del fredninger og Natura2000 interesser omkring bruddene. Fremtidigeklimaændringer vurderes ikke at ville påvirke et anlæg.3.5.2 Falster og Lolland (Rapport nr. 5)På Falster er et område beskrevet: Område 3: Gedesby-Nyby, Sydfalster.Området består af 2-20 m tykke istidsaflejringer bestående af morænelermed få lag af smeltevandssand og grus ovenpå mere end 60-80 m tykkelag af fedt ler (Palæocæn), hvis tykkelse tiltager mod syd. Derunder følgerskrivekridt fra Kridt Perioden.På Lolland er et område undersøgt: Område 4: Rødbyhavn.Området er beliggende lige øst for byen, hvor der tidligere er kortlagtplastisk ler som led i råstofefterforskning. Det finkornede og meget fedeplastiske ler ligger under 14-36 m hård, kompakteret (”cementeret”)moræneler. Moræneleret er tyndest mod vest ved byen, mens der bliverlængere ned til det plastiske ler mod øst, hvor der dog er en begrænsetdatadækning. Det palæocæne ler er op til 80 m tykt, underlejret afskrivekridt fra Kridt.3.5.2.1 Vurdering af Område 3 – Gedesby Nyby-Gedser, SydfalsterDet lille område mellem Gedesby Nyby og Gedser består mest af lav-permeable leraflejringer, som kan være grundlag for et depot. Der erbeskedne grundvandsinteresser, men lokal vandforsyning pågår.NATURA2000 områder og fredninger findes ikke i selve området, men degrænser op hertil. Området begrænses af Østersøen mod vest, hvorforOmråde 3 ligger i kote 0 m i den del af området, mens terrænet stiger indi land (kote + 5 m). Fremtidigt stigende havniveau og stormfloder kanblive et problem. Forekomst af salt havvand kan give korrosion påkonstruktioner, og fremtidig hævning af havniveau kan gøre detnødvendigt at vurdere hvordan beliggenheden af salt/ferskvandsgrænsenvil ændres.3.5.2.2 Vurdering af Område 4 – Rødbyhavn, SydlollandOmrådets geologiske opbygning består mest af lav-permeableleraflejringer, som kan rumme og indeslutte et depot. Der er ingenNATURA2000 eller fredninger på området. Der er begrænsede eller ingengrundvands/drikkevandsinteresser i området. Området ligger i op til kote+ 4 m over nuværende havniveau og selv om det i dag er beskyttet af et

4 m højt dige, skal der tages højde for stigende havniveau og stormfloder.Forekomst af salt havvand og evt. hævet salt/ferskvandsgrænse skalvurderes i forhold et depots konstruktioner.En del af område 4 er båndlagt til Femern Bælt forbindelsen. FemernBælts forbindelsens linjeføring fra kysten til motorvejen skal afklares iforåret 2011. Det er muligt, at de to konstruktioner kan eksisteresammen, men ellers bør der søges en placering så nordligt og østligt sommuligt for depotet.3.5.3 Sjælland (Rapport nr. 6)På Sjælland er to områder undersøgt: Område 5: Risø og Område 6:Stevns.Område 5 omfatter Forskningscenter Risø´s areal og et areal øst forFrederiksborgvej, et terræn som veksler fra kote 0 m til ca. + 38 m. Dekvartære aflejringer består af op til 30 m tykke holocæne hav- ogferskvandsaflejringer og istidsaflejringer i form af moræneler,smeltevandsler og smeltevandssand og grus. Disse aflejringer overlejrerdelvis olivengråt palæocænt fedt ler og kalk (op til 10-15 m tykke) ogdelvis hvid Danian kalk. Områdets prækvartære aflejringer ergennemskåret af tre nord-syd gående forkastninger.Område 6 består af det yderste område på Stevns halvøen ovenforKlinten, hvor terrænet er en nogenlunde plan flade i kote + 30-35 m.Istidsaflejringerne består alene af op til 15 m tykt moræneler, som hvilerpå 15-25 m tyk Danien kalksten, der igen ligger ovenpå skrivekridt fraKridt Perioden.3.5.3.1 Vurdering af Område 5 – Risø, SjællandRisø halvøen og arealet vest og øst for Frederiksborgvej består af envarierende geologi og er især præget af, at Roskilde og RisøForkastningsystemerne krydser igennem arealerne. Området er ODklassificeret, men der er ingen grundvandsinteresser på selve halvøen.Risø har sin egen vandforsyning ved Frederiksborgvej. Mod øst grænserområdet op til det vigtige OSD og kildeområde for Københavns Energi,Marbjerg og Brokilde Kildepladser. Der er ingen NATURA2000 ogfredningsområder men området grænser op til mod Roskilde Fjord medNATURA2000 hensyn. De lavtliggende dele af Risø området (omkring kote1 m) vil meget sandsynligt være sårbare over for havstigninger ogstormfloder, og der vil ligeledes kunne ske erosion i morænelersklinten påhalvøen. Området er det eneste, hvor en – omend lille seismisk aktivitet iundergrunden er registreret. Denne kan muligvis relateres til deeksisterende forkastningssystemer orienteret nord-syd langs RoskildeFjord, men dette kan dog ikke direkte kan bevises.3.5.3.2 Vurdering af Område 6 – Stevns halvøen, SjællandDet yderste af Stevns halvøen oven over kystklinten, som består afmoræneler og kalk, er udpeget, da Danien kalkaflejringer flere steder iDanmark er udnyttet til installationer i form af underjordiske gange,depoter, beskyttelsesrum og militære anlæg, som f. eks. Koldkrigsfortetved Stevns. Området, som er OD område mod vest, har lokalvandforsyning, mens der mod øst langs kysten er et område med

begrænsede eller ingen drikkevandsinteresser. Der er råstoftinteresserved Sigerslev kalkgrav. Både moræneler og kalkbjergarter er gennemsataf horisontale og vertikale sprækker. Selve klinten er fredet og forsøgesoptaget på listen over Unesco verdensarvområde. Havområdet ud forklinten er NATURA2000 område.3.5.4 Langeland-Tåsinge-Fyn (Rapport nr. 7)På Langeland er to områder undersøgt: Område 7: Langeland syd ogOmråde 8: Langeland midt, Strynø og Siø.Område 7 på Sydlangeland har et terræn, der varierer fra kote + 2-3 m tilkote + 20-25 m. Området består af istidslag, især moræneler (25-50 mtykt) som overlejrer mindst 60 m tykke fede plastiske lerarter fra Eocæn.Område 8 på Midtlangeland består af et område på Langeland og afStrynø og Siø. Langeland har et terræn i ca. kote + 15-40 m, mens Siøligger i kote + 0-5 m og Strynø i kote + 0-12 m. Geologisk ligner områdetområde 7 med de samme gode geologiske egenskaber. Moræneler som ermellem 2-50 m tykt overlejrer op til 100 m tykke eocæne og palæocænelag af finkornet, fedt og meget fedt plastisk ler. Få forkastninger ser ud tilat krydse området. På de små øer Siø og Strynø ligger det eocæne ogpalæocæne plastiske ler meget højt.På Tåsinge er et område undersøgt: Område 9 Vemmenæs. Det er etforholdsvis lille område med terræn i kote + 5-10 m, hvor mindst 25 mpalæocænt ler findes under 2-30 m moræneler. Aflejringerne kan væreglacialtektonisk forstyrrede.På Fyn er to områder undersøgt: Område 10: Kertinge Mark og Område11: Hindsgavl og Fænø.Kertinge Mark nær Kerteminde er en halvø med et fladt terræn omkringkote + 20 m hældende ud mod kysten. Geologien kendes fra få boringermod sydøst. Moræneler (op til 30 m tykt) overlejrer mindst 40 m tykkelag af palæocænt ret fedt ler, men den totale tykkelse kendes ikke.Ved Hindsgavl og Fænø, hvor lagene godt kan være glacialtektoniskforstyrrede, findes der under op til 40 m istidslag (moræneler), finkornetfedt ler og meget fedt plastisk ler fra Oligocæn, Eocæn og Palæocæn samtkalk fra Danien ned til 175 meters dybde. Terrænet er omkring kote + 20-25 m, men hælder både på Hindsgavl og Fænø ud mod havet.3.5.4.1 Vurdering af Område 7 – SydlangelandUd fra de geologiske forhold vil område 7 kunne indeholde et depotbaseret på de store tykkelser af lav-permeable leraflejringer. Istidslageneer dog relativt tykke. Drikkevands/grundvandsinteresserne er lokale (OD-område), men andre dele af området har begrænsede eller ingendrikkevandsinteresser. Effekter af fremtidige klimaændringer vilsandsynligvis ikke påvirke et depot udover at havstigninger kan overskyllede laveste områder. Området er omkranset af NATURA2000 områder.3.5.4.2 Vurdering af Område 8 – Langeland midt, Strynø og SiøOmråde 8 består af tre delområder. På Langeland dominerer lavpermableleraflejringer, hvor de ældste lag synes gennemsat af forkastninger. Detvurderes at være muligt, at områdets tykke leraflejringer vil kunne

rumme et slutdepot. Grundvandsindvindingen til Rudkøbing foregår nordfor området, men lokal vandforsyning forekommer (OD-område). Effekteraf fremtidige klimaændringer vurderes ikke at ville påvirke et depot. EtNATURA2000 områder omkranser området.På Siø og Drejø er der velegnede geologiske forhold udenvandindvindingsinteresser, men begge øer indgår i et NATURA2000område. Fremtidige havstigninger og stormfloder vil kunne påvirke beggedelområderne.3.5.4.3 Vurdering af Område 9 – Vemmenæs, TåsingeVemmenæs er et mindre, begrænset område, hvor moræneler ligger overfedt palæocænt ler. Lagene kan være glacialtektonisk forstyrrede, menalligevel vil området kunne være egnet på grund af de lavpermeable lag.Der er stedvis lokale grundvindsinteresser og indvinding til vandværk(OD-område). Effekter af fremtidige klimaændringer vil sandsynligvis ikkepåvirke et depot nævneværdigt. Der er ingen frednings eller NATURA2000begrænsninger.3.5.4.4 Vurdering af Område 10 – Kertinge Mark, FynHalvøen Kertinge Mark består ligeledes af lavpermeable leraflejringer,men forholdene er begrænset belyst på grund af spinkelt datagrundlag.Informationer udenfor området understøtter, at det med fordel kanundersøges, om området vil være velegnet til at kunne rumme etslutdepot. Der er begrænsede eller ingen drikkevandsinteresser påhalvøen. Effekter af klimaændringer vil sandsynligvis ikke påvirke etdepot, hvis det placeres på højreliggende arealer væk fra kysten. Der eringen NATURA2000 begrænsninger.3.5.4.5 Vurdering af Område 11- Hindsgavl og Fænø, FynOmrådet består af Hindsgavl halvøen og Fænø. På Hindsgavl er degeologiske forhold velegnede med fede og meget fede lavpermeablelerarter, men området ligger tæt ved både Middelfart og Fredericia, hvilketkan gøre området mindre attraktivt. På Fænø, hvor der er begrænsedeoplysninger, ser de geologiske forhold også egnede ud. Begge delområderhar begrænsede eller ingen drikkevandsinteresser. Effekter afklimaændringer vil ikke påvirke et depot, hvis det placeres væk frakysten. Der er ingen NATURA2000 begrænsninger.3.5.5 Østjylland (Rapport nr. 8)I Østjylland er fire områder undersøgt: Område 12: Klejs-Sønderby ogOmråde 13: Thyrsted- Glud begge på Juelsminde halvøen øst for Horsens,Område 14: Lysnet Bakker sydvest for Randers og Område 15: Støvringnordøst for Randers.På Juelsminde halvøen har en række mindre områder hvor kombinationenaf lav-permeabelt fedt og meget fedt plastisk ler med overlejrendemoræneler vurderes at kunne være egnede til placering et slutdepot.Klejs-Sønderby er opdelt i to delområder. Ved Klejs er terrænet megetbakket og når op i ca. kote + 90-100 m, mens terrænet ved Sønderby gårfra kote 0 m i nord til kote + 39 m mod syd. Det hælder fra vest mod øst.Under 2-20 m af fortrinsvis moræneler findes op til 130 m siltet ler, retfedt ler og plastisk ler fra Eocæn og Oligocæn.

Thyrsted-Glud området hælder jævnt fra syd i ca. kote + 50 m mod nordved kysten til Horsens Fjord. Under moræneler (op til 20 m tykt) findesmindst 90 m siltet ler og fedt ler fra Eocæn og Oligocæn.Lysnet Bakker er et højtliggende bakkeparti, som når op til ca. kote + 100m. I området ligger Oligocæne og Eocæne aflejringer af fedt ler og megetfedt ler (op til 100 m tykke) højt kun dækket af tynde istidsaflejringer afmoræneler med lidt sand, som dog stedvis kan blive op til 30 m tykke.Lagene ligner dem som graves i lergravene ved Ølst og Hinge.Ved Støvring findes et lille område, som består af et bakket parti modvest, der når op i ca. kote + 65 m og et lavtliggende område mod øst ikote + 0-1 m. Det består af lav-permeabelt fedt palæocænt og eocænt ler(op til 75 m tykt) under op til 40 m tykt moræneler.3.5.5.1 Vurdering af Område 12 – Klejs og Sønderby, Juelsminde halvø,ØstjyllandOmrådet er opdelt i to delområder: Klejs og Sønderby. Ved Klejs findeshøjtliggende plastisk ler i højtliggende plateau begrænset af dale. De fedelerarter vil kunne omslutte et potentielt depot. Det antages at området ernoget præget af glacialtektonik. Der er begrænsede eller ingendrikkevandsinteresser, men lokal forsyning. Der er ingen NATURA2000områder eller fredninger. Effekter af klimaændringer vil ikke kunnepåvirke et slutdepot.Ved Sønderby og Pyt strand tættere ved kysten ligger det plastiske lertættere ved terræn. Også i dette område vil en potential depotlokalitetkunne placeres. Der er lokal vandforsyning i området, og det grænser optil et OSD område mod nord. Dele af området ligger lavt, hvilket kan væreet problem i forbindelse med fremtidige havstigninger og stormfloder, somder skal tages højde for.3.5.5.2 Vurdering af område 13 – Thyrsted-Glud, Juelsminde halvø,ØstjyllandMellem Thyrsted og Glud langs Horsens Fjords sydkant findes højtliggendefedt og siltet glimmerler (Oligocæn), som overlejrer fedt plastisk ler(Eocæn). Disse lag er dækket af moræneler. De prækvartære aflejringerer begrænset af en forkastning mod Horsens Fjord, men der er ikkeregistret seismisk aktivitet. Aflejringerne forventes at være egnede til atvære underlag eller til at omslutte et affaldsdepot. Området har lokalvandforsyning, ingen fredninger eller NATURA2000 områder ellerråstofinteresser. Effekter af klimaændringer kan påvirke kystzonen i formaf havstigninger og storme, hvilket der skal tages højde for.3.5.5.3 Vurdering af Område 14 – Lysnet bakker, Randers, ØstjyllandVed Lysnet Bakker findes højtliggende plastisk ler under et forholdsvistyndt dække af istidslag, som stedvist mangler. Aflejringerne erglacialtektonisk forstyrrede til større dybde, men vil formodentlig vil kunnefungere som underlag eller omslutte et depot. Der er vandindvinding fraoverfladenære lag og underliggende kalklag i en del af området (OD).NATURA2000 dækker et mindre areal midt i området. Effekter afklimaændringer forventes ikke at ville påvirke et potentielt depot.

3.5.5.4 Vurdering af Område 15 – Støvring, Randers, ØstjyllandDet lille område ved Støvring ligger helt ud til Randers Fjord og indeholderfede leraflejringer, som forventes at kunne være underlag eller omslutteet slutdepot. Aflejringer er delvis glacialtektonisk forstyrrede. Der ermindre drikkevandsinteresser (OD), og området grænser op til et OSDområde. Der er ingen NATURA2000 begrænsninger, men områdetgrænser op til interesser i fjorden. Fremtidige klimaændringer kanforårsage havstigninger, der vil kunne påvirke et potentielt depot på detlavtliggende område, hvilket der må tages højde for.3.5.6 Limfjorden (Rapport nr. 9)I det sydvestlige Limfjordsområde er seks områder undersøgt: Område16: Limfjorden-syd, Område 17: Hvidbjerg, Område 18: Harre Vig,Område 19: Branden-Junget, Område 20: Thise og Område 21: Skivevest.Limfjorden-syd omfatter tre delområder langs kysten af Limfjorden:Handbjerg, Vorde og Lyndelse, hvor der træffes store tykkelser afkvartært Elster smeltevandsler ned til ca. 120 meters dybde, ofteoverlejret af op til 20 m moræneler. Handbjerg ligger ved Venø Bugt ogterrænet skråner fra ca. 30 m til 0 m ved bugten. Vorde og Lyndelseligger ud til Hjarbæk Fjord. Vorde består af et bakket terræn op til ca.kote + 50 m og er skrånende ned til fjorden. Lyndelse ligger i op til ca.kote 40 m og er ligeledes hældende ud mod fjordVed Hvidbjerg på nordsiden af Thyholm ligger terrænet i ca. kote + 10-20m hældende mod Limfjorden. Området træffes på nordsiden af UglevSalthorsten med op til 80 m tykke lag af siltet ler og fedt ler fra Oligocæn,som bliver gradvis tykkere mod nord. Lagene er overlejret af 4-20 mtykke kvartære lag.I Harre Vig området på Vestsalling findes der flere flade bakker i op til ca.kote + 50 m som hælder mod Harre vig, men også gennemskæres afgennemgående dale. Der er 0-30 m tykke istidslag, især moræneler,ovenpå tykke lag af siltet ler og fedt ler fra Oligocæn, som underlejres afmeget fedt plastisk ler fra Eocæn og Palæocæn, ialt ca. 265 m.Det lille område ved Branden-Junget på Nordsalling ligger, hvor det erhøjest, i ca. kote + 20 m og hælder ud mod Limfjorden. Der træffes fedtler på op til 100 meters tykkelse fra Oligocæn nord for den tætliggendeBatum salthorst. De overliggende kvartære lag af bl.a. moræneler er op til10 m tykke.Midt på Østsalling omkring Thise ligger terrænet som en flad bakke op tilca. kote + 40 m, hvorfra terrænet hælder nedad til alle sider. Områdetindeholder siltet ler og fedt ler fra Oligocæn på op til 150 m´s tykkelseunder istidslag af moræneler på op til 15 m´s tykkelse og stedvis også afsmeltevandsler.Området vest for Skive ligger i et terræn, hvor den nordlige del når op tilca. kote + 40 m. Terrænet hælder stejlt ned til den sydlige del, derudgøres af en øst-vest orienteret dal i ca. kote + 5-6 m. Geologisk bestårområdet af op til 150 m siltet ler og fedt ler fra Oligocæn overlejret afistidslag, som kan være op til 40 m tykke.

3.5.6.1 Vurdering af Område 16 – Limfjorden sydDe tre delområder har store lagtykkelser af fedt smeltevandsler ogmoræneler og kunne derfor tænkes, at rumme et potentiel slutdepot. VedHandbjerg ligger området ud til havet med risiko for indtrængning afhavet ved en fremtidig havstigning på grund af klimaændringer, hvilketder må tages højde for. Der er begrænsede eller ingendrikkevandsinteresser langs kysten, men inde i land er der tale om et OD-område. Der er ingen NATURA2000 områder.Ved Vorde er terrænet højere end ved Handbjerg, hvilket kan skyldesglacialtektonik. Drikkevandsforholdene er som ved Handbjerg. Der eringen NATURA2000 områder, hvilket der er på det tilstødende havområde.Vorde området er præget af tæt bebyggelse.Ved Lynderup veksler fede leraflejringer med moræneler.Drikkevandsforholdene er som ved de to andre delområder. Der erligeledes ingen NATURA2000 områder. For alle tre områder gælder, ateventuelle havstigninger kan påvirke et slutdepot på de lave araler,hvilket der må tages højde for.3.5.6.2 Vurdering af Område 17 – Hvidbjerg, Thyholm, vestlige JyllandDet lille område på Thyholm nord for Uglev salthorsten har et fladtterræn, som hælder ud mod kysten. Området kan i nogen grad værepræget af glacialtektonik, men de relativt tykke lerlag vurderes at villevære velegnede til et slutdepot. Området er klassificeret som et områdemed begrænsede eller ingen drikkevandsinteresser. Området grænser optil NATURA2000 områder på havet. Effekter af fremtidige klimaændringerforventes ikke at påvirke området.3.5.6.3 Vurdering af Område 18 – Harre Vig, Salling, JyllandDe højtliggende leraflejringer ved Harre Vig vurderes at kunne danneunderlag eller omslutte et slutdepot. Istidslagene, som mest består afmoræneler, er stedvis tynde, og de ældre lag af fedt ler ser ud til at liggeuforstyrrede på plads med stor horisontal udbredelse. Den tykke lagseriegår fra fedt ler til meget fedt plastisk ler med dybden. Området harbegrænsede eller ingen drikkevandsinteresser ud mod Harre Vig, men etOD-område findes mod øst. Der er lokal vandforsyning. Der er ingenNATURA2000 områder eller fredninger. Fremtidige effekter afklimaændringer vil formodentlig kunne påvirke i kystzonen, hvilket der måtages højde for.3.5.6.4 Vurdering af Område 19 – Branden-Junget, Salling, JyllandDet fede Branden ler ligger på nordsiden af Batum salthorsten, hvorforlagene hælder mod nordøst. Glacialtektonik præger hele dennekyststrækning. Området er forholdsvis lille og har begrænsede eller ingendrikkevandsinteresser. NATURA2000 områder findes på havet.Klimaændringer vil kunne påvirke kystzonen ved havstigninger ogstormfloder, hvilket der må tages højde for.3.5.6.5 Vurdering af Område 20 – Thise, Salling, JyllandVed Thise træffes fedt ler og siltet ler fra Oligocæn under tynde istidslagaf moræneler og smeltevandsler. Det horisontalt udbredte lagfølgevurderes at vil kunne udgøre mulighederne for at rumme et muligtslutdepot. Der er begrænsede eller ingen drikkevandsinteresser langs

kysten, men et OD-område findes inde i land. Der er ingen NATURA2000områder. Fremtidige klimaændringer vil formodentlig ikke påvirke etdepot.3.5.6.6 Vurdering af Område 21 – Skive, vest, JyllandDe sammenhængende oligocæne leraflejringer med forholdsvis tyndeistidslag over i området vest for Skive vurderes at kunne rumme etslutdepot. Det meste af området er klassificeret som havende begrænsedeeller ingen drikkevandsinteresser. Der er ingen NATURA2000 områder.Fremtidige klimaændringer vil formodentlig kun have begrænsedepåvirkninger på et depot på de lavtliggende arealer, hvilket der må tageshøjde for.3.5.7 Nordjylland (Rapport nr. 10)I Nordjylland er et område undersøgt: Område 22: Ålbæk, hvor deudbredte marine kvartære aflejringer i Nordjylland når stor tykkelse.Terrænet ligger i ca. kote + 4 – 15 m.3.5.7.1 Vurdering af Område 22 – Ålbæk, NordjyllandDe op til 200 m tykke marine ler-, silt- og finsandsaflejringer vil kunneomkredse et slutdepot.Aflejringerne kan indeholde fri methan. Det må afklares om dette villeudgøre et problem. Der er begrænsede eller ingen drikkevandsinteresser.Der ingen NATURA2000 områder, men et større NATURA2000 områdeligger syd for. Havstigninger som følge af fremtidige klimaændringer kanmuligvis påvirke et potentielt depot, hvilket der må tages højde for.

3.6 De 6 områder til videre arbejdeArbejdet i den næste fase foreslås koncentreret om nedenstående 6områder, som er valgt ud af de 22 områder. De 22 områder er udvalgt, såde alle opfylder kriterierne eller store dele af kriterierne. Derfor er de 6nedenstående områder kun vurderet lidt bedre ende de øvrige områder.De 16 områder kan derfor betragtes som reserveområder, som kaninddrages, hvis de fortsatte undersøgelser kasserer de 6 områder.Områderne, som ikke her bliver beskrevet yderligere, er følgende:Område 1: Østermarie – Paradisbakkerne, Bornholms regionkommuneOmråde 4: Rødbyhavn, Lolland kommuneOmråde 10: Kertinge Mark, Kerteminde KommuneOmråde 17: Hvidbjerg, Thyholm, Struer kommuneOmråde 20: Thise, Salling, Skive kommuneOmråde 21: Skive vest, Skive kommune

områder vil det vil være nødvendigt med detaljerede undersøgelser afbjergartstyper, strukturforhold og grundvand m.m. ved boringer,geofysiske undersøgelser, grundvandstests, laboratorieundersøgelser ogmodellering.En kort oversigt over de nødvendige undersøgelser følger nedenfor:Boringer.Boringer skal udføres for at supplere de eksisterende boringer.Antallet afgøres ud fra områdets størrelse og de ældre boringers kvalitet.De skal udføres som kerneboringer, således at det intakt prøvematerialekan bruges til at bestemme bjergartsenheder og lagfølger, alder ogforskellige fysiske og kemiske forsøg.Geofysiske undersøgelser.Geofysiske undersøgelser anvendes til at påvisesammenhæng i lagfølgerne mellem boringerne samt påvise isærtektoniske strukturer. Geofysiske logs i boringerne skal bruges til supplerelagfølgebeskrivelserne og beskrive fysisk-kemiske forhold.Andre feltundersøgelser.Grundvandsundersøgelser som pumpetest,geotekniske feltforsøg og geologisk feltkarakterisering skal anvendes forat beskrive vigtige parameter for et depots lokalisering.Laboratorieundersøgelser.Der skal udføres en række laboratorieanalyser:Aldersbestemmelse af lagene ud fra fossilindhold, Kornstørelsesanalyser,mineralogi, bestemmelse af organisk indhold, hydrauliske tests,porøsistet, permeabilitet og vandkemi. Alle analysere til at karakterisereaflejringer og grundvand for at sikre at forholdene er optimale for etdepot.Modellering.3 D Geologisk modellering samt numerisk strømnings ogreaktiv transport modelling skal udføres for at have det bedst muliggrundlag for etablering af depotet, vurdering risici og optimering etovervågningssystem.

Report No. 3. Pedersen, S.A.S. & Gravesen, P.., 2010: Geological settingand tectonic framework in Denmark. GEUS Report no. 2010/124, 51pages.Report No. 4. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of areas. Bornholm. GEUS Reportno. 2011/44.Report No. 5. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of areas. Falster and Lolland. GEUSReport no, 2011/45.Report No. 6. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of areas. Sjælland. GEUS Reportno. 2011/46.Report No. 7. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of areas. Langeland, Tåsinge andFyn. GEUS Report no. 2011/47.Report No. 8. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of Areas. Eastern Jylland. GEUSReport no. 2011/ 48.Report No. 9. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of areas. Limfjorden. GEUS Report2011/49.Report No. 10. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Characterization and description of areas. Nordjylland. GEUS Report2011/50.Report No. 11. Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M.,2011: Dansk og engelsk resume. Danish and English resume. GEUSReport no. 2011/51.

4 Samlet konklusionForstudierne peger på 22 områder, hvoraf det anbefales at gå videre medseks i omegnsstudierne.Forstudierne viser endvidere, at alle de undersøgte depotkoncepter vilvære mulige løsninger ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Der vil dogvære større risici forbundet med depoter nær overfladen, fordi de er mereudsat for tilsigtet eller utilsigtet indtrængen. Samlet vil et mellemdybtdepot være den sikkerhedsmæssigt mest hensigtsmæssige løsning, mendet er samtidig en dyrere løsning end det overfladenære depot. Bådeterrænnære og mellemdybe depoter kan gøres reversible, men detvurderes at øge de samlede omkostninger, og kan medføre øget risiko iforbindelse med uheld ved udtagningen.Forstudierne opstiller en række konklusioner og anbefalinger vedrørendede fremtidige studier i relation til depotkoncepter og sikkerhedsanalyser,blandt andet set i forhold til den konkrete geologi på de valgte lokaliteter.Transportstudierne viser, at transporten ikke begrænser valget af lokationaf radiologiske årsager.