MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 563: Publikation: Biodiversitet - en folkesag. Debatoplæg om beskyttelse af biodiversiteten.

Mens du læser disse linjer, er der en plante- ellerdyreart, der uddør et eller andet sted på jorden.Det kan være et insekt, som vi ikke engang ken-der. Det kan have boet i Asiens regnskov. Og år-sagen til dets forsvinden kan være, at det ud oversine naturlige fjender, også har fået mindre pladsat leve på, fordi plantagerne stille og roligt ædersig ind på regnskoven. Insektet kan også haveboet i Afrikas ørkener, og årsagen til, at det eruddød kan være, at minedrift i ørkenen er med tilat trække grundvand ud af undergrunden. Ellerdet kan have boet på Europas marker. Og insek-tet kan være forsvundet, fordi vores brug af pesti-cider har fjernet det ukrudt, som var dets føde.

Man kan med nogen rimelighed spørge, om detoverhovedet gør en forskel, at der forsvinder etinsekt, som vi ikke engang kender? Det kan jogodt være, at lige præcis det her insekt ikke gøren forskel. Det kan godt være, at dette insekt –som vi ikke kender – ikke indeholder kuren påkræft. Eller opskriften på stærk, men miljørigtig,lim. Eller et duftstof til parfumeindustrien. Detkan meget vel være, at dette insekt ikke rummeren genetisk rigdom. Men vi ved det ikke.Til gengæld ved vi, at vores lille insekt er en lille,lille bitte byggeklods i fundamentet på det kæm-pe hus, som til sammen er planeten Jorden. Husetstår stadig, selvom denne lille byggeklods er for-svundet. Huset har måske fået en sætningsskade,fordi insektet jo langt fra er den eneste bygge-klods, der er fjernet fra fundamentet. Og hvis vifortsætter med at pille byggeklodser ud af fun-damentet i en hastighed, der langt, langt oversti-ger, hvor hurtigt der bygges nye byggeklodser, så

nøjes vi ikke med en sætningsskade i fremtiden.Så styrter huset sammen. Og vi ved ikke enganghvornår.Men hvad betyder alt det for os i Danmark?Rigtigt meget. Dels fordi naturens mangfoldighedabsolut også er under pres i Danmark. Og delsfordi danskerne er nogle af dem, der forbrugermest af jordens ressourcer. Hvis alle menneskerlevede som os, skulle der bruges tre ekstra jord-kloder til at levere alle de naturrigdomme, vi for-bruger. Derfor er der i høj grad brug for en ind-sats i Danmark.Før EU har fastlagt sin strategi for biodiversitet,vil jeg ikke afgøre, hvordan en dansk strategi forbiodiversitet skal se ud. Men beskyttelsen af bio-diversiteten er vigtig, og derfor sætter jeg meddette oplæg gang i den danske debat om, hvaden kommende dansk strategi kan indeholde.

IndledningForandringerne i naturen sker hurtigere end nogensinde førDanmarks natur og biodiversitetNaturen på landNaturen i vandEn bred indsats for biodiversiteten1. LevestederneIndsatsen på landIndsatsen for vandløb og søerIndsatsen for havetIndsatsen for bedre sammenhæng i naturen2. Arterne og generne3. Den globale biodiversitet4. Indsatsen som en folkesag5. Erhvervenes indsats for biodiversitetenBilag 1:Den danske indsats i forhold til delmålene fra Nagoya

Vi skal alle gøre, hvad vi kan for natur og biodiver-sitet. Indsatsen skal dække bredt - fra det lokaletil det globale.Det globale samarbejde om naturbeskyttelse fore-går især inden for rammerne af FN’s konventionom biologisk mangfoldighed. Den er ligesom Kli-makonventionen et resultat af konferencen i Rioom miljø og udvikling i 1992.Dette debatoplæg om beskyttelse af biodiversite-ten tager sigte på, hvordan Danmark kan leve optil FN-konventionen. Hovedformålet med konven-tionen er beskyttelse og bæredygtig udnyttelse afnaturens mangfoldighed samt retfærdig og ligeligfordeling af udbyttet ved naturens ressourcer.Konventionens udgangspunkt er, at naturensmangfoldighed er en grundlæggende betingelsefor menneskehedens egen overlevelse.

EU har også sat sig som mål at ”standse tabet afbiodiversitet og nedbrydelsen af økosystemtjene-ster i EU inden udgangen af 2020 og, for så vidt detkan gennemføres, genetablere disse og samtidigintensivere EU´s bestræbelser på at standse tabetaf biodiversiteten på globalt plan”.På trods af mange tiltag i EU og globalt er det ikkei noget land i verden lykkedes at stoppe tilbage-gangen i biodiversiteten. Derfor blev der i 2010vedtaget en ny global strategi for at nå dette mål.Det skete på det seneste FN-møde om biodiversiteti Nagoya, Japan. Her blev 192 lande enige om atvende den negative udvikling for klodens natur. INagoya vedtog man også 20 delmål for at stoppenaturens tilbagegang frem mod 2020. Alle del-målene fremgår af bilag 1 på side 62. Delmålenefra den globale strategi forventes at være inklude-ret i EU´s kommende biodiversitetsstrategi.

Danmark har ydet og vil fortsat yde en aktivindsats i de internationale forhandlinger og for,at FN-beslutningerne kan blive ført ud i livet. Enaktiv indsats giver god mening, fordi beslutningeri FN sætter rammerne for naturpolitikken i EU ogdermed i sidste ende for Danmark. For at følgeop på de internationale beslutninger forberederEU-kommissionen en EU biodiversitetsstrategi.Det forventes, at EU-strategien kan præsenteresindenfor kort tid.Med de internationale aftaler om natur og biodi-versitet er de overordnede rammer og den fællesretning lagt fast. Inden for disse rammer må hvertland forholde sig til de særlige udfordringer, somlandet har.

Det er en særlig dansk udfordring, at den menne-skelige aktivitet her i landet gradvis har ændret na-tur og landskab til et varieret kulturlandskab medmange større og især mindre naturområder spredtud over landet, sådan som vi ser det i dag.Med dette debatoplæg om beskyttelse af biodiver-siteten i Danmark er det ambitionen at kickstarteen debat om naturens beskyttelse frem mod 2020.For at sætte en ramme for diskussionen indeholderoplægget en præsentation af, hvad regeringengør frem mod 2015 for at standse tilbagegangenfor dansk natur.Debatoplægget indeholder også en række ini-tiativer, som miljøministeren vil tage som led i atgøre beskyttelsen af biodiversiteten til en folkesag.Ministeren vil bl.a. invitere til debat med fx grønneorganisationer, erhvervslivet, KL og forskningsver-denen. Dette ikke mindst fordi der er behov for, at

alle gode kræfter bidrager til at løfte opgaven, ogfordi landets 98 kommuner spiller en meget vigtigrolle i beskyttelsen af natur og biodiversitet.Det er således vigtig for miljøministeren i kraft afen række initiativer, der kan læses mere om på side52-58, at sætte gang i den vigtige folkeliggørelseaf indsatsen for at beskytte biodiversiteten.Med disse udgangspunkter og når EU´s biodiversi-tetsstrategi er endeligt på plads, vil miljøministerensætte gang i udarbejdelsen af en dansk strategi forbeskyttelse af biodiversiteten.

Siden sidste istid for mere end titusinde år siden,er der i det meste af verden inden for de senestehalvtreds år sket forandringer i naturen hurtigereend på noget andet tidspunkt.Globalt er 60% af økosystemernes værdier ogydelser for mennesket forringet eller bruges ikke-bæredygtigt. Det skønnes, at det årlige tab aføkosystemtjenester beløber sig til 50 mia. euro,mens det samlede velfærdstab i 2050 vil svare til7% af BNP.På global skala udryddes arter mellem 100 og1000 gange hurtigere end naturligt, og 36% af de47.677 arter, som er undersøgt, er truede.I EU ses en tilsvarende udvikling. Op mod 25% afEU’s pattedyr, padder, krybdyr, fugle og sommer-fugle er truede. Fx har agerlandets fugle i Europahaft en nedgang i bestanden på omkring 50%siden 1980.

Danmarks natur og biodiversitetI Danmark har menneskets aktivitet gennem mereend 6000 år gradvis ændret natur og landskab tilet kulturlandskab. Danmark har dog fortsat mangevigtige og unikke naturområder.Danmark er et tætbefolket land, hvor mennesketfortsat påvirker landskab og natur via byudvikling,infrastruktur, energiproduktion og via landbrug,skovbrug og fiskeri. Samtidig er der de senesteårtier gjort meget for at vende udviklingen fornaturen – en indsats der er lykkedes de steder,hvor den er sket.

Det generelle billede er imidlertid stadig, at udvik-lingen for naturen i Danmark er kraftig påvirket afmenneskelig aktivitet.Det er især heder, overdrev, enge, moser og klit-ter – arealtyper, der kan benævnes lysåben natureller halvkultur – der er blevet mindre plads til.De seneste årtier er det dog navnlig den faldendekvalitet af disse naturområder, der har haft størsteffekt på biodiversiteten. De primære trusler eri dag forurening med næringsstoffer, dræningog afvanding, intensiv skovdrift, opsplitning afnaturarealerne og for lidt naturpleje. På havet ogved kysterne udøver menneskets aktiviteter ogsået tydeligt pres. Det drejer sig fx om energiudvin-ding (olie og havvindmøller), ligesom transport tilsøs er stigende.Danmark er i dag hjemsted for omkring 30.000arter af planter og dyr. Heraf er ca. 7.000 artervurderet af Danmarks Miljøundersøgelser, som harsat 25% af disse arter på rødlisten, hvilket vil sige,at de er truede arter og i risiko for at forsvinde fra

landet. Udviklingen for de truede arter har genereltikke ændret sig meget de sidste mange år.Sammenfattende kan det konstateres, at naturensmangfoldighed i Danmark gennem årtier generelthar været i tilbagegang. Også selvom der er lys-punkter for visse naturområder, som fx de danskevandløb og søer, og for en række arter.Vi har i dag meget af den nødvendige viden til atgennemføre en specifik indsats, der kan forbedreforholdene for mange naturtyper og arter. Erfarin-gen viser, at når der bliver gjort en indsats, kan derforventes positive resultater. Det er der gennemen lang årrække opsamlet erfaringer for gennemmange små og store naturprojekter overalt i landet.Odderen er et godt eksempel på, at en aktiv ogmålrettet indsats virker. For 30 år siden var odderennæsten udryddet i Danmark; i dag findes den i detmeste af Jylland.

Danmarks areal med enge,overdrev, heder og moserhar været og er under pres.I dag er det især naturenskvalitet, der er under pres.En vigtig indsats forbiodiversiteten i Danmarker at sikre, at mange afdisse arealer igen drivesmed ekstensivt landbrug iform af græsning ellerhøslæt. Som led i GrønVækst er der i perioden2010-2015 afsat midler tilpleje af 170.000 hektar.

Naturen på landDet åbne land – agerlandetDanmark er et udpræget landbrugsland. Men ager-landet har ændret sig på mange måder. Markerneer blevet større – i gennemsnit 7% større de sidste10 år – og gennem mange er fx skel og levendehegn fjernet. Siden 1950´erne er landbruget blevetstærkt moderniseret, intensiveret og specialiseret.Antallet af slagtesvin er øget markant, mens antal-let af kvæg er faldet betydeligt.Landbrugets generelle strukturudvikling har sam-men med by- og infrastrukturudvikling sat naturenunder pres på flere måder. Natur- og vandområderpåvirkes af næringsstoffer fra udspredning afgødning på markerne og udslip af ammoniak frastaldanlæg. Udbygningen af især veje har frag-menteret landskabet og bestande af vilde planterog dyr. Faldet i antal kvæg og andre græssendehusdyr har gradvist ført til, at færre natur- oghalvkulturarealer afgræsses. Mens manglen på

græssende husdyr og ekstensive driftsformer er etvoksende problem for naturplejen, er forureningenmed næringsstoffer faldende.Samlet set har udviklingen blandt andet ført til, atden samlede bestand af 22 af agerlandets mestkarakteristiske fugle, fx tårnfalk, agerhøne, vibe,sanglærke og vipstjert, er gået tilbage med ca.36% siden 1990. Også andre arter som fx haren,der er knyttet til agerlandet, er gået stærkt tilbagesiden 1970.

Naturen i det åbne landskabDen lysåbne natur og halvkultur – heder, enge,moser osv. – udgør 9-10% af Danmarks landareal.Arealet er faldet med ca. � de sidste ca. 50 år. I1992 blev det meste af denne natur dog beskyttetved lov, og nedgangen i arealet er herefter brem-set. Specielt i de senere år er der etableret mangenye småsøer over hele landet.LARS GEJL

En række naturtyper er under pres. Af 58 forskel-lige naturtyper, som i Danmark er omfattet af EU’shabitatdirektiv, havde 59% ugunstig status i 2007.Ugunstig status betyder, at naturtypen er ustabileller i tilbagegang (se figur side 12).Også en række arter er under pres. Der er typisktale om arter, der er særligt følsomme over forforurening, tilgroning, dræning m.v. 48% af 70arter omfattet af EU´s habitatdirektiv havde i 2007ugunstig bevaringsstatus. Det vil sige, at dissearters tilstand ikke vurderes at være god nok til atsikre en langsigtet overlevelse.

turligt hjemmehørende arter i Danmark er knyttettil skoven. Skovene indeholder også over halvdelenaf de arter, der optræder på listen med truedeplante- og dyrearter (rødlisten).I de danske skove er der – i forhold til uforstyrredeskove, der gennem lang tid har ligget urørte hen –en begrænset forekomst af store, gamle træer ogdøde træer. Urørt skov udgør i dag skønsmæssigt7% af de danske skove.Skovarealet i Danmark er i fremgang, hvilket harhaft positiv betydning for en række skovarter. Densamlede bestand af 22 af skovenes mest karak-teristiske fugle, fx spurvehøg, huldue, træløberog dompap, har været stigende fra ca. 1980 til1990, hvorefter den har stabiliseret sig. Rådyret,der bl.a. trives godt i skovbryn, har også været istor fremgang.Indenfor de seneste 10-15 år har der genereltværet en positiv udvikling mod mere naturnæredriftsformer i skovbruget og flere urørte skove.

Naturen i vandDanmark har ca. 170.000 søer og vandhuller,og ca. 69.000 km naturlige og menneskeskabtevandløb. Samtidig er Danmark et af Europas mestudprægede øriger med en samlet kystlinje på godt7.000 km. Mange af de danske søer, vandløb ogkystvande har fra naturens side et rigt plante- ogdyreliv.Danmark er gennem EU’s vandrammedirektiv for-pligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvande haren god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015.Det betyder, at der skal være gode livsbetingelserfor planter og dyr. Udvaskningen til vandmiljøetaf både kvælstof og fosfor er markant reduceretsiden starten af 1990’erne.

Denne gunstige udvikling skyldes til dels mereskånsom vandløbsvedligeholdelse og bedre spil-devandsrensning. Over halvdelen af de danskevandløb har nu en god eller meget god tilstand. Ivandløbene er smådyrsfaunaen, som blandt andetbestår af vårfluer, døgnfluer og slørvinger – ogsåkaldet rentvandsfaunaen – en god indikator forvandløbenes naturtilstand og biodiversitet.Forekomsten af de mest følsomme smådyr somvårfluer, døgnfluer og slørvinger er steget med23% fra 2000 til 2007. Naturgenopretning ivisse ådale har også virket positivt på plante- ogdyrelivet.Men der er – som følge af udtørring på grund afvandindvinding, tidligere udretning, rørlægningm.v. af de fleste vandløb – fortsat behov for na-turgenopretning og vandløbsrestaurering mangesteder.

SøerneVandmiljøplanerne har siden 1990’erne medførtmarkante ændringer i forureningen af danske søer.Indholdet af fosfor og kvælstof er således faldetmed hhv. 40% og 11% fra 2000 til 2007.Da fosfor ofte er den begrænsende faktor foralgevæksten, har faldet i mængden af fosfor for-øget vandets klarhed (bedre sigtdybde) og dermedforbedret vilkårene for undervandsvegetationen.Vegetationen stabiliserer søbunden og forbedreriltforholdene. Endvidere er forholdet mellem rov-fisk og fredfisk forbedret, hvilket stabiliserer detøkologiske system i søerne.Forurening med næringsstoffer fra landbrugetog fra spildevandsudledning giver dog fortsatalgevækst og risiko for iltfattige forhold i søernetil skade for planter, bunddyr og fisk.

HavetHavet rummer en betragtelig artsrigdom såvel påbunden som i vandsøjlen. En af de meget artsrigenaturtyper er stenrev, som rummer alsidige sam-fund af planter (tangskove) og marine bunddyr.Mangfoldigheden af arter på havbunden er dogfaldet siden 1990´erne, ligesom der ses en ned-gang i bestandene af visse fiskearter og havfugle.Andre arter af fx fugle har været i fremgang.Natur- og miljøtilstanden i de danske farvande erde senere år generelt set ikke forbedret så meget,hvad angår alger, sigtdybde og andre vigtige pa-rametre, selvom tilførsel af kvælstof og fosfor fradanske kilder til de indre danske farvande er mereend halveret siden 1980´erne. Det mest udbredteiltsvind i de danske farvande blev observeret isommeren 2002, hvor 9.000 km2havområde blevramt af iltsvind, og der døde mellem 100.000 og500.000 tons fisk og bunddyr. De seneste år haromfanget af iltsvind været mindre, men klimatiskeforhold fører til store variationer fra år til år. Der

Boblerev har som andre stenrev enimponerende artsrigdom og eropholdssted for blandt andet fiskeyngel,store torsk, sej og hummer. Boblerev eren naturtype, som i de danske farvandenæsten kun findes i den nordlige del afKattegat og i Skagerrak. De er opståetved, at mikroorganismer har sammen-kittet sandsten. Fra revene frigivesmetangas – herfra navnet boblerev.LARS DANSBY

er også fald at spore i forhold til forurening medtungmetaller, atmosfærisk nedfald og dioxin.Samlet set er der gennem de sidste 30 år sket engenerel stigning i vandtemperaturen i de åbnefarvande på 1-3 grader, hvilket er mere end ud-viklingen i den globale temperatur. Temperaturener især steget de seneste 10 år. Det betyder, athavvandet kan indeholde mindre ilt, hvilket øgerrisikoen for iltsvind med deraf følgende konsekven-ser for biodiversiteten.Den generelle tilstand for de kommercielle fiske-bestande i Nordsøen og Østersøen er forbedretfra 2002 til 2007.I Danmark er fangstpresset således blevet redu-ceret betydeligt. Antallet af fiskefartøjer er fra2001 til 2009 reduceret fra ca. 4.000 til 2.800fartøjer og bruttotonnagen fra 108.379 BRT til68.197. I 2001 blev der således landet 1.500.000tons fisk mod 777.700 tons i 2009.

Naturen bruges af rigtigmange mennesker – tilrigtig mange formål. Ikkeblot til produktion afmad, træ og fibre, menogså – i stigende grad – tilrekreation. Naturen er formange et sted, hvor man”stresser af”, får motionog samler energi. Deseneste undersøgelserviser, at seks ud af hver tidanskere besøger naturentit, mens kun een ud afhver ti danskere brugernaturen sjældent elleraldrig.

Gennem årtier er der gjort meget for naturen i Dan-mark, og på en række områder er der fremgangat spore. Alene de sidste 9-10 år har regeringengenskabt ca. 3.000 ha ny natur om året og medmidler fra blandt andet det danske landdistrikts-program sikret naturplejen af mange halvkultur- ognaturarealer ligesom en lang række øvrige indsat-ser har virket til gavn for Danmarks natur.Men Danmark er ikke i mål. Der er brug for atfastholde et langt sejt træk for at udvikle og for-bedre den danske natur. Og der er brug for enbred indsatsDet var én af de vigtige grunde til, at regeringentog initiativ til Grøn Vækst-aftalen i 2009. En aftale,der i perioden 2010-2015 blandt andet skal sikreop til 75.000 ha ny natur i form nye skove, vådom-råder og randzoner langs vandløb og søer.

Dertil kommer, at regeringen som led i GrønVækst-aftalen udarbejder naturplaner for 246områder med henblik på at leve op til EU’s Natura2000-direktiver (fuglebeskyttelses- og habitatdi-rektiverne). Frem mod 2015 skal indsatsen stoppetilbagegangen for naturen i Natura 2000-om-råderne. Dette skal ske gennem naturpleje afca. 110.000 ha, rydning af ca. 34.000 ha medværdifuld natur under tilgroning og retableringaf naturlige vandstandsforhold på ca. 16.000 ha.Indsatsen sker ved anvendelse af tilskud fra blandtandet landdistriktsprogrammet, hvor der også vilvære tilskudsmidler til andre former for facilitetertil støtte for natur- og landskabsplejen.Med finansloven for 2011 har regeringen yderli-gere styrket indsatsen for natur og biodiversitet.

Albert Einstein skal have sagt: ”If the beedisappeared off the surface of the globe, thenman would only have four years of life left. Nomore bees, no more pollination, no more plants,no more animals, no more man.”Biodiversitet er ikke ”blot” en mangfoldighedaf plante- og dyrearter. Biodiversitet er ogsåmangfoldigheden af gener og økosystemer.Fx ville en stor del af den bestøvning af kultur-planter, der giver os mad på bordet, ikke findested uden honningbiernes ”naturydelse”.

Indsatsen for biodiversiteten har betydelige om-kostninger på den korte bane, men på lang sigt vilindsatsen betale sig. For biodiversiteten har positivøkonomisk værdi for samfundet. Beskyttelsen afbiodiversitet er ikke blot en udgift, den er også medtil at sikre det nødvendige grundlag for indtægtertil samfundet.Det kan således have store omkostninger ikke atbeskytte naturen. På den globale skala kan det fxnævnes, at Verdensbanken har anslået, at forskel-len mellem den mulige og faktiske værdi af detglobale havfiskeri er op mod 300 mia. kroner pr.år. Tab af biodiversitet medfører således kontanteøkonomiske tab i form af reduceret potentiale forhavfiskeriet.

Det samme gælder fx i forhold til en lang rækkekulturplanter her i landet, som ikke kunne dyrkes,hvis ikke Danmarks ca. 170.000 familier af hon-ningbier klarede den nødvendige bestøvning.Den samlede værdi af honningbiernes arbejde iDanmark er opgjort til ca. 1 mia. kr. om året. Deafgrøder, som honningbierne bestøver, og somrepræsenterer den største værdi af biernes arbejde,blomstrer typisk kun i 1-2 uger. En stor del af åretskal bierne derfor finde føde i en mangfoldighedaf vilde blomster. Så uden den vilde flora bliverforholdene for bierne forringet.

Bred indsats også de kommende årFrem mod 2015 vil regeringen gennem en rækkeindsatser bevare den natur som allerede findes,reducere skadelige påvirkninger, genoprette øde-lagte naturområder og skabe ny dynamik i naturensamt etablere ny natur.Regeringen vil gennem lovgivning og konkreteindsatser fortsat sikre velbevarede natur- oghalvkulturområder. Blandt de væsentligste love ernaturbeskyttelsesloven, der sigter mod at bevareden eksisterende natur på mere end 400.000 hamed den såkaldte § 3-natur (strandenge, overdrev,heder, moser osv.), og miljøbeskyttelsesloven,som blandt andet sikrer kvaliteten af en rækkenaturtyper ved at sikre beskyttelse af vandmiljøet iforhold til tilførslen af forurenende stoffer, tilførselaf spildevand og opstiller regler for udarbejdelseaf spildevandsplaner. Også skovloven og natio-nalparkloven spiller vigtige roller. Endvidere sikrerdriftsloven i kraft af rydningspligten hvert 5. år mod

tilgroning, idet arealer i det åbne land skal holdesfri af opvækst og træer. Endelig kan det nævnes,at der for alle natur- og halvkulturarealer, der erberettiget til at modtage landbrugsstøtte ellerstøtte efter landdistriktsprogrammet, skal over-holdes 9 krav for god landbrugs- og miljømæssigstand (GLM). Udyrkede arealer skal vedligeholdesved slåning mindst én gang hvert andet år, menspermanente græsarealer skal slås hvert år.Regeringen vil også sikre en målrettet indsats forde højst prioriterede arter af dyr og planter ogfortsat arbejde for reduktion af de største truslermod naturen. Forureningen skal mindskes blandtandet gennem fortsat reduktion af kvælstof, fosforog pesticider til vandmiljøet og fortsat reduktionaf fordampningen af ammoniak fra husdyrbrug tilde sårbare naturområder. Det seneste bidrag hertiler fra marts 2011, hvor der er sket en ændring afhusdyrlovens regler om ammoniakpåvirkning afsårbar natur.

Natur og biodiversitet er generelt underpres. Men erfaringerne viser, at hvis vi gøren aktiv indsats, kan man også se positiveresultater. En af solstrålehistorierne erindsatsen for at bevare odderen i den danskenatur. For 30 år siden var odderen næstenudryddet i Danmark. I dag findes den i detmeste af Jylland, fordi man har forbedretlevestederne og udsat oddere de steder inaturen, hvor de har mulighed for et godt”odderliv” (se også figur øverst side 15).

Det danske vandfugleindeks viser, at antallet afrastende vandfugle i Danmark er fordoblet iperioden, der samtidig har været præget af enrække af milde vintre, der har bidraget til enforøget vinteroverlevelse af flere af arterne. Derindgår 29 arter med undtagelse 1991-93, hvor 28arter indgår. Den positive udvikling gælder forflertallet af de 29 arter, eksempelvis for gæssene,men der indgår også arter, som ederfuglen, der erinde i en ugunstig udvikling. Antallet og arealetaf reservater er blevet fordoblet fra 1987 til 2009,hvilket især har betydning for de jagtfølsommearter. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet.

Regeringen vil genoprette tidligere søer og våd-områder for på den måde at øge naturindholdet ilandskabet og skabe bedre sammenhæng i naturenog sikre flere levesteder til en række plante- ogdyrearter, ligesom regeringen vil etablere nyeskove og vandhuller mv. i hele landet som led i enekstra indsats for naturen i mange lokalområderog som led i en indsats for at forbedre ’den grønneinfrastruktur’.Fokus i 2010-2015 vil være, at regeringen medden iværksatte Grøn Vækst-indsats og de ekstranaturinitiativer for 79 mio. kr. med finansloven for2011 gennem en lang række initiativer håndtererog imødegår nogle af hovedudfordringerne fordansk natur. Initiativerne vil have positiv virkningfor natur og biodiversitet over de kommende år.

Indsatsen skal måles og vejesDet er vigtigt, at udviklingen og resultaterne af ind-satsen følges løbende. Derfor vil der for en rækkeindsatser blive anvendt både fælleseuropæiskeindikatorer, der også anvendes af EU’s Miljøagen-tur, og nationale indikatorer som fx størrelsen af §3-områder og vildtudbytte for hare. Debatoplæg-get rummer derfor et bredt udvalg af indikatorerpræsenteret med figurer og diagrammer. Detkan fx være indikatorer for bevaringsstatus fornaturtyper på land, for sigtedybden i søer og forartsdiversiteten i havets bunddyr.Indikatorerne er gode til på en enkel og overskueligmåde at fortælle om naturens tilstand. Indikatorerer dog ikke nok.

Mange af vore såkaldte”lysåbne naturtyper” somfx enge, moser og overdrevhar, hvis ikke de skal gro tili krat og skov, og hvisarealerne skal bevare engod naturkvalitet, behovfor årlig græsning ellerslæt. Mange steder erder lokalt mangel på”græssere” – altså husdyrsom køer, får og heste – tilat afgræsse den lysåbnenatur. På Sydlangeland blevder i 2006 udsat vilde hestetil at pleje et ca. 100 hastort areal mellem DovnsKlint og Søgård. De vildeheste er Exmoor ponyer.

Biodiversitet – en folkesagSkal indsatsen for naturen gøre en forskel pålængere sigt, er det vigtigt, at beskyttelsen bliveren folkesag. Miljøministeren tager med dettedebatoplæg derfor også en række nye initiativer,der skal involvere danskerne i en ekstra indsatsfor naturen, ligesom der fortsat vil blive arbejdetfor, at flere mennesker kommer ud i naturen ogfår glæde af den. Disse initiativer samt en rækkeigangværende initiativer fremgår af kapitel 4.

Hanner af Europas største bille – eghjorten – kanblive op til 9 cm lange. Eghjorten har tidligereværet betragtet som uddød i Danmark, hvor Æbeløvar berømt for sine store bestande. I 1924 blev enfredning af Æbelø gennemført med det formål atbeskytte eghjortene. Fredningen hjalp øjensynligtikke, og i 1954 blev den sidste eghjort set på Æbelø,mens det ellers sidst kendte eksemplar i Danmarkblev set ved Vejle Fjord omkring 1970. I 2008 fandtet ægtepar ved Hareskoven et eksemplar af billeni deres have. Fundet blev betegnet som “sensatio-nelt”. I de kommende år skal mulighederne for atudsætte bl.a. eghjort undersøges.

Med dette oplæg til debat præsenteres i defølgende fem afsnit en lang række indsatser forlevestederne på land og til vands og for arterne,samt den internationale indsats for biodiversitet,for at folkeliggøre beskyttelsen af biodiversitetenog for at aktivere erhvervslivet.I forbindelse med disse indsatser angives – i muligtomfang – indikatorer, som indsatserne kan målespå.

Regeringen vil frem mod2020 øge naturarealetmed 100.000 hektar. Detgiver først og fremmestnaturen mere plads. Mendet fører også til, atforureningen med kvæl-stof og fosfor reduceres,at vandforholdene mangesteder forbedres, og at derskabes bedre sammenhængi naturen. Her ses dennedre del af Skjernå ogåens udløb i RingkøbingFjord efter gennemførelsenaf det store naturgenopret-ningsprojekt. Projektet varen økonomisk gevinst forsamfundet, og gav naturenet stort løft, øgede derekreative værdier ogreducerede udvaskningenaf kvælstof, fosfor ogokker.

Indsatsen på landDe centrale problemer for biodiversiteten påland er, at naturen har for lidt plads, at naturener opsplittet i små arealer, og at naturarealerneskvalitet forringes via forurening med næringsstof-fer og pesticider samt intensiv skovdrift. Indsatsenfor biodiversiteten på land skal derfor både øgenaturarealet og naturens kvalitet.Naturkvaliteten og stabiliteten i eksisterende na-turområder skal sikres og øges. På længere sigt eropgaven at sikre en god tilstand for alle arter ognaturtyper, der er udpeget som sjældne, sårbareeller truede på europæisk plan samtidig med, atnaturarealet fortsat øges og naturkvaliteten ge-nerelt forbedres.

Biodiversitetshensyn i statsskoveneNaturstyrelsen varetager driften af ca. 197.000ha skov-, natur- og landbrugsarealer. Det svarertil ca. � af Danmarks skove og betydelige dele afarealet med beskyttede naturtyper.Sikring af naturværdier og biodiversitet er et cen-tralt mål for driften af statsskovene. For de skov-bevoksede arealer er der gennem naturskovs-strategien fra 1994 sket en sikring af naturskov,og der er udpeget arealer, som er udlagt til urørtskov eller gamle driftsformer og med skovlovener bl.a. skovbryn og egekrat beskyttet. Siden2005 har alle statsskovene endvidere været un-der omlægning til naturnær skovdrift. Det førertil yderligere udlæg af skov med særlige biodi-

Mere naturRegeringen vil frem mod 2020 forøge naturarealetmed 100.000 ha – op til 75.000 ha frem mod2015 og yderligere 25.000 ha frem mod 2020. Iperioden 2010-2015 vil forøgelsen af naturarealetske ved etablering af 50.000 ha med dyrknings-,sprøjte- og gødskningsfrie randzoner langs vand-løb og søer over 100 m2, 10.000 ha vådområderog 3.000 ha ådale, godt 4.300 ha ny natur i Natura2000-områder samt 7.700 ha ny skov.

versitetsformål, såsom urørt skov, græsningsskovog stævningsskov, men også genskabelse af flerevådområder og enge. Det indebærer også, at denkunstige afvanding via grøftesystemer i statssko-vene så vidt muligt skal ophøre, og at der skalsikres mere dødt ved i skovene bl.a. ved overaltat bevare 3-5 træer pr. ha til naturligt henfald.Der skal også tages særlige biodiversitetshensyn iskovbryn, som skal domineres af hjemmehørendeog egnskarakteristiske træer og buske.Omlægningen til naturnær skovdrift fremmer ge-nerelt biodiversitetshensyn gennem anvendelseaf lokalitetstilpassede, især hjemmehørende træ-arter, og ved opbygning af stabile skove med ved-varende skovdække, som kan forynges naturligt,og hvor skovklimaet opretholdes. Der anvendessom udgangspunkt ikke pesticider i statsskovene,og brug af kunstgødning er stærkt begrænset.

I forhold til biodiversitet er mængdenaf den døde træmasse, også kaldet dødtved, et af de vigtigste levesteder formange skovorganismer, som eksempel-vis insekter og svampe. Figuren viser, atmængden af dødt ved i de danske skoveer relativt lavt. Ca. 70% af skovarealethar intet dødt ved og gennemsnittet fordanske skove er omkring 5 m�/ha.Kilde: Skov og Landskab.

Retningslinier for pleje af Naturstyrelsens arealermed beskyttede naturtyper er fastlagt gennem ennaturplejestrategi, som har til formål at bevare ogudvikle naturværdierne. Gennem de senere år eren lang række moser og andre vådområder gen-skabt i statsskovene ved rydning af nåleskov, ogder er sket en genopretning af mange tilplantedeeller tilgroede klitheder.Naturstyrelsens arealer har siden 2007 været cer-tificerede efter de to certificeringsordninger forskov, som findes på det danske marked, FSC ogPEFC. Certificeringsordningerne stiller bl.a. kravom sikring af biodiversitetshensyn.

Nationalt beskyttet natur(naturbeskyttelseslovens § 3)Ca. 9% af Danmarks areal er heder, moser ogsøer mv., som er beskyttet mod ændringer via§ 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er i perioden2011-2013 afsat 36 mio. kr. til at opdatere deneksisterende registrering af områderne, som harvist sig mangelfuld og ikke tilstrækkelig nøjagtig.§ 3-arealerne er vigtige levesteder for en langrække plante- og dyrearter. Udover indsatsen i

Effekten af klimaændringer i Danmarkudtrykt ved pollensæsonens indtræden forto træarter med luftbårent pollen (birk ogel). Pollensæsonen begynder nu to-tre ugertidligere end da målingerne blev påbegyndt.Sådanne ændringer har blandt andetkonsekvenser for de insekter og fugle, derskal tilpasse deres livscyklus til de nye vilkår.Klimaændringerne øger det pres en rækkearter i forvejen er udsat for. Kilde: DanmarksMeteorologiske Institut (DMI).

NaturprojekterNaturpleje som driftsgrenDer iværksættes inden for en ramme på 10 mio. kr.i perioden 2011-2013 et projekt med henblik påat undersøge mulighederne for at gøre naturplejetil en driftsgren, der kan give et driftsøkonomiskoverskud.En række iværksatte naturprojekter færdiggøresfrem mod 2015. Fra 2007 er der afsat 558 mio.kr. til over en årrække at gennemføre en SærligVand- og Naturindsats fordelt i 11 geografiskeindsatsområder over hele landet. Indsatsen beståraf 47 projekter.

Reduceret belastning af naturenmed ammoniakAmmoniakbelastningen fra husdyrbrug skal re-duceres. Ammoniaknedfald forringer den mestsårbare natur, vi har i Danmark. Derfor er kravenei husdyrloven blevet skærpet i 2011, sådan atreglerne for husdyrbrugene fremover bliver fastlagtefter, hvad det enkelte naturområde samlet set kantåle at modtage. Det generelle udslip af ammoniakfra danske husdyrbedrifter reduceres fortsat fremmod 2020. Desuden arbejder Danmark indenfor EU’s rammer for, at det grænseoverskridendenedfald af ammoniak løbende reduceres.

Reduktion i pesticidbelastningenMålsætningen i Grøn Vækst er at reducere pesti-cidbelastningen. Der udvikles en ny belastnings-indikator, som sikrer at belastningen kan følges.Endvidere skal der ske en reduktion i pesticid-belastningen bl.a. via en ny differentieret pesti-cidafgift, som sikrer, at de mest miljøbelastendepesticider pålægges den højeste afgift. Endeligindgår etableringen af de 50.000 ha randzoner idenne indsats.

Reduceret næringsstofbelastningaf naturenStore dele af dansk natur er afhængig af eller knyt-tet til vand af god kvalitet. Derfor vil gennemførel-sen af EU-vandrammedirektivet få stor betydning.Målsætningen er at reducere kvælstofudledningentil de danske vandområder med 19.000 tons. Fremmod 2015 reduceres med 9.000 tons. Indsatsenoverfor reduktion af fosfor og reduceret vand-

Indsatsen for vandløb og søerI Danmark er der flere end 120.000 beskyttedesøer større end 100 m2. Dertil kommer ca. 50.000søer og vandhuller mindre end 100 m2, hvilketbringer det samlede antal søer i Danmark op påca. 170.000. Det samlede areal med søer er på ca.58.000 ha svarende til ca. 1,4% af landets areal.Der er ca. 69.000 km naturlige og menneskeskabtevandløb i Danmark. Ca. 75% er mindre vandløb,bække og grøfter med en bundbredde på mindreend 2½ meter.De danske søer og vandløb har fra naturens side enrig flora og fauna. Hovedtruslerne mod biodiversi-teten i vandløbene er slåning af grøde, udledningaf spildevand samt tidligere tiders udretninger ogopstemninger. I vandløb og søer er der indikationerpå, at tabet af biodiversitet er standset og forhol-dene for dyr og planter er forbedret.

VandplanerGennem mere end 20 år er der etableret flerehundreder nye søer og vådområder, der har med-virket til at forbedre vandmiljøet.Regeringen har nu yderligere besluttet, at der skaludarbejdes 23 statslige vandplaner. Vandplanerneopstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal værei søer og vandløb. Vandplanerne beskriver, hvormeget et vandområde skal forbedres – og denfortæller også, hvordan forbedringen kan ske.Af vandplanerne fremgår således, hvordan derinden udgangen af 2015 skal ske en reduktion imængden af kvælstof og fosfor i søerne, forbedredyre- og planteliv i vandløb samt rense spildevan-det mere og dermed forbedre naturen i vandløb.Dette skal som led i Grøn Vækst i 2010-2015 skegennem blandt andet:

Mål og indsatsSøer og vandløbDer er med EU-vandrammedirektivet fastsat enmålsætning om god økologisk tilstand i vandløbog søer. Det betyder, at vandløb generelt skal havefaunaklasse 5 (Dansk Vandløbsfaunaindeks), og atsøernes indhold af klorofyl a (mål for algemængdei søvand) skal være på et niveau, der sikrer vækst-vilkårene for dyre- og plantelivet.Regeringens konkrete indsats udmøntes gennemen række planer, love og aftaler, som samlet set ermed til at sikre miljø og natur i de danske vandløbog søer:

Andelen af Danmarksca. 69.000 km naturlige ogmenneskeskabte vandløbmed god biologisktilstand er stigende(se figur side 14). Mender er fortsat behovfor en betydelig indsati landets vandløb. MedGrøn Vækst-planen erdet besluttet at forbedrede fysiske forhold påudvalgte strækninger afop til 7.300 km vandløb.Her skal vedligeholdelsenaf vandløb reduceres, derskal fjernes spærringer, ogder skal ske genopretningaf vandløb.

Reduktion af forureningen med kvælstof på9.000 tons blandt andet som følge af etable-ring af ca. 10.000 ha vådområder.Reduktion af yderligere 10.000 tons kvæl-stof.Reduktion af forureningen med fosfor med210 tons, herunder udlægning af 3.000 haådale og lovkrav om etablering af 50.000 hadyrknings-, gødsknings- og sprøjtefri randzo-ner langs vandløb og søer over 100 m2.Forbedring af de fysiske forhold på udvalgtestrækninger af op til 7.300 km vandløb,herunder ændret vandløbsvedligeholdelse,fjernelse af fysiske spærringer og genopret-ning af vandløb.Forbedret spildevandsrensning fra byer ogspredt bebyggelse.

70% af Danmarks samlede areal er hav.Havet rummer en meget stor del afDanmarks biodiversitet. Samtidig yderhavet en række økosystem-tjenester, somfx regulering af klima, vandkredsløb ogføderessourcer. Havets natur er udsat foren række påvirkninger som fx fiskeri,forurening med næringsstoffer ogetablering af store anlæg – påvirkninger,der kan have betydning for økosystemerog biodiversiteten.POLFOTO

Tilskud til vandløbsrestaureringDer ydes gennem det danske fiskeriudviklingspro-gram 2007-2013 tilskud til vandløbsrestaurering,som skal skabe flere og bedre levesteder for fiskog planter i danske vandløb. Projekterne er navnligrettet mod at forbedre fiskenes levesteder gen-nem etablering af gydebanker, opvækstpladserog vandringsveje for fiskene. I programperiodener der hidtil blevet gennemført 152 projekter i 56kommuner.

Indsatsen for havetHavet omkring Danmark fungerer som handelsvej,klimaregulator, kilde til fødevarer, navnlig i kraftaf fiskeri, samt som kilde til energi og andre res-sourcer. Denne brug af havet er stigende. Det erogså populært at bo og tilbringe tiden ved kyst-områderne. Når anvendelsen af havet er stigendeog flere og flere søger ud på havet og til kysterne,er det nødvendigt at beskytte naturværdierneog fortsat blive bedre til at udnytte dem uden atskade dem.Havet rummer en omfattende del af Danmarkssamlede biodiversitet. Men de menneskelige akti-viter på land ved kysten og til havs påvirker havetsøkosystemer og biodiversitet.

Andelen af fiskebestande, hvorgydebiomassen er inden for sikrebiologiske grænser, samt andelen affiskeri, som drives inden for sikrebiologiske grænser. På trods afbetydelige svingninger mellem åreneses en klar tendens til, at en stadigstørre andel af fiskebestandenebefinder sig indenfor biologisk sikregrænser. Kilde: DTU-AQUA, 2010.Gydebiomasse indenfor sikrebiologiske grænserAndelen af fiskebestande indenforbiologiske sikre grænser

Bestræbelserne for at beskytte og bevare havetsbiodiversitet står overfor to centrale udfordrin-ger:• Havets natur er ikke så nærværende og til-gængelig for mange mennesker, som naturenpå land. Synliggørelse af havets betydning inaturbeskyttelsen og for menneskers velfærder derfor en central udfordring for biodiver-sitetspolitikken.De menneskeskabte aktiviteter i Østersøen ogNordsøen skal belaste naturen mindst muligt.Fiskeri, olie- og gasudvinding og udledningaf spildevand, næringsstoffer og miljøfarligestoffer skal derfor finde sted på et bæredygtigtgrundlag. På fiskeriområdet er der i EU blandtandet vedtaget flerårige forvaltningsplanerfor en række fiske bestande, herunder torsk iNordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøensamt rødspætte og tunge i Nordsøen. Flereplaner vil blive udviklet.

Mål og indsatsDet er regeringens overordnede mål at sikre elleropnå god miljøtilstand i alle havområder i 2020,således som det fremgår af havstrategiloven.Indsatsen for at opnå dette er omfattende ogkompliceret. Desuden kræver det et omfattendesamarbejde med vores nabolande, hvis indsatsenskal lykkes. Retningslinjerne for denne indsats erlagt i havstrategiloven og i havstrategidirektivet.Regeringen vil således udarbejde de forudsattehavstrategier, som forventes at være operative vedudgangen af 2016. Arbejdet omfatter udarbejdelseaf basisanalyser med beskrivelse af status for mil-jøtilstanden og påvirkningerne fra menneskeligeaktiviteter i 2012. Efter en offentlig høring skal mil-jøministeren på denne baggrund i 2012 fastlæggemiljømålsætninger med tilhørende indikatorer.Statslige, regionale og kommunale myndigheder erved udøvelsen af beføjelser i medfør af lovgivnin-gen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer,der fastlægges i havstrategierne.

I Danmark har vi 14 forskellige arter af padder.De omfatter salamandre, frøer og tudser, fxsom her skrubtudser. Padder er dyr med tynd,blød, fugtig hud, der lever i ferskvand eller påland, men som yngler i vand og lægger æg.Padder er mindre mobile og derfor særligtsårbare overfor fragmentering af landskabet,sådan som det ofte sker i forbindelse medstørre vejanlæg, eller når landmanden – for atgøre sine marker større – fjerner hegn, skel ogsmå vandhuller. 6 af vores 14 paddearterer truet og står på rødlisten.

Forbedret samspil mellem fiskeripolitikkenog biodiversitetspolitikkenEU’s fælles fiskeripolitik skal have en langsigtetbæredygtig forvaltning som hovedpræmis. Derer igangsat et arbejde med en reform af den fæl-les fiskeripolitik, som forventes at løbe frem tiludgangen af 2012 mhp. ikrafttræden 1. januar2013. Her vil regeringen arbejde for, at den fæl-les fiskeripolitik baseres på en økosystemtilgang.Forvaltningen skal resultere i sunde økosystemer oglevedygtige fiskebestande. Dette indebærer blandtandet ophør af discard (udsmid) – en praksis, hvorfiskere skaffer sig af med uønskede fangster af fiskved at kaste fangsten overbord inden båden kom-mer i havn. Dette skal blandt andet ske gennemøget brug af mere selektive fiskemetoder. Ophøraf udsmid vil være en topprioritet i reformdrøftel-serne, hvor regeringen også vil arbejde for fremmeaf anvendelsen af flerårige fiskeriforvaltningsplanermed henblik på at sikre en langsigtet, bæredygtigforvaltning.

Udbygning af forvaltningsplaner for allemarine Natura 2000-områder frem til 2015Miljømålsloven lægger rammerne for den dan-ske implementering af vandrammedirektivet,habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet(Natura 2000-udpegningen). Ud af de 246 Natura2000-områder i Danmark har 83 af dem marinenaturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget.Natura 2000 områderne på havet omfatter nuca. 18% af det danske havområde. Fødevaremi-nisteriet er i fuld gang med at iværksætte foran-staltninger for at opfylde målsætningerne i Natura2000-planerne.

Gennemførelse af ØstersøaktionsplanenØstersølandenes miljøministre vedtog i november2007 østersøaktionsplanen (Baltic Sea Action Plan– BSAP). Baggrunden for planen er Østersøens kri-tiske miljøtilstand og det mangeårige samarbejdemellem østersølandene i HELCOM om at i imødegådette. Planen har således til formål at skabe godmiljøtilstand i Østersøen inden 2021, gennemen række fælles mål og indsatser på områderne:eutrofiering (næringsstofberigelse), miljøfarligestoffer, biodiversitet/naturbeskyttelse og maritimeaktiviteter.

Afslutning af regeringens særligevand- og naturindsatsDen særlige vand- og naturindsats i perioden2007-2009 har leveret et væsentligt bidrag tilgennemførelsen af EU’s vand- og naturdirektiversamt målsætningen om at bremse tilbagegangeni biodiversitet i 2010. Der blev afsat 558 mio. kr. tilindsatsen, som omfatter 45 projekter i 11 geogra-fiske indsatsområder. Indsatsområderne omfatteren række kystnære marine områder, herunder dencentrale Limfjord, Lillebælt og Isefjorden.

Mål og indsatser søges fastholdt iOffshore handlingsplanenFor at sikre, at miljøpåvirkningerne fra produktionog den forudgående søgning efter olie og natur-gas i den danske del af Nordsøen fortsat holdesinden for de grænser, der er afstukket gennemden nationale og internationale regulering opstil-lede miljøministeren sammen med operatørernei 2005 en offshore handlingsplan. I august 2008

Der findes 35 sælarter i verden i dag.De inddeles i to grupper, øresæler(søløver, pelssæler og hvalros) og ægtesæler. De ægte sæler nedstammer fraoddere eller måragtige rovdyr, derlevede ved det nordlige Atlanterhavfor 10-12 mio. år siden. I Danmark erder iagttaget seks forskellige sælarter,men kun den spættede sæl oggråsælen er hjemmehørende i danskefarvande.

Snæblen er en af EU´s mest truede fiskearter. Den eri dag totalfredet i Danmark. Tidligere var snæblenalmindelig i hele den danske, tyske og hollandske delaf Vadehavet, men i dag findes den kun naturligt iden danske del af Vadehavet. Vidåen er det vandløb,der har den største bestand af snæbler, men snæblenanvender også Ribe Å, Varde Å, Brede Å, Kongeåen ogSneum Å som gydevandløb. Siden 2000 er dergennemført et målrettet EU-genopretningsprojekttil mere end 100 mio. kroner. Der er blandt andetfjernet spærringer og opstemninger i vandløb iSydvestjylland, så leveforholdene for den truedesnæbel er forbedret.

Gennemførelse af Ballastvand-konventionenBallastvandkonventionen hører under IMO (FN’ssøfartsorganisation). Konventionen blev vedtageti 2004 og har til formål at mindske risikoen vedskibes udledning af ballastvand, der er en af destørste kilder til indførsel af invasive arter i vand-områderne. Forslag til gennemførelsen af konven-tionen i dansk ret er fremsat i marts 2011.

fremover. Strategien bygger bl.a. på gennemfø-relsen af havstrategidirektivet og havstrategilovensom det miljømæssige fundament for udviklingenaf de maritime erhverv. Som led i arbejdet medstrategien vil mulighederne for etablering af ensammenfattende, tværsektoriel fysisk planlægningfor havområderne blive vurderet. Der vil endvidereblive arbejdet på at etablere en maritim dataportali regi af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Antallet af de naturområder i Danmark, derer beskyttet med naturbeskyttelseslovens § 3.Naturområderne er fordelt på størrelse, ogfiguren viser blandt andet, at Danmarks ca.130.000 lokaliteter med § 3-natur generelt ersmå. Ca. 60 % af lokaliteterne er mindre end� hektar, hvilket er et klart billede på, atDanmarks natur generelt er opsplittet ogdermed særlig sårbar for ydre pres.§ 3-registreringen opdateres i perioden2011-2013.

Indsats for bedre sammenhængi naturenDanmarks natur er mange steder opsplittet i små,og ikke fysisk sammenhængende områder. Fx er ca.60% af de ca. 130.000 lokaliteter med § 3-naturopsplittet på arealer mindre end � ha og yderligereca. 30% af § 3-arealerne er under 5 ha. Det harbetydning for det vilde plante- og dyreliv og gørområderne særligt sårbare for ydre påvirkninger.Denne opsplitning af naturen – fragmenteringen– er særlig markant for de lysåbne naturtyper somenge, overdrev, heder og moser, der også mangesteder gror til på grund af mangel på pleje.Fragmenteringen medfører også forringede spred-ningsmuligheder for mange arter.

Mål og IndsatsSikring af en bedre sammenhæng i naturen skalbygge på de eksisterende Natura 2000-områder, §3-arealer uden for Natura 2000-områderne, skoveog ådale samt en række marginale lavbundsarealer,randzoner m.v.Gennem mange år har naturforvaltningen i Dan-mark ført til etablering af ny natur, der de steder,hvor de etableres, modvirker fragmenteringen ogskaber bedre sammenhæng i naturen. Også dekommende år vil bidrage med konkrete indsatser,der kan medvirke til at begrænse fragmenterin-gen:

Naturarealet som følge af Grøn Vækst øgesmed op til 75.000 ha frem mod 2015. Detsker ved naturgenopretning og skovtilplant-ning og etablering af vådområder m.v. samtetablering af ca. 50.000 ha med dyrknings-,sprøjte- og gødningsfrie randzoner langsvandløb og søer.Med naturplanerne sigtes mod at øge stør-relsen og kvaliteten af en række naturområderindenfor Natura 2000-områderne. Såledesskal op mod 16.000 ha genskabes med merenaturlig vandstand, ligesom der etableres ca.4.300 ha ny natur.Med naturplanerne sigtes tillige mod en rækkesteder i Natura 2000-områderne aktivt at sikrebedre sammenhæng mellem naturarealerneved at skabe korridorer mellem naturarealer.Der gennemføres fortsat fredninger og i enrække af disse fastholdes naturlige strukturer,arealer m.v., der lokalt kan medvirke til atfastholde spredningsmuligheder m.v. for detvilde plante- og dyreliv.

Med tilskud til etablering af landskabs- ogbiotopforbedrende beplantninger og til etab-lering af vandhuller, vegetationsstriber m.v. ilandskabet skabes lokalt mange steder bedresprednings-, yngle- og fourageringsmulighe-der for det vilde plante- og dyreliv.I forbindelse med nye infrastrukturstruktur-anlæg forsøges det i reglen at fastholde sam-menhænge i naturen, fx gennem etablering affaunapassager, etablering af ”erstatningsna-tur” osv. Der anvendes betydelige ressourcerpå natur- og miljøoptimering af større, stats-lige anlægsprojekter.

2. Arterne og generneIngen ved hvor mange plante- og dyrearter, derfindes i verden. Vi kender ca. 1,75 mio. arter afdyr og planter, men nogen videnskabsfolk mener,at der findes op mod 60 mio. I Danmark har vi ca.30.000 arter.Samfundsudviklingen har ført til en række påvirk-ninger af naturen (pladsmangel, fragmentering,forurening m.v.). Det har ført til et stadigt stigendebehov for mere dynamisk forvaltning af vores arterog deres levesteder. De nævnte forandringer ac-celererer også naturens dynamik, hvilket blandtandet betyder, at nogle arters udbredelsesområdeændres, og arter dermed kan forsvinde fra ellerindvandre til Danmark. De kendte pres på naturenforstærkes af, at klimaet forandrer sig hurtigt,og at globaliseringen flytter rundt på plante- ogdyrearter.

Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1000 år siden,men i 1999 blev 18 bævere, som var indfanget ved Elbeni Tyskland, udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterhedeni Vestjylland. Siden da har bæveren bredt sig til etstørre område, og bestanden er nu øget til mindst 140.Bæveren har allerede ændret landskabet i Klosterhedenradikalt og været med til at skabe bedre levevilkår foren række sjældne dyre- og plantearter bl.a. isfuglen.Der er dermed med menneskets hjælp skabt merebiodiversitet. I perioden 2009-2010 er der udsat 14bævere i oplandet til Arresø i Nordsjælland. Bæverener med en kropslængde på 95-135 cm Europas størstegnaver. En voksen bæver vejer mellem 15 og 35 kg.

Mål og indsatsForvaltningen af arter i Danmark sker primært pågrundlag af EU’s naturdirektiver, VVM-direktivet,naturbeskyttelsesloven, skovloven, EU’s fællesfiskeripolitik, fiskeriloven samt jagt- og vildtfor-valtningsloven. Endvidere er Danmark genneminternationale aftaler generelt forpligtet til atbevare naturligt hjemmehørende vilde plante- ogdyrearter samt gamle danske husdyrracer og fø-devareplanter.Regeringen vil sikre, at den aktive beskyttelse afarter dels sker gennem direkte beskyttelse af ud-valgte arter, dels gennem beskyttelse af levestedersamt områder omfattet af en særlig beskyttelse,herunder især § 3-arealerne og Natura 2000-om-råderne. Indsatsen for arterne i dansk natur skalderfor ses i tæt sammenhæng med den indsats,der er beskrevet for levestederne.

Hertil kommer, at vildtforvaltningen har til formålat sikre arts- og individrige vildtbestande bl.a. vedat regulere jagten, så den sker efter økologiske ogetiske principper.Skoven er den naturtype, som fra naturens håndsom udgangspunkt rummer den største biodi-versitet. Men på grund af mange års effektiv ogmoderne skovdrift er der relativt få gamle træerm.v. i vore skove sammenlignet med naturskove,der har været urørte gennem mange år. Det harstor betydning for mange arter, der har gamle ogdøde træer som levested. Med blandt andet de nyeprincipper for naturnær skovdrift i statsskovene ogtilskudsordninger til private lodsejere er det tankenat give de trængte skovarter en hjælpende hånd.

ForvaltningsplanerFor en række af de sjældne og truede arter er derudarbejdet forvaltningsplaner, der sigter mod atopretholde bestandene og deres levesteder ogforhåbentlig også få bestandene til at vokse. Iløbet af det kommende år vil der bl.a. komme nyeforvaltningsplaner for alle arter af flagermus, forhasselmus og for birkemus.Der vil i 2011 også blive udarbejdet planer for hareog agerhøne. Der er gennemført forsøgsmæssigfredning af haren i Himmerland.

NaturprojekterDer er gennemført en række naturprojektermålrettet særligt truede arter. Det måske størstearts-projekt er gennemført i Sydvestjylland, hvor enaf EU’s mest truede fiskearter – laksefisken snæ-blen – findes. I de vandløb, hvor snæbelen lever,er der tidligere bygget en række spærringer ogopstemninger, ligesom dambrug langs vandløbenehar påvirket snæblen negativt. Omkring år 2000vurderede man, at bestanden var på 6000-7000individer. Der blev derefter igangsat et stort EU-genopretningsprojekt til mere end 100 mio. kr., derhar fjernet spærringer og opstemninger, ligesomdambrug ikke længere tager store mængder vandfra vandløbet. Det betyder, at mange af snæblenslevesteder er genetableret, og det forventes,at snæblen i de kommende år vil øges i antal.Samtidig er levevilkårene for mange andre arterforbedret. Tilsvarende indsatser er iværksat i enrække andre vandløb over hele landet, bl.a. somopfølgning på den danske laksehandlingsplan.

Udsætning og reintroduktionEn række dyrearter har stor indflydelse på naturensdynamik. Nogle af disse arter er forsvundet formange år siden, og vil kun med aktiv hjælp kunnekomme tilbage til dansk natur. Det gælder fx deneuropæiske bæver. I Danmark har vi sat bæver ud ibåde Jylland og på Sjælland. Bæverne fælder træerog laver opstemninger af vandløb, så der skabesvådområder i skoven. Vådområder er levested foren lang række arter som fx padder.Mulighederne for udsætning af blandt andetEuropa’s største insekt – eghjorten, og den sjældnesommerfugl mørk pletvinge, som forsvandt retpludseligt fra Danmark i starten af 1980’erne samteuropæisk bison – skal undersøges i de kommendepar år.

Bevarelse af plantegenetiske ressourcerDanmark har tilsluttet sig FAO´s (FN’s fødevare- oglandbrugsorganisation) internationale traktat omplantegenetiske ressourcer og er dermed forpligtettil at bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af deplantegenetiske ressourcer i de danske fødevare-planter og deres vilde slægtninge. Danmark hartilsluttet sig FAO´s internationale traktat om plante-genetiske ressourcer og er dermed forpligtet til at

Vildtudbytte for hare. Haren, der harværet en karakteristisk art i det åbneland, ser ud til at være gået markanttilbage siden starten af 1960´erne.Dette skyldes især, at harekillingernehar en meget høj dødelighed. Der vili 2011 blive udarbejdet en forvalt-ningsplan for haren, ligesom der ergennemført en forsøgsmæssigfredning af haren i Himmerland.Kilde: DMU 2009.

bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af de plante-genetiske ressourcer i de danske fødevareplanterog deres vilde slægtninge. De plantegenetiskeressourcer er forudsætning for al planteavl, hvor-for en ansvarlig forvaltning af naturressourcerneogså omfatter de plantegenetiske ressourcer, dersøges bevaret enten på naturlige voksesteder elleri genbanker. Sikring af de genetiske ressourcer erforudsætningen for at kunne udvikle plantesortertil fremtidige behov, fx af hensyn til nye kvaliteteri fødevareplanter eller som led i tilpasning til kli-maændringer. Fødevareministeriet har udarbejdeten handlingsplan for bevarelsen af plantegenetiskeressourcer for perioden 2011-2013, der afløserhandlingsplanen for 2008-2010. Der er afsat1,5 mio. kr. pr. år til at gennemføre aktiviteter ihandlingsplanen, ligesom der under landdistrikts-programmet med et årligt budget på 4 mio. kr. eretableret en tilskudsordning for demonstrations-projekter om plantegenetiske ressourcer.COLOURBOX

Bevarelse af de husdyrgenetiskeressourcerDanmark har tilsluttet sig FAO’s internationalehandlingsplan for husdyrgenetiske ressourcer. Forfortsat at have mulighed for at tilpasse den animal-ske fødevareproduktion til nye udfordringer, derfx kan følge af klimaforandringer, nye sygdommeeller forbrugerkrav, er det vigtigt at sikre en mang-foldig husdyrgenetisk ressource, herunder sikre deudrydningstruede oprindelige danske husdyrracer.Fødevareministeriet giver tilskud til at bevare gamledanske husdyrracer, herunder blandt andet tilavlere af disse gamle racer. Basis for tilskuddeneer Genressourceudvalgets strategi 2009-2012 forbevaringsarbejdet med genetiske ressourcer hosgamle husdyr.

Bevaring og brug af skovgenetiskeressourcerDer er etableret et tostrenget genbevaringspro-gram for træer og buske, der både skal sikrebevaring og anvendelse af de genetiske ressour-cer. Der er dels udpeget et netværk af bevarings-arealer på Miljøministeriets arealer for at sikre endynamisk genbevaring. Dels er der igangsat frem-avlsprogrammer, som supplerer in situ genbeva-ringsnetværket og medvirker til, at den danskegenpulje bringes i anvendelse ved bl.a. skovrejs-ning og andre plantninger i natur og landskab.Indsatsen vil blive fortsat og videreudviklet i ly-set af de udfordringer bl.a klimaforandringer kanmedføre.

I dansk natur har vi omkring 50 invasive arter. Èn af demer kæmpe-bjørneklo som oprindelig menes at stammefra Kaukasus mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav.Planten blev i 1800-tallet indført til haver over detmeste af Europa. Den kom til Danmark i 1870. I dag erkæmpe-bjørneklo et stort problem i moser, enge,strandenge, skove og rekreative områder i hele detnordlige, vestlige og centrale Europa. Planten er etproblem, dels fordi plantens saft i kombination medsollys fremkalder sår og svidninger, der minder ombrandsår; dels fordi planten kvæler og udkonkurrererden øvrige vegetation i de områder, den invaderer.Fugle, sommerfugle og de fleste andre danske dyr kanikke leve i bevoksninger af bjørneklo.

I dansk natur har vi omkring 50 invasive arter. Deter fx arter som kæmpe-bjørneklo, rynket rose ogmårhunden.Danmark har som et af de første lande i Europaudarbejdet en handlingsplan for invasive arter. Påbaggrund af handlingsplanen er der igangsat enrække informationsprojekter og bekæmpelsesini-tiativer. Endvidere er implementeringen af Ballast-vandkonventionen igang med det formål at sikrerensning af ballastvand fra skibe for at minimererisici for udslip af invasive arter.Danmark har desuden sekretariatet for det inter-nationale samarbejde om invasive arter, NOBANIS,mellem 18 nord- og centraleuropæiske lande.

Hvordan måler vi?Arterne i den danske natur overvåges via detnationale overvågningsprogram, den særlige kort-lægning og registrering i Natura 2000-områderneog via særskilt overvågning af arter som fx bæverog engfugle. Der gennemføres også overvåg-ning i særlige områder som fx Tøndermarsken iSønderjylland. En række indikatorer kan i dag påforskellig vis således give os billeder af tilstandenog udviklingen for en række arter. Det kan fx væreindeks for agerlandsfugle, skovfugle og øvrigealmindelige danske fugle eller udviklingen i vildt-udbyttet for hare.

3. Den globale biodiversitetPå Biodiversitetskonventionens partsmøde i 2010i Nagoya i Japan blev der vedtaget nye interna-tionale mål om biodiversitet. Mødet i Nagoya fikogså skabt sammenhæng mellem biodiversitet,økonomisk vækst, energi, klimaforandringer, fø-devaresikkerhed under en overordnet dagsordenfor grøn og bæredygtig økonomi. De internatio-nale 2020-mål for biodiversitet indeholder ogsåen indsats for den globale biodiversitet. Mødetvedtog desuden Nagoya-protokollen, en aftaleom retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet vedgenetiske ressourcer (ABS).I Danmark tager vi udfordringen alvorligt. Derskal fortsat være et stærkt dansk engagement ide internationale forhandlinger om biodiversitet.Danmark skal yde økonomisk støtte til de inter-nationale biodiversitetsfora, og fortsætte med atunderstøtte naturbevaring via den danske udvik-lingsbistand.

2020-målene for bio-diversitet rummer ogsåen indsats for den globalebiodiversitet og en aftale– Nagoya-protokollen –om retfærdig og ligeligfordeling af udbyttetved brug af genetiskeressourcer (ABS). Det erudfordringer, somDanmark tager alvorligt.Og der er mange grundetil at beskytte den globalebiodiversitet. Fx stammer� af den medicin, som vi idag bruger i Vesten,oprindeligt fra regn-skoven. Potentialet i demange uudforskedeplanter i regnskovenmenes at være endnustørre.

Mål og indsatsMiljøministeren vil fortsat yde en aktiv internationalindsats for, at Nagoya-beslutningerne kan blive førtud i livet, og det globale 2020-mål om at stoppetabet i biodiversiteten kan blive opfyldt til gavn forglobal udvikling og bekæmpelse af fattigdom.Fra dansk side vil man i forbindelse med Kom-misionens arbejde med EU’s biodiversitetsstrategikonstruktivt arbejde for, at EU-opfølgningen afKommisionens strategi bliver konkret og ambitiøs.Det forventes, at sektorpolitikkerne i den kom-mende budgetperiode leverer et stærkere bidragtil medlemslandenes gennemførelse af EU’s biodi-versitetsstrategi.Til at understøtte de internationale forhandlingerog sikre en solid global ramme for de globaleforhandlinger vil regeringen fortsat yde økono-misk støtte til forskellige internationale fora forbiodiversitet.

UdviklingsbistandDen største mangfoldighed af natur findes i u-landene. En af de helt store udfordringer bliverderfor at få opfyldt målsætningen om at skaffeflere ressourcer til at vende den negative udvik-ling for naturens mangfoldighed i u-landene – enindsats, som også er en vigtig forudsætning for atbekæmpe fattigdom. I kampen om naturressourceri udviklingslande er især de fattigste befolknings-grupper – herunder visse oprindelige folk – særligtudsatte. Danmark er allerede et af de lande, derrelativt yder mest i udviklingsbistand både generelt(ca. 0,8% af BNP) og mere specifikt til formål, derunderstøtter en bæredygtig udnyttelse af naturres-sourcerne og bevarelse af biodiversitet.

For regeringen er det vigtigt at øgebefolkningens forståelse for naturensværdier og behovet for at passe pånaturen. Forståelsen for denne vigtigeopgave kan fremmes ved at flere men-nesker kommer ud i naturen og ved, atikke mindst børn og unge får flere tilbudom oplevelser i naturen. Det kan være påmountainbike, på fisketuren, skovturenog strandturen eller som her i forbindelsemed drageflyvning.

Værdisætning af naturen ogøkonomiske incitamenterAt skaffe flere ressourcer til den globale indsats fornaturens mangfoldighed er ikke kun et spørgsmålom udviklingsbistand fra i- til u-lande. Det handleri høj grad om at sætte økonomisk værdi på natu-rens mangfoldighed som leverandør af fødevarer,brændsel, tøj, medicin, klimaregulering og andregrundlæggende fornødenheder for mennesker forderigennem at skabe økonomiske incitamenter forat beskytte naturen og fjerne incitamenterne til atødelægge den gennem fx skovrydning og over-fiskning. Danmark vil arbejde for, at sådanne ”in-novative finansieringsmekanismer” bliver udvikletvia blandt andet det internationale biodiversitets-,klima- og bæredygtighedsarbejde. Danmark yderbl.a. økonomisk støtte til TEEB (The Economics ofEcosystems and Biodiversity) programmet, et multi-donor program, som skaber det videnskabeligeog praktiske grundlag for at kunne prisfastsætteværdien af de naturressourcer, vi forbruger, medhenblik på bl.a. at give erhvervslivet og sam-

Opfølgning af Nagoya-protokollen omadgang til genetiske ressourcer ogudbyttedeling (ABS)Retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnyttegenetiske ressourcer til produktion af fx medi-cin, kosmetik og planteforædling er i sig selv etvigtigt incitament til at beskytte naturens mang-foldighed, og det er i høj grad, hvad Nagoya-pro-tokollen handler om. Baggrunden for protokollenvar især u-landenes ønske om bindende reglermed henblik på at forhindre ”biopirateri” – at ge-netiske ressourcer fra deres rige biologiske mang-foldighed hentes og udnyttes af virksomheder ii-landene uden deres vidende og uden, at de fårdel af udbyttet.

Danmark har gennem et langt forhandlingsfor-løb i EU og internationalt skubbet på for at fåvedtaget ABS-protokollen og vil arbejde for effek-tiv efterlevelse af protokollen nationalt og i EU.Målet er, at alle medlemsstater og EU samlet vilratificere protokollen hurtigst muligt.Danmark har indtil nu ydet støtte til de afrikanskelande til at være bedst muligt forberedt til for-handlingerne om Nagoya-protokollen, og Dan-mark vil også fremover støtte Afrikas praktiskeimplementering af protokollen. Der er såledesafholdt en dansk finansieret Afrika-konference i2010, og Danmark bidrager med yderligere 10mio. kr. i 2011-2012 til Afrikas bestræbelser medat implementere protokollen.

4. Indsatsen som en folkesagTilbagegangen i biodiversiteten kan kun standses,hvis der er en bred forståelse for, at det er nød-vendigt. Indsatsen for at beskytte biodiversitetenskal være en folkesag. Det kræver åbenhed, dialogog formidling.Efterhånden bor de fleste af os i byer. Det er de fær-reste af os, der i det daglige oplever afhængighedaf naturen, og at vi lever af og med naturen. Vi erkommet på afstand af naturen og ved måske sletikke, hvad biodiversitet er.Samtidig lyder ordet ”biodiversitet” videnska-beligt og opleves af mange som abstrakt. Derer nok heller ikke mange, som umiddelbart ved,hvad vi mere præcist skal forstå ved ”naturensmangfoldighed”. En undersøgelse tyder på, atkun 17% af danskerne ved, hvad biodiversitet er,mens 35% af borgerne i EU ved det. I Danmarkbruger vi i daglig tale ”natur” som synonym forbiodiversitetsbegrebet.

Klar kommunikation vanskeliggøres også af, at detkan være svært præcist at sige, hvornår overskri-delsen af naturens grænser og tabet af plante- ogdyrearter kan få afgørende konsekvenser.Vi skal blive bedre til at kommunikere klart ogforståeligt og skabe tydelige billeder på, hvad detvil sige at beskytte og benytte dansk natur på enbæredygtig måde.

Mål og indsatsMiljøministerens langsigtede målsætninger er:• • at øge forståelsen for naturens værdier ogbehovet for at passe på naturen.at danskerne involveres mere i at passe pånaturen og den store viden og det storeengagement, som findes mange steder, børudnyttes bedre.at flere mennesker kommer ud i naturen gen-nem til stadighed at vedligeholde formidling af

Der er allerede iværksat mange aktiviteter, sommedvirker til at udbrede kendskabet til naturensmangfoldighed, og som får engageret den danskebefolkning i naturen. Naturen bruges dagligt afrigtig mange mennesker. Ca. 150 millioner besøgi naturen bliver det til, hvis man regner det helesammen. I gennemsnit kommer hver af os på ca.30 besøg i naturen hvert år. Det skal fortsat udviklesig i de kommende år, og der skal arbejdes aktivtfor, at det kommer til at ske. Det vil regeringengøre gennem blandt andet:

SøhåndbogLystfiskere og andre borgere opfordres til at vide-regive deres viden om søernes tilstand, således atvores eksisterende viden om fiskene i de danskesøer kan samles og beskrives i en lettilgængelig”søhåndbog”. Bogen, der finansieres af midlerfra fiskepuljen, skal give større viden om konkretesøers tilstand og fiskebestande og bidrage til bedreoverblik over de komplicerede økologiske sam-menhænge i søer.

LystfiskeriLystfiskeri kan alene eller kombineret med natur-oplevelser indebære et betydeligt oplevelsesøko-nomisk potentiale. Fødevareministeriet har i marts2010 offentliggjort en analyse af det rekreativefiskeri i Danmark. Målet har været at skabe etsolidt grundlag for udviklingen af det rekreativefiskeri som en del af dansk oplevelsesøkonomi.Med analysen er der skabt et bedre grundlag for

Bedre naturforståelse hos børn og ungeFor at øge kendskabet til naturen, og få børn iskolerne bedre rustet til at forstå, hvorfor det ervigtigt at passe på naturen, er der iværksat særligeinitiativer målrettet folkeskolerne. Målet har bådeværet at få naturen ind i klasseværelset og børneneud i naturen. Af eksempler på initiativer de senereår kan nævnes gratis undervisningsmateriale til alleskoler om naturens mangfoldighed, fx ”Følg ræveni naturen” til alle 0-3. klassetrin, undervisningsma-terialet ”Det er også min natur” om biodiversitettil 5-6. klassetrin, samt forskellige temahæfter omskoven, biodiversitet og naturen.

flere til naturoplevelser og understøtte den folke-lige debat om naturen.Miljøministeriet og Danmarks Naturfrednings-forening samarbejder om udgivelse af en rækketemabøger rettet mod undervisningen i natur/teknik på skolernes mellemtrin. I september 2010blev den første temabog om insekter sendt ud tilalle landets skoler. Næste temabog er planlagt atudkomme i 2011.

Grønne partnerskaber om naturog friluftslivGennem regeringens pulje til lokale grønne part-nerskaber er der gennem de sidste 3-4 år ydettilskud til projekter, hvis formål bl.a. er at gavnenaturen og udbrede viden om naturen. I den førstepulje fra 2007 til 2009 er der givet støtte til 133projekter, og der er afsat midler til flere grønnepartnerskaber i perioden 2010-2015.

NaturkanonDanmarks Naturkanon blev præsenteret i efter-året 2009. Naturkanonen omfatter 216 udvalgteeksempler på dansk natur udvalgt af Naturkanon-udvalget på baggrund af en længere borgerind-dragelsesproces. Et af de primære formål mednaturkanonen er at give danskerne en størrenaturforståelse og en bedre baggrund for at passepå naturen. Naturkanonen skal samtidig inspirere

Etablering af en portal for alledanskeres observationer i naturenAlle med adgang til nettet skal kunne indberetteobservationer af planter og dyr. Derfor er der forperioden 2011-2013 afsat 4 millioner kroner til atetablere en portal for naturregistreringer (artspor-tal) – både de dagligdags oplevelser og de mereunikke og spektakulære. Portalen udvikles eftersvensk og norsk forbillede, hvor der har været storsucces med tilsvarende initiativer.

Man kan få oplevelser i naturen på utallige måder.En af de nyere er ”geocaching”, hvor man ved hjælpaf en GPS-modtager kan finde ”skatte” i naturen. Fxkan en person gemme en cache (skat) et sted i skoven,offentliggøre koordinaterne for gemmestedet ogbeskrive stedet på geocachingdanmark.dk/. Herefter erdet bare at komme i gang med den vilde GPS-skattejagt.Man kan læse mere om geocaching på Naturstyrelsenshjemmeside Naturstyrelsen.dkNATURSTYRELSEN

DebatFor miljøministeren er det – som led i at folkelig-gøre beskyttelsen af biodiversiteten – vigtigt atfå en bred debat om, hvad vi hver især kan gøre,og ministeren vil derfor blandt andet tage rundti landet og debattere biodiversitet med uddan-nelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner ogorganisationer.Ministeren vil debattere og lytte og på den måde fåinput til, hvad der på kort og lang sigt kan gøres forat fremme beskyttelsen af biodiversiteten. Derforbliver der de kommende måneder taget en rækkeinitiativer som fx:• •

Der tilrettelægges en møderække, hvor miljø-ministeren i løbet af foråret 2011 starter enrække besøg på lokale ungdomsuddannels-essteder for at forklare problemerne medbiodiversiteten og diskutere løsninger medde unge.Markering på biodiversitetsdagen den 22.maj.Møderække med grønne organisationer, er-hvervslivet, KL og forskningsverdenen.Miljøministeriets hjemmeside. På ministerietshjemmeside etableres et debat-site om bio-diversiteten.Konference om biodiversitet som folkesag.

Hvordan måler vi?Eventuelle nationale indikatorer skal som minimummatche tilsvarende indikatorer, der måtte indgåsom måleparametre i EU’s biodiversitetsstrategi.Indsatsen vil blandt andet blive målt på, hvormange der henter naturinformation på Natursty-relsens hjemmeside og på mængden af distribueretmateriale om naturen, fx vandretursfoldere.Indsatsen kan også vises med en indikator foranvendelsen af offentlige midler til ”biodiversi-tetsforvaltning”, for antallet af naturvejledereog antal naturvejleder-arrangementer, eller via”indikator for Danmarks befolknings viden ombiodiversitet”.

Landbrugets rolle i for-bindelse med natur- oglandskabsplejen er heltcentral, hvis Danmarksnatur- og halvkulturarealerfremadrettet skal plejestilstrækkeligt. Der erblandt andet behov for atudvikle naturplejen som endriftsgren, hvor den enkeltelandmand kan have en godforretning ved at udførenaturpleje. Der er ogsåbehov for at finde alter-native muligheder for atanvende det plantemate-riale fra natur- og halvkul-turarealerne, der ikkeudnyttes af græssende dyr.Det kunne fx være høslætmed sigte på produktion afbiogas.

5. Erhvervenes indsats forbiodiversitetenSkal beskyttelsen af biodiversiteten være effektiv,er det nødvendigt også at inddrage erhvervslivet,herunder særligt landbrug, fiskeri og skovbrugi beskyttelsen. Dette skal ses som led i at gøreindsatsen til en folkesag men også som led i densåkaldte sektorintegration, hvor anvendelse afregler og tilskudsmidler som led i fastlæggelse afbæredygtige rammebetingelser for ovennævnteerhverv, afspejler hensynet til beskyttelsen afbiodiversiteten.Gennem fortsat udvikling af bæredygtige ram-mebetingelser sigtes mod, at beskyttelsen af bio-diversiteten på lang sigt bliver en god forretningfor både erhvervslivet og for samfundet.

Fuglene tilknyttet agerlandet har imere end 20 år været i tilbagegang(se figur side 11). De typiskeagerlandsarter som vibe, agerhøne,sanglærke og tornirisk er siden1970´erne mere end halveret. Ogsåarter som dobbeltbekkasin ogbynkefugl er gået markant tilbage.Enkelte arter, som fx hvid vipstjert,har haft fremgang. Den generellenedgang hos agerlandsfuglenetilskrives det mere intensivelandbrug.

Det er et overordnet sigte med Grøn Vækst-aftalen fra 2009, at et højt niveau af miljø-,natur- og klimabeskyttelse går hånd i håndmed en moderne og konkurrencedygtiglandbrugs- og fødevareproduktion. Derskal fortsat produceres landbrugsprodukteri Danmark. Samtidig skal produktionensbelastning af omgivelserne i form afforurening med kvælstof, fosfor, pesticiderm.v. løbende reduceres, og naturarealet skalfrem mod 2020 øges med 100.000 hektar.

Mål og indsatsRegeringen har siden 2001 taget en række initia-tiver for at understøtte udviklingen af en mere rigog mangfoldig natur i Danmark. Det gælder bådei forhold til at ændre lovgivningen, udpege flerebeskyttede naturområder, opprioritere naturover-vågningen og iværksætte en række konkretenaturprojekter over hele landet.Med Grøn Vækst har regeringen bl.a. sikret, at dervil kunne ske fuld hjemtagning af EU-midler underEU’s landdistriktsprogram.

De igangsatte initiativer i Grøn Vækst – herundertilskud til natur og biodiversitet – finansieret af land-distriktsprogrammet for 2010-2013 forudsættesforlænget i udmøntningen af landdistriktsprogram-met for 2014 og 2015. Det lægges til grund, atdet landdistriktsprogram, der løber fra 2014 ogfrem, som minimum er af samme størrelse som forperioden 2010-2013. Såfremt antagelsen om land-distriktsprogrammets omfang for 2014 og fremikke holder, vil omfanget af de igangsatte initiativer,herunder finansieringen, blive drøftet på ny.Udover de finansielle virkemidler i landbrugspoli-tikken er der med Grøn Vækst truffet en rækkebeslutninger om at ændre regler og rammer forlandbruget, som har en positiv natur- og miljøef-fekt. Det gælder bl.a. en gradvis reduktion afforureningen med ammoniak, differentieret pesti-cidafgift, så de mest miljø- og sundhedsmæssigtbelastende pesticider pålægges den højeste afgift,og restriktioner i anvendelsen af eller helt udfas-ning af de mest skadelige pesticider.

Der skal med andre ord arbejdes videre af det spor,hvor erhvervene og sektorerne ansvarliggøres i ar-bejdet med at beskytte biodiversiteten. Det gælderogså de hensyn til natur og biodiversitet, der ofteses i forbindelse med større infrastrukturanlæg,som fx motorveje, broer og vindmølleanlæg.Grundlaget for finansiering og for sektorintegra-tion kan således løbende ses i en samfundsøko-nomisk sammenhæng og bygge på de erfaringer,der findes på området. I sammenhæng med dettedebatoplæg iværksættes derfor to nye initiativer:• Alternativ og supplerende finansiering af na-turindsatsen. Mulighederne for, fx gennempartnerskaber med private virksomheder, atfinde alternativ og supplerende finansieringaf naturindsatsen afsøges.Erhvervslivet skal tage naturansvar. Miljømini-steren opfordrer erhvervslivet til at påtagesig et ansvar for at standse faldet i biodiver-sitet. Mens mange danske virksomheder idag gør en god indsats i forhold til energi

og klima, spiller indsatsen for naturen ofteen mindre rolle i virksomhedernes samfunds-ansvarlighed (Cooperate Social Responsibili-ty – CSR). Mange danske virksomheder erimidlertid brugere af eller på anden mådeafhængige af naturens ydelser i form af fxøkosystemtjenester eller genetiske ressourcer,og udviklingen i biodiversiteten både her-hjemme og globalt er således af stor betyd-ning for erhvervslivet. Miljøministeren plan-lægger i samarbejde med Dansk Industri etarrangement om ”Business and Biodiversity”i foråret 2011, som vil sætte fokus på natu-rens økonomiske betydning for samfundetsog for virksomhedernes økonomi og udvik-lingsmuligheder.

Delmål 1:Senest i 2020 er befolkningen bekendtmed de værdier, der knytter sig til biologiskmangfoldighed og de skridt de kan tage for at be-skytte og udnyt]te biodiversitet bæredygtigt.• Naturvejlederordningens omkring 300 naturvej-ledere fordelt over hele landet, formidler videnom natur og biodiversitet på mere end 30.000arrangementer hvert år til 1 mio. mennesker,heraf 2/3 børn.I projekt Grønt Flag Grøn Skole er der fokus påformidling til børn og unge om biodiversitetog bæredygtig udvikling (Udviklingsprojekt i etsamarbejde mellem Miljøministeriet, Undervis-ningsministeriet og Friluftsrådet som er udfø-rende part). Samlet budget er 6,6 mio kr. fra2009-2012.Naturkanonen fra 2009 følges op med under-visningsmateriale i form af fire temabøger, dersætter fokus på Danmarks natur, En af bøgerneer udkommet, herefter kommer der en hvertår 2011-2013, finansieret med midler fra Na-turstyrelsen suppleret med fondsmidler (samar-bejdsprojekt med Danmarks Naturfredningsfor-ening).Naturforståelsen hos børn og unge styrkesmålrettet med undervisningsmaterialer, udstil-

linger, naturskoler og formidlingsprojekter someksempelvis ”Skoven i skolen”.Kendskabet til naturen fremmes ved udvidet ad-gang til naturen på steder, hvor der normalt ikkeer offentlig adgang – projekt ”Spor i Landska-bet”. Samarbejdsprojekt Landbrug&Fødevarer,Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Kom-munernes Landsforening, Dansk Skovforening,Danmarks Naturfredningsforening, samlet bud-get er 11 mio. kr.Webportal om danskernes observationer i natu-ren er under udarbejdelse, budget er 5 mio kr.Der forventes iværksat et projekt om borgerind-dragelse.Som opfølgning på debatoplægget om beskyt-telse af biodiversitet sættes gennem en rækkeinitiativer forøget fokus på at gøre biodiversitettil en folkesag.

geringens strategi for bæredygtig udvikling”Vækst med omtanke” fra 2009 og integrererdermed hensynet til biologisk mangfoldighedpå tværs af sektorer. Med Grøn Vækst er derligeledes vedtaget en plan for natur og miljø påtværs af sektorer.Biodiversitet er et integreret mål i skovlovenog den aktuelle skovpolitik, som beskrevet iDanmarks nationale skovprogram.I forhold til at integrere hensynet til biologiskmangfoldighed i ulandenes fattigdomsbekæm-pelsesstrategier er sammenhængen mellemmiljøforringelser og fattigdom i høj grad i fokusfor Danmarks udviklingsbistand til ulandene.

forudsættes der alene til naturindsatsen afsatca. 4½ mia. kroner i perioden 2010-2015.I forbindelse med hjemtagning af landdistrikts-midler fra EU er målsætningen at 75% af mid-lerne skal gå til natur og miljøindsatser.Udviklingen af mere naturvenligt landbrug ogøkologisk landbrug fremmes af økonomiskestøtteordninger. Gennem 5-årige miljø- og øko-logiordninger fremmes bl.a. pleje af græs- ognaturarealer, hertil kommer 1-årige støtteord-ninger til ekstensivt landbrug.

Delmål 3:Senest i 2020 er incitamenter og støt-teordninger, som er skadelige for biologisk mangfol-dighed elimineret, udfaset eller omdannet med hen-blik på at minimere eller undgå negative effekter, ogpositive incitamenter for beskyttelse og bæredygtigbrug af biodiversitet er udviklet og anvendt, i over-ensstemmelse og harmoni med Biodiversitetskon-ventionen og andre relevante internationale forplig-telser under hensyn til nationale socio-økonomisketilstande.• Negative incitamenter såsom tilskud til dræ-ning og afvanding er fjernet. Tilskud til tynding,dræning og vejbygning i skovene under skov-forbedringsordningen er ophørt.Positive incitamenter er etableret gennem bl.a.økonomiske støtteordninger til naturvenlig driftindenfor landbrug og skovbrug. Rammevilkå-rene for den private skovrejsning med tilskuder forbedret i 2009 ved at alle tilskudsprojekterkan kombineres med enkeltbetalingsordnin-gen.Alle statsskovene er under omlægning til natur-nær skovdrift, som giver langt bedre betingel-ser for skovens biodiversitet.Med bl.a. Grøn Vækst og medfinansiering fraEU’s landdistriktsmidler er der i de senere årafsat betydelige midler til at beskytte og plejeNatura-2000-områder og § 3-områder, til na-turgenopretning og til at forbedre vandmiljøetog sikre mere vand i naturen. Med Grøn Vækst

Delmål 4:Senest i 2020 har regeringer, erhvervslivog interessenter på alle niveauer taget skridt til atopnå eller har implementeret planer for bæredygtigproduktion og forbrug og holdt effekterne af for-brug af naturressourcer godt inden for de økologi-ske grænser.• Miljømærker, miljøledelse og ressource- ogenergieffektive teknologier er blandt de vig-tige værktøjer for at begrænse forbruget afressourcer i Danmark. Et mål i regeringensbæredygtighedsstrategi fra 2009 – Vækst medomtanke – er at reducere Danmarks ressource-forbrug markant.Danmark yder gennem vores bidrag til IUCNøkonomisk støtte til TEEB-programmet (TheEconomics of Ecosystems and Biodiversity), deri en international ramme skaber det videnska-belige og praktiske grundlag for at kunne pris-sætte værdien af naturressourcer blandt andetmed det mål at frembringe grønne regnskaber.En kampagne om madspild er lanceret, projektom miljømærkning af dagligvarebutikker igang-sat, og i 2011-13 sætter Miljøministeriet fokuspå ”det grønne personlige valg” for at fremmebæredygtigt forbrug.Indsats for fremme af grønne offentligeindkøb, herunder vejledning for køb af lovligtog bæredygtigt træ, hvor der indgår krav omhensyntagen til bl.a. biodiversitet. Derudovervil ny regulering af træhandel stille øgede kravom sikring af lovligt produceret træ, herunderoverholdelse af love om bevarelse af biologiskmangfoldighed.

Etablering af partnerskab for grønne indkøbmed landets kommuner gennem forum forbæredygtige indkøb. I 2011 åbner ny hjemme-side, der skal samle og formidle værktøjer,erfaringer og vejledninger inden for bæredygtigeindkøb – på tværs af brancher og sektorer.Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug fra 2006fastsætter skærpede miljøkrav til landbruget ogstyrker udvikling af ny miljøteknologi. Med GrønVækst fra 2009 følges der op på den betydeligeindsats, der siden 2001 er gennemført for atreducere forureningen med ammoniak fra dan-ske husdyrbrug.Der planlægges i samarbejde med Dansk Indu-stri og nogle af Danmarks førende virksomhe-der en konference om ”Business and Biodiver-sity”. Konferencen, der vil finde sted i 2011, vilsætte fokus på naturens økonomiske værdi forsamfund, virksomheder og udvikling.

Delmål 5:I 2020 er tabet af alle naturlige leveste-der herunder skove som minimum halveret og hvormuligt bragt tæt på nul og degradering og fragmen-tering er betydeligt reduceret.• • Danmarks naturareal er ca. 26%. Målet er atfastholde og forøge naturarealet med 100.000ha frem mod 2020.Naturens kvalitet forbedres gennem bl.a. øgetnaturpleje og mere vand i naturen. Derudovervil der i forbindelse med naturplanernes gen-nemførsel være aktiviteter, der skal stoppe tabaf levesteder indenfor Natura 2000-områderne.Budget ca. 1,8 mio. kr i 2010-2015.Den særlige vand- og naturindsats med anven-delsen af 558 mio kr., bidrager til beskyttelsenaf naturen i de 47 udvalgte projektområder,fjernelse af spærringer og opstemninger i 15vandløb reducerer fragmenteringen af disse tilgavn for arter som fx laks og snæbel.Danmark har i perioden 2000-2010 opnåettilsagn fra EU (LIFE III og LIFE+) på i alt 219 mio.kr. Hertil kommer en dansk egenfinansiering afsamme størrelse, i alt 438 mio. kr.I den resterende del af den gældende pro-gramperiode for LIFE+ (2011-13) forudsættes

hjemtaget mindst 50% af den nationale indika-tive allokering på 35 mio. kr. om året til natur-og biodiversitetsprojekter. I henhold til GrønVækst-aftalen forventes kommunerne at levereden nationale medfinansiering.Fragmentering søges reduceret i kraft af flerenaturområder, herunder 50.000 ha med rand-zoner langs vandløb og søer.For § 3-naturen uden for Natura 2000-områ-derne er der afsat midler til pleje af op mod40.000 ha.Der er i 2010-2011 gennemført et serviceefter-syn af Naturbeskyttelseslovens §3. Som opfølg-ning på serviceeftersynet er der bl.a. i perioden2011-2013 afsat 36 mio. kr. til en opdatering afden eksisterende registrering af § 3-områder.I forhold til skove er den langsigtede målsæt-ning en fordobling af skovarealet over en træ-generation, således at 20-25% af landet bliverdækket af skovlandskaber.Grøn Vækst sikrer beskyttelsen af 20.000 hamed særlig værdifuld skov mod fældning ogkonvertering.I statsskovene er det et centralt driftsmål, atsikre naturværdier og biodiversitet. Bl.a. erder udlagt arealer til urørt skov eller gamledriftsformer svarende til ca. 12% af det bevok-sede areal i statsskovene, og siden 2005 haralle statsskovene været under omlægning tilnaturnær drift.Flere fonde bidrager i høj grad også til at frem-me biodiversitet ved at genetablere tidligerenaturområder, både i egne projekter og i sam-arbejde med Naturstyrelsen og kommuner.

Delmål 6:I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløsedyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredyg-tigt, lovligt og gennem økosystembaserede meto-der, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner ogmålsætninger er på plads for alle forringede arter,fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truedearter og sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt påbestande, arter og økosystemer er inden for sikreøkologiske grænser.Fiskeri er omfattet af EU’s fælles fiskeripolitik og

arbejdet med bæredygtigheden i fiskeriet omfatter:• • • • • Ny fiskeripolitik og arbejdet med reformen afden fælles fiskeripolitik.Eliminering af udsmid i Østersøen.Politisk aftale med Sverige om lukkede områderfor fiskeri i Kattegat af hensyn til bestandsbeva-relsen af torsken.Effektiv fiskerikontrol gennem EU’s fiskerikon-trolforordning fra 2009.Forvaltningsplaner for forskellige fiskebestande:Torsk, tunge, rødspætte, nordlig kulmule og ål.EU’s forvaltningsplaner skal sikre, at bestandenegenopbygges til gavn for både fisk og fiskere.Bekæmpelse af Illegalt, Urapporteret og Uregu-leret fiskeri (IUU).Bæredygtighedscertificering af dansk fiskeri.Årlige handlingsplaner for fiskeripleje. (Med detformål at fremme den naturlige reproduktion affiskebestandene afsættes der hvert år et størrebeløb til fiskepleje. Der er afsat ca. 38 mio. kr. i2011 til projekter vedrørende udsætning af fiskmv.).Beskyttede områder på havet, hvor 18 % afarealet er udpeget som Natura 2000-område.Forvaltningen fastlægges i de kommende år iforlængelse af naturplanerne.Der er gennemført det første større naturgen-opretningsprojekt på havet med genopretningaf et 7 ha stort areal med huledannede stenrevved Læsø, en sjælden og meget biodiversitets-rig naturtype i Danmark.•

og aftalen understøtter, at der vil kunne skefuld hjemtagning fra EU af landdistriktsmidler.Udmøntningen af landdistriktsmidlerne vilfremme beskyttelse af biologisk mangfoldighedpå såvel arealer med landbrugsproduktion, sompå natur og halvkulturarealer.Den danske skovlov fra 2004 har bl.a. til for-mål at fremme bæredygtig drift af landets sko-ve, herunder ved at bevare og øge skovenesbiologiske mangfoldighed; sammenholdt medcertificering af statsskovene, samt diverse støt-teordninger, betyder den at de danske skovebliver drevet mere bæredygtigt i dag end for10 år siden til gavn for biodiversiteten. Hertilkommer at der med Grøn Vækst bliver 20.000ha med særlig værdifuld skov beskyttet.I forhold til akvakultur, indeholder Grøn Væksten delaftale, hvor der er afsat yderligere 100mio. kr. i perioden 2010-2015, med det formålat fremme miljøvenlig akvakulturproduktionFra 2006 indføres en strammere regulering afhavbrug og saltvandsdambrug, der bl.a. indførergrænseværdier for den maksimale udledning afkvælstof og fosfor samt organisk stof.Danmark over de senere år over Klimapuljenydet trecifrede millionbeløb til REDD (hindringaf afskovning og forarmelse af skove i tro-perne), og internationalt medvirket til at mani regi af REDD fremmer bevarelse af naturligeskove frem for konvertering af naturlige skovetil plantager.

Delmål 7:I 2020 er arealer med landbrug, skovbrugog akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelseaf biologisk mangfoldighed sikres.• I Grøn Vækst er der på landbrugsområdet fast-lagt en række indsatser under overskrifterne: Etvandmiljø af god kvalitet, markant reduktion afpesticiders skadevirkninger på mennesker, dyrog natur, bedre naturbeskyttelse og biologiskmangfoldighed og mere og bedre tilgængelignatur.Med Grøn Vækst blev Danmarks landdistrikts-program for perioden 2010 - 2013 udmøntet

Delmål 8:I 2020 er forurening, herunder også over-skud af næringsstoffer, bragt til niveauer der ikke erskadelige for økosystemfunktioner ogbiologisk mangfoldighed.• Som en del af Vandrammedirektivets gennem-førelse er det målet at reducere kvælstofudled-ningen til de danske vandområder med 19.000tons. Frem mod 2015 reduceres med 9000tons.Udledningen af fosfor skal reduceres med 210tons.Ændring af husdyrloven i 2011, hvori der fast-sættes maksimale belastningskrav for sårbar

natur.Belastningen af naturen fra ammoniakudslip ogfra pesticider skal reduceres bl.a. gennem miljø-teknologiske løsninger.Udlæg af 50.000 ha med 10 meter brede dyrk-ningsfri, gødningsfri og sprøjtefri randzonerlangs vandløb og søer.Belastningsomfanget og behandlingshyppig-hed med pesticider reduceres endvidere gen-nem grøn omlægning af pesticidafgiften.Der bruges som udgangspunkt ikke pesticider istatens skove. Forbruget er faldet fra ca. 3.500kg virksom stof i 1995 til 17 kg virksomt stofi 2009. Hertil kommer at tilskudsordninger tilprivat skovrejsning favoriserer anlæg uden pe-sticider

deres integritet og funktioner.Målet har mindre relevans for DanmarkDelmål 11:I 2020 er mindst 17% af landarealetinkl. ferskvandsområder samt 10% af havarealet ogkystområderne, især områder som er særligt vigtigefor biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester,beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede,økologisk repræsentative og velforbundne systemeraf beskyttede områder og andre effektive område-baserede foranstaltninger. De er integrerede i bre-dere hav- og landskaber.Vedr.: 10% havareal og kyst:• 18% af havarealet er udpeget som Natura2000-område. Udpegningen er godkendt afEU- kommissionen, og der udarbejdes bl.a. for-valtningsplaner for områderne.Vedr.: 17% på land• Natura 2000-områderne nyder en særlig be-skyttelse via lovgivningen, og der bliver udar-bejdet en særlig forvaltningsplan til at sikre denbiologiske mangfoldighed i hvert område. Påland er mere end 8% af arealet udpeget somNatura 2000-område.• Enge, overdrev, søer, heder, vandløb og moser,de såkaldte § 3-områder, der udgør ca. 9% aflandarealet, hvoraf ca. 40% af arealet er belig-gende i Natura 2000-områder, er også beskyt-tede. Miljøministeriet har netop igangsat enkortlægning mhp. at sikre et bedre datagrund-lag for hvilke arealer der falder ind under dennebeskyttelse.• Skovene er generelt beskyttede som fredsskovog en andel af det stigende skovareal er udlagtsom naturskov, levesteder for såkaldte bilag 4arter beskyttet i medfør af habitatdirektivet.Skovarealet udgør 13,5% af landarealet.• Dertil kommer beskyttelseslinier langs vandløb,søer, kyster og skove, fredninger, naturreserva-ter og nationalparker m.v., som også yder for-skellige former for beskyttelse.• Med Grøn Vækst er det besluttet, at etablere75.000 ha ny natur frem til 2015 og frem til

Delmål 9:I 2020 er invasive arter og deres spred-ningsveje identificerede og prioriterede, prioriteredearter er under kontrol eller udryddet, og indsatserfor forvaltning af spredningsveje er på plads medhenblik på at forebygge invasive arters introduktionog etablering.• Som et af de første lande i Europa har Danmarki 2009 udarbejdet en handlingsplan for invasive,ikke-hjemmehørende arter. Handlingsplanen erbl.a. udmøntet ved konkret bekæmpelse af deninvasive art mårhund samt bekæmpelse af in-vasive arter på statens arealer. Forebyggelse afnye introduktioner sker bl.a. via internationaltsamarbejde med nabolande, fx gennem detdansk initierede NOBANIS-projekt. Hertil kom-mer igangsættelse af lovinitiativ om invasivearter.Ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse afkæmpebjørneklo betyder bedre muligheder foreffektiv bekæmpelse af denne invasive art.Forslag til ratifikation af IMOs Ballastvandkon-vention, der har til formål at mindske udlednin-gen af invasive arter fra skibes ballastvand, vilblive fremsat i foråret 2011.

2020 skal der etableres yderligere 25.000 ha.Delmål 12:I 2020 er udryddelsen af kendte truedearter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligtfor arter med størst tilbagegang, er forbedret og op-retholdt.• • Den generelle indsats for naturpleje og natur-genopretning forbedrer levesteder, også for detruede arter.Udover den indsats som gøres for arterne gen-nem beskyttelse af levesteder, er der udarbejdetforvaltningsplaner for en række af de truede ogsjældne arter (Rød Glente, skarv, truede eng-fugle, marsvin, Spættet Sæl og Gråsæl), og derkommer flere bl.a. for alle arter af flagermus,Hasselmus og Birkemus.Fredning af flere arter - laksefisken snæbelen,den tykskallede malermusling, planten lidennajade og de tre sommerfuglearter stor ildfugl,mnemosyne og hedepletvinge.I forbindelse med gennemførslen af naturpla-nerne vil der være initiativer, der aktivt løf-ter status for truede arter indenfor Natura2000-områderne.

Fødevareministeriets biavlsstrategi 2009 –2013.Fødevareministeriets indsats for Læsøbien.Fødevareministeriet har afsat specifikke midlertil arbejdet med at bevare jordbrugets genetiskeressourcer. Derudover indgår der også midlerfra andre kilder, bl.a. fra Fødevareministerietsaftale med Aarhus Universitet om myndigheds-betjening.Der er etableret et genbevaringsprogram fortræer og buske i Danmark, der skal sikre bevaringog anvendelse af de genetiske ressourcer. For81 arter er der etableret et netværk af beva-ringsarealer på Naturstyrelsens arealer, ca. 2900ha er registreret som genbevaringsarealer, ca.1550 ha. indgår i frøforsyning, og omkring 32frøanlæg er siden år 2000 etableret gennemNaturstyrelsen buskprogram.

Delmål 14:I 2020 er økosystemer som yder grund-læggende tjenester herunder tjenester relateret tilvand, og bidrager til sundhed, levebrød og trivsel,genoprettet og beskyttet under hensyntagen tilkvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattigeog sårbare mennesker• En øgning af skovarealet og skovrejsning med-virker til at beskytte vores grundvand, som encentral økosystemtjeneste, som danskerne dag-ligt nyder godt af gennem drikkevandets højekvalitet.Gode naturoplevelser, både i form af den nærenatur i hverdagen og de store naturoplevelseri fx nationalparkerne bidrager til øget livskvali-tet og disse økosystemtjenester sættes der prispå – hvilket bl.a. ses i øgede huspriser i natur-skønne omgivelser.Et stigende skovareal og skovrejsning kan med-virke til CO2reduktion, men også andre natur-områder som fx ådalene og højmoserne bidra-ger til kulstof akkumulering.En lang række rekreative oplevelser, fra moun-tainbike ruter i kuperet terræn til den stille van-dretur og jagt på jagtbare arter kan opleves ide danske økosystemer, som derved bidrager tilsundhed og trivsel.

Delmål 13:I 2020 er den genetiske mangfoldighedhos de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildt-levende slægtninge, herunder hos socio-økonomiskog kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategierfor minimering af genetisk erosion og beskyttelse afderes genetiske variation er udviklet og implemen-teret.• Danmark har ratificeret FAO´s internationaletraktat om jordbrugets plantegenetiske ressour-cer og har tiltrådt FAO’s Globale Handlingsplanfor Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlakendeklarationen.Strategien for bevarelsen af de plante- og hus-dyrgenetiske ressourcer er beskrevet i:Fødevareministeriets handlingsplan 2011-13for jordbrugets plantegenetiske ressourcer.Genressourceudvalgs strategi 2009-2012 forbevaringsarbejdet med genetiske ressourcerhos danske husdyr.

Delmål 14 skal se i sammenhæng med delmål 5 og15.Delmål 15:I 2020 er økosystemernes robusthedog bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øgetgennem bevaring og genopretning, der indbefat-ter genopretning af mindst 15 % af de forringedeøkosystemer, og bidrager derved til minimering afklimaforandringerne og til klimatilpasning samt be-kæmpelse af ørkenspredning.• • Der er det seneste tiår etableret i gennemsnitca. 3.000 ha ny natur årligt, herunder genop-rettet flere end 100 vådområder.Med Grøn vækst og med gennemførslen af na-turplanerne skabes mere og bedre natur her-under 4.000 ha ny natur, 16.000 ha, der gøresmere vådt, og 20.000 ha skov der beskyttes.Dertil kommer etablering af 10.000 ha medvådområder og 3.000 ha med ådale samt50.000 ha sprøjte, gødnings- og dyrkningsfrierandzoner langs vandløb og søer.Det danske skovareal er stigende og udgør idag 13,5 % af det danske areal. Skovrejsningbidrager blandt andet til klimatilpasningen,herunder reduktion af drivhusgasser.Tilskudsordninger og støtte til genplantning ef-ter stormfald understøtter anvendelsen af robu-ste løvtræarter og velegnede provenienser samtopbygningen af varierede skove, der bl.a. kanmodstå høje vindstyrker.Alle statsskove er under omlægning til natur-nær skovdrift.Højmoser er særligt indsatsområde i naturpla-nerne.

Delmål 17:I 2015 har hver part udarbejdet, ved-taget som politisk instrument og påbegyndt imple-mentering af en effektiv, participatorisk og opdate-ret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.• Regeringen har i 2009 udarbejdet en GrønVækst-plan med en betydelig indsats for bl.a.biodiversiteten frem mod 2015, og på finans-loven for 2011 er der afsat midler til ekstra na-turinitiativer.Miljøministeren udsender i maj 2011 et debat-oplæg om beskyttelse af biodiversiteten medhenblik på bred debat som led i at gøre beskyt-telsen af biodiversiteten til en folkesag.På baggrund af folkelig debat m.v. og EUs bio-diversitetsstrategi, der kommer i løbet af 2011,udarbejdes en ny dansk biodiversitetsstrategi.

Delmål 18:I 2020 er oprindelige folks og lokalesamfunds traditionelle viden, opdagelser og metodertil beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologiskmangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse afbiologiske ressourcer respekteret i overensstemmelsemed national lovgivning og relevante internationaleforpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i im-plementeringen af konventionen med fuldstændigog effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokalesamfund på alle relevante niveauer.Målet er ikke relevant for Danmark.Delmål 19:I 2020 er den videnbase og de tekno-logier, der relaterer sig til biologisk mangfoldighed,værdien af biologisk mangfoldighed, funktioner, sta-tus og trends, og konsekvenserne af biodiversitets-tab, forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt.

Det nationale overvågningsprogram NOVANA2011 – 2015, sikrer overvågning af naturen.Budget til naturovervågning indenfor program-met har været stigende siden programmetsstart i 2004-2005. Hertil kommer indsamlingaf naturdata i forbindelse med overvågning afvandløb, søer, havet og luft. Budget for densamlede overvågning er 258 mio. kr i 2011.Det forventes at der gennemføres en kortlæg-ning af de marine naturtyper.Data indsamlet af interesseorganisationer ind-drages, hvor det er muligt.

Delmål 20:Senest i 2020 skal mobiliseringen af fi-nansielle ressourcer fra alle kilder og i overensstem-melse med den konsoliderede og besluttede proces istrategien om ressourcemobilisering øges væsentligtfra det nuværende niveau for effektivt at implemen-tere den strategiske plan for 2011-2020. Dette målvil blive genstand for ændringer afhængig af vur-deringer af ressourcebehovet, som skal udvikles ograpporteres af parterne.• Der er afsat betydelige midler til indsatsen fornaturbevaring og -forbedring i Danmark. Someksempler kan nævnes, at der for perioden2010–2015 årligt forventes afsat 15 mio. kr. tillandskabs- og biotopforbedrende beplantningerog yderligere 11 mio. kr. til forskellige natur- ogmiljøprojekter. Der er også bevilget 36 mio. kr. tilat få bedre styr på registreringen af § 3-natur.Med Grøn Vækst er der fra dansk side sikretfuld udnyttelse af EU-midler under landdistrikts-programmet 2010-2013, der anvendes til blandtandet natur- og miljøformål.Med finansloven for 2011 blev der ud over deovennævnte 36 mio. kr. til forbedret registreringaf § 3-arealer afsat 10 mio. kr. til at udviklenaturplejen som driftsgren samt 15 mio. kr. tilstyrket friluftsliv og bynær skovrejsning og 13mio. kr. til beskyttelse af truede danske arter.Mulighederne for at skaffe yderligere finan-siering til naturindsatsen f.eks. ved at indgåpartnerskaber med erhvervslivet undersøges.Partnerskaber med kommuner og vand-værker hvor skovrejsning fortages med grund-

vandssikring som et væsentligt formål.Globalt er mobilisering af ressourcer en af dehelt store udfordringer i forhold til at kunneopfylde målene fra Nagoya – ikke mindst iulandene. Danmark er et af de lande, der relat-ivt yder mest i udviklingsbistand til formål, derunderstøtter naturbevaring.Udviklingsbistand fra i- til ulandene langt franok til at opfylde ressourcebehovet. Der erbrug for at sætte økonomisk værdi på naturensmangfoldighed for mennesker for derigennemat skabe økonomiske incitamenter for at be-skytte naturen og fjerne incitamenterne til atødelægge den. Danmark vil bl.a. i forbindelsemed EU-formandskabet i 2012 arbejde for, atder bliver udviklet en bred vifte af alternativefinansieringsmuligheder, bl.a. ved at kæde bio-diversitets-, klima- og den generelle indsats forbæredygtig udvikling bedre sammen.

Biodiversitet – en folkesagMed det formål at kickstarte en folkelig debat omnaturens og biodiversitetens beskyttelse frem mod2020 præsenterer debatoplægget initiativer, somregeringen frem mod 2015 har sat i værk for atstandse tilbagegangen for dansk natur. Endviderepræsenteres initiativer, som miljøministerenvi tage som led i at gøre beskyttelsen afbiodiversiteten til en folkesag.Miljøministerietwww.mim.dk2011978-87-7279-190-6Må citeres med kildeangivelse ”Miljøministeriet, 2011”