Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 561
Offentligt
990822_0001.png
990822_0002.png
990822_0003.png
990822_0004.png
990822_0005.png
990822_0006.png
990822_0007.png
INSPIRATIONSPUNKTER
27. april 2011
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 – samråds-spørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønskefra Flemming Møller Mortensen (S)

Spørgsmål CK

Det danske fragtskib Puma sejlede i december 2010 ind i dansk territori-alfarvand ud for Skagen medbringende en last af russisk atomaffald. Vilministeren redegøre for sin holdning til, at udenlandske skibe med særligfarlig gods har vist sig at kunne sejle ind i dansk territorialfarvand elleranløbe dansk havn, uden at de danske myndigheder bliver underrettetherom, og forklare hvad ministeren agter at gøre ved dette?

Spørgsmål CL

Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunernes forhold i fremtidenkan forbedres, så man ikke pludselig eller efterfølgende orienteres om, atsærlig farlige skibstransporter har anløbet dansk havn eller har været iindre danske farvande samt oplyse, hvad ministeren agter at gøre veddette, jf. ligeledes omtale den 2. februar 2011 i TV2 Nord?

Svar:

[Indledning]Tak for invitationen til at komme her i dag. Miljøministeren ogjeg har valgt at svare på spørgsmålene i fællesskab, da trans-port til søs af brugt nukleart brændsel er et område, der berørerbegge ministerier. Derudover involverer sagsområdet også op-
2/7
gaver, som ligger i Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sund-hedsministeriet.
Miljøministeren og jeg har valgt at besvare samrådsspørgsmå-lene samlet.
[Det danske skib, PUMA]I forhold til det danske skib, PUMA, som sejlede med brugtnukleart brændsel, kan jeg oplyse, at PUMA var godkendt til attransportere brugt nukleart brændsel fra Koper i Slovenien tilMurmansk i Rusland. Det vil sige, at skibet var bygget og ind-rettet til at udføre den type transporter, ligesom besætningenvar uddannet til at håndtere det.
Beredskabsstyrelsen, som har ansvar for reglerne om fysiskbeskyttelse af nukleart materiale, har oplyst over for mig, at devar informeret om denne sejlads. Beredskabsstyrelsen blevimidlertid ikke underrettet, da PUMA afveg fra den planlagtesejlrute, hvilket skete, fordi skibet fik behov for at bunkre olieved reden ud for Skagen. Da PUMA sejlede ind i dansk territo-rialfarvand, kaldte Søværnets Operative Kommando skibet opog bad dem om at tage lods, hvilket efterfølgende blev gjort.
Efter bunkring sejlede PUMA videre til Murmansk som plan-lagt. Beredskabsstyrelsen har efterfølgende fulgt op på sagenog fået en skriftlig redegørelse fra rederiet om, hvorfor man af-veg fra ruten.
3/7
Det er vigtigt at holde sig for øje, at PUMA havde alle de nød-vendige tilladelser til at transportere brugt nukleart brændsel.Da PUMA afveg fra ruten, skulle Beredskabsstyrelsen imidler-tid have været informeret. Det skete ikke, og det har rederieterkendt var en fejl.
Der er fastlagt internationale regler for transport af nukleartmateriale, der sikrer, at sådanne transporter sker på betryggen-de vis. Det er naturligvis afgørende, at rederierne overholder deregler og de procedurer og pligter, som er fastlagt i den forbin-delse. Det sikrer, at transporterne gennemføres på betryggendevis. Derfor har Beredskabsstyrelsen også fulgt op på sagen iforhold til rederiet.
Jeg kan også nævne, at Søfartsstyrelsen sammen med de andrerelevante myndigheder har været i kontakt med Frederikshavnkommune om den konkrete sag.
[Udenlandske skibe, der sejler i dansk territorialfarvand]I forhold til udenlandske skibe, der sejler ind i dansk territori-alfarvand eller anløber en dansk havn, kan man forestille sig tosituationer.
Den ene mulighed er et udenlandsk skib, der sejler igennemdansk territorialfarvand i international transit. Den anden situa-tion vil opstå, såfremt et udenlandsk skib anløber dansk havn.
[Udenlandske skibe, der sejler i international transit]
4/7
I forhold til et skib, der sejler i international transit, så harUdenrigsministeriet oplyst over for mig, at sådanne skibe harret til uskadelig passage.
Det vil sige, at vi fra dansk side kan fastsætte regler af hensyntil sejladsens sikkerhed og miljøbeskyttelse, men vi må ikkepålægge fremmede skibe forpligtelser, som i praksis hindrerskibene i at sejle igennem dansk territorialfarvand. Vi kan så-ledes ikke nægte skibe at sejle gennem dansk territorialfarvandmed farligt gods, herunder brugt nukleart brændsel. Det villevære i strid med international ret.
Men der er en række krav og forholdsregler, der sikrer, at ensådan passage igennem dansk farvand kan ske på forsvarligvis.
Sikkerheden i forhold til skibet og dets gods er reguleret inter-nationalt og sikrer et ensartet internationalt sikkerhedsniveaufor bl.a. skibets konstruktion, udstyr og uddannelse af besæt-ningen.
Dertil kommer, at vi i de danske farvande har sejlruter ogskibstrafiktjenester til vejledning og overvågning af skibstra-fikken. Det er med til at skabe sikkerhed.
FN’s Søfartsorganisation anbefaler herudover, at skibe, der sej-ler med højradioaktive produkter, herunder brugt nukleartbrændsel, via Storebælt og Øresund, anvender lods. Og langt
5/7
de fleste skibe, der sejler igennem Storebælt, tager lods somanbefalet.
Hertil kommer, at skibe, der passerer Øresund fra 1. september2011, skal rapportere om eventuelt farligt gods, som de harmed om bord. Regeringen arbejder i FN’s Søfartsorganisation,for at få godkendt et lignende rapporteringskrav for Storebælt.Dermed vil vi få mere viden om de skibe, der sejler med farligtgods igennem vores farvande.
Oplysningerne om farligt og forurenende gods indarbejdesdesuden i et europæisk elektronisk system, som kaldes Safe-SeaNet. Miljøministeren vil uddybe dette om lidt.
Statens Institut for Strålebeskyttelse, som ligger i Sundhedssty-relsen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, har oplystover for mig, at der årligt gennemføres enkelte transporter afbrugt nukleart brændsel gennem de danske stræder. Statens In-stitut for Strålebeskyttelse og Søværnets Operative Kommandosamarbejder om at følge denne trafik.
Der er derudover en konkret aftale med de svenske myndighe-der om, at Institut for Strålebeskyttelse orienteres særskilt for-ud for transporter af nukleart reaktorbrændsel eller driftsaffaldfra de svenske værker gennem Øresund.
Hvis der sker nogen form for uheld, der kan have skadeligekonsekvenser på skibe, der sejler med brugt nukleart brændsel,
6/7
er der herudover pligt til at anmelde det til den nærmeste kyst-stat.
[Skibe, der anløber en dansk havn]Den anden situation, som kan opstå, er den, hvor et udenlandskskib ønsker at transportere brugt nukleart brændsel til en danskhavn.
Statens Institut for Strålebeskyttelse har over for mig oplyst, atforsøgsreaktoren på Risø er lukket, og det sidste brugte nuklea-re brændsel er afskibet til USA. Da Danmark heller ikke ermodtagerland for sådant materiale, forventes der derfor ikkefremover at være transport af den type hverken til eller fradansk havn.
Miljøministeren vil komme nærmere ind på situationen, hvis etskib skulle få behov for at anløbe en havn i tilfælde af en nød-situation.
[Opsummering]Der gælder således internationale regler for transport af farligtgods i almindelighed og herudover særlige regler for søtrans-port af brugt nukleart brændsel. Disse regler gælder, uansethvilket flag skibet sejler under.
Reglerne sikrer blandt andet, at skibet er konstrueret til attransportere denne type gods, at godset er placeret forsvarligt,og at besætningen er uddannet til at håndtere det under trans-
7/7
porten. Der stilles også strenge krav til de beholdere, som an-vendes til transporten, og det er fastlagt hvordan besætningenskal håndtere et eventuelt udslip af det farlige gods.
Der er mange myndigheder involveret i denne slags sager. Der-for har jeg bedt Søfartsstyrelsen sammen med de øvrige rele-vante myndigheder om at se nærmere på transport af farligtgods.
Der er som opfølgning på PUMA-sagen nedsat en arbejds-gruppe, som bl.a. i dialog med kommunerne vil vurderespørgsmålet om øget bevågenhed i forhold til disse transporter.Gruppen vil også gennemgå procedurerne for koordination oginformationsudveksling mellem myndighederne. Hvis der visersig behov for justeringer, vil vi se på det, når arbejdsgruppen erfærdig med deres arbejde.
Nu vil jeg overlade ordet til miljøministeren.