MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 552: Energipolitisk redegørelse 2011

Energipolitisk Redegørelse 20111. Forsyningssikkerhed, klima og grøn vækstRegeringens mål er, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Det erRegeringens svar på de to store udfordringer, der vil præge energiområdet i det 21. århundrede: Dervil være usikkerhed om adgang til rigelige forsyninger af fossil energi – og i særdeleshed til olie.Og de globale klimaproblemer kræver, at udledningerne fra olie, kul og gas reduceres kraftigt.Regeringens mål er både økonomisk ansvarligt og teknisk realistisk og vil på længere sigt resultere ien økonomi, der er mindre sårbar over for stigende priser på fossile brændsler.Med Energistrategi 2050 anviser regeringen vejen til at nå målet og foreslår en række konkrete, nyetiltag til at fortsætte udviklingen på det rigtige spor. Regeringens strategi vil desuden skabe en stærkposition for danske virksomheder til at udnytte det store marked for grønne teknologier, som denglobale omstilling af energisektoren vil medføre.Den fremtidige forsyningssikkerhed for energi vil komme under pres: Verdens befolkning vokserstadig, og store udviklingslande bliver hurtigt rigere og efterspørger stadig mere energi. Påforsyningssiden udtømmes især oliereserverne nu hurtigere, end der opdages nye felter, mensreservesituationen for naturgas er lidt bedre på kort og mellemlangt sigt. Samtidig koncentreres detilbageværende reserver af olie på stadig færre lande, jf. figur 1, og samme billede gør sig gældendefor gas. Endelig medfører indvindingen af ukonventionelle olieforekomster fra f.eks. oliesandvæsentlig højere CO2-udledninger og andre miljøpåvirkninger. Nogle af de største oliefund desenere år er desuden sket på store havdybder, og i tilfælde af ulykker kan det være svært at stoppeolieudslip som illustreret af Deepwater Horizon katastrofen i den Mexicanske Golf i 2010.

uroen i Egypten, Tunesien og Libyen breder sig til de store olieproducerende lande i Mellemøsten.Eller at Europas olieimport gennem Suez-kanalen bliver afbrudt. Samtidig øger den stigendekoncentration af olieproduktionen producentlandenes mulighed for at udøve markedsmagt og pressepriserne op. Konsekvensen er også, at der overføres velstand fra olie- og gasimporterende lande tilolie- og gaseksporterende lande. Denne overførsel af velstand mindskes alt andet lige, nårforbrugerlandene reducerer deres forbrug og import ved i stedet at investere i effektiviseringer ogvedvarende energi.Klimaproblemerneer ikke blevet løst: 2010 blev et af de varmeste år målt nogensinde, ogkonsekvenserne viser sig i stigende grad – ikke mindst i det Arktiske område med rekordstorafsmeltning af Grønlands indlandsis og af hav-is i Polarhavet. Med Copenhagen Accord indgåetunder COP 15 i København og bekræftet i Cancun i november 2010 tilsluttede en lang række landesig, at vi skal begrænse udledningerne af drivhusgasserne til et niveau, der begrænser de globaletemperaturstigninger til maksimalt 20Celsius. Indfrielse af denne målsætning kræver iflg. detinternationale klimapanel IPCC, at de rige lande begrænser deres udledninger af drivhusgasser med80 – 95 pct. i 2050 set i forhold til 1990 som led i en samlet halvering af de globale udledninger.EU har i forlængelse heraf besluttet sig for et mål om at reducere udledningerne med 80 – 95 pct.som led i en samlet indsats fra de udviklede lande. Det indikerer størrelsesordenen af denudfordring, som også Danmark står overfor. Så store emissionsreduktioner er ikke mulige uden atbegrænse brugen af fossile brændsler kraftigt.En udfasning af fossile brændsler vil medføre betydelig vækst i det internationale marked forgrønne energiteknologier. IEA1har estimeret, at det globale merbehov for investeringer i klima- ogenergitekniske løsninger vil være 10.500 mia. US $ frem mod 2030, hvis de globale udledningerskal reduceres som anbefalet af IPCC. EU Kommissionen har beregnet, at alene investeringerne ivedvarende energi i EU skal fordobles til 70 mia. € pr. år for at opfylde EU målet om 20 pct. VE i2020.

En række lande er sammen med Danmark gået foran med ambitiøse målsætninger: Tyskland,Storbritannien og Frankrig planlægger at reducere deres drivhusgasudledninger med 80 pct. ogTyskland vil reducere energiforbruget med 50 pct. i 2050. Sverige og Norge sigter mod at blivedrivhusgasneutrale i 2050. Kina sigter mod, at 15 pct. af energiforsyningen i 2020 skal være ikke-fossil. Figur 2 indikerer de forventede investeringer alene i vedvarende energi i perioden 2010-35for de vigtigste lande og regioner. Det skal bemærkes, at det primært er Danmark, der har fremsaten meget konkret plan for hvorledes de ambitiøse målsætninger kan indfris.Danske virksomheder har i dag betydelige styrkepositioner på markederne for grønne teknologier.Energiteknologi udgjorde i 2009 næsten 12 pct. af vareeksporten og er steget ca. dobbelt så megetsom den samlede vareeksport siden år 2000. Initiativerne i ”Energistrategi 2050” vil understøtteenergiindustriens fortsatte udvikling af nye og konkurrencedygtige energiteknologier.

2. Regeringens energipolitiske mål og status:Regeringens mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, er i sagens naturforbundet med usikkerheder og må derfor være fleksibelt. Regeringens mål er en drivhusgasneutralenergisektor, som anvender 100 pct. vedvarende energi eller en kombination af vedvarende energiog kul/biomasse med CO2-lagring (CCS). Udveksling af energivarer med udlandet fortsættes ogudbygges. For så vidt angår transportsektoren, er målet også fuld VE-forsyning, men det er i dagfor tidligt at sige hvordan, da der her og nu ikke findes teknisk og prismæssigt konkurrencedygtigealternativer.Målet om fossil uafhængighed vil fremover være det overordnede og styrende for hele udviklingeni energisektoren, men vil også bidrage til løsningen af tidligere fastsatte målsætninger nævntnedenfor:Vedvarende energi skal udgøre mindst 30 pct. af energiforbruget og 10 pct. af energiforbruget itransportsektoren i 2020, jf. Danmarks forpligtelse under EU's VE-direktiv.Danmark skal være blandt de 3 lande med størst vækst i andelen af vedvarende energi frem mod2020, samt være blandt det 3 lande med højest energieffektivitet i 2020.Udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres med 20 pct. inden 2020, jf.Danmarks forpligtelser under EU's klima- og energipakke. Nationale virkemidler skal udgørekernen i indsatsen.Regeringen har tilsluttet sig et EU-mål om en 80 – 95 pct. reduktion af drivhusgasudledningernesom led i en samlet plan for reduktion af udledningerne i de udviklede lande i 2050.Regeringen arbejder for en stramning af EU's reduktionsmål for 2020 fra 20 pct. til 30 pct. set iforhold til drivhusgasudledningerne i 1990 på en måde, som sikrer beskæftigelse,konkurrenceevne og fair byrdefordeling.Det danske bruttoenergiforbrug skal reduceres med 4 pct. i 2020 set i forhold til 2006.I EU arbejder regeringen fortsat for at sikre en opfyldelse af målet om en 20 pct. forbedring afenergieffektiviteten i EU i 2020 i forhold til en fremskrivning med uændret politik.

Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler er ikke gratis. Det vil koste penge at omlægge tilmere energieffektiv teknologi og vedvarende energi. Der er tale om investeringer, som på sigt vilbetyde sparede brændselsomkostninger, men som ofte er dyrere end de fossile alternativer. Pålængere sigt resulterer omstillingen i en økonomi, der er mindre sårbar over for svingende priser påfossile brændsler, og Danmark yder sit bidrag til at imødegå de omkostninger, som vil værekonsekvensen af store globale klimaforandringer. Tages disse gevinster i betragtning, vil merprisenfor omstillingen samlet være beskeden, vel at mærke hvis omstillingen foregår gradvist og over langtid.De politiske og miljømæssige konsekvenser af et energisystem baseret på fossile brændsler eller etsystem uden er vidt forskellige: Med udfasning af fossile brændsler i 2050 undgår vi afhængighedaf usikker olie- og gasforsyning fra politisk ustabile regioner. Og samtidig vil Danmark kunnenedbringe sine udledninger af drivhusgasser omtrent til det niveau, IPCC vurderer, er nødvendigt,for så vidt angår rige lande, hvis alvorlige klimaændringer skal undgås. Danmark vil dog fortsatvære afhængig af fossile brændsler i overgangsperioden – ikke mindst af olie til transportsektoren.

3. Regeringens 2050 Strategi:Regeringens Energistrategi 2050 indeholder en pakke af initiativer, som bringer Danmark på sporetaf et energi- og transportsystem uden brug af fossile brændsler i 2050. Samtidig giver den etvæsentligt bidrag til opfyldelse af de allerede fastsatte, mere kortsigtede energi- og klimapolitiskemålsætninger i perioden frem mod 2020. Strategien giver markante effekter i perioden 2011-20 ogderefter, men omstillingen til fuld uafhængighed vil kræve yderligere virkemidler efter 2020.Udfasningen af fossile brændsler skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Men det er ikkemuligt at forudsige udviklingen i centrale tekniske og økonomiske parametre 40 år frem i tiden –brændsels- og CO2-priser, ydeevne og omkostninger for alle de forskellige teknologier tilenergieffektivisering, VE-teknologier, nye drivsystemer i biler mv. Som følge heraf kan det mestomkostningseffektive energisystem i 2050 heller ikke endeligt fastlægges allerede i dag.Alligevel skal der allerede nu træffes beslutninger om konkrete tiltag, hvis målet skal nåsomkostningseffektivt. Meget energiudstyr har lang levetid, hvor energieffektivisering ogomlægning til VE oftest vil være billigst, når der alligevel skal foretages nyinvesteringer eller størrerenoveringer. Bygninger gennemgår typisk kun større renoveringer én gang hver 30 til 40 år. Detindebærer både, at indsatsen skal starte nu for at udnytte alle de billige omstillingsmuligheder. Men5

Konkret vil effektiviseringsindsatsen frem mod 2020 primært blive finansieret af energiselskaberneover distributionstarifferne, hvor indsatsen i vidt omfang vil modsvares af faldende energiforbrugog -omkostninger. Udbygningen med VE finansieres via en forhøjelse af PSO-gebyret, deropkræves via el- og fremover også gasregninger. Samlet forventes de reale PSO-omkostninger fremmod 2020 ikke at overstige omkostningerne i 2002 og 2004. I takt med udfasningen af fossilebrændsler vil statens provenu fra energi- og CO2-afgifter falde. Tabet af provenu på fossilebrændsler erstattes via en ny forsyningssikkerhedsafgift på alle brændsler til rumvarme inkl.biomasse. Samtidig lempes afgifter på procesenergi af hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne.Endelig klares en række øvrige initiativer via omdisponering af eksisterende bevillinger på energi-og klimaområdet.Disse omlægninger vil sikre, at indsatsen er fuldt finansieret og statsfinansielt neutralt. Samlet setbelastes erhvervslivet ikke af indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, mens husholdninger viloplive stigninger. Både husholdninger og virksomheder må bære begrænsede stigninger i PSO ognettariffer, hvilket samlet vil belaste erhvervslivet med ca. 1,2 mia. kr. i 2020. Evt. udgiftsstigningervil dog på sigt og i et vist omfang kunne modsvares af faldende energiforbrug og -omkostningertakket være indsatsen for effektivisering og omlægning af energiforbruget.6

Figur 4: Forbrug af fossile brændsler med og uden Energistrategi 2050Energistrategi 2050 vil nedbringe forbruget af fossile brændsler med omkring 116 PJ eller ca. 18pct. frem mod 2020, jf. figur 4. Uden gennemførelse af strategien ventes forbruget af fossilebrændsler at være svagt stigende frem mod 2030. Det skal understreges, at det vil være nødvendigtat vedtage yderligere virkemidler for at sikre forsatte reduktioner efter 2020.2050-strategien medfører endvidere en betydelig stigning i vedvarende energis andel af det endeligeenergiforbrug fra knap 20 pct. i 2009 til godt 33 pct. i 2020. Derved vil Danmark overopfylde EU-forpligtelsen på 30 pct. og være blandt de lande i verden, der løfter VE-andelen mest i 2020.Bruttoenergiforbruget ventes at falde med omkring 39 PJ til omkring 809 PJ i 2020 – eller ca. 6 pct.under forbruget i 2006 jf. figur 5. Dermed vil målet om 4 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget iforhold til 2006 blive opfyldt. Det betyder også, at Danmark er godt på vej til at opfylde regeringensmål om at være blandt de 3 mest energieffektive lande i 2020. Historien indikerer, at en yderligerereduktion af energiforbruget sammenholdt med den økonomiske aktivitet ikke er urealistisk: Iperioden 1972 til 2009 blev Danmarks bruttonationalprodukt næsten fordoblet ved et næstenkonstant energiforbrug.

Energistrategi 2050 vil endvidere skabe et solidt grundlag for fortsatgrøn vækst.En lang rækkelande står over for samme udfordringer med at omstille deres økonomi til at være mindre afhængigeaf fossile brændsler. Det vil betyde et voksende globalt marked for vedvarende energiteknologier ogenergieffektiviseringsløsninger. Regeringen har allerede taget en række initiativer, der skalunderstøtte, at Danmark bliver et attraktivt sted for forskning, udvikling, demonstration og test afenergiteknologier – både for danske og udenlandske virksomheder.Energistrategi 2050 rummer en vifte af initiativer, som fremadrettet vil understøtte Danmarksstærke position som laboratorium inden for grøn energiteknologi. Det gælder vindområdet, hvormulighederne for samspil mellem test, demonstration og produktion af vindmøller styrkes – ikkemindst med oprettelsen af teststationen for store vindmøller i Østerild. Det gælder også biomasse,biobrændstoffer og biogas, hvor øget anvendelse til f.eks. kraftvarme og transport vil øge danskevirksomheders muligheder for innovation. Udbygningen med smart grids og indpasning af merevedvarende energi i elsystemet understøtter innovationen på helt nye vækstområder, hvor Danmarkallerede er med længst fremme.Regeringens initiativer sigter mod at fokusere og koordinere bevillingerne til energiteknologiskforskning, udvikling og demonstration yderligere. Desuden vil regeringen indgå partnerskaber mederhvervslivet for at styrke samarbejdet mellem den private og offentlige indsats.

4.Konkrete energipolitiske tiltag 2010-11:2050-strategien er Regeringens forslag til en ny ramme omkring den fremtidige energipolitik.Samtidig med udarbejdelse af strategien har Regeringen iværksat en lang række energipolitiskeinitiativer det seneste års tid, som alle medvirker til at skabe grundlag for et energisystemuafhængigt af fossile brændsler.4.1: EU energipolitik:Regeringen valgte i 2010 at formulere et indspil til de langsigtede klima- og energimeddelelser, somEU Kommissionen havde annonceret for 2010 og 2011. Danmark har tidligere kunnet påvirke EU'senergipolitik væsentligt, ligesom den fælles energipolitik er blevet stadig vigtigere for dansk klima-og energipolitik. Det danske indspil lagde blandt andet vægt på, at EU sætter sig et mål om at bliveuafhængig af fossile brændsler i 2050. Derudover anbefalede regeringen at fremmeenergieffektivisering og lægge planer for en yderligere udbygning med VE efter 2020, udbygningmed den nødvendige fælles energiinfrastruktur, samt sikring af at EU's indre energimarkedfungerer. De to meddelelser EU Kommissionen hidtil har offentliggjort – ”Energi 2020: En strategifor konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi” og ”Energiinfrastruktur prioriteter udover2020” – reflekterer i mange henseender danske prioriteter.Under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd blev de nordiske statsministre enige om, atstyrke det nordiske energimarked. Et endnu mere integreret og velfungerende nordisk energimarkedvil gøre det muligt at udnytte energien fra den stadig større andel af vedvarende energi, som f.eks.vindkraft. Derudover har de gode erfaringer fra det nordiske samarbejde potentiale for at blive båretover i arbejdet med at etablere et mere integreret europæisk energimarked.

4.2: EnergieffektiviseringDet nye Center for Energibesparelser blev oprettet 1. marts 2010 og fik kort tid efter en bestyrelse.Centeret har til formål at fremme omkostningseffektive energibesparelser i virksomheder,husholdninger og det offentlige. Det skal bl.a. ske ved at understøtte andre aktørers indsats – ikkemindst energiselskabernes. Centeret erstattede Elsparefonden. Centeret finansieres afenergisparebidraget, som beløber sig til ca. 90 mio. kr. årligt, hvilket svarer til Elsparefondenshidtidige bevilling. I tillæg til bevillingen administrerer Center for Energibesparelser de afsattemidler på finansloven til kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger og Videncenter forEnergibesparelser i Bygninger på 20 mio. kr. årligt frem til og med 2011, heraf 10 mio. kr. årligt tilvidencenteret. Efter 2011 afsættes 5-10 mio. kr. årligt.I efteråret 2010 oprettedes et ny Energispareråd bestående af aktører fra det danskeenergispareområde. Energisparerådet skal rådgive klima- og energiministeren og Energistyrelsenmed henblik på en effektiv koordinering og styrkelse af energispareindsatsen. Som led heri skalEnergisparerådet hvert år kommentere på Center for Energibesparelsers handlingsplan indencenteret forelægger handlingsplanen for klima- og energiministeren. Samtidig kan rådet også påeget initiativ bidrage med forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes.1. februar 2011 trådte en revision af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger i kraft medvæsentlige ændringer i ordningen. En af de mest markante ændringer er, at der indføres en forenkletog billigere energimærkning af nyere huse, som fremover kan energimærkes uden enbygningsgennemgang. Tidligere havde energimærker kun gyldighed i 5 år, men med de nye reglerbliver gyldigheden af alle energimærker udarbejdet efter 1. september 2006 forlænget til syv år.Alle energimærkninger udarbejdet efter 1. februar får en gyldighed på enten syv eller ti år afhængigaf besparelsespotentialet. Fra den 1. juni i år giver bekendtgørelsen endvidere mulighed for at tageudgangspunkt i det målte energiforbrug ved de løbende energimærkninger af etageboliger.Folketinget vedtog i maj 2010 enstemmigt en lovændring, som forpligter husejerne til at udarbejdeen energimærkning af deres bolig inden den annonceres til salg. Formålet er at sikre, atenergimærket vises i salgsannoncer for ejendomme, der sættes til salg. Loven trådte i kraft den 1.juli 2010, hvorefter købere af boliger kan se bygningens energiklasse på salgsannoncen.Energiklassen angives på en skala fra A til G, hvor A er bedst på samme måde som for køleskabeog andre hårde hvidevarer, der har været omfattet af en lovpligtig mærkningsordning i mange år.På finansloven for 2010 blev der afsat 400 millioner kr. til en tilskudsordning til køb og installationaf energieffektive opvarmningssystemer vedskrotning af et oliefyr.Ordningen har været med til atunderstøtte omstillingen fra oliefyr til VE-alternativer på et tidspunkt, hvor den økonomiskeaktivitet har været lavere end normalt. 2050-strategien foreslår et forbud mod installation af oliefyr inye bygninger fra 2012 og eksisterende bygninger fra 2017. Ordningen bliver lukket medudgangen af juni 2011. Resten af bevillingen anvendes til at finansiere nye tiltag i forbindelse medEnergistrategi 2050.I maj 2010 lykkedes det i EU at opnå enighed om en omfattenderevision af Bygningsdirektivet.Danske ønsker om ambitiøse krav til minimumsstandarder for energiforbrug i nye bygninger blev ivid udstrækning imødekommet. Ændringerne indebærer blandt andet, at alle nye bygninger senest i2020 skal opføres som ”næsten energineutrale” – dvs. med et meget lavt energiforbrug. Derudoverer der nu krav om, at medlemsstaterne indfører minimumskrav til energieffektivitet ved større10

renoveringer af alle bygninger. Ligeledes stilles nu komponentkrav ved mindre renoveringer,såfremt de pågældende komponenter har en væsentlig betydning for energiforbruget. Herudoverindføres minimumskrav til visse bygningsinstallationer, såsom varmesystemer ogvarmtvandssystemer. Kravene til indhold, kvalitet og anvendelse af energimærkninger blev skærpet.Det samme gjorde kravene til det offentlige om at gå foran i udvikling og brug aflavenergibygninger samt opslag af energimærkninger. Endelig blev medlemsstaterne pålagt atsanktionere overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør afbygningsdirektivet.I maj 2010 vedtog Folketinget en ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugendeprodukter, som implementerede det omarbejdede eco-designdirektiv fra oktober 2009. Ændringenudvidede lovens anvendelsesområde fra energiforbrugende til energirelaterede produkter. Hervedblev produkter, som ikke anvender energi, men som, når de anvendes, har betydning forenergiforbruget inkluderet i lovens anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om produkter somisoleringsmaterialer, vinduer og armaturer til brugsvand.Et omarbejdet direktiv for energimærkning af produkter blev endeligt vedtaget i EU den 19. maj2010. Ændringerne indebærer, at eco-designdirektivet og energimærkningsdirektivet får sammeanvendelsesområde og informationen til forbrugerne forbedres. Klima- og energiministeriet gik iefteråret 2010 i gang med forberedelserne til at gennemføre det omarbejdede direktiv i dansk retmedhenblik på at implementeringen gennemføres inden firstens udløb i juni 2011.Transport området er fortsat næsten 100 pct. afhængig af fossil olie. Ifølge lov om BæredygtigeBiobrændstoffer indfases målsætningen om 5,75 pct. biobrændstoffer med 0,75 pct. i 2010, 3,3 pct.i 2011 og 5,75 pct. i 2012. Brændstofkvalitetsdirektivet (2009/28/EF af 23. april 2009) stiller kravom at vugge-til-grav udledningerne af CO2 pr. energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 iforhold til 2010. Direktivet er i december 2010 implementeret i dansk lov ved en ændring af lov ombæredygtige bio-brændstoffer.Som det fremgår af figur 6 har energieffektiviseringsindsatsen – herunder høje energi- og CO2-afgifter - over en årrække formået at stabilisere energiforbruget på trods af en betydelig stigning iBNP. Samtidig er forbruget af VE steget betragteligt siden 1990.

4.3 Vedvarende energiSom led i EU's klima- og energipakke påtog Regeringen sig i 2008 at øge andelen af vedvarendeenergi fra ca. 17 pct. til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020. Det var den næsthøjestestigning i noget EU-land. Som led i opfyldelsen af VE-direktivet afleveredes i juni 2010 en nationalVE-handlingsplan til EU Kommissionen. Planen anviste, hvordan Danmark påtænker at opfyldebåde 30 pct. VE-målet, og at 10 pct. af det endelige energiforbrug i transportsektoren i 2020 skalkomme fra VE. Planen anførte, at Danmark vil opfylde målet alene ved indenlandske virkemidler,der både vil omfatte besparelser på det endelige energiforbrug og udbygning med yderligerevedvarende energi.Og udbygningen med VE fortsætter: I juni 2010 gav Regeringen DONG Energy koncession til atbygge Anholt Havmøllepark på 400 MW. Parken skal senest være i drift med udgangen af 2013 ogkan producere ca. 4 pct. af det danske elforbrug. Koncessionen blev givet efter en grundig analyseog diskussion med energiforligets parter af den relativt høje pris, DONG Energy´s tilbud indebar iforhold til tidligere havmølleparker. I oktober indviedes Rødsand 2 havmølleparken. Den er på 207MW og kan levere el svarende til ca. 2 pct. af det danske elforbrug.Regeringen forsøger også at fremskynde udbygningen med vindmøller på land gennem offentligeudbud af statslige arealer. I det første udbud tildelte Regeringen i januar 2011 et privat vindfirma,European Wind Investment a/s, brugsretten til bygning og drift af minimum 20 MW landmøller påde statslige arealer ved fængslet i Sønder Omme.På baggrund af den stigende interesse for geotermisk energi er der etableret en procedure med 2årlige indkaldelser af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermiskenergi med henblik på fjernvarmeforsyning. Energistyrelsen har i oktober 2010 indkaldt de førsteansøgninger.4.4 VarmeforsyningDer er et stort samfundsøkonomisk rentabelt potentiale for energibesparelser og CO2-reduktion vedat konvertere fra individuel naturgas til fjernvarme. Men et større omfang af konverteringer skal sesi sammenhæng med, at naturgasselskabernes resterende kunder kan blive ramt af højere tariffer.Regeringen ser derfor på regler for kompensation af gasselskaber i forbindelse med konvertering fraindividuel naturgas til fjernvarme.Udfasning af fossile brændsler fra energiforsyningen skaber generelt en række nye udfordringer forden kollektive varmeforsyning. Kommunerne har ansvaret for en række opgaver, som har storbetydning for bl.a. udledningen af CO2, energiforbruget og miljøet. Energistyrelsen har isamarbejde med Kommunernes Landsforening i marts 2010 offentliggjort et første oplæg ombehovet for ændringer af kommunernes energiplanlægning. En tværministeriel arbejdsgruppe meddeltagelse af Kommunernes Landsforening har arbejdet videre med nogle af anbefalingerne fraarbejdet og har lagt op til en udbygning af varmeplanlægningen til en bredere strategiskenergiplanlægning. Planerne skal fokusere på en omstilling til et mere fleksibelt energisystem medmere vedvarende energi og mindre energiforbrug.

Energistyrelsen gav i juli 2010 afslag på en række ansøgninger om udbygning af kapaciteten iforbindelse med renovering/ombygning af affaldsforbrændingsanlæg. Baggrunden var en nyaffaldsprognose fra Miljøstyrelsen, som viste en lavere vækst i forbrændingsegnet affald endtidligere antaget, idet lavere vækst giver sig udslag i mindre affaldsmængder. Dertil kommer, at dervar igangsat et udredningsarbejde om den fremtidige organisering af affaldsforbrænding - bl.a. ilyset af en ændring af EU's affaldsdirektiv, der fremover vil tillade mere import og eksport afforbrændingsegnet affald. Dette arbejde afsluttedes i december 2010 med en rapport, der anbefaledeindførelse af en licitationsmodel for affaldsforbrænding. Denne model vil indebære merekonkurrence mellem forskellige anlæg, og ventes at føre til betydelige besparelser gennem bedrekapacitetstilpasning og mere genanvendelse af affald. Det sidste vil lette overholdelse af Danmarksreduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer, fordi affald har et væsentligt indhold af plasticfremstillet på basis af olie. Regeringen har tilsluttet sig arbejdsgruppens anbefalinger.4.5 El- og gasforsyning:Liberaliseringen og sammenknytningen af de europæiske energimarkeder fortsætter. I november2010 lancerede de ansvarlige systemoperatører for el-transmissionettene i 11 lande og 4 el-børser ensammenkobling af det nordiske el-marked med deltagerne i CWE (Belgien, Frankrig, Holland,Luxembourg og Tyskland). Det nye fælles markedsområde omfatter 60 pct. af elforbruget i Europa,og er det største integrerede elmarked i verden. Et elmarked med større handelsvolumen har storbetydning for et land som Danmark, hvor markedskoncentrationen er høj. Samtidig åbnersammenkoblingen op for, at der kan indpasses mere vindkraft i de europæiske landes elsystemer, datransmissionsforbindelserne mellem landene vil kunne udnyttes endnu bedre.Udbygning med især vindkraft stiller betydelige krav til overførselskapaciteten i el-transmissionsnettet, og regeringen har igangsat en række projekter:På baggrund af nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af eltransmissionsnettet franovember 2008, der har opbakning fra de partier i Folketinget, der står bag energiaftalen fra februar2008, udarbejdede Energinet.dk og de regionale eltransmissionsselskaber i 2009 en samlet plan forkabellægning af 132-150 kV nettet. Planen omfatter nedtagning af de eksisterende ca. 3.200 km132-150 kV luftledninger som erstattes af ca. 2.900 km nye 132-150 kV kabler. Planen har givetmulighed for restrukturering af nettet med henblik på at kunne håndtere de markant større mængdervindkraft i Danmark. Kabellægningen er påbegyndt, og vil forløbe frem til 2030.I slutningen af januar 2011 har klima- og energiministeren givet tilladelse til, at Energinet.dk kanudbygge el-transmissionsnettet i Jylland med en ekstra 400 kV ledning mellem Tjele og Kassø.Udbygningen vil mere end fordoble transmissionskapaciteten, ligesom driftssikkerheden forbedres.Projektets plangrundlag, herunder VVM, er tilvejebragt af planmyndighederne. Det vil bl.a. omfattekabellægning af flere korte delstrækninger i følsomme naturområder af national interesse.I september 2010 blev det nye kabel under Storebælt indviet. Kablet kan overføre 600 MW ogventes at øge konkurrencen på elmarkedet og skabe mere ensartede priser i Øst- og Vestdanmark.Kablet giver bedre mulighed for at udnytte de stigende mængder af vindkraft og reducereomkostningerne til forsyningssikkerhed, fordi der via forbindelsen vil kunne leveres reserver fraSjælland til Vestdanmark. Endelig giver kablet bedre muligheder for at eksportere el, nårproduktionen i én af landsdelene overstiger forbruget.13

I et elsystem med meget varierende vindkraftproduktion er det hensigtsmæssigt at have god adgangtil udveksling med elsystemer med meget vandkraft, da disse kan anvendes som en art lager forvindkraften. Klima- og energiministeren foretog i august 2010 en endelig godkendelse af en nykabelforbindelse til Norge på i alt 700 MW. Kablet vil fra 2014 bringe den samledeoverførselskapacitet op på 1700 MW.Integration af store mængder vindkraft i elsystemet kan gøres mere omkostningseffektivt gennemgradvis etablering af såkaldte smart grids. I smart grids kan både produktion og forbrug styres merefleksibelt, hvorved den varierende elproduktion fra vindkraften bedre kan udnyttes. Energinet.dkhar i flere år udviklet software og systemer til smart grids og gennemførte i 2010 en rækkevellykkede forsøg med et lokalt smart grid omkring Holsted. Forsøget søges nu overført til heleBornholm. Det eksisterende danske elsystem, som i dag kan håndtere 20 pct. vindkraft er alleredelangt hen ad vejen ’smart’.EU Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at sammenknytte de europæiske energimarkederog understøtte udbygningen med vedvarende energi. I 2010 har EU Kommissionen givet tilsagn pågodt 1,7 mia. i støtte til etablering af to kabelforbindelser; Cobra-projektet vil forbinde Jylland medHolland med mulighed for tilkobling af havmølleparker i området, ligesom en forbindelse viaKriegers Flak vil forbinde kommende havmølleparker med både Danmark og Tyskland.EU Kommissionen støtter også en yderligere integration af det europæiske gasmarked gennemstyrkelse af gasnettet. Kommissionen besluttede derfor i oktober 2010 at støtte udbygningen afgasforbindelsen mellem Danmark og Tyskland med 740 mio. kr. Udbygningen består i enfordobling af rør-kapaciteten og bygning af en ny kompressorstation ved Egtved. Udbygningen eren følge af den faldende gasproduktion i Nordsøen, som fremover næppe vil kunne dækkegasforbruget i Danmark og Sverige, der forsynes fra Danmark.I december 2007 søgte Energinet.dk Miljøcenter Århus om en miljøtilladelse til at vedligeholde ogudvide gaslageret i Lille Torup ved Viborg. Projektet omfattede genudskylning af de eksisterendesyv kaverner (hulrum) samt udskylning af ni nye kaverner over en periode på 25 år. Energinet.dkrevurderede i 2010 behovet for at udvide gaslageret og besluttede at reducere det ansøgte projekt tilkun at omfatte genudskylning af de syv eksisterende kaverner. Baggrunden er bl.a. regeringensplaner om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler, prognoser om faldende gasforbrug iDanmark, og bygning af mange nye gaskaverner i Tyskland4.6 Olie og gasproduktionDet danske energisystem skal i de kommende år omstilles, så energiforsyningen i 2050 eruafhængig af olie, gas og kul. I de næste årtier vil fossile brændsler dog fortsat spille en central rollei vores energiforsyning. En effektiv udnyttelse af de danske gasressourcer vil i overgangsfasenmindske afhængigheden af importeret energi og sikre størst mulige indtægter til samfundet.Danmark er som eneste EU-land nettoeksportør af energi – og har været det siden 1997. Det harmedvirket til en høj forsyningssikkerhed i Danmark.Siden 1995 har Danmark haft stort overskud på handelsbalancen for olie og gas, og frem til 2009har staten haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne svarende til mere end 250 mia. kr. i dagenspriser. I 2009 fik staten ca. 63 pct. af overskuddet fra produktionen af olie og gas, svarende til 25mia. kr.14

Samtidig har olie- og gasaktiviteterne skabt økonomisk vækst og mange specialiserede arbejds-pladser i olieselskaberne, forskningsverdenen samt ikke mindst i det vestlige Danmark, hvor deralene i Esbjerg-området findes over 250 offshore-relaterede virksomheder.Med de nuværende indvindingsmetoder forventes det, at ca. 24 pct. af olien i kendte felter kanindvindes, og udvindingsgraden vil kunne forøges. Hovedparten af ekstraproduktionen ventesopnået ved ibrugtagning af ny teknologi til CO2-injektion i de store oliefelter, mens resten er mindrebidrag fra andre teknologiske tiltag.Regeringen lægger derfor op til, at der iværksættes en analyse af efterforskningspotentialet iDanmark og analyserer forhold ved brugen af CO2-injektion til forbedring af indvindingsgraden.Analysen bør også omfatte rammerne og tidspunktet for en kommende 7. udbudsrunde eller andenform for udbud. Det sker som et led i en samlet styrket indsats i at få udnyttet det fulderessourcepotentiale i undergrunden.4.7 Forskning, udvikling og demonstrationFortsat teknologiudvikling vil gøre realiseringen af regeringens 2050 mål billigere, samtidig med atden vil styrke danske virksomheder i konkurrencen på markederne for grønne energiteknologier.Regeringen fastholdt derfor satsningen på energiforskning, udvikling og demonstration vedfordelingen af midlerne fra Globaliseringspuljen i oktober 2010.Indsatsen understøtter hele værdikæden fra forskning over udvikling til demonstration af de nyeteknologier umiddelbart før markedsmodning. Den udmøntes af Det Strategiske Forskningsråd,Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP og af de PSO-finansieredeordninger ForskEl, ForskNG, ForskVE. Herudover giver Fornyelsesfonden, Højteknologifonden ogEUDP også tilskud til energiteknologisk udvikling.En stor del af projekterne fokuserer på at udvikle nye teknologier, der kan blive centrale i etfremtidigt ikke-fossilt energisystem, der forsynes med el fra vindmøller fleksibelt suppleret afbiomasse. Blandt fokuspunkterne er teknologier til ”intelligent elforbrug” og teknologier til at lagreenergi fra vindmøller og biomasse til senere brug. De enkelte programmer fokuserer på hver sin delaf innovationskæden og lægger hovedvægten på forskellige teknologiområder. Tilsammen giverprogrammerne mulighed for, at alle de nye teknologier, der kan blive relevante i et fremtidigt ikke-fossilt energisystem, kan flyttes fra forskning til forretning.Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, havde i 2010 400 mio. kr. Detteniveau blev fastholdt på samme niveau i 2011. Programmet støtter udvikling og demonstration afnye innovative energiteknologier, der fremmer forsyningssikkerhed og omkostningseffektivitet ogmindsker CO2-udledningen. Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavnfor vækst og beskæftigelse. Programmet har i 2008-10 bevilget ca. 900 mio. kr. til 186 projektermed omkring 800 projektdeltagere. En pulje på 200 mio. kr. blev øremærket til 2. generations bio-ethanol. Deltagere har bidraget tilsvarende med egne midler. Små virksomheder har modtaget 41pct. af midlerne, store virksomheder har modtaget 25 pct. og offentlige institutioner har modtaget27 pct. af midlerne hidtil.I 2010 blev 73 nye projekter støttet med i alt 402 mio. kr. Bioenergi- og brændselscelleteknologierer de områder, der generelt har tiltrukket sig de største støttebeløb fra programmet, og det gælder15

også i 2010. Vindkraft og energieffektivisering ligger i en mellemgruppe, og de øvrigeteknologiområder tiltrækker generelt lavere støttebeløb. EUDP’s projekter udvikler nye teknologierindenfor hele spektret fra forsyning, omdannelse til nye energibærere og lagring til et effektivt ogfleksibelt energiforbrug. Hovedvægten lægges på det element i udviklingskæden, der er dyrest ogsværest for private virksomheder at gennemføres alene: demonstrationen af, at den nye teknologivirker godt nok til, at den vil kunne sættes i produktion.Folketinget vedtog i 2010 regeringens lovforslag om ændring af Lov om et EnergiteknologiskUdviklings- og Demonstrationsprogram” (EUDP-loven), så det fremgår direkte, at programmet skalfremme uafhængighed af fossile brændsler. Udover målsætningen om fossil uafhængighedindeholder lovforslaget ændringer, der skal fremme det internationale samarbejde i programmet ogetablere lovgrundlag for et nyt program til større testfaciliteter: Green Labs DK.Green Labs DK giver tilskud til etablering af storskala testfaciliteter til demonstration af nyeklimateknologier. Programmet har 210 mio. kr. i 2010-12 og havde første ansøgningsfrist den 20.oktober 2010.Transportministeriet råder over en samlet pulje på 200 mio. kr. til energieffektivetransportløsninger, og ved en første udmøntning i efteråret blev der uddelt 42. Mio. kr. til en rækkeforsøgsprojekter, der repræsenterer en bred vifte af køretøjs-teknologier, alternative drivmidler,effektivisering af godstransport, energieffektiv køreteknik og reduktion af CO2-udledningen frapendlertransport.