Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 550
Offentligt
Dato: 27. april 2011
Høring over udkast til redegørelse om muligheder for yderligere fredning ogbedre beskyttelse af Tøndermarskens unikke naturværdier
Efter aftale med Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i Det Rådgivende Udvalg forTøndermarsken fremsendes her Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til udkastettil redegørelse om Tøndermarsken.
Vi er meget glade for muligheden for at kommentere på det foreliggende udkast.Det foreliggende udkast til redegørelse er således efter vor vurdering endog meget langt fra atopfylde det ønskede formål jf. ”Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget”, den 15.september 2010, ligesom udkastets kvalitet og lødighed er overraskende langt fra at være påhøjde med den kvalitet, som normalt er kendetegnende for miljøministeriets redegørelser.
Vi vil nedenfor gennemgå de konkrete mangler og en række eksempler på uoverensstemmel-ser mellem fakta på den ene side, og konklusioner og anbefalinger på den anden side.
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
Udgangspunktet for redegørelsenAf de ”Politiske bemærkninger” til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs beretning frem-går”Udvalget anerkender, at der er behov for yderligere beskyttelse af Tøndermarskensunikke naturværdier. Udvalget konstaterer derfor med tilfredshed, at miljøministeren iforbindelse med 1. behandling af forslaget tilkendegav at ville undersøge mulighedernefor og konsekvenserne af – miljømæssigt og økonomisk, bl.a. i forhold til sammenhæn-gende virkemidler – at gennemføre tiltag, herunder en eventuel fredning, der sikrer enforbedring af beskyttelsesniveauet”.
Som det fremgår, har ministeren altså lovet Folketinget at (vor fremhævning) villeundersøge muligheder og konsekvenser, herunder miljømæssigt og økonomisk, bl.a. i forholdtilsammenhængende virkemidler,at gennemføre tiltag,herunder en eventuel fredning,dersikrer en forbedring af beskyttelsesniveauet.
Det er vores forståelse, at en vurdering af mulighederne for at sikre en forbedring af beskyttel-sesniveauet skal ses i sammenhæng med de forpligtelser, som følger af områdets status somnatura 2000 område.Der følger således internationale forpligtelser, og herunder konkrete mål for områdets fuglebe-stande, som konsekvens af områdets status som natura 2000 område.En forudsætning for – som ministeren har lovet Folketinget – at kunne foretage en vurderingaf mulighederne for og konsekvenserne af, herunder miljømæssigt og økonomisk, at gennem-føre tiltag der sikrer en forbedring af beskyttelsesniveauet, må selvsagt tage udgangspunkt iogså Danmarks internationale forpligtelser, netop i forhold til det påkrævede beskyttelsesni-veau.
2
Kommentarer til udkastet til redegørelseRedegørelsen omfatter ikke hele området omfattet af Tøndermarskloven og tagerikke udgangspunkt i områdets status som natura 2000 områdeDet fremgår af forordet at ”Resultaterne af undersøgelsen, der præsenteres i denne redegørel-se, retter sig alene mod de fuglemæssigt vigtigste delområder af de ydre koge i tøndermar-sken, nemlig Ny og Gl. Frederikskog og de målsætninger, der jf. Tøndermarskloven og Miljø-ministeriets redegørelse fra 2000 gælder for tøndermarskens ydre koge”.Som det fremgår af figur 1 på side 6 er der dermed store arealer, som er omfattet af Tønder-marskloven, som ikke indgår i redegørelsen.Vi må i lyset af ministerens tilkendegivelse overfor MPU give udtryk for vores forundring overdette fravalg, ikke mindst set i lyset af, at det valgte område kun udgør en del af EF fuglebe-skyttelsesområde nr. 60, men bør ses som en del af natura 2000 området og den kommendenatura 2000 plan for området.
Redegørelsens betragtninger om erstatningens størrelse ved øget vanddækkeRedegørelsen oplyser (side 4, 5. afsnit) at ”Fødevareerhvervs Miljøkontor i Tønder har i et no-tat til brug for den aktuelle redegørelse vurderet, at dette [øget vanddække] vil udløse værdi-forringelser i Tøndermarsken svarende til mindst 12 mio kr.”Dette notat synes ikke at være vedlagt redegørelses-udkastet som bilag.Som bilag er vedlagt et brev fra FødevareErhvervs Miljøkontor, til Naturstyrelsen Ribe, af 1.april 2011. Heri ses imidlertidikkeat fremgå en vurdering af et beløb på 12 mio.
Der foretages i nævnte brev en vurdering af de nuværende markedspriser med udgangspunkt ibl.a. indtægtspotentialet fra arealerne i form af tilskud til ændret afvanding og tilskud efterenkeltbetalingsordningen samt græsningsværdien. Ud fra dette skønnes markedsprisen at væ-re 70-90.000 kr/ha for de permanente græsarealer. Markedsprisen på omdriftsarealer vurde-res at være ca. 120.000 kr/ha.Værdinedgangen ved overgang fra permanent græs til vanddække eller sjapvandszone anslåstil ca. 50.000 pr. ha og 80.000 kr/ha for omdriftsarealer.På side 2 i brevet fra FødevareErhvervs Miljøkontor oplyses det imidlertid, at der på arealerbeliggende i natura 2000 områder i visse situationer kan opretholdes enkeltbetaling”hvilketvil betyde en højere efterværdi”.Der ud over er en stor del af arealerne offentligt ejede. Det fremgår ikke, i hvilket omfang de12 mio. også medregner offentligt ejede arealer.Vi skal derfor opfordre Naturstyrelsen til i den endelige redegørelse at gøre fyldestgørende re-de for, hvad det reelt vil koste at ændre afvandingssituationen på hhv. omdrifts- og græs-ningsarealer, med udgangspunkt i at arealerne i vidt omfang vil kunne forventes at kunne op-retholde enkeltbetalingen, herunder hvordan man er nået frem til en omkostning på ”mindst12 mio”.
3
Kulturarvsstyrelsens tilkendegivelseKulturarvsstyrelsen har med brev af 1. april fremsendt et brev ”Bevanding i Tøndermarsken”.Kulturarvsstyrelsens brev af 1. april er på 9 linjer, hvoraf de 2 angiver at styrelsen ikke kananbefale ”sådanne ændringer”.Det er vores vurdering, at den fremsendte skrivelse ikke kan udgøre et grundlag for at træffevalg om anbefalinger.
I Tøndermarsken skal tages både kultur- og naturhensyn, og interesserne er udpræget sam-menfaldende – det er jo således netop den særlige driftsform, som frem til 1980’erne (hvordriften ændrede sig) indebar at området var et Eldorado for fuglelivet. Det er altsådriftsfor-men,og de spor i natur og landskab der er konsekvens heraf, som udgør de kulturhistoriskeværdier i Tøndermarsken.Og som udkastet til redegørelsen faktisk gengiver (side 13, 3. afsnit), så indgår der i DMUsnotat en vurdering af, at ”det for flere arter ikke er urealistisk at opnå målsætningerne for va-defuglene, men det kræver at man genskaber forhold, der ligner dem, der var til stede i star-ten af 1980’erne (…)”.
Vi må derfor udtrykke vores store forundring over, at Naturstyrelsen ikke har gjort Kulturarvs-styrelsen bekendt med, at der ikke er tale om en ”vandstandshævning som vil være en forrin-gelse af områdets kulturarv”, men en potentiel tilbageførelse til 1980’ernes ekstensive drift /dræning – altså netop den kulturhistorisk særegne driftsform, i modsætning til den aktueltintensive dræning.Der kunne derfor synes at være tale om en mulig misforståelse, hvorfor Kulturarvsstyrelsensom minimum må gives mulighed for ud over de aktuelle 9 linjer grundigt at uddybe, hvordanen potentiel genskabelse af situationen i 1980’erne vil kunne være ødelæggende for områdetskulturarv.Vi må i dette lys også udtrykke vores endog overordentligt store forundring over, at Natursty-relsen i afsnittet om Anbefalinger opstiller hensynet til fuglelivet som en direkte modsætning iforhold tilkulturhensynet(side 19, afsnit 7).
Redegørelsens vurdering af virkemidler og anbefalinger
MVJ aftalerI perioden 2002 – 2007 var op til 747 ha omfattet af MVJ aftaler. I 2010 var 274 ha om-fattet af MVJ aftaler (jf. side 12).På side 13 fremgår det, at ”status i forhold til redegørelsen fra 2000 i det store og hele eruændret. MVJ ordninger førte dog til, at tilbagegangene blev standset og hist og [her]kunne der spores mindre fremgange for de ynglende vadefugle. Generelt opfylder de ak-tuelle ynglebestande af ynglende vadefugle dog ikke målsætningerne, jf. tabel 2, mensandefuglene for de flestes vedkommende opfylder målsætningerne”.
4
Af de 6 anbefalinger går de 2 (nr. 2 og 3) på at indgå frivillige aftaler.Anbefaling nr. 4, er en anbefaling af, at der videst muligt omfang følges op på anbefalin-gerne fra 2000.I lyset af, at styrelsen ”anbefaler realisering af anbefalingerne fra 2000” (der altså ikke ergennemført via frivillige aftaler i perioden) samt, at arealer omfattet af MVJ aftaler er fal-det fra 747 ha til 274 ha fra 2002 til 2010, skal vi venligst opfordre til, at Naturstyrelsenuddyber grundlaget for sin vurdering og anbefaling af, at aftaler er en realistisk vej til atopnå ændret afvanding af Tøndermarsken.
Regulering af rævNaturstyrelsens anbefaling nr. 1 er at fastholde og styrke reguleringen af ræv.Regulering af rovdyr er grundlæggende udtryk for symptom-behandling. Ræv og andrerovdyr har altid taget større og mindre dele af bestandene af bl.a. fugle. Når bestandeneaf byttedyrene er sunde, er det ikke et problem.Kun når bestandene af byttedyr går tilbage, som følge af forringelse af deres eksistens-grundlag, vil rovdyrenes ”høst” kunne have en reel og væsentlig indflydelse på bestan-dene.Derfor er det udtryk for manglende evne eller vilje til i højere grad at sikre genskabelseaf egnede levesteder for vadefuglene, at lægge op til en decideret udryddelses-kampagne mod ræven (reduktion på 89% af bestanden), som – i modsætning til gen-skabelse af levesteder - skal fortsætte i det uendelige, for at have en effekt.
Som det fremgår af DMUs notat (side 11) vides det imidlertid ikke, i hvor høj grad be-kæmpelse af ræv modvirkes af store forekomster af kragefugle og rovfugle.I Naturstyrelsens udkast (side 18, 4. afsnit) er denne ukendte faktor også nævnt:”Reduktionsmålene i prædationstryk fra ræv og effekterne heraf forudsætter, at derikke indtræder vikarierende dødsårsager for æg og yngel i rævens fravær. Hvorvidtdenne forudsætning kan holde, er usikkert, ligesom det er usikkert, om det er mu-ligt at reducere prædationstrykket ned til de beregnede niveauer”
I det lys fremstår det helt uforståeligt, grænsende til det groft manipulerende, at Natur-styrelsen under ”Anbefalinger” nr. 9 (side 20) angiver, at”måltallene for de ynglende vadefugle kan opnås alene ved en effektiv bekæmpelseaf ræve i fuglenes yngletid”.
Vi skal derfor venligst opfordre til, at Naturstyrelsen meget nøje gør rede for grundlagetfor sin vurdering og anbefaling af, at måltallene for ynglende vadefugle kan nås aleneved regulering af ræv.Vi skal samtidig anmode om, at Naturstyrelsen gør rede for, om styrelsen som led i ud-ryddelseskampagnen mod ræven forestiller sig, at også krager og rovfugle skal udryddesi Tøndermarsken, da dette ifølge DMU kan vise sig at være en forudsætning for at opnåen effekt på vadefuglebestanden.5
Revision af fredning / lovændringNaturstyrelsen har jf. afsnit ovenfor gengivet hvordan omfanget af arealer, der er underMVJ aftaler, er reduceret til langt under halvdelen på mindre end 10 år.
Objektivt vurderet er et alternativ til realisering af målene via frivillige aftaler, en revisionaf fredningen / loven.I lyset af, at viljen til indgåelse af MVJ aftaler igennem 10 år har vist sig at være kraftigtfaldende, må det undre at Naturstyrelsen ikke foretager en reel vurdering af mulighedenfor at realisere målene for vadefuglene, igennem øget vandpåvirkning, via en revision affredning / loven.Det er en glimrende idé fortsat at udbyde MVJ ordning, selvom interessen har været fal-dende.En oplagt mulighed er imidlertid at lade aftalemulighederne supplere med en bestemmel-se svarende til bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 19 c og 19 d - således atder både gives hjemmel til at indgå en aftale eller om nødvendigt at påbyde en særligdrift når der er nødvendigt for at opnå målet for et natura 2000 område.Der savnes i udkastet fuldstændig en belysning af den mulighed igennem en revision afTøndermarskloven, herunder potentialet for at udnytte de generelle bestemmelser i na-turbeskyttelseslovens kapitel 2, med udgangspunkt i områdets status som natura 2000område. Det forudsætter – og understreger – betydningen af at integrere målsætninger iTøndermarsklov og den kommende natura 2000 plan.
Vurdering af konsekvenserne af et gødskningsforbud mangler. På side 10 henvises derblot til udredningen fra 2000, hvori gødskning i forårsmånederne angives som årsag tiltilbagegang for flere arter af vadefugle.Hvorfor indgår et gødskningsforbud ikke i udkastet til redegørelse, som et led i vurderin-gen af potentialet?
Et fuldstændigt gødskningsforbud vil indebære at loven skal ændres.Det er jo udelukkende en rent politisk opgave at foretage en afvejning af de forskelligemuligheder for at realisere målene, herunder om det skal ske via aftaler eller en lovrevi-sion.Derfor må der efterlyses en langt mere lødig, uvildig og faktuel gennemgang af mulighe-der og konsekvenser via en revision af fredningen / loven, i overensstemmelse med detløfte ministeren har givet Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg jf. Beretningen.
6
Redegørelsens anbefalinger – og vores vurdering
Naturstyrelsen anbefaling nr.1. At den igangværende indsats mod ræv i Tøndermarskområdet fastholdes og styrkesgennem udvikling af samarbejdet med de lokale jagtforeninger. Indsatsen vil i øvrigtmedvirke i bekæmpelsen af mårhund og mink.DNs vurdering
Der vil i praksis skulle være tale om en reel udryddelse af ræv, hvilket forud-sætter omfattende og intens bekæmpelse i al fremtid.Der er ikke fagligt grundlag, endsige dokumentation for, Naturstyrelsens kon-klusion (nr. 9 nedenfor) at målene for vadefuglene kan opnås alene ved be-kæmpelse af ræv, eller at det overhovedet er realistisk at bekæmpe ræv i detangivne omfang.Bekæmpelse af ræv kan udelukkende anses som et supplerende og som ud-gangspunkt midlertidigt tiltag.
2. At der fortsat udbydes en MVJ-ordning med henblik på etablering af ændret afvandingpå flere arealer i Tøndermarsken.DNs vurdering
Arealer omfattet af MVJ aftaler er faldet til under halvdelen på mindre end 10år, ifølge redegørelsen. Derfor er der ikke grundlag for at forvente, at indgåel-se af MVJ aftaler vil kunne ske i et omfang, som indebære målopfyldelse.Det er en glimrende idé fortsat at udbyde MVJ ordning, selvom interessen harværet faldende.En oplagt mulighed er imidlertid at lade aftalemulighederne supplere med enbestemmelse svarende til bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 19 cog 19 d - således at der både gives hjemmel til at indgå en aftale eller omnødvendigt at påbyde en særlig drift når der er nødvendigt for at opnå måletfor natura 2000 området.
3. At det gældende regulativ for Tøndermarsken gennem frivillige aftaler søges udnyttetmest muligt med henblik på at opnå mere vand i marsken.DNs vurdering
Arealer omfattet af MVJ aftaler er faldet til under halvdelen på mindre end 10år, ifølge redegørelsen. Derfor er der ikke grundlag for at forvente, at indgåel-se af MVJ aftaler vil kunne ske i et omfang, som indebære målopfyldelse.
7
4. At der i videst muligt omfang fortsat følges op på anbefalingerne i redegørelsen fra2000 om landbrugsdriften f.eks. omkring en differentieret udbinding af kreaturer ogvaretagelsen af de landskabelige interesser ved fortsat fjernelse af uønsket opvækstaf vegetation.DNs vurdering
At Naturstyrelsen anbefaler, at styrelsens anbefalinger fra 2000 realiseres, eren bekræftelse af, at frivillige aftaler ikke har vist sig som en farbar vej til atrealisere anbefalingerne.
5. At det gode lokale samarbejde mellem Tønder Kommune, Digelaget for Tøndermar-sken, Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken og Naturstyrelsen videreføres.DNs vurdering
Det er en fremragende idé at videreføre det gode lokale samarbejde. Det go-de samarbejde har imidlertid ikke kunnet afhjælpe forvaltningsproblemerne iTøndermarsken og ej heller sikret opfyldelse af bevaringsmålene. Derfor me-ner DN at samarbejdet bør ske med udgangspunkt i et bindende kommissori-um for målopfyldelse, om nødvendigt via en revision af loven.
6. Yderligere tiltag afventer den handleplan for Natura 2000 området, som Tønder Kom-mune skal udarbejde på baggrund af den endeligt vedtagne Natura 2000 plan.DNs vurdering
Der fremstår ikke en god grund til at adskille natura 2000 handleplanen fraandre tiltag. Der synes både blandt kommuner, ejere og NGOer at være envoksende frustration over den manglende vilje til én gang for alle at afklareTøndermarskens fremtid igennem en permanent og holdbar løsning.
Naturstyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke anbefale, at der sker stramninger iTøndermarksloven samt at der foretages vidtgående ændringer af regulativet for Tøn-dermarsken med henblik på et øget vanddække. Dette af følgende grunde:7. Ændringer med henblik på at hæve vandstanden som skitseret vil udløse erstatnings-beløb på mindst 12 mio. kr. samt etableringsomkostninger på ca. 3 mio. kr.DNs vurdering
Det bør belyses og dokumenteres, hvordan man når frem til et beløb på 12mio. kr.
8
8. Et øget vanddække vil være i strid med de kulturhistoriske hensyn, som Tønder-marskloven også skal varetage.DNs vurdering
De foreliggende 9 linjer i et brev fra Kulturarvsstyrelsen er ikke en fyldestgø-rende belysning, endsige dokumentation for, at en potentiel genskabelse afsituationen omkring 1980, som beskrevet af DMU, vil være i strid med de kul-turhistoriske hensyn, som Tøndermarskloven også skal varetage – snareretværtimod.
9. Måltallene for de ynglende vadefugle kan opnås alene ved en effektiv bekæmpelse afræve i fuglenes yngletid.DNs vurdering
Der er ikke faglig dokumentation for denne påstand, jf. bl.a. redegørelsensside 18, 4 afsnit.
SammenfatningSammenfattende er det Danmarks Naturfredningsforenings konklusion,At redegørelsen er meget langt fra at opfylde det ønskede formål jf. ”Beretning afgivet afMiljø- og Planlægningsudvalget”, den 15. september 2010.At udkastets kvalitet og lødighed er overraskende langt fra den kvalitet, som normalt erkendetegnende for miljøministeriets redegørelser.At udkastet fremsætter påstand om mulighed for målopfyldelse alene ved regulering afræv, som der ikke er fagligt grundlag for.At en endelig redegørelse, som ikke markant adskiller sig fra det foreliggende udkast, vilindebære en reel risiko for at EU Kommissionen kan vælge at anlægge en retssag modDanmark for manglende vilje til at realisere forpligtelserne under fuglebeskyttelsesdi-rektivet, med udgangspunkt i de allerede indbragte klager.
Med venlig hilsen
Kopi:
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg9
