MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 549: Henvendelse af 27/4-11 fra Dansk Ornitologisk Forening vedr. Tøndermarsken

Høring over udkast til redegørelse om muligheder for yderligere fredningog bedre beskyttelse af Tøndermarskens unikke naturværdier.Naturstyrelsen har den 6. april 2011 anmodet medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg forTøndermarsken om at kommentere Miljøministeriets udkast til redegørelse om mulighederfor yderligere fredning og bedre beskyttelse af Tøndermarskens unikke naturværdier. I fuldforståelse med Martin Iversen, Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i udvalget,fremsender vi hermed foreningens kommentarer til udkastet.Udkastet til redegørelse forsøger på 20 sider at sammenfatte den eksisterende viden omTøndermarskens natur- og kulturforhold, som det er tøndermarsklovens formål at beskytteog forbedre.Baggrunden for redegørelsen er miljøministerens løfte den 21. maj 2010 til Folketinget ominden udgangen af 2010 at undersøge mulighederne og konsekvenserne af at gennemføretiltag, herunder en evt. fredning, der sikrer en forbedring af beskyttelsesniveauet. Løftet ergentaget den 15. september 2010 i beretning fra Miljø- og Planudvalget over Forslag tilfolketingsbeslutning om yderligere fredning og bedre beskyttelse af Tøndermarsken unikkenaturværdier.I redegørelsens afsnit 8 sammenfatter Miljøministeriet sine anbefalinger, og DOF kan kortog klart sige, at disse anbefalinger er aldeles utilstrækkelige og mangelfulde. På trods af enmeget omfattende vidensindsamling, overvågningsresultater, baggrundsanalyser ogforskning, afviser ministeriet forsat at gøre det nødvendige for at genoprette gunstigbevaringsstatus i Tøndermarsken, som det ellers er glimrende beskrevet med en rækkegode anbefalinger i Skov- og Naturstyrelsens forrige redegørelse til Folketinget fra1999/2000.Det umiddelbare indtryk efter at have læst Miljøministeriets nye redegørelse er, at der ergjort store anstrengelser for at nå frem til den konklusion, at derikkeanbefalesstramninger af tøndermarskloven. Miljøministeriet går så vidt som at skrive følgende iredegørelsen: ”I en prioritering af den forvaltningsmæssige indsats i Tøndermarsken står

valget derfor mellem nedlæggelse af en ræv mere eller mindre i forhold til mindst 12 mio.kr. i værdiforringelse af arealerne i Tøndermarsken”.Dette er i bedste fald en misforstået opfattelse af DMU’s vedlagte rapport, og meresandsynligt er det en fordrejet og uvederhæftig måde at fremstille problematikken på.Den nye redegørelse indledes med en god gennemgang af Tøndermarskens historie og denaktuelle status, som DOF kan tilslutte sig, men på side 14 nederst begår Miljøministeriet enalvorlig fejl ved kun at beskrive to muligheder for at øge vanddækket i TøndermarskensYdre Koge. Redegørelsen overser hermed helt den tidligere driftsform i marsken, hvor endel af vinterhalvårets nedbør blev stående længe på fennerne og ikke kunne løbe af, fordiforårsvandstanden var høj i bevandingssystemet. Det er disse forhold, som er genskabt iMargrethe Kog, og som redegørelsen ellers fremhæver som referenceområde for ”detoptimale vanddække for ynglende vadefugle”.Men Miljøministeriet har i stedet fåetingeniørfirmaet Johansson & Kalstrup til at beskrive en løsningsmodel for et øgetvanddække, hvor nye kraftige pumpestationer skal sikre, at ”vandstandsforholdenei deteksisterende bevandingssystem hæves, så vandet løber ind over fennerne viaafvandingsgrøblerne.”Det vil sige, at Miljøministeriet i sin fremstilling sætter sagen helt på spidsen. Manforholder sig kun til et enkelt scenarie, hvor man gennemfører en teknisk løsning, der giveret omfattende vanddække. Ved gennemførelse af VVM på større projekter er detalmindelig praksis, at vurdere forskellige realistiske scenarier. Man skal også sammenlignemed et 0-scenarie. DOF mener, at dette også burde være tilfældet i vurderingen af forslagettil vandstandsstyring.DOF vil gerne anføre yderligere en række begrundelser for, at det af Miljøministerietanvendte scenarie er et forkert udgangspunkt:Det kan ikke være hensigten at ændre driften af græsningsarealerne i de Ydre Kogeså meget, at de ikke længere egner sig som græsningsarealer. Tværtimod vil enforbedring af engfuglehabitaterne inkludere, at der fortsat sker en afgræsning ogdermed en landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne. Arealerne vil derfor ikkefuldstændig miste deres værdi.Miljøministeriet inddrager ikke erfaringerne med driften fra Margrethe Kog. Dissearealer fungerer udmærket som landbrugsarealer med afgræsning, selvom mandriver dem som store fugtige arealer. Flere af problemerne for ynglende vadefugle iTøndermarsken kan mindskes med en øget vandstand. Det gælder bl.a. den øgededyretæthed og den for tidlige udbinding af kreaturer (dokumenteret af DMU iforskningsrapporterne), som lokale landmænd uheldigvis har vænnet sig til efterfredningens ikrafttræden, hvor man også har øget dræningen, gødningsforbruget oganvendelse af suppleringsfoder.

Johansson & Kalstrup’s analyse ser ud til at forudsætte, at man opretholder densamme høje vandstand i hele perioden 15. marts til 15. juni, hvilket må bero på enmisforståelse. For at sikre den maksimale positive effekt på vadefuglene, bør dervære den størst mulige fugtighed senest fra 1. marts. Det vil være optimalt for deynglende vadefugle (og de øvrige arter), at man således efterligner naturligeenghabitater, hvor vinteroversvømmelserne langsomt svinder ind og gradvistblotlægger nye fourageringsområder på de udtørrende arealer.Miljøministeriet forudsætter, at der ”foretagesvidtgående ændringer afregulativet”.Efter DOF’s opfattelse kan de nødvendige ændringer ikke betegnessom vidtgående, og de behøver heller ikke nødvendigvis at skulle gennemføres idet omfang, som det er skitseret. Der er i en meget høj grad blot tale om atgenskabe de forhold, som var gældende omkring det tidspunkt, da fredningen blevgennemført i 1980’erne. Derimod er der tale om grundlæggende og nødvendigeændringer, idet styringen af vandstanden til de ønskede niveauer er en forudsætningfor en målopfyldelse omkring alle arter af ynglende engfugle. Ved gennemførelsenaf fredningen lavede man tilsvarende grundlæggende ændringer af bestemmelsernef.eks. i form af en pligt til at bevande skelgrøfter, mod at det offentlige betaler forudgifterne hertil.Hvis man indretter bevandingssystemet til en højere vandstand, vil der opstå arealermed frit vandspejl på fennerne i skiftende områder i efterårsmånederne ogvinterhalvåret, som kan være med til at sikre langt bedre forhold for de rastendefugleMan forholder sig ikke til de markante ulemper, der er forbundet med denuværende MVJ-ordninger, hvor forskelle i nedbør fra år til år i meget høj gradpåvirker muligheden for at opnå den ønskede tilstand.Det undrer DOF, atarealerne på Lille Vade og i Sønderkog samt udendigs-arealerne i Rudbøl Kogikke er inddraget i analysen. Ganske vist skriverMiljøministeriet i forordet til redegørelsen, at resultaterne af undersøgelsen ”rettersig alene mod de fuglemæssigt vigtigste delområder af de ydre koge iTøndermarsken.”DMU skriver, at en genskabelse af forhold, der ligner dem, dervar til stede i starten af 1980’erne, kræver, ”atman kompenserer for, at en del afden ”uberørte” eng i mellemtiden har været drænet eller dyrket med markantlavere fugletætheder til følge. Det kan formentlig til en vis grad gøres ved at holdefenner med en sådan forhistorie mere fugtige.”Naturgenopretning af engarealerneisær på Lille Vade vil kunne bidrage betydeligt til at opfylde målsætningerne forfuglene i hele fredningsområdet. Disse arealer burde komme i spil tilnaturgenopretning, før man kaster sig over de udlagte dyrkede blokke, og det erbesynderligt, at disse arealer ikke indgår i vurderingen.

Johansson & Kalstrup tager udgangspunkt i en målsætning om at opnå en ønskettilstand, som svarer til arealerne med frit vandspejl i Margrethe Kog. Det kan dogvære problematisk at sammenligne Margrethe Kog med Ny og Gl. Frederikskogpga. forskelle i topografien. Fennestørrelsen i Margrethe Kog er gennemsnitligt 3gange større, og dermed udgør skelgrøfternes randzone en tilsvarende mindreandel. Niveauforskellene er generelt også større, hvilket betyder, at det kræver langtstørre arealer med frit vandspejl i Margrethe Kog for at opnå en optimal drift iforhold til fuglene, end det er nødvendigt i de Ydre Koge. DMU udtrykkerbetænkelighed ved de foreslåede meget høje vandstande ved at skrive, at ”Detvilvære vigtig i en evt. senere detailplanlægning omkring hævning af vandstanden iskelgrøfter at være opmærksom på, at nuværende kerneområder forvadefuglearterne ikke oversvømmes helt, da man så ikke kan udelukke evt.utilsigtede effekter.”Den analyse som Johansson & Kalstrup har foretaget på udvalgte fenner iMargrethe Kog viser, at man ved en lille vandstandshævning op over de nuværendekoter umiddelbart får en markant effekt i form af en betydelig andel af sjapzone.Yderligere vandstandshævninger giver i flere tilfælde dog et mindre areal medsjapzone og betydeligt mere blankt vand. Eksemplerne viser, at man får en særdelesmarkant forøgelse af sjapzonen allerede ved ganske små vandstandshævninger. Deter DOF’s erfaring, at en 10 cm forøgelse af vandstanden ved stigborde, der gavvand i grøblerenderne, eller når nedbør har hævet vandstanden med få cm,medfører det dramatisk forbedrede fødemuligheder for vadefuglene.Johansson & Kalstrup nævner endvidere at ”Enmere detaljeret analyse i forbindelse medprojektering af de ændrede tilstandsforhold kan imidlertid vise, at der kan gennemføresalternative løsninger til mere attraktive omkostninger.”Dette argument er ikke fremhævetaf Miljøministeriet, men det er vigtigt, da praktiske erfaringer med det kompliceredebevandingssystem vil kunne give anledning til betydelige og effektive forbedringer afsystemet. Desuden må man tage i betragtning, at hvis man beslutter sig for at gennemføreen ændring af bevandingen, vil det formentlig kræve 2-3 år at projektere og gennemføre.Miljøministeriets fremfører tre argumenter for ikke at anbefale ændringer af vandstanden.Det første argument er at: ”Måltallenefor de ynglende vadefugle kan opnås alene ved eneffektiv bekæmpelse af ræve i fuglenes yngletid, som allerede er iværksat inden forgældende bevillinger.”Dette er ikke en korrekt udlægning af DMU’s vurderinger.Miljøministeriets argument tager udgangspunkt i DMU’s vurdering af effekten på vibersom modelart, hvor der står: ”Resultaternefra beregningsmodellen tyder på, at en øgningaf vibebestanden i et sådant omfang teoretisk set kun kan opnås ved en markant reduktion

af den nuværende rævebestand – således skal ca. 9 ud af 10 ræve bortreguleres”i stedetfor at ”bortregulere8 ud af 10 ræve”.DMU’s vurdering omfatter kun de tre modelarter vibe, stor kobbersneppe og rødben, menikke de øvrige arter af engfugle, hvis målsætning heller ikke er opfyldt.DMU skriver: ”Forindeværende vurderer DMU, at det for flere arter ikke er urealistisk atopnå målsætningerne, men at det kræver, at man genskaber forhold, der ligner dem, dervar til stede i starten af 1980’erne, herunder at man kompenserer for, at en del af den”uberørte” eng i mellemtiden har været drænet eller dyrket med markant laverefugletætheder til følge. Det kan formentlig til en vis grad gøres ved at holde fenner med ensådan forhistorie mere fugtige”.Det fremgår dermed tydeligt af DMU’s rapport, at hverken vandstandshævninger ellerrovdyrbekæmpelse kan stå alene, hvis man skal have en stor sikkerhed for at opnå enønsket tilstand. Hertil kommer, at græsningen og dyretætheder skal planlægges underhensyn til fuglenes tarv. Men i stedet vælger Miljøministeriet at satse på en usikkermålopfyldelse, ved ensidigt at vælge rævebekæmpelse og fravælge de andre nødvendigevirkemidler. Miljøministeriet negligerer derfor, at man ikke kan opnå den tilstand i de YdreKoge, som den der var i 1980’erne, uden en vandstandshævning. Dette er i virkelighedenen forudsætning for DMU’s anbefalinger, idet det ikke vil være muligt at fastholde deøvrige fuglearter som andefuglene, eller tiltrække sortterne, brushane ellerdobbeltbekkasin, så målsætningerne kan opfyldes, uden at man gør områderne merefugtige i kombination med, at man bekæmper ræve.Miljøministeriet tager ikke stilling til omfanget af de løbende omkostninger vedbekæmpelse af ræve på et højt eller på et meget højt niveau. DMU skriver, at over de sidste40 år har rævebestanden kun været så langt nede i enkelte år (1971 og 1972), hvilket var ien periode med omfattende rabiesbekæmpelse i hele Sønderjylland. DMU skriver, at det eret spørgsmål, omdet er realistisk at fastholde rævebestanden på et så lavt niveau over enlængere årrække.At dømme efter DMU’s rapport er det urealistisk at opnå en rævebestandpå et så lavt niveau uden en bekæmpelse af ræve uden for beskyttelsesområdet, som detnetop var tilfældet under rabieskampagnerne.DOF må derfor konkludere, at ministeriets ensidige vægtning af rævebekæmpelse både erproportionsforvrængning og et komplet urealistisk virkemiddel. Når der ifølge DMU’sundersøgelser er en 10 gange så tæt vadefuglebestand i Margrethe Kog lige vest forHøjerdiget som i Ny Frederikskog lige øst for, skaber det tvivl om, hvorvidt ræveprædationer så afgørende en faktor, som Miljøministeriet hævder. Dette faktum antyder tværtimod,at det er driften – vandstand og græsning – som er de afgørende faktorer bag engfuglenestrivsel.

Miljøministeriets andet argument er, at: ”Etøget vanddække vil være i strid med dekulturhistoriske hensyn, som Tøndermarskloven også skal varetage, jf. udtalelse fraKulturarvsstyrelsen.”Intet kan efter DOF’s opfattelse være mere forkert og fordrejende.Kulturarvsstyrelsens vurdering forekommer DOF at være helt utilstrækkelig sombeslutningsgrundlag. DOF savner en nærmere redegørelse for hvilke kulturhistoriskeværdier, man ikke kan opretholde og hvorfor. Selvom man skulle antage, atKulturarvsstyrelsens vurdering bygger på, at der står vand på nogle fenner iforårsmånederne, så er det helt umulig at se, hvordan dette skulle kunne skadekulturværdierne. Man har netop i tidligere tid flittigt benyttet sig af mulighederne for atstyre vandstanden med mindre tidvise oversvømmelser for at bekæmpe stankelbenslarvereller for at sætte græsvæksten i gang efter høslæt eller en tør periode (også midt påsommeren). Inden man fik de elektriske pumper i forbindelse med Tøndermarskensafvanding i 1920’erne, stod normalt flere tusinde ha under vand i vintermånederne i deIndre Koge, og der var også periodevist store oversvømmelser i de Ydre Koge. Efter vorestilgængelige viden har hele bevandingssystemet i de Ydre Koge indtil første halvdel af det20. århundrede haft som en af dets primære funktioner at tilføre næringsstoffer tilmarskengene ved at tillede næringsrigt åvand. I et lidt længere historisk perspektiv må mansige, at Tøndermarsken generelt har været et kulturlandskab med meget mere vand end idag. Ud fra kendskabet til kulturværdierne burde Kulturarvsstyrelsen snarere konkludere,at øget vand i kombination med græsning vil øge kulturværdierne. Desuden hører et rigtfugleliv med som et vigtigt element i marskens kulturlandskab.DOF savner derfor en uddybning af Kulturarvsstyrelsens utilstrækkelige udtalelse, dergiver indtryk af at være indhentet på et ufuldstændigt grundlag få dage før offentlig-gørelsen af Miljøministeriets høringsudkast. DOF foreslår, at Miljøministeriet tagerkontakt til en ekspert, der har indsigt i marskens kulturhistorie, og får en redegørelse forkulturhistorien og kulturgrundlaget, der forholder sig specifikt til forskellige scenarier forstyring af vandstanden. Der er lavet et stort arbejde herom i forbindelse med NationalparkVadehavet.Naturstyrelsens tredje og sidste argument for ikke at anbefale ændringer af vandstands-forholdene er, at: ”Ændringermed henblik på at hæve vandstanden som skitseret vil udløseerstatningsbeløb på ca. 12 mio. kr. jf. notat fra FødevareErhverv samt etablerings-omkostninger på ca. 3 mio. kr.”De i alt 15 mio. kr., som det ifølge Naturstyrelsen vil koste at kunne hæve vandstanden tilde ønskede niveauer, skal ses i forhold til de samlede udgifter for hele den gennemførtefredning og naturforvaltning (ca. 80 mio. kr.). Der er efter DOF’s opfattelse tale om enuomgængelig investering, der alligevel skal foretages, når Natura 2000 handlingsplanenskal implementeres.

Redegørelsen tager ikke stilling til omfanget af de løbende omkostninger, der vil kommeved at fortsætte med MVJ-ordninger eller de ulemper, der er forbundet hermed i forhold tilen permanent løsning. Der savnes en sammenligning af, hvor meget det vil koste at få densamme effekt med frivillige aftaler, som hvis man gennemfører forskellige scenarier meden hævet vandstand!Miljøministeriet forudsætter åbenbart, at de arealer, der gøres mere fugtige i dele af året,bliver fuldstændig værdiløse som landbrugsarealer, og at dette vil udløse en maksimalerstatning. Denne forudsætning bygger på FødevareErhvervs (FE’s) vurdering, hvor manligeledes udelukkende tager udgangspunkt i, at Miljøministeriet, helt uden hensyn tildriftsmæssige betragtninger, opererer med et scenarie, hvor man sætter det maksimaleareal under vand og forudsætter maksimale gener for driften. FE vurderer, at”vanddækkedearealer eller arealer beliggende i sjapvandszonen har ingen eller ringelandbrugsmæssig værdi”,og at de arealer, der skal gøres fugtige, ikke længere kananvendes til landbrug. Dette er et fuldstændig forkert grundlag at vurdere konsekvenser på,idet de forvaltningstiltag, som bl.a. DOF (og DMU) har foreslået, ikke er nær såvidtgående, men primært går ud på at genoprette de autentiske kulturhistoriske driftsformeri kogene, som de fungerede, da de fugle- og naturfredningsmæssige værdier trivedes indtil1980’erne. Ved optimal engdrift i forhold til fuglelivet vil marskengene fortsat skulleafgræsses i en stor del af vækstsæsonen, netop af hensyn til ynglefuglenes trivsel.FE burde i stedet have foretaget en sammenligning af værdien af de optimalt bevandedefenner i Margrethe Kog med værdien af de nuværende græsfenner i de Ydre Koge.I bilaget skriver FE videre, at der kan være en værdinedgang for tilgrænsende upåvirkedearealer i fenner, hvor det tilbageværende græsareal bliver så lille, at det ikke kan udnytteseffektivt til afgræsning. Denne vurdering tager ikke højde for, at fennerne i de Ydre Kogetypisk står i forbindelse med hinanden og afgræsses sammen. Samtidig er der i en megetstor del af tilfældene ikke ejerens dyr, der afgræsser, men en lejer, som har mulighed for atafgræsse flere tilstødende arealer. Denne vurdering er derfor med til at maksimere detskønnede behov for erstatning, hvilket DOF finder fordrejende og kritisabelt.En årlig merudgift på 15.000 kr. til driften forekommer DOF at være yderst beskeden ogskal tillige ses i forhold til, hvad pumpning i dag koster i strøm, hvilket ikke er oplyst iredegørelsen. Man har heller ikke taget i betragtning, at der i dag er løbende udgifter tilskæring af grøde for at kunne lede vandet igennem hovedkanalerne om sommeren, og disseudgifter vil formentlig kunne begrænses desto højere vandstand, man får.DOF vil gerne opfordre til, at der gives en grundig redegørelse for de særligedriftsmæssige problemstillinger, der er forbundet med optimal græsningspraksis underdynamiske vandstandsforhold i Tøndermarsken, når fuglenes behov samtidig skaltilgodeses. I den forbindelse er det centralt at evaluere kriterierne for tilskud under dennuværende MVJ-ordning for ændret afvanding. Ligeledes bør effekten af en jordfordelingbelyses.

Dette var en række eksempler på, at Miljøministeriet efter DOF’s opfattelse vender sagenpå hovedet for at komme frem til den konklusion, at man ikke behøver at ændretøndermarskloven eller regulativet for regulering af vandstanden. Men hvis man skal se påde argumenter, der taler for, at der sker en målopfyldelse, så kan man ikke komme udenom, at derskalske en naturgenopretning af arealerne, så de opnår en tilstand svarendemindst til situationen i 1980’erne. Her er den mest afgørende forudsætning, at man skalkunne styre vandstandsforholdene mere optimalt i forhold til de krav, ynglefuglene stiller.En anden problemstilling er vurderingen af tidshorisonten for en målopfyldelse. Hvis manblot fortsætter med de hidtidige virkemidler og forstærker bekæmpelse af ræve, så risikererman nemt, at man om 10 år stadigvæk ikke har opnået målsætningerne for fuglelivet. Detvil være en katastrofe for fuglelivet og udstille den handlingslammelse, der prægerMiljøministeriet i Tøndermarsken. DOF’s stærke kritik af Miljøministeriets anbefalingerskal også ses i lyset af, hvor lang tid der nu er gået siden fredningen (23 år). I mere end toårtier har Naturstyrelsen dels forsømt at dæmme op for landbrugets driftsintensivering tilskade for naturværdierne, dels forsømt at handle rettidigt med opstramning af dennaturforvaltningsmæssige indsats.Argumentet om at yderligere tiltag bør afvente den handleplan for Natura 2000 området,som Tønder Kommune skal udarbejde på baggrund af den endeligt vedtagne Natura 2000plan, ’bider sig selv i halen’. Miljøministeriet nævner selv, at ”mangeaf de gennemførte ogforeslåede forvaltningstiltag, der nævnes i denne redegørelse, vil medvirke til opfyldelse afNatura 2000 målsætningerne fremover”.Der er ikke redegjort for, hvad man kan opnå vedat afvente en Natura 2000-handleplan i forhold til at opnå de klare målsætninger forfuglenes forekomster i Ydre Koge, som fremgik af Skov- og Naturstyrelsens redegørelsefra 2000. Forbeholdet ser vi som et forsøg på at trække tiden yderligere ud. Udkastet tilNatura 2000 plan rummer kraftigt reducerede målsætninger for engfuglearterne iTøndermarsken, men anbefaler samtidig en vandstandshævning på mindst 950 ha iområdet. Staten sender derfor en stor regning videre til Tønder Kommune.I redegørelsen savner DOF i øvrigt en række centrale oplysninger, der er afgørende for atnå frem til de bedste anbefalinger og de mest effektive tiltag (både naturmæssigt ogøkonomisk). DOF skal derfor venligst anmode Miljøministeriet, Naturstyrelsen om atbesvare en række relevante spørgsmål, der bidrager til højnelse af vidensgrundlaget. Underhenvisning til det vedlagte bilag ser DOF frem til at modtage Naturstyrelsens udtømmendesvar på de stillede spørgsmål.Som det fremgår, er DOF meget uenig i de foreløbige anbefalinger i udkastet tilredegørelse, der efter vor opfattelse ikke i tilstrækkelig grad tager fat på en forbedring afforholdene for de mange ynglefuglearter, der har ugunstig bevaringsstatus, og for de øvrigemålsatte naturværdier i Tøndermarsken. Foreningen opfordrer derfor indtrængendeMiljøministeriet til at genoverveje, om ikke det både af hensyn til de naturhistoriske ogkulturhistoriske interesser samt af hensyn til de fremtidige økonomiske konsekvenser for

både staten, kommunen og lokalsamfundet, er langt mere effektivt og rationelt atmodernisere tøndermarsklovenSammenfattende mener DOF, at Naturstyrelsens redegørelse er tendentiøs grænsende tildet manipulerende. Vi finder det overordentlig kritisabelt, at en forening af frivillige somvores skal bruge så meget tid på at tilbagevise åbenlyse fejl og mangler i en redegørelse fraen offentlig myndighed. Og vi finder det yderligere kritisabelt, at vi nu mere end 20 årefter, at de selv samme problemer blev påvist i Skov- og Naturstyrelsens egen rapport”Fuglene i Tøndermarsken 1978-1988”, stadig skal argumentere for de selv sammeløsninger, som denne rapport allerede påviste nødvendigheden af i 1990.DOF står gerne til rådighed med yderligere oplysninger og en uddybning af ovenstående.

1.DOF efterlyser, at Miljøministeriets rekvisition/kommissorium til NaturstyrelsenRibe Arealforvaltning for udarbejdelse af redegørelsen gengives som bilag iredegørelsen. Alternativt vil DOF gerne have den udleveret.2.Hvorfor forudsætter FødevareErhverv, at vanddækkede arealer eller arealerbeliggende i sjapvandszonen har ingen eller ringe landbrugsmæssig værdi, hvis defortsat skal afgræsses?3.Har tilsvarende arealer i Margrethe Kog da ingen eller kun ringe landbrugsmæssigværdi, og bliver de heller ikke afgræssede?4.Hvad er forskellen på de generelle udbindingstidspunkter i Margrethe Kog og i deYdre Koge?5.Ligger udbindingstidspunkterne i de Ydre Koge inden for de senere år tidligere,end det var tilfældet ved fredningens start i 1987?6.Hvor meget er anvendelse af gødskning og tilskudsfodring øget siden fredningensikrafttræden?7.Påregner FødevareErhverv, at der skal udbetales erstatning for indskrænkning imuligheden for gødskning som følge af større fugtighed i fennerne?8.Hvordan kan Naturstyrelsen sikre, at der sker en målopfyldelse for andre end de tremodelarter, dvs. de øvrige vadefugle, sortterne og andefuglearter, hvormålsætningen ikke er opfyldt, uden at man genskaber forhold, der ligner dem, dervar til stede i starten af 1980’erne?9.Hvad er de løbende omkostninger til at fortsætte med MVJ-ordninger på detniveau, de er i 2011?

10.Hvad er de løbende omkostninger ved at opnå den samme effekt med MVJ-ordninger, som hvis man gennemfører forskellige scenarier med en styretvandstand?11.Hvad er de årlige udgifter ved indpumpning af vand i de Ydre Koge?12.Hvad er de årlige udgifter til udpumpning af vand i de Ydre Koge?13.Hvad er de årlige udgifter til indpumpning af vand i Margrethe Kog?14.Hvad er de årlige udgifter til bekæmpelse af ræve i de Ydre Koge og i MargretheKog?15.Hvilket omfang har rævebekæmpelsen aktuelt og inden for de seneste 5-10 år haft iTøndermarskens Indre Koge sammenlignet med de Ydre Koge og Margrethe Kog?16.Hvilket omfang har rævebekæmpelse i de Indre Koge og i Rickelsbüller Koog? oghar det nogen betydning for forekomsten i de Ydre Koge?17.Kan niveauet til bekæmpelse af ræve i de Ydre Koge i 2009 og 2010 betegnes somhøjt eller meget højt?18.Har rævebekæmpelsen haft den ønskede effekt på forekomsten af ræve?19.Hvilken effekt på rævetætheden vil en hævning af vandstanden have?20.Hvilken effekt på rævetætheden vil en systematisk fjernelse af selvdøde dyr ogefterbyrd i de Ydre Koge have?21.Hvorfor er arealerne på Lille Vade og i Sønderkog samt de udendigs arealer iRudbøl Kog ikke inddraget i analysen, når samtlige arealer i Ny Frederikskog sydog vest for Vidå er inddraget, hvoraf store arealer ikke kan betegnes som ”værendede fuglemæssigt vigtigste delområder af de Ydre Koge i Tøndermarsken”?22.Hvordan kan de forslag til forvaltningstiltag i redegørelsen, der ikke anbefalesgennemført, medvirke til opfyldelse af Natura 2000 målsætningerne fremover?23.Hvad er gevinsten ved at afvente en Natura 2000 handleplan i forhold til straks ativærksætte de foreslåede ændringer af regulativet for Tøndermarsken med henblikpå et øget vanddække for at opnå de klare målsætninger for fuglenes forekomster ide Ydre Koge, som er fastlagt i redegørelsen af 2000?

24.Hvilket belæg har Miljøministeriet/Naturstyrelsen for to gange i redegørelsen atskrive, at der var en kraftig stigning i bestanden af vadefugle i årene omkring 1980?Bekræftes disse bestandsfremgange af DMU’s og andres undersøgelser i sagen?25.Mener Miljøministeriet/Naturstyrelsen med følgende formulering: ”bestandene afynglende vadefugle siden midten af firserne [var] gået markant tilbage efter enkraftig stigning i årene omkring 1980”, at vadefuglebestandene omkring 1980 varusædvanligt høje? Og i bekræftende fald, hvilket dokumentationsmateriale ligger iså fald til grund herfor?26.Er det korrekt forstået, at rapporten fra Johansson & Kalstrup ikke en eneste gangrefererer til konkrete, målte vandstande og flodemål i Margrethe Kog, Gl. og NyFrederikskog?27.Har firmaet Johansson & Kalstrup foretaget en kalibrering eller verifikation afderes højdemodelberegnede vandflader op mod faktisk målte vandstande?28.Hvad er "den ønskede tilstand" "med et passende vanddække på omkring 20 % - 40% af arealet”, som flere gange omtales i rapporten fra Johansson & Kalstrup, oghvem har ønsket denne tilstand?29.Ud fra specifikationerne for den højdemodel, som Johansson & Kalstrup benytter,har vi fået oplyst, at det er en højdemodel af Tøndermarsken, som SønderjyllandsAmt fik lavet hos firmaet Kampsax den 9. juni 1981, og at målemetoden medfører,at vandflader på fennerne måles, som om det var terræn, og at høj vegetation måles,som om terrænet var højere. Er der sikkerhed for, at ingen af fennerne varvanddækkede på opmålingstidspunktet? Er der sikkerhed for, at høj vegetation ikkeforekom på opmålingstidspunktet?30.Er det fagligt forsvarligt at kortlægge terrænforskelle i højdemodellen på kun 0-6cm, når højdemodellens nøjagtighed angives som 10 cm?31.Hvorfor omfatter rapporten fra Johansson & Kalstrup et forslag til en omfattendeomlægning af bevandingen af Margrethe Kog? og hvordan er det relevant i forholdtil beslutningsforslaget i Folketinget?32.Hvornår på året er de vanddækkede flader i Margrethe Kog, som optræder påfigurerne side 5-7 i rapporten fra Johansson & Kalstrup, opmålt?33.Er det korrekt forstået, at de vanddækkede flader i Margrethe Kog, som optræderpå figurerne side 5-7 i rapporten fra Johansson & Kalstrup, helt eller delvist skyldesnedbør på arealerne og ikke indpumpet vand fra Vidå?

34.Er det korrekt forstået, at det gennemsnitlige vanddække i de Ydre Koge på ca. 11% af arealet, som omtales i DMU’s rapport på side 12, skyldes nedbør på arealerneog ikke indpumpet vand fra Vidå?35.Det gennemsnitlige vanddække i de Ydre Koge på ca. 11 % af arealet, som omtalesi DMU’s rapport på side 12, er det gennemsnit for året? og hvad er det maksimalevanddække, og hvornår på året optræder det?36.Har Johansson & Kalstrup i deres undersøgelse taget højde for den vandstands-variation, der allerede i dag er rundt om i fennegrøfterne/skelgrøfterne som følge afdet meget store antal stemmeværker, som Sønderjyllands Amt fik opsat i åreneomkring 1991?37.Er det korrekt forstået, at den vandstandsmodel, som beskrives i rapporten fraJohansson & Kalstrup, i det væsentlige er baseret på oversvømmelse af arealerne ide Ydre Koge med vand pumpet ind fra Vidåen?38.Såfremt det er korrekt forstået, at den vandstandsmodel, som beskrives i rapportenfra Johansson & Kalstrup, er baseret på oversvømmelse af de Ydre Koge med vandpumpet ind fra Vidåen, bedes oplyst, hvor det fremgår af ’Forslag tilfolketingsbeslutning om yderligere fredning og bedre beskyttelse afTøndermarskens unikke naturværdier, at forslagsstillerne ønsker fennerne i de YdreKoge oversvømmet med vand pumpet ind fra Vidåen?39.Hvor meget vil vandstanden blive hævet i de forskellige dele af de Ydre Koge iforhold til i dag og specifikt ved de 8 stationer, hvor der allerede i regulativet erstillet krav til vandstanden i sommerhalvåret?40.Hvorfor har Miljøministeriet/Naturstyrelsen ikke undersøgt konsekvenserne af envandstandshævning i fennegrøfterne/skelgrøfterne op til niveau med de lavesteterrænflader i de Ydre Koge, således at der i forårsmånederne og forsommeren stårvand i grøblerenderne og regnvand i de laveste partier af fennerne?41.Kan vi få specificeret den anlægspris på 2,95 mio. kr., som omtales i redegørelsen,idet DOF ikke kan få tallene til at passe sammen med de af Johansson & Kalstrupoplyste anlægspriser?42.Hvis løsningsforslaget kun er at hæve vandstanden i skelgrøfterne op til det lavesteterræn i de forskellige delområder mellem stemmeværkerne uden at oversvømmeterræn og fra en generelt højere vintervandstand, vil det så være nødvendigt at

udbygge kapaciteten på de eksisterende pumpestationer ud over den tilpasning afpumperne for ca. 125.000 kr. som følger af den højere løftehøjde?43.Er de eksisterende stemmeværker i de Ydre Koge i en god stand, eller er de tjenligetil udskiftning?44.Hvad er begrundelsen for at etablere omkring 100 nye stemmeværker og ikke istedet genbruge de eksisterende evt. med mindre hævninger med påboltede hamreeller karme?45.Er Miljøministeriet/Naturstyrelsen enig med DOF i, at der ikke skal udbetaleserstatning for de arealer i de Ydre Koge, som allerede i dag er vanddækkede somfølge af nedbør?46.I redegørelsen på side 16 står, at i Margrethe Kog er ”tæthedenaf ynglendevadefugle mere end 10 gange højere end i ydre koge, bl.a. på grund af mere fugtigeforhold”.Hvorfor resulterer DMU’s beregninger på side 13 af det mest vidtgåendescenarie for hævning af vandstanden i de Ydre Koge så kun i mindre end enfordobling af vibebestanden?47.Hvad er den væsentligste forklaring på, at der er en mere end 10 gange så tætvadefuglebestand i Margrethe Kog lige vest for Højerdiget som i Ny Frederikskoglige øst for, hvis tætheden af ræve i Margrethe Kog Koge er sammenlignelig medtætheden i de Ydre?48.Ifølge Figur 2 i DMU’s rapport vil det tage fra 6 år til uendelig lang tid at opnå denmålsatte ynglebestand af vibe på 989 par. Skal det forstås således, at DMU ikkemener, at viberne vil slå sig ned i området i en optimal bestandstæthed, så snartforholdene er optimale, i betragtning af, at en stor del af den nordeuropæiskebestand trækker lige forbi, og at vi ser store bestandsudsving fra år til år, eller at derikke vil ske en omfordeling af territorier mellem Margrethe Kog/RickelsbüllerKoog og de ydre Koge?49.Hvilket materiale har Lisbeth Øhrgaard fra Kulturarvsstyrelsen haft til rådighed vedudarbejdelsen af sin ultrakorte udtalelse?50.Har Lisbeth Øhrgaard fra Kulturarvsstyrelsen haft lejlighed til at besigtige de forvadefuglene ideelle forhold i Margrethe Kog i en sammenligning med denuværende forhold i Ny og Gl. Frederikskog?

51.Til en forståelse af de mulige erstatningsstørrelser finder DOF det væsentligt at fåFødevareErhvervs vurdering af en potentiel handelspris for statens nuværendegræsfenner i Margrethe Kog.52.Er Miljøministeriet/Naturstyrelsen enig i, at de af FødevareErhverv oplystearealerstatninger på det indsatsprogram, der er indskrevet i naturplanen fordelområde F60, Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, vil medføreomkostninger på mindst 42,5 mio. kroner til at etablere 850 ha enge med forbedrethydrologi, høj forårsvandstand, ekstensiv drift og/eller afgræsning af hensyn tilhvid stork, brushane og sortterne samt 8 mio. kr. ekstra til ekstensiveret drift oghævet vandstand på ca. 100 ha omdriftsarealer af hensyn til brushane?53.Er det korrekt forstået, at Tønder Kommune ved en afvisning afbeslutningsforslaget og den ændrede afvanding i de Ydre Koge på et seneretidspunkt vil påføre kommunens borgere den samlede udgift til gennemførelse afnaturplanen for fuglebeskyttelsesområde F60?54.Hvoraf fremgår det i redegørelsen, at Miljøministeriet har undersøgt, om en ændretfredning kan sikre en forbedring af beskyttelsesniveauet, og hvad er konklusionen?55.Er redegørelsen samlet set udtryk for, at Miljøministeriet har undersøgt”mulighederne for og konsekvenserne af – miljømæssigt og økonomisk, bl.a. iforhold til sammenhængende virkemidler – at gennemføre tiltag, herunder eneventuel fredning, der sikrer en forbedring af beskyttelsesniveauet”, som fastlagt iberetning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 15. september 2010?