Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 548
Offentligt
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. CK og CL stillet af Folketingets Miljø-
og Planlægningsudvalg
Spørgsmål CK
Det danske fragtskib Puma sejlede i december 2010 ind idansk territorialfarvand ud for Skagen medbringende enlast af russisk atomaffald. Vil ministeren redegøre for sinholdning til, at udenlandske skibe med særligt farligt godshar vist sig at kunne sejle ind i dansk territorialfarvandeller anløbe dansk havn, uden at de danske myndighederbliver underrettet herom, og forklare hvad ministeren agterat gøre ved dette?Spørgsmål CL
Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunernesforhold i fremtiden kan forbedres, så man ikke pludseligeller efterfølgende1
orienteres om, at særligt farlige skibstransporter haranløbet dansk havn eller har været i indre danske farvandesamt oplyse, hvad ministeren agter at gøre ved dette, jf.ligeledes omtale den 2. februar 2011 i TV2 Nord?
Svar:
I forlængelse af økonomi- ogerhvervsministerens redegørelse kan jegoplyse følgende:[Anmeldereglernefor sejlads med farligt gods]
De danske regler om anmeldelse af skibstransport affarligt og forurenende gods er en implementering af deleaf et EU-direktiv om overvågning af skibstrafikken ieuropæiske farvande. For nemheds skyld vil jeg i detfølgende omtale farligt og forurenende gods som ”farligtgods”. Direktivet kaldes normalt overvågningsdirektivetog anmeldereglerne for farligt gods er i Danmarkimplementeret med hjemmel i havmiljøloven.
2
Reglerne omfatter skibstransport af farligt gods indenforEU, samt skibstransport mellem EU-havne og ikke-EU-havne. Reglerne omfatter således ikke transport af farligtgods mellem to havne, der begge ligger udenfor EU, selvom skibet på sin rute passerer EU-farvande, herunderdanske farvande.
Farligt gods er typisk olie, kemikalier, brændbare ellergiftige luftarter, samt som i den aktuelle sag om Pumabrugt nukleart brændsel.
Senest ved afsejling skal et skib, som har farligt godsombord og som sejler fra eller til en EU-havn foretageanmeldelse af sin last af farligt gods til den kompetentemyndighed via det såkaldte ”Safe Sea Net”–system. ”SafeSea Net” er et fælles datasystem, hvor de enkelte EU-landes myndigheder har mulighed for ”on-line” at trækkeoplysninger om konkrete skibstransporter, herundertransport af farligt gods under hele sejladsen.I Danmark er Søværnets Operative Kommando udpegetsom den kompetente myndighed for så vidt angår
3
indberetning af oplysninger om skibstransport af farligtgods.
Søværnets Operative Kommandos rolle som ”NationalCompetent Authority” medfører, at Søværnets OperativeKommando har ansvaret for driften af systemet – herunderudvikling, etablering og vedligeholdelse af SafeSeaNetsystemet.
Hvis der ved en skibskollision eller lignende er skethavforurening eller der er fare for det, kan myndighederneud fra oplysninger i ”Safe Sea Net” ”skræddersy”indsatsen med hensyn til bekæmpelse og begrænsning afforureningen af havet, samt naturligvis beskyttelsen afmenneskeliv.
De oplysninger, der kan hentes i ”Safe Sea Net”, er relativtdetaljerede. Der skal f.eks. være en nøjagtig tekniskbetegnelse på godset, samt mængden af gods.
4
I forhold til skibet Puma, som økonomi- ogerhvervsministeren netop omtalte, kan jeg oplyse, atSøværnet har oplyst, at der skete anmeldelse til deslovenske myndigheder via ”Safe Sea Net” indeholdendeoplysninger om det brugte, nukleare materiale. EU-direktivets regler om anmeldelse af farligt gods blev derforoverholdt i den konkrete sag.
[Kommunernes adgang til oplysninger]
Det fremgår af samrådsspørgsmålet, at spørgeren eroptaget af kommunernes rolle i forbindelse medskibstransport af farligt gods.Søværnet har oplyst, at de kommunaleberedskabsmyndigheder – under respekt foroplysningernes kommercielle karakter og/eller fortroligkarakter – kan få adgang til de oplysninger, der ligger i”Safe Sea Net”. Dette kan ske ved henvendelse i enkonkret sag til Søværnet. Den enkelteberedskabsmyndighed kan også få oprettet en profil på”Safe Sea Net”, der giver generel adgang.
5
[Ansvaret for bekæmpelse ved uheld]
I tilfælde af uheld med farligt gods om bord på skibe, hvorder f.eks. sker eller kan ske en forurening af havmiljøet,har Søværnet ansvaret for at bekæmpe og begrænseforureningen. Hvis forureningen rammer kysten overtagerdet kommunale beredskab opgaven. Jeg kan oplyse, atkommunerne ifølge havmiljøloven skal udarbejde enberedskabsplan til sanering af kyststrækninger i tilfælde afvæsentlige forureninger af kysten. I beredskabsplanen skalindgå forholdsregler om bekæmpelse af forurening ihavnene.Det er Søværnets Operative Kommando – i samarbejdemed andre myndigheder, f.eks. de kommunale og statsligeberedskabsmyndigheder - der forestår en eventuelberedskabsindsats i forbindelse med et havari i danskfarvandsområde. Hvis havariet involverer en transport afradioaktive stoffer, vil disse myndigheder desuden blivebistået af Sundhedsstyrelsen, hvor Det RadiologiskeEkspertberedskab ved Statens Institut for Strålebeskyttelse
6
således kan rådgive om forebyggende tiltag samt levereanalyse- og indsatskapacitet. I en situation med uheld medradioaktivt materiale vil den lokale beredskabschef ogsåblive orienteret.
[Nødområder og nødhavne]
Jeg kan desuden oplyse, at der i Danmark – også ifølgeovervågningsdirektivet – er udpeget en række nødområderog nødhavne, som er områder, hvor et skib kan sejle hen,hvis det har ”behov for assistance” - som det er formulereti direktivet. Udpegningen er foretaget af Miljøministeriet,og også her er det Søværnet, der anviser brug afnødområderne og nødhavnene.I nødhavnene og i nødområderne er der beredskab til stedetil at begrænse en eventuel forurening. Et skib, hvor derf.eks. er risiko for udslip af olie, kan således efter aftalemed Søværnet sejle ind i et nødområde eller en nødhavn.Indsejling til en nødhavn skal desuden ske efter accept afhavnen. I sådanne tilfælde involveres de kommunaleberedskabsmyndigheder. Søværnet kan på
7
Miljøministeriets vegne stille økonomisk sikkerhed forhavnens eventuelle udgifter i den anledning.Miljøministeriet vil efterfølgende kræve sit udlæg betalt afrederiet.
Der er udarbejdet særlige indsatsplaner for anvendelse afnødområderne, og hvor det som nævnt blandt andet eranført, at de kommunale beredskabsmyndigheder skalorienteres og involveres. Disse indsatsplaner findes påNaturstyrelsens hjemmeside.
I relation til den konkrete sag om skibet Puma kan jegoplyse, at dette skib hverken lå i en nødhavn eller i etnødområde, men i stedet blot lå for red ved Skagen for atfå brændstof ombord.
[Afsluttende bemærkninger]
Jeg kan således i tillæg til økonomi- og erhvervsministerenopsummere:8
Der er fastsat regler for indrapportering af sejladsmed farligt gods, både når sejladsen sker fra danskehavne til EU-havne,og mellem danske havne og ikke-EU havne.Anmeldelsen sker via det såkaldte ”Safe SeaNet”system.Søværnet har via ”Safe Sea Net” adgang tilinformationer om skibets last af farligt gods forsejladser fra eller til EU-havne, incl. sejladser mellemEU-havne og ikke EU-havne. Dette sikrer, atSøværnet ved søulykker om nødvendigt kantilrettelægge en målrettet indsats til begrænsning afeventuel forurening af havmiljøet.Kommunerne kan få adgang til SafeSeaNet.Søværnets Operative Kommando står med hjælp fraberedskabsmyndighederne for bekæmpelse ogbegrænsning af forurening af havmiljøet for så vidtangår skibe.Den lokale beredskabschef vil blive orienteret, hvisder - mod forventning – skulle opstå den situation, at
9
et skib med brugt nukleart brændsel sejler til endansk havn.
På denne baggrund er det både økonomi- ogerhvervsministeren og min opfattelse, at reglerne sikrer, atskibstransporter af farligt gods, herunder brugt nukleartbrændsel, foregår på en måde, der sikrer, at risikoen foruheld og en heraf følgende forurening er minimeret.
Samtidig har vi som nævnt bedt den tværministeriellearbejdsgruppe om at vurdere procedurerne for informationaf kommunerne med henblik på at vurdere, hvordankommunernes informationsbehov kan imødekommes.
10
