MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 546: Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, fra miljøministeren

KolofonTitel:Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en fore-løbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer,havet og fjordeEmneord:Oversvømmelsesdirektivet, oversvømmelse, oversvømmelsesri-siko, vanddistrikt, hovedvandopland, screeningsvandstandUdgivere:Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Transportministeriet, Kystdi-rektoratetAnsvarlige institutioner:NaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København Øwww.naturstyrelsen.dkKystdirektoratetHøjbovej 17620 Lemvigwww.kyst.dkCopyright:Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Kystdirektoratet, Transport-ministerietSprog:DanskÅr:Januar 2011ISBN nr.978-87-92708-57-1 (PDF)Resume:Dette høringsmateriale indeholder udkast/forslag til udpegningaf risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde (EU’soversvømmelsesdirektiv, 1. plantrin).Må citeres med kildeangivelse:[Miljøministeriet og Transportministeriet, 2011. Forslag tiludpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vur-dering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet ogfjorde. EU’s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF), Plantrin I.Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Transportministeriet, Kystdi-rektoratet. 78 s.]Rapport og graﬁsk materiale er tilgængeligt påwww.naturstyrelsen.dk henholdsvis www.kyst.dk

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71 Generelt om oversvømmelsesdirektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91.1. Direktivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.2. Hvordan deﬁneres en oversvømmelse i direktivets forstand? . . . . . . . . . . . . . 121.3. Klimaændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.4. Hvordan deﬁneres oversvømmelsesrisikoen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171.5. Generelt om risikostyringsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Metode for implementering af direktivets første fase . . . . . . . . . . . . . . . . . .202.1. Metode vedrørende oversvømmelser fra havet og fjorde. . . . . . . . . . . . . . . . . 232.1.1. Udvælgelse og beskrivelse af historiske oversvømmelser (Trin A1 – A4) . . . 242.1.2. Fremtidige potentielle oversvømmelser (Trin B1 – B5) . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

5 Vanddistrikt III: Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .746 Vanddistrikt IV: Internationalt vanddistrikt Vidå/Kruså . . . . . . . . . . . . . . . . . .757 Inddragelse af offentligheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .777.1. Høring af kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 777.2. Hvilke typer kommentarer/høringssvar er modtaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 787.3. Hvad har kommentarer/høringssvar medført. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

I forbindelse med implementeringen af EU’s oversvømmelses-direktiv skal alle medlemslande planlægge for ekstreme over-svømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger forsundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Direktivet er i Danmarkimplementeret i Miljøministeriets ”lov om vurdering og styringaf oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og Kystdi-rektoratets ”bekendtgørelse om vurdering og risikostyring foroversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterrito-riet”.Som baggrund for direktivet ligger de ekstreme oversvømmel-sessituationer, Centraleuropa oplevede i årene 1998 - 2002,og som medførte ca. 700 dødsfald, evakuering af ca. en halvmillion mennesker og forårsagede økonomiske tab på 25. mia.EUR. Direktivets kerneområde er således oversvømmelser, somhar karakter af nationale katastrofer – oversvømmelser, som inyere tid ikke er indtruffet i Danmark.Planlægningen for ekstreme oversvømmelser forløber i treplantrin i perioden frem mod 2015. Dette høringsmaterialeer en del af første plantrin og består i en foreløbig udpegningaf områder, hvor det blandt andet på baggrund af historiskeoplysninger ikke kan afvises, at lignende ekstreme oversvøm-melsessituationer vil kunne forekomme i fremtiden. Andetog tredje plantrin omfatter henholdsvis gennemførelse af enrisikoanalyse med udarbejdelse af risikokort og udarbejdelseaf risikostyringsplaner. Tredje plantrin varetages af de berørtekommuner.

Dette høringsmateriale med forslag til udpegning af risikoom-råder for ekstreme oversvømmelser beskriver direktivets bag-grund, indeholder en vurdering af oversvømmelsesrisikoen fravandløb, søer, havet og fjorde og stiller forslag til en foreløbigudpegning af risikoområder i Danmark. I screeningen for over-svømmelser er det antaget, at eksisterende højvandsbeskyttelseer funktionel.Ved gennemførelsen af direktivet i Danmark blev der fastlagt tooverordnede forudsætninger, som begge er i overensstemmelsemed direktivet. Den første er, at planlægning og styring af risi-koen for oversvømmelser vedrører ekstreme oversvømmelser,som medfører omfattende skader. Den anden forudsætning er,at oversvømmelser fra spildevandssystemer er udelukket, idetsådanne oversvømmelser som hovedregel vil være af et mindreskades- og arealmæssigt omfang. Spildevandssystemer er iDanmark desuden underlagt den decentrale ansvarsfordelingaf opgavevaretagelsen, hvor kommunerne inden for den kom-munale kompetence fastlægger og planlægger de nødvendigeinvesteringer i kloaknettet. I overensstemmelse med direktivetindgår oversvømmelser fra spildevandssystemer således ikke ivurderingen, fordi hovedformålet med direktivet er planlæg-ning og styring af risici for ekstreme oversvømmelser.Den foreløbige udpegning er foretaget på baggrund af enscreening af de potentielle oversvømmelsestrusler og skaldanne baggrund for en dialog mellem kommunerne og Miljø-ministeriet og Transportministeriet om den endelige udpegningaf risikoområder og arbejdet frem mod næste plantrin.Direktivet fastlægger ikke en klar deﬁnition af, hvornår en po-tentiel oversvømmelse skal betragtes som væsentlig og derforføre til udpegning. Det er således overladt til de enkelte med-lemslande selv at fastlægge sådanne kriterier.Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har på baggrund af enscreening af risikoen for ekstreme oversvømmelser for allekyststrækninger og 11 store vandløb i Danmark vurderet, ategnede kriterier for den foreløbige udpegning af risikoområderer en akkumuleret ejendomsværdi over 2 mia. kr. samtidig meden påvirkning af over 500 ejendomme. Det første kriterium(akkumuleret ejendomsværdi) repræsenterer det økonomiskemaksimale skadespotentiale af bygninger, og det andet krite-rium (antal berørte ejendomme) er et udtryk for, hvor mangemennesker der potentielt bliver direkte påvirket af oversvøm-melsen. De forventede økonomiske ejendomsskader vil være

væsentligt mindre, da en oversvømmelse normalt ikke vil med-føre skader i samme størrelsesorden som ejendomsværdien.Samtidig indgår en kvalitativ vurdering af den mulige påvirk-ning af menneskers sundhed, miljø og kulturarv.For oversvømmelse fra havet og fjorde er der taget udgangs-punkt i historiske stormﬂodshændelser og de konsekvenser, detvil have, hvis de indtræffer i dag og i fremtiden. Heri er indreg-net en klimabetinget stigning i vandstanden på 30 cm frem tilår 2060.For oversvømmelse fra søer og vandløb er der, grundet et spar-somt historisk materiale, foretaget beregning og vurderinger afekstreme vandstande og vandføringer i vandløbene i form afhundredårshændelser.På baggrund af screeningen, og en vurdering af hvilke konse-kvenser potentielle oversvømmelseshændelser må forventes athave i fremtiden, foreslås en foreløbig udpegning af 9 afgræn-sede risikoområder: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle,Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov, jf.ﬁguren.På baggrund af høringssvar fra kommuner vil Miljøministerietog Transportministeriet senest 22. december 2011 foretageden endelige udpegning af risikoområder. Ansvaret for direkti-vet varetages i Danmark af Miljøministeriet (Naturstyrelsen) ogTransportministeriet (Kystdirektoratet) i fællesskab.

Dette høringsmateriale indeholder et foreløbigt forslag til ud-pegning af risikoområder i Danmark i overensstemmelse medMiljøministeriets lov om vurdering og styring af oversvømmel-sesrisikoen fra vandløb og søer, og Kystdirektoratets bekendt-gørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser frahavet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Loven og bekendt-gørelsen gennemfører EU’s oversvømmelsesdirektiv.Oversvømmelsesdirektivet pålægger medlemslandene at plan-lægge for ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer og ky-ster, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed,miljø, kulturarv eller økonomi.I høringsmaterialet beskrives de anvendte begreber, den meto-demæssige tilgang, og der opstilles - på baggrund af en vurde-ring af sandsynligheden for, at oversvømmelser vil forekommesamt en vurdering af de potentielle aﬂedte konsekvenser - kri-terier for vurderingen af, om områder bør udpeges som risiko-områder.Høringsmaterialet er udarbejdet i fællesskab af Naturstyrelsenunder Miljøministeriet og Kystdirektoratet under Transportmini-steriet og skal danne baggrund for en dialog med kommuner-ne om de foreløbige udpegninger og arbejdet frem mod næstefase i planlægningen.Kapitel 1 giver en kort beskrivelse af oversvømmelsesdirektivetsformål og lovmæssige implementering i Danmark, såvel somen kort deﬁnition af en oversvømmelse og af oversvømmelses-risiko.

I kapitel 2 redegøres for den overordnede metode for imple-mentering af direktivets første fase. Den metodemæssige til-gang uddybes for ’oversvømmelser fra hav og fjorde’ i kapitel2.1 og for ’oversvømmelser fra søer og vandløb’ i kapitel 2.2.Kapitel 2.3 beskriver metoden for den fælles foreløbige udpeg-ning af risikoområder, herunder en beskrivelse af de kriterier,der er lagt til grund for udpegningen.I kapitlerne 3 til 6 redegøres på vanddistriktsniveau nærmerefor udpegning og afgrænsning af de foreslåede risikoområder irelation til oversvømmelse fra hav/fjorde og søer/vandløb.Høringsmaterialet afsluttes med en kort beskrivelse af offentlig-hedens inddragelse i kapitel 7.

1.1. DirektivetOversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF om vurderingog styring af risikoen for oversvømmelser) trådte i kraft den 27.oktober 2007. Baggrunden for direktivet er, at der i årene 1998– 2002 skete mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Cen-traleuropa. Oversvømmelserne forårsagede ca. 700 dødsfald,evakuering af en halv million mennesker og forsikrede økono-miske tab på mindst 25 mia. EUR.Med oversvømmelsesdirektivet er EU-medlemslandene blevetenige om at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvøm-melser enten i nationalt regi eller, i tilfælde af grænseoverskri-dende ekstreme oversvømmelser, ved at samarbejde på tværsaf landegrænser. Når hvert EU-medlemsland foretager en vur-dering af risikoen for sådanne ekstreme oversvømmelser, giverdet mulighed for at reducere risikoen for negative følger formenneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet.Direktivet er i Danmark gennemført ved lov nr. 1505 af 27.december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisi-koen fra vandløb og søer, bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser frahavet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, og bekendtgørelsenr. 1042 af 1. september 2010 om samarbejde mellem Dan-mark og Tyskland om vurdering og styring af oversvømmelsesri-sikoen fra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt.

Transportministeriet (Kystdirektoratet) og Miljøministeriet (Na-turstyrelsen) har nedsat en arbejdsgruppe, der koordinerer gen-nemførelsen af direktivet.De to første plantrin varetages af Transportministeriet og Miljø-ministeriet. Det tredje plantrin er kommunernes ansvar. De treplantrin er en del af en 6-årig planperiode. Det betyder, at deansvarlige myndigheder hvert sjette år skal revurdere og ajour-føre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer.Direktivet forpligter Danmark til inden udgangen af 2011 atforetage en udpegning af risikoområder på grundlag af enforeløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb,søer, havet og fjorde (første plantrin). Inden udgangen af 2013skal fare- og risikokort (andet plantrin) være udarbejdet. Somtredje og sidste trin i første planperiode skal der senest medudgangen af 2015 udarbejdes risikostyringsplaner.Gennemførelsen af direktivet bygger på vandrammedirektivets(direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fælles-skabets politiske foranstaltninger) inddeling i vanddistrikter.Inddelingen af Danmark i ﬁre vanddistrikter fremgår af bilag 1i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder med senere ændringer). De ﬁrevanddistrikter er opdelt i hovedvandoplande, se nedenståendeﬁgur 1.

oversvømmelse. Derudover kan der være tale om områder, hvorder har været større oversvømmelser, og hvor en efterfølgendeændring af arealanvendelse (f.eks. fra landbrugsjord til byom-råde) sandsynliggør, at en lignende oversvømmelse medføreromfattende skader.Den endelige udpegning af risikoområder skal ske inden den22. december 2011. Før den endelige udpegning af risikoom-råder gives mulighed for at kommentere et udkast. Dermed erder mulighed for, at alle oplysninger (f.eks. rapporter om histo-riske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skadereller beredskabsplaner, som indeholder vurdering af risikoen forekstreme oversvømmelser) inddrages i den endelige vurderingog udpegning af risikoområder.Dette høringsmateriale indeholder udkast/forslag til udpegningaf risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde (før-ste plantrin).

1.2. Hvordan deﬁneres en oversvømmelse i direkti-vets forstand?Begrebet oversvømmelse kan være meget omfattende, idet detkan beskrive alt fra en oversvømmet kælder til mere perma-nente oversvømmelser i forbindelse med naturlige hændelser,såsom stigning i havspejlet eller tektoniske landsænkninger, el-ler ved menneskeskabte tiltag såsom etablering af dæmninger.I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 2, nr. 1 , er direk-tivets fokus på oversvømmelser af en tidsbegrænset karakter,hvor normalt tørre landarealer dækkes med vand. Dette om-fatter oversvømmelser hidrørende fra vandløb, bjergstrømme,efemerale vandløb i Middelhavsområdet samt oversvømmelserfra havet i kystområder og kan udelukke oversvømmelser fraspildevandssystemer.I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, litra b) og c) er dethistorisk ekstreme oversvømmelser, der har forårsaget omfat-tende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og øko-nomiske aktiviteter, der skal indgå i en foreløbig vurdering afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde.En midlertidig oversvømmelse skyldes en tidsbegrænset for-øgelse af vandtilstrømning, for eksempel ved skybrud, lang-varig nedbør eller tøsne, til en sø, et vandløb, eller en fjord.

Midlertidige oversvømmelser ved lavtliggende kystområder kanogså være forårsaget af én eller en kombination af ﬂere storm-ﬂodshændelser.Efter lov nr. 1505 af 27. december 2009 om vurdering ogstyring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer har Fol-ketinget i overensstemmelse med direktivet vedtaget ikke atmedtage oversvømmelser fra spildevandssystemet. I overens-stemmelse med direktivet er oversvømmelser fra spildevands-systemer ikke omfattet af udpegningen. Dette skyldes, atsådanne oversvømmelser som hovedregel vil være mindre enddirektivets anvendelsesområde, og ikke ville respektere den ek-sisterende, decentrale ansvarsfordeling af opgavevaretagelsen,hvor kommunerne inden for den kommunale kompetence ogmed lokalt kendskab beslutter det lokale beskyttelsesniveau ogplanlægger de nødvendige investeringer i kloaknettet. Dermedbliver oversvømmelser fra spildevandssystemet ikke inddraget iforslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en fore-løbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer,havet og fjorde.Oversvømmelse fra spildevandsystemet håndteres i dag af kom-munerne i spildevandsplanlægningen. I medfør af § 32 i mil-jøbeskyttelsesloven og § 5 i spildevandsbekendtgørelsen skalkommunerne udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand.Begrebet spildevand omfatter alt vand herunder regnvand deraﬂedes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigtsamt fra befæstede arealer.Oversvømmelser kan for Europa opdeles i kategorier ud fra føl-gende kriterier:••••Oversvømmelsens kilde.Geograﬁsk udstrækning af det oversvømmede område.Årsag til oversvømmelsen.Oversvømmelsens hastighed.

Årsager til oversvømmelserkan være kraftig nedbør, storm-ﬂoder, jordskælv (tsunami), eller oversvømmelser kan ske somfølge af brud på menneskeskabt oversvømmelsesbeskyttelse(f.eks. diger).Oversvømmelsens hastighedhenviser til tidsperspektivet iforbindelse med oversvømmelsens opståen og kan være kraftigog pludselig, f.eks. i forbindelse med en nedbørshændelse, el-ler opstå over længere tid, hvor vandet opstuves over dage elleruger i oplandet til store vandløbssystemer.Oversvømmelser er endvidere kendetegnet af forskellige sand-synligheder og grader af potentielt skadesomfang.Oversvømmelser af lavtliggende kystområder kan have storekonsekvenser i form af dødsofre og økonomisk skade. Sand-synligheden for oversvømmelseskatastrofer i kystzonen er lav,og oversvømmelserne kan varsles en til ﬂere dage i forvejen.Oversvømmelserne kan dog ramme et stort geograﬁsk område,hvor der opholder sig mange mennesker, hvis evakuering van-skeliggøres på grund af de ekstreme vejrforhold under storm-ﬂoden.Oversvømmelser fra vandløb berører normalt store områder afdet nedre opland og kan forudses ﬂere dage før, hændelsenopstår. Oversvømmelsernes hastighed er lav, men kan alligevelmedføre store skader.Oversvømmelser i det øvre opland, i bymæssige områder elleri koge mv. opstår normalt lokalt efter kraftige nedbørshændel-ser. Er vejrsituationen præget af et stort lavtryksområde, kandenne type oversvømmelse udbrede sig over en hel region. Itæt beboede områder kan oversvømmelserne have en voldsomeffekt, som primært omfatter materielle skader.Pludselig kraftig oversvømmelse, som normalt forekommeri bjergrigt terræn, opstår meget lokalt og er den type over-svømmelse, som hyppigst ses i Europa. På grund af oversvøm-melsens høje hastighed (ﬂodbølge) og den store mængde afdrivgods er konsekvenserne af denne type oversvømmelse titkatastrofale, og kan omfatte et stort antal dødsofre og storematerielle skader.

1.3. KlimaændringerKlimaændringer kan medføre ﬂere og mere omfattende over-svømmelser i fremtiden. En vurdering af betydningen af klima-ændringer for oversvømmelser fra søer og vandløb samt havog fjorde i Danmark er foretaget på baggrund af prognosernefra FNs Klimapanels fjerde hovedrapport (2007), vurderinger iforbindelse med regeringens strategi for tilpasning til klimaæn-dringer (marts 2008) samt fra DMIs (Danmarks MeteorologiskeInstitut) seneste vurdering om fremtidens havniveau udmeldtpå Danmarks nationale Klimatilpasningsportal (www.klimatil-pasning.dk) (maj 2010).Konsekvenser af klimaændringerne op gennem dette århund-rede i Danmark forventes at være en generel havspejlsstigning,ﬂere ekstreme nedbørshændelser med kraftigere regnskyl ogøget vinternedbør.Fra DMI forventes en generel havpejlsstigning på 10 - 120 cmfrem til år 2100. Heri indgår dels et bidrag ud fra den nyesteviden om dynamiske processer i iskapperne, som ikke var in-kluderet i prognoserne i FNs Klimapanels rapport, og dels erder taget hensyn til regionale forskelle og lokale forhold somlandhævning. Vinternedbøren øges med 1 – 43 % afhængigtaf scenarievalg (A2, B2 og EU2C), og intensiteten i ekstremenedbørshændelser, f.eks. angivet som maksimum døgnned-bør, øges i en størrelsesorden af 20 % i forhold til i dag. Hertilkommer en mindre stigning i middelvinden (1-4 %) og i demaksimale vindhastigheder/stormstyrker (1-10 %) samt muligeændrede meteorologiske strømningsmønstre.Et øget vindbidrag og en generel havspejlsstigning vil især havebetydning for oversvømmelser fra hav og fjorde. Havspejlsstig-ningen kan dog påvirke langtidsudviklingen i vandløb, ligesomder for nedre vandløbsstrækninger kan være en kombinereteffekt af oversvømmelse fra hav og vandløb under fremtidigeekstreme stormﬂodshændelser. Modelleringer af vindforholdforetaget af DMI viser, at især den jyske vestkyst kan blive be-rørt af mere ekstreme stormﬂodsvandstande, mens der ikkekan udledes en entydig effekt ved de indre kyster udover denpåvirkning, et generelt stigende havspejl medfører i forhold tilekstreme vandstande.15

Klimaændringerne forventes i fremtiden at påvirke nedbørs-mængden, f.eks. ved en øget vinternedbør, der fører til størreafstrømning fra vandløbene om foråret, specielt i forbindelsemed tø. Klimaændringerne og deraf følgende ændrere ned-børsmængder forventes derfor på sigt at kunne få en vis be-tydning for vurderingen af risikoen for oversvømmelser fra søerog vandløb. Endnu ﬁndes kun begrænset viden om effektenaf ændrede nedbørsmønstre, og klimaændringerne er endnusmå. I takt med at ny viden løbende indsamles vil dette indgå irisikovurderingen og risikostyringsplanerne, som skal revidereshvert sjette år.I screeningen for potentielle fremtidige oversvømmelser kvanti-ﬁceres klimaændringerne udelukkende i forhold til en generelhavspejlsstigning, dvs. uden potentielle tillæg for ﬂere og kraf-tigere storme og ændrede nedbørsmønstre. De fremtidige eks-tremvandstande tillægges et bidrag svarende til den generellehavspejlsstigning.Vindbidragene medregnes ikke, idet de er små, og der ikkefor alle farvande er entydige resultater, der peger i en bestemtretning i påvirkningen af ekstremvandstandene. Med hensyn tilnedbørsforhold er det vurderet, at datakvalitet og manglendedatarådighed sammenholdt med usikkerheder i vurderingenaf potentielle fremtidige oversvømmelser, ikke berettiger enmedtagelse af disse parametre i vurderingen af oversvøm-melsesrisikoen fra vandløb og søer. Påvirkningen af ændredenedbørsforhold gøres derfor kun til genstand for en kvalitativvurdering, jf. i øvrigt kapitel 2.2, men den mulige effekt afklimaforandringerne i relation til ekstreme oversvømmelser fravandløb og søer vurderes endnu at være fjern. Den mulige ef-fekt af klimaforandringer vil blive indregnet i forbindelse medanden planperiode.For at perspektivere effekten af en havspejlsstigning til en gen-nemsnitlig levetidsbetragtning, er denne vurderet i et 50-årigtperspektiv, dvs. frem til år 2060. Til brug for screeningen er deranvendt en generel vandstandsstigning på 30 cm, der forventesat indtræffe i et tidsinterval omkring år 2060, f.eks. år 2055-2065. Indførslen af et tidsinterval er foretaget for at signalereusikkerheden på den fremtidige havspejlsstigning. En 30 cmstigning synes dog ud fra den nuværende udvikling at væresandsynlig i dette århundrede. For nemheds skyld refereresdenne vandstandsstigning til år 2060.Havspejlssstigningen er udregnet ud fra DMI’s vurdering omfremtidens havniveau (www.klimatilpasning.dk), hvor der for-

udses en stigning på 30 – 100 cm frem til år 2100 (heri er ikkeindregnet øget vindbidrag og landhævning, i modsætning tilovenfor nævnte interval på 10 - 120 cm). Ud fra en omreg-ning til år 2060 af DMIs forudsete stigningsinterval i år 2100og afsættelse af intervallets 2/3-dels punkt fås stigningen på30 cm frem til år 2060. I den videre screening for potentiellefremtidige oversvømmelser fra hav og fjorde, og kombineredeoversvømmelser fra hav og vandløb, jf. kapitel 2.1, indregneset geograﬁsk midlet bidrag fra landhævning indenfor hvert ho-vedvandopland, hvilket medfører, at den reelle klimabetingedevandstandsstigning bliver lidt mindre (22 – 28 cm).

1.4. Hvordan deﬁneres oversvømmelsesrisikoen?I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 2, nr. 21, er enoversvømmelsesrisiko en kombination af sandsynligheden for,at oversvømmelsen sker, og de potentielle negative følger formenneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktivite-ter, der er forbundet med oversvømmelsen.Generelt vil en vurdering af oversvømmelsesrisiko bestå af tofaktorer:••Sandsynligheden for oversvømmelse ogde potentielle konsekvenser af oversvømmelsen for men-nesket og dets værdier.Begge faktorer skal således være til stede, før der kan tales omen oversvømmelsesrisiko. Der kan således sagtens forekommeoversvømmelser, uden der er en oversvømmelsesrisiko, hvisoversvømmelsesområdet er ubeboet og uden infrastruktur ogandre værdier.Ud fra deﬁnitionen af oversvømmelsesrisikoen ses, at risikoenkan være lav, hvis der er en høj sandsynlighed for, at en loka-litet med kun et begrænset antal værdier bliver oversvømmet.Risikoen kan ligeledes være lav, ved en lille sandsynlighed foroversvømmelse, selvom konsekvenserne er meget store, f.eks.hvis en storby rammes af en oversvømmelse.Konsekvensvurdering kan være både kvantitativ og kvalitativ:1 Artikel 2, nr. 2 er gennemført i § 2 i lov nr. 1505 af 27. december 2009 om vur-dering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, og § 2, stk. 2 ibekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for over-svømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

1.5. Generelt om risikostyringsplanerKommunerne skal senest den 22. oktober 2015 vedtage risiko-styringsplaner for udpegede risikoområder. Disse planer gen-nemfører direktivets 3. plantrin og afslutter hver planperiode.Kommunernes risikostyringsplaner skal tage udgangspunkti risikoanalyser og kortene over faren for oversvømmelse ogkortene over risikoen for oversvømmelse, som udarbejdes i 2.plantrin for udpegede risikoområder i henhold til direktivetsartikel 5. Planerne skal endvidere i høj grad bygge på de planerfor det kommunale beredskab, som kommunerne allerede har.Risikostyringsplanerne skal desuden indeholde en beskrivelseaf planens gennemførelse, dvs. en beskrivelse af prioriteringerog af, hvordan fremskridt vil blive overvåget, oversigt over of-fentlig høring, oplysning om planen, og en fortegnelse overansvarlige myndigheder.Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyringmed særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.Forebyggelse kan eksempelvis være, at eventuelle fremtidigeoversvømmelsesskader undgås ved ikke at opføre beboelse ogindustrianlæg i områder, der har været eller kan blive udsat foroversvømmelser.Sikring indebærer, at der træffes foranstaltninger, både anlægs-mæssigt og af anden art, for at formindske sandsynligheden/risikoen for oversvømmelser og/eller oversvømmelsernes følgeri bestemte områder.Beredskab vil sige, at borgere oplyses om oversvømmelsesri-sikoen, og om hvad de skal gøre i tilfælde af oversvømmelse,f.eks. ved at gældende beredskabsplaner tager højde for over-svømmelsesrisikoen. Endvidere kan der ske en koordineringmellem risikostyringsplaner og kommunens generelle bered-skabsplan, jf. beredskabslovens § 25, stk. 1, herunder specieltdelplanen for den risikobaserede dimensionering af kommu-nens redningsberedskab, jf. bekendtgørelsen om risikobaseretkommunalt redningsberedskab.

Derudover skal risikostyringsplanen indeholde en oversigt overde foranstaltninger og prioriteringer heraf, der tager sigte påat nå relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og deoversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold tilgældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelses-loven, miljømålsloven og lov om miljøvurdering af planer ogprogrammer.Indholdet af en risikostyringsplan fremgår af bilag 2 i både Mil-jøministeriets lov nr. 1505 af 27. december 2009 om vurderingog styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, ogKystdirektoratets bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 omvurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjordeeller andre dele af søterritoriet.Flere af aspekterne af forebyggelse og beredskab er alleredeindarbejdet i de kommunale spildevandsplaner og planer fordet kommunale beredskab.

Som nævnt i kapitel 1 omfatter direktivets første fase en fore-løbig vurdering og udpegning af områder, hvor der er en po-tentiel væsentlig risiko for oversvømmelse eller, hvor en sådanmå anses for sandsynlig. Direktivets artikel 42beskriver denforeløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen og udpegningaf risikoområder er fastlagt i artikel 53.I henhold til en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen(artikel 4) skal tidligere større oversvømmelser beskrives:•Artikel 4, stk. 2 (b): En beskrivelse af historiske oversvøm-melser, der tidligere har fundet sted og har forårsaget om-fattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarvog økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis vil kunnegentage sig i fremtiden. Beskrivelsen skal endvidere om-fatte oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samten vurdering af de skader, der er sket.•Artikel 4, stk. 2 (c): En beskrivelse af større oversvømmelser,der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfat-tende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden.2 Artikel 4 er gennemført i § 3, stk. 1 og 4, § 4, stk. 1, § 13 og § 18, stk. 3 i lov nr.1505 af 27. december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoenfra vandløb og søer, og § 3, stk. 1, 2 og 4, § 5, stk. 1 og § 10 i bekendtgørelsenr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser frahavet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.3 Artikel 5 er gennemført i § 3, stk. 1 og § 13 i lov nr. 1505 af 27. december 2009om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, og § 3,stk. 1 og § 10 i bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risi-kostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Afgørende for artikel 4, stk. 2 (b, c) er historiske oversvømmel-ser af betydning og med omfattende skader. Nyere hændelsermed historisk høje vandstande, hvor højvandsbeskyttelsen(diger, højvandsmur) holdt, er udelukket i den del af artikel 4.Først i artikel 4, stk. 2 (d) tages der højde for disse hændelser:•Artikel 4, stk. 2 (d): Evt. en vurdering af, hvilke skaderfremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menne-skers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter,idet forhold såsom topograﬁ, vandløbenes beliggenhed ogderes generelle hydrologiske og geomorfologiske kende-tegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og ådalesom naturlige overløbsområder, effektiviteten af de eksiste-rende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelses-sikring, befolkningsområdets beliggenhed, områder medøkonomisk aktivitet og udviklinger på langt sigt, herunderklimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvøm-melser, så vidt muligt tages i betragtning.Direktivet angiver yderligere at en foreløbig vurdering af over-svømmelsesrisikoen, inklusiv beskrivelse af oversvømmelses-hændelserne, gennemføres på baggrund af foreliggende ellerlet tilgængelige oplysninger. Der vil således ikke blive gennem-ført omfangsrige analyse- og modelarbejder i første fase, mender udføres et ”screenings”-arbejde.En vurdering af oversvømmelsesrisikoen skal yderligere inde-holde topograﬁske kort:•Artikel 4, stk. 2 (a): Topograﬁske kort i passende skala, derogså viser arealanvendelsen, over vandområdedistriktet,herunder grænserne for vandløbsoplandene, deloplandeog, hvor de ﬁndes, tilknyttede kystområder.Disse kort er udarbejdet og ﬁndes dels som kortbilag for hvertrisikoområde, der understøtter den overordnede læsning afvurderingen, dels på WebGis, hvor alle temalag til vurderingenkan vises. Kortene er tilgængelige på: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?proﬁle=miljoegis_oversvoemmelsesdirektiv. Endvidereﬁndes kortmateriale og uddybende oplysninger om vurderingog screening for oversvømmelse fra havet og fjorde på www.kyst.dkUdpegning af risikoområder efter artikel 5 skal efterfølgendeforetages på grundlag af den gennemførte foreløbige vurde-ring af oversvømmelser og deres potentielle skade på men-neskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter,

som omhandlet i artikel 4. En foreløbig vurdering af fremtidigeoversvømmelser og screening for potentielle risikoområderforetages i hvert af de 23 hovedvandoplande.Artikel 4 og 5 skal anses som retningsvisende, for så vidt angårfastlæggelsen af en overordnet metodisk fremgangsmåde forimplementering af første fase. Metoden for en foreløbig vurde-ring af oversvømmelsesrisiko og udpegninger af risikoområderfor oversvømmelser omfatter tre overordnede trin. Metodener vist i nedenstående ﬁgur 2. Denne overordnede metodisketilgang er anvendt for ’oversvømmelser fra vandløb og søer’ ogfor ’oversvømmelser fra havet og fjorde’.

Trin A omfatter udvælgelse og beskrivelse af historiske over-svømmelseshændelser af betydning i henhold til artikel 4, stk.2 (b, c). Beskrivelsen af historiske oversvømmelser har til formålat påvise omfattende negative konsekvenser for menneskerssundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der tidlige-re har fundet sted. Som grundlag for udpegning af risikoområ-der er der for identiﬁcerede oversvømmelseshændelser foreta-get en vurdering af rådighed og kvalitet af de oplysninger, sombeskriver den historiske hændelse, og omfanget af de negativekonsekvenser af hændelsen er vurderet.22

Trin B omfatter en vurdering af fremtidige potentielle over-svømmelser (artikel 4, stk. 2 (d)). Vurderingen tager hensyn tilaspekter som topograﬁ, eksisterende oversvømmelsessikring,befolkningsområdernes beliggenhed, områder med økonomiskaktivitet, den formodede langsigtede udvikling mv.For oversvømmelser fra hav og fjorde er der ud fra en skønnethavspejlsstigning vurderet, i hvilket omfang klimaforandringeri fremtiden vil påvirke oversvømmelsesrisikoen i de enkeltekystområder. I relation til oversvømmelse fra søer og vandløb erdenne vurdering udelukkende udført kvalitativt på baggrund afen formodet havspejlsstigning i de områder, hvor kystnær over-svømmelse kan være af betydning.På grundlag af beskrivelsen af historiske oversvømmelser forhvert vanddistrikt (Trin A) og vurderingen af fremtidige over-svømmelser og deres potentielle skader indenfor hvert hoved-vandopland (Trin B) udpeges i Trin C områder med en potentielvæsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan måanses for sandsynlig.Den metodemæssige tilgang uddybes nedenstående for ’over-svømmelser fra hav og fjorde’ i kapitel 2.1 og for ’oversvøm-melser fra søer og vandløb’ i kapitel 2.2. Kapitel 2.3 beskrivermetoden for den fælles foreløbige udpegning af risikoområder.

2.1. Metode vedrørende oversvømmelser fra havetog fjordeEn oversvømmelse deﬁneres i oversvømmelsesdirektivet, jf.kapitel 1.2, som en midlertidig vanddækning af arealer, dernormalt ikke er dækket med vand hidrørende fra havet, fjordeeller andre dele af søterritoriet. Oversvømmelser i Danmark skernormalt i forbindelse med vejrhændelser, hvor vandet pressesind mod kysten. Ofte refereres til fænomenet stormﬂod. Det erdog ikke alle historiske stormﬂoder, der har medført oversvøm-melse, ligesom det ikke er alle stormﬂoder, oversvømmelseeller ej, der ledsages af vinde af stormstyrke. Omvendt er derforekommet oversvømmelser hidrørende fra havet og fjordemv. i tidens løb, der ikke er nævnt i skriftlige kilder; enten fordioversvømmelsen ikke har ramt beboede områder eller områdermed nævneværdige værdier, eller fordi oversvømmelser harværet et tilbagevendende fænomen, som man ’levede med’ iudsatte kystområder. Historisk materiale giver dog overordnetet godt billede af stormﬂoder og deres karakter i Danmark.

2.1.1. Udvælgelse og beskrivelse af historiske oversvømmel-ser (Trin A1 – A4)Ud fra historiske kilder og tilgængelige data er 127 stormﬂods-hændelser siden år 1536 indenfor det nuværende danske om-råde beskrevet og vurderet. Hver hændelse er vurderet i forholdtil datarådighed og datakvalitet, og hændelserne er beskrevetog kategoriseret i forhold til vandstandshøjder, meteorologiskeforhold, oversvømmelsesudbredelse, skadesomfang og menne-skelige konsekvenser.Herefter er stormﬂodshændelser, hvor datarådighed og data-kvalitet er tilstrækkelig til at kunne rekonstruere hændelsen (60stormﬂoder), rangeret efter skadesomfang og oversvømmelses-udbredelse.På den baggrund er udvalgt 8 betydende stormﬂodshændelsertil det videre arbejde. De 8 hændelser dækker tilsammen heleden danske kystlinje, således at hver kyststrækning er repræ-senteret af to stormﬂoder. De 8 udvalgte historiske storm-ﬂodshændelser er: 12.-13. november 1872, 30.-31. december1904, 24.-25. november 1981, 6.-7. november 1985, 3.-4.december 1999, 8.-9. januar 2005, 1.-2. november 2006, 9.november 2007.Stormﬂoden den 12.-13. november 1872 er repræsenteret påøstkysten af Syd- og Sønderjylland, det Sydlige Fyn, Langeland(Vanddistrikt I), Lolland, Falster, Møn, det sydligste Sjælland ogSjællands Østersøkyst (Vanddistrikt II) og Bornholm (Vanddi-strikt III). Stormﬂoden førte til omfattende ødelæggelser og tabaf menneskeliv langs en stor del af de berørte områders kyst-strækninger. 1872-stormﬂoden er i kraft af omfattende analy-searbejder gennem tiden særdeles godt belyst, og hændelsensstørrelse og sandsynlighed er til stadighed genstand for debat iforskerverdenen.Den 30.-31. december 1904 ramtes den sydlige del af Dan-mark af stormﬂod, der medførte store oversvømmelser i mangekystbyer. Stormﬂoden repræsenteres på kysterne af Møn, ogSjælland og Falsters østkyster (Vanddistrikt II) samt Bornholm(Vanddistrikt III).Stormﬂoden den 24.-25. november 1981 ramte de nordligeKattegatkyster, hele den jyske vestkyst, Vadehavet og Limfjor-den (Vanddistrikt I & Vanddistrikt IV) med ekstreme vandstandeog med oversvømmelser til følge, bl.a. i forbindelse med klit-gennembrud langs vestkysten og digebrud i det sønderjyske. I

vurdering og udvælgelse af 1981- stormﬂoden til repræsenta-tion på vadehavskysten er indgået den aktuelle digesikkerhedpå stormﬂodstidspunktet samt den nuværende digesikkerhed.Der har således tidligere været veldokumenterede stormﬂo-der, der har forårsaget større skader i Vadehavsområdet end1981-stormﬂoden, og som har medført ofre. Disse synes dogikke aktuelle i relation til den nuværende beskyttelse af kysten.Stormﬂoden den 6.-7. november 1985 medførte meget højevandstande langs kysterne i det nordlige Jylland (Vanddistrikt I)og på Nordsjællands kyst, i Isefjorden og Roskilde Fjord samt påØresundskysten (Vanddistrikt II) og er repræsenteret på disse.Selvom vandstandene ﬂere steder er de højeste, der er målt,medførte stormﬂoden mest lokale oversvømmelser i fjorde mv.Decemberorkanen 3.-4. december 1999 medførte storm-ﬂod og oversvømmelser i de vestjyske fjorde og i Vadehavet(Vanddistrikt I & Vanddistrikt IV) og er repræsenteret på dissekyststrækninger. Langs den jyske vestkyst skete der ikke størreoversvømmelser.Stormﬂoden 8.-9. januar 2005 er repræsenteret langs den cen-trale del af den jyske vestkyst og i den vestlige del af Limfjor-den. Især i Limfjorden forekom oversvømmelser af kystbyerne.1.-2. november 2006 ramtes de indre danske farvande af denkraftigste stormﬂod i nyere tid. Der var udbredte oversvøm-melser langs mange kyster og i mange byer, med vandstandeder ﬂere steder var de højeste, der nogensinde er registreret.Stormﬂoden er repræsenteret på hele den jyske østkyst fra Ma-riager Fjord til grænsen til Tyskland, på Fyn (Vanddistrikt I), påSjællands vestkyst, i Smålandsfarvandet og på Lollands sydkyst(Vanddistrikt II).Stormﬂoden den 9. november 2007 havde et mindre omfangend stormﬂoden 1.-2. november 2006 både hvad vandstand,oversvømmelsesudbredelse og skadesomfang angår. Hændel-sen er repræsenteret på kysterne ved Horsens Fjord, Samsø,Nordfyn (Vanddistrikt I), Vestsjælland, Sjællands Nordkyst, Ise-fjord og Roskilde Fjord og Øresundskysten (Vanddistrikt II).

rede vandstande. I henhold til artikel 4, stk. 2 (d)), ses i TrinB på, hvad de oversvømmelsesmæssige konsekvenser kunnevære, hvis de pågældende 8 stormﬂoder indtræffer i dag (år2010), samt hvis hændelserne indtræffer i fremtiden (år 2060).Vandstandenes størrelse til brug for screening afhænger af,hvor i landet vi beﬁnder os og er en konsekvens af, hvorledesstormﬂoderne udmønter sig på de enkelte kyststrækninger.I for eksempel Vadehavet kan stormﬂoder have vandstandepå op til 500 cm, mens dele af Skagerrakkysten sjældent op-lever vandstande over 150 cm. Som nævnt ovenfor relateresto stormﬂoder til hver kyststrækning. Tilsvarende er der for år2010 anvendt to tilhørende screeningsvandstande på hver kyst-strækning. De to screeningsvandstande, der repræsenterer år2010, benævnes S1 og S2.Screeningsvandstandene tager udgangspunkt i de historiskehændelser, men da der er variationer i vandstandene langs ky-sten og imellem lokaliteter under en stormﬂod, skal vandstan-dene ses som gennemsnit for længere strækninger. Det vil oftebetyde, at en screeningsvandstand på nogle lokaliteter liggerlidt over de aktuelle vandstande under den stormﬂodshæn-delse, der ligger til grund for screeningen.Effekt af en klimabetinget havspejlsstigningKonsekvenserne af en fremtidig havspejlsstigning er ﬂersidige.Lavtliggende kystområder kan blive permanent oversvømmet,ﬁgur 3 - a). Under stormvejr kan den klimabetingede hav-spejlsstigning medføre en forøget påvirkning af eksisterendehøjvandsbeskyttelse (f.eks. diger), som medfører, at konstruk-tionen svigter (f.eks. digebrud), ﬁgur 3 - c). Tilsvarende vil enpotentiel øget erosion foran højvandsbeskyttelsen på grund afhavspejlsstigningen kunne true konstruktionens stabilitet, ﬁgur3 - b). I screening af oversvømmelser i år 2060 ses dog udeluk-kende på, hvorvidt yderligere områder relateret til den forhø-jede ekstremvandstand under stormﬂoder bliver oversvømmet.Hvis højvandsbeskyttelsen ikke har en tilstrækkelig højde, kanstore områder blive oversvømmet udover de, som er identiﬁce-ret for år 2010, ﬁgur 3 - d).(a)(b)(c)(d)

For fremskrivningen til år 2060 er der, som nævnt i kapitel 1.3,anvendt en klimabetinget havspejlsstigning på 30 cm. Klimabe-tingede ændringer i vindforholdene (vindstyrke, vindretning) erder ikke taget højde for. Ligeledes tages der heller ikke højdefor en potentiel ændring i hyppigheden og styrken af stormvejr.En havspejlsstigning frem til år 2060 på 30 cm vil, da der iDanmark sker en generel absolut landhævning, blive reducerettil 22-28 cm, afhængigt af hvor i landet og inden for hvilkehovedvandoplande, screeningen gennemføres. Stigningen istormﬂodsvandstande vil således svare til stigningen i den ge-nerelle havspejlsstigning under de givne forudsætninger. For år2060 er der således lagt 22-28 cm til år 2010 screeningsvand-standene. Disse benævnes som screeningsvandstande S3 ogS4, jf. tabel 1. For år 2010 og år 2060 repræsenterer S2 og S4de højeste vandstande.Tabel 1: Benævnelse af screeningsvandstandene.År 2010ScreeningsvandstandS1 & S2År 2060S3 & S4

For alle screenede vandstande S1-S4, der ligger i intervallet150 cm – 528 cm, er det vurderet, at sandsynligheden for, atde indtræffer, er større end 1/1000 i år 2010 henholdsvis i år2060. Med andre ord vil vandstandene, statistisk set, fore-komme mindst en gang på 1000 år. Sandsynlighederne basererpå højvandsstatistikker og supplerende eksterne videnskabeligeanalyser.Sandsynligheden for de screenede vandstande vil dog variereafhængigt af hændelsen, lokale variationer og kyststræknin-gen, der screenes for. Screeningen er derfor kun vejledende.Vandstandene fra de 8 stormﬂoder relateret til år 2010 hen-holdsvis år 2060 udgør således ’kilden’ til en potentiel over-svømmelse, jf. Trin B2 i ﬁgur 2.Til brug for screeningen af, hvorledes fremtidige stormﬂoder viludmønte sig, er benyttet Danmarks Højdemodel (DHM), somafspejler højdeforholdene på land, sammen med Havoversvøm-melsesmodellen4, som beregner potentielle oversvømmelser frahavet og fjorde, ﬁgur 4. Ved en høj vandstand i havet vil om-råder, der står i forbindelse med havet, og hvor landets højde4 Havoversvømmelsesmodellen er et screeningsværktøj til at screene en kysts-strækning for faren for oversvømmelses. Modellen er baseret på Danmarks Høj-demodel (DHM). Et område oversvømmes kun af modellen, hvis det er i kontaktmed havet ved den givne vandstand. Modellen er udviklet af det af Regeringennedsatte Videnscenter for Klimatilpasning, som et værktøj til klimatilpasning påwww.klimatilpasning.dk. Værktøjet er endnu ikke offentliggjort på portalen.

Potentielle oversvømmelser og deres udbredelse ud fra scree-ningsvandstandene er vurderet visuelt, jf. Trin B3 i ﬁgur 2. Vur-deringen omfatter ikke, hvor meget vand et område oversvøm-mes med, altså hvor højt vandet står i gaderne, men afdækkerblot den potentielle maksimale geograﬁske udstrækning afoversvømmelsen.Ved undersøgelse af oversvømmelsernes udbredelse forudsæt-tes, at eksisterende højvandsbeskyttelse (dige, højvandsmur,dæmning mv.) holder, og at baglandet kun oversvømmes,såfremt vandstanden overstiger højden af beskyttelsen. Sluse-porte, højvandsskot mv. antages at være funktionelle. Der skerikke erosion af kysten, f.eks. af strandvolde og klitter, i en gradder medfører oversvømmelse af baglandet. Varigheden af høj-vandet og tiden, det tager for den pågældende oversvømmelseat udbrede sig maksimalt ind i land, er ikke inkluderet i scree-ningen. Screeningen forholder sig således ikke til tidsfaktoren irelation til den potentielle oversvømmelse i baglandet.Oversvømmelsen antages at ske enten på en enkelt eller få iso-lerede lokaliteter, på en eller få kyststrækninger eller indenfor

et eller ﬂere vandområder og/eller vanddistrikter. Endvidere vur-deres, hvorvidt oversvømmelsen potentielt kan øges i tilfældeaf, at der i tilknytning til det oversvømmede areal ﬁndes størrevandløbs-udløb mv. Hvor dette er tilfældet foretages en supple-rende screening for kombinerede oversvømmelser fra vandløbog hav/fjorde.Endelig er der gennemført en kontrol af oversvømmelsesudbre-delsen for enkelte lokaliteter, hvor der er konstateret fejl i entenhøjdemodel eller Havoversvømmelsesmodel, f.eks. en sluse somer registreret åben.I henhold til artikel 4, stk. 2 (d) skal screening for potentielleoversvømmelser og deres udbredelse fokusere på områder,hvor fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage omfat-tende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv ogøkonomiske aktiviteter. Hensigten i den videre visuelle scree-ningsproces er derfor at identiﬁcere områder, hvor der kanske omfattende skade i relation til menneskelige aktiviteter ogværdier. Skaderne ved oversvømmelse antages at være størsti områder med høj koncentration af bygninger. I den viderescreeningsproces har fokus derfor været på byer og større som-merhusområder. I den forbindelse er alle typer af bygninger(helårsbeboelse, landbrug, fritidshuse, erhverv etc.) udpegetsom den type af ’modtager’ for en oversvømmelse (Trin B4 i ﬁ-gur 2), som danner grundlaget for den videre screeningsproces.’Bygninger’ er valgt som den eneste modtagertype, fordi allebygningsrelevante informationer er let tilgængelige i OIS da-tabasen5. Dette gælder ikke for andre skadestyper, som f.eks.inventar og indbo, infrastruktur, driftstab eller produktionstab.Efter fastlæggelsen af modtagertypen, omfatter Trin B5 i ﬁgur2 en screening for konsekvenserne for bygningerne i tilfældeaf en oversvømmelse. Konsekvenserne opgøres normalvis somet skadesbeløb. Skadesbeløbet beregnes som andele af selveskadespotentialet. For nogle modtagertyper vil størrelsen afskaden være afhængig af vanddybden på stedet, mens det forandre modtagertyper kun er et spørgsmål, om vandet trængerind eller ej. Beregning af skadesbeløbet for bygninger kræverderfor detaljeret viden om vanddybden på stedet, varighedenaf oversvømmelsen, anvendte byggematerialer, eventuellekældre og andre oplysninger, som ikke umiddelbart er tilgæn-5 Den Offentlige Informationsserver, OIS, er en statslig database der samler enrække oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark. Oplysningerne stammerfra en række landsregistre der ejes og vedligeholdes af kommunerne, regionerneog staten.

2.2. Metode vedrørende oversvømmelse fra søer ogvandløbDette afsnit beskriver den metodemæssige tilgang (jf. ﬁgur 2)for vurdering af, om områder kan være truet af ekstreme over-svømmelser fra søer og vandløb og derfor, i overensstemmelsemed ”Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoenfra vandløb og søer”, foreslås udpeget som risikoområder.En historisk gennemgang viser, at der er et begrænset data-grundlag til dokumentation af historiske, ekstreme oversvøm-melser med ferskvand fra søer og vandløb.En screening for potentielt oversvømmelsestruede områder måderfor yderligere bero på en konkret vurdering af alle de storevandløbssystemer, hvor vandmængden og vandføringen ertilstrækkelig stor til at kunne skabe ekstreme oversvømmelses-situationer, og hvor der er tilstrækkelig mængde af bebyggelsetil, at de mulige konsekvenser har et betydeligt omfang. Detvurderes, at en sådan metode alene giver et overordnet billede,som dog vurderes at være fuldt tilstrækkeligt i forbindelse medden foretagne screening.Den historisk set begrænsede dokumentation foreligger i vissetilfælde i form af billeder og stregtegninger fra de historiskearkiver, som dog giver en vis indsigt i oversvømmelsernes om-fang. Denne dokumentation kan i et vist omfang bruges til atunderbygge vurderingen af de i Danmarks Højdemodel (DHM)beregnede potentielt oversvømmede arealer.

foreligger derfor kun et begrænset historisk grundlag for ud-pegning af risikoområder. En årsag til den manglende doku-mentation er formentlig, at hidtidige danske ferskvandsover-svømmelser kun i begrænset omfang har medført væsentligeskader i bebyggede områder. Det er dog ikke usædvanligt,at der sker ferskvandsoversvømmelser i Danmark og at størreengarealer, ådale eller lignende ligger under vand i forbindelsemed langvarig eller ekstrem nedbør. Sådanne oversvømmelser inaturområder er imidlertid ikke i fokus for udpegning til risiko-områder.Som eksempel på historiske oversvømmelser, som potentieltkan forekomme og medføre væsentlige skader også i fremti-den, synes Holstebro at være en af de mest veldokumenterede.Der foreligger således oplysninger om, at vandstanden ved Sto-rebro i Holstebro midtby har været så høj, at Storåen i mindst9 tilfælde er gået over sine bredder. Af disse 9 tilfælde kanoversvømmelsen fra 1970 betegnes som en 100-års hændelse,da denne vandstand er højest for tidsserien, der strækker sigtilbage til 1918. I screeningen er denne vandstand anvendt tilden videre risikovurdering, da den nærmeste målestation er op-sat 18 km nedstrøms Holstebro.Der er desuden ﬂere eksempler på oversvømmelser f.eks. iVejle, Randers og Odense, der hidrører fra en kombination afhav- og vandløbsoversvømmelse.Fokus på større vandløb (Trin B1-B2)Da historisk dokumentation for ferskvandsoversvømmelser ofteer mangelfuld, har det i forbindelse med screeningen væretnødvendigt at inddrage de vandførings- og vandstandsdata,som er indsamlet i forbindelse med vandløbsovervågningen(ved de opstillede målestationer) for at afklare den potentielleforøgelse af vandstanden i de større danske vandløb ved eks-treme afstrømninger.I screeningen er der sat fokus på de større vandløb og søer,som er i stand til at bære de vandmængder, der skal til forpotentielt at forårsage væsentlige skader. Der er som udgangs-punkt udvalgt vandløb med oplandsarealer over 200 km�.Herudover er screeningen begrænset ved at udvælge de vand-løb, der løber igennem større bymæssige områder, og hvor enekstrem oversvømmelse således potentielt kan medføre omfat-tende skader. Udvalgte vandløb ses i tabel 2.

Tabel 2: Større vandløb, som er vurderet i forhold til potentielle større oversvømmelser af områder med høj bebyg-gelsesprocent. Højeste målte vandføring er beregnet på baggrund af målinger fra de faste målestationer (HYMER-stationer).Vandløb / OplandGudenå / Randers FjordSkjern Å / Ringkøbing FjordStorå / Nissum FjordVarde Å / VadehavetVidå / VadehavetRibe Å / VadehavetSuså / SmålandsfarvandetKarup Å / LimfjordenOdense Å / Odense FjordUggerby Å / SkagerrakVejle Å / Vejle FjordOplands-areal (km�)26382378110010901081962820763623363339Længde (km)149961009169718792596632Højeste målte vandføring (l/s)92.400107.90065.70039.20054.90050.70031.60024.60040.20016.80020.700

2.2.2. Beregning af hundredårshændelse og vandstandsvur-dering (Trin B2-B3)Da der som ovenfor beskrevet ikke foreligger tilstrækkeliglandsdækkende dokumentation i forbindelse med historiskeferskvandsoversvømmelser til brug i en national udpegning afrisikoområder, har screeningen taget afsæt i beregninger afpotentielle, ekstreme oversvømmelseshændelser i vandløbene(jf. tabel 2).For at kunne foretage en foreløbig vurdering af risikoen foroversvømmelse, er den mulige vandstandsforøgelse først be-regnet. Herefter er det belyst, hvilke områder der potentielt viloversvømmes ved den pågældende vandstand, og endelig erder lavet en konkret - visuel - vurdering af oversvømmelsenssandsynlighed på baggrund af topograﬁske forhold i det om-kringliggende opland. Herudover er sandsynlighedsvurderingensuppleret med de historiske oplysninger, der måtte foreligge.Til brug for screeningen er det vurderet, at en potentiel, eks-trem oversvømmelseshændelse er lig med en hundredårshæn-delse, som statistisk set kun forekommer hvert 100 år og måforventes at kunne forårsage omfattende skader. Beregning afen hundredårshændelse er foretaget på baggrund af eksiste-rende data om vandstande fra HYMER-databasen.32

Overvågningen af vandstandene i de danske vandløb stræk-ker sig imidlertid ikke så langt tilbage i tiden. Der foreliggerderfor meget få data af en 100-års hændelse, enten fordi denikke har fundet sted i måleperioden, eller fordi målestationerneer brudt sammen ved så store vandføringer. Det er såledeskun muligt at vurdere højden af vandspejlet i disse ekstremesituationer ved en omregning, dvs. på grundlag af indirekte be-regninger samt vurderinger af eksisterende vandførings- samtvandstandsmålinger i HYMER-databasen, tabel 3.I vandløbene måles vandspejlshøjden i de overvågede vandløb.Periodevis gennemføres der vandføringsmålinger, og dervedbliver det muligt at lave en sammenhæng mellem vandføringen(Q) og vandspejlshøjden (H), en såkaldt Q/H-relation.På baggrund af erfaringer fra vandløb med ekstremafstrøm-ninger er der nedenfor foretaget en konkret vurdering af denpotentielle arealspeciﬁkke afstrømning ved en beregnet hund-redårs afstrømning.Afstrømningen i enkelte vandløb, som f.eks. Ribe Å med enmeget lang tidsserie på 76 år, har overskredet eller tangeret 80l/sek/km� ﬂere gange. Dette er sandsynligt, dels set i lyset afden lange tidsserie, men også fordi vandløbet afvander Dan-marks mest regnrige område (Gram-Vojens området). En areal-speciﬁk afstrømning, der udløser en hundredårs afstrømning iRibe Å, er derfor vurderet til 90 l/sek/km�.Østvendte vandløb med en stor procentdel af ler i oplandet haret afstrømningsmønster, som minder meget om vandløb meden stor procentdel af befæstede arealer i oplandet. I de 32 årmålestationen har eksisteret i Vejle Å, har der ﬂere gange væretmålt arealspeciﬁkke afstrømninger på omkring 80 l/sek/km�eller derover. En arealspeciﬁk afstrømning, der udgør en hund-redårs afstrømning i Vejle Å, er vurderet til 90 l/sek/km�.Den arealspeciﬁkke afstrømning for Karup Å er væsentligt la-vere, muligvis fordi vandløbet primært afvander de midtjyskehedesletter, og fordi store dele af vandløbet er ureguleret ogforløber i naturtilstand. Den højeste målte arealspeciﬁkke af-strømning i de 23 år, målestationen har eksisteret, er 33 l/sek/km�. En arealspeciﬁk afstrømning, der udløser en hundredårsafstrømning i Karup Å, er derfor vurderet at være 50 l/sek/km�.Gudenå og Suså har som Karup Å lave arealspeciﬁkke afstrøm-ninger. Dette skyldes, at vandløbene gennemstrømmer noglestore søområder, som forsinker og udjævner afstrømningerne i

Der kan imidlertid være usikkerheder i forbindelse med fast-læggelse af vandspejlshøjden for en hundredårs afstrømning,da Q/H relationen ikke er kalibreret ved så store vandføringer.En vandspejlshøjde ekstrapoleret ud fra den eksisterende Q/Hrelation vil sandsynligvis give en for høj vandspejlshøjde, dahundredårsvandføringen vil brede sig ud i ådalen, hvor Q/Hsammenhængen ikke er kendt.Tillige er der usikkerhed i bestemmelsen af det volumen (bas-sin), der ﬁndes i oplandet i forhold til den vandmængde, derkan komme ved en hundredårs afstrømning.Antallet af målestationer i vandløbene er begrænset. Derforbenyttes data fra de vandløbsmålestationer, der ligger nærmestdet undersøgte område. Imidlertid kan der være usikkerhedforbundet med at benytte data fra en vandløbsmålestation, derligger i stor afstand fra det vurderede potentielle risikoområdepå grund af ændringer i vandløbets forløb. Der kan også skeændringer i oplandene, der har indvirkning på de forhold, derudgør datagrundlag for beregning af en 100-års hændelse.Ændringer i Skjern Å er et eksempel på dette. Endelig kan deropstå opstuvninger fra havområder, vejbroer m.m. som kan på-virke vandspejlshøjden i betydeligt omfang.

2.2.3 Højdemodellen og vandløbsoversvømmelsesberegnin-ger (Trin B3-B5)Efter beregningen af den mulige vandstandsforøgelse, jf. afsnit2.2.2, er det ved brug af Danmarks Højdemodel (DHM) belysthvilke områder, der potentielt vil oversvømmes ved den pågæl-dende vandstand. Anvendelsen af DHM er suppleret med enkonkret - visuel - vurdering af oversvømmelsens sandsynlighedpå baggrund af topograﬁske forhold i det omkringliggendeopland.DHM er etableret ved hjælp af laserskanningsteknologi. Vedskanning af vandløb er vandets overﬂade i vandkanten registre-ret og anvendt som hele vandløbets vandﬂade. Da laserskan-ningen er afhængig af vinklen, den rammer vandoverﬂadenmed, kan skanningen variere i nøjagtighed. Den skannedeoverﬂade er sammenlignet med vandstanden i vandløbet iskanningsøjeblikket ved tilfældigt udvalgte vandløbsmålesta-tioner. Herefter er vandløbets skannede vandspejl udglattet iforhold til det aktuelle vandspejl, hvilket forbedrer resultatet ogfjerner de ujævnheder, der er i højdemodellens beregning afvandløbsspejlet.DHM afspejler også højdeforholdene på land og er benyttet tilat belyse hvilke geograﬁske områder, der potentielt kan bliveoversvømmet på en given vandløbsstrækning (Trin B3 jf. ﬁgur2). Højdemodellen er brugt til at afspejle vandets udbredelseved en øget vandstand i forhold til det beregnede vandspejl ihøjdemodellen. Dette gøres ved en ekstrapolering af vandlø-bets vandspejlshøjde vinkelret ud i højdemodellen, således atarealer omkring vandløbet kortlægges for, hvor meget – i cm -de er over eller under vandstanden. Herefter kan man ”hæve”vandstanden og kortlægge de arealer, vandet naturligt vil kun-ne udbredes til via de vandføringsveje, der ﬁndes i terrænet.Den vandstand, der anvendes i oversvømmelsesberegningen,betegnes som en hundredårs hændelse, og vurderes på bag-grund af de værdier, som er beregnet for Q/H relationen jf.afsnit 2.2.2 og tabel 3.Til grund for metoden ligger nogle antagelser, herunder:•At vandstanden ved scanning med Danmarks Højdemodeler repræsentativ for en ”normal” vandstand i det pågæl-dende vandløb.•At tværproﬁlen i vandløbet er konstant, og at der derforikke tages højde for den aktuelle vandløbsproﬁl.

Bebyggelsestæthed og modtagertypeEn beregnet hundredårsvandstand, som medfører oversvøm-melse, kan ikke tages til indtægt for, at arealerne langs vand-løbet i hele sin længde udgør et potentielt risikoområde, daforudsætningerne for at hele vandløbstrækningen oversvøm-mes med den samme vandstandsforøgelse ikke er sandsynlig ihydrologisk forstand. Den primære grund til dette er forskelleni afstrømningsarealet i den øvre og nedre del af vandløbsoplan-det. I betragtning af, at der ved større vandløb ofte er tale omstrækninger på op til 150 km, er det således usandsynligt, atvandløbet går over sine bredder i hele vandløbets længde.For at vurdere hvilke strækninger, der potentielt vil kunne værerisikoområder, er arealerne derfor i screeningen opdelt i forholdtil bebyggelsestæthed, hvor den pågældende bebyggelse er idirekte kontakt med det oversvømmede areal og derved poten-tielt kan påføres væsentlige skader. Derved er ’bygninger’ ogsåden type af modtager, som anvendes her i den videre scree-ningsproces (se også afsnit 2.2.2).I forbindelse med screeningen for hundredårshændelser i vand-løbene er der foretaget en overordnet kvalitativ vurdering af demulige aﬂedte konsekvenser af miljømæssige, kulturhistoriske,infrastrukturelle og samfundsøkonomiske karakterer. I næsteplantrin ses nærmere herpå. Beliggenheden af f.eks. kulturarvog listevirksomhed fremgår af de topograﬁske kort på WebGis.

2.2.4. Andre potentielle oversvømmelsesrisiciOpstemninger af betydelige mængder vand kan potentieltudgøre en risiko for væsentlige skader ved et brud på stem-meværket eller diget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis disseopstemninger (søer) er beliggende i eller ovenfor bymæssigebebyggelser. De største opstemmede mængder vand i Dan-mark ﬁndes i Furesø ved København, Holstebro Vandkraft Sø,Tange Sø ved Gudenå og Karlsgårde Sø ved Varde.I forbindelse med screeningen af potentielle oversvømmelsersomfang forudsættes, at opstemninger holder, og at eventuelleoversvømmelser i den forbindelse håndteres af det almindeligeberedskab.

2.3.1 Indledende bemærkningerSom nævnt skal der i henhold til artikel 5 foretages en udpeg-ning af områder, hvor der er en potentiel væsentlig risiko foroversvømmelse, eller at en sådan må anses for sandsynlig. Ud-pegningen foretages på grundlag af en foreløbig vurdering afoversvømmelsesrisikoen, som omhandlet i artikel 4.Yderligere vejledning til udpegningen, i form af f.eks. udpeg-ningskriterier eller et forslag til metodisk tilgang, anføres ikke iartikel 5. Metode og kriterier for udpegning skal derfor opstillesog redegøres for i hvert EU-medlemsland. Det eneste krav er,at udpegede områder er kendetegnet af en potentiel væsentligrisiko for oversvømmelse, eller at en sådan må anses for sand-synlig.Betragtes ’væsentlig’ i sammenhæng med oversvømmelsesdi-rektivet, må begrebet ses ud fra en national synsvinkel. Områ-der med en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko deﬁneresderfor som områder, hvor konsekvenserne af en oversvøm-melse i form af den økonomiske skade og antal af direkte el-ler indirekte berørte mennesker er af en størrelsesorden, somnationalt set er af betydning. Denne synsvinkel er lagt til grundfor fastlæggelse af metode og kriterier for udpegning af risiko-områder.En udpegning som risikoområde betyder, at der i henhold til di-rektivets andet plantrin mere detaljeret undersøges sandsynlig-heden for en oversvømmelse i risikoområder, oversvømmelsenspotentielle udbredelse samt oversvømmelsens konsekvenser,herunder aﬂedte konsekvenser af miljømæssige, kulturhisto-riske, infrastrukturelle og samfundsøkonomiske karakterer. Ensådan risikoanalyse gennemføres i hvert udpeget risikoområde.I direktivets tredje fase skal der på baggrund af risikoanalyserneudarbejdes deciderede risikostyringsplaner, jf. kapitel 1.5, til

2.3.2. Metodisk tilgang for udpegning af risikoområderMed baggrund i beskrivelsen og vurderingen af historiskeoversvømmelser fra havet, fjorde, søer og vandløb og den til-svarende metode for screening af kilde, udbredelse, modtagerog konsekvenserne for potentielle fremtidige oversvømmelser,kapitel 2.1 og 2.2, redegøres der i det følgende for metodenog kriterierne, der ligger til grund for forslag til udpegning afrisikoområder.Som nævnt er screeningen for konsekvenserne foretaget pågrundlag af alle bygninger i potentielle risikoområder, hvor detøkonomiske skadespotentiale opgøres ud fra ejendomsværdier.Dette har forenklet indsamling af data og muliggjort automati-serede beregninger. Ydermere udgør den totale bygningsværdien stor andel af det totale økonomiske skadespotentiale, somer en opsummering af det økonomiske skadespotentiale foralle potentielt berørte modtagertyper udover bygninger (f.eks.indbo, infrastruktur, omkostninger til genoprettelse, drifts- ogproduktionstab). Den kvantitative opgørelse af det økonomiskeskadespotentiale baseres således udelukkende på bygningernesejendomsværdi.En oversvømmelse vil naturligvis ikke betyde, at alle værdier iområdet tabes, ligesom den reelle størrelse på skadesbeløbetafhænger af, hvor høje oversvømmelsesvandstandene er vedde enkelte ejendomme.I det følgende skal ejendomsværdibegrebet da heller ikke for-stås absolut, men som et simpelt mål for skadesomfanget in-denfor et område. Samlet set vurderes metoden dog at give etretvisende overordnet billede af de større potentielt oversvøm-melsestruede områder i Danmark.For ikke udelukkende at opgøre konsekvenserne af en over-svømmelse ved hjælp af et økonomisk skadesbillede, tilføjes en

anden parameter i form af antal berørte adresser. Antal adres-ser vil normalt repræsentere den geograﬁske udstrækning afoversvømmelsen og indirekte relatere til antal personer, derdirekte berøres.Kombinationen af antal adresser, som mål for den geograﬁskeudstrækning og for, hvor mange mennesker der direkte kanblive berørt af oversvømmelsen, og de akkumulerede ejen-domsværdier, som mål for skadespotentialet, er valgt for til-sammen at give et bud på konsekvenserne indenfor potentieltoversvømmelsestruede områder.Konsekvenserne er på denne baggrund beregnet for 41 om-råder langs de danske kyster i forbindelse med den visuellescreeningsproces. Der er ikke for alle potentielt oversvømmel-sestruede områder foretaget afgrænsning og vurdering, hvis deikke ud fra den visuelle betragtning har synet tilnærmelsesvis afen størrelse, der vil medføre en senere udpegning. Der er dogforetaget enkelte vurderinger af mindre områder for at få etoverblik og en skala for konsekvenserne.Oversvømmelsesrisikoen deﬁneres af sandsynligheden foroversvømmelsen henholdsvis af konsekvenserne af oversvøm-melsen, jf. kapitel 1.4. Med hensyn til sandsynligheden foroversvømmelse fra havet og fjorde fastlægges følgende ud-pegningskriterium: Sandsynligheden for de højeste screenings-vandstande i år 2010 (S2) skal være mindst 1 gang i 1000 år(MT (S2) ≤ 1/1000). For oversvømmelse fra søer og vandløb ervandstande og vandføringer svarende til en 100-års hændelseanvendt (MT (VS) ≈ 1/100). Disse kriterier opfyldes af alle vand-stande anvendt i screeningen.Oversvømmelsesdirektivets første fase har til formål at vurdereekstreme oversvømmelser som forårsager omfattende ellervæsentlige skader. Denne baggrund tages der højde for vedudvælgelsen af kriterier for udpegning af risikoområder og tilbrug for anvendelsen af den følgende statistiske tilgang. Pågrundlag af de akkumulerede ejendomsværdibeløb for de 41områder er der gennemført en beregning af kvartilsættet. Kvar-tilerne er de observationer, som - når datasættet er sorteret -deler sættet i ﬁre lige store mængder:•Første kvartil eller nedre kvartil er den mindste observation,hvor alle de observationer der er mindre end den, udgørmindst 25 % af alle observationerne.

Ud fra øvre kvartil (3. kvartil), som beregnes til 2.164.668.400kr., foreslås et afskæringsniveau for den akkumulerede ejen-domsværdi ved 2 mia. kr. Områder med en akkumuleret ejen-domsværdi på mere end 2 mia. kr. anses således for ’væsentlig’i forbindelse med udpegning af risikoområder.Valg af antal adresser aﬂedes fra niveauet for den akkumulere-de ejendomsværdi: Idet 2 mia. kr. udgør 7 % af den akkumule-rede ejendomsværdi i det område, der har den største akkumu-lerede ejendomsværdi (ca. 28,4 mia. kr., jf. ﬁgur 6), foreslås entilsvarende afskæring i antal adresser. Det højeste antal adres-ser er ca. 7.200, og 7 % heraf udgør 500 adresser.Den foreslåede udpegning består således af områder, for hvilkedet gælder, at de både indeholder en akkumuleret ejendoms-værdi over 2 mia. kr. og over 500 adresser. Kriterierne er an-vendt både for oversvømmelse fra søer og vandløb og fra havetog fjorde.For screening og vurdering af konsekvenser ved oversvømmelsefra søer og vandløb er opgørelsen, grundet det sparsommedatagrundlag hvor kun enkelte betydende oversvømmelses-hændelser har tilstrækkeligt datarådighed og datakvalitet tilat beskrive hændelsen, foretaget ud fra en simpel screening afpotentielle oversvømmelser med udgangspunkt i vandføringog vandstandshøjder langs de 11 udvalgte vandløb. Når der itilknytning til områder med potentiel oversvømmelsesrisiko frahav og fjorde er identiﬁceret vandløb, eller, hvor der i forbindel-se med betydende vandløb potentielt kan ske oversvømmelseaf kystnære lokaliteter, er der endvidere foretaget supplerendescreeninger.For udpegning af risikoområder i henhold til artikel 5 fastsættesfølgende udpegningskriterier:•Risikoområdet skal have en vis geograﬁsk udstrækning ogen veldeﬁneret afgrænsning.•Udpegning vedrørende oversvømmelse fra hav og fjordeforetages ud fra de højeste screeningsvandstande for år2010 (S2).41

De risikoområder, som i henhold til de foreslåede kriterier ud-peges, er: Køge Bugt, Randers Fjord, Odense Fjord, Nakskov,Vejle, Aabenraa, Korsør, Juelsminde og Holstebro, jf. ﬁgur 7.Navngivningen af risikoområderne er foretaget ud fra deresgeograﬁske placering. For udpegningen af Køge Bugt gælder,at der er foretaget en sammenlægning af delområder (Tårnby-Dragør, Ishøj, Solrød Strand, Køge), som hver især opfylderkriterierne for udpegning. Idet oversvømmelse fra havet understormﬂod vil forekomme langs hele kystlinjen, foreslås stræk-ningen fra Strøby Egede til Amager i et risikoområde.

områder med sammenhængende bebyggelse. For oversvøm-melser fra søer og vandløb er afgrænsningen foretaget ud fradokumenterede udbredelser af historiske oversvømmelser, al-ternativt ud fra de screenede vandstande i relation til de indivi-duelle vandløb. I tilfælde af at der i et område, eller dele heraf,potentielt kan ske kombineret oversvømmelse hidrørende frabåde hav/fjord og fra søer og vandløb, laves en fælles afgræns-ning.I kapitlerne 3- 6 redegøres på vanddistriktsniveau nærmere forafgrænsningen og indhold i de foreslåede risikoområder tilligemed det oversvømmelsesmæssige screeningsgrundlag for ud-pegningen.Aﬂedte konsekvenserOversvømmelser kan have aﬂedte konsekvenser af miljømæs-sige, kulturhistoriske, infrastrukturelle og samfundsøkonomiskekarakterer. Disse vil blive beskrevet og vurderet i de efterføl-gende plantrin. I denne indledende fase er kun medtaget deeksisterende data (typisk adresser) for udvalgte emner.Ved yderligere vurdering af konsekvenser kan indgå:•Virksomheder

Vanddistriktet består af 15 hovedvandoplande og dækker Jyl-land og Fyn, inklusive Sydfynske Øhav. Vedrørende den sydlig-ste del af Jylland (Internationalt Vanddistrikt IV), som udgøresaf den danske del af de vandløbsoplande, der strækker sig he-nover den dansk-tyske landegrænse, henvises til kapitel 6.Hovedvandoplandene indenfor vanddistriktet er screenet foroversvømmelser fra hav, fjorde, søer og vandløb med henblikpå identiﬁkation af områder med en potentiel væsentlig risikofor oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses for sandsyn-lig, jf. kapitel 2.3.På baggrund af screeningen for oversvømmelser er der foreslå-et udpeget 6 risikoområder indenfor vanddistriktet: Holstebro(hovedvandopland 1.4), Randers Fjord (hovedvandopland 1.5),Juelsminde (hovedvandopland 1.9), Vejle (hovedvandopland1.11), Aabenraa (hovedvandopland 1.11) og Odense Fjord (ho-vedvandopland 1.13).Nedenfor redegøres for udpegningen af hvert af de 6 risiko-områder i kapitel 3.1 – 3.5. Først kommer en kort beskrivelseaf selve hovedvandoplandet. Herefter præsenteres hvert enkeltrisikoområde i hovedvandoplandet og dets afgrænsning, lige-som der redegøres mere detaljeret for screeningsresultater ogde kriterier, der ligger til grund for udpegningen.En mere uddybende beskrivelse af nedenstående hovedvando-plande og de hovedvandoplande, hvor der ikke udpeges risiko-områder, ﬁndes i Miljøministeriet, Naturstyrelsens vandplaner,

3.1.1 Beskrivelse af hovedvandoplandetHovedvandopland Nissum Fjords opland er på godt 1.600 km�svarende til ca. 4 % af Danmarks areal. Oplandet strækker sigsom en kile fra vestkysten mod sydøst, og med ca 90 km fraden nordvestlige del ved Bonnet til oplandsgrænsen ved Hjøl-lund, 15 km sydøst for Ikast. Desuden er hele den åbne Vest-kyststrækning fra midten af Husby Klitplantage i syd til Dybe Åmedtaget.Der bor ca. 125.000 indbyggere i oplandet, heraf de ﬂeste ide 3 større byer Holstebro, Herning og Ikast. KommunerneHolstebro, Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Struer, Silkeborg ogRingkøbing Skjern bidrager med større eller mindre arealer tiloplandet.I hovedvandoplandet er der ca. 1.024 km vandløb. Det størstevandløb er den 96 km lange og op til 27 m brede Storå, somafvander ca. 70 % af oplandet og har sit udløb i Feldsted Kog.De helt små vandløb udgør en betydelig andel af det samledevandløbsnetværk. Der ﬁndes 16 søer, som er større end 5 ha,71 søer, der har en størrelse på mellem 1-5 ha, og derudover2995 søer, der er mindre end 1 ha.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-

3.1.2 Beskrivelse af risikoområde Holstebro.Risikoområde Holstebro er udpeget som potentielt truet afoversvømmelse fra søer og vandløb.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screeningaf historiske oversvømmelseshændelser fra søer og vandløb ihovedvandopland 1.4 Nissum Fjord og potentielle fremtidigeoversvømmelseshændelser. I screeningen er indgået måledatafra Storå.Risikoområde Holstebro, jf. ﬁgur 8 og bilag A, udgøres i hoved-træk af centrale områder omkring Holstebro centrum på beggesider af Storå. En mere detaljeret gengivelse af kort ﬁndes iWebGIS, som der derfor henvises til.

Til vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb er benytteten vandløbsmålestation i Storå ved Vemb (DMU nr. 220062).Stationen har været i drift i 40 år og har derved et godt data-grundlag til vurdering af en ekstrem hændelse. Det er skøn-net, at en ekstremhændelse ved målestation vil resultere i enca. 2,6 meter højere vandstand end normalt. Der er imidlertidstor afstand mellem målestationens beliggenhed og Holstebro.Dette giver nødvendigvis en vis usikkerhed i at overføre vand-standsstigningen fra målestationen til en forventet vandstand iHolstebro.

På baggrund af de historiske oplysninger tyder det på, at over-svømmelsen i 1970 havde et omfang, som kan karakteriseressom en 100 års hændelse. De oversvømmede gader i Holstebroby blev ved denne hændelse indtegnet på et kort. Dette kortligger til grund for vurdering af konsekvenserne, hvis dennevandstand indtræder igen. Vandstanden fra 1970 på kote 11,3meter (Dansk Normal Nul, DNN) er indtegnet på nedenståendeﬁgur 9. Her ses en høj overensstemmelse mellem de oversvøm-mede områder fra bykortet i 1970 og de tilsvarende oversvøm-melsesområder ved anvendelse af højdemodellen af i dag.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Holstebro er såle-des foretaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 afdels en sammenhængende maksimal vandløbsoversvømmelsefra Storå til kote 11,3 m i Holstebro by, og dels af en opgørelseaf ejendomsværdier for potentielt oversvømmelsestruede ejen-domme hørende til dette oversvømmelsesomfang.I risikoområdet er for oversvømmelse til kote 11,3 m opgjortpotentielt truede ejendomme for et beløb på ca. 4,32 mia. kr.,der fordeler sig på 740 ejendomme.

3.2.1 Beskrivelse af hovedvandoplandetGudenåens opland udgør langt størstedelen af oplandet tilRanders Fjord. Randers Fjords samlede opland er ca. 3.250 km�,mens oplandet til Gudenåen er ca. 2.600 km�. Landskabet ihovedvandoplandet er stærkt varierende fra heden vest for Sil-keborg og syd for Viborg, over skovklædte bakker i søhøjlandettil den ﬂade ﬂoddal ved udløbet i Randers Fjord. Kystvandeneudgøres af Randers Fjord og Grund Fjord.Der bor ca. 320.000 indbyggere i oplandet til Randers Fjord. Enstor del bor i de større byer som Silkeborg, Viborg og Randers.Knap 75.000 indbyggere, svarende til 25 % af befolkningenbor i det åbne land uden for bymæssig bebyggelse.I hovedvandoplandet er der ca. 2.447 km vandløb. Det størstevandløb er Gudenåen. De helt små vandløb udgør en betydeligandel af det samlede vandløbsnetværk i oplandet. Gudenåenudspringer ved ”Det store Vandskel” i Tinnet Krat ved Tørring.I hovedvandoplandet ﬁndes 65 søer, der er større end 5 ha,bl.a. Mossø på 1660 ha. 253 søer der har en størrelse mellem1-5 ha, derudover 8185 søer, der er mindre end 1 ha.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-lag på WebGIS er tilgængelige, jf. kapitel 2. Regler herom erudstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afarter (habitatbekendtgørelsen).

vandløb (Gudenå) eller i en kombination af hav- og vandløbs-oversvømmelse. Oversvømmelsen kan have forskelligt udbre-delsesmønster og omfang afhængig af kilden.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screeningaf historiske oversvømmelseshændelser fra havet og vandløb ihovedvandopland 1.5 Randers Fjord og potentielle fremtidigeoversvømmelseshændelser. I screeningen er indgået vand-stande for potentiel havoversvømmelse tillige med måledata fraGudenå.Risikoområde Randers Fjord, jf. ﬁgur 10 og bilag B, udgøresi hovedtræk af hele Randers Fjord og lavt beliggende arealerlangs denne, de lavt beliggende dele af Randers og af arealerlangs de nederste dele af Gudenå. Udpegningen af RandersFjord i sin helhed begrundes i fjordens lukkede og komplekseudformning, der giver sig udslag i potentielle oversvømmelserunder helt specielle og speciﬁkke meteorologiske forhold. Inogle tilfælde kan dette f.eks. afstedkomme ekstreme vand-stande i Allingåbro og ikke i Randers, hvilket fjordens storm-ﬂodshistorie vidner om. Der er usikkerhed om, hvorvidt inddi-gede (og tyndt befolkede) arealer langs fjorden reelt oversvøm-mes, hvorfor udpegningen må ses som en brutto udpegning.En mere detaljeret gengivelse af kort ﬁndes i WebGIS, som derderfor henvises til.

I screening for oversvømmelser fra havet er der anvendt år2010 screeningsvandstand på 165 cm DVR90 (S1), der relate-rer til stormﬂodshændelsen den 6.-7. november 1985, og år2010 screeningsvandstand på 180 cm DVR90 (S2), der relate-rer til stormﬂodshændelsen den 1.-2. november 2006. Meden klimabetinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fratrukketlandhævning på 6 cm, fås screeningsvandstande for år 2060på 189 cm DVR90 (S3) og 204 cm DVR90 (S4). Under de aktu-elle hændelser nåede vandstanden ikke alle steder i fjorden opi de nævnte højder. Flere øvrige hændelser gennem de senestehundrede år viser dog, at vandstandene kan antages repræsen-tative for fjorden som helhed.Til vurdering af oversvømmelsesrisikoen omkring Randers fravandløb er benyttet vandløbsmålestationen ved Gudenåen vedUlstrup (DMU nr. 210461). Til grund for vurderinger ligger enmåleperiode på 35 år. Stationen har derved en måleperiode,der vurderes som tilstrækkelig til at kunne fastlægge et niveaufor vandstanden ved en ekstrem hændelse. En ekstrem højvandstand i Gudenå forventes at ville ligge 280 cm over normalvandstand.Der er imidlertid stor afstand mellem målestationens beliggen-hed og Randers. Dette giver nødvendigvis en vis usikkerhed iat overføre vandstandsstigningen fra målestationen til en for-ventet vandstand i Randers. Der er målinger af vandstanden ihavnen på op til 180 cm DVR90. I en ekstrem situation medhøj vandstand i fjorden og en ekstrem nedbør i oplandet tilGudenå forventes det, at vandstanden i Gudenå i Randers byvil kunne være op til 200 – 240 cm over normalt. De 240 cmstemmer godt overens med oversvømmelses-udbredelse for endokumenteret historisk hændelse i Randers, jf. ﬁgur 11.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Randers Fjord ersåledes foretaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2af dels en sammenhængende maksimal havoversvømmelse, herdeﬁneret som hele fjorden, ved vandstanden 204 cm DVR90(S4) kombineret med vandløbsoversvømmelse ved å vandstandpå 240 cm, og dels af en opgørelse af ejendomsværdier forpotentielt oversvømmelsestruede ejendomme ved vandstanden180 cm DVR90 (S2) og ovennævnte å vandstand.Ud fra højvandsstatistik for Randers vurderes havvandstandenpå 165 cm DVR90 at svare til en 35 års hændelse og de 180cm at svare til en 140 års hændelse. Sammenholdt med enskønnet 100 års hændelse for en å vandstand på 240 cm be-

Kystvandene i området omfatter det nordlige Bælthav udforJuelsminde, farvandet omkring Endelave og Tunø, HorsensFjord, farvandet syd for Århus Bugt og udfor Gylling Næs samtNorsminde Fjord.Indskårne fjorde og bagvedliggende dale i et bakket landskaber de mest markante landskabstræk ved hovedvandoplandet. Iselve Horsens Fjord sænker landet sig, idet Horsens Fjord er endel af en større gravsænkning, altså et område, der synker mel-lem brudlinjer i jordskorpen, som skyldes en revnedannelse, derfortsætter ud i Kattegat mod øst og mod nordvest op gennemStore Hansted Ådal.Der bor ca. 110.000 indbyggere i hovedvandoplandet, hvorafde ﬂeste bor i Horsens, Odder, Hedensted og Juelsminde.Vandløb i hovedvandoplandet udgør ca. 540 km. Det størstevandløb er Bygholm Å. De helt små vandløb udgør en betydeligandel af det samlede vandløbsnetværk i oplandet. Der er i alt2.093 søer på over 100 m� i hovedvandoplandet. Der er 5 søer,som er større end 5 ha., 33 søer der er mellem 1-5 ha og 2055som er mindre end 1 ha.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-lag på WebGIS er tilgængelige, jf. kapitel 2. Regler herom erudstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afarter (habitatbekendtgørelsen).

I screening for oversvømmelser fra havet er der anvendt år2010 screeningsvandstand på 155 cm DVR90 (S1), der rela-terer til stormﬂodshændelsen den 9. november 2007, og år2010 screeningsvandstand på 180 cm DVR90 (S2), der relaterertil stormﬂodshændelsen den 1.-2. november 2006. Med enklimabetinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fratrukketlandhævning på 5 cm, fås screeningsvandstande for år 2060 på180 cm DVR90 (S3) og 205 cm DVR90 (S4). Hændelsen i isærnovember 2006 førte til oversvømmelser i Juelsminde, dog ikkei et omfang som beskrevet af screeningsvandstanden S2. Selven screeningsvandstand på 155 cm vil medføre oversvømmel-ser af en del af byen ifølge højdemodellen og havoversvømmel-sesmodellen. En sådan oversvømmelse vil formentlig ikke reeltindtræffe ved denne vandstand. Screeningen peger dog på, aten stor del af byen er meget lavt beliggende og har lave tærsk-ler for oversvømmelsesudbredelse.

Afgrænsning og udpegning af risikoområde Juelsminde erforetaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 af delsen sammenhængende oversvømmelsesudbredelse ved vand-standen 205 cm DVR90 (S4), og dels af en opgørelse af ejen-domsværdier for potentielt oversvømmelsestruede ejendommeved vandstanden 180 cm DVR90 (S2).Der er ikke lavet højvandsstatistik for Juelsminde. På baggrundaf resultater fra nærmest beliggende station med højvands-statistik (Århus), og afvejning af usikkerheder og lokale vand-standsvariationer på langs af kysten, vurderes de 155 cm atsvare til en 40-60 års hændelse og 180 cm til en 200-400 årshændelse.I risikoområdet er for vandstanden 180 cm (S2) opgjort po-tentielt truede ejendomme for et beløb på ca. 2,2 mia. kr., derfordeler sig på 923 ejendomme.

3.4 Hovedvandopland Lillebælt/Jylland: Risikoområ-der ’Vejle’ og ’Aabenraa’De udpegede risikoområder ’Vejle’ og ’Aabenraa’ er beliggendei hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland i Vejle Kommune hen-holdsvis i Aabenraa Kommune. Hovedvandoplandet udgøresendvidere af hele eller dele af Sønderborg, Haderslev, Kolding,Fredericia, Hedensted, Vejen og Billund Kommuner. Der er dogingen direkte oplandsmæssig relation mellem disse og de ud-pegede risikoområder.En potentiel oversvømmelse både i risikoområde ’Vejle’ og irisikoområde ’Aabenraa’ vil ske fra havet, fra vandløb eller ikombination af hav- og vandløbsoversvømmelse.

I hovedvandoplandet ﬁndes 1.312 km vandløb. Det størstevandløb er Vejle Å, der løber ud i en 20 km lang ådal. Småvandløb udgør en betydelig andel af det samlede vandløbs-netværk i oplandet. Der er i alt godt 8.300 søer og vandhullerpå over 100 m� i hovedvandoplandet. De dækker tilsammenet areal på 24,5 km�, hvilket svarer til under 1 % af oplandetssamlede areal. Der er 37 søer, der er større end 5 ha, bl.a. Ha-derslev Dam på 272 ha, som er oplandets største sø.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-lag på WebGIS er tilgængelige, jf. kapitel 2. Regler herom erudstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afarter (habitatbekendtgørelsen).

3.4.2 Beskrivelse af risikoområde VejleRisikoområde Vejle er udpeget som potentielt truet af over-svømmelse fra havet (Vejle Fjord), oversvømmelse fra vandløb(Vejle Å) eller i en kombination af hav- og vandløbsoversvøm-melse. Oversvømmelsen kan have forskelligt udbredelsesmøn-ster og omfang afhængig af kilden.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screening afhistoriske oversvømmelseshændelser fra havet og vandløb i dennordligste del af hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og po-tentielle fremtidige oversvømmelseshændelser. I screeningen erindgået vandstande for potentiel havoversvømmelse tillige medmåledata fra Vejle Å.Risikoområde Vejle, jf. ﬁgur 13 og bilag D, udgøres i hovedtrækaf hele den lavt beliggende del af byen mellem Vejle Fjord ogVejle Ådal, idet enkelte områder i centrum ikke er potentieltoversvømmelsestruet. Mod nord afgrænses området af Vestba-nevej-Vesterbrogade-Rødkildevej og mod syd af Ribe Landevej-Fredericiavej-Mågevej. En mere detaljeret gengivelse af kortﬁndes i WebGIS, som der derfor henvises til.

I screening for oversvømmelser fra havet er der anvendt år2010 screeningsvandstand på 180 cm DVR90 (S1), der relaterertil stormﬂodshændelsen den 1.-2. november 2006, og år 2010screeningsvandstand på 215 cm DVR90 (S2), der relaterer tilstormﬂodshændelsen den 12.-13. november 1872. Med enklimabetinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fratrukketlandhævning på 3 cm, fås screeningsvandstande for år 2060på 207 cm DVR90 (S3) og 242 cm DVR90 (S4). Den aktuellehændelse i november 2006 medførte oversvømmelser i de hav-nenære og indre dele af Vejle, herunder oversvømmede ejen-domme i nærhed af ikke rørlagte dele af Vejle Å. Vedrørendeoversvømmelser i 1872 er der ikke foretaget analyse af over-svømmelsernes omfang i den daværende by. Selvom det kanvære problematisk at sammenligne historiske vandstande ogrelatere disse til bybilledet af i dag, vurderes den registreredevandstand i 1872 at være både troværdig og repræsentativ foren potentiel fremtidig hændelse.Til vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb omkringVejle er benyttet vandløbsmålestationen ved Vejle Å ved Ha-raldskær (DMU nr. 320001). Til grund for vurderingen ligger enmåleperiode på 32 år. Stationen har derved en måleperiode,der vurderes som tilstrækkelig til at kunne fastlægge et niveaufor vandstanden ved en ekstrem hændelse. En ekstrem højvandstand i Vejle Å forventes at ligge op til 130 cm over ennormal å-vandstand.Vejle Å kan (tilsammen med Grejs Å, der har sit udløb i VejleÅ inde i Vejle by) potentielt forårsage oversvømmelse i Vejle ifremtiden, og der har historisk set været en del oversvømmel-seshændelser. Screeningen af oversvømmelsesudbredelsen veden å-vandstand på 130 cm er for en del af risikoområdet sam-

menfaldende med områder, der potentielt kan oversvømmesfra havet.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Vejle er såledesforetaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 afdels en sammenhængende maksimal havoversvømmelse vedvandstanden 242 cm DVR90 (S4) kombineret med vandløbs-oversvømmelse ved å vandstand på 130 cm, og dels af enopgørelse af ejendomsværdier for potentielt oversvømmelses-truede ejendomme ved vandstanden 215 cm DVR90 (S2) ogovennævnte å-vandstand.Der er ikke lavet højvandsstatistik for Vejle. På baggrund afresultater fra nærmest beliggende stationer med højvands-statistikker (Fredericia og Århus), og afvejning af usikkerhederog lokale vandstandsvariationer på langs af kysten, vurderes de180 cm at svare til en 200-400 års hændelse og 215 cm til en700 års hændelse. Å-vandstanden på 130 cm er vurderet til en100 års hændelse. Ud fra en kvalitativ vurdering vil en potentielmaksimal oversvømmelse svarende til det udpegede risikoom-råde i år 2060 være en sjælden hændelse.I risikoområdet er for havvandstanden 215 cm (S2) i kombi-nation med å-vandstanden 130 cm opgjort potentielt truedeejendomme for et beløb på ca. 8,7 mia. kr., der fordeler sig på950 ejendomme.

3.4.3. Beskrivelse af risikoområde AabenraaRisikoområde Aabenraa er udpeget som potentielt truet afoversvømmelse fra havet (Aabenraa Fjord), oversvømmelsefra vandløb (Mølleå) eller i en kombination af hav- og vand-løbsoversvømmelse. Oversvømmelsen kan have forskelligtudbredelsesmønster og omfang afhængig af kilden, idet over-svømmelser fra fjorden potentielt vil have det markant størsteomfang.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screening afhistoriske oversvømmelseshændelser fra havet og vandløb i densydlige del af hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og po-tentielle fremtidige oversvømmelseshændelser. I screeningen erindgået vandstande for potentiel havoversvømmelse tillige medbeskrevne hændelser i Mølleå.Risikoområde Aabenraa, jf. ﬁgur 14 og bilag E, udgøres i ho-vedtræk af den inderste del af Åbenrå Fjord, inklusive Ensted-

I screening for oversvømmelser fra havet er der anvendt år2010 screeningsvandstand på 180 cm DVR90 (S1), der relaterertil stormﬂodshændelsen den 1.-2. november 2006, og år 2010screeningsvandstand på 335 cm DVR90 (S2), der relaterer tilstormﬂodshændelsen den 12.-13. november 1872. Med enklimabetinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fratrukketlandhævning på 3 cm, fås screeningsvandstande for år 2060på 207 cm DVR90 (S3) og 362 cm DVR90 (S4). Den aktuellehændelse i november 2006 medførte oversvømmelser på hav-nenære arealer. Vedrørende oversvømmelser i 1872 er der ikkeforetaget analyse af oversvømmelsernes omfang i den davæ-rende by. Selvom det kan være problematisk at sammenlignehistoriske vandstande og relatere disse til bybilledet af i dag,vurderes den registrerede vandstand i 1872 at være både tro-værdig og repræsentativ for en potentiel fremtidig hændelse.Oversvømmelse fra Mølleå af lavt beliggende områder nær åener forekommet gentagne gange, senest i forbindelse med enekstrem nedbørshændelse i år 2009.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Aabenraa er såle-des foretaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 afen sammenhængende maksimal havoversvømmelse ved vand-standen 362 cm DVR90 (S4) kombineret med vandløbsover-svømmelse fra Mølleå, og dels af en opgørelse af ejendoms-

værdier for potentielt oversvømmelsestruede ejendomme vedvandstanden 335 cm DVR90 (S2).Ud fra højvandsstatistik for Aabenraa vurderes vandstanden på180 cm DVR90 at svare til en 100 års hændelse. Vandstanden335 cm DVR90 kan ikke angives ud fra statistikken, men vurde-res her som en 700 års hændelse ud fra stormﬂodens generelleudbredelse og eksternt analysearbejde foretaget på øvrige lo-kaliteter ramt af 1872-stormﬂoden.I risikoområdet er for havvandstanden 335 cm DVR90 (S2) op-gjort potentielt truede ejendomme for et beløb på ca. 2,7 mia.kr., der fordeler sig på 515 ejendomme.

3.5 Hovedvandopland Odense Fjord: Risikoområde’Odense Fjord’Det udpegede risikoområde er beliggende i hovedvandopland1.13 Odense Fjord i Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommu-ner. Hovedvandoplandet udgøres endvidere af hele eller dele afFåborg-Midtfyn, Assens, Nyborg og Svendborg Kommuner. Desidstnævnte kommuners arealer indenfor hovedvandoplandetvil alle bidrage til vandføringen i vandløbene, der alle har udløbi det udpegede risikoområde.En potentiel oversvømmelse i risikoområde ’Odense Fjord’ vilske fra havet, fra vandløb eller i kombination af hav- og vand-løbsoversvømmelse.

3.5.1 Beskrivelse af hovedvandoplandetHovedvandopland Odense Fjord har et landareal på ca. 1.190km� og dækker derved ca. 34 % af Fyn og Øerne. Landom-rådet strækker sig fra Svanninge Bakker i syd til Fyns Hovedog Æbelø i nord. Byerne Tommerup og Søndersø afgrænseroplandet mod vest og mod øst afgrænses det af Ringe og Lan-geskov. I oplandet bor 246.000 indbyggere, hvoraf 182.000bor i Odense. I oplandet ﬁndes 1.100 km vandløb og 15 søerstørre end 5 ha. De vigtigste kystvande er Odense Fjord samtdet Nordlige Bælthav, der strækker sig fra Æbelø i vest til FynsHoved i øst.Det skønnes, at ca. 55 % af det dyrkede areal i oplandet erkunstigt drænet. Desuden er der i historisk tid sket større land-indvindinger, så ﬂere lavvandede områder ved Odense Fjord erblevet inddæmmet i forhold til fjordens naturlige udbredelse.61

I hovedvandoplandet er der i alt 1.760 km vandløb. Det størstevandløb er den 60 km lange og op til 30 m brede Odense Åmed et delopland på 625 km�. De helt små vandløb udgør enbetydelig andel af det samlede vandløbsnetværk i oplandet.I hovedvandoplandet ﬁndes 15 søer, der er større end 5 ha,bl.a. Arreskov Sø på 317 ha, der er Fyns største. 88 søer der haren størrelse på mellem 1 – 5 ha, og derudover 2816 søer, somer mindre end 1 ha.I hovedvandoplandet er der så vidt vides ingen opstemninger ivandløb eller søer, som opstemmer så store vandmængder, atdet i tilfælde af digebrud kan forårsage en ekstrem oversvøm-melse med risiko for store økonomiske følger, tab af menneske-liv eller andet.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-lag på WebGIS er tilgængelige, jf. kapitel 2. Regler herom erudstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afarter (habitatbekendtgørelsen).

3.5.2 Beskrivelse af risikoområde Odense FjordRisikoområde Odense Fjord er udpeget som potentielt truetaf oversvømmelse fra havet (Odense Fjord) oversvømmelse fravandløb (primært Odense Å) eller i en kombination af hav- ogvandløbsoversvømmelse. Oversvømmelsen kan have forskelligtudbredelsesmønster og omfang afhængig af kilden.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screeningaf historiske oversvømmelseshændelser fra havet og vandløb ihovedvandopland 1.13 Odense Fjord og potentielle fremtidigeoversvømmelseshændelser. I screeningen er indgået vand-stande for potentiel havoversvømmelse tillige med måledata fraOdense Å.Risikoområde Odense Fjord, jf. ﬁgur 15 og bilag F, udgøres ihovedtræk af hele Odense Fjord og lavt beliggende arealerlangs denne, af arealer langs de nederste dele af Odense Å ogaf lavt beliggende dele af Odense, Munkebo og af ﬂere (pri-

mært) sommerhusområder i nærheden af fjorden. Udpegnin-gen af Odense Fjord i sin helhed begrundes i fjordens lukkedeudformning, der giver sig udslag i potentielle oversvømmelserunder stormﬂodshændelser med høj vandstand i Kattegat, hvorvandet stuves ind i fjorden. Der er usikkerhed om, hvorvidt ind-digede (og tyndt befolkede) arealer langs især den vestlige delaf fjorden oversvømmes, hvorfor udpegningen må ses som enbrutto udpegning. En mere detaljeret gengivelse af kort ﬁndes iWebGIS, som der derfor henvises til.

november 2006 medførte oversvømmelser på en del lokaliteterlangs fjorden, mens oversvømmelser i november 2007 primærtskete i Dalbybugten.Til vurdering af oversvømmelsesrisikoen omkring Odense fravandløb er benyttet vandløbsmålestationen ved Odense Åbeliggende i Odense by (DMU nr. 450001). Til grund for vur-deringen ligger en måleperiode på 20 år. Stationen har derveden måleperiode, der gør det usikkert at fastlægge en forventetvandstand ved en 100 års hændelse. En fremskrivning af måle-data giver en mulig vandstandsforøgelse på ca. 170 cm. Scree-ningen af oversvømmelsesudbredelsen ved en å-vandstand på170 cm er for en del af risikoområdet sammenfaldende medområder, der potentielt kan oversvømmes fra havet. Der vilendvidere i mindre omfang kunne ske oversvømmelse fra StavisÅ, samt fra øvrige mindre vandløb rundt om Odense Fjord.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Odense Fjord ersåledes foretaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2af dels en sammenhængende maksimal havoversvømmelse, herdeﬁneret som hele fjorden, ved vandstanden 205 cm DVR90(S4) kombineret med vandløbsoversvømmelse ved å vandstandpå 170 cm i Odense Å, og dels af en opgørelse af ejendoms-værdier for potentielt oversvømmelsestruede ejendomme vedvandstanden 180 cm DVR90 (S2) og ovennævnte å vandstand.Ud fra højvandsstatistik for Odense og for Gabet vurderes hav-vandstanden på 155 cm DVR90 at svare til en 15-20 års hæn-delse og de 180 cm DVR90 at svare til en 70-100 års hændelse.Sammenholdt med en skønnet 100 års hændelse for en vand-løbs-vandstand på 170 cm betyder det, at sandsynligheden foren potentiel fremtidig oversvømmelse ikke er ubetydelig.I risikoområdet er for havvandstanden 180 cm (S2) i kombi-nation med å vandstanden 170 cm opgjort potentielt truedeejendomme for et beløb på ca. 2,1 mia. kr., der fordeler sig på758 ejendomme.

Vanddistriktet består af 6 hovedvandoplande og dækker Sjæl-land, Møn, Lolland og Falster. Hovedvandoplandene indenforvanddistriktet er screenet for oversvømmelser fra hav, fjorde,søer og vandløb med henblik på identiﬁkation af områder meden potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor ensådan må anses for sandsynlig, jf. kapitel 2.3.På baggrund af screeningen for oversvømmelser er der fore-slået udpeget 3 risikoområder indenfor vanddistriktet: KøgeBugt (hovedvandopland 2.4), Korsør (hovedvandopland 2.5) ogNakskov (hovedvandopland 2.5).Nedenfor redegøres for udpegningen af hvert af de 3 risikoom-råder i kapitel 4.1 – 4.2. Først redegøres kort for selve hoved-vandoplandet. Herefter præsenteres hvert enkelt risikoområde ihovedvandoplandet og dets afgrænsning, ligesom der redegø-res mere detaljeret for screeningsresultater og de kriterier, derligger til grund for udpegningen.En mere uddybende beskrivelse af nedenstående hovedvando-plande og de hovedvandoplande, hvor der ikke udpeges risiko-områder, ﬁndes i Miljøministeriet, Naturstyrelsens vandplaner,som er tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside (www.naturstyrelsen.dk).

4.1 Hovedvandopland Køge Bugt: Risikoområde’Køge Bugt’Det udpegede risikoområde er beliggende i hovedvandop-land 2.4 Køge Bugt i Dragør, Tårnby, Københavns, Hvidovre,Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød og Køge Kommuner.Hovedvandoplandet udgøres endvidere af hele eller dele afGladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Ringsted, Faxeog Stevns Kommuner.En potentiel oversvømmelse vil ske fra havet, fra vandløb elleri kombination af hav- og vandløbsoversvømmelse. Oversvøm-melse fra vandløb udgør en lille del af det samlede oversvøm-melsespotentiale.

4.1.1 Beskrivelse af hovedvandoplandetOplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km� og strækker sig fraAmager i nord til Stevns i syd. Indbyggertallet er ca. 620.000,hvor langt de ﬂeste bor i byområdet, der strækker sig fraKøbenhavn og langs med kysten til syd for Køge. Der er 21kommuner i oplandet: København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe,Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Alberts-lund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde,Køge, Ringsted, Faxe og Stevns.Der er ca. 1.929 km vandløb i hovedvandoplandet. Det størstevandløb er den 40 km lange og op til 15 m brede TryggevældeÅ. De helt små vandløb udgør en betydelig andel af det sam-lede vandløbsnetværk.Der er i alt 458 søer på over 100 m� i hovedvandoplandet. Dedækker tilsammen et areal på 9,3 km�, hvilket svarer til 1 % afoplandets samlede areal. Der er 24 søer, som er større end 5ha.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-lag på WebGIS er tilgængelige, jf. kapitel 2. Regler herom erudstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afarter (habitatbekendtgørelsen).

4.1.2 Beskrivelse af risikoområde ’Køge Bugt’Risikoområde Køge Bugt er udpeget som potentielt truet afoversvømmelse fra havet, fra vandløb eller i kombination afhav- og vandløbsoversvømmelse. Oversvømmelse fra vandløbudgør en lille del af det samlede oversvømmelsespotentiale.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screening afhistoriske oversvømmelseshændelser fra havet og vandløb i ho-vedvandopland 2.4 Køge Bugt og potentielle fremtidige over-svømmelseshændelser. I screeningen er indgået vandstande forpotentiel havoversvømmelse tillige med en vurdering af poten-tielle vandløbshændelser.Risikoområde Køge Bugt, jf. ﬁgur 16 og bilag G, udgøres i ho-vedtræk af lavt beliggende kyststrækninger langs hele KøgeBugt fra Strøby Egede i syd og inkluderer Amagers vest- ogsydkyst, samt den sydlige del af Amagers østkyst indtil nord forDragør (bilag G1-G3). Udvælgelsen af hele Køge Bugt områdetbegrundes dels i ﬂere større potentielt oversvømmelsestruededelområder indenfor afgrænsningen og dels i bugtens ud-formning i tilknytning til de stormﬂodshændelser, der historiskset har givet anledning til oversvømmelser i området. Selvomder vil forekomme variationer i ekstremvandstande langs medkysten, vil de kraftigste stormﬂoder oftest opleves langs helekyststrækningen. En mere detaljeret gengivelse af kort ﬁndes iWebGIS, som der derfor henvises til.

og år 2010 screeningsvandstand på 286 cm DVR90 (S2), derrelaterer til stormﬂodshændelsen den 12.-13. november 1872.Med en klimabetinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fra-trukket landhævning på 8 cm, fås screeningsvandstande forår 2060 på 202 cm DVR90 (S3) og 308 cm DVR90 (S4). Beggehændelser medførte oversvømmelser ved Køge Bugt. Det ersvært at sammenligne ældre historiske vandstande med denaktuelle tilstand langs Køge Bugt. Størstedelen af området harhistorisk set været lavtliggende strandenge, der indimellem blevoversvømmet. Udbygning af området, herunder etableringenaf Køge Bugt Strandpark, gør, at en stormﬂod ville udvikle siganderledes i dag end i f.eks. 1872, blandt andet fordi stran-dengene dengang medvirkede til yderligere opstuvning af vandlangs kysten. Usikkerheder, lokale variationer og den mellemlig-gende bymæssige udvikling taget i betragtning vurderes denscreenede vandstand at kunne repræsentere en potentiel frem-tidig oversvømmelse.Der er ikke til brug for screeningen inddraget vandløbsmålin-ger, idet maksimale vandstande i Køge Å og St. Vejleå dog erblevet vurderet. Den potentielle oversvømmelsesudbredelse fravandløb er af en lokal karakter, og vandløbene kan her spilleen rolle i kombinationen af høj vandføring/å vandstand og højvandstand i Køge Bugt.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Køge er såledesforetaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 af delsen sammenhængende maksimal havoversvømmelse ved vand-standen 308 cm DVR90 (S4) kombineret med vandløbsover-svømmelse fra (mindre) åer med udløb indenfor risikoområdet,og dels af en opgørelse af ejendomsværdier for potentieltoversvømmelsestruede ejendomme ved vandstanden 286 cmDVR90 (S2).Der har ikke de seneste 50-60 år været målt vandstande iKøge, der tilnærmelsesvis er så høje som i 1904 og 1872,hvorfor eksisterende højvandsstatistik ikke tager højde fordisse hændelser. I stedet er anvendt en statistik, der inddragerbeskrevne historiske hændelser tilbage i tid, sammenholdt medøvrigt eksternt analysearbejde vedrørende 1872-stormﬂoden.Ud fra disse vurderes de 180 cm DVR90 at svare til en 70-120års hændelse, og de 286 cm DVR90 er vurderet til en 500-700års hændelse.I risikoområdet er for havvandstanden 286 cm DVR90 (S2) op-gjort potentielt truede ejendomme for et beløb over 50 mia.kr., der fordeler sig på over 14.000 ejendomme. Opgørelsen

4.2 Hovedvandopland Smålandsfarvandet: Risiko-områder ’Korsør’ og ’Nakskov’De udpegede risikoområder ’Korsør’ og Nakskov’ er beliggendei hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet i Slagelse Kommunehenholdsvis i Lolland Kommune. Hovedvandoplandet udgøresendvidere af hele eller dele af Næstved, Sorø, Ringsted, Guld-borgsund, Kalundborg, Faxe, Stevns og Vordingborg Kommu-ner.En potentiel oversvømmelse i risikoområde ’Korsør’ vil ske frahavet.En potentiel oversvømmelse i risikoområde ’Nakskov’ vil ske frahavet, fra vandløb eller i kombination af hav- og vandløbsover-svømmelse.

4.2.1. Beskrivelse af hovedvandoplandetHovedvandoplandet har et areal på ca. 3.445 km�. Områdetdækker størstedelen af Lolland, Falster og det sydlige Sjæl-land samt et meget lille område af Møn. I oplandet bor derca. 335.000 indbyggere, hvoraf ca. 255.000 bor i bymæssigbebyggelse.Der er ca. 6.404 km vandløb i hovedvandoplandet. Det størstevandløb er den 83 km lange og op til 20 m brede Suså. De heltsmå vandløb udgør en betydelig andel af det samlede vand-løbsnetværk i oplandet. Der er i alt 15.248 søer på over 100 m�i hovedvandoplandet. De dækker tilsammen et areal på 5405ha, hvilket svarer til 1,6 % af oplandets samlede areal.I hovedvandoplandet er der internationale naturbeskyttelses-områder (Natura2000), dvs. områder hvor Danmark efter EU-direktiver er forpligtet til at beskytte bestemte naturtyper samtdyre- og plantearter. Læs nærmere herom på Naturstyrelsenshjemmeside (www.naturstyrelsen.dk), hvor såvel Naturstyrel-sens Vand- og naturplaner, som områderne i forskellige tema-lag på WebGIS er tilgængelige, jf. kapitel 2. Regler herom erudstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse afarter (habitatbekendtgørelsen).

4.2.2 Beskrivelse af risikoområde KorsørRisikoområde Korsør er udpeget som potentielt truet af over-svømmelse fra havet.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screeningaf historiske oversvømmelseshændelser fra havet langs kysteni den nordvestlige del af Hovedvandopland 2.5 Smålandsfar-vandet og potentielle fremtidige oversvømmelseshændelser. Iscreeningen er indgået vandstande for potentiel havoversvøm-melse.Risikoområde Korsør, jf. ﬁgur 17 og bilag H, udgøres af Korsørog Halsskov med speciﬁkt oversvømmelsestruede lavtliggendebydele i de to byer. En mere detaljeret gengivelse af kort ﬁndesi WebGIS, som der derfor henvises til.

I screening for oversvømmelser fra havet er der anvendt år2010 screeningsvandstand på 155 cm DVR90 (S1), der relaterertil stormﬂodshændelsen den 9. november 2007, og år 2010screeningsvandstand på 180 cm DVR90 (S2), der relaterer tilstormﬂodshændelsen den 1.-2. november 2006. Med en klima-betinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fratrukket landhæv-ning på 5 cm, fås screeningsvandstande for år 2060 på 180 cmDVR90 (S3) og 205 cm DVR90 (S4). Den aktuelle hændelse inovember 2006 medførte betydelige oversvømmelser i Korsør.Afgrænsning og udpegning af risikoområde Korsør er foretagetpå baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 af dels en sam-menhængende oversvømmelsesudbredelse ved vandstanden205 cm DVR90 (S4), og dels af en opgørelse af ejendoms-værdier for potentielt oversvømmelsestruede ejendomme vedvandstanden 180 cm DVR90 (S2).

4.2.3 Beskrivelse af risikoområde Nakskov.Risikoområde Nakskov er udpeget som potentielt truet afoversvømmelse fra havet, oversvømmelse fra vandløb eller i enkombination af hav- og vandløbsoversvømmelse. Oversvøm-melsen kan have forskelligt udbredelsesmønster og omfangafhængig af kilden. Oversvømmelse fra havet vil have det po-tentielt største omfang.Risikoområdet er identiﬁceret ud fra vurdering og screeningaf historiske oversvømmelseshændelser fra havet og vandløb ihovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet og potentielle fremti-dige oversvømmelseshændelser. I screeningen er indgået vand-stande for potentiel havoversvømmelse tillige med en vurderingaf potentielle vandløbshændelser.Risikoområde Nakskov, jf. ﬁgur 18 og bilag I, udgøres i hoved-træk af lavt beliggende dele af Nakskov by. Der er i tilknytningtil det udpegede risikoområde store arealer på det vestligeLolland, der tillige er lavt beliggende. Som konsekvens af1872-stormﬂoden, efter hvilken der blev bygget stærkere digerlangs Lollands Sydkyst, afvandes store områder bag digerne tilNakskov Fjord. En mere detaljeret gengivelse af kort ﬁndes iWebGIS, som der derfor henvises til.

I screening for oversvømmelser fra havet er der anvendt år2010 screeningsvandstand på 180 cm DVR90 (S1), der relaterertil stormﬂodshændelsen den 1.-2. november 2006, og år 2010screeningsvandstand på 286 cm DVR90 (S2), der relaterer tilstormﬂodshændelsen den 12.-13. november 1872. Med enklimabetinget havspejlsstigning på 30 cm, der er fratrukketlandhævning på 5 cm, fås screeningsvandstande for år 2060på 205 cm DVR90 (S3) og 311 cm DVR90 (S4). Den aktuellehændelse i november 2006 medførte oversvømmelser af hav-nenære arealer. 1872-stormﬂoden medførte næsten altomfat-tende ødelæggelser på det sydlige Lolland. Under stormﬂodenvar der et kraftigt fald i havspejlsniveauet mod nord, således atLollands Sydkyst oplevede en højere vandstand end kysterne iNakskov Fjord. Idet der til brug for screeningen er anvendt ensvandstande for længere kyststrækninger, betyder det, at scree-ningsvandstanden S2 for Nakskov er højere end den aktueltindtrufne i 1872. Det er svært at sammenligne ældre historiskevandstande med det aktuelle bybillede i Nakskov. Selv ved no-get lavere vandstande end de til 1872-stormﬂoden relaterede,vil der dog potentielt ske betydelig oversvømmelse. Usikkerhe-der og lokale variationer taget i betragtning vurderes den scree-nede vandstand at kunne repræsentere en potentiel fremtidigoversvømmelse, om end omfanget af oversvømmelsen kanvære overvurderet.Der er ikke til brug for screeningen inddraget vandløbsmålin-ger. Den potentielle oversvømmelsesudbredelse fra vandløbformodes at være af lokal karakter og således ikke nær det po-tentielle omfang af havoversvømmelse fra Nakskov Fjord. Derkan dog være en kombineret effekt af høj vandstand i fjordenog høj vandføring i vandløbene.

Afgrænsning og udpegning af risikoområde Nakskov er såledesforetaget på baggrund af metoden beskrevet i kapitel 2 af delsen sammenhængende maksimal havoversvømmelse ved vand-standen 311 cm DVR90 (S4) kombineret med vandløbsover-svømmelse fra åer og kanaler med udløb indenfor risikoområ-det, og dels af en opgørelse af ejendomsværdier for potentieltoversvømmelsestruede ejendomme ved vandstanden 286 cmDVR90 (S2).Der er ikke lavet højvandsstatistik for Nakskov. På baggrundaf resultater fra nærmeste beliggende station med højvands-statistik (Bagenkop), og afvejning af usikkerheder og lokalevandstandsvariationer på langs af kysten, vurderes de 180 cmDVR90 at svare til en 100 års hændelse. Vandstanden 286 cmkan ikke angives ud fra statistikken, men vurderes her som en800-1000 års hændelse ud fra stormﬂodens generelle udbre-delse og eksternt analysearbejde foretaget på øvrige lokaliteterramt af 1872-stormﬂoden.I risikoområdet er for havvandstanden 286 cm DVR90 (S2) op-gjort potentielt truede ejendomme for et beløb på omkring 3,9mia. kr., der fordeler sig på 2485 ejendomme.

Vanddistriktet består af et hovedvandopland, der udgøres afBornholm. Hovedvandoplandet indenfor vanddistriktet er scree-net for oversvømmelser fra hav, fjorde, søer og vandløb medhenblik på identiﬁkation af områder med en potentiel væsent-lig risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses forsandsynlig, jf. kapitel 2.3.På baggrund af screeningen for oversvømmelser er der ikkeforeslået udpegning af risikoområder indenfor vanddistriktet.Vedrørende oversvømmelser fra vandløb og søer vurderes dissekun at være af lokal karakter. I screeningen for oversvømmelserfra havet ses ligeledes kun lokale oversvømmelser. Tidligerestormﬂoder, bl.a. i 1872 og 1904, har anrettet stor skade påkysten. Skaderne ses dog primært som et resultat af store bøl-ger i kombination med forhøjet vandstand og ikke i relation tiloversvømmelsesdirektivet som egentlige oversvømmelseshæn-delser.En mere uddybende beskrivelse af hovedvandoplandet ﬁndes iMiljøministeriet, Naturstyrelsens vandplaner, som er tilgænge-lige på Naturstyrelsens hjemmeside (www.naturstyrelsen.dk).

Vanddistriktet består af et internationalt hovedvandopland, derer fælles med Tyskland i den sydlige del af det danske Vadehav/den nordlige del af det tyske Vadehav.Den danske del af hovedvandoplandet/vanddistriktet er scree-net for oversvømmelser fra hav, fjorde, søer og vandløb medhenblik på identiﬁkation af områder med en potentiel væsent-lig risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses forsandsynlig, jf. kapitel 2.3.På baggrund af screeningen for oversvømmelser er der ikkeforeslået udpegning af risikoområder indenfor vanddistriktet.I screeningen er indgået vurdering af vandstande og vandføringi Vidå-systemet til vurdering af vandløbsoversvømmelser, derer sammenholdt med karakteristiske tidsforløb af stormﬂoder,hvor sluserne er lukkede. Endvidere er der ud fra den aktuellebeskyttelse af den jyske Vadehavskyst ikke vurderet, at der errisiko for oversvømmelse fra havet, jf. antagelserne, der liggertil grund for udpegningerne.I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet sydfor den dansk-tyske grænse, oplyserMinisterium für Landwi-rtschaft, Umwelt und ländliche Räumefor Slesvig-Holsten i Kiel,at området op til kote NN +5,5m udpeges som risikoområdei forbindelse med oversvømmelse fra havet. Udpegningen be-grundes med, at området er digebeskyttet, og at digerne kansvigte under en storm. Der skal i den forbindelse fremhæves,

7.1. Høring af kommunerHøringen af kommuner sker i henhold til lov nr. 1505 af 27.december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelses-risikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse nr. 121 af 2.februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelserfra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Høringsperio-den er på 3 måneder.Høringen af kommunerne er et nationalt initiativ og ikke etkrav i oversvømmelsesdirektivet.Høringen er beregnet på, at alle oplysninger (rapporter ellerandre lettilgængelige oplysninger) indsamles, før den endeligerisikovurdering og udpegning af risikoområder foretages.Høringsmaterialet offentliggøres på Naturstyrelsens (www.naturstyrelsen.dk) og Kystdirektoratets (www.kyst.dk) hjemme-sider. Kortbilag offentliggøres på WebGis, hvor alle temalag tilvurderingen vises. Kortene er tilgængelige på: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?proﬁle=miljoegis_oversvoemmelsesdirektiv. Hø-ringsperioden fremgår dels af høringsbrevet til kommunerne ogoffentliggørelsen på Naturstyrelsens og Kystdirektoratets hjem-mesider.