Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 541
Offentligt
988028_0001.png
988028_0002.png
Til medlemmerne af MPUMiljø & Planlægningsudvalget.Christiansborg1240 København K.Kvisselholt, d. 27. april 2011.

Spørgsmål og tanker vedr. støj og lavfrekventstøj fra store vindmøller.

Danmark har, meget fornuftigt, besluttet sig for at opbygge et netværk af vedvarende energikilder. Oghovedparten af el-produktionen heraf, skal bestå af vindkraft. Derfor ser vi kommunerne udpege det eneområde efter det andet til vindmølleparker. I hovedparten af disse ”parker” skal opføres møller af uanededimensioner. Til stor gene for de omkringboende mennesker, der oplever en altødelæggende livskvalitet ogofte en økonomisk ruin, som direkte følge af kæmpemøllernes nærhed.I 1994 kom Miljøstyrelsens konsulentfirma ”Delta” med en rapport, som fastslår at ”kun” 10% af naboernetil vindmøller bliver generet væsentligt, hvis afstanden til naboer var 10 x møllehøjden. I takt med, atmøllerne blev større, højere og mere støjende, blev der færre placeringer til vindmøllerne. Derfor fikDanmarks Vindmølleforening i 1999 overbevist daværende minister, Svend Auken, om at afstanden kunnereduceres til 4 x møllehøjden. Og siden er det gået stærkt. For nu havde vindmølleindustrien ”magten” overfolkestyret. Mennesket (naboerne) blev taberne. Her kan tilføjes, at afstandskrav i Tyskland og Frankrig er1500 m og England er 1600 m – altså over 10 x møllehøjden.Og der ER store gener ved de store vindmøller. F.eks. afgiver en 3 MW mølle 7 gange højere støj end en 1MW mølle. Men møllerne er ikke blevet 7 gange højere. Så derfor opleves støjgenerne mere intenst og harlettere ved at forplante sig ind i de omkringliggende bebyggelser.Som et ”plaster på såret” er der lovgivet om, at naboerne kan søge om erstatning hos mølleejerne. Men denneordning er helt til grin. For det første skal naboerne søge om erstatning, allerede inden møllerne opstilles. Ogde enkelte, som tilkendes erstatning, får gennemsnitligt 3,4% af den skønnede ejendomsværdi. Hvilket erusmageligt, når man tænker på hvilke store summer staten giver pr. mølle til ejerne. Her kan nævnes, at denlille ”klat” jord, møllens fundament beslaglægger, giver jordejeren ca. kr. 1.000.000 i erstatning. Medensejeren af et hus på landet, som i Jylland typisk handles til 500.000 – 600.000 kr., måske er heldig at få tildeltkr. 20.000. Samt retten til at få sit liv ødelagt. Og mølleejeren, som ofte er bosiddende i en helt andenlandsdel, får typisk et statstilskud i omegnen af kr. 20.000.000 pr. mølle.Støj generelt. Hvis en virksomhed vil etablere sig i nærheden af beboelser, må virksomheden maksimalt støje35 dB om natten – uanset vejrliget. Ved vindmøller er der i princippet ingen grænser. Der er godt nok enstøjgrænse på 44 dB v/8msek. Ved højere vindhastigheder er der ingen grænser. Begrundet med, at vindenssusen i træer og bygninger vil overdøve støjen fra vindmøllerne. Men her tages der ikke højde for denlavfrekvente støj, som øjensynligt vil tiltage og forplante sig ind i husene. Samtidigt skriver Miljøstyrelsen,at der, hvis der skal være industri på landet, skal tages ekstra hensyn, idet der ikke er ”baggrundsstøj”. Mendet gælder altså ikke vindmøller – har Danmarks Vindmølleforening overbevist magthaverne om.Fordi det tydeligt har vist sig store gener og problematikker ved at bo i nærheden af kæmpe vindmøller, harLandsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller haft en stor tilgang af møllegrupper, siden opstarten iefteråret 2009. Den gruppe jeg er talsmand for – Pulsen Gruppen – blev indmeldt i oktober 2010, som nr. 63.Nu er der, if. hjemmesidenwww.stilhed.eu,100 medlemsgrupper af foreningen, hvoraf 17 grupper alleredeer naboer til kæmpemøller. Og hver af disse grupper har deres beretning om, hvordan indsigelser og klagerfejes af bordet rundt i kommunerne. Hvordan der gang på gang nægtes støjmålinger hos støjplagede naboer.Hvordan kommunerne ”sniger” projekterne igennem systemet uden tilstrækkelig information til berørtenaboer, eller pga. dårligt udførte VVM redegørelser. Ja rækken af beretninger er lang. Men ikke mindst,hvordan der ER at være nabo til eksisterende kæmpemøller. Og hvordan de er blevet stavnsbundet til dereshus, hvis ikke de sælger med tab. Og hvordan støj og skygger ødelægger krop og sjæl. Det til trods for, atmøllerne er opsat efter regler, somskullevise hensyn til naboerne.
Den gældende lovgivning og bekendtgørelser på området, er ”styret og dikteret” af Vindmølleindustrienog/eller Danmarks Vindmølleforening, som desværre kun tænker på penge og ikke mennesker og deres ve ogvel. Men med revideringen af vindmøllebekendtgørelsen, kan dette ændres. Hvis vi har nogle stærkepolitikere, som kan og vil se problematikken for de stakkels mennesker, som skal have disse kæmpemøller ideres nærhed. Derfor beder jeg om svar på følgende spørgsmål – og en forklaring på hvorfor ovenståendedesværre er en realitet, samt om De agter at gøre noget for at undgå flere ”ødelagte liv” blandt naboerne tilkæmpemøller.

1. Agtes der fra politisk hold, stadig blindt at tro på og adlyde

Vindmølleindustriens/Vindmølleforeningens udsagn, når De ved, at Vindmølleindustrien kun

tænker på egen indtjening?

2. Vil der blive mulighed for, at politikerne kan ”opleve” en vindmøllepark med

kæmpevindmøller, samt møde nogle af de naboer, som i dag har problemet på egen krop?

3. Er der vilje til, nu hvor vindmøllerne bliver større og større, og dermed også afgiver mere støj,

at sætte længere afstandskrav mellem møller og beboelse?

4. Har man tænkt på, for at flytte flere møller på havet hvor der ingen mennesker er, at lave

differentieret statstilskud, således tilskuddet til ”vands” bliver betydeligt større – og

tilsvarende mindre på land?

5. Hvilke initiativer tages der for at sikre, at naboer til kæmpevindmøller, ikke kommer i

økonomisk uføre, som teknisk insolvent pga. kæmpevindmøller i ”baghaven”?

6. Hvilke rettigheder har nye naboer til kæmpevindmøller, hvis det viser sig, at møllerne ikke

overholder de krav og restriktioner der var givet, når de er sat i drift?

7. Vil De tage initiativ til at ændre VE-lovgivningen (erstatning ifm. vindmøller), således

erstatningen først skal søges og afgøres, når først møllerne er opsat og er i drift?

8. Synes De at det er retfærdigt, der tages mere hensyn til dyr og vækster end til mennesker, når

der skal opsættes kæmpevindmøller på land?

Mvh.Peer RisagerTalsmand for Pulsen gruppenKvisselholtvej 72Agersted9330 Dronninglund.[email protected]