Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 539
Offentligt
987311_0001.png
987311_0002.png
987311_0003.png
987311_0004.png
987311_0005.png
987311_0006.png
987311_0007.png
987311_0008.png
987311_0009.png
987311_0010.png
987311_0011.png
Vandløbsloven, indsatser ogmål i Grøn VækstHøring om behovene for revision af vandløbslovenMiljø- og Planlægningsudvalget27. april 2011
Kontorchef Jørgen Bjelskou, Naturstyrelsen, Miljøministeriet
Vandløbsloven, indsatser ogmål i Grøn Vækst• Vandløbsloven – historie og indhold• Vandløbsindsatsen i Grøn Vækst• Særlige opmærksomhedspunkter i fremtiden
Vandløbslovens historieLandskabslove i 1200-talletDanske Love (1683)Første samlede vandløbslovgivning (1880)Vandløbslov (1949) på grundlag af enkommissionsbetænkning fra 1941Vandløbsloven (1982) på baggrund af enudvalgsbetænkning fra 1981
Vandløbslovens indholdVandløbslovens formålVandløbslovens væsentligste virkemidlerForskel på privatretlig og offentligretligregulering af vandløbForskel på offentlige og private vandløbRettigheder og pligter i vandløbsloven
Vandløbsindsatsen i Grøn VækstForbedring af fysiske forhold på op til 7.300kilometer vandløb, herunder-ændret vedligeholdelse-vandløbsrestaurering, herunder åbning afrørlagte vandløbsstrækninger-fjernelse af udvalgte fysiske spærringer
Økonomiske ramme for vandløbs-indsatsen i Grøn VækstDer er afsat 130 mio. kr. årligt i periode 2011-2015til indsatsen, heraf:-52 mio. kr. (årligt) til kompensation ogkonsekvensvurderinger i forbindelse med ændretvandløbsvedligeholdelse-78 mio. kr. (årligt) til erstatning, projektering, anlægaf vandløbsrestaurering, åbning af rørlagte vandløbog fjernelse af udvalgte fysiske spærringer-Indsatserne finansieres delvist via EU (LDP)
Implementering af indsatsen I(ændret vedligeholdelse)-Konkrete konsekvensvurderinger så alle påvirkede arealer somfølge af indsatsen bliver kortlagt (via såkaldte konsekvenskort)-Konsekvenskort danner grundlag for at søge Fødevareministerietom årlig kompensation for forventet indkomsttab viaLanddistriktsprogrammet-Kommunen kan ikke ændre vedligeholdelsespraksis førindsatserne er godkendt af staten-Indsatsen prioriteres, så der kun iværksættes indsatser, der kanholdes indenfor den økonomiske ramme
Implementering af indsatsen II(restaureringer og spærringer)Gennemførelse af indsatsen følger den gældendepraksis efter vandløbsloven, dvs. staten godkenderigangsættelse af indsatser, så der kun igangsættes nyeprojekter, der kan finansieres inden for den økonomiskeramme (tilskudsramme)Staten prioriterer indsatsen og virkemidler i forhold tilomkostningseffektivitetDer gives engangserstatning for dokumenterede tab ogeventuelle ulemper
Opmærksomhedspunkter ITilstrækkelig synergi med anden natur og miljøregulering?Der er i dag ganske god sammenhæng og synergi medøvrig lovgivning, herunder-planloven-naturbeskyttelsesloven-miljømålsloven-okkerloven-vandforsyningsloven-lov om fiskeri og fiskeopdræt m.v.
Opmærksomhedspunkter IITilstrækkelig fokus på klimaændringer i vandløbsloven?Vandløbsloven har fungeret igennem ganske mange år og medsin nuværende arkitektur i mere end 50 år, altså under skiftendeklimatiske forholdVandløbslovens virkemidler (f.eks. regulering af grøde-skæring viaregulativerne) videreudvikles løbende i forhold til at inddrageklimahensyn mere systematisk – f.eks. i form af de såkaldtekonsekvenskort, som på sigt vil kunne inddrage klimaforholdVandføringsevnen i de danske vandløb vil formentlig blive satunder pres i de kommende årtier
Tak for opmærksomheden!