Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 538
Offentligt
RapportSammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekterUdført for SundhedsstyrelsenAV 1017/11Sagsnr.: A520048Side 1 af 539. marts 2011
DELTAVenlighedsvej 42970 HørsholmDanmarkTlf. +45 72 19 40 00Fax +45 72 19 40 01www.delta.dkCVR nr. 12275110
Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA.
AV 1017/11Side 2 af 53
TitelSammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter
Journal nr.AV 1017/11RekvirentSundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København SRekvirentens ref.Niss Skov Nielsen
Sagsnr.A520048
Vores ref.THP/JEL/BP/ilk
ResuméFormålet med denne rapport er ved et begrænset litteraturstudie, at belyse direkte og sandsynligeindirekte helbredseffekter som følge af vindmøllestøj/vibrationer/skyggekast.Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder ivores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi nor-malt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end forvejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 dB for støjfølsom arealanvendelse, måman for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes,at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden= 58 dB, svarer i gennemsnit til ca. 8 %stærkt generede.Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ligeover støjgrænserne.Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet sig-nifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er derikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme.Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmølle-syndromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser,hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for møller.På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er derkonstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomerSkygger fra de roterende vinger er generende når det forekommer, men kan ikke fremkalde epilep-tiske anfald.
DELTA, 9. marts 2011
Torben Holm PedersenSenseLab
AV 1017/11Side 3 af 53
Indholdsfortegnelse1.2.3.Formål og afgrænsning................................................................................................4Indledende betragtninger ............................................................................................4Opfattelse af lyd og vibrationer ..................................................................................63.1 Lydopfattelse ..........................................................................................................63.2 Følsomhed af vibrationer ........................................................................................7Støj og vibrationer fra vindmøller..............................................................................94.1 Støj..........................................................................................................................94.2 Vibrationer............................................................................................................134.3 Skyggekast ............................................................................................................13Effekter af støj ............................................................................................................14Støjgene .......................................................................................................................19Søvnforstyrrelser........................................................................................................24Gener fra infralyd og lavfrekvent støj......................................................................30Taleforstyrrelser.........................................................................................................31
4.
5.6.7.8.9.
10. Arbejdsforstyrrelser ..................................................................................................3111. Støjbetinget høretab...................................................................................................3112. Vindmøllesyndromet..................................................................................................3213. Vibro-akustisk sygdom, VAD ...................................................................................3314. Nocebo-effekten ..........................................................................................................3515. Somatoforme lidelser .................................................................................................3616. Hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m........................................................................3617. Stress symptomer .......................................................................................................3618. Effekter af skyggekast................................................................................................3719. Konklusioner ..............................................................................................................3820. Referencer...................................................................................................................4021. Anden litteratur..........................................................................................................44
AV 1017/11Side 4 af 53
1.
Formål og afgrænsningFormålet med denne rapport er ved et litteraturstudie at belyse direkte og sandsynlige indi-rekte helbredsgener (herunder stress) som følge af vindmøllestøj/vibrationer/skyggekastsamt evidensen af dette. Rapporten er tænkt som et oplæg til en vurdering af hvorvidt derpå det nuværende videngrundlag kan konstateres helbredsmæssige effekter af vindmøller.Andre indirekte effekter som f.eks. at personer i øget grad lukker vinduerne for støjen ogderved får lavere ventilation og bliver mere syge af infektionssygdomme, og at folk bliversyge af ensomhed, fordi andre ikke vil besøge dem, hvis der står en vindmølle o.l. er ikkemedtaget.Rapporten skal ikke belyse risici for ulykker ved opstilling og drift af vindmøller samt is-dannelse på møllevinger, skader på miljøet forårsaget af evt. farligt affald ved opstilling ogskrotning, evt. øget fugledød osv.Arbejdet er udført i perioden 10.-28. januar 2011. Det har ikke været muligt i dette kortetidsrum at foretage en dybdegående litteraturundersøgelse, så det er valgt at koncentrerearbejdet om de kilder, der syntes mest relevante og bedst underbyggede. Andre kilder ernævnt i et separat afsnit af litteraturfortegnelsen.
2.
Indledende betragtningerDer kendes en række effekter af støj og vibrationer. De optræder ved forskellige lydtrykni-veauer (støjniveauer), og graden af effekterne er i de fleste tilfælde også afhængige af dentid, man er eksponeret.Det er derfor relevant at beskæftige sig med menneskets opfattelse primært af lyd (se af-snit 3) og sammenholde de mulige effekter fra vindmøller med tærskler, som kendes fraandre områder.Et andet forhold er, at støjen fra vindmøller ikke adskiller sig væsentligt hverken i fre-kvenssammensætning eller niveau fra lyden fra mange andre støjkilder, som vi er omgivetaf (se afsnit 4). Det er derfor på sin plads at sammenligne støjeksponeringen fra vindmøllermed påvirkningerne fra anden støj.Det er dog kendt, at støj fra vindmøller opfattes som mere generende end støj ved sammeniveau fra f.eks. vejtrafik (se afsnit 6). Dette kunne lede til den hypotese, at specielt de ge-nerelaterede effekter kunne optræde ved lavere niveauer af støj fra vindmøller end fra an-dre støjkilder.
AV 1017/11Side 5 af 53
Det er i rapporten valgt at beskrive de enkelte effekter, deres virkninger samt evt. kendtetærskler og niveauafhængigheder generelt og derefter, i den udstrækning det er muligt, atsupplere med specifik viden relateret til vindmøller. Effekterne er i store træk rangordnetsådan, at de væsentligste effekter med de laveste tærskler er anført først.Følgende kriterier er brugt til vurdering af relevansen af de anførte effekter:1) Er niveauerne af lyd/vibrationer i rimelig nærhed af de niveauer, der i øvrigt vides atforårsage de formodede effekter?2) Er de rapporterede helbredseffekter specifikt relateret til støj/vindmøller (dvs. er detusandsynligt, at der kan være andre årsager)?3) Er der tale om enkeltstående eksempler, eller er det et mere udbredt fænomen?4) Er der kontrolgrupper i analysen, eller er der demonstreret en signifikant dosis-responssammenhæng?Derudover er der lagt vægt på, om effekterne er beskrevet i videnskabelige artikler eller fraandre kilder af tilsvarende kvalitet.Endeligt skal det bemærkes, at mange af de systematiske undersøgelser stammer fra Hol-land, Sverige og Danmark. De anses derfor for repræsentative for danske forhold.Det er i rapporten ikke lagt vægt på at undersøge, om meget store vindmølleparker anbragtpå en bjergryg i nærheden af beboelse, se Figur 1, giver særlige problemer.
Figur 1Turitea vindmøllepark, Palmerston North, New Zealand.
AV 1017/11Side 6 af 53
3.3.1
Opfattelse af lyd og vibrationerLydopfattelseØret er menneskets mest følsomme organ for lyd, dvs. for tryksvingninger i luften. Detgælder for alle frekvenser bortset fra de i denne sammenhæng irrelevante effekter af megethøje ultralydniveauer (ultralyd er lyd med frekvenser over 20.000 Hz). Det gælder både idet man normalt, men ikke helt korrekt, kalder det hørbare frekvensområde (20-20.000Hz), det lavfrekvente område (ca. 20-200 Hz) og infralydområdet (0-20 Hz)1[30].1301201101009080706050403020100-101,0
Sound Pressure level, dB
InfralydLavfrekvent lyd”Hørbare” område
10,0
100,0
1000,0
Frequency, Hz
Figur 2Den gennemsnitlige høretærskel for toner og smalbåndsstøj (fuldt optrukket rød kurve).Kurven viser, hvilket lydtrykniveau der er nødvendigt ved en given frekvens, for at manmed 50 % sandsynlighed netop kan høre lyden. Til sammenligning er med punkteret linievist den inverse kurve af den frekvensvægtning (A-kurven), der bruges i måleudstyr til be-stemmelse af det A-vægtede lydtrykniveau, ofte benævnt dB(A). De forskellige frekvensom-råder er navngivet som vist på figuren.
1
Den frekvensmæssige opdeling af lyd i infralyd, lavfrekvent lyd og det øvrige hørbare frekvensområdeer blot en nominel måde at beskrive lyd på, som er uden fysiske eller fysiologiske begrundelser og derer ingen bratte ændringer i overgangsområderne.
AV 1017/11Side 7 af 53
Ved bedømmelsen af mulige effekter af lyd og støj2er det derfor relevant at sammenlignemed høretærsklen, som er vist i Figur 2.Høretærsklen, som er vist i Figur 2 stammer fra reference [41] og er sammenstykket fraflere kilder [13], [30] og [48]. Den viser, at man kan høre lyd helt ned til nogle få Hz, meni så fald kræves der meget høje lydtrykniveauer (120 dB).Ifølge reference [30] er spredningen på de individuelle høretærskler på omkring 5 dB bådefor det ”normale” hørbare frekvensområde og i infralydområdet. Afvigelser på flere gangedenne spredning forekommer, men er sjældne.Der er blandt forskere en generel enighed om, at lyde under den individuelle høretærskelikke kan forårsage direkte negative effekter. Dette gælder også for lavfrekvens- og infra-lydområdet. (citat fra reference [41], som ikke giver yderligere referencer om dette).
3.2
Følsomhed af vibrationerNår man rører ved eller er i berøring (stående, liggende eller siddende) med vibrerendeflader, skal der et vist vibrationsniveau til, før man kan mærke vibrationerne. Føletærsklenafhænger af kroppens stilling og berøringsflade samt frekvensen af vibrationerne. Disseforhold er beskrevet i standarden ISO 2631, reference [14]. Da personer i deres hjem skalbeskyttes både mod vibrationer stående, siddende og liggende, bruger man en vægtnings-kurve, der tager hensyn til den kombinerede følsomhed. Kurven betegnes Wmog er densamme, som tillige kaldtes Wcombinedeller KB-vægtet accelerationsniveau. Kurven er vist iFigur 3.Det ses, at kurven tager hensyn til, at følsomheden for helkropsvibrationer er størst i om-rådet 1-8 Hz.Vibrationer kendes f.eks. fra transportmidler, og svagere vibrationer kan optræde i husef.eks. nær jernbaner og veje med tung trafik. Vibrationsniveauer måles i dB med en refe-rence på 10-6m/s2. Ifølge reference [28] ligger føletærsklen omkring 72 dB, hvilket i detmest følsomme område svarer til en acceleration på 0,004 m/s2.Føletærsklen ligger noget under de vibrationsniveauer, der er skadelige for bygninger.
2
Støj defineres som uønsket lyd, uanset lydens styrke og varighed. Fysisk set er lyd og støj det sammeog de fysiske egenskaber kan også måles på samme måde.
AV 1017/11Side 8 af 53
Figur 3Den frekvensvægtning der bruges til måling af helkropsvibrationer. ISO 2631, reference[14].Kraftige helkropsvibrationer er klart forbundet med lændesmerter og kan bidrage til fordø-jelses- og vandladningsbesvær. Derfor er der fastsat en grænse (ANSI standard) for en 8-timers dag på 0,3 m/s2i det mest følsomme område, [8]. Det er 38 dB højere end føle-tærsklen.Kraftig lyd i det lavfrekvente område kan sætte flader (f.eks. vinduer, vægge og gulve) ivibrationer, således at føletærsklen overskrides, men da tabene ved overgangen fra lyd iluften til vibrationer i faste stoffer er store, vil man i hvert fald i det normale frekvensom-råde tydeligt høre lyden også.Meget kraftige (100 dB(lin), [8]) lavfrekvente lyde kan føles, men sætter ikke kroppensindre organer i svingninger. Dels er der store tab på grund af de store impedansforskellemellem luft og kroppen, og dels er der tale om kompressionsbølger med stor bølgelængde,[8].
AV 1017/11Side 9 af 53
Balanceorganet (det vestibulære system, buegangene ved det indre øre), som spiller en væ-sentlig rolle i balancesansen og ved stabilisering af synsindtryk, er følsomt for vibrationerog trykændringer (f.eks. lydtryk) ved forskellige frekvenser. Ved høje lydtrykniveauer(140 dB3) ved lave frekvenser kan der optræde kvalme samt ændringer i blodtryk og hjer-terytme, [8].
4.4.1
Støj og vibrationer fra vindmøllerStøjStøjen fra vindmøller adskiller sig ikke væsentligt hverken i frekvenssammensætning ellerniveau fra lyden fra mange andre støjkilder, som vi er omgivet af. Dette afsnit har til for-mål at oplyse om vindmøllestøj specifikt og i sammenligning med andre støjkilder,Miljøministeriets grænseværdier for støj fra vindmøller er vist i Tabel 1. Ud over de af-standskrav mellem møller og naboer, som støjgrænserne stiller, må møllerne ikke opstillesnærmere end 4 gange totalhøjden af vindmøllen fra nærmeste nabo.
6 m/sI det åbne landStøjfølsom arealanvendelse4237
8 m/s4439
Tabel 1Grænseværdier for støjbelastning, fra vindmøller ifølge reference [24]. Der er forskelligestøjgrænser ved vindhastighederne 6 og 8 m/s målt i 10 m’s højde, og grænseværdien af-hænger af områdetypen. Støjbelastningen er det A-vægtede støjniveau (LAeq) plus et evt. 5dB tillæg for tydeligt hørbare toner(f.eks. fra gearet). Hvis der er toner skal de A-vægtedeniveau altså være 5 dB lavere for at overholde støjgrænserne.
Til sammenligning er i Tabel 2 anført grænseværdierne for virksomhedsstøj.
3
Kilden oplyser ikke hvilken frekvensvægtning der er brugt. Sandsynligvis er det ikke vægtet (lin).
AV 1017/11Side 10 af 53
Tidsrum
Mandag – fredagkl. 07.00–18.00Lørdagkl. 07.00–14.00
Områdetype(faktisk anvendelse)
Mandag–fredagAlle dagekl. 18.00–22.00 kl. 22.00–07.00Lørdagkl. 14.00–22.00Søn- og helligdagKl. 07.00–22.00“Aften”706045454035”Nat”706040403535
”Dag”1. Erhvervs- og industriområder2. Erhvervs- og industriområder med for-bud mod generende virksomheder3. Områder for blandet bolig- og erhvervs-bebyggelse, centerområder (bykerne)4. Etageboligområder5. Boligområder for åben og lav bolig-bebyggelse6. Sommerhusområder og offentligt til-gængelige rekreative områder. Særligenaturområder706055504540
Tabel 2Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Tallene angivergrænser for støjbelastningen, dvs. det ækvivalente A-vægtede lydtrykniveau, LAeqi dB i deangivne perioder med evt. 5 dB tillæg for tydeligt hørbare toner eller impulser. Der er for-skellige støjgrænser på forskellige tidsrum af døgnet, og grænseværdierne afhænger afområdetypen. Fra reference [27].
Til yderligere sammenligning er de vejledende grænseværdier for veje anført i Tabel 3. Devejledende grænseværdier tilstræbes overholdt bl.a. ved nyanlæg af veje og boliger, men eri mange tilfælde ikke overholdt for eksisterende veje.
AV 1017/11Side 11 af 53
OmrådeHoteller, kontorer m.v.
Lden63 dB
Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem,58 dBhospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.Rekreative områder i det åbne land, sommerhuse, campingpladser o.l.53 dB
Tabel 3Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje i henhold til reference [29]. Vedberegning af Ldentillægges 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 dB til støjen i natperioden.Dette skulle afspejle den forøgede gene, som støj i disse tidsrum giver anledning til. Lden-værdierne er ca. 3 dB højere end det tidligere anvendte LAeq 24 timer, som er mere direktesammenligneligt med LAeq-værdierne for vindmøllerne.
Uden at gå i detaljer på dette sted, ses det ved sammenligning af ovenstående 3 tabeller, atde tilladte niveauer for vindmøller er sammenlignelige med eller lavere end de tilladte ni-veauer fra andre støjkilder.Frekvenssammensætningen eller frekvensspektret af vindmøllestøj er vist på Figur 4.
Sound Pressure level spectraat 4 times total wind turbine heightNormalized to 44 dB(A)40
30Small turbines <= 2MW20LpA,1/3-okt[dB re 20u pA]New Turbines > 2 MW
10
012.531.51016202540506380100125160200250315400500630800100012501600200025003150400050006300800010000
-10
-20
-30
-401/3-octaveband centerfrequency [Hz]
Figur 4A-vægtede spektre af støj fra vindmøller i en afstand svarende til 4 totalhøjder af møllerne.Spektrene er et gennemsnit af støjen fra 33 møller med en nominel effekt på mindre end 2MW og 14 møller med en nominel effekt større end 2 MW. Spektrene er normaliserede, sådet A-vægtede lydtrykniveau for begge grupper netop er 44 dB. Fra reference [20][19].
AV 1017/11Side 12 af 53
Spektrene minder i store træk om støjen fra mange andre kilder.Lavfrekvent støj fra vindmøller har været diskuteret meget, og dette emne har været inten-sivt belyst og er rapporteret i en række rapporter fra et nyligt afsluttet projekt, hvoraf refe-rence [20] udgør den afsluttende oversigtsrapport.Eksempler på lavfrekvente støjniveauer fra vindmøller er sat i relation til andre støjkilder,vi omgiver os med i Figur 5. Niveauerne, der er angivet på figuren, er de A-vægtede lav-frekvente støjniveauer, dvs. den del af den A-vægtede støj som ligger under 180 Hz.
Meget trafikeret bygade, udePassage lastbil, afstand 2m, udeMotorvejen, på bro herover, udeHammerholmen, m. lastbil, udeHammerholmen, u. lastbil, udeMotorvej, afstand 225m, ude3,6MW mølle, afstand 250m, udeStrandholms Allé 43A, ude3,6MW mølle, afstand 600m, ude3,6MW mølle, afstand 1800m, ude3,6MW mølle, afstand 2600m, ude
Inde i bil, rock på anlægget, indeInde i bil, landevejskørsel, indeI holdende IC3-tog, indeI kørende IC3-tog, indeInde i bil i tomgang, indeOliefyr, afstand 1m, indeLastbil i tomg. målt i kontor, indeOpvaskemaskine, afstand 0,6m, indeI lejlighed ved meget befærdet bygade, inde3,6MW mølle, afstand 600m, indeKøleskab, afstand 0,5m, inde
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Figur 5Eksempler på lavfrekvent støjniveau udtrykt ved LpA, LF. Tallene for vindmøllerne gælderfor én mølle. Fra reference [4].
AV 1017/11Side 13 af 53
I denne sammenhæng kan nævnes, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, målt in-dendørs hos naboer, for lavfrekvent støj fra virksomheder, LpA, LF, er 25 dB om dagen og20 dB om aftenen og natten. Der er pt. ikke vejledende grænseværdier for lavfrekvent støjhverken for vejtrafik eller for vindmøller. Grænser for lavfrekvent vindmøllestøj er på vej,jævnfør afsnit 8.Det har også været diskuteret, om infralyd fra vindmøller kunne være et problem. Som såmange andre kilder, udsender også vindmøller infralyd, men denne er så svag, at det selvtæt på møllerne med særligt måleudstyr er svært at skelne møllens infralyd fra den infra-lyd, der er i baggrundsstøjen (hovedsagelig vindstøj fra vegetation). Som det fremgår afFigur 5 kan infralyd høres, hvis den er kraftig nok, men der er generel enighed blandt for-skerne (referencerne [16][18], [32] og [39][37]) om, at der ikke forekommer hørbar infra-lyd fra moderne vindmølletyper med vingerne foran tårnet (i forhold til vindretningen).Vindmøllestøj er ikke helt konstant som støjen fra en fjern motorvej, men minder mere omstøjen fra en landevej med lidt længere mellem bilerne. På grund af vingernes rotation fo-rekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet (200-1000 Hz), oftebenævnt modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed og er til tider tyde-ligst om natten. Variationerne er dog langt mindre tydelige end støjen fra en landevej medspredt trafik, og er regelmæssige ca. 1 gang pr. sekund, når de forekommer.Det må konkluderes, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så man-ge andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold tilde lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens di-rekte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter.
4.2
VibrationerIfølge [8] er der ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan forårsagefølelige vibrationer i boliger, eller at der er en helbredsrisiko.
4.3
SkyggekastNår solen står lavt kan skygger fra møllevingerne gå henover naboejendomme. Her ople-ves det, som om lyset bliver ”klippet i stykker” eller blinker med vingefrekvensen som eromkring 1 Hz, hvilket er generende. Hvor ofte det forekommer afhænger af møllernes pla-cering i forhold til naboerne (retning og afstand), topografien og skydækket.Både varigheden af de tidsrum skyggerne optræder i og variationerne i lysintensitet aftagermed afstanden mellem en vindmølle og en potentiel skyggeudsat bolig. Ændringerne ilysintensitet er kraftigere tæt møllen fordi en større del af solskiven periodisk er skjult. Li-geledes er flimmeret mere intenst jo nærmere man er ved skyggen af navet hvor vingerneer bredere. Ifølge [44] falder skyggeintensiteten ikke lineært med stigende afstand, denfalder hurtigst i starten.
AV 1017/11Side 14 af 53
Hvis ændringerne i lysintensitet er store er skyggerne mest generende.Antallet af timer med skyggekast kan beregnes, og det anbefales i [25], at man sikrer atnabobebyggelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.Fænomenet forekommer ikke i overskyet vejr og vindmøllerne kan udstyres med en sen-sor, der kan registrere om solen skinner i de tidsrum hvor generende skygger kan fore-komme. Indendørs kan effekten af skyggerne nedsættes ved at tænde kunstigt lys.
5.
Effekter af støjInspireret af reference [9] er der i Figur 6 fra reference [40] givet en oversigt over støjenseffekter.
Figur 6Oversigt og gruppering af støjens effekter. Fra reference [40]. Læg mærke til at der skel-nes mellem Effekt, Respons og Reaktion. Denne terminologi er dog ikke brugt konsistent inærværende rapport, da der citeres fra mange forskellige kilder.
AV 1017/11Side 15 af 53
Det ses, at støjen har forskellige effekter, som vedrører individet både udenfor og i indivi-det. Det er også antydet, at effekterne ikke er uafhængige, men påvirker hinanden. Såledeshar f.eks. en mulig (eller frygt for) devaluering af ens ejendom betydning for den oplevedestøjgene, og der er også antydet en forbindelse mellem støjgene og helbredseffekter.Ikke alle de viste effekter optræder i alle tilfælde, og de afhænger desuden af en lang ræk-ke faktorer som støjens niveau og karakter, eksponeringstid, tidspunkt på døgnet, støjkil-dens art, konteksten støjen optræder i, personlige holdninger og forventninger osv.WHO Night Noise Guidelines for Europe, reference [49], bør tillægges særlig betydning.Det er et værk på 162 tætskrevne sider med mere end 500 referencer og med bidrag fra ca.40 forskere, som beskriver virkningerne af støj om natten. Det er ikke muligt at gå i detal-jer med denne rapport, men der henvises til denne for yderligere oplysninger om søvnfor-styrrelsers og helbredseffekters sammenhæng med støj (primært trafikstøj). Figur 7 stam-mer fra denne reference og angiver en generel årsagssammenhæng mellem støj og hel-bredseffekter.
Figur 7Illustration af den generelle årsagssammenhæng mellem støj og helbredseffekter.
AV 1017/11Side 16 af 53
Det ses af figuren, at bortset fra høreskader, som forekommer ved en langvarig udsættelseaf støj med niveauer over 85 dB(A) 8 timer om dagen, er den indirekte vej over støjgeneog forstyrrelse årsagen til evt. helbredsproblemer.Specifikt for vindmøllestøj har man i referencerne [36] og [46] fundet en sammenhængmellem støjgene og helbredseffekter, men ikke mellem støjniveau og helbredseffekter.Den indirekte rute til højre i Figur 7 ser således også ud til at gælde for vindmøller.
Figur 8Mulige sammenhænge mellem påvirkningen fra vindmøller (exposure) og respons og ef-fekter (fra reference [46]). Der er i referencerne [36] og [46] vist en sammenhæng mellemstøj og støjgene og en sammenhæng mellem støjgene og helbred, men en direkte sammen-hæng mellem støj og helbred, som illustreret med den sorte pil øverst i figuren kunne ikkepåvises (minustegn indsat af denne rapports forfatter).
I Tabel 4 er der givet en oversigt over, ved hvilke niveauer forskellige effekter forekom-mer. Størstedelen af data stammer fra respondenter, der er udsat for trafikstøj. Der er i degennemgåede kilder ikke præcist redegjort for betydningen af stjernerne i kolonnen ”Be-vis” men det antages være det samme som er omtalt ved Tabel 5 og Tabel 6. Ved sammen-ligning af udendørs og indendørs niveauer kan i meget grove træk regnes med, at det A-vægtede niveau indendørs med lukkede vinduer er 25-30 dB mindre end udendørs. Vedåbne vinduer (0,35 m2åbning) er forskellen ca. 10 dB.Ved sammenstillingen er der regnet med en gennemsnitsværdi mellem støjniveauet indeog ude på 21 dB svarende til et gennemsnit mellem sommer (åbne vinduer) og vinter (luk-kede vinduer).Tabel 5 viser effekter, hvor der er en tilstrækkelig evidens. Hermed menes, at der en fun-det årsagssammenhæng mellem støjen om natten og den omtalte effekt. Dvs. at effektenkan observeres i undersøgelser, hvor sammenhæng med andre forhold, bias o.l. kan ude-lukkes.
AV 1017/11Side 17 af 53
ResponsGeneKardiovasculære virkninger- Forhøjet blodtryk- Iskæmisk hjertesygdomSøvnforstyrrelser- Søvnmønster- Vækning- Søvnstadier- Subjektiv søvnkvalitet- Hjerterytme (puls)- Humør næste dag- Hormoner- Præstationer næste dagImmunforsvarIndlæring i skolenBiokemiske virkningerImmunforsvarFødselsvægtPsykiatriske sygdommeMedfødte virkninger
Bevis1*******************************************–
Observationstærskel i dB(A)DNL = 422,udendørsLAeq,6-22h= 70, udendørsLAeq,6-22h= = 70, udendørs
SEL = 50, indendørsSEL = 35, indendørsLAeq,nat= 40, udendørsSEL = 40, indendørsLAeq,nat< 60, udendørs
LAeq= 70, udendørs
Tabel 4Overblik over negative effekter af støj. Efter [22], [31] og [38]. SEL er et mål for densamlede (A-vægtede) energi i støjen for den enkelte støjbegivenhed normeret til 1 sekund.For trafikstøj er støjens maksimalværdier typisk 0-10 dB lavere end dette tal.1: *** = tilstrækkeligt bevis, ** = begrænset bevis, * = utilstrækkeligt, ufyldestgørendebevis, – = mangel på bevis.2: Alvorlig gene; observationstærsklen for impulsstøj og lavtflyvende jagerfly er omkring12 dB lavere.
I Tabel 5 og Tabel 6 fra reference [49] er brugt følgende mål for støjen:−LAmaxer det maksimale A-vægtede støjniveau om natten−
Lnighter det A-vægtede udendørs ækvivalente konstante støjniveau om natten
AV 1017/11Side 18 af 53
Tabel 6 viser effekter med begrænset evidens. Det betyder, at der ikke direkte er observe-ret en sammenhæng mellem støj og de anførte effekter, men at der er beviser af god kvali-tet, som støtter en sammenhæng. Der er ofte tale om indirekte evidens, der i stor stil viseren sammenhæng mellem støjdosis og en mellemeffekt af psykologisk art, som så igen le-der til negative helbredseffekter.
Tabel 5Tabel fra WHO 2009, reference [49] med angivelse af effekter af støjen, hvor der er ”til-strækkeligt bevis (se teksten). * Selv om effekten er kendt, har det ikke været muligt at fast-lægge et tærskelniveau. ** ”Environmental insomnia” er en medicinsk diagnose, mens”self reported sleep disturbance” (selvrapporterede søvnforstyrrelser) essentielt set er detsamme, men som er opnået ved interviewundersøgelser.
AV 1017/11Side 19 af 53
Tabel 6Tabel fra WHO 2009, reference [49] med angivelse af effekter af støjen, hvor der er ”be-grænset evidens”(se teksten), ligesom tærskelværdierne har begrænset vægt, idet de gene-relt er baseret på ekspertvurderinger. * Selv om effekten er kendt, har det ikke været mu-ligt at fastlægge et tærskelniveau.
6.
StøjgeneStøjgener anses for at være den primære indikator for, om støj er et problem, og støjgener isig selv betyder, at livskvaliteten er negativt påvirket, reference [22][21]. Støjgene er denmest fremtrædende effekt fra vindmøller, hvorfor den vil få en forholdsvis grundig be-handling. En anden grund til at interessere sig for støjgene er, at der er fundet korrelationmellem stresssymptomer og støjgene, reference [36]. En sammenhæng mellem støjgene ogandre helbredseffekter støttes af reference [12].Som det vil fremgå, har en række forhold vedrørende vindmøllerne indflydelse på den op-levede støjgene.Som det fremgår af Figur 6, er støjgene et komplekst begreb, der inkluderer en række fø-lelsesmæssige faktorer.
AV 1017/11Side 20 af 53
Ifølge reference [15] er støjgene defineret som:En persons individuelle reaktion mod støj. Ved reaktion forstås her en følelsesmæs-sig respons mod støjen. (Se Figur 6 under ”Noise annoyance”).Man måler sædvanligvis støjgene som den selvrapporterede støjgene, hvor personerne an-giver, i hvor høj grad de er generede på skalaer, som er angivet i reference [15] og [19].Svarene fra en 11-punkts skala med ”Slet ikke generet” ved 0 og Ekstremt generet ved 10karakteriseres således [40]:−8-10: Stærkt generet (Highly Annoyed, HA)−5-10: Generet (Annoyed, A)−3-10: Lidt generet (Little Annoyed, LA)Ofte bruges også en verbal skala med følgende fem trin: Slet ikke (Not at all), Lettere(Slightly), Moderat (Moderately), Kraftigt (Very) og Ektremt (Ekstremely).Klager over støj anses ikke for et pålideligt mål for støjgene, fordi det dels afhænger afpersonernes tilbøjelig til at klage, dels af deres tro på nytten af det.Der er ikke en simpel dosis-respons sammenhæng mellem støj og den oplevede støjgene,se Figur 9.
Annoyance
”=”
Noise
+
Context
+
Person
Figur 9Den oplevede støjgene (Annoyance) afhænger både af støjen (Noise), den kontekst den op-træder i og personen. Fra reference[40].
Støjen karakteriseres oftest ved forskellige mål for støjens styrke, støjniveauet, men ogsåstøjkilden og støjens karakter har betydning.Variationer i kontekst og personlige forhold virker som modifikatorer (individuelt eller forspecifikke befolkningsgrupper) for den gennemsnitlige støjgene for den aktuelle kilde. Derkan være tale om ganske væsentlige modifikationer (modsvarende op til 10-20 dB i støjni-veau), reference [40].
AV 1017/11Side 21 af 53
Modifikatorer pga. kontekst omfatter forhold som, områdetypen, inde/ude, hvor tydeligtstøjen høres pga. baggrundsstøj (f.eks. støj fra trafik eller vindens susen i vegetationen),arbejde/hjemme situation, tidspunktet på døgnet/ugen/året, boligens art, ejerskab af boli-gen, hvor tydeligt støjkilden ses, støjkildens påvirkning af landskab, udsigt og boligensværdi.De modifikatorer, der vedrører personen, er f.eks. frygt for støjkilden (ulyk-ker/helbredseffekter…), personens støjfølsomhed, alder, afhængighed/ejerskab/indtægterfra støjkilden, forventninger til området, holdning til støjkilden - både generelt og lokalt(”Fjendtlighed” overfor støjkilden specifikt nævnt som en årsag i [8]), deltagelse i plan-lægning, kontrol over kilden, tillid til myndigheder og kilde-ejere/operatører, visuelle ge-ner osv.På Figur 10 er vist sammenhængen mellem støjniveauer den gennemsnitlige støjgene forforskellige støjkilder. En del baggrundsdata for disse kurver stammer fra reference [23], ogdisse bygger på svar fra mange tusinde respondenter (f.eks. for vejstøj: 19172 responden-ter i 26 undersøgelser). Denne slags undersøgelser bygger på interviews af de støjbelastedepersoner i deres hjem kombineret med en måling eller beregning af de støjniveauer som deer udsat for.Kurven for vindmøllestøj stammer fra reference [40] og er en sammenstilling af referen-cerne [37] (1994) og [33] (2004) bag disse to undersøgelser er der henholdsvis 200 og 351respondenter. Den viser, at en større andel mennesker oplever gener af vindmøllestøj endfor trafik- og virksomhedsstøj ved samme støjniveauer.F.eks. er det niveau, der forårsager 10 % stærkt generede for vindmøllestøj, 10-15 dB lave-re end for de fleste andre viste støjkilder.De konkrete årsager til dette er så vidt vides ikke dokumenteret, men ud fra den generelleviden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, gi-ver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer bå-de udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene.Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. for-skellige fænomener, som omtales i medierne.Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der be-mærkes [34], og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen (vindstøj ivegetationen og evt. fjern trafikstøj). Dette kan også betyde noget for den øgede gene, somses på Figur 10.
AV 1017/11Side 22 af 53
50
40
30% HA201003540455055Lden, dBAirIndustryRoadShuntingRailwayGenlyd Wind turb.60657075
Figur 10% stærkt generede ved forskellige støjniveauer for forskellige støjkilder4, reference [40].Hvis det antages, at vindmøller støjer lige meget hele døgnet er Ldenfor vindmøller lig medLAeq+6,4 dB.
Figur 11 viser resultater af hollandske og svenske undersøgelser sammenlignet med resul-tater fra Figur 10. Det ses, at alle tre grupper af resultater kan rummes indenfor de angivnekonfidensintervaller, hvilket tyder på, at der ikke er signifikante forskelle mellem dem.I reference [36] er det desuden vist, at genen er mindre, hvis man ikke kan se møllerne fraboligen og større, hvis man kan. Tilsvarende gælder at genen er mindre, hvis man har øko-nomisk udbytte af møllerne.
4
Medens kurverne for transportstøj stammer fra mange (8-26) forskellige undersøgelser hver med8.000-27.000 respondenter, så stammer kurven for virksomhedsstøj fra en enkelt undersøgelse med1242 respondenter omkring 6 virksomheder. Miljøstyrelsen udtrykker skepsis overfor denne kurve,fordi de danske erfaringer gennem mange år tyder på at virksomhedsstøj giver anledning til større ge-ner end kurven udtrykker.
AV 1017/11Side 23 af 53
Figur 11Procentdel af generede (a) og meget generede (b) ved forskellige støjniveauer, LAeq,vedderes boliger udendørs fra reference [46] for henholdsvis hollandske resultater (586 re-spondenter som ikke havde økonomiske fordele af møllerne) og svenske resultater (1095respondenter) med 95 % konfidensintervaller.Cirklerne angiver danske og svenske resultater (DK+S) % stærkt generede (%HA) og %generede (%A) fra reference [40] for i alt 551 respondenter.De angivne LAeqværdier for alle de viste resultater er beregnet ud fra møllernes lydeffekt-data ved en vindhastighed på 8 m/s i 10 m's højde.
AV 1017/11Side 24 af 53
Som det fremgår af afsnit 4.1, er støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse539 dB(A)ved vindhastigheden 8 m/s. Ifølge Figur 10 og Figur 11 svarer dette til, at omkring 10 % erstærkt generede.Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende danske grænse for vejstøj ved boli-ger, Lden= 58 dB, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede, medens grænsen for som-merhusområder, Lden= 55 dB, skulle svare til ca. 5 % stærkt generede.Som det fremgår, er støjgener fra vindmøller dokumenteret i en del undersøgelser med entydelig dosis-respons sammenhæng, derfor må effekten siges at være væsentlig. Støjgenebegynder at vise sig ved LAeq= 35 dB (5 % stærkt generede, 10 % generede).Det lydtrykniveau, der forårsager 10 % stærkt generede, er 10-15 dB lavere for vindmølle-støj end for flystøj og vejstøj. Da det samtidig anses for usandsynligt, at lydens direkte fy-siske virkning kan forårsage helbredseffekter, jævnfør afsnit 4.1, så kunne en hypotese væ-re, at eventuelle helbredseffekter har sammenhæng med støjgenen, og at de af denne grundi værste fald kan forekomme ved 10-15 dB lavere niveauer end for de nævnte andre kilderfor folk, der bor nær møllerne.Det skal også nævnes, at der i reference [36] (1680 respondenter) er fundet signifikantesammenhænge mellem støjgene og andre symptomer som hovedpine, træthed, irritation,stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet en direkte sammenhæng mellem disseeffekter og selve støjniveauet, dvs. at den oplevede støjgene har større betydning end detaktuelle støjniveau.
7.
SøvnforstyrrelserHvis støjen er kraftig nok, kan der forekomme søvnforstyrrelser. Disse kan måles på for-skellige måder, bl.a. (reference [40]):−Vækning fulgt af en handling (f.eks. tryk på en knap)−Søvnstadieforstyrrelser (målt med EEG)−Forøgede kropsbevægelser (motility)−Selvrapporterede søvnforstyrrelserDa det her drejer sig om forholdene i folks hjem, vil vi holde os til sidstnævnte.
5
Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, som-merhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder
AV 1017/11Side 25 af 53
Tilsvarende støjgene, se afsnit 6, taler man om stærkt søvnforstyrrede (% HSD, Highlysleep disturbed), søvnforstyrrede (% SD, Sleep disturbed) og lettere søvnforstyrrede(% LSD Lowly sleep disturbed), og der bruges tilsvarende skalaer for den selvrapporteredesøvnforstyrrelse.Støjniveauet karakteriseres ofte ved Lnight, som er årsgennemsnittet af støjen om natten(kl. 23-07) udenfor boligen.Lnightkendes ikke specifikt for vindmøllestøj. Den oftest brugte metrik er LAeqi dB(A) veden vindhastighed på 8 m/s i 10 m højde. På den ene side er årsgennemsnittet af vindhastig-heden lavere end 8 m/s i Danmark, og dels blæser det ofte mindre om natten end om da-gen, når vinden måles i 10 m højde. På den anden side kan de stabile atmosfæriske for-hold, der forekommer om natten (med temperaturinversion), betyde vinden i møllens højdeer større om natten end om dagen, at møllerne derfor støjer mere end forventet om natten.Det er i det følgende valgt at antage, at Lnightnogenlunde svarer til de beregnede værdier afLAeqfor vindmøller.
25,0
20,0Percentage
15,0
10,0
5,0
0,040455055Lnight, dBAirRoadTrain606570
Figur 12Procentdel af stærkt søvnforstyrrede pga. støj fra fly, veje og jernbaner som funktion af detudendørs støjniveau om natten, Lnighti dB(A).
AV 1017/11Side 26 af 53
Kurverne i Figur 9? beskriver kroniske gennemsnitlige søvnforstyrrelser, men kan ikkebruges til at forudbestemme søvnforstyrrelser for grupper eller individer, og de tager ikkehøjde for lokale forhold.
70,0
60,0
50,0
Percentage
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0304050Lnight, dBPol. % LSDInv Logit %LSDPol. %SDInv logit %SDPol. %HSDInv logit %HSD607080
Figur 13Procentdel af søvnforstyrrede pga. vejstøj som funktion af det udendørs støjniveau om nat-ten, Lnighti dB(A). HSD = Stærkt søvnforstyrrede, SD = søvnforstyrrede og LSD = lidtsøvnforstyrrede. De to kurveskarer (sorte og kulørte) er forskellige tilnærmelser til data.Kurverne er ekstrapolerede under 40 dB. Fra reference [40].
Kurverne i Figur 13 er baseret på 8.459 observationer i 14 undersøgelser.Det ses af Figur 12, at for transportstøj generelt er under 4 % stærkt søvnforstyrrede ved etudendørs niveau på 40 dB(A) om natten. Af Figur 13 ses, at ca. 15 % rapporterer letteresøvnforstyrrelser af vejtrafikstøj ved 40 dB(A). Det skal i den forbindelse bemærkes, atbaggrundsstøjniveauet om natten i storbyer og deres forstæder ikke kommer meget underdette niveau.
AV 1017/11Side 27 af 53
I reference [36], som bygger på 4 forskellige undersøgelser, er der i to af undersøgelsernefundet en signifikant sammenhæng mellem støjniveau og søvnforstyrrelser. Der var ikkeen jævn stigning, men snarere tale om en brat stigning ved et udendørs støjniveau på40 dB(A) i et svensk studie og ved 45 dB(A) i et hollandsk studie svarende til de støjgræn-ser, der var fastsat i de to lande. De områder, hvor der ikke blev konstateret en sammen-hæng, var tættere bebygget (og dermed et højere baggrundsstøjniveau).Ifølge reference [10] og [11] kan støj føre til vækninger (hvoraf man ikke husker korterevækninger end 20-30 sekunder) og arousal6(årvågenhed/ophidselse), som er en kortvarig,ofte kun få sekunders tilstand, hvor man går fra et søvnstadie til et andet. Disse perioder erfor korte til at kunne huskes, men det kan medføre uoplagthed, træthed og hovedpine. Detnævnes, at vækninger kan forekomme ved hændelser helt ned til 42 dB(A), og arousalskan forekomme ned til 32 dB(A) (hvilket er i overensstemmelse med Tabel 4).Det er i [10] og [11] refereret fra [33], hvor det i en svensk undersøgelse er konstateret, at16 % (95 % konfidensinterval: 11 %–20 %) af de 128 (ud af 520) respondenter, der er ud-sat for vindmøllestøj over 35dB(A) svarer, at de bliver forstyrret i deres søvn af vindmøl-ler. Alle på nær to svarer, at de sover med åbne vinduer om sommeren. De 128 responden-ter er fordelt som følger: 35-37,5 dB(A): 63 personer, 37,5-40 dB(A): 40 personer og over40 dB(A):25 personer.Der er også refereret til en hollandsk undersøgelse [46].
6
Wikipedia definerer arousal således: Arousal/ophidselse er en fysiologisk og psykologisk tilstand af atvære vågen eller reaktiv på stimuli. Det indebærer aktiveringen af retikulære aktiveringssystem i hjer-nestammen, det autonome nervesystem og det endokrine system, hvilket fører til øget hjertefrekvensog blodtryk og en betingelse for sensorisk årvågenhed, mobilitet og parathed til at reagere.
AV 1017/11Side 28 af 53
Figur 14Relation mellem niveauer af udendørs vindmøllestøj og selvrapporterede søvnforstyrrelserfor respondenter (586), der ikke havde økonomisk udbytte af vindmøllerne. De lodrettelinjestykker markerer 95 % konfidensintervaller. Ved 45 dB er det stort pga. kun 21 svar idenne gruppe. Resultatet skal tages med det forbehold, at af de 244 respondenter, der an-gav mere end en kilde til søvnforstyrrelser, var vejtrafik nævnt 93 gange, medens vindmøl-ler var nævnt 36 gange.
Af Figur 14 fremgår det, at ved et niveau på 40 dB(A) svarer omkring 28 % at være for-styrret i søvnen mere end en gang om måneden, uden at det er helt klart, om årsagen ervindmøller eller vejtrafik. Ved sammenligning med Figur 13 ses, at denne procentdel erca. 1,8 gange så høj, som den procentdel der angiver at have lettere søvnforstyrrelser vedsamme niveau pga. vejstøj. (Det skal bemærkes, at det er uvist, i hvilket omfang letteresøvnforstyrrelser er det samme som ”at blive vækket mere end en gang om måneden”).Resultaterne viser, at en andel på 28% af befolkningen angiver at have søvnforstyrrelserved støjniveauer fra vejtrafikken, der er 12 dB højere end det støjniveau fra vindmøller,som giver samme andel af søvnforstyrrede.Figur 15, som er gengivet i reference [49], viser sammenhængen mellem søvnkvalitet ogvejstøj.
AV 1017/11Side 29 af 53
Figur 15Resultater fra et svensk ”soundscape” forskningsprogram om vejtrafikstøj. Efter reference[49].
Af Figur 15 fremgår, at der først synes at være en sammenhæng med støjniveauet og lavsøvnkvalitet ved udendørs niveauer over niveauklassen 42-46 dB(A). Dette forløb svarermeget godt til forholdene for vindmøller, Figur 14, hvor kurven også flader ud under ni-veauklassen 40-45 dB(A). Den væsentligste forskel er dog, at her er værdien for en ellerflere søvnforstyrrelser pr. måned ca. 28 %. Man kunne fristes til at slutte, at der først er endosis-respons sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og støjniveau over et tærskelniveaupå 40-45 dB i begge tilfælde, og at forskellen hovedsageligt skyldes forskellige måder atregistrere søvnforstyrrelser på. Det passer også nogenlunde med Tabel 5, hvor de førstesymptomer viser sig ved maksimalværdier på 35 dB(A) indendørs, hvis man antager 10dB-dæmpning for åbne vinduer.Ifølge [49] er de generelle konsekvenser af utilstrækkelig søvn: Træthed, humørændringer,irritabilitet, nervøsitet, som på lang sigt kan lede til depressioner. Der kan være tale omnedsatte (mentale?) funktioner, bl.a. indlæringsvanskeligheder og nedsat reaktionstid.Endvidere er utilstrækkelig søvn relateret til tilstedeværelse af diabetes og overvægt.Af reference [45] fremgår, at der pga. specielle meteorologiske forhold om natten ved lavevindhastigheder (3-4 m/s i 10 m højde) kan forekomme lydtrykniveauer, der i afstande på400 m og 1500 m er op til 15 dB højere end forventet. Årsagen er, at vindhastigheden inavhøjde om natten kan være højere, end man normalt regner med; der er artiklen angivet
AV 1017/11Side 30 af 53
op til 2,6 gange højere 1 times middelvind. Det skal bemærkes, at de 15 dB er ikke en ty-pisk værdi, og at man ud fra den forøgede vindhastighed og lydudbredelsesforhold om nat-ten ville forvente en væsentlig lavere værdi. Andre undersøgelser [43] rapporterer ifølge[10] værdier på 3-7 dB. Det synes klart, at højere støjniveauer om natten end forventet udfra vindhastigheden målt i 10 m højde kan forekomme, men forholdene omkring dette fæ-nomen er ikke afklarede. DELTA er for Miljøstyrelsen i gang med et projekt til belysningaf problemet.På basis af ovenstående må det konkluderes, at den selvrapporterede søvnforstyrrendevirkning i forhold til de udendørs beregnede niveauer af vindmøllestøjen tilsyneladende erhøjere end for vejtrafikstøj. Effekten viser sig ved beregnede niveauer, der er ca. 10 dBlavere end for vejtrafikstøj. Det er uvist, om forklaringen er forskellige kriterier for denselvrapporterede gene eller om der periodevis forekommer højere faktiske støjniveauerend beregnet.Hvis man antager, at folk sover for åbne vinduer om natten (dvs. kun ca. 10 dB lavere ni-veauer indendørs end udendørs), vil ændringer i søvnstadier kunne forekomme, hvis ni-veauerne periodevis er højere (omkring 45 dB udendørs) end beregnet. Det skal i densammenhæng bemærkes, at for vejtrafikstøj ved niveauer omkring de vejledende grænse-værdier, jævnfør Tabel 3, vil de tilsvarende niveauer for Lnightvære ca. 10 dB lavere endLdendvs. hhv. 45 og 48 dB(A).
8.
Gener fra infralyd og lavfrekvent støjSom det er nævnt i afsnit 4.1, er der generel enighed blandt forskerne om, at der ikke fore-kommer hørbar infralyd fra de moderne vindmølletyper med vingerne foran tårnet. Selvtæt på vindmøllerne er niveauet langt under den normale høretærskel, [20].Kraftig infralyd kan exitere kropsvibrationer, men selv udsættelse for 24 timers ekspone-ring med niveauer på 120-130 dB under 20 Hz ((Apollo rumprogrammet) gav ikke skade-lige virkninger. Det kan konkluderes, at infralydniveauer under høretærsklen ikke udgør ensundhedsrisiko, [8],[16].Som nævnt i afsnit 4.1 forekommer der lavfrekvent støj fra vindmøller på linie med mangeandre dagligdags støjkilder, jævnfør Figur 5. Der er altså ikke tale om specielle fænomenerfor vindmøller, men det kan ikke helt udelukkes, at indendørs niveauer lidt over de vejle-dende grænseværdier, der gælder for lavfrekvent virksomhedsstøj indendørs (LpA, LF= 20dB), kan forekomme. Det gælder uanset møllernes størrelse, og afhænger mere af den spe-cifikke type, driftsindstilling og placeringen i landskabet. Der er i [20] anvist en metode tilberegning af, om dette er tilfældet. Som det fremgår af Figur 5, er niveauer af denne stør-relsesorden og kraftigere ikke ualmindelige fra andre kilder.
AV 1017/11Side 31 af 53
Evt. forekomst af indendørs lavfrekvent støj bidrager til støjgenen, og effekten må derforanses for at være indeholdt i de tidligere nævnte sammenhænge mellem støj og støjgener.For at skabe klarere regler og mindske unødig bekymring hos naboer til vindmøller harMiljøministeren netop (27. januar 2011) bebudet, at man vil lave ændrede regler med bl.a.en grænseværdi for lavfrekvent støj.
9.
TaleforstyrrelserHvis der er kraftig baggrundsstøj, nedsættes taleforståeligheden. I sådanne tilfælde hævertaleren ubevidst stemmen, hvilket betegnes som nedsat talekomfort. Der kræves normalt,at baggrundsstøjen, hvis den forekommer i samme frekvensområde som talen, er mere end10 dB under taleniveauet for en god taleforståelighed. Normal tale i 1 m afstand har et ni-veau på ca. 60 dB, dvs. for baggrundsstøjniveauer lavere end ca. 50 dB er problemet megetlille. Niveauer under 45 dB kan betragtes som irrelevante mht. taleforstyrrelser.
10.
ArbejdsforstyrrelserUanset om arbejdet er erhvervsarbejde eller private gøremål, kan støj forstyrre arbejdet.Tale og talelignende lyde forstyrrer mere end mere konstant støj, [8], [50]. Det er i refe-rence [8] angivet, at støj med niveauer under 70 dB(A) ikke forstyrrer. Det kan diskuteres,om denne værdi ligger lavere - omkring 60 dB(A), men i alle tilfælde er effekten ikke re-levant for vindmøllestøj.
11.
Støjbetinget høretabMeget kraftige (over 130 dB) kortvarige impulser kan forårsage momentane høreskader.For andre typer af støj er det vist, at skaderisikoen er minimal for en vedvarende støjbe-lastning på under 85 dB(A) i 8 timer dagligt, [3], [6].Den støjbetingede vej i Figur 7 er altså ikke relevant i forbindelse med støj fra vindmøller.
AV 1017/11Side 32 af 53
12.
VindmøllesyndrometVindmøllesyndromet er beskrevet i Nina Pierponts bog ”Wind turbine syndrome”, refe-rence [42]. Symptomerne er: Søvnforstyrrelser, hovedpine, tinnitus, trykken for ørerne,svimmelhed, kvalme, uskarpt syn, høj puls (tachycardia), irritabilitet, problemer med hu-kommelse og koncentration og paniske episoder med en følelse af interne pulsationer i so-vende eller vågen tilstand.Bogen kunne ikke skaffes indenfor tidsrammen for dette projekt, men den er gennemgået ireference [8]. Forklaringen på fænomenet er baseret på følgende to hypoteser:1. Lave niveauer af infralyd fra vindmøllerne ved 1-2 Hz påvirker balanceorganet(det vestibulære system)2. Lave niveauer af infralyd fra møllerne ved 4-8 Hz trænger ned i lungerne via mun-den hvorved mellemgulvet sættes i vibrationer som transmitteres til kroppens indreorganer.Ifølge [8] er der ingen troværdige videnskabelige beviser for at lave niveauer af infralydved 1-2 Hz kan påvirke balanceorganet. Faktisk er det sandsynligt, at lyden vil drukne iden naturlige infralyds-baggrundstøj i kroppen. Den anden hypotese er heller ikke under-støttet med videnskabelige undersøgelser, fordi kroppen i sig selv er et støjende systemved lave frekvenser.Hertil kan lægges følgende forhold:−at infralyden selv tæt ved møllerne er under høretærsklen, jævnfør afsnit 8−at den del af møllens totale lydeffekt (2W) der rammer kroppen, er meget lille,mindre end 3 mikroWatt7−at tabene ved transmissionen ind i kroppen er store, jævnfør afsnit 3.2−at der i øvrigt ikke er vist helbredseffekter for infralyd under høretærsklen –ifølge afsnit 8 heller ikke ved niveauer på 120-130 dBDet vurderes på det nuværende videngrundlag, at det er meget lidt sandsynligt, at der er ensammenhæng imellem infralyd fra vindmøller og målelige helbredseffekter.Reference [8] kritiserer, at der bruges enkeltstående eksempler til at underbygge de påstå-ede effekter, at sådanne eksempler kun fremføres af en enkelt forsker, og at der ikke erkontrolgrupper i undersøgelserne.
7
Der er her regnet med at det udstrålede lydeffektniveau fra en vindmølle er 122 dB(lin) (105 dB(A)), atafstanden er 400m og at en person har et areal på 1.7m2
AV 1017/11Side 33 af 53
13.
Vibro-akustisk sygdom, VADI reference [5] beskriver en portugisisk forskergruppe en vibro-akustisk sygdom(VAD)som en helkrops-systemisk lidelse, som karakteriseres ved fortykkelser af hjerte og arteri-er, ændringer i luftveje og maveregion, sen debut epilepsi og hormonforstyrrelser. Lidel-sen skulle være forårsaget af høje niveauer af lavfrekvent støj. Ifølge [5] er lidelserne ob-serverede hos flyteknikere, civile og militære piloter og kabinepersonale, maskinmestre påskibe og disc-jockeys.Eksperimenter med mus indikerer at for at forårsage VAD kræves en 13 ugers eksponeringmed niveauer på 100 dB lavfrekvent lyd til, før der viser sig effekter.I reference [17] er rapporteret en dansk undersøgelse hvor man har sammenlignet 42 per-soner der arbejdede ved start og landinger af F16 jagere (crew chiefs) og en kontrolgruppepå 42 flymekanikere. De pågældende personer havde været beskæftiget med det pågæl-dende arbejde i omkring 20 år i gennemsnit. Det blev målt, at crew chiefs var udsat forlydtrykniveauer på Leq= 108-121 dB(lin) i frekvensområdet 0,1-500 Hz og Leq= 107-120dB(lin) i frekvensområdet 0,1-200 Hz..
Figur 16Frekvensspektre af støjen under starter og landinger i sheltere som crew chiefs benytter.
Det var beregnet, at crew chiefs havde været udsat for ca. 470 timer i disse niveauer i løbetaf deres karriere. Der er ikke konstateret nogen overrisiko for sygdomme bortset fra høre-
AV 1017/11Side 34 af 53
tab, og undersøgelsen konkluderer, at den ikke kan bekræfte den portugisiske gruppes re-sultater.Sædvanligvis er støjdosen et mål, der korrelerer højt med skaderisikoen. Det antages ogsåvære tilfældet for dette fænomen. Hvis de 470 timers støjdosis omregnes til en konstantstøj i alle døgnets timer i 20 år, svarer det til et niveau, der er 26 dB lavere end de niveauerder er vist på Figur 16. Disse niveauer er indtegnet på Figur 17 sammen med et typiskvindmøllespektrum med et niveau svarende til støjgrænsen i det åbne land på 44 dB(A)ved 8 m/s.100908070Lp,1/3-okt
[dB re 20u pA]
Shelters: 20 års kontinuert dosis6050403020100New Turbines > 2 MW
11,62,5
4
16
40
10
25
0,10,160,250,40,63
6,3
63
1/3-octaveband centerfrequency [Hz]
Figur 17Linie: Frekvensspektrum for store vindmøller ved et niveau på 44 dB(A) beregnet i en af-stand på 4 gange totalhøjden. Spektret er en middelværdi baseret på målinger af 14 nyerestore vindmøller. Data er de samme som vist i Figur 4 omregnet til lineær frekvensvægt-ning. De punkterede kurver angiver de højeste og laveste værdier fra Figur 16 med et fra-drag på 26 dB.
Det ses at vindmøllespektret i hele frekvensområdet ligger mere end 10 dB under de ni-veauer (støjdosis) som det må antages crew chiefs i gennemsnit er udsat for i løbet af en 20års karriere, og som ifølge [17] ikke giver helbredseffekter.
1001602504006301000160025004000630010000
AV 1017/11Side 35 af 53
I [8] kritiseres [1] og [2] for at bruge enkeltstående eksempler uden nogen kausal sam-menhæng mellem dosis og respons til at underbygge påstande om VAD forårsaget af vind-møllestøj.Ingen af referencerne [8] og [21] har fundet sammenhænge mellem støj fra vindmøller ogVAD.
14.
Nocebo-effektenNocebo-effekten8betegner en forværring af psykisk eller fysisk tilstand, baseret på frygtfor eller tro på negative påvirkninger. Dette er det modsatte af den velkendte placebo-effekt, hvor tro på positive effekter af en intervention, kan give positive resultater.Reference [8] angiver, at flere faktorer synes at være forbundet med nocebo-fænomenet:forventninger om negative virkninger; konditionering pga. tidligere erfaringer, visse psyki-ske egenskaber såsom angst, depression og tendensen til at somatisere (udtrykke psykolo-giske faktorer som fysiske symptomer, se afsnit 15), og situationsfornemmelse og kontek-stuelle faktorer. Reaktionerne omfatter langsom hjerterytme (20 til 50 slag i minuttet), dø-sighed, kvalme, træthed, søvnløshed, hovedpine, svaghed, svimmelhed, mavebesvær, kla-ger og koncentrationsbesvær. Denne vifte af symptomer er svarende til de såkaldte "vind-mølle syndrom", se afsnit 12.Ifølge [8] kan mediedækning om påståede negative påvirkninger af sundheden pga. vind-møller skabe en forståelig frygt, som bevirker, at nogle vil opleve de nævnte effekter. Denresulterende stress, angst og overvagtsomhed kan forværre eller ligefrem skabe problemer,som ellers ikke ville eksistere. På denne måde kan anti-vindmøllepark aktivister med deresoffentliggørelser være med til at skabe nogle af de problemer, som de beskriver.
8
Fra Wikipeia: Nocebo-effekten. Angst er en væsentlig faktor i livet, som kan gøre os syge. For ek-sempel kan selve angsten for at blive syg, paradoksalt nok, være den faktor som gør, at vi faktisk bli-ver syge. Ligeledes med angsten for alle de farer, som vi får at vide lurer lige om hjørnet. Sådanne"trusler" påvirker også børn. Det kan betyde, at vi efterhånden stresser. Når vi stresser, nedbrydesimmunforsvaret, og bliver det svækket, er vi også mere modtagelig for sygdomme.Nocebo betyder "jeg vil skade". Hvis vi får at vide, at noget kan gør os syge, og vi tror på det, kan virent faktisk blive syge af det. Det kaldes nocebo-effekten, der har været kendt i snart 40 år. Begrebetblev introduceret i 1961 af Walter P. Kennedy i tidsskriftet Medical World (Medical World, Septem-ber 1961. Walter P. Kennedy: "The Nocebo Reaction").
AV 1017/11Side 36 af 53
15.
Somatoforme lidelserSomatoforme lidelser er fysiske symptomer, som afspejler psykologiske forhold uden på-viselige fysiske årsager.Ifølge [8] er en almindelig somatoform lidelse,(conversion disorder), et ubevidst udtryk forstress og angst som et eller flere fysiske symptomer: fornemmelser af snurren eller ubehag,træthed, ubestemmelige mavesmerter, hovedpine, ryg eller nakke smerter, svaghed, tab afbalance, syns- og høreforstyrrelser.Et karakteristisk træk ved somatoforme lidelser er somatosensorisk forstærkning, en pro-ces, hvor en person lærer at føle kropsfornemmelser mere akut og misfortolker betydnin-gen af disse fornemmelser ved at sidestille dem med sygdom.Reference [8] skriver sammenfattende, at almindelige menneskelige stressreaktioner og”conversion disorder” er meget lig dem, der beskrives som "vindmølle syndromet".
16.
Hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m.Det er i reference [36] undersøgt om der er en direkte sammenhæng mellem forskelligemulige effekter og det A-vægtede niveau af vindmøllestøjen. De undersøgte effekter er:Kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk, hjerte-kar sygdomme, tinnitus og nedsat hørelse.Materialet omfatter svar fra i alt 1680 respondenter fra fire forskellige undersøgelser. Kuni en enkelt undersøgelse er der en svag sammenhæng med diabetes og i en enkelt andenundersøgelse en svag sammenhæng med tinnitus. Alle andre effekter var ikke signifikante.
17.
Stress symptomerAf reference [36] der omfatter svar fra 1680 respondenter fra Holland og Sverige er derikke fundet sammenhænge mellem det A-vægtede lydtrykniveau og stresssymptomer somhovedpine, træthed, anspændthed og irritation.Derimod er der fundet en tydelig sammenhæng mellem de nævnte symptomer og oplevedestøjgener. Dog ses der kun signifikant sammenhæng i et af studierne mellem oplevedestøjgener og angivet træthed..
AV 1017/11Side 37 af 53
18.
Effekter af skyggekastI alle udviklede lande rammer epilepsi mellem 0,7 og 1 procent af befolkningen, [47].Fotosensitivitet i forbindelse med epilepsi dækker over, at nogle epileptiske anfald bliverfremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Mennesker, der har disse anfald,har fotosensitiv epilepsi. I realiteten er det mindre end 5 pct. af alle med epilepsi, som harfotosensitiv epilepsi. Højkontrast mønstre, som f.eks. sorte og hvide striber, skak- og pepi-tatern, mønstret tøj og tapeter og sollys gennem persienner kan fremprovokere anfald hosmennesker med fotosensitiv epilepsi.Forskellige anfaldstyper kan blive udløst af blinkende eller flimrende lys, men tonisk-kloniske krampeanfald er den mest hyppige anfaldstype, af og til begyndende medmyoklone ryk.Hvis der er tale om fotosensitiv epilepsi:--Ved personen det ofte selvKommer anfaldet under provokationen, ikke efter
Fotoprovokation kan fremkalde anfald hos den, der har epilepsi. Man får ikke epilepsi afprovokation.Såvel kunstigt som naturligt lys kan forårsage det blinkende eller flimrende lys, som kanvære til gene for mennesker med fotosensitiv epilepsi. For eksempel solens spejling i vandeller is eller en lav sol mellem en række træer, fjernsynsskærme, videospil, computergra-fik, defekte lysstofrør, når man ser ud af et kørende tog, pepitatern, skaktern og lignendemønstre.De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en fre-kvens på 16-25 Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz.Den maksimale vingefrekvens for vindmøller er som regel er under 1 Hz. Da de 3 Hz lig-ger væsentlig over den maksimale vingefrekvens skulle vindmøller derfor ikke kunnefremkalde anfald, end ikke hos de få med fotosensitiv epilepsi, der måtte være følsommehelt ned til 3 Hz..Det må konkluderes, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at varie-rende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande og i de perio-der det måtte forekomme. Gener fra skyggekast kan medvirke til at forøge støjgener ogomvendt [37].
AV 1017/11Side 38 af 53
19.
KonklusionerDet skal indledningsvis nævnes, at der findes en meget righoldig litteratur om støj og vind-møller. Kun en del (mere end 150 titler) af denne er listet i afsnittene 20 og 21. Det harikke været muligt at gennemgå det hele inden for den tid, der var til rådighed, men det erforsøgt at udvælge det væsentligste og så basere undersøgelsen på dette.Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vo-res dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vinormalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkningskulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekventstøj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dag-ligdags kilder. Miljøministeren har netop bebudet klarere regler for lavfrekvent støj fravindmøller.Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende bo-liger.Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse virkninger afhæn-ger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammen-hængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter.Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er stør-re end for vejtrafikstøj ved samme niveau.Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s. måman regne med, at 10 % er stærkt generede.Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden= 58 dB, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede.Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der be-mærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan ogsåvære en del af forklaringen på den øgede gene.Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakterat gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, atmøllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortsetfra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person ogsåreelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset omde er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne.Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier, og ændret bevægelsesmønster isøvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved
AV 1017/11Side 39 af 53
40-45 dB(A) udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveau omkring50 dB uden for vinduerne. Det skal dog nævnes, at ”måleenheden” for søvnforstyrrelserikke er den samme i de to tilfælde.I svenske og hollandske undersøgelser med i alt1680 respondenter, er der fundet signifi-kante sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irrita-tion, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direkte sammenhæn-ge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller. Der er ligeledes ikke vistsignifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme samt andre kroniske sygdomme.Der er i litteraturen rapporter om fænomener som kaldes Vibro-akustisk sygdom og vind-møllesyndromet. Der er her i den forbindelse givet eksempler på, at personer der bor nærvindmøller lider af disse sygdomme, uden at der dog er givet en kausal dosis-respons sam-menhæng eller udført undersøgelser hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Nogenaf de effekter, der omtales, kan forekomme ved eksponering med lyd, men det er i så til-fælde ved langt højere støjniveauer end de, der er aktuelle for vindmøller. Det er antydet ilitteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener i kombination med nocebo effekteller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan minde om ovenstående påståe-de lidelser.Det må også konkluderes, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men atden varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, ret-ninger og perioder det måtte forekomme.
AV 1017/11Side 40 af 53
20.
Referencer[1]Alves-Pereira, MarianaIn-home wind turbine noise is conducive to vibroacoustic disease, 2007Wind Turbine Noise, Lyon 2007Alves-Pereira, MarianaPublic health and noise exposure - the importance of low frequency noise2007ArbejdstilsynetStøj - At-vejledning D.6.1Juli 2007Backalarz, ClausMålt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme(In Danish. ”Measurements oflow frequency noise”).Technical note AV 1099/08 from DELTA Acoustics 2008.Branco, C. and Alves-Pereira, m.Vibroacoustic diseaseNoise & Health 2004, 6;23Direktiv 2003/10/EF af 6/2 2003Om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstage-rens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj).European Commission Working Group on Health and Socio-Economic Aspects:Position paper on dose-effect relationships for night time noise.Nov. 2004Expert Panel: Colby, D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D.M., McCunney,R.J., Seilo, M.T and Søndergaard, B. (Medical doctors, audiological professor Phd’sand M.Sc.)Wind Turbine Sound and Health Effects – An Expert Panel ReviewPrepared for the American and the Canaduan Wind Energy Association, Dec. 2009Hatfild. J.What is reaction to noise and how should it be measured?Proceedings Inter-Noise 2001, Haag, Holland.
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10] Hanning, C.Sleep disurbance and wind turbine noiseReport on behalf of “Stop Swinford Sind Farm Action Group” 2009
AV 1017/11Side 41 af 53
[11] Hanning, CWind turbine noise, sleep and healthThe Society For Wind Vigilance, April 2010[12] Ising, W. Babisch, W, Guski, R., Kruppa, B. and Maschke, CExposure and Effect Indicators of Environmental NoiseBerliner Zentrum Public Health - Ernst Reuter Platz 7 – 10587 Berlin - Germany[13] ISO 389-7:2005(E)Acoustics –Reference zero for the calibration of audiometric equipmentPart 7: Reference threshold of hearing under free-field and diffuse-field listeningconditions. Second edition 2005-11-01[14] ISO 2631-2Mechanical vibration and shock – Evaluation of human exposure to whole-body vi-bration – Part 2: Vibrations in buildings2003[15] ISO/TS 15666.Assessment of noise annoyance by means of social and socio-acoustic surveys.Technical Specification, Acoustics, 2003-02-01.[16] Jakobsen, JørgenInfrasound Emission from Wind TurbinesJournal of Low frequency noise, vibration and active control.Vol. 24. No. 2, 2005[17] Jensen, A., Lund, S.P. , Lücke. THealth effects and noise exposure among flight-line mainteners9th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN) 2008[18] Klug, HelmutInfrashall von Windenergieanlagen: Realitet oder MythosDEWI Magazin Nr. 20, February 2002http://www.wind-energie.de/fileadmin/dokumente/Themen_A-Z/Infraschall/dewi_infraschall_2002.pdf[19] Kvist, Preben. and Pedersen, Torben HolmTranslation into Danish of the questions and moderators for socio-acoustic surveys.Euronoise 2006 proceedings.[20] Madsen, Kaj Dam og Pedersen, Torben HolmLow Frequency Noise from Large Wind Turbines – Final reportDELTA AV 1272/10 November 2010[21] Hayes, M.Low Frequency and infrasound noise immissions from wind farms and the Potentialfor VAD,Low Frequency Noise conference 2006
AV 1017/11Side 42 af 53
[22] Miedema, H.M.E.Noise & Health: How does noise affect us?Proceedings Inter-Noise 2001, Haag, Holland.[23] Miedema. Henk M.E. and Oudshoorn. Catharina G.M.Annoyance from Transportation Noise: Relationships with Exposure Metrics DNLand DENL and their confidence intervals.Envirinmental Health Perspectives. vol. 109. no. 4. April 2001.[24] Miljøministeriet.Bekendtgørelse nr. 1518. Bekendtførelse om støj fra vindmøller.14. december 2006[25] MiljøministerietVejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøllerVejledning nr. 9296 af 22-05-2009[26] MiljøministerietNye regler for lavfrekvent støj fra vindmøllerhttp://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110127_lavfrekvent_stoej.htm27. januar 2011[27] MiljøstyrelsenVejledning nr. 5 1984. Ekstern støj fra virksomheder.[28] MiljøstyrelsenLavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksterne miljøOrientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1997[29] MiljøstyrelsenVejledning nr. 4, 2007 "Støj fra veje"[30] Møller, H. and Pedersen, C.S.Hearing at Low and Infrasonic FrequenciesNoise & Health, Volume 6, issue 23, Apr-Jun 2004[31] Passchier-Vermeer, W., Miedema, H.M.E. & Vos, H.:Aircraft noise exposure andpublic health,TNO report PG/VGZ/2000.039, 2000.[32] Pedersen, C. S and Møller, HenrikAn analysis of low frequency noise from large wind turbines14thinternational meeting on Low Frequency Noise and its control.Aalborg 2010[33] Pedersen, Eja. Waye. Kerstin PerssonPerception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship.JASA 116(6) dec. 2004. Pages: 3460–3470
AV 1017/11Side 43 af 53
[34] Pedersen, EjaHuman response to wind turbine noise. Perception, annoyance and moderating fac-tors.Phd thesis, University of Gothenburg 2007[35] Pedersen, E., Van den Berg, F., Bakker, r., Bouma, j.Response to modern windfarms in the NetherlandsJASA 126, pp 634-643. August 2009[36] Pedersen, EjaEffects of wind turbine noise on humansThird International Meeting on Wind Turbine Noise 2009[37] Pedersen. T. HolmGenevirkning af støj fra vindmøllerDELTA Akustik & Vibration. Rapport nr. 150. 1994.[38] Pedersen, T. HolmGenevirkning af ekstern støj fra virksomhederDELTA AV 1470/01, 2001[39] Pedersen, Torben HolmIs Low-Frequency Sound or Infrasound a Specific Cause for Annoyance from WindTurbines? – A Literature SurveyDELTA AV 1296/05. 2005[40] Pedersen, Torben HolmThe “Genlyd” Annoyance ModelDELTA AV1102/07, 2007http://www.delta.dk/dk/Forr-omr/TC/Akustik/Trafikstoj.page[41] Pedersen, Torben HolmLow Frequency Noise from Large Wind Turbines – A procedure for evaluation ofthe audibility for low frequency sound and a literature study.DELTA AV 1098/08 April 2008[42] Pierpont, N.Wind Turbine Syndrome - A Report on a Natural ExperimentSanta Fe, NM: K-Selected Books, 2009[43] Schneider, C.P.Accuracy of Model Predictions and the Effects of Atmospheric Stability on WindTurbine Noise at the Maple Ridge Wind Power Facility, Lowville NY.2007[44] The Sustainable Development Commission (SDC)Wind Power in the UK
AV 1017/11Side 44 af 53
http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http://www.berr.gov.uk/energy/sources/renewables/planning/onshore-wind/shadow-flicker/page18736.html[45] Van den Berg, G.P.Effects of the wind profile at night on wind turbine sound.Journal of Sound and Vibration. Vol. 244 2004.[46] Van den Berg, F., Pedersen, E., Bouma, J., Bakker, R.WINDFARMperception – Visual and acoustic impact of wind turbine farms on resi-dents.FP&-2005-Science-and-Society-20, Specific Support Action, Project no. 044628.2008.www.rug.nl/wewi/[47] Videnscenter om Epilepsi og Specialrådgivning om EpilepsiEpilepsi.dkhttp://www.epilepsi.dk/Epilepsi--A---Z/F/Fotosensitiv-epilepsi.aspx[48] Watanabe T. and Møller H.Low frequency hearing thresholds in pressure field and in free field.J. Low Freq. Noise Vib., Vol 9 (3), p. 106-115[49] WHO – EuropeNight Noise Guidelines for EuropeWorld Health Organisation 2009[50] Zimmer, K., Ghani, J. Wolfgang E.The role of task interference and exposure duration in judging noise annoyanceJournal of Sound and Vibration Vol 311, 2008
21.
Anden litteraturAcademie Nationale de MedecineHuman health repercussions of windmill operation.Agence Fran§aise de Sécurité Sanitaire de l’Environnement et du Travail, AfsettContext and opinion related to health effects of noise generated by WT,2006Alberts, Daniel J.Addressing wind turbine noise,2006Alves-Pereira, MarianaInfrasound and low frequency noise dose responses,2007
AV 1017/11Side 45 af 53
Alves-Pereira, MarianaIndustrial wind turbines, infrasound and vibro-acoustic disease,2007Andersen, Per TrøjgaardLow Frequency Noise Emission from Wind Farms,2009Babisch W.Noise sensitivity in cardiovascular noise studies.Internoise 2010Babisch W.The NaRoMI-Studie (Noise and Risk of Myocardial Infarction). Executive Summary.Traffic Noise, 2004Babisch, W.Stress hormones in the research on cardiovascular effects of noise.Noise Health 5, 1-11, 2003Babisch, W.Noise and health. Environmental Health Perspectives.113, A14-A15., 2005Babisch, W., Beule, B., Ising, H., Kersten, N., Schust, M. & Wende, H.Noise burden and the risk of myocardial infarction: false interpretation of results due toinadequate treatment of data.European Heart Journal 27, 623-624, 2006Babisch, W., Ising, H. & Gallacher, J. E. J.Health status as a potential effect modifier of the relation between noise annoyance andincidence of ischaemic heart disease.Occupational and Environmental Medicine 60, 739-745, 2003Babisch, W., Ising, H., Gallacher, J. E. J., Sweetnam, P. M. & Elwood, P. C.Traffic noise and cardiovascular risk: The Caerphilly and Speedwell studies, 10 years fol-low-up.Epidemiology 10, 415O, 1999Babisch, W., Keil, T., Stallman, M., Wegscheider, K., Schust, M., Stark, H. & Willich, S.N.The Naromi Study: A new study on the relationship between noise and risk of myocardialinfarction - First results.Epidemiology 13, 049, 2002
AV 1017/11Side 46 af 53
Bellhouse, GeorgeLow Frequency Noise And Infrasound From Wind Turbine Generators: A Literature Re-view,2004BERRMeasurement of low frequency noise at three UK wind farms,2006BERR,UK statement on reports 7 & 12,2007Bistrup, M. L., Babisch, W., Stansfeld, S. & Sulkowski, W.PINCHE's policy recommendations on noise: How to prevent noise from adversely affect-ing children.Acta Paediatrica 95, 31-35, 2006Bolton, R.H.Evaluation of Environmental Noise Analysis for “Dairy Hills Wind Farm”,2006Bowdler, D.Amplitude Modulation of Wind Turbine Noise,Institute of Acoustics Bulletin Vol 33 no 4, 2007BWEABWEA Low Frequency Noise and WindTurbines,2005BWEALow Frequency Noise and Wind TurbinesBWEA Technical Annex, 2005Canada Wind Energy AssociationAddressing concerns with wind turbines and human health,2009Canada Wind Energy AssociationCanWEA best practices on soundCanada Wind Energy AssociationCanWEA Paper - Addressing concerns with sound from wind turbines,2009Castelo Branco, Nuno A. A.Monitoring Vibroacoustic Disease,2002Charalampidis, A., Katsouyanni, K., Cadum, E., Pershagen, G., Babisch, W. & Jarup, L. ,Can exposure to noise affect the 24 hour blood pressure profile?Results from the Hyena project. Epidemiology 19, ISEE-858., 2008
AV 1017/11Side 47 af 53
Clark, C., Martin, R., van Kempen, E., Alfred, T., Head, J., Davies, H. W., Haines, M. M.,Lopez Barrio, I., Matheson, M. & Stansfeld, S. A.Exposure-effect relations between aircraft and road traffic noise exposure at school andreading comprehension: the RANCH project.Am J Epidemiol 163, 27-37, 2006Davies, A.Acoustic trauma - bioeffects of sound,Davis, J.Noise pollution from wind turbines - living with amp mod, lower freq and sleep depriva-tion,2007DEFRALow frequency noise report for DEFRA,2001ENVIRON International CorporationPotential Health Effects Associated with Wind Turbines : Identification and Evaluation ofthe Published Scientific Literature,2006EpsilonEpsilon summary of findings on wind turbine low frequency noise and infrasound, 2009Evans, G. W., Bullinger, M. & Hygge, S.Chronic noise exposure and physiological response: A prospective study of children livingunder environmental stress.Psychological Science 9, 75-77., 1998Evans, G. W., Hygge, S. & Bullinger, M.Chronic noise and psychological stress.Psychological Science 6, 333-338., 1995Evans, G. W., Lercher, P., Meis, M., Ising, H. & Kofler, W. W. , Community noise expo-sure and stress in children. J Acoust Soc Am 109, 1023-7., 2001Feldmann, J., F.A. PittenEffects of low frequency noise on man - a case study,2004Findels, H., Perry, E.Disturbing effects of low frequency sound immissions and vibrations in residential build-ings,2004Frey, B.Noise Radiation from Wind Turbines Installed Near Homes -Effects on Health, 2007Gastmeier, W. J., Howe B.Recent studies of infrasound from industrial sources,2008
AV 1017/11Side 48 af 53
GE EnergyGE Energy rapport - Ice Shedding and Ice Throw,2006.Haines, M. M., Stansfeld, S. A., Brentnall, S., Head, J., Berry, B., Jiggins, M. & Hygge, S.The West London Schools Study: the effects of chronic aircraft noise exposure on childhealth.Psychol Med 31, 1385-96., 2001Haines, M. M., Stansfeld, S. A., Job, R. F., Berglund, B. & Head, J.Chronic aircraft noise exposure, stress responses, mental health and cognitive perform-ance in school children.Psychol Med 31, 265-77., 2001Haines, M. M., Stansfeld, S. A., Job, R. F., Berglund, B. & Head, J.A follow-up study of effects of chronic aircraft noise exposure on child stress responsesand cognition.Int J Epidemiol 30, 839-45., 2001Haralabidis, A. S., Dimakopoulou, K., Vigna-Taglianti, F., Giampaolo, M., Borgini, A.,Dudley, M. L., Pershagen, G., Bluhm, G., Houthuijs, D., Babisch, W., Velonakis, M., Kat-souyanni, K., Jarup, L. & Consortium, H.Acute effects of night-time noise exposure on blood pressure in populations living nearairports.European Heart Journal 29, 658-664., 2008Harrison, J.Its pure physics, Symposium paper,oct 2010Harry, A.Wind turbines, noise and health,2007Hessler AssociatesPost Construction Noise Survey - Blue Sky & Green Field Wind Project,2008Howe Gastmeier Chapnik LimitedWind turbines and sound - review and best practice guidelines,2007Hygge, S., Boman, E. & Enmarker, I.The effects of road traffic noise and meaningful irrelevant speech on different memory sys-tems.Scand J Psychol 44, 13-21., 2003Hygge, S., Evans, G. W. & Bullinger, M.A prospective study of some effects of aircraft noise on cognitive performance in school-children.Psychol Sci 13, 469-74., 2002Ising, H., C BraunAcute and chronic endocrine effects of noise,2000
AV 1017/11Side 49 af 53
James, R.How we got here - paper, Symposium paper,oct 2010Jarup, L., Babisch, W., Houthuijs, D., Pershagen, G., Katsouyanni, K., Cadum, E., Dudley,M. L., Savigny, P., Seiffert, I., Swart, W., Breugelmans, O., Bluhm, G., Selander, J., Hara-labidis, A.,Dimakopoujou,K., Sourtzi, P.,Velonakis, M.,Vigna-Taglianti, F. & Team, H. S.Hypertension and exposure to noise near airports: the HYENA study.EnvironmentalHealth Perspectives 116, 329-333., 2008Jarup, L., Dudley, M. L., Babisch, W., Houthuijs, D., Swart, W., Pershagen, G., Bluhm,G., Katsouyanni, K., Velonakis, M., Cadum, E., Vigna-Taglianti, F. & Consortium, H.,Hypertension and exposure to noise near airports (HYENA): Study design and noise expo-sure assessment.Environmental Health Perspectives 113, 1473-1478., 2005Kalinski, K. and Duncan E.Propagation Modeling Parameters for Wind Power Projects,2008Kalinski, K., Understanding Turbine Sound Impact Studies, 2008Kampermann, G.The How To Guide to Siting Wind Turbines to Prevent Health Risks from Sound,2008Kenneth I. H.Sleep disturbance due to noise: Research over the last and next five years,2009Kishikawa, H., Matsui, T., Uchiyama, I., Miyakawa, M., Hiramatsu, K. & Stansfeld, S. A.,The development of Weinstein's noise sensitivity scale.Noise Health 8, 154-60., 2006Klug, H.Paper on noise from wind turbines - standards and noise reduction procedures,2002Legarth, S.V.Auralization and assessments of annoyance from wind turbines,2007Lercher, P., Evans, G. W. & Meis, M.Ambient noise and cognitive processes among primary schoolchildren.Environment andBehavior 35, 725-735., 2003Lercher, P., Evans, G. W., Meis, M. & Kofler, W. W.Ambient neighbourhood noise and children's mental health.Occup Environ Med 59, 380-6., 2002Leventhall, G.Low frequency noise and annoyance,2004
AV 1017/11Side 50 af 53
Leventhall, G.A review of published research on low frequency noise and its effects,2003Leventhall, G.How the "mythology" of infrasound and low frequency noise related to wind turbinesmight had developed,2005Leventhall, G.Infrasound from wind turbines - fact, fiction or deception,2006Leventhall, G., Notes on low frequency noise from wind turbines, 2004Leventhall, G.Low frequency noise. What we know, whot we do not know and what we would like toknow,2009McAngus Todd, Neil P., Sally M. Rosengren, James G. ColebatchTuning and sensitivity of the human vestibular system to low-frequency vibration,2008Michael TheriaultAcoustics, Noise level testing for the Forward Wind Energy Center,2008Michaud, D.S., Stephen E. Kelly, Stephen H:P:Bly, Proposal for evaluating potential health effects of WT noise forprojects - CanadianEA Act, 2007Minnesota Department of HealthPublic Health Impacts of Wind Turbines,2009Moorhouse, AT, Hayes, M, von Hünerbein, S, Piper, BJ and AdamsResearch into Aerodynamic Modulation of Wind Turbine Noise,2007Nissenbaum, M. A. , NissenbaumPresentation on health effects study in Mars Hill,2009O’neal, R. D.,. & Lampeter R.M.Sound Defense for a Wind Turbine Farm,2007Omlin S., Brink M., Bauer G.Sleep disturbance due to everyday noise: A review of the last 20 years,2010Ontario, Public Health, Chatham-KentHealth Impacts Report,2008
AV 1017/11Side 51 af 53
Pedersen, EjaHuman response to wind turbine noise - annoyance and moderating factors,2005Pedersen, EjaNoise annoyance from wind turbines - a review,2003Pedersen, EjaWind turbine noise, annoyance and self-reported health and well being,2007Persson-Waye, K.Effects of low frequency noise on sleep,2004Pierpont, N.Defining A Syndrome- Symposium paper, 2010Ramakrishnan, R.Wind Turbine Facilities Noise Issues.Acoustic Consulting Report for Ontario Ministry,2007Rogers, A. L.Infrasound and Psychoacoustics,2005Rogers, A. L.Wind Turbine Acoustic Noise,2006Rogers, A. L.Wind turbine noise, infrasound and noise perception,2006Salt, A.Infrasound your ears hear it but..,Symposium paper, 2010Schust, M.Effects of low frequency noise up to 100Hz,2004Slaviero, D., Bigot, A.Noise impact of wind farms - uncertainties due to wind data reference at 10m,2008Smith, A. R, Noise and health - why we need more research, Internoise 2010Stansfeld, S. A.Noise, noise sensitivity and psychiatric disorder: epidemiological and psychophysiologicalstudies.Psychol Med Monogr Suppl 22, 1-44., 1992Stansfeld, S. A., Berglund, B., Clark, C., Lopez-Barrio, I., Fischer, P., Ohrstrom, E., Hai-nes, M. M., Head, J., Hygge, S., van Kamp, I. & Berry, B. F.
AV 1017/11Side 52 af 53
Aircraft and road traffic noise and children's cognition and health: a cross-national study.Lancet 365, 1942-9., 2005Stansfeld, S. A., Clark, C., Cameron, R. M., Alfred, T., Head, J., Haines, M. M., vanKamp, I., van Kempen, E. & Lopez-Barrio, I.Aircraft and road traffic noise exposure and children's mental health.Journal of Environ-mental Psychology 29, 203-207., 2009Stansfeld, S. A., Haines, M. M., Burr, M., Berry, B. & Lercher, P.A Review of Environmental Noise and Mental Health.Noise Health 2, 1-8., 2000Stansfeld, S. A., Sharp, D. S., Gallacher, J. & Babisch, W.Road traffic noise, noise sensitivity and psychological disorder.Psychol Med 23, 977-85.,1993Stewart, J.Location - an investigation into wind farms and noise by the noise association,2006Styles, P.Microseismic and Infrasound Monitoring of Low Frequency Noise and Vibrations fromWindfarms,2005Symposium ProgramGlobal wind industri and adverse health effects,2010The Noise AssociationNoise - unwanted sound - can ruin people's well being and environment,2002Thorne, B.Noise Impact Assessment Report, Waubra Wind Farm, 2010van den Berg, Frits G.P.Low Frequency Noise and phantom sounds,2009van den Berg, Frits G.P.The effect of atmospheric stability on low frequency modulated sound of wind turbines,2005van den Berg, Frits G.P.The sounds of high winds - the effect of atmospheric stability on WT sound,2004van den Berg, Frits G.P.Wind turbines at night - acoustical practice and sound research,2003
AV 1017/11Side 53 af 53
Van den Berg, Frits G.P.Do wind turbines produce significant low frequency sound levels,2004van Kamp, I., Job, R. F., Hatfield, J., Haines, M., Stellato, R. K. & Stansfeld, S. A.The role of noise sensitivity in the noise-response relation: a comparison of three interna-tional airport studies.J Acoust Soc Am 116, 3471-9, 2004Van Kempen, E., Lopez Barrio, I., Haines, M. M., Nilsson, M. E., Clark, C., Houthuijs, D.,Brunekreef, B., Berglund, B. & Stansfeld, S. A.Children's annoyance reactions to aircraft and road traffic noise.Journal of the Acousti-cal Society of America 125 895-904., 2009van Kempen, E., Van Kamp, I., Fischer, P., Davies, H., Houthuijs, D., Stellato, R., Clark,C. & Stansfeld, S.Noise exposure and children's blood pressure and heart rate: the RANCH project.Occu-pational and Environmental Medicine 63, 632-639., 2006Whitford, J.Health, safety and nuisance concerns associated with wind energy development,2006WHOWHO - Energy, sustainable development and health,2004Young-min, ParkEffect of Noise and Low Frequency Noise generated by Wind Power Plant (Wind Farm),Internoise 2010,Zuurbier, M., Salines, G., Moshammer, H., Stansfeld, S., Lundqvist, C., Hanke, W., Vanden Hazel, P., Bistrup, M. L. & Babisch, W.Environmental health of European children: Priorities recommended by the PINCHE net-work.Environnement Risques & Sante 6, 43-56., 2007
