MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Henvendelse af 14/4-11 fra Jan Hjeds vedrørende kommentarer til Nordfyns Kommunes skrivelse af 14/4-11 til MPU og FLF.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 535, FLF Alm.del Bilag 260
Offentligt

Høringssvar.Miljøministeriets Vandplaner.Specifikt høringssvar:Elvedgårdsafløbet samt Stor ÅVandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/FynIndsender:Jan Hjedscand.agro.ElvedgårdElvedgårdsvej 65474 VeflingeTlf.: 64801010Mob.: 28801010E-mail:[email protected]Høringssvaret vedrører:Elvedgårdsafløbet. Tilløb til Stor ÅStor Å, øvre del, station 24.901 (udspring) til station 23.200. Herefter betegnet som Stor Å.Rørlagt hoveddræn. Tilløb fra syd til Elvedgårdsafløbet, station 294.Nordfyns KommuneVandplan 2.12, Hovedvandopland Lillebælt/Fyn

Høringssvaret indsendes af Jan Hjeds, der dels er agronom og afvandingsspecialist, dels lodsejer afejendommene Elvedgård, Elvedgårdsvej 5 og 6, hvor vandløbene er beliggende. Ejendommeneberøres derved af Vandplanernes indsatskrav.

ResumeVandløbet varetager en vigtig afvandingsfunktion for ejendommens 171 ha. Ca. 100 ha er megetdyrkningsværdige højbunds lerjordsarealer med højt udbyttepotentiale. Ca. 60 ha erafvandingsfølsomme løvskovsbevoksninger. Afvandingen er gennemført ved intensivsystemdræning, samt ved dræn i lavninger og dræn og grøfter i skov.Vandplanerne kræver for hele vandløbet ændret (nedsat eller ophørt) vedligeholdelse samtvandløbsrestaurering. Desuden er der krav om åbning af en rørlagt rørstrækning, samt fjernelse af etrørstyrt.Hele vandløbet er klassificeret forkert. Vandløbet kræves klassificeret som stærkt modificeret,henholdsvis som kunstigt vandløb.Miljømålet er fastsat forkert; det fastsatte miljømål vil aldrig kunne opnås. Målsætningen kræveskorrekt fastsat til DVFI 4.Vandløbets miljøtilstand er stærkt påvirket af pesticidforurening samt fra udledning af spildevand.Disse forureninger må bringes til ophør, inden myndighederne stiller andre indsatskrav.Der kræves opdateret monitering af faunatilstanden som grundlag for fastlæggelse af indsatskrav.Vandafledningsforholdene er allerede væsentligt utilstrækkelige på grund af den aktuellemangelfulde vandløbsvedligeholdelse.

Side1af41

Gennemførelse af vandplanernes indsatskrav vil medføre hævet vandløbsbund og øget vandspejl ivandløbet. Dette vil være helt ødelæggende for ejendommens drænanlæg og afvanding. Desuden vilkravet om åbning af rørlagt vandløb medføre betydelige tab.Det kræves, at miljømyndighederne anerkender, accepterer og imødekommer behovet for effektivafvanding.Samlet medfører indsatsen betydelige tab af produktionsøkonomi og ejendomsværdi.Det kræves derfor, at ingen dele af vandplanernes indsatskrav gennemføres.Gennemføres indsatsen på trods af min protest, vil der blive krævet ekspropriationserstatning foralle tab.

Sammendrag.Vandløbet varetager en vigtig afvandingsfunktion for ejendommens 171 ha, samt for tilgrænsendenaboarealer. Ca. 100 ha er meget dyrkningsværdige højbunds lerjordsarealer med højtudbyttepotentiale. Humusarealer har marginalt omfang. Landbrugsarealerne er bortforpagtet.Forpagtningsafgiften modsvarer udbyttepotentialet. Ca. 60 ha er løvskov, 90 % af bevoksningerneer bøg og ær. Afvandingen er gennemført ved intensiv systemdræning ved sildebens drænanlæg,samt ved dræn i lavninger og dræn og grøfter i skov.Hele vandløbet Elvedgårdsafløbet samt det rørlagte hoveddræn mod syd er kunstige vandløb; derfandtes ingen vandløb i 1841. Elvedgårdsafløbet samt det rørlagte hoveddræn mod syd krævesderfor klassificeret som kunstigt vandløb.Hele vandløbet er stærkt forandret (uddybet, udrettet og/eller rørlagt) for at varetage den vigtigeafvandingsfunktion, og består ifølge EUs vejledning tests for udpegning som stærkt modificeret.Hele vandløbet kræves derfor klassificeret som stærkt modificeret, i det omfang det ikkeklassificeres som kunstigt vandløb.Store dele af vandløbet har blød bund. Her vil miljømålet DVFI≥5 aldrig kunne opnås.Vandafledningsforholdene er allerede væsentligt forringede som følge af miljøvenligvandløbsvedligeholdelse, med tab af planteavlsproduktion og skov samt ødelæggelse af drænanlægtil følge. Vandløbets vandafledning skal forbedres, ikke forringes.Vandløbets miljøtilstand er stærkt påvirket af pesticidforurening fra et væksthusgartneri samt fraudledning af spildevand fra spredt bebyggelse. Disse forureninger må bringes til ophør, indenmyndighederne stiller andre indsatskrav.Nyeste fastlæggelse af miljøtilstanden i vandløbet er fra 2006. Denne monitering er 9 år gammelved baseline 2015. Der kræves opdateret monitering af faunatilstanden som grundlag forfastlæggelse af indsatskrav.Hele vandløbet er klassificeret forkert som naturligt, normalt vandløb, højt målsat til fiskevand forlyst- og/eller erhvervsfiskeri.Miljømålet for vandløbet er i vandplanen fejlagtigt fastsat til faunaklasse DVFI≥5. Dette miljømålkan aldrig nås, og er urealistisk fastsat. Miljømålet skal fastsættes korrekt til faunaklasse DVFI 4.Vandplanernes indsatskrav omfatter for hele vandløbet ændret (nedsat eller ophørt) vedligeholdelsesamt vandløbsrestaurering. Desuden er der krav om åbning af en rørlagt rørstrækning, samtfjernelse af et rørstyrt.Der findes intet belæg for, at den planlagte indsats vil eller overhovedet kan føre til det ønskedemiljømål. Derfor vil indsatsen være et indgreb med negativ konsekvens, men uden sammenhængmellem årsag og effekt.Gennemførelse af vandplanernes indsatskrav vil medføre hævet vandløbsbund og øget vandspejl ivandløbet. Dette er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens og DMUs forventninger, og ertilsyneladende en del af det reelle formål med indsatsen. Dette vil være helt ødelæggende fordrænanlæg og afvanding. Desuden vil kravet om åbning af rørlagt vandløb medføre tab svarende tilSide2af41

et tilsvarende vejanlæg. Samlet bliver der derfor betydelige tab af produktionsøkonomi ogejendomsværdi.Der er allerede betydelige tab som følge af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse, herunderproduktionstab, øgede omkostninger, ødelæggelse af drænanlæg og ødelæggelse afskovbevoksninger.Derfor kræves, at miljømyndighederne anerkender, accepterer og imødekommer behovet foreffektiv afvanding.Det kræves, at ingen dele af vandplanernes indsatskrav gennemføres.Gennemføres indsatsen på trods af min protest, vil der blive krævet ekspropriationserstatning foralle tab.

AfvandingsområdetEjendommenes areal i alt 171 ha afvandes fuldt ud til vandløbet.TopografiLandskabet, der afvandes af vandløbet, er et dødislandskab vekslende mellem næsten flade arealer,topografisk relativt flade bølgede arealer og kuperede arealer med mange bakker og lavninger.BonitetJorden er relativt uensartet.Jorden er generelt klassificeret som JB 6 fin sandblandet lerjord på underlag af moræneler1.Boniteten veksler fra mindre partier med lerblandet sandjord (JB 4) til arealer med meget sværlerjord JB 9. I enkelte lavninger findes små arealer med humusjord (JB 11), i alt under 1 % afarealet. Samlet set er der tale om frugtbar, dyrkningsværdig jord.AnvendelseCa. 100 ha er landbrugsarealer, der dyrkes intensivt med korn, frø og raps. Udbytteniveauet er højt.Landbrugsarealet er bortforpagtet. Forpagtningsafgiften står i relation til udbytteniveauet.Ca. 60 ha er skov. Skovarealet er bevokset med bøg og ær som vigtigste træarter på ca. 90 % afarealet, desuden mindre bevoksninger af eg og nål. Store dele af skoven er ældre bevoksninger.Ca. 11 ha er have, gårdsplads og naturarealer.Af hensyn til dyrkningen af landbrugsafgrøder og skov er arealerne intensivt afvandede.Markarealerne er intensivt afvandet ved systemdræning igennem adskillige drænanlæg medadskillige udløb til vandløbet. De nyeste systemdrænanlæg er anlagt omkring 1955.Skoven er afvandet ved dræn og grøfter.

SfJ: ”Jordklassificering Danmark. Basisdatakort 1:50.000. JB 1313 III SV” Geodætisk Institut. 1979.

Side3af41

Figur 1. Drænkort2. Ejendommens landbrudsarealer er intensivt afvandede gennem store drænanlæg.Systemdrænet areal på Elvedgård med afløb til Elvedgårdsafløbet.

Kort.Knud Pedersen: ”Elvedgård, Veflinge Sogn” Hedeselskabets Grundforbedringsvirksomhed. 1954.

Side4af41

VandløbetBeliggenhed og forløbElvedgårdsafløbet udspringer ved Elvedgård, beliggende Elvedgårdsvej 5-6, 5474 Veflinge, iNordfyns Kommune. Fra udspringet forløber vandløbet helt retlinet mod øst til station 294 meter.I station 294 tilledes et større rørlagt hoveddræn fra syd. I station 294 drejer vandløbet 90 � ogfortsætter helt retlinet mod nord indtil station 1310 meter3. I station 1310 meter skifter vandløbetnavn til Stor Å. Vandløbet forløber herfra (station 24.901) svagt bugtet mod nordvest4.HistoriePå ældre kort (1841) (se figur 2, samt5) findes vandløbet Elvedgårdsafløbet ikke. Der findes hellerikke andre vandløb i nærheden. Nærmeste vandløb er en lille grøft 140 meter til venstre for bakkenpå foto (figur 3) herunder. Denne lille grøft findes kun ud for den allernederste (nordligste) del afElvedgårdsafløbet.Mere lerede samt topografisk lavere arealer er på kort fra 1841 forsynet med ”sump”-signatur, mensmindre, topografisk højere beliggende arealer af mildere bonitet fremstår som små omdriftsarealer(se figur 2). Stor Å findes på kortet, fra udspringet, jf. ovenfor.Det vurderes derfor, at store dele af arealet, ligesom store dele (hovedparten) af resten afDanmark6,7, har været sumpet og vandlidende.Vandløbet Elvedgårdsafløbet samt det rørlagte hoveddræn mod syd er således ubetingetmenneskeskabte kunstige vandløb, der er gravet med det formål at sikre afvandingen afejendommen. Vandløbene er gravet efter 1841.Hele vandløbet Elvedgårdsafløbet samt det rørlagte hoveddræn mod syd kræves derfor klassificeretsom kunstige vandløb.Den øvre del af Stor Å er væsentligt uddybet i 1953.8FormålVandløbet tjener et meget vigtigt formål ved afvanding af ejendommens arealer, ligesom der skerafvanding af tilgrænsende arealer. Arealer udenfor ejendomsskellet som afvander overejendommens arealer omfatter adskillige tilløb, såvel fra topografisk relativt flade arealer mod østsom fra mere kuperede arealer med mange lavninger mod syd og vest. Afvandingen af ejendommenvedrører både landbrugsarealer og skovarealer. Landbrugsarealerne er afvandet ved dræning.Betydelige arealer er afvandet ved systemdræning. For de nyest etablerede drænanlæg (drænetomkring 1955) forefindes drænkort, der viser de mange nedgravede drænledninger, anlagt somsildebensdræning med sideledninger tilsluttet til hovedledning under jord. Herudover findes også34

5http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=2525&mode=2&elav=0381051678

Meklenborg: ”Vandløbsregistrering–Søndersø. Elvedgårdsafløbet” Søndersø Kommune. 1996.Fyns Amt: ”Amtsvandløb nr. 21. Stor Å 24.901 km. Åkort st. 15.800-24.901 km” Fyns Amt. 1989.Fritzbøger, Bo, Professor, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Personlig Meddelelsehttp://www.vandplan.dk/for_afvandingen.htmlVandløbskommissionen for Fyns Amt: ”Kendelse vedr. Stor Å”. Odense. 1953https://www.tinglysning.dk/tinglysning

Side5af41

Figur 2. Matrikelkort. Elvedgård. 1841.9Elvedgårdsafløbet fandtes ikke i 1941.9

Kort. ”Copie. Matriculeringen. Elved Hovedgaard”. 1841

Side6af41

Elvedgårdsafløbet er derfor et kunstigt vandløb.ældre, ikke kortlagte system-drænanlæg. Øvrige arealer er drænet med mindre drænsystemer lagt ialle arealernes mange lavninger.Skovene er dels afvandet direkte til vandløbet, dels ved drænledninger i skoven, dels vedudgrøftning, og dels via de omgivende markers drænanlæg.MorfologiVandløbet Elvedgårdsafløbet fremstår som en dybt nedgravet (typisk omkring 2 meter) (se figur 3)og fuldstændigt retlinet (se figur 4) afvandingskanal. Vandløbet Stor Å fremstår som et på stedermeget dybt nedgravet (på steder over 4 meter) (se figur 6) afvandingsvandløb, med et delvis svagtbugtet forløb, delvis retlinet forløb(se figur 5). Vandløbet mæandrer ikke overhovedet, og det måderfor antages, at der er sket udretning af vandløbet.For hele vandløbet gælder, at vandløbsprofilet har et højt, stejlt anlæg. Vandløbet er over langestrækninger sikret med faskiner. De oprindelige faskiner er sat med bundstokke. Der findes ingenådal. Fraværet af ådal, fraværet af slyngninger, det retlinede forløb og det skarpt markerede profilviser, at der er tale om et gravet, reguleret, uddybet og udrettet vandløb, designet med henblik påafvanding. Det meget omfattende jordarbejde, der er udført ved regulering og uddybning af denøverste del af Stor Å, hvor vandløbet er nedgravet i over 4 meters dybde, vidner om de tilsvarendemeget betydelige afvandingsinteresser, som varetages af vandløbet.

Figur 3. Elvedgårdsafløbet (Foto: Jan Hjeds) Reelt et kunstigt vandløb. Fejlklassificeret somnormalt, naturligt vandløb højt målsat som fiskevand tillyst- og/eller erhvervsfiskeri.

Side7af41

Figur 4. Elvedgårdsafløbet (bordeaux) samt det rørlagte hoveddræn fra syd (pink) harfuldstændigt retlinede forløb.10

Figur 5. Stor Å (bordeaux, fra sydøst mod nordvest) er tydeligvis udrettet. Vandløbet mæandrererikke.111011

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoeringhttp://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering

Side8af41

Figur 6. Stor Å. Foto Jan Hjeds. omfattende jordarbejde, hvor vandløbet er nedgravet i over 4meters dybde, vidner om meget betydelige afvandingsinteresser, som varetages af vandløbet.I overensstemmelse med EUs vejledning om udpegning af stærkt modificeret vandløb12består såvelElvedgårdsafløbet, Stor Å samt det rørlagte hoveddræn tilledt fra syd både testen for foreløbig ogendelig udpegning som stærkt modificeret vandløb, og det fremgår da også af teksten i EU-vejledningen, at klassifikationen ”stærkt modificeret” netop er designet med henblik på at sikre denfortsatte nytte, vandløbet tjener for landbrugets afvanding13. Miljømålsloven giver ligeledesmulighed for at udpege vandløbet som stærkt modificeret14.Vandløbets morfologi er tydeligt ændret (vandløbet er udrettet og uddybet). Denne morfologiskeændring tjener et vigtigt formål, nemlig at sikre afvanding. Denne afvanding kan ikke opretholdes,såfremt den planlagte indsats for at forbedre miljøtilstanden i vandløbet gennemføres. Vandløbetkræves derfor klassificeret som stærkt modificeret vandløb, i det omfang, det ikke klassificeres somkunstigt.12

Working Group 2.2 – HMWB: “Common Implementation Strategy for the Water FrameworkDirective(2000/60/EC)Guidance document n.o 4: Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial WaterBodies.” European Communities. 2003.http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidancesnos4sheavilysmo/_EN_1.0_&a=d, figur 2, p. 24, samt figur 6, p. 37.1314

Samme, p. 12Miljøministeriet: ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)”. Miljøministeriet. 2009https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127102§ 15.

Side9af41

Hoveddrænet tilledt fra syd i station 294 er rørlagt, med helt retlinet forløb (se figur 4).Rørlægningen er foretaget for at rationalisere markdriften. Også dette vandløb består testen forudpegning som stærkt modificeret. Den morfologiske ændring tjener vigtige og økonomiskbetydningsfulde formål, nemlig rationel markdrift samt afvanding. Hverken den rationellemarkdrift eller afvandingen kan opretholdes, såfremt den planlagte indsats for at forbedremiljøtilstanden i vandløbet gennemføres. Hoveddrænet skal derfor klassificeres som stærktmodificeret vandløb.Vandløbet afvander flade højbundsarealer, og passerer derefter nedstrøms, hvor det forlader ejendommen,mosearealer (se figur 5). Begge steder har vandløbet meget ringe fald. Det ringe fald medfører, at vandløbeter langsomtflydende, og at bunden derfor er blød og dyndet.Vandløbsmyndigheden Nordfyns kommune v. biolog Bent Nielsen har ved forhøringen af vandplanerneangivet, at delstrækninger st. 475 – 751 samt 1062 – 1310 (citat):” har et meget ringe fald.”og at (citat)”Det bør overvejes om vandløbsrestaurering er den rette indsats for at nå miljømålet, eller om vandløbethører under blødbundstypen?”15Disse bemærkninger erikkeindarbejdet i de vandplaner, der nu er ihøring.16Ifølge vandløbsmyndigheden gælder således, at524 meter af vandløbets samlede 1310 meter

har ringe fald, 0,2 – 0,4 ‰. Generelt oplyses, at vandløbet har fald, der varierer fra 0,2 til 2,1‰17.

Det gældende miljømål DVFI 5 kræver grusbund20,21,22, og DVFI 5 kan derfor aldrig nås i vandløb med ringefald og deraf følgende blød bund. Det vurderes, at decideret sund grusbund kun forekommer i15

Jeg er enig med Bent Nielsens i, at der er delstrækninger med blød bund. Men jeg er ikke enig medBent Nielsen i placering og udstrækning. En gennemgang af Elvedgårdsafløbets længdeprofil18viser meget ringe fald fra station 110 til station 630, samt fra station 1008 til station 1310. Tilgengæld er der fint fald fra station 0 til station 110, moderat fald fra station 630 til station 751, ogfint fald fra station 764 til station 1001. En minutiøs fysisk gennemgang af vandløbets bundforholdviser i overensstemmelse med faldforholdene tilsvarende blød og dyndet bund forvandløbsstrækningerne station 30 til station 631, samt fra station 1008 til station 1310, i alt 903meter af vandløbets 1310 meter svarende til 69 %. Kun fra station 764 til station 1001, i alt 237meter af vandløbets 1310 meter, er der tale om god, gruset og stedvis stenet bund.En gennemgang af Stor Ås længdeprofil19viser moderat fald fra station 24.901 til station 24.342, ogmeget ringe fald fra station 24.342 og nedstrøms forbi station 23.200.For Stor Å viser en minutiøs fysisk gennemgang af vandløbets bundforhold i overensstemmelsemed faldforholdene fra station 24.901 til station 24.342 blød bund med enkelte meget små partiermed grus, i alt under 10 meter. Fra station 24.342 til station 23.200 er bunden meget blød ogdyndet. I alt 1142 meter af vandløbets 1701 meter svarende til 67 % har meget blød bund.

Nielsen, Bent: ” Skema_kortbilag_Høringssvar_vandløb_Lillebælt.pdf. Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn”Nordfyns Kommune. 2010. skema 4.http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering

1617

Nielsen, Bent: ” Skema_kortbilag_Høringssvar_vandløb_Lillebælt.pdf. Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn”Nordfyns Kommune. 2010. skema 4.18Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. figur 5.12, p. 22.19Fyns Amt. ” ”Amtsvandløb nr. 21. Stor Å. Regulativ” Fyns Amt. 1989.20Skriver, Jens. Biolog, Jens Skriver Consult Vandmiljømonitering og –rådgivning. Personlig meddelelse. 201121Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 24

Side10af41

Elvedgårdsafløbets delstrækning station 764 til station 1001, i alt 237 meter, svarende til 7 % af den samledevandløbsstrækning på 3286 meter.Fastholdes den fejlagtige klassifikation som naturligt vandløb finder jeg, at klassifikation som naturligt,normalt vandløb kun vil være rimelig for delstrækningen fra station 764 til station 1001. Resten af vandløbetskal efter en feltgennemgang af bundforholdene klassificeres som blødbundsvandløb.Samme vurdering af bundforholdene fremgår af en analyse af vandløbet, udført af Orbicon23. Her anførervandløbsbiolog Bjarne Moeslund (citat):”Vandløbets fysiske tilstand er for en stor dels vedkommende såringe (dyb nedskæring under terræn, ringe fald og blødt, slammet sediment), at en ændret vedligeholdelsenæppe alene vil kunne føre til målopfyldelse overalt i vandløbet. Selv kombinationen med fysiskvandløbsrestaurering (eksempelvis ved udlægning af grus og sten) vil ikke med sikkerhed kunne ændrevæsentligt på dette problem, idet ringe fald og ikke mindst den store sedimentbelastning vil begrænsevirkningen af grus og sten på målopfyldelsen.”Miljøstyrelsen angiver selv, at langsomtflydende vandløb har blød bund, og at målsætningen om faunaklasseDVFI 5 alene på grund af fald- og bundforhold i mange vandløb ikke kan opfyldes. Det angives (citat):”Ilangsomtflydende og udrettede vandløb, hvor der ofte er blød bund...”24samt (citat):”Tilsvarende er der langsomtflydende vandløb, hvor bundforholdene er af en sådan karakter, at et dyrelivsvarende til faunaklasse 5 ikke naturligt vil kunne forekomme. Visse vandløb, som f.eks. gravede grøfter, vilderfor højst kunne opnå faunaklasse 4”25Elvedgårdsafløbet og Stor Ås øvre del er netop sådanne gravedegrøfter.Miljøstyrelsens synspunkt gentages i vandplanerne: (citat):” For vandløb af en særlig type,’blødbundstypen’, der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgiveter lille og bunden finkornet, betragtes tilstanden som god, hvis faunaklassen er 4”26

Som beskrevet ovenfor er vandløbet netop en sådan gravet grøft, et langsomtflydende vandløb medblød bund.For samtlige delstrækninger med ringe fald jf. ovenfor gøres følgende gældende:Jeg finder, ligesom Nordfyns Kommune, ligesom Orbicon, og i overensstemmelse med Miljøstyrelsens ogVandplanernes redegørelse, at vandløbenes ringe fald og bløde bund gør, at væsentlige delstrækninger afvandløbene ikke korrekt kan klassificeres højere end ”Blødbund”, og med højere krav til miljøtilstanden endDVFI 4.

VedligeholdelseVandløbet er fra anlæg/regulering, det vil sige siden 1953 eller tidligere, blevet vedligehold med 2årlige grødeslåninger, hvor grøden er fjernet fra vandløbet, samt med regelmæssige oprensninger afsediment27,28. Herunder er vandløbets 2 sandfang oprenset flere gange årligt, således at alle dræn22

Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010. Miljøministeriet2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 1523Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. p. 17, p. 51.24Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 1325

Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 2426Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010. Miljøministeriet2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 1527Søndersø Kommune: ”Regulativ Elvedgårdsafløbet.” Søndersø Kommune. 1996

Side11af41

altid havde frit afløb til recipienten29i overensstemmelse med nødvendigheden heraf fordrænanlæggenes korrekte funktion (se afsnit ”ødelæggelse af drænanlæg, nedenfor). I perioden efter1990 er vedligeholdelsen gradvist blevet forringet, efterhånden som principperne om miljøvenligvandløbsvedligeholdelse er implementeret. Vedligeholdelsen af Stor Å, der er et tidligereamtsvandløb, har været tidligere og væsentlig mere forringet, end vedligeholdelsen afElvedgårdsafløbet, der er et tidligere kommunevandløb. Siden nedlæggelsen af Fyns Amt ervedligeholdelsen af hele vandløbet overgået til Nordfyns Kommune, og vedligeholdelsen forvandløbet som helhed er i Nordfyns kommunes tid blevet meget mangelfuld. Vedligeholdelsengennemføres nu som mangelfuld strømrendeskæring, ved efterårsskæringen af grøde skæres ikke ibund, men der efterlades stubbe, som fører til opbygning af sediment. Sediment fjernes kunmodvilligt, og kun i sandfang. Der er på steder op til 25 cm sediment over regulativmæssig bund.30I vandløbet findes hyppigt en kraftigt og tidligt udviklet grøde, som i forbindelse med mangelfuldvedligeholdelse fører til meget høje og skadelige vandspejlsniveauer i vandløbet.

Figur 7. (Foto: Jan Hjeds. Marts 2011) Tidlig og kraftig udvikling af grøde iElvedgårdsafløbet. I løbet af de næste 6 uger udvikler denne grøde sig eksplosivt, og hindrervandpassagen. Det fører til meget høje vandspejlsniveauer, med skade pådrænanlæg, afgrøder og skovbevoksninger til følge.

2829

Fyns Amt. ” ”Amtsvandløb nr. 21. Stor Å. Regulativ” Fyns Amt. 1989.Aarøe, Søren. Vandløbsentreprenør. Hårslev. Personlig meddelelse. 2010.30Pedersen, Lene Strøm: ” Nordfyns Kommune. Kontrolopmåling at Elvedgårdsafløbet st. 0-1310.” Orbicon. 2008.

Side12af41

Der er således nu væsentlige problemer med dårlig vandafledning. Dette medfører en rækkeulemper:Dårlig farbarhed i forbindelse med voldsomme regnhændelser sensommer/efterår, det vil sige iforbindelse med høst, afgrødeetablering samt efterårsjordbehandling.Hyppig tilstopning af sideledninger i drænsystemerne på grund af vandstuvning i drænanlæggene.Hyppig tilstopning af drænudløb og hovedstrenge på grund af overlejring med sediment.Betydeligt øget stormfald samt henfald af topografisk vandløbsnære skovarealer. Der er i de sidstepar år set betydelige skader på bevoksninger.LovgivningFor vandløbet gælder naturligvis ”Lov om vandløb”. Her fremgår af § 1.:”Ved denne lov tilstræbesat sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand ogdrænvand.”samt af § 3.:”Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendomtil den for dyrkningen nødvendige dybdeved almindelig udgrøftning og dræning med afløb tilbestående vandløb”.Af § 23 fremgår: ”Enhver,der lider tab ved en regulering, jf. § 16, vedforandring af vandstanden i en sø, jf. § 18, eller ved anlæg af nyt vandløb, jf. § 21, har ret tilerstatning.”Endelig siger § 27.:”Vandløbskal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbsskikkelse eller vandføringsevne ikke ændres”31Det er således åbenlyst, at Vandløbslovens hovedærinde er at imødekomme, at man har krav på atkomme af med sit drænvand i den dybde, der er nødvendig for dyrkningen. Efterkommes dette ikkefuldt ud, har man krav på erstatning. For det aktuelle vandløb fastholder jeg, at der er behov forvandspejl under eksisterende drænudløb for at sikre fuld funktionalitet af drænanlæggene. Sådanvar forholdene, da drænanlæggene blev anlagt, idet dræn og vandløb er anlagt som et samletafvandingsanlæg, og anlagt til at passe sammen. Og drænanlæggene er derfor dimensioneret til atfungere under vilkåret ”frit afløb til recipienten”.(se nedenfor afsnit: Ødelæggelse af drænanlæg).Desuden gælder EU's vejledning om stærkt modificerede vandløb:Reglerne om, hvad der er ideen med og kan begrunde udpegning som "stærkt modificeret vandløb" errimelig klare. Vejledningen angiver samtidig klart den samfundsmæssige begrundelse:“3.1.1 What is a Heavily Modified Water?The concept of HMWB was introduced into the WFD in recognition that many waterbodies in Europe have been subject to major physical alterations so as to allow for arange of water uses.Article 4(3)(a) lists the following types of activities which wereconsidered likely to result in a water body being designated as a HMWB:¶navigation, including port facilities, or recreation;¶activities for the purposes of which water is stored, such as drinking-water supply,power generation or irrigation;¶water regulation, flood protection,land drainage;¶other equally important sustainable human development activities.These specified uses tend to require considerable hydromorphological changes towater bodies of such a scale that restoration to “good ecological status” (GES) may notbe achievable even in the long-term without preventing the continuation of thespecified use.The concept of HMWB was created to allow for the continuation of these31

Miljøministeriet: ”Bekendtgørelse af lov om vandløb”. Miljøministeriet. 2009.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127082

Side13af41

specified uses which provide valuable social and economic benefits but at the sametime allow mitigation measures to improve water quality.”32samt“3.Member States may designate a body of surface water as artificial or heavily modified, when:(a)the changes to the hydromorphological characteristics of that body which would be necessary forachieving goodecological status would have significant adverse effects on:(i) the wider environment;(ii) navigation, including port facilities, or recreation;(iii) activities for the purposes of which water is stored, such as drinking-water supply, power generation orirrigation;(iv) water regulation, flood protection,land drainage;or(v) other equally important sustainable human development activities.(b) the beneficial objectives served by the artificial or modified characteristics of the water body cannot, forreasons of technical feasibility or disproportionate costs, reasonably be achieved by other means, which area significantly betterenvironmental option”33Proceduren for udpegning er også klar. Her er uddrag:“Screening": Are there any changes in hydromorphology?yes4. Description of significant changes in hydromorphology.5. Is it likely that water body will fail good ecological status due to changes inhydromorphology?yes6. Is the water body substantially changed in character due to physical alterationsby human activity?yesIdentify provisionally as HMWB”34samt“Step 7.1: Is the physical alteration connected to a current "specified use"?yesstep 7.2: Would the restoration measures havesignificant adverse effectson the "specified uses"?yesstep 8.1: Are there „other means“ of providing the beneficial objectives served by the physical alteration?32

Working Group 2.2 – HMWB: “Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)Guidance document n.o 4: Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies” EuropeanCommunities. 2003.http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidancesnos4sheavilysmo/_EN_1.0_&a=d, p. 12.33

Working Group 2.2 – HMWB: “Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)Guidance document n.o 4: Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies” EuropeanCommunities. 2003.http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidancesnos4sheavilysmo/_EN_1.0_&a=d, p. 78.34

Samme, Uddrag af figur 2, p. 24

Side14af41

nostep 9:Designate as HMWBFigure 6: Steps leading to the designation of HMWB (steps 7-9)”35Altså:3. Screening. Er der ændringer i hydromorfologien?Ja, vandløbet er udrettet, uddybet og intensivt vedligeholdt, så vandet er dybere under terræn, og passererhurtigere.4. Beskriv væsentlige ændringer i hydromorfologienEr udført herover.5. Kan vandløbet ikke opnå god økologisk tilstand på grund af ændringerne af hydromorfologien?Nej, det er netop det, vandplanerne påstår: at de dårlige fysiske forhold i form af dyb nedgravning, udretningog stærk vedligeholdelse er skyld i den dårlige økologiske tilstand, ag at disse modificerede forhold derforforhindrer målopfyldelse.6. Er vandløbet i væsentlig grad forandret som følge af fysiske ændringer ved menneskelig aktivitet?Ja, det er væsentlige menneskeskabte fysiske forandringer.Udpeg foreløbigt som Stærkt Modificeret vandløb.7.1: Er den fysiske ændring sammenhængende med en aktuel specifik brug?(ja, vandløbet eruddybet/udrettet/stærkt vedligeholdt af hensyn til at sikre afvanding)7.2: Vil genopretningsforanstaltningerne få betydelige skadelige virkninger på den "specifikke anvendelser"?(ja, afvandingen vil skades betydeligt/ødelægges)8.1: Er der andre måder til at opnå nytten (afvandingen) af den fysiske ændring?Nej, afvandingen kan kunsikres gennem den fysiske forandring (uddybningen/udretningen/vedligeholdelsen).9:Udpeg som Stærkt Modificeret VandløbDesuden er det tydeligt beskrevet, hvad der skal til, for at der er tale om en væsentlig ulempe:“6.4.3. What effects are to be considered?Adverse effectson the specified usesarelosses of/in important services (e.g. floodprotection, recreation or navigation) orproduction losses (e.g.hydropower oragricultural goods)”36samt“However, the effect would clearly besignificantif it compromised the long-termviability of the specified use by significantly reducing its performance”37Altså: Vandløbet skal udpeges som "stærkt modificeret", hvis den negative effekt (på afvandingen) afmiljøforbedrende tiltag er væsentlig, og giver produktionsmæssige tab. Tabene er væsentlige, hvis de ervarige i forhold til det, der har været formålet med de fysiske modifikationer (afvandingen).

Working Group 2.2 – HMWB: “Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)Guidance document n.o 4: Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies” EuropeanCommunities. 2003.http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidancesnos4sheavilysmo/_EN_1.0_&a=d, uddrag af figur 6, p. 373637

Samme, p. 39Samme, p. 40

Side15af41

Da Elvedgårdsafløbet og Stor Å som nævnt ovenfor er stærkt regulerede med det formål at tilgodesevæsentlige afvandingshensyn, og da disse afvandingshensyn ikke kan varetages uden denne stærkemodifikation, eller hvis vedligeholdelsen nedsættes og/eller der foretages vandløbsrestaurering, opfyldervandløbene ubetinget kravene og skal udpeges som stærkt modificerede. For det rørlagte vandløb gælderligeledes, at det opfylder kravene. Der er væsentlige driftsøkonomiske rationaliseringsinteresser, som stadiger aktuelle, som ligger til grund for rørlægningen. Gennemgås testen, består alle vandløbets 3 dele testen.Hvis en forkert vandløbsklassifikation allerede er foretaget, er proceduren også klar:“For several reasons, water bodies designated as heavily modified in the first cycle maybe regarded as natural water bodies in future cycles and vice-versa (Section 8).Designation is hence an iterative process. It should also be pointed out that new dataor information may reveal water bodies, which have not been provisionally identified(in steps 1-6), as heavily modified, that should be considered for the designation tests.In future RBMP cycles, the designation of HMWBmustbe reviewed (cf. Section 8).”38Altså: Hvis det er gjort forkert første gang (vandløbet er ikke udpeget vandløb som stærkt modificeret), såkan/SKAL (must) man bare gøre det om!!!

Miljømålsloven fastlægger ligeledes, at (citat):”§ 15. Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis deændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand,vil have betydelige negative indvirkninger på1) miljøet generelt,2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse ellerdræningeller5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund aftekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kantilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.”39Også her opfylder vandløbet kravene for udpegning som stærkt modificeret, idet de ændringer, derer nødvendige for at opnå god fysisk tilstand (nedsat vedligeholdelse og vandløbsrestaurering) vilhave betydelig negativ indvirkning på områdets drænanlæg, og disse afvandingsinteresser kan ikkevaretages på nogen anden måde. Tilsvarende for det rørlagte vandløb: genåbning vil have væsentlignegativ indflydelse på rationel dyrkning af det gennemskårne areal.Udpegning som stærkt modificeret vandløb vil i øvrigt være helt i overensstemmelse med DMUsforventning og vejledning til Miljøstyrelsen. DMU skriver således (citat):”8 Stærkt modificerede (HMWB) og kunstige (AWB) vandløb38

Working Group 2.2 – HMWB: “Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)Guidance document n.o 4: Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies” EuropeanCommunities. 2003.http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidancesnos4sheavilysmo/_EN_1.0_&a=d, p. 36.39

Miljøministeriet: ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)”. Miljøministeriet. 2009https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127102

Side16af41

8.1 BaggrundDen intensive udnyttelse og modificering af landskabet i Europa harhaft vidtrækkende konsekvenser for de ferske vandområder. Forvandløbene har det medført at der er blevet foretaget en række indgrebmed henblik på afvanding af landbrugsarealer, regulering ogbefæstning i bymæssige områder, sejlads m.m. Disse fysiske indgrebhar i mange tilfælde haft væsentlige konsekvenser for de økologiskeforhold i vandløbene. Især i de europæiske lavlandsområder har indgrebenei vandløbene været betydelige på grund af disse områderspotentielle egnethed som landbrugsområder. Fysisk upåvirkedevandløb er derfor manglende eller meget fåtallige i store dele afEuropa. Der er i Vandrammedirektivet åbnet mulighed for at karakteriserevandløb som stærkt modificerede vandområder (engelsk betegnelse,HMWB) eller kunstige vandområder (engelsk betegnelse,AWB) i erkendelse af, at sådanne vandløb ikke vil kunne opnå en godøkologisk tilstand alene gennem forbedring af vandkvaliteten, dels afpraktiske og dels af økonomiske årsager. Kravene til den økologisketilstand i disse vandløb vil derfor på en række områder være lempedei forhold til vandløb der ikke er omfattet af denne karakteristik.Danske vandløb har gennem årene været udsat for betydelig fysiskpåvirkning i form af rørlægning og kanalisering. På strækningsbasisbetyder dette at ca. 90 % af vores vandløb er blevet reguleret. Derudoverforetages i de fleste vandløb et til flere årlige tilbagevendendegrødeskæringer med henblik på at sikre de afvandingsmæssige forhold.Som følge af ovenstående kan det derfor antages at hovedpartenaf de danske vandløb kan klassificeres som HMWB.”40samt (citat):”En del vandløb kan på grund af de fysiske forhold ikke forventes atkunne opfylde en DVFI værdi på 5. Disse vandløb kan udpeges somHMWB, såfremt årsagen er et tidligere eller nuværende fysisk indgrebsom fortsat er betinget af en nuværende anvendelse af vandløbeteller dets omgivelser. Derudover er det et krav for udpegning somHMWB at vandløbets fysiske forhold ikke på sigt kan forbedres indenforen rimelig økonomisk ramme.”41

KlassifikationHele vandløbet er klassificeret som naturligt vandløb, højt målsat som fiskevand til lyst- og/ellererhvervsfiskeri (Regionsplan Fyn)42.Hele vandløbet er klassificeret som naturligt, normalt vandløb, miljømål DVFI 5 (Vandplan 2.12,Hovedvandopland Lillebælt/Fyn)43.

Jeg protesterer jf. ovenfor mod denne fejlklassifikation.

Baattrup-Pedersen, Annette, et al.: ”Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb.Faglig rapport fra DMU, nr. 499”. DMU. 2004. p. 80.41Baattrup-Pedersen, Annette, et al.: ”Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb.Faglig rapport fra DMU, nr. 499”. DMU. 2004. p. 86.42Danmarks miljøportal. Regionplan 2005. Recipientkvalitetsplan. Recipientkval_Vandloebhttp://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=fyn43Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 3

Side17af41

Jeg fastholder, som nævnt ovenfor, at hele Elvedgårdsafløbet samt det rørlagte hoveddræn fra syd skalklassificeres som kunstige vandløb, mens jeg fastholder, at Stor Å skal klassificeres som stærkt modificeretvandløb.Jeg fastholder subsidiært, at hele vandløbssystemet (Elvedgårdsafløbet, det rørlagte hoveddræn og Stor Å) isin helhed klassificeres som stærkt modificeret.Jeg fastholder subsidiært, at alle de dele af vandløbet, hvor faldet er ringe, og hvor der derfor er blød bund,klassificeres som blødbundsvandløb.I Elvedgårdsafløbet er miljøtilstanden bestemt til DVFI 1 ved en måling i 2004.44Ved målinger i 2005 og2006 har faunaklassen ikke kunnet bestemmes. Der er ikke foretaget måling af faunaklasse siden 2006.Vandløbsfaunaen er påvirket af forgiftning fra pesticidpåvirkning fra et væksthusgartneri45. Desuden ervandløbet stærkt påvirket af spildevand fra spredt bebyggelse46, se figur 8.Vandløbet er desuden påvirket af skyllevand fra skylning af Veflinge vandværks okkerfiltre. Detokkerholdige skyllevand, som er giftigt for vandløbsfaunaen, udledes igennem en separat ledning i station750. Alle disse påvirkninger må bringes til ophør. I Stor Å er miljøtilstanden bestemt til DVFI 3 ved enmåling i 2006.47.Vandløbet er stærkt påvirket af spildevand fra spredt bebyggelse48, se figur 9. Desudenføres påvirkningerne fra Elvedgårdsafløbet (nævnt ovenfor) videre til Stor Å.Så længe disse påvirkninger ikke er bragt til ophør, er enhver anden indsats forgæves. Uanset ændretvedligeholdelse eller uanset vandløbsrestaurering vil faunaklassen ikke ændres, så længe, der erpesticidpåvirkning af vandløbet.Sommervandføringen er i tørre perioder ekstremt lav (<5 cm), hvilket også indikeres af, at vandløbsbundener udbredt overgroet af græs49. Udbredt græsvækst på bunden ville ikke findes, hvis der varsommervandføring50. Den lave sommervandføring er en kendsgerning, på trods af, at der alleredegennemføres miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse med meget forsigtig strømrendeskæring, formentlig netopmed det formål at tilbageholde vandet. Den lave sommervandføring skyldes simpelt hen, at vandløbet er sålille, og at der ingen vandtilførsel er i tørre sommerperioder. Alene den lave sommervandføring kan væreårsag til, at der ikke kan etableres en vandløbsfauna klasseDVFI≥5. Hvis vandløbet udtørrer helt, er der

Miljøtilstand

ingen vandløbsfauna overhovedet, og den langsigtede faunaudvikling vil blive ødelagt, hver gangvandløbet tørrer ud.

44Larsen, Frank. Naturstyrelsen Odense. Personlig meddelelse. 2011.45Miljømimisteriet: ”Teknisk Baggrundsnotat til Vandplan 1.12 Lillebælt” Miljøministeriet. 2010.

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/D8A4B89C-6DD3-4443-887B-0BE27ECA42B4/119452/1_12_LBT_TekniskBaggrundsnotater_4okt2011.pdf, 2. Vandløb, p. 5 samt kildens bilag 246http://www.nordfynskommune.dk/archive/PDFer/Teknik_og_Miljoe/Drift/Kloak_og_spildevand/Kort%202.03%20-

%20Det%20bne%20land.pdf47Larsen, Frank. Naturstyrelsen Odense. Personlig meddelelse. 2011.48http://www.nordfynskommune.dk/archive/PDFer/Teknik_og_Miljoe/Drift/Kloak_og_spildevand/Kort%202.03%20-

%20Det%20bne%20land.pdf49

Side18af41

Det er sandsynligt, at de foreslåede indsatskrav ikke vil kunne etablere en sommervandføring, idetder ikke er en tilførsel af vand overhovedet i tørre sommerperioder.Ved lave sommervandføringer udgøres hovedparten af vandføringen formentlig af spildevand fraspredt bebyggelse, jf. ovenfor. I dette spildevand er det ikke realistisk at opnå højere faunaklasseend DVFI 1.Det vurderes, at vandløbet ikke har mulighed for at opnå en faunaklasse på grund af total udtørring itørre sommerperioder. Opstilling af en faunamålsætning overhovedet er derfor ikke realistisk.

Figur 8. Tilløb til Elvedgårdsafløbet (Foto: Jan Hjeds. Marts 2011) Så længe spildevand udgør envæsentlig del af vandføringen, er forbedret miljøtilstand ikke realistisk. Kommunen må sørge for, atspildevandsforholdene i oplandet bliver bragt i orden.

Side19af41

Figur 9. Stor Å Foto: Jan Hjeds. Marts 2011. Stor Å er stærkt påvirket af spildevandsudledning fra spredtbebyggelse i det åbne land. Dette skal bringes til ophør, før miljøtilstanden kan forbedres.

MiljømålVandløbet er som nævnt ifølge Vandplanerne klassificeret somnaturligt, normalt vandløb.Miljømålet er i overensstemmelse hermed fastsat til DVFI≥551Jeg protesterer hermed imod det fastsatte miljømål. Miljømålet er fastsat på baggrund af en forkertklassifikation af vandløbet, jf. ovenfor. Vandløbet kræves klassificeret korrekt, og miljømålet kræves fastsat ioverensstemmelse med korrekt klassifikation af vandløbet.Uanset om vandløbet klassificeres som kunstigt vandløb, som stærkt modificeret vandløb eller somblødbundsvandløb, vil miljømålet være faunaklasse DVFI 4.52

IndsatskravDen aktuelle vandplan ”Vandplan 2.12, Hovedvandopland Lillebælt/Fyn” opstiller fire indsatskrav for atforbedre de fysiske forhold i vandløbet.Hele vandløbet er udpeget til indsats ændret (reduceret eller ophørt) vedligehold53.Hele vandløbet er udpeget til indsats vandløbsrestaurering ved udlægning af grus54.Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010. Miljøministeriet2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 15-1652Samme, p. 1453Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 451

Side20af41

Formålet med indsatskravene er at nå miljømålet (DVFI 5). Vandløbet kan ifølge Miljøstyrelsen selv aldrignå over faunaklasse DVFI 455(jf. ovenfor, bundforhold)Biolog Bent Nielsen, Nordfyns Kommune finder som nævnt ovenfor, at vandløbsrestaurering i dele afvandløbet med ringe fald ikke er den rigtige løsning.Vandløbsbiolog Bjarne Moeslund, Orbicon, finder ligeledes, at såvel ændret vedligeholdelse ogvandløbsrestaurering ikke vil kunne føre til målopfyldelse på grund af vandløbets bundforhold.Jeg er enig med biologerne. Vandløbet har ringe fald og blød bund. Udlagt grus må derfor forventesoverlejret med nyt slam; En restaureringsindsats med udlægning af grus vil derfor være spildt.Det rørlagte hoveddræn er udpeget til genåbning56. Jeg skal protestere imod, at der kan være tale omgenåbning. Der er, som vist, tale om et kunstigt vandløb, og der findes ingen dokumentation for, at vandløbetikke lige siden etableringen har været rørlagt. Da vandløbet således aldrig dokumenteret har været et åbentvandløb, kan der udelukkende blive tale om åbning, men ikkegenåbningaf det rørlagte vandløb.Der er krav om fjernelse af spærring i form af fjernelse af rørstyrtet i Elvedgårdsafløbets station 1001 –100857.Formålet med genåbningen af rørlægningen og fjernelsen af rørstyrtet er sikring af kontinuitet.

pesticidpåvirkning fra et væksthusgartneri60. Hvorvidt pesticidpåvirkningen nu er ophørt, er uvist. Men jegforventer, at de offentlige myndigheder har overholdt deres pligt til at iværksætte tiltag med det formål atbringe forureningen til ophør.Desuden er vandløbet som nævnt påvirket af spildevand fra spredt bebyggelse61. Jeg er bekendt med, at derer eller bliver iværksat tiltag til at bringe spildevandstilledningen til ophør. Når disse forhold er bragt i orden,er der fuldstændigt ændrede vilkår for miljøtilstanden og faunamulighederne i vandløbet.Sommervandføringen kan blive endnu mindre, når der ikke længere tilledes spildevand. Omvendt må detforventes, at der vil opstå en bedre vandløbsfauna, når vandet ikke længere er forurenet.Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 5.55

DatalødighedMiljøtilstanden udtrykt ved faunaklassen er for Elvedgårdsafløbet senest bestemt til DVFI 1 i 2004,vurderet til påvirket af forgiftning, og har været forsøgt moniteret i 2005 og 2006 uden held pågrund af forgiftning. Efter 2006 er der ikke sket målinger58. Miljøtilstanden udtrykt vedfaunaklassen er for Stor Å senest bestemt til DVFI 3 i 2006. Efter 2006 er der ikke sket målinger59.Ved disse målinger er vandløbet Elvedgårdsafløbet som nævnt vurderet påvirket afforgiftning fra

Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 557Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 558Hansen, Jonas. Miljøcenter Odense. Personlig meddelelse. 2011.59Hansen, Jonas. Miljøcenter Odense. Personlig meddelelse. 2011.60Miljøministeriet: ”Teknisk Baggrundsnotat til Vandplan 1.12 Lillebælt” Miljøministeriet. 2010.

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/D8A4B89C-6DD3-4443-887B-0BE27ECA42B4/119452/1_12_LBT_TekniskBaggrundsnotater_4okt2011.pdf, 2. Vandløb, p. 5 samt kildens bilag 2.61http://www.nordfynskommune.dk/archive/PDFer/Teknik_og_Miljoe/Drift/Kloak_og_spildevand/Kort%202.03%20-

%20Det%20bne%20land.pdf

Side21af41

Det er således forventeligt, at miljøvilkårene er afgørende forandrede ved Baseline 2015, og det må ubetingetforlanges, at eventuelle indsatskrav baseres på opdateret monitering, foretaget efter at forureningsmæssigeforhold er bragt i orden, og efter at vandløbet har fået en periode til at restituere sig. Restitution efterpesticidpåvirkning kan givetvis være af længere varighed.Synspunktet om nødvendigheden af at anvende nye data understøttes af figur 2.3.2 herunder. Som detfremgår af figuren, falder antallet af vandløb med dårlig miljøtilstand (DVFI 1 – DVFI 3). Ifølge figuren vardet i 2007 omkring 7 % af alle vandløb, der ikke opfylder mindst DVFI 4, svarende til 2000 km af i alt28.000 km vandløb. Hen over de foregående ca. 8 år er andelen af vandløb, der ikke opfylder faunaklassemindst DVFI 4 reduceret fra ca. 12 % til ovennævnte ca. 7 %, (formentlig samtidig med at der er sketforbedret spildevandsrensning i det åbne land). Fremskrives denne forbedringstakt til Baseline 2015, må detforventes, at andelen af vandløb, der ikke opfylder mindst DVFI 4 er omkring 2 %, svarende til omkring 560km vandløb. Miljøtilstanden forbedres altså løbende.Såfremt der for delstrækninger stilles krav om en grusbundsfauna (DVFI 5), er det et ubetinget krav, atprøveudtagningslokaliteten fastlægges til et sted med tydelig og udbredt grusbund på et længerevandløbsstykke såvel opstrøms som nedstrøms prøvetagningsstedet.

Figur 2.3.2 Landsdækkende tal - Miljøtilstanden i de danske vandløb i perioden1994-2007.(kilde: DMU-faglig rapport nr. 711 NOVANA 2009)62

Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010.Miljøministeriet 2010.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/02F858DA-E2F6-4574-99F8-DDB693B5E939/114460/31_BornholmForslag_til_Vandplan_1oktober1.pdf . p. 82.figur 2.3.2.

Side22af41

Miljømyndighedernes hensigtEn række forhold peger i retning af, at miljømyndighederne har en anden hensigt, end den angivnehensigt om forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Samtidig finder jeg, at der udvises enekstrem ignorance overfor afvandingshensyn, alternativt ekstrem uvidenhed omkring afvanding,hos såvel lokale, regionale som centrale miljømyndigheder. Forholdene nævnes herunder.Klassifikationen af hele vandløbet som naturligt vandløb, højt målsat som fiskevand til lyst-og/eller erhvervsfiskeri, jf. ovenfor, på trods af at hele vandløbet dels er kunstigt, dels stærktreguleret, og dermed skabt til afvandingsformål, jf. ovenfor, og derfor i regionsplanerneburde have været målsat til C; vandløb til afvanding.Klassifikationen af hele vandløbet som naturligt, normalt vandløb, på trods af at hele vandløbet delser kunstigt, dels stærkt reguleret, og dermed tydeligvis er skabt til at varetage et vigtigtafvandingsformål, jf. ovenfor, og derfor i Vandplan 2.12, Hovedvandopland Lillebælt/Fyn burdevære klassificeret som kunstigt vandløb henholdsvis stærkt modificeret vandløb.Opstilling af miljømålsætning DVFI≥5påtrods af, at der foreligger dokumentation for og erkendelsehos miljømyndighederne af, at vandløbet har blød bund, jf. ovenfor, samt på trods af erkendelse hosmiljømyndighederne af, at miljømål DVFI≥5aldrig kan opnåsi vandløbet, jf. ovenfor.Krav i Vandplan 2.12, Hovedvandopland Lillebælt/Fyn om ændret (nedsat/ophørt)vandløbsvedligeholdelse samt vandløbsrestaurering med det formål at opnå forbedret miljøtilstand ivandløbet, selvom miljømyndighederne selv er klar over, at den dårlige miljøtilstand i vandløbetskyldes forgiftning og forurening fra spildevand, og at indsatserne ikke kan ændre på disse forhold.Der er således intet fagligt belæg for indsatsen, og ingen dokumentation for, at indsatsen kan føre tildet ønskede mål. Tværtimod, der er dokumentation (jf. ovenfor) for, at der ingen sammenhæng ermellem indsatsen og målopfyldelse, idet manglende målopfyldelse dokumenteret skyldes andreforhold end dem, indsatsen retter sig imod.Total ignorance overfor, at såvel aktuel vandløbsforvaltning med utilstrækkelig og mangelfuldvandløbsvedligeholdelse, og vandplanernes indsatskrav, vil føre til væsentlig forringelse afafvandingen, store tab for ejendommens produktionsøkonomi, og store tab af værdier forejendommen.Afvisning af mine gentagne henvendelser til lokale miljømyndigheder samt til Miljøministeren ogMiljøministeriet, dels direkte, dels gennem foretræder for såvel Folketingets Fødevareudvalg somFolketingets Miljøudvalg, 14.04.2010 omkring risikoen ved vandplanernes indsatskrav ognødvendigheden af sikring af afvanding, samt 23.03.2011 omkring nødvendigheden af korrektklassifikation af og målsætning for vandløbene i overensstemmelse med det reelt opnåelige.





Det er mit synspunkt, at den reelle hensigt med indsatskravene er en hensigt hosmiljømyndighederne om at reintroducere en mere naturlig hydrologi omkring vandløbet. Detteønske fremgår tydeligt en række redegørelser og i baggrundsmaterialet for vandplanerne, hvorMiljøstyrelsens rådgiver, DMU, om afvandingsforhold samt konsekvenserne af nedsatvandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering skriver (citat):” Mange vandløb har i dag en unaturlig stor vandføringsevne, hvilket betyder, at de hurtigt kanlede overskudsnedbør væk fra oplandet”63samt (citat):”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tætpå vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske vedudelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Hervednedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandetsstrømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med63

Hoffmann, Carl C. et al.: ”Overvågning af effekten af retablerede vådområder.” DMU. 2005, p. 15.

Side23af41

tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kanindvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øgeoversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet”64samt (citat);” Gensnoning af vandløb, hævning af vandløbsbunden og ophør af vandløbsvedligeholdelse ertiltag, der vil medvirke til oversvømmelse af vandløbsnære arealer.”65samt (citat):” Formålet med de ændringer der foretages i forbindelse med genopretning af ådalen og vandløbeter at sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand i devandløbsnære arealer. For at nå dette mål vil de primære indgreb i vandløbet være at mindskevandføringsevnen gennem forskellige tiltag. De to vigtigste er indsnævring af vandløbsprofilet oghævning af vandløbsbunden. Dette kan dels ske gennem egentlige restaureringsindgreb og delsgennem ophør med eller ændret vandløbsvedligeholdelse.”66samt (citat):”afhængeraf lokale topografiske forhold og de foranstaltninger, som iværksættes for atfremtvinge oversvømmelserne (ændret vandløbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaurering)”.67Samt (citat): p. 91:” Ved ophør af vandløbsvedligeholdelse vil omkostningerne alt overvejendebestå at den mistede jordrente ved at arealerne langs vandløbet påsigt ikke kan indgå i omdriften, idet de vil være vandlidende og oversvømmedei visse perioder.”68samt (citat):” Ved ophør af vandløbsvedligeholdelse vil der på sigt skabes mere sumpedearealer i de vandløbsnære arealer og ådale og i kortere eller længereperioder af året med megen nedbør vil arealerne være oversvømmetaf åvand.”69Miljøstyrelsen skriver tilsvarende (citat):” Ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse vil væreen lempelig måde at fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer. På sigtvil vandløbet falde tilbage til sin naturlige dynamik med jævnlige oversvømmelser af de ånærearealer og genskabe et snoet forløb med større variation.”70,hvilket er en videreførelse af DMU´s forklaring:”Et ophør af vandløbsvedligeholdelse i form af stop for regelmæssig grødeskæring og oprensningeraf vandløbet vil være den mest lempelige måde at fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af devandløbsnære arealer. På sigt vil vandløbet falde tilbage til sin naturlige dynamik med jævnligeoversvømmelser af de ånære arealer og genskabe et snoet forløb med stor fysisk variation.”71

6465

Hoffmann, Carl C. et al.: ”Overvågning af effekten af retablerede vådområder.” DMU. 2005, p. 16-17.Hoffmann, Carl C. et al.: ”Overvågning af effekten af retablerede vådområder.” DMU. 2005, p. 46.66Hoffmann, Carl C. et al.: ”Overvågning af effekten af retablerede vådområder.” DMU. 2005, p. 72.67Schou, Jesper S., et al.: ” Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv.” DMU. 2007.http://www2.dmu.dk/Pub/FR625_Final.pdfp. 81:68Samme. p. 90.69Samme. p. 9270http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1AFB2C89-9FFD-47BA-B446-D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf71Schou, Jesper S. et al.:”Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv.” DMU, 2007http://www2.dmu.dk/Pub/FR625_Final.pdfs. 89

Side24af41

Når Miljøstyrelsen/DMU skriver ”på sigt”, må det forstås at være når sedimentation har hævetbunden eller fyldt det oprindelige vandløbsprofil op.Om betydningen af sediment skriver DMU videre i baggrundsmaterialet til vandplanerne (citat):”Ophør af vandløbsvedligeholdelse som virkemiddel kan umiddelbartgennemføres og vil over en årrække reducere afvandingstilstanden i deånære arealer hvorfor en ekstensivering af dyrkningen må påregnes. Hastighedenhvormed afvandingen forringes afhænger af flere forhold herunderisær hvor i vandløbssystemet ændringen gennemføres, den potentiellesedimenttilførsel til lokaliteten, mv”72Dette er i overensstemmelse med Vandplanernes generelle vedligeholdelsesforskrift, der angiver, atder kun undtagelsesvis må ske oprensning af sediment.73Miljøstyrelsens målsætning og hensigt om at reintroducere en naturlig hydrologi er ligeledesudførligt beskrevet af Elling og Jørgensen.74Tydeligere kan det vel ikke skrives. Der er, så vidt jeg kan se, ingen tvivl om hensigten. Man ønskeren væsentlig hævet bund og en væsentligt hævet vandstand i vandløbene. Og det vil vandplanernesindsatskrav også føre til. Formålet kan kun være at reintroducere en naturlig hydrologi, og atignorere og omgå afvandingsbehovet, under dække af, at indsatsen er nødvendig for det fysiskevandløbsmiljø. DMUs og Miljøstyrelsens reelle hensigt er således langt mere vidtrækkende, endhvad der fremgår af vandplanerne. At konsekvenserne er mere vidtrækkende skyldes, at der skerpåvirkning af drænanlæg og af afvandingen fjernt fra vandløbet, længe inden der er genskabt noget,der minder om naturlig hydrologi, og længe inden, at der sker vådgørelse af de vandløbsnærearealer, jf. nedenfor.Miljømyndighederne er ellers ikke i tvivl om formålet med vandløbsvedligeholdelsen ognødvendigheden for afvandingen. Miljømyndigheden skriver således (citat):”Vandløbetvedligeholdes på grund af jordbrugets afvandingsinteresser.”75

Det er min opfattelse, at den aktuelle forvaltningspraksis, hvor ”miljøskånsom”vandløbsvedligeholdelse med strømrendeskæring og udpræget modstand mod oprensning afsediment, uden hensyn til negative effekter på afvandingen, er udtryk for, at de lokalemiljømyndigheder allerede er i gang med ovennævnte reintroduktion af naturlig hydrologi, på trodsaf Miljøministeriets hyrdeskrivelser til de lokale miljømyndigheder om at tilgodeseafvandingen76,77.

Samme. p. 90.Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 4, kortbilag 5, p. 230.74Elling, Morten og Jørgensen, Søren Schmidt: ”Naturlig hydrologi i de danske skove – Forvaltningsmæssige forhold.”Københavns Universitet og Skov- og Naturstyrelsen. 2007.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C636D895-0899-4E08-B4A4-F0216F283B46/67086/Naturlig_hydrologi.pdf, p. 1475Fyns Amt: ”Regulativ for Ringe Å. Amtsvandløb nr. 24.00” Fyns Amt. 1998: p. 10:76Rasmussen, Anne-Marie. ”Til kommunalbestyrelserne og sammenlægningsudvalgene. Kommunernes opgaveromkring vandløbsloven efter kommunalreformen.” Miljøministeriet. 2006.77Poulsen, Troels Lund: ”Til borgmestrene. Kommunernes opgaver vedr. vandløbsloven” Miljøministeriet. 200873

Side25af41

Miljøstyrelsen er tydeligvis bekendt med konsekvenserne af den aktuelle vandløbsvedligeholdelseog vandplanernes indsatskrav, nemlig væsentligt højere vandspejl og hævet vandløbsbund.Miljøstyrelsen er gjort tydeligt opmærksom på de store negative konsekvenser for afvanding ogdræning. Det er derfor min opfattelse, at Miljøstyrelsen er i ond tro, når Miljøstyrelsen forsøger atnegligere disse store negative konsekvenser, fordi Miljøstyrelsen tilsyneladende ønsker at opnå ennaturlig hydrologi.

Påvirkninger fra indsatskravIndsatskravenes primære konsekvenserHvis indsatskravet ændret vandløbsvedligeholdelse gennemføres, vil vandspejlet i vandløbet stige, jf. DMUsog Miljøstyrelsens egen forventning (ovenfor), af 2 årsager. Vandløbsvedligeholdelse består dels afgrødeskæring, dels af oprensning. Der er allerede iværksat ”miljøskånsom” vandløbsvedligeholdelse ivandløbet. Denne omfatter mangelfuld grødeskæring, hvor der kun skæres en smal strømrende, som lukkertil i løbet af kort tid på grund af grødens kraftige vækst. Grødeskæringen er også mangelfuld i form af, at derikke skæres i bund. Der efterlades stubbe i vandløbet, som medvirker til øget sedimentation. Denmiljøskånsomme vedligeholdelse omfatter desuden stor modvilje mod oprensning af sediment; der oprenseskun sjældent og nødtørftigt i vandløbets 2 sandfang. Dette har aktuelt medført, at flere drænudløb, herunderdet rørlagte hoveddræn omtalt ovenfor, ikke er frie af vandløbsbunden, men at der findes aflejret sedimentsom delvis dækker udløbene78. På steder i vandløbet er der aktuelt op til 25 cm aflejringer overregulativmæssig bund.79.Påvirkningerne fra vandplanernes indsatskrav vil dels være større grødemængder i vandløbet, som viltilbageholde vandet, nedsætte strømhastigheden og forhindre frit løb. Den langsommere strømhastighed vilforøge sedimentationen, og den øgede grøde, samt efterladte stubbe af siv og grøde vil derfor medvirke tiløget sedimentation. Efterladt sediment på bund og i sider vil hæve bunden og indsnævre løbet. Dette vilmedføre hævet vandspejl.Indsatskravet ændret (nedsat eller ophørt) vedligeholdelse vil altså bidrage på 2 måder til at hæve vandspejleti vandløbet. Påvirkningen fra øget grøde vil ses hurtigt, hvorimod påvirkningen fra nedsat oprensning vilvære større og større år for år, helt i overensstemmelse med Miljøstyrelsen og DMUs egen opfattelse.80,81,82,83Vandløbet vil på sigt gro til i sediment, og påvirkningen kan over tid udvikle sig til at blive meget betydelig.Når der er efterladt 25 cm sediment på 5 år, hvad sker der så i løbet af yderligere 10 år? (fra 2008). Kommerder som forventelig yderligere 50 cm sediment, vil vandløbsbunden i alt være hævet 75 cm fraregulativmæssig bund i 2018.Indsatskravet vandløbsrestaurering er i den aktuelle vandplan, Vandplan 2.12, HovedvandoplandLillebælt/Fyn for dybt nedgravede og udrettede vandløb som det aktuelle vandløb entydigt beskrevet således(citat): ”hævningaf bunden ved udlægning af sten/grus”84

Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. p. 31, p. 3479Pedersen, Lene Strøm: ” Nordfyns Kommune. Kontrolopmåling at Elvedgårdsafløbet st. 0-1310.” Orbicon. 200880Hoffmann, Carl C. et al.: ”Overvågning af effekten af retablerede vådområder.” DMU. 2005, p. 16-17.81http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1AFB2C89-9FFD-47BA-B446-D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf82Schou, Jesper S. et al.:”Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv.” DMU, 2007http://www2.dmu.dk/Pub/FR625_Final.pdfp. 8983Samme. p. 90.84Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 151

Side26af41

Det er da til at forholde sig til!! Der er altså ingen tvivl om konsekvensen. Vandløbsrestaurering er i detaktuelle tilfælde ensbetydende med hævning af bunden. Og det vil selvfølgelig ubetinget medføre hævning afvandspejlet.Når vandspejlshævning på grund af ændret vandløbsvedligeholdelse og vandspejlshævning på grundaf vandløbsrestaurering lægges sammen, blive der selvsagt tale om endnu voldsommere påvirkning. Atpåvirkningen bliver stor, er der ikke noget mærkeligt i. DMU og Miljøstyrelsen forventer således hævetvandspejl i et omfang, så der sker periodevis oversvømmelse af de vandløbsnære arealer85, ligesomvandløbet forventes tilbageført til en naturlig dynamik, hvor vandløbet selv skaber et nyt, snoet forløb86.Vandløbet, der som vist ovenfor er en lille afvandingsgrøft, er de fleste steder er dybt nedgravet (omkring 2meter)87. Det er således en betydelig sedimentaflejring og en betydelig vandspejlsstigning, der er tale om.Indsatskravene ændret vedligeholdelse samt vandløbsrestaurering er gældende for en ubrudt strækning på ialt ca. 5200 meter, nemlig også nedstrøms den vandløbsstrækning, denne henvendelse vedrører. Hovedpartenaf vandløbssystemet har som nævnt ovenfor meget ringe fald. Denne henvendelse vedrører den øverste del afvandløbssystemet. På grund af det ringe fald, og på grund af den lange ubrudte strækning med såvelindsatskrav ændret vedligeholdelse som indsatskrav vandløbsrestaurering må der forventes en betydeligstuvningseffekt fra indsatskravene længere nedstrøms, og dette må forventes at forstærkevandspejlsstigningerne i nærværende sag.Indsatskravet om genåbning af det rørlagte hoveddræn mod syd vil gennemskære en rationel, aflang mark på11,76 ha på tværs af dyrkningsretningen, se figur10. Genåbningen omfatter en strækning på 275 meter.Marken opdeles i to mindre, irrationelle marker. Der vil ske defigurering, fraskæring ogejendomsindskrænkning. Der skal afgives ca. 7200 m2til vandløb og bræmmer. Da indsatskravet genåbningfølges af krav om ændret vandløbsvedligeholdelse samt vandløbsrestaurering vil problemerne omkring hævetvandspejl nævnt ovenfor også gælde for den genåbnede del af vandløbet.

Schou, Jesper S. et al.:”Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv.” DMU, 2007http://www2.dmu.dk/Pub/FR625_Final.pdfp. 8986Samme, p. 8987Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. p. 16

Side27af41

Figur 10. Rørlagt vandløb, der skal åbnes88. Gennemskæring og defigurering.Indsatskravet om fjernelse af spærring vil have betydning for erosion og sedimenttransport i vandløbet.Rørstyrtet er indbygget i vandløbet for at reducere faldet, fordi et større fald end det aktuelle opstrømsstyrtet, vil medføre, at vandløbets bund og sider eroderes89. Denne erosion vil medføre, at vandløbets stejleanlæg ikke kan holde, og vil derfor medføre hyppige brinkudskridninger90. Brinkudskridninger vil medføredårligere vandpassage, forhøjet vandspejl opstrøms, forøget sedimenttransport og deraf følgende forøgetaflejring og yderligere hævning af bund og dermed vandspejl nedstrøms. Virkningerne vil svare tilvirkningerne af ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering, og vil forstærke disse virkningerDen øgede sedimenttransport vil samtidig medføre forøget fosfortransport i vandløbet. Sidst vil det medføreøgede udgifter for kommunen at reetablere brink og faskiner.

Konsekvenser for afvanding.Konsekvenserne af indsatskravene er, at afvandingen af de tilgrænsende landbrugs- og skovarealerødelægges på grund af hævet vandspejl, sedimentation og hævet bund21, som forklaret nedenfor.

Afvanding foregår dels ved dræning, dels ved grøfter, dels ved afstrømning direkte til vandløbet.Alle tre elementer af afvanding vil blive påvirket af vandspejlsstigninger og hævet bund, idetvandspejlet i jorden vil stige svarende til vandspejlet i vandløbet, og idet drænanlæg vil bliveødelagt. Dræning er en ældgammel teknik, som er kendt siden 1. årh.91Dræning er en internationaltanerkendt teknik, der anvendes udbredt over hele verden.

88 8889

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoeringJakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 18590Samme. p. 185.91Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 48.

Side28af41

Figur 11. (Foto: Jan Hjeds. April 2011.) Landbrugsareal ved Stor Å. Stærkt påvirketaf mangelfuld vandløbsvedligeholdelse. Upåvirkede arealer i nabolaget er alleredetilsåede.

Figur 12. (Foto: Jan Hjeds. April 2011.) Landbrugsareal ved Stor Å.Stærkt påvirket og opgivet på grund af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse.

Side29af41

Figur 13. (Foto: Jan Hjeds. April 2011.) Skovareal ved Stor Å. Flæsberis. Stormfaldi ung bevoksning (25 år) på grund af vandstuvning, der skyldes stærkt mangelfuldvandløbsvedligeholdelseDa teknikken er udviklet over 2000 år, bygger megen viden om dræning på erfaring. I perioden1900 – 1980 er desuden udført adskillige forsøg, der dokumenterer dræningens positive effekter.Jordbrug.Formålet med og fordelene ved afvanding er grundigt beskrevet af bl.a. Brady92, Aslyng93,94, Jensenog Jensen95, Jensen96, Szilas97og Poulsen98.Formålet med afvanding er at sikre farbarhed og en ventileret jord, der ikke er vandmættet.Sidstnævnte knytter sig til, at ingen almindelige planter kan udvikle rødder i vandmættet jord.Rodudviklingen sker kun indtil afvandet jorddybde. Hvis ikke jorden er afvandet (f.eks. fordiafvandingsanlægget/drænanlægget er ødelagt) kan jorden ikke udnyttes til almindeliglandbrugsproduktion eller skovdyrkning.

9293

Brady, Nyle C.: ”The nature and properties of soils.” Macmillan Publishing Co.1974Aslyng, H.C.: ”Klima, jord og planter” DSR. KVL. 197694Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 198095Jensen, H.E., og Jensen, S.E.: ”Kulturteknik” DSR. KVL. 1989. p. 36796Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 199297Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 201198Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ”Notat om dræning, sedimentation og planteproduktion.” DHI. 2011

Side30af41

Fordelene ved afvanding:Større roddybde og dermed rodvolumen, og deraf følgende større vandoptagelse, størrenæringsstofoptagelse og større produktion. (se figur 14)Tidligere opvarmning af jorden om foråret, og deraf følgende kraftigere vækst, størrenæringsstofoptagelse og større produktion.Sikring af vintersæds overlevelse.Sikring af farbarhed, og modvirkning af strukturskader.

Figur 14. Afvandingsdybdens betydning for rodudviklingen. Formindsket afvandingsdybdemedfører mindre roddybde, mindre næringsstofoptagelse, mindre produktion og størrenæringsstofudvaskning.99

Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 18.

Side31af41

De negative konsekvenser af dårlig afvanding er tilsvarende:Direkte negativ indflydelse på landbrugsdriften i form af senere opvarmning af jorden iforåret, mindre og senere optimal bæreevne for maskiner, mindre roddybde og deraffølgende dårligere udnyttelse af næringsstoffer og lavere udbytte samt øget risiko foroverfladeafstrømning, næringsstofudvaskning som følge af mindre næringsstofoptag ogerosion.Om vinteren har vandmætning i længere tid især betydning for vintersædens overvintring.Vinterhvede og vinterraps kan ikke overleve vandmættede perioder længere end 14 dage, førafgrøden dør og skal omsås med deraf følgende direkte og indirekte økonomisk tab.(omkostningstab og udbyttetab)Om foråret har vandmætning betydning for tidspunktet for tilsåning af vårafgrøder, hvorsåtidspunktet har afgørende betydning for vækstperiodens længde og udbyttepotentialet.Vandmætning vil desuden begrænse vintersædens roddybde, samt muligheden for de førstekritisk vigtige plejetiltag i vintersædsafgrøder (gødskning og plantebeskyttelse),Om sommeren har vandmætning fortsat afgørende betydning for afgrødernes roddybde,næringsstofoptag og vækst, og fortsat en periode, hvor færdsel i marken på de optimaletidspunkter er meget kritisk (gødskning, plantebeskyttelse)I sensommeren kan mangelfuld afvanding i forbindelse med hyppigere kraftigerenedbørshændelser umuliggøre rettidig høst, og dermed medføre alvorlige udbyttetab,alvorlige kvalitetsforringelser og tilfælde af tab af hele afgrøden.Om efteråret er vandmætning især kritisk i forbindelse med høst af sene afgrøder som roerog majs, ved etablering af vintersæd, ved pasning af vintersæd om efteråret (miljøskånsomplantebeskyttelse, ukrudtsbekæmpelse med minimale doser), og ved afsluttendejordbehandling inden vinteren. Behovet for effektiv afvanding om efteråret forstærkes afkravet om, at jordbehandling på lerjord først kan foretages efter 1. november.





Ringe afvanding kan på sigt føre tilForsumpning eller fald i afvandingsklasse til mindre produktiv og mindre værdifuld klasse(fra højbunds markjord til eng).Ødelæggelse af arrondering ved at lavninger bliver våde og ufarbare. Tidligere reelle markeropdeles derved af våde lavninger i irrationel mosaik.

Szilas udtrykker det så klart, at uden effektiv afvanding er moderne rationel landbrugsdrift ikkemulig.100Forringet afvanding vil derfor føre til væsentligt forringet produktionsøkonomi; Her skal detbemærkes, at det er den sidste del af avlen der er til rådighed til forrentning, aflønning og afkast,idet den første del går til dækning af direkte omkostninger. Et marginalt udbyttetab har derforalvorlig betydning for produktionsøkonomien. Med de aktuelt høje afgrødepriser kan deøkonomiske tab blive meget store.Forringet produktionsøkonomi og forringede dyrkningsmuligheder (fald i afvandingsklasser,forringet arrondering) vil medføre forringet ejendomsværdi, hvilket dels vil medføre forringedefinansieringsmuligheder, dels formuetab. Handelsværdien af 1 ha græseng er ikke den samme somhandelsværdien af 1 ha højproduktiv højbunds markjord!100

Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 25.

Side32af41

SkovbrugTilsvarende er formål med afvanding af skov, at sikre rodudvikling og roddybde, som er afgørendefor produktivitet, næringsstofoptagelse og stormfasthed.Konsekvenserne for skovplanterne af forringet afvanding er udførligt beskrevet af Elling og SchmidtJørgensen.Ved den reducerede afvanding vil trivsel og vitalitet reduceres og stormfaldsfølsomheden øges betydeligt101,idet rødder ikke kan udvikles eller overleve i vandmættet jord102. Samtidig vil skovens næringsstofoptagelsereduceres103, og dermed vil udvaskningen øges104. Sidenhen vil de almindelige træarter, som bøg, gran og ærsvækkes og dø105, idet de ikke tåler dårlige afvandingsforhold med vandstuvning om rødderne.Bevoksningerne i ejendommens skov består som nævnt primært af bøg og ær, der begge er (citat):”intolorente og dør under vandlidende forhold”106. Disse arter tåler ikke høj grundvandstand ogvandstuvning. Derfor er konsekvenserne af forringet afvanding for ejendommens skov ekstra store.I skoven findes allerede flere afdelinger med væsentlig forøget stormfald samt døende bevoksninger, der kanhenføres til den aktuelle mangelfulde vandløbsvedligeholdelse.Det er åbenlyst, at en skov med forsumpede partier, nedsat produktivitet, hendøende bevoksninger og øgetstormfald har mindre handelsværdi end en sund og produktiv skov.Konsekvenser af vandspejlsstigninger, sedimentation og højere bund

Ødelæggelse af drænanlægNår et drænanlæg er anlagt korrekt med frit afløb til recipienten, er der normalt meget begrænsetvedligehold107i drænanlæggets levetid på omkring 100 år.Drænanlæg er oprindeligt altid anlagt med frit afløb til recipienten, det vil sige med drænudløb overvandspejlet. Vigtigheden heraf er understreget af mange kilder, bl.a. Feilberg og Feilberg108,Jacobsen109, Luthin110,Brady111, Aslyng112, Jensen113, Szilas114, Poulsen115og Morel116.Frit afløb til recipienten er nødvendigt, for at der kan opretholdes en vandhastighed idrænanlæggene, så disse er selvrensende, og kan skylle de uundgåeligt indtrængende jordpartikler

101

Elling, Morten og Schmidt Jørgensen, Søren: ”Naturlig hydrologi i de danske skove – Forvaltningsmæssigeforhold.” Københavns Universitet og Skov- og Naturstyrelsen. 2007.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C636D895-0899-4E08-B4A4-F0216F283B46/67086/Naturlig_hydrologi.pdf. p. 3, p. 13, p. 17, p. 41, p. 51 – 56, p. 66-67.102Samme, p. 56.103Samme, p. 43.104Samme, p. 44.105Samme, p. 39, p. 41, p.44, p. 51-56, p. 66-67.106Samme, p. 83-84 samt p. 92-93107Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 167.108Feiberg, Aa., og Feiberg, C.L.: ”Kulturteknisk Vandbygning.” KVL. 1921, p. 144.109Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 181110Luthin, James N.: “Drainage of Agricultural lands” American Society of Agronomy. 1957. p. 297-298, p. 363.111Brady, Nyle C.: ”The nature and properties of soils.” Macmillan Publishing Co.1974. p. 232.112Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 108113Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 1992. p. 123114Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 1, p. 21.115Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ”Notat om dræning, sedimentation og planteproduktion.” DHI. 2011116Morel, Kjeld: ”Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats” Nakskov. 2011.

Side33af41

ud.117,118,119,120,121Er der ikke frit afløb til recipienten, sker der vandstuvning af drænanlægget.Vandstuvning af drænanlægget medfører dels øget indslæmning af jordpartikler122,123, dels øgetsedimentation på grund af ændringen fra turbulent til laminart flow i drænledningerne124,125,126,127.En gang sedimenteret materiale kan ikke igen opslæmmes og skylles ud128,129,130.Derved tillukkes drænanlægget relativt hurtigt af sediment, begyndende med sidedrænene.Drænrørene tilstoppes helt, og efterhånden ophører drænanlæggets funktion helt, og drænanlæggeter ødelagt131,132 ,133,134. Lokalisering, opgravning og renspulning af drænanlægs sideledninger er enurealistisk og uoverkommelig opgave135. Derfor regnes drænanlægget for tabt, når sideledningerneer tilstoppede af sediment136.Dårlige udløbsforhold, hvor aflejret sediment, eller udlagt grus fra vandløbsrestaurering, liggerforan drænudløbene, enten i form af hævet bund eller ved etablering af brinkfødder (sedimentation isiderne af vandløbet), medfører tilsvarende sedimentation i og tilstopning afdrænanlæggene137,138,139,140.Tilstoppede udløb vil samtidig medføre, at hele hovedledningen og denederste dele af afgreninger tilstoppes med sediment. (se figur 15)

117118

Feiberg, Aa., og Feiberg, C.L.: ”Kulturteknisk Vandbygning.” KVL. 1921, p. 133Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 101119Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 162120Aslyng, H.C.: ”Klima, Jord og planter” DSR. KVL. 1976. p. 283121Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 1992. p. 183.122Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 1, p. 21., p. 27.123Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ”Notat om dræning, sedimentation og planteproduktion.” DHI. 2011124Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 1, p. 27125Aslyng, H.C.: ”Klima, Jord og planter” DSR. KVL. 1976. p. 283126Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. p. 47127Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ”Notat om dræning, sedimentation og planteproduktion.” DHI. 2011128Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 162129Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 27130Jensen, Chr. R.: ”Dræning i Jordbruget” DSR. KVL. 1992. p. 211131Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 168132Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 21, p. 27.133Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: ”Notat om dræning, sedimentation og planteproduktion.” DHI. 2011134Morel, Kjeld: ”Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats” Nakskov. 2011.135Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 21136Aslyng, H.C.: ”Afvanding i jordbruget” DSR. KVL. 1980. p. 168137138

Jakobsen, J.M.: ”Vejledning i dræning” Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1946. p. 171Brady, Nyle C.: ”The nature and properties of soils.” Macmillan Publishing Co.1974. p. 232-233.139Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 21140Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. p. 48

Side34af41

Tilstopningen starter nedefra, og breder sig op i anlægget til afgreninger og sideledninger141. Ogsådenne tilstopning er helt ødelæggende for drænanlæggets funktion. At holde åbent omkring etdrænudløb, der ligger umiddelbart ved eller under bunden af et vandløb kan være enuoverkommelig opgave, idet der løbende tilføres store mængder sediment142.

Figur 15. Drænrør, delvist tilstoppet på grund af sedimentation; dårlige udløbsforhold.143En række forhold fremgår samstemmende af længdeprofil af vandløbet144, samt af en analyse afforholdene udført af Orbicon145. Forholdene bekræftes af Morel146:

141

Szilas, Casper: ” Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelseillustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland” Glænø. 2011. p. 21142Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. p. 44, p. 47-48.143Brady, Nyle C.: ”The nature and properties of soils.” Macmillan Publishing Co.1974. p.233.144Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011. figur 5.12, p. 22145Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011146Morel, Kjeld: ”Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats” Nakskov. 2011

Side35af41



Drænudløbene er generelt oprindeligt anlagt med frit udløb umiddelbart over vandspejlet.Dette skal ses som en konsekvens af, at drænanlæggene og vandløbet er konstrueret til atpasse sammen, de er begge bygget som et samlet afvandingsanlæg.Adskillige drænudløb er allerede under vandspejlet.Drænanlæggene er dermed allerede er vandstuvede.

Såvel længdeprofil, Orbicons analyse som en fysisk inspektion viser, at der allerede er fleredrænudløb, der ligger i vandløbsbunden, og hvor udløbene er dækket helt147eller delvist148afsediment.Disse forhold, som kan henføres til allerede mangelfuld vedligeholdelse, (se figur 16 og figur 17)er, som understreget ovenfor, ødelæggende for hele drænsystemer.Som det fremgår, er ejendommens afvandingsanlæg allerede særdeles følsomme for ændringer ivandspejlsniveauet, også jf. Orbicon149Disse effekter vil blive kraftigt forstærket, såfremt den planlagte indsats gennemføres, medvandspejlsstigninger og bundhævning til følge. Derved vil drænanlæggene tilstoppes af sediment ogblive ødelagt.

147

Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011, p. 31148Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011, p. 34149Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: ”Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniskekonsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-Elvedgårdsafløbet”. Orbicon/Leif HansenA/S. 2011, p. 45

Side36af41

Figur 16. (Foto Jan Hjeds. Maj 2008.) Hovedledning fra større systemdrænanlæg, udløb iElvedgårdsafløbet, station 1062. Vandløbsmyndigheden v. biolog Bent Nielsen, NordfynsKommune, har netop fundet hovedledningens udløb, og viser her, hvor langtoverkantrør er undervandspejlet. I sommervandføring (lav afstrømning)!! Drænanlægget er anlagt til at have frit afløb tilrecipienten medunderkantudløb over vandspejl ved middelafstrømning for marts (højafstrømning), og er dermed allerede før vandplanernes indsatskrav om nedsatvandløbsvedligeholdelse samt vandløbsrestaurering udsat for ødelæggende vandstuvning på grundaf stærkt mangelfuld vandløbsvedligeholdelse. Vandløbsmyndigheden finder forholdene i orden!På ejendommen vil vandplanernes indsatskrav for forbedring af de fysiske forhold i vandløbetsåledes være helt ødelæggende for drænanlæggene og dermed for afvandingen. Der må på sigtforventes total ødelæggelse af afvandingen af ca. 30-50 ha relativt flade landbrugsarealer og ca. 5-15 ha relativt flade skovbrugsarealer. Afvandingen af lavninger i kuperede arealer må ligeledesforventes ødelagt. Disse kuperede landbrugsarealer på ejendommen vil dermed blivearronderingsmæssigt ødelagt, ved at blive opdelt i en mosaik af mindre marker med våde lavningerind imellem, ligesom der vil ske vådgørelse og forsumpninger i lavninger i skovens kuperedearealer. Samlet kan der imødeses påvirkninger i et eller andet omfang af stort set alle arealer påejendommen, såfremt vandplanernes indsatskrav gennemføres. Herudover kommer påvirkninger afarealer udenfor ejendomsskellet, dels jævne arealer mod øst og nord, dels kuperede arealer mod sydog vest.Klimaændringernes forventninger om hyppigere kraftige nedbørshændelser150, vil forstærke deuheldige virkninger ved at give større vandføringer og dermed endnu højere vandspejlsstigninger,150

http://www.dmi.dk/dmi/ekstremregn_bliver_endnu_mere_ekstremt

Side37af41

samtidig med at vandafledningsbehovet vil stige. Herved forøger klimaforandringerne de negativekonsekvenser af vandplanernes indsatskrav. Klimaforandringerne fordrer derfor bedrevandafledning, ikke forringelser.

Figur 17. (Foto Jan Hjeds. April 2011.) Hovedledning fra stort systemdrænanlæg, udløb iElvedgårdsafløbet, station 631. Udløbet er allerede stærkt påvirket af sediment, der ligger foranudløbet, og har medført sedimentation i røret, så det er halvt fyldt. Nedsat afvandingskapacitet ogstor risiko for alvorlige skader på drænanlægget. Årsagen er mangelfuld vedligeholdelse i form afmanglende oprensning af vandløbet. Drænet er aldrig anlagt til at ligge under bunden. Eftervandplanernes indsatskrav om ændret (nedsat) vedligeholdelse med øget sedimentation i vandløbetssider og bund, samt vandløbsrestaurering (hævning af bunden ved udlægning af grus) vildrænanlæggets funktion ikke kunne opretholdes, og afvanding af store højbunds lerjordsarealerlangt fra vandløbet vil blive totalt ødelagt.Konsekvenser af gennemskæring af mark(Gen)åbning af rørlagt vandløb (hoveddræn fra syd)Indsatskravet om genåbning af det rørlagte hoveddræn fra syd vil, som nævnt, betyde gennemskæring af enrationel, aflang mark på 11,76 ha på tværs af dyrkningsretningen, se figur 10. Marken gennemskæres i enlængde på 275 meter. Marken bliver opdelt i to mindre, irrationelle marker. Der vil ske defigurering,fraskæring og ejendomsindskrænkning. Der skal afgives ca. 7200 m2dyrket højbunds landbrugsjord tilvandløb og bræmmer. Driften vil blive mindre rationel med langt flere vendinger og forøget forager.Samtidig vil der blive tale om omvej for adgang til den fjerneste del af marken.

Side38af41

Gennemførelse af indgrebet kan fuldt ud sidestilles med etablering af en vej med samme linieføring ogbredde, som det genåbnede vandløb incl. bræmmer.Vandløbslovens §71-73 viser, at der gælder samme

ekspropriationsregler for vandløbssager, som er gældende for vejsager151

Nærværende sag er fuldt ud sammenlignelig med en tilsvarende sag, hvor en mark på 14 ha gennemskæres250 m på tværs af en nyanlagt vej. Ved projektet tabes 5.700 kvm. landbrugsjord.152Ekspropriationserstatningen for tab og ulempe er fastsat til godt kr. 400.000153.

Konsekvenser af spærringsfjernelseIndsatskravet om fjernelse af spærring vil have betydning for erosion og sedimenttransport i vandløbet.Rørstyrtet er indbygget i vandløbet for at reducere faldet, fordi et større fald end det aktuelle opstrømsstyrtet, vil medføre, at vandløbets bund og sider eroderes. Denne erosion vil medføre, at vandløbets stejleanlæg ikke kan holde, og vil derfor medføre hyppige brinkudskridninger. Brinkudskridninger vil medføredårligere vandpassage, forhøjet vandspejl opstrøms, forøget sedimenttransport og deraf følgende forøgetaflejring og yderligere hævning af bund og dermed vandspejl nedstrøms. Samtidig vil det medvirke tilforøget fosfortransport i vandløbet. Sidst vil det medføre øgede udgifter for kommunen at reetablere brink ogfaskiner.

Indsatskravenes samlede konsekvens.Sammenlagt vil der blive tale om meget betydelige tab af produktionsøkonomi og tab afejendomsværdi.AlternativerSom det er meddelt Miljøministeren og Miljøstyrelsen i direkte henvendelser, samt viahenvendelser til Folketingets Miljøudvalg og Folketingets Fødevareudvalg 23.03.2011, findes dermindst 3 forskellige billigere og bedre alternativer.Korrekt udpegning og klassifikation vil være billigere (gratis) for erhvervet og forsamfundet.Korrekt målsætning vil være billigere (gratis) for erhvervet og for samfundet.Profiltilpasning med etablering af vådbundszone (kunstig ådal) vil på en gang kunne opfyldeejendommens krav om afvanding og miljømyndighedernes krav om forbedretvandløbsfauna. Profiltilpasning er dyrt, men dog langt, langt billigere end de tab, der er enfølge af den aktuelle forvaltning og/eller de aktuelle indsatskrav.

KravVandplanernes indsatskrav vil, jf. ovenfor, medføre betydelige negative påvirkninger afejendommens afvanding, tab af produktionsøkonomi, ødelæggelse af drænanlæg, ødelæggelse afskovbevoksninger, forringelse af arrondering og tab af ejendomsværdi.Der ses, jf. ovenfor, ingen sammenhæng mellem indsatskravene og målopfyldelse. Der findessåledes ingen dokumentation for, at indsatskravene kan føre til målopfyldelse.Tværtimod, der er dokumentation (jf. ovenfor) for, at der ingen sammenhæng er mellem indsatsenog målopfyldelse, idet manglende målopfyldelse dokumenteret skyldes andre forhold end dem,indsatsen retter sig imod.Jeg skal derfor hermed protestere imod gennemførelse af samtlige indsatskrav ifølge vandplanerne.Miljøministeriet: ”Bekendtgørelse af lov om vandløb”. Miljøministeriet. 2009.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127082152153151

Fredericia Kommune: ”Anlæg af Ydre Ringvej etape II. Forligstilbud. Ekspropriation” Fredericia Kommune. 2009Fredericia Kommune: ”Anlæg af Ydre Ringvej etape II. Forligstilbud. Ekspropriation” Fredericia Kommune. 2009

Side39af41

Jeg skal samtidig protestere imod den aktuelle vandløbsforvaltning.Derfor kræves, at miljømyndighederne anerkender, accepterer og imødekommer behovet foreffektiv afvanding.Gennemføres indsatskravene trods min protest, er der efter min opfattelse tale omekspropriationslignende forhold.Konsekvenserne af forringet afvanding er ikke forskellig fra konsekvenserne afvådområdeprojekter; der er i begge tilfælde tale om, at arealer vådgøres, og at den hidtidigeudnyttelse ikke kan fortsættes. For vådområdeprojekter er der præcedens for, at selv ganske småvådgjorte arealer erstattes fuldt ud, evt. ved ekspropriation. Dette peger i retning af, at der også fornærværende indsats vil være tale om ekspropriationslignende forhold.Begrundelsen for indgrebene er svag. Der er således intet fagligt belæg for indsatsen, og ingendokumentation for, at indsatsen kan føre til det ønskede mål. Tværtimod, der er dokumentation (jf.ovenfor) for, at der ingen sammenhæng er mellem indsatsen og målopfyldelse, idet manglendemålopfyldelse dokumenteret skyldes andre forhold end dem, indsatsen retter sig imod.Dette forhold taler for, at der vil være tale om ekspropriationslignende forhold.Der findes, jf. ovenfor, billigere alternativer. Dette forhold taler for, at der vil være tale omekspropriationslignende forhold.Indgrebenes konsekvenser er voldsomme for ejendommen. Dette forhold taler for, at der vil væretale om ekspropriationslignende forhold.Tabene er store, i forhold til det, der opnås ved indgrebene. Der findes som nævnt ingendokumentation for, at der opnås målopfyldelse, tværtimod. Der er således ikke proportionalitetmellem krav, konsekvenser og virkning. Dette forhold taler for, at der vil være tale omekspropriationslignende forhold.Der er tale om tab af ejendomsværdi og rådighedsindskrænkning. Dette forhold taler for, at der vilvære tale om ekspropriationslignende forhold.Vandløbslovens § 71-73 viser, at der gælder samme ekspropriationsregler for sager relateret tilvandløb, som er gældende for vejsager.154Indsatskravene ændret vedligeholdelse samt vandløbsrestaurering er gældende for en ubrudt strækningadskillige kilometer nedstrøms den vandløbsstrækning, denne henvendelse vedrører. Hovedparten afvandløbssystemet har som nævnt ovenfor meget ringe fald. Denne henvendelse vedrører den øverste del afvandløbssystemet. På grund af det ringe fald, og på grund af den lange ubrudte strækning med såvelindsatskrav ændret vedligeholdelse som indsatskrav vandløbsrestaurering, må der forventes en betydeligstuvningseffekt fra gennemførelse af indsatskravene nedstrøms, og dette må forventes at forstærkevandspejlsstigningerne i nærværende sag.Der tages derfor forbehold således, at denne indsigelse rækker lige så langt nedstrøms vandløbet, som derkan komme stuvning opstrøms til min ejendom, på grund af en nedstrøms indsats.Miljøministeriet: ”Bekendtgørelse af lov om vandløb”. Miljøministeriet. 2009.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127082154

Side40af41

Såfremt vandplanernes indsats eller dele heraf gennemføres, trods min begrundede protest, vil derblive rejst krav om ekspropriationserstatning for alle påvirkninger og tab, der kan henføres tilindsatsen.

Side41af41