Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 534
Offentligt
985335_0001.png
985335_0002.png
985335_0003.png
985335_0004.png
Notat
KemikalierJ.nr. MST-69-00072Ref. AEDen 8. april 2011
5. Partskonference under Stockholm konventionen om persistente organiskeforureningsstoffer, Geneve den 25. - 29. april 2011
BaggrundStockholm konventionen om persistente organiske forureningsstoffer (POP’er) blev underskrevet iStockholm den 22. maj 2001 og trådte i kraft den 17. maj 2004. Danmark ratificerede konventionen17. december 2003. Konventionens besluttende forsamling er partskonferencen, hvor konventionensparter træffer beslutning om konventionens videre udvikling og løbende arbejde. Der er 173 partertil konventionen.Konventionen regulerer 21 stoffer i bilag A, B og C, som omfatter: A: Forbud (17 stoffer), B:Begrænsning (2 stoffer) og C: Reduktion/eliminering af utilsigtet produktion/udslip (5 stoffer). 3stoffer er omfattet af både anneks A og C.Centrale emner på CoP5Der er en del emner, som skal diskuteres på partskonferencen, nogle er af mere procesagtig natur,mens andre omhandler udviklingen og effektiviteten af konventionen. Hvad angår den videreudvikling, drejer det sig om optagelse af et nyt stof, behandlingen af eksisterende undtagelser samthåndteringen af artikler, som indeholder POP’er i forhold til affaldsbehandling, mens det i forhold tileffektivitet særligt drejer sig om forhandlinger om en overholdelsesmekanisme, samarbejde ogkoordination mellem de globale kemikalie- og affaldskonventioner, implementeringen afkonventionen i udviklingslandene samt finansieringen af konventionen.Optagelse af endosulfanStockholm konventionens videnskabelige komite har indstillet endosulfan til optagelse underkonventionen. Endosulfan er et pesticid, hvis anvendelse er forbudt i EU via pesticidforordningen,mens det stadig anvendes andre steder i verden. Der videnskabelige komite har vurderet, atendosulfan opfylder de videnskabelige kriterier for at være et POP stof, at der er findes egnedealternativer og på den baggrund anbefalet, at stoffet reguleres via konventionenDer forventes vanskelige forhandlinger om optagelsen, da enkelte lande (særligt Indien) har storeinteresser i at fortsætte produktionen og anvendelsen af endosulfan til bestemte afgrøder, mens andrelande mener, der er behov for en indfasningsperiode for alternativerne blandt andet på grund afusikkerhed om effektiviteten af alternativerne og økonomiske hensyn. En mulig løsning på de
modsatrettede interesser kan være at forbyde brugen af endosulfan med specifikke undtagelser tiludvalgte afgrøder.Danmark arbejder for, at endosulfan optages med færrest mulige undtagelser.Eksisterende undtagelserKonventionen indeholder i dag for nogle af POP stofferne specifikke undtagelser fra forbud modproduktion og anvendelse. Dette drejer sig f.eks. om anvendelsen af DDT, som i visse lande stadiganvendes til bekæmpelse af malaria. Det er WHO, som rådgiver COP’en om mulighederne for atsubstituere eller undvære DDT til denne brug. Der er de sidste år undersøgt muligheder for atanvende andre metoder eller stoffer til bekæmpelse af malaria, men endnu er der ikke lagt op tilstramninger i forhold til undtagelserne under konventionen. Der er diskussioner i EU om, hvorvidtder ud fra et miljømæssigt synspunkt bør presses yderligere på for at få udfaset brugen af DDT.Problematikken er vanskelig, da det handler om liv og død i forhold til bekæmpelsen af malaria,men samtidig er DDT et giftigt stof, som ophobes i miljøet og kan spredes til over lange afstande ogdermed rundt på kloden.Danmark arbejder for, at anbefalingerne fra WHO følges for så vidt angår nødvendigheden afbrugen af DDT til malariabekæmpelse og at der bliver taget hul på diskussionerne om mulighedernefor at fremme udfasningen af DDT ud fra et sundheds- og miljømæssigt hensyn.Håndtering af artikler som indeholder POP’erPå sidste partskonference i 2009 blev 9 nye stoffer optaget under konventionen, herunder en rækkebromerede flammehæmmere og PFOS. Disse stoffer har i modsætning til en del af de øvrige POP’erværet anvendt bredt i artikler som elektronik, biler, køkkenudstyr og meget andet. Det betyder, atder findes en lang række artikler på det globale marked, hvor POP stofferne indgår. Den tekniskekomite under konventionen har udarbejdet en række anbefalinger, der sigter mod at sikre, at artikler,der indeholder de omtalte stoffer, bliver sorteret ud af affaldsstrømmen, således at man sikrer, at derikke sker en fortynding af stofferne ud i det genanvendte materiale. Kommissionen har fåetudarbejdet en redegørelse om, hvor i affaldsstrømmen man kan forvente at finde de forbudte stoffer,og denne redegørelse skal danne grundlag for identificering af artikler i affaldsstrømmen, somindeholder POP'er. Desuden mangler der retningslinjer for behandlingen af disse på en miljømæssigforsvarlig måde. Disse retningslinjer og en grænseværdi for, hvornår dette POP-holdige affald skaldestrueres, lægges over til udarbejdelse af Basel konventionen i samarbejde med eksperter fraStockholm konventionens tekniske komite.Danmark arbejder for, at den tekniske komites anbefalinger vedtages, således at det sikres, at affaldindeholdende de nye POP stoffer udsorteres, og at retningslinjer for miljømæssig forsvarligdestruktion af de nye stoffer bliver udarbejdet af Basel konventionen i samarbejde med tekniskeeksperter fra Stockholm konventionenOverholdelsesmekanismeEn overholdelsesmekanisme skal sikre, at manglende overholdelse af konventionens bestemmelseridentificeres og afhjælpes gennem behandling af sager i en særlig komité. Forhandlingerne om enmekanisme er langt fremme, men vanskelige at afslutte, da der er uenighed om centrale elementer.Det gælder især spørgsmålet om, hvem der kan igangsætte undersøgelsen af en potentiel sag.
2
Erfaringer fra andre konventioner viser, at hverken selve den part, som har problemer medoverholdelse, eller andre parter er tilbøjelige til at starte sager. En mekanisme, som kun omfatter denævnte muligheder, vil derfor ikke være effektiv. Konventionssekretariaterne, som følger landenesimplementering tæt, alternativt komitéen selv, bør derfor have mulighed for at rejse sager. Detønsker blandt andet Danmark og EU, mens andre lande principielt er imod. Vedrørendebeslutningsregler bør komiteens beslutninger ikke kunne blokeres af et enkelt medlem, og der børderfor være mulighed for afgørelse ved flertal.Danmark arbejder for en etablering af overholdelsesmekanisme med tilhørende komité, som kantræffe beslutninger ved flertal, samt lægger afgørende vægt på, at overholdelsesmekanismen kanigangsættes af konventionens sekretariat, alternativt af komitéen selv.Synergier – Samarbejde og koordination mellem kemikalie- og affaldskonventionerneDer blev den 22.-24. februar 2010 afholdt ekstraordinære simultane partskonferencer for de treglobale kemikalie- og affalds konventioner; Basel konventionen om farligt affald, Rotterdamkonventionen om handel med visse farlige kemikalier og Stockholm konventionen. Formålet var atvedtage beslutninger, der skal sikre optimal implementering af konventionerne og sikre, at desamlede ressourcer, der er afsat til konventionernes sekretariater, udnyttes bedst muligt. Desimultane partskonferencer var en succes, også set i relation til det overordnede mål om at fremmeden internationale miljøforvaltning generelt. Der blev vedtaget en beslutning, der omfattedeaktiviteter, ledelse, servicefunktioner, budgetter, revision samt evaluering og videre udvikling afsamarbejdet. Beslutningen skal nu føres ud i livet via de respektive partskonferencer, hvoraf denneer den første.Danmark arbejder for, at der træffes beslutninger, som fremmer implementering og effektivitet forkonventionerne, med særlig fokus på områderne fælles ledelse, aktiviteter til implementering ogevaluering/videre udvikling af samarbejdet.FinansieringFinansiering er altid et centralt emne på konventionen. Der er i løbet af de sidste år lavet flereopgørelser over behovet for finansiering til implementering af konventionen. De viser et behov forflere finansielle midler, end der er til rådighed. Den globale miljøfacilitet GEF er den finansiellemekanisme for konventionen og midler til den videre implementering skal komme derfra.Partskonferencen vejleder GEF i anvendelsen af de midler, der er til rådighed, men beløbetfastsættes i separate forhandlinger i GEF, udenfor konventionens kontrol. Der er stillet forslag om atetablere en separat komité vedrørende finansiering, men det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt,dels fordi sagen i forvejen behandles i detaljer i en arbejdsgruppe på hver partskonference, dels pågrund af arbejdet i den nævnte UNEP proces.Oprettelsen af regionale og sub-regionale centre for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel ersærligt et vigtigt emne for u-landene. En række centre er allerede godkendt, og på denne COP eryderligere et antal nomineret. Centrene skal opfylde en række specifikke krav, som skal sikrecentrenes effektivitet og levedygtighed. Med optagelse af de nominerede centre vurderes der at væreen repræsentativ og god geografisk fordeling af centre, og yderligere centre bør i princippet undgås.
3
Danmark arbejder for, at GEF anmodes om så vidt muligt at øge støtten til implementering i u-landene, og at der ikke gives støtte til oprettelsen af en særlig finansieringskomité. Ligeledes arbejdeDanmark forarbejder for, at der kun godkendes centre, som opfylder alle opstillede krav, og at derikke inviteres til etablering af yderligere regionale centre udover dem, der allerede er nomineret../.
Dagsordenen for mødet vedlægges til orientering.
4