Vi forudsætter, at en længere historisk redegørelse ikke er nødvendig i dette forum, men alligevel ganskekort:I

1991

stopper ICI, Australien (nu Orica) produktionen af klorholdige opløsningsmidler, hvormedproduktionen af HCB-affald også ophører.I

1992

tiltræder Australien Baselkonventionen.I

2002

anbefaler en central regeringskommision, i overensstemmelse med ORICA, at affaldet destrueres iBotany Bay.I

2004

nedsætter New South Wales´ minister for planlægning et ’Independent Review Panel’ (IRP), derstadig anbefaler et HCB-anlæg, nu blot med ”en fjerntliggende placering” og samtidig konkluderer, at endestruktion vil kunne gennemføres på en miljømæssig forsvarlig måde og at eksport vil stride imodregeringens forpligtelser overfor Baselkonventionen.I

april 2005

fremlægges forslag om eksport.I

august 2006

indgiver ORICA ansøgning om eksporttilladelser til HTI-anlæg i Europa.I

november 2006

nedsættes

et nyt

IRP for at belyse sagen

endnu en gang!

Denne gang

(!) når man frem til, at der ikke er nogen realistisk udsigt til, at HCB-affaldet kan destrueres iNSW indenfor en overskuelig fremtid. (Hvordan man når til den konklusion vil vi vende tilbage til).

Maj 2007:

Den australske Miljøminister meddeler, at Australien ikke har de fornødne tekniske faciliteter tildestruktion af HCB-lageret.I

februar 2008

ansøger KK om tilladelse til midlertidigt oplag af PVC-affald fra en kunde i Australien. Deter i høj grad usikkert, om ansøgningen også omfatter selve behandlingen af affaldet.I godkendelse fra Miljøcenter Odense, bruges konsekvent udtrykkene PVC-affald eller affald fra PVC-produktion. Ordet HCB nævnes ikke! Det er

ikke korrekt sagsbehandling

og der er tale om direktefejldeklaration. Affaldet stammer fra produktion af opløsningsmidler og er HCB-affald med endog megethøje klorkoncentrationer. I den medfølgende risikovurdering er dioxindannelsen ved brand i lageret ikkevurderet! Dette er højst kritisabelt. En tilsvarende australsk risikovurdering anfører, at ”der herunder i etbeboelsesområde 700 meter væk vil kunne forekomme dioxin-koncentrationer på niveauer, der vil kunneskade børn.”I

juni 2007

meddeler de tyske myndigheder i Nordrhein-Westfalen afslag på import af HCB. På trods aftyske virksomheders velvilje, dygtighed og lyst til en net sum australske dollars, har de tyske politikeregennemskuet narrestregerne og henviser til

Baselkonventionen!

De afviser blankt, at

undtagelsesbestemmelserne

kan anvendes, da de ikke finder det godtgjort, at Australien ikke selv kanhåndtere dette problem.I