Miljøstyrelsens accept af forhåndsanmodningen fra den australske stat bygger i høj grad på SIA-rapporten, der er udarbejdet af et såkaldt uafhængigt konsulentfirma.Rapporten gennemgår de forskellige destruktionstekniske muligheder der kunne komme på tale.Vi er ikke teknikere, men vi er opmærksomme på, at mange australske og

danske

eksperter er dybtuenige i SIA-rapportens konklusioner. Og selv for en flok glade amatører som os, må det undre, …at f.eks. Geomelt-teknologien nu vurderes som ikke egnet, når det om denne teknologi(foreslået af ORICA), i 2002 i regeringsrapporten� om en behandlingsplan for HCB,vurderes ”at

de miljømæssige aspekter i forslaget ikke udgør nogen hindring for dets

godkendelse.”

at f.eks. GPCR-teknologien vurderes som uegnet, til trods for, at den ved en test� på netopHCB-affald fra ORICAs lager viste en destruktionseffektivitet på 99,99999 % - og med etbetragteligt lavere energiforbrug end andre teknologier.at f.eks. forbrændingsanlægget ToxFree (et mindre, eksisterende HTI-anlæg) vurderes ikkeegnet, bl.a. med henvisning til at anlægget ikke er pålagt vilkår om kontinuerligmonitorering af dioxinemissioner! Desuden tæller det på minussiden, at anlægget skulleudbygges væsentligt for at kunne klare HCB-opgaven og at der skulle tilføres 160.000 tonslav energi til processen.

Vi må spørge:Kan det være rigtigt, at tidligere accept og forslag om brugen af Geomelt-teknologien iAustralien ikke nævnes med ét ord eller medtages i Miljøstyrelsens vurdering.Kan det være rigtigt, at Miljøstyrelsen ikke

selv

har rettet henvendelse til GPCR-teknologiens bagmænd i Australien, men udelukkende henviser til SIA-rapporten.Kan det være rigtigt, at Miljøstyrelsen godtager SIA-rapportens argumenter vedr. ToxFree´sHTI-anlæg med bl.a. henvisning til manglende monitorering og højt energiforbrug, nårKommunekemi, som dansk modtager, ikke er pålagt kontinuerlige emissionsmålinger og velogså bruger energi?

Miljøstyrelsen siger i sin samlede vurdering: ”På baggrund af ovenstående vurderinger harMiljøstyrelsen konkluderet, at Australien ikke råder over egnede anlæg til destruktion af OricasHCB-affald.”Ordlyden ”ovenstående vurderinger” kan kun forstås som

de australske myndigheders

vurderinger!

Altså: En dansk miljøvurdering der hviler næste udelukkende på en udenlandskmiljømyndigheds vurderinger!!!!????Det er efter vores opfattelse helt uacceptabelt og dybt kritisabelt, at Miljøstyrelsen ikke selv,

selvstændigt, aktivt og kritisk

– og med danske eksperters hjælp - har efterprøvet dissevurderinger.Når vi, og andre, har spurgt til, hvor Miljøstyrelsen havde denne eller hin oplysning fra, har svarethver gang været: Fra Australien!Et af utallige eksempler på dette er forespørgslen om dokumentation for det GPS-udstyr, somministeren har stillet særlig skærpet krav til i godkendelsen. Også her blev dokumentationen tørretAustralien! (se henvisningen til Miljøstyrelsens officielle svar til Danmarks

Naturfredningsforening�). Vi behøves næppe at informere Miljøudvalget om resultatet af denresearch vi selv har startet vedr. de, til formålet, totalt ubrugelige GPS-sendere.Dette eksempel er desværre symptomatisk for hele Miljøstyrelsens sagsbehandling af denne sag.

Vi kræver, i demokratiets navn, at sagsbehandlingen går om!

Henvisninger:1. Hele rapporten kan findes påhttp://www.coi.nsw.gov.au/inquiry/40/6.pdf2. Oplysninger om testen kan findes påhttp://www.stopgifttransporten.dk/artikler/objection-to-orica-australias-application3. Kopi af miljøstyrelsen officielle svar til Danmarks Naturfredningsforening vedrGPS-udstyrkan ses i bilagene.