Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 522
Offentligt
FVDsforetrædeforFolketingetsMiljø–ogPlanlægningsudvalgden13.april2011kl.08.30
Notatvedrørendevandsektorlovenogdeprivatevandværker.1.Historie
Konkurrencestyrelsenudførteenundersøgelsei2002forhelevandmarkedetiDanmark.Konkurrence‐redegørelsenfra2003konkluderede,atderfindeseteffektiviseringspotentialeidenkommunalesektorpåca.1milliardkroner,fordeltmed500millionerihenholdsvisvandforsyningogspildevandsforsyningFVDmedvirkedeiundersøgelsenogfremsendte15‐20regnskaberfraprivatevandværkertilkonkurren‐cestyrelsen.Konkurrencestyrelsensgennemgangafdisseregnskaberkonkluderede,atderikkevarenreelsammenlignelighedmellemdeprivateogdekommunaleforsyningerogderforikkevardetsammeeffektiviseringspotentialeideprivatevandværker.DetØkonomiskerådudsendteetnotati2004,hvorimanbeskrevdeøkonomiskeforskellemellemdekommunaleogdeprivatevandforsyninger.Citatfranotatet:”Analysenviser,atprivateforbrugerejedevandforsyningerermereeffektiveendoffentligtejede,ogatdervillekunneopnåsenbesparelsepåca.304mio.kr.pr.år,hvisdeoffentligevarligesåeffektivesomdeprivate.”
2.Vandsektorloven(Lovforslag(L150)omvandsektorensorganisering)Blandtandetblevdetvedtagetat:1. Dekommunalevandselskaberudskillesafdenkommunaledriftvedselskabsgørelseellerprivati‐sering.2. Selskaberneskaleffektiviseredriften.3. Prisloftindføres.4. Prisloftkontoretableresogbetalesafvandselskaberne.Herudoverindføjessentilovbehandlingen,atprivatevandforsyningersomlevererover200.000m3skalinddragesiloven.Hvorforvidesikke.
3.Statuspåvandsektorlovenprimo2011Deprivatevandforsyningerharover10århaftengennemsnitligprisstigningpå13,6%.(Vandprisenhos59%afdeprivatevandforsyningerliggerunder15,‐kr./m3).Dekommunalevandforsyningerharidentilsvarendeperiodehaftenprisstigningpå44%.(Kun18%afdetidligerekommunalevandforsyningerharenprispåunder15,‐kr./m3).1
Prisindekstalleterisammeperiodesteget19,6%.Detbetyder,atdeprivatevandforsyninger,relativtset,erblevetbilligereiperioden.
4.Økonomiskekonsekvenserfordenprivatevandforsyning.Hvertvandværkskalbetale32.000kr.tildriftafforsyningssekretariatet.Detbetyder,atdeprivatevandværkerigennemsnitskalbetale8ørepr.m3vand,hvorimoddeoffentligekunskalbetale1ørepr.m3vand.Hvertvandværkskalbetale150‐200.000kr.tilrevisorbistandogøvrigrådgivningpågrundafdekom‐plekseindberetningertilforsyningssekretariatet.Fordeprivatevandforsyningerbetyderdetteengennemsnitligekstraudgiftpåca.46øre/m3vand.Fordenkommunalevandforsyningbetyderdetblotengennemsnitligekstraudgiftpåca.7øre/m3vand.Denopsparededriftskapitalskalafvikles.Detbetyder,atvandprisen”tvangsnedsættes”indtilkapitaleneropbrugt,hvorefternyeboringerogøvri‐gerenoveringerskallånefinansieres.Forbrugernevilindledningsvisopleveenmindreprisnedsættelse,hvoreftervandprisenforudsesatstigemarkant.Forsyningssekretariatetharforetagetenkunstigopskrivningafvandværkernesværdi.Detbetyder,attilslutningsafgiftenfornyeforbrugerestigervæsentligt(vedénkommuneviltilslutnings‐afgiftensåledesstigefraca.30.000kr.tilca.90.000kr.)
5.ArgumentationenforatfastholdedenprivatevandforsyningivandsektorlovenIindstillingenfraministerietsembedsmændtilmiljøudvalgetsmøde30.marts2011anføresfølgendeargumenter:1.ArgumentForatkunneopnådetforventedeeffektiviseringspotentialeivandsektorenpåenmilliarderdetnødven‐digtatfastholdedenprivatesektorFVDKommentar:Detomtalteeffektiviseringspotentialeivandforsyningen(drikkevand)erpå500millionerogomfatterkundenkommunalesektor–ikkedenprivatesektor,somsletikkeermedregnetikonkurrenceredegørelsenfra2003.Detharderforingenbetydningatdenprivatevandforsyningermed.2.ArgumentDestørreprivatevandværkererfuldtudsammenligneligemeddekommunaltejedevandforsyninger,hvorfordeskalfortsætteunderlovgivningenFVDKommentar:Detteerikkekorrekt.Derertaleomtovidtforskelligeorganisationsformer.Deprivatevandforsyningerer:Forbrugerejedeandelsselskaber,derstyresafenbestyrelse,somvælgesafalleforbrugerepådeårligegeneralforsamlinger.Forsamlingengodkendervandværketsregnskaberogprisersomefterfølgendeforelæggeskommunentilgodkendelse.2
Deoffentligeforsyningerer:Kommunaleaktieselskabersomstyresafenbestyrelsevalgtafetrepræsen‐tantskabfor4år.Førstfra2011vilderogsåblivevalgt2forbrugerrepræsentanter.3.ArgumentDestørrevandværkerharikkeadministrativeproblemermedatløsedeopgaversomerforbundetmedvandsektorloven.FVDKommentar:Alleprivatevandforsyningervil,uansetstørrelse,kunnefinansieredeadministrativeopgaver,somerfor‐bundetmedvandforsyningsloven.Mendetkosterøkonomiskeressourcerogtid,somdeenkeltevandvær‐kerskalbudgetteremed.Somanførtvilomkostningerneandragemereend150.000kr.årligttileksternerevisorer,administrationogrådgivning.4.ArgumentDetanføres,atenaflandetsstørstevandforsyninger,TreFormedenårligudpumpningpåover11millio‐nerm3ogsåvilbliveomfattet,hvisdeprivateVandværkerbliverløftetudaflovenFVDKommentar:TreForerenselvejendeinstitutionsombeståraftidligerekommunaltejedeforsyningerogderforikkekankarakteriseressometprivatvandværk.TreForerligeledesudendirekteforbrugerindflydelse.5.ArgumentDetanføresatForsyningssekretariatetvilkommetilatmanglefinansieringafsekretariatet,hvisdepriva‐tevandværkerudtages.FVDKommentar:Deterdaenafdemestebesynderligeargumentationer,somerfremsatidennedebat.Vildetsigeatlo‐venerlavetforatopretholdeensekretariatsfunktion?Detmådaværeomvendt,atlovenerlavetforatforbedrevandprisenogeffektivitetenivandsektorenogatforsyningssekretariateteroprettetpåbaggrundafloven.Iøvrigtbetalerdeprivatevandværkerforholdsmæssigtmegetmereenddeøvrige,hvorforenlillestigningfuldtudvillekunnedækkedenødvendigeomkostningeriforsyningssekretariatet,udenatforbrugerneidissevandforsyningervilmærkedetpåprisen.Såfremtdeprivatevandværkerløftesudafloven,vildetmanglendeprovenupåca.4mio.kr.medlethedkunnefinansieres,hvisblotdeoffentligevandværkerbetalte2ørepr.m3vand(deprivatevandværkerbetalerigennemsnit8ørepr.m3vand,hvorimoddeoffentligekunskalbetale1ørepr.m3vand).
6.KonklusionIngenafdefremsatteargumenterkanunderbyggeensagligbeslutningomatbibeholdedenprivatevandforsyningundervandsektorloven.
3
FVDønskeratdeprivateforbrugerstyredevandværkerløftesudafvandsektorlovenskravomprisloftogafviklingafformuen.Ibemærkningernetillovforslageteranført:Konkurrenceredegørelsenvurderede,atderikkeerettilsvarendeeffektiviseringspotentialeidepriva‐te,forbrugerejedevandforsyningsselskaber.Sigtetmedlovforslageterblotatadskillekommunernesrollesomhhv.forsyningsvirksomhedogmyn‐dighedsudøverogViserdetsig,atdeprivateforsyningerermereeffektiveenddekommunale,såvildetindividuelleef‐fektiviseringskrav,somdeprivateforsyningerskaloverholde,væremerelempeligtenddet,dergælderfordekommunaleforsyninger.Dadeprivateforbrugerejedeogforbrugerstyredevandværkerhardokumenteret,atdedriveseffektivtoglevererDanmarksbilligstekvalitetsdrikkevandtil2,2mio.danskere,vurdereskommunernestilsynsrol‐leatværefuldttilstrækkeligoghensigtsmæssig.Solrødden11.april2011
OleWiilLandsformandBilagA:IndstillingenfraNaturstyrelsentilMiljøudvalgetsmødeden30.marts2011medFVDkommentarer.4
BentSoelbergdirektør
Notat
BILAG A.
Vandsektor, byer og klimatilpas-ningJ.nr. NST-4601-00041Ref. BoJen/Torkil/ChawaDen 28. marts 2011
Notat om ændringer af vandsektorloven, så grænsen for omfattede vandselskaber hæves ogfinansieringen af Forsyningssekretariatet ændresFormålet med vandsektorreformen er at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed i sektoren,klar adskillelse af myndighed og drift, samt økonomisk regulering af sektoren og endelig et øgetsamspil med industri og forskningsverden.Vandsektorloven omfatter for det første alle tidligere kommunale eller kommunalt ejede vandforsy-ninger og spildevandsforsyninger og indebærer, at disse skal omdannes til selvstændige vandselska-ber, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. De kan dog fortsat godt være helt eller delvistkommunalt ejede, f. eks. hvis kommunerne har aktiemajoriteten i et selskab. Vandsektorloven om-fatter for det andet andre vandselskaber, der leverer mindst 200.000 m3vand. For begge kategoriergælder endvidere, at selskaberne forsyner eller har til formål at forsyne eller behandle og transporte-re vand til eller fra mindst 10 ejendomme.De nævnte vandselskaber er obligatorisk omfattet af vandsektorlovens bestemmelser, hvoraf de vig-tigste er prisloftregulering og benchmarking samt lovens begrænsninger i forhold til at udføre til-knyttede aktiviteter. Herudover skal de betale et fast årligt beløb på 31.000 kr. i 2010-niveau til For-syningssekretariatet, som varetager arbejdet med fastsættelse af prislofter og måling af effektivitetgennem benchmarking. Andre vandselskaber kan frivilligt deltage i benchmarking, hvilket forudsæt-ter, at de betaler et fast årligt beløb på 11.357 kr. i 2010-niveau.Der er i dag i alt 305 selskaber omfattet af vandsektorloven. De fordeler sig på 131 private vandvær-ker og 174 kommunalt ejede selskaber. Af de kommunalt ejede selskaber består de 20 selskaber afbåde vand- og spildevandsforsyninger. Der skal således udmeldes 325 prislofter af Forsyningssekre-tariatet, der finansieres af bidrag fra de 305 selskaber.Hvis vandselskaber undtages fra at være omfattet af vandsektorloven, vil de i det væsentlige bliveundtaget fra prisloftregulering, benchmarking, begrænsning i at udføre tilknyttede aktiviteter samtbetaling til Forsyningssekretariatet. Idet vandsektorlovens § 15 retter sig til kommunerne og be-stemmer, at kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med forsyning, hvis de drives somaktie- eller anpartsselskaber, vil de tidligere kommunale, men nu selskabsgjorte vandselskaber ikkekunne føres tilbage til at være kommunale vandforsyninger.Overordnet beskrivelse af konsekvenser af ændring af Vandsektorloven.Hvis en del af vandselskaberne undtages fra loven, vil det forventede effektiviseringspotentiale påmere end 1 mia. kr. om året vil blive reduceret. Det fremgår dog af bemærkningerne til vandsektor-loven, at det i Konkurrenceredegørelsen fra 2003 er vurderet, at der ikke er et tilsvarende effektivi-seringspotentiale hos de private vandværker, som hos de kommunale vandforsyninger.
Kommentar:Dette understøt-tes af den meget begrænsedeprisudvikling i den privatesektor i modsætning til denoffentlige.
På nuværende tidspunkt er det endnu ikke muligt at vurdere det faktiske effektiviseringspotentiale,hverken for de private eller for de kommunalt ejede selskaber. Det skyldes, at effektiviseringskrave-ne først vil blive opgjort i forbindelse med benchmarkingundersøgelsen, som ikke er udført endnu.En testkørsel på et meget foreløbigt grundlag tyder dog på, at det er de kommunalt ejede selskaber,der vil have det største effektiviseringspotentiale. Den foreløbige testkørsel viser imidlertid, at derogså er betydelige effektiviseringspotentialer i de private vandselskaber, hvilket gælder for både desmå og de større private vandselskaber, der i dag er omfattet af vandsektorloven. Den foreløbigeopgørelse tyder på et nogenlunde ensartet effektiviseringspotentiale for private vandselskaber meden debiteret vandmængde op til 300.000 m3eller 400.000 m3Målt i absolutte tal er potentialet bety-deligt større for selskaber med en debiteret vandmængde over denne grænse.Den forventede strukturudvikling med dannelsen af større enheder og større professionalisering afvandværkerne vil sandsynligvis ikke ske i samme grad, hvis de mindre private vandværker undtages.De 305 vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens bestemmelser om prisloftregulering, be-taler i dag et fast beløb til finansiering af Forsyningssekretariatet på 31.000 kr./ år svarende til i altknap 9,5 mio. kr. En undtagelse af nogle af selskaberne vil derfor have umiddelbare konsekvenserfor den nuværende finansiering af Forsyningssekretariatet.Hvis grænsen for de private vandværker hæves til 300.000 m3vil ca. 70 vandværker blive undtagetfra prisloftreguleringen og Forsyningssekretariatet vil med den nuværende finansieringsordning fåen mindreindtægt på ca. 2,2 mio. kr. Hvis grænsen hæves til f.eks. 500.000 m3vand om året, vil ca.115 vandværker blive undtaget fra vandsektorloven, og Forsyningssekretariatet vil hermed få enmindreindtægt på ca. 4 mio. kr. om året. I lovbemærkningerne var det forudsat, at der ville være 350vandselskaber, som tilsammen ville betale 10,85 mio. kr.Umiddelbart kunne det formodes, at arbejdsmængden for Forsyningssekretariatet vil blive mindremed færre selskaber. Forsyningssekretariatets har imidlertid oplyst at deres vurdering er, at en megetvæsentlig del af opgaverne er uafhængige af antallet af selskaber, og at arbejdsmængdens omfangderfor ikke er proportional med antallet af selskaber. Naturstyrelsen har brugt Forsyningssekretaria-tets oplysninger som udgangspunkt i skitseringen af nye modeller for den fortsatte finansiering.I det følgende vil forskellige modeller for at hæve grænsen for de omfattede vandværker blive be-lyst, og konsekvenserne gennemgås under hvert enkelt punkt. Konsekvenser af modellerne er endvi-dere belyst i skemaform i tabel 1 og 2 i bilag til dette notat.
Kommentar:Det er ikkekorrekt. Da effektivitet måles ikr. og øre, har de privatevandværker til fulde dokumen-teret deres effektivitet.Kommentar:Effektivitetenligger vel i at kun 18 % afde kommunale vandværkerligger med en pris under15,- kr., medens 59% afde private vandværkerligger under 15,- kr.Kommentar:Den privatesektor har dokumenteret sineffektivitet derved, at vandpri-serne kun er steget 13,6 % imodsætning til den offentligesektors prisstigning på 44 %. Iden samme 10-års periode harpristallet udviklet sig 19,6 %.Privat vand er altså relativt setblevet billigere i perioden.Men hvis effektivisering skalmåles i graden af afviklingen afforbrugernes opsparede kapitalmed deraf følgende lånopta-gelser, kan vandprisen natur-ligvis nedsættes i en periodeindtil pengekassen er tom.Ingen ønsker vel, at velkonso-liderede private forbrugerejedevandselskaber skal gældsættesig.Kommentar:Den decentralevandforsyning er en styrke fordansk drikkevand og giver denstørste forsyningssikkerhed,idet kun et mindre antal forbru-gere vil blive omfattet af en evt.forurening. Den decentralevandforsyning giver tillige lokaltengagement og ejerskab tilforbrugernes egen vandforsy-ning. Ingen kan vel være inte-resseret i store vandselskaber.Kommentar:Det er korrekt.En undtagelse af alle privatevandværker vil medføre enmistet indtægt til forsyningsse-kretariatet på 4,1 mio. kr.Hvert vandværk skal indbetale32.000 kr. om året uansetstørrelse. Det svarer til 20 kr.pr. forbruger i et lille privatvandværk, men blot 4 øre pr.forbruger i Københavns Energimed 750.000 forbrugere.Der fordres således kun enbeskeden stigning i taksternefor de kommunalt ejede sel-skaber.
Mulige ændringer (modeller) med henblik på at hæve grænsenNaturstyrelsen kan pege på følgende modeller som alternativer til den nuværende grænse på 200.000m3:1. Hæve grænsen for private vandværker fra de nuværende 200.000 m3om året.2. Supplere forslag 1 med et krav om et minimums antal tilsluttede ejendomme.3. Undtage de private vandværker for vandsektorlovenI bilag 1 er data i nedenstående belysning af konsekvenserne af de forskellige modeller sammenfat-tet med angivelse af konsekvenser for befolkningen og finansieringen af Forsyningssekretariatet.
2
Konsekvenser af modellerneModel 1: Hæve grænsen for private vandværker fra de nuværende 200.000 m3Afhængig af hvad grænsen hæves til, vil en del af de i alt ca. 130 private vandværker blive undtagetfra vandsektorloven. Antallet af private vandværker beror på oplysninger fra FVD. Ved følgendegrænser undtages:a. 300.000 m3om året: ca. 70 private vandværker undtages, dvs. ca. 60 omfattes fortsat af lo-ven, svarende til at i alt ca. 71 % af befolkningen vil modtage vand fra vandværker, der eromfattet af loven.b. 400.000 m3om året: ca. 100 private vandværker undtages, dvs. ca. 30 omfattes fortsat af lo-ven, svarende til i alt ca. 69 % af befolkningen vil modtage vand fra vandværker, der er om-fattet af loven.c. 500.000 m3om året: ca. 115 private vandværker undtages, dvs. ca. 15 omfattes fortsat af lo-ven, svarende til at i alt ca. 67 % af befolkningen vil modtage vand fra vandværker, der eromfattet af loven.Fordelene ved at hæve grænsen vil være en administrativ og økonomisk lettelse for de private vand-værker, der undtages. De vandværker der i dag er omfattet og som evt. undtages fremover har indbe-rettet til åbningsbalancen, prisloftet og benchmarking. Selskaber, der ikke er omfattet af vandsektor-loven, kan frivilligt deltage i benchmarkingen. Med de hidtidige indberetninger har de evt. undtagnevandværker etableret grundlaget for deltagelse i fremtidig frivillig benchmarking.Ulemperne vil være, at færre selskaber vil blive underkastet krav om effektivisering. Dog vurdererNaturstyrelsen, at det ikke er blandt de mindre selskaber, at de største effektiviseringsbesparelserfindes. Gennemsigtigheden og sammenligneligheden af den del af vandsektoren vil være mindre,hvis en større del af de private ikke omfattes af den samme økonomiske regulering.
Model 2: Supplere model 1 med et krav om et minimums antal tilsluttede ejendommeEn variation af løsning 1 er at supplere med et samtidigt krav om at antallet af tilsluttede ejendommeskal være større end f.eks. 100. Naturstyrelsen er bekendt med ét vandselskab, som kun har én kun-de, men hvor mange vandværker der vil blive undtaget ved forslaget, har Naturstyrelsen ingen op-lysninger om og har ikke umiddelbart mulighed for at skaffe informationen. Naturstyrelsens vurde-ring er, at der vil være tale om et begrænset antal selskaber.Fordelen ved denne løsning er en økonomisk og administrativ lettelse for de berørte vandværker.Det betyder en mindre byrde for de forbrugere, der er tilsluttet et vandværk omfattet af vandsektor-loven, idet de administrative udgifter fordelt pr. forbruger er større for et vandværk med forholdsvisfå forbrugere end for et vandværk med mange forbrugere.Ulemperne er at der ikke vil blive stillet krav om effektivisering på de omfattede vandværker. Dader formodentligt kun er tale om få vandværker, vil det sandsynligvis ikke betyde noget for det sam-lede effektiviseringspotentiale.
Model 3: Undtage alle private vandværker fra vandsektorlovenFordelene vil være en administrativ og økonomisk lettelse for de private vandværker
Kommentar:Fordelen er, atde private forbrugerejede ogforbrugerstyrede vandværkersom driver af frivillige folke-valgte bestyrelser fortsat vilkunne drives efter ”hvile i sigselv”-pricippet og fortsat levereDanmarks billigste kvalitets-drikkevand. Herved kan dendecentrale vandforsyningbevares.
3
Ulemperne er de samme som i Ad 1. Der er store private vandværker, som er fuldt ud sammenligne-lige med kommunalt ejede selskaber af tilsvarende størrelse, og Naturstyrelsen forudser, at de er, ilighed med de kommunale selskaber, i stand til at varetage de administrative opgaver som følge afvandsektorloven. Som eksempel kan nævnes landets tredje største vandselskab – TREFOR, der haren samlet vandmængde på 11,9 mio. m3UU
Naturstyrelsens anbefalinger vedr. undtagelse af vandselskaber fra lovenSet i lyset af at der må forventes effektiviseringspotentiale også for de små forsyninger, anbefalerNaturstyrelsen, at grænsen kun hæves lidt, hvis den skal ændres.De tidligere kommunale forsyninger, der forsyner mere end 10 ejendomme, er nu udskilt i selvstæn-dige selskaber. Vandsektorlovens formål med adskillelse af myndighed og drift er derfor sikret.Vandsektorlovens formål med gennemsigtighed og sammenlignelighed i dele af vandsektoren bort-falder, hvis de private vandværker helt undtages for vandsektorloven.Intentionen med vandsektorlovens formål med effektivisering bevares hvis de største private vand-værker, som er sammenlignelige med de kommunalt ejede selskaber, fortsat er omfattet af vand-sektorloven.Det er Naturstyrelsens vurdering, herunder i lyset af forligskredsens tilkendegivelser, at grænsen forundtagelse kun bør hæves til et niveau på 300.000 eller max. 400.000 m3for private vandværker.Hvis niveauet lægges på 300.000 bliver ca. halvdelen af de nuværende 130 private vandværker, derer omfattet af loven, undtaget.Hvis grænsen hæves til 300.000 m3vand om året vil ca. 70 private vandværker. Det vil berøre ca. 5% af befolkningen, som herved vil få vand fra et vandværk, der ikke er omfattet af vandsektorloven,foruden de i forvejen ca. 24 % af befolkningen, der får vand fra vandværker undtaget fra vandsektor-loven, da de leverer mindre end 200.000 m3vand om året.Hvis grænsen hæves helt op til 500.000 m3vil ca. 115 private vandværker blive undtaget for vand-sektorloven. Det vil berøre ca. 10 % af befolkningen, som herved vil få vand fra et vandværk, derikke er omfattet af vandsektorloven, foruden de i forvejen 24 %.
Kommentar:Alle privatevandværker vil økonomiskkunne varetage de omfattendeadministrative opgaver, mendet kræver, at der skal bruges istørrelsesordenen 100-200.000 kr. om året til konsu-lentbistand.Det giver jo ikke bedre vaand,blot dyrere vand.Kommentar:Det er etdårligt eksempel. TRE-FORer ikke et privat årligtgeneralforsamlingskontrol-leret vandværk. Det er etaktieselskab som ejes afflere kommuner, styret afet repræsentantskab, somvælges for 4 år ad gangen.De private vandværkersom er omfattet af lovenleverer 46,9 mio. m3 vandKommentar:Lige så lidt som200.000m3 – grænsen ikke varsat på et fagligt grundlag, viløvrige m3-grænser være udenmening.Kommentar:Og det vardette, der var lovens hovedin-tention, nemlig en adskillelseaf myndighed og drift. Dette eropnået med loven.Kommentar:Det er ikkekorrekt. De private forbruger-styrede og forbrugerejedevandværker er underlagt pris-kontrol af såvel generalforsam-lingen som kommunerne.
Konsekvenser ift. Forsyningssekretariatet og betaling.En model, for differentiering af betalingen til Forsyningssekretariatet kunne tage udgangspunkt i entrinvis betaling på følgende tre kategorier: 1) leverede vandmængder på under 1 mio. m3, 2) på 1-3mio. m3og 3) på over 3 mio. m3:Antallet af privatejede selskaber, der er omfattet af vandsektorloven, fordeler sig således på selska-ber i de tre ovennævnte kategorier, idet første linje svarer til den nuværende lovs afgrænsning.
4
Tabel A: Selskabernes størrelsesfordelingVandmængdegrænseUnder31 mio.m1-33mio.mOver33 mio.m
200.000 m3300.000 m400.000 m500.000 m333
156885743
102102102102
47474747
I den nuværende lov er der taget udgangspunkt i en betaling på 31.000 kr. pr. selskab ved en for-ventning på 350 omfattede selskaber, svarende til 10,85 mio. kr. Det har imidlertid vist sig, at detfaktiske antal omfattede selskaber ved grænsen på 200.000 m3er blevet 305 omfattede selskaber istedet for, hvorfor den nuværende betaling til Forsyningssekretariatet udgør ca. 9,5 mio. kr.Forsyningssekretariatet har tidligere tilkendegivet overfor Naturstyrelsen, at dette finansieringsni-veau ikke er tilstrækkeligt i forhold til Forsyningssekretariatets opgaver, og at der ikke er en direktesammenhæng imellem udgifterne i sekretariatet og antallet af omfattede selskaber, idet der er megetvejledningsarbejde og mange generelle problemstillinger. Det fremtidige finansieringsniveau forForsyningssekretariatet bliver derfor drøftet med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansmini-steriet.Med udgangspunkt i Forsyningssekretariatets tal har Naturstyrelsen foretaget nedenstående bereg-ning af eksempler på en differentieret betalingsmodel (tabel B):Tabel B.Eksemplerpå FS-takster(kr.)m3-grænse200.000300.000400.000500.000uden priva-teI altenheds-takst31.00046.83552.67056.51063.824under1 mio.31.00011.67012.39513.69815.5561-3mio.31.00043.00043.00043.00045.000over3 mio.31.000121.000122.500125.000130.000Gns. gebyr i øre pr. m3under1 mio.7,862,312,082,131,521-3mio.1,652,292,292,292,25over3 mio.0,411,611,631,661,73
Kommentar:Tabel A og demarkerede bemærkninger erfuldstændig misvisende.Vi kunne lige så godt tælleæbler og pærer sammen.I tabellen er alle selskaber taltsammen uanset om det erprivate eller kommunalt ejedeog uanset om det er vandvær-ker eller kloakforsyninger.M3-grænsen gælder jo ikke forde kommunale, men alene forde private forbrugerejedevandværker.
Provenu9.455.00011.100.00010.850.00010.850.00010.850.000
Kommentar:Der ofres megetspalteplads på forsyningsse-kretariatets økonomiske grund-lag. Man glemmer, at udgifter-ne for de private vandværkerudover de 32.000 kr. i gebyr tilsekretariatet jo omfatter imel-lem 100 og 200.000 kr. omåret. Så de 4,1 mio. kr. i mistetindtægt udgør kun en lilleprocentdel af de mere end 20mio. kr. om året, som de priva-te vandværker skal betale tildiverse administration af loven.
Der kan ud fra denne beregning, jf. tabel C, angives hvad den maksimale årlige omkostning vil værefor en almindelig husstand på 4 personer med et normalt vandforbrug på 175 m3
Kommentar:FVD bereg-ningsgrundlag er 110m3 omåret for en gennemsnitligforbruger.
5
Tabel C:Max. betaling i ørepr. m3m3-enheds-grænsetakst200.00015,50300.00015,61400.00013,17500.00011,30uden pri-12,76vateMax. årlig betaling i kr. for 175 m3under1 mio.15,503,893,102,743,111-3mio.3,104,304,304,304,50over3 mio.1,034,034,084,174,33enheds-takst27,1327,3223,0419,7822,34under1 mio.27,136,815,424,795,441-3mio.5,437,537,537,537,88over3 mio.1,817,067,157,297,58
Som det fremgår af tabellen vil den maksimale betaling blive på ca. 5 kr. - 7,50 kr. om året, hvis m3-grænsen hæves og der indføres gradueret betaling i de foreslåede prisklasser.
6
BILAG 1.Tabellerne nedenfor viser, hvor stor en del af befolkningen, der i dag får vand fra et vandværk, derer omfattet af vandsektorloven og hvor stor en del, der ikke vil få det med de forskellige modeller.Der er desuden angivet den økonomiske konsekvens for Forsyningssekretariatet ved at hævegrænsen for omfattede private vandværker og ved at indføre en grænse for omfattede kommunaltejede selskaber. Med de nuværende regler er Forsyningssekretariatets forudsatte årlige indtægtca. 11 mio. kr.
Kommentar:Private vand-værker omfattet af loven leve-rer små 47 mio. m3, hvorimodkommunalt ejede vandværkerleverer godt 250 mio. m3
Tabel 1: Konsekvenser af model 1 og 3Eks. grænseModel 1 aGrænsen hæ-ves til 300.0003m for pri.vandværker60 %Model 1 bGrænsen hæ-ves til 400.0003m for pri.vandværker60 %Model1 cGrænsen hæ-ves til 500.0003m for pri.vandværker60 %Model 3Private vand-værker und-tages helt
Procentdel af befolk-ningen får vand frakommunalt ejede sel-skaberAntal private vandvær-ker omfattet af VSLProcentdel af befolk-ningen får vand fraprivate vandværkeromfattet af VSLProcentdel af befolk-ningen får vand fraprivate vandværkerikke omfattet af VSLMistede indtægter tilForsyningssekretariatet
60 %
60 %
131
60
30
15
0
16 %
11 %
9%
7%
0
24 %
29 %
31 %
33 %
40 %
2,2 mio. kr.
3,1 mio. kr.
3,6 mio. kr.
4,1 mio. kr.
7
