Tak for muligheden for at kommentere på de danske vand- og naturplaner. WWF Verdensnaturfonden harvalgt at fokusere på de naturplaner, der helt eller delvis dækker de danske havområder.WWF Verdensnaturfonden anser Natura 2000-områderne som et yderst vigtigt initiativ i beskyttelsen af dendanske natur. Og områderne er essentielle i forhold til at leve op til internationale forpligtelser. De danskehavområder har gennem mange år lidt under utilstrækkelig beskyttelse overfor de mange trusler modnaturen, og som følge heraf har biodiversiteten i danske havområder været i vedvarende tilbagegang. Destørste trusler er især næringsstofbelastning og overfiskeri1,2, selvom råstofindvinding, klapning,miljøfremmede stoffer, klimaforandinger, invasive arter, skibstrafik og maritime konstruktioner også udgørvæsentlige trusler. For de terrestriske marine naturtyper udgør blandt andet tilgroning, afvanding ogmenneskelig færdsel yderligere trusler.WWF Verdensnaturfonden anerkender det omfattende arbejde, der ligger bag udpegningerne, analyserneog planforslagene for Natura 2000 områderne. Dog finder vi også, at planerne i flere tilfælde erinkonsekvente i forhold til sammenhæng mellem basisanalyse, planforslag og planforslagets bilag 2, og atdatagrundlaget i mange af planerne er utilstrækkeligt og ikke inkluderer al relevant data, som ellersforefindes hos danske institutter og organisationer. For mange af områderne mangler man også heltgrundlæggende viden, og det er WWF’s indtryk, at planerne for de marine områder er specifikt præget afmanglende viden.WWF Verdensnaturfonden finder desuden, at naturplanernes målsætninger og retningslinjer for indsatsen imange tilfælde er ukonkrete og mangelfulde i forhold til de aktuelle trusler mod områdernesudpegningsgrundlag. Dette kan frygtes at have stor betydning for, hvorvidt man vil opnå gunstig

Generelle mangler og uoverensstemmelser i naturplaner og tilhørende dokumenter

Naturplanerne skal udgøre et effektivt grundlag for den eller de myndigheder, der gennemhandlingsplanerne skal sikre, at naturtyper og arter forbedres, og at der opnås gunstig bevaringsstatus.Naturplanerne er i langt de fleste tilfælde udfærdiget på baggrund af basisanalyser, der blev færdiggjort iårene 2005-2007. Dog er der mange tilfælde, hvor Naturplanen ikke håndterer den information, der listes ibasisanalysen. Dette kan for eksempel være i form af data, der er relevant for områdebeskrivelsen, ellermanglende angivelse af trusler, der beskrives i basisanalysen, og hvordan de skal løses.I flere tilfælde forekommer det ligeledes at trusler, der er listet i naturplanen eller basisanalysen, ikke erlistet i planforslagets bilag 2 - eller omvendt. Generelt forekommer der altså at være en deluoverensstemmelser imellem planforslag, basisanalyse og planforslagets bilag 2.Ligeledes bemærkes det, at der er stor forskel imellem vidensgrundlaget og den type data, man harinkluderet for de forskellige områder, og hvor grundig basisanalysen forekommer. Dette kan betyde enforskel for den indsats, man kommer til at yde for et område.WWF opfordrer til, at det sikres, at alle relevante informationer er inddraget i naturplanen, og at derer overensstemmelse mellem naturplanen, basisanalysen, og planforslagets bilag 2.WWF har i sine enkelte høringssvar kommenteret tilfælde, hvor relevant viden mangler.

Målsætninger er ukonkrete

Bevaringsmålsætningerne skal - i modsætning til indsatsprogrammet - tegne kursen for området på længeresigt. De skal også udgøre grundlaget for vurdering af ansøgninger om tilladelse til aktiviteter indenforområderne.Bevaringsmålsætningerne er i flere tilfælde meget ukonkrete, selvom man i virkeligheden ofte ved, hvad derkonkret skal til for at sikre naturværdierne i et område. Lovgivningen indebærer, at målsætningerne ikke måvære så konkrete, at de foregriber kommunernes handlefrihed ved at fastsætte for snævre rammer.Samtidig kan det være et problem for områdets bevaringsstatus, hvis de erforukonkrete.

Ukonkrete målsætninger vil betyde, at det for kommuner eller statslige myndigheder kan være svært atvurdere, om en aktivitet eller et projekt vil være i strid med målsætningerne for et område. Det åbner ogsåfor store fortolkningsmuligheder i forhold til den indsats, de forskellige kommuner vil yde. Det kan dermedvære vanskeligt at vurdere, om planerne vil sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for arter ognaturtyper.WWF opfordrer til, at målsætningerne bliver gjort så konkrete som muligt, for at kunne skabe en godindsats i alle områder på både kortere og længere sigt og dermed sikre, at der skabes en gunstigbevaringsstatus.WWF er i flere af sine høringssvar for de enkelte naturområder kommet med forslag til, hvordanmålsætningerne kan gøres mere konkrete.

Et opdateret og omfattende vidensgrundlag

Naturplanerne skal udgøre grundlaget for en god bevaringsstatus for arter og naturtyper i vores vigtigstenaturområder. Dette forudsætter, at planerne bygger på et omfattende og opdateret, fagligt grundlag. Foren lang række lokaliteter bygges der alt for ofte på forældet eller mangelfuldt datagrundlag, hvilketresulterer i svage målsætninger. F.eks. er fugleoplysningerne i mange planudkast ikke opdateret med dennyeste viden på området. Det gælder også i flere tilfælde oplysninger om sæler og marsvin.I mange tilfælde bygger viden om arter og naturtyper i basisanalysen og naturplanen kun på ældreoplysninger. Disse bør opdateres med nyere oplysninger, som bevisligt er til stede. I naturplanen nævnes deti afsnittet ”Målsætning” under teksten om konkrete målsætninger, at ”gunstig bevaringsstatus sikres ellergenoprettes på baggrund af bedste faglige viden”. Denne viden bør præciseres og være den bedsteopdaterede og faglige viden. For eksempel er fugleopgørelser for en del områder baseret på ældreopgørelser, op til ti år gamle eller mere, selv om der let kan skaffes nyere oplysninger. Der er ofte tale omhåbløst gamle, irrelevante tal.Ligeledes angives fiskeriets omfang i næsten alle områderne som værende ukendt. Der foreligger dogdetaljeret viden om omfanget af fiskeri hos de statslige myndigheder og institutter (Fiskeridirektoratet ogDTU-Aqua), og information om omfanget og typen af fiskeri kan med fordel indhentes herfra til brug ved ennærmere oversigt over truslerne for et område.WWF opfordrer til, at naturplanerne opdateres i forhold til den bedst tilgængelige viden, og atrammerne for, hvorledes ny viden inkorporeres i forvaltningen af områderne, nævnes.WWF har i sine høringssvar påpeget flere af de steder, hvor datagrundlaget burde opdateres.

Manglende viden om tilstand, bevaringsstatus, og påvirkninger

Bevaringsstatus for en art eller naturområde bestemmes gennem en tilstandsvurdering, og prognosen”Ugunstig bevaringsstatus” gives ud fra fire kriterier: hvis mere end 25 % af det kortlagte areal er istrukturklasse III-V (jf. målbekendtgørelsen); hvis mere end 25 % af det kortlagte areal påvirkes afkvælstofdeposition højere end laveste tålegrænse; eller hvis en eller flere af de angivne trusler er såvæsentlige, at der formodes en forringelse/tilbagegang i tilstand eller areal i 1. planperiode (direktivkrav).For de ikke tilstandsvurderede naturtyper og arter foretages en konkret vurdering, som kan resultere i enugunstig, gunstig eller ukendt prognose.For de marine naturtyper er det gennemgående, at de har en ugunstig bevaringsstatus, oftest på grundlag afforhøjet næringsstoftilførsel eller på grund af fiskeri. For nogle naturtyper såsom sandbanker, angives detdog, at prognosen er ukendt, idet fiskeriets påvirkning af naturtypen er ukendt.Tillige er det for flere af de marine naturtyper ikke muligt at vurdere tilstanden, idet der ikke findes ettilstandsvurderingssystem. Det gælder for eksempel rev, boblerev eller sandbanker, og for de terrestriskeområder bl.a. strandvolde og de forskellige klittyper. Dette vil naturligvis gøre det svært at vurdere enfremdrift i henhold til målsætningerne. Initiativer omkring udvikling af et tilstandsvurderingssystem ellerrammerne for et sådant arbejde nævnes ikke.--Der bør tilskyndes til udvikling af et tilstandsvurderingssystem for de naturtyper, hvor sådanne ikkefindes.Effekten af fiskeri på sandbanker angives som ukendt i naturplanerne. Det vides dog at påvirkning afsandbanker som en konsekvens af fiskeri, kan være betydelig afhængig af fiskeriets omfang. Det børtages i betragtning, at der allerede eksisterer omfattende undersøgelser af effekten af fiskeri påbløde bundhabitater, som kan bruges i naturplanerne. Disse undersøgelser indikerer, at fiskeri medbundslæbende redskaber har en negativ effekt på sandbanker:Effekter af bundslæbende redskaber på sandbund er detaljeret behandlet i internationaleundersøgelser, herunder især ICES WGECO’s rapport fra 2007. Derudover undersøger det hollandskeprojekt FIMPAS (FIsheries Measures in Protected AreaS) og det tyske projekt EMPAS(Environmentally Sound Fisheries Management in Marine Protected Areas) effekten af fiskeri påforskellige naturtyper, herunder sandbanker.I basisanalysens bilag 2 står der desuden om fiskeri med slæbende redskaber: ”Omrokering afoverfladesediment kan medføre temporær eller permanent ødelæggelse af levesteder på sandbundafhængig af bundens sammensætning og bølgeeksponering”. Endvidere nævnes: ”Fiskeri medslæbende redskaber kan påvirke plante- og dyrelivet og geomorfologien på naturtyperne”sandbanker”, ”lavvandede bugter og vige”, ”rev” og ”boblerev”, idet naturtypernes grundlæggendedefinition er identisk med de geomorfologiske bundtyper tilknyttet de planter og dyrearter, der er

Manglende kortlægning af havområderne

Ud fra naturplanerne er det tydeligt, at der er et presserende behov for bedre kortlægning af havområderne– dette er gældende for både Kattegat og Nordsøen. Selv inden for de udpegede Natura 2000-områder erudbredelsen af bestemte naturtyper ikke særligt godt kendt. Dette gælder for eksempel boblerev, hvortilstedeværelsen af boblerevet i flere tilfælde kun er blevet verificeret ved en enkelt dykning, men hvorudbredelsen ikke er blevet kortlagt. Det samme gælder også stenrev, hvor revets eksakte udbredelse i defleste steder er angivet som ukendte i naturplanerne. Eksempler på områder med manglende viden omnaturtypernes udbredelse er eksempelvis Herthas Flak, Kims top og den Kinesiske Mur, Store Middelgrund,m.fl.For at kunne yde en effektiv beskyttelse af en naturtype i et område, samt at kunne verificere, at naturtypenikke ødelægges og bevaringsstatus ikke forringes, vil en kortlægning af naturtypens udbredelse ogmonitorering af naturtypens tilstand være påkrævet.WWF opfordrer til, at der afsættes midler til en fuldstændig kortlægning af alle de marine områder,for at kunne yde den bedste overvågning og beskyttelse af områderne.

Sigtelinje 2. Sikring af de små naturarealer.Sigtelinje 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede.Sigtelinje 4. Indsats for truede naturtyper og arter.Sigtelinjerne afspejler dermed indirekte, at der ikke er en tidsfrist for at vende udviklingen – i 1. planperiodevil man under planerne blotstoppe tilbagegangen,men ikke nå gunstig bevaringsstatus eller egentligeforbedringer.Direktivet indebærer en forpligtelse til at ”sikre eller genoprette” en gunstig bevaringsstatus for arter ognaturtyper på bilag 2 i direktivet. I mange af planerne angives således også som den langsigtede målsætningat ”sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus”, men i indsatsprogrammet lægges der ikke op til tiltag,som i tilstrækkelig grad vil forfølge dette mål. Sådanne tiltag kunne eksempelvis være, hvordan uforstyrredeyngleområder for terner på sand- og stenstrande sikres, og hvordan fødegrundlaget for andefugle på stenrevforbedres. Det kunne også være genopretning i områder, hvor habitater har lidt under stenfiskeri,sandsugning, indvinding af skaller, mm.Sigtelinjerne er dermed mangelfulde i forhold til målsætningen om at sikre eller opnå en gunstigbevaringsstatus for naturtyper og arter indenfor en overskuelig fremtid.WWF opfordrer til, at der skal ske en opprioritering af indsatsen i 1. planperiode, hvilket eksempelviskan gøres gennem konkrete forslag til pleje og genopretningstiltag.

Indsatsen overfor specifikke trusler håndteres ikke tilstrækkeligt i indsatsprogrammet

I indsatsprogrammet fastlægges de generelle og konkrete retningslinjer for indsatsen i de enkeltebeskyttelsesområder, og kan betragtes som det minimum, myndighederne i deres handleplanlægning oggennemførsel skal sikre i 1. planperiode.I størstedelen af naturplanerne fremstår især de konkrete retningslinjer for at være alt for ukonkrete. Atsigtelinjerne er ukonkrete eller ikke tilstrækkeligt detaljerede kan betyde, at den forventede indsats fra derelevante myndigheder vil blive sat for lavt. Der vil også være meget stor risiko for, at den konkrete indsatsfra de forskellige kommuner eller myndigheder bliver yderst forskellig.Ukonkrete sigtelinjer kan kompromittere mulighederne for at opnå målsætningen om at sikre eller opnå engunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter indenfor en overskuelig fremtid. Eksempler på enkonkretisering af sigtelinjerne kan for eksempel være i højere grad at præcisere truslerne for de relevantenaturtyper/arter – for eksempel at stenrev eller boblerev ikke må ødelægges af fiskeri eller andre fysiskeforstyrrelser. I de nedenstående afsnit beskrives, hvorledes forskellige trusler kan håndteres i

Indsatsen overfor fiskeri håndteres ikke tilstrækkeligt

Fiskeri kan have en negativ effekt på naturtilstanden i naturområderne. Dette gælder for eksempel bifangstaf fugle og marsvin med garn, og især påvirkningen fiskeredskaber på de marine naturtyper.Fiskeri med bundslæbende redskaber på rev og boblerev udgør en vedvarende trussel om forringelse afrevenes tilstand. Ukendskab til omfanget af dette fiskeri bør ikke anses som en gyldig begrundelse for ikke atindføre passende restriktioner med det samme, idet de skadelige virkninger af bundslæbende fiskeri på rever udmærket kendt. Fiskeri med faste redskaber (garn mv.)omkring boblerev indebærer en risiko for atgarnet vikler sig fast i revets strukturer, der kan rives i stykker. Det indebærer også en risiko for at garnender som spøgelsesgarn med en utilsigtet, vedvarende fangst af revets fisk.Påvirkning af bundfaunaen på de bløde bundtyper (f.eks. sandbanker) kan være betydelig afhængig affiskeriets omfang. Retablering af bundfauna efter slæbende fiskeredskaber kan tage adskillige år, ogvedvarende brug af redskaber kan betyde et skift i bundsamfundets sammensætning henimod merekortlivede opportunistiske arter.Fiskeri skal reguleres så det ikke udgør en trussel for udpegningsgrundlaget, hvilket bør inkludere enudelukkelse af bundslæbende redskaber fra de marine naturtyper.WWF opfordrer til, at indsatsprogrammet konkret nævner truslen fra fiskeri, og hvordan dette børhåndteres, især i forhold til truslen fra de bundslæbende redskaber over for marine naturtyper.WWF har i sine enkelte høringssvar foreslået, hvor fiskeri bør indgå i indsatsprogrammet.

Det er en forudsætning for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus, at der sker en reduktion ikvælstofbelastningen. Det er svært for de enkelte planer at forholde sig direkte til den diffuse luftbårnekvælstofbelastning, men der er mulighed for at begrænse den lokale kvælstofbelastning. Alligevel læggernaturplanerne kun i meget begrænset omfang op til en indsats for at reducere belastningen fra omgivendelokale husdyrbrug, og det nævnes ikke i indsatsprogrammet, at man skal reducere tilførsel fra omliggendelandbrug. For eksempel er der eksempler på, at svinefarme umiddelbart op til Natura 2000-områder har fåettilladelse til udvidelse af svinefarmene. I afsnittet om trusler i naturplanen nævnes det i flere tilfælde, atnærliggende landbrug bidrager til trusler mod bl.a. strandenge. Derfor bør der præciseres krav til disselandbrug.Med udskydelsen i kravene til kvælstofreduktion under Grøn vækst er der skabt væsentlig ny usikkerhed for,hvorvidt reduktionsmålene vil være tilstrækkelige for at opnå god bevaringsstatus. Der bør derfor være enredegørelse for, om de samlede mål stadig kan nås til samme tid på trods af udskydelsen. Hvis ikke, må mankræve, at en alternativ plan for reducering sættes i værk eller en tilståelse af, at ministeriet har prioriteretlandbruget over naturen.WWF opfordrer til at reduktionsmål præciseres, og at udsigter til at opfylde disse mål indgår inaturplanerne. Naturplanerne skal også i højere grad lægge op til en reduktion af punktkildebidragfra husdyrbrugene.

Indsatsen overfor råstofindvinding og klapning håndteres ikke tilstrækkeligt

Råstofindvinding eller klapning bør ikke finde sted inden for et Natura 2000-område, da dette vil skade demarine naturtyper. Lige nu foregår der eksempelvis indvinding af skaller i Ålborg bugt, og klapning i detsydfynske øhav. Udvindingsområder liggende tæt ved et Natura 2000-område bør også vurderes i forhold tilderes effekter på Natura 2000-områdets bevaringsstatus, og det kan være relevant at oprettebeskyttelseszoner uden for området, hvor indvinding ikke foregår.I de tilfælde, hvor et område tidligere har været brugt til råstofindvinding, eksempelvis stenfiskeri ellersandsugning eller indvinding af skaller, bør det undersøges, hvilken effekt dette har haft på området oghvorvidt det vil være muligt at opnå gunstig bevaringsstatus udelukkende gennem en restriktiv regulering. Inogle tilfælde vil habitatgenopretning være en oplagt mulighed for at opnå gunstig bevaringsstatus.WWF opfordrer til, at al råstofindvinding eller klapning i naturområder stoppes. De negative effekteraf råstofindvinding, i selve området eller nærliggende områder, bør aktivt søges modvirket.

Indsatsen over for invasive arter håndteres ikke tilstrækkeligt

I de marine naturtyper findes der en lang række invasive arter – for eksempel ribbegoplenMnemiopsis,Amerikansk knivmusling, Stillehavsøsters eller brunalgenSargassum,og i flodsystemerne for eksempelsignalkrebsen. I de marine terrestriske naturtyper er der for eksempel tale om Rynket rose.Indsats overfor invasive arter nævnes sjældent i indsatsprogrammet. Dette gælder endda i tilfælde med deterrestriske arter, hvor der er konkret viden om, hvordan man kommer dem til livs. Alle relevante invasivearter bør nævnes i naturplanen, hvorvidt der er mulighed for at gøre en indsats for bekæmpelse, og i så faldhvilken. I tilfælde af at man mangler bekæmpelsesmetoder bør dette i så fald nævnes.WWF opfordrer til, at en indsats over for de invasive arter specifikt indgår i indsatsprogrammet, og ide tilfælde, hvor man ikke kender til bekæmpelsesmetoder, bør dette nævnes.

Manglende tidsfrister

Der fastsættes i naturplanerne ikke tidsfrister foropnåelseaf mål eller gunstig bevaringsstatus, selvomindsatsprogrammet dog fastlægger rammer for de konkrete tiltag i 1. planperiode.Det er ikke i modstrid med habitatdirektivet, at der ikke er fastsat frister for opnåelse af målene. Det er doget grundlæggende problem for forvaltningen af Natura 2000-områderne, at der ikke er konkrete mål ogfrister. Det skal samtidig påpeges, at der på trods af manglende tidsfrister skal sikres en reelfremdriftiforhold til opnåelse af gunstig bevaringsstatus.WWF opfordrer til, at der bør være konkrete tidsfrister for opnåelse af målene.