MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 516: Henvendelse af 6/4-11 fra WWF Verdensnaturfonden vedr. naturplanerne

Miljøminister Karen EllemannMiljøministerietHøjbro Plads 41200 København KKøbenhavn den 6. April 2011Danmarks hav skal beskyttes bedreKære Karen EllemannI Danmark har vi nogle unikke og værdifulde havområder, men desværre har de lidt under utilstrækkeligbeskyttelse. Det er gået ud over biodiversiteten, som er gået kraftigt tilbage igennem de seneste mange år.Det ser vi med stor bekymring på i WWF Verdensnaturfonden.Vi anser Natura 2000-områderne som yderst vigtige i beskyttelsen af de danske havområder. Men efter vihar taget del i den offentlige høringsproces og gennemgået alle naturplanerne for de danske hav- ogkystområder, er det med stor bekymring, vi nu ser frem mod den videre proces og de handlingsplaner, derskal udarbejdes. Der er behov for at gå strengere til værks end det, der lægges op til, og der er en rækkeforhold jeg specielt gerne vil fremhæve.For det første er der landbruget og problemet med udledningen af kvælstof. I naturplanerne henvises tilGrøn Vækst, men målsætningerne for udledningen af kvælstof udskydes konstant. Det har stor effekt pålivet i havet, og det gør det tvivlsomt, hvorvidt målsætningen om god bevaringstilstand kan opnås.Udvidelsen af de store svinefarme, som ligger tæt på de sårbare Natura 2000-områder foregår i dag udenhensynstagen til de skader, der sker på naturen.Dernæst er der fiskeriet. Især fiskeri med bundslæbende redskaber udgør en stor trussel for vores unikkedanske naturtyper, for eksempel de forskellige revtyper, og bør derfor stoppes i disse områder. Derudoverudgør en lang række andre aktiviteter, såsom råstofindvinding, opankring, jagt og færdsel, også en trusselmod havets biodiversitet og vil også være nødvendige at begrænse.En lang række af det, der nu er Natura-2000 områder, har allerede lidt skade efter mange års intensiv brug,hvilket i høj grad har påvirket naturtilstanden. Vi opfordrer derfor også til, at der sker en opprioritering afindsatsen allerede i første planperiode, og at man påbegynder aktive plejetiltag og habitatgenopretning forat forbedre naturtilstanden.En sidste ting jeg gerne vil påpege er, at vi langt fra har tilstrækkelig viden om, hvad der foregår underhavets overflade. Det betyder, at beslutningerne om naturen i dag træffes på et alt for spinkelt grundlag.Det gælder f.eks. flere af revene, som kun er meget sparsomt kortlagt, og det gælder også flere af havetsdyr, såsom marsvinet, hvor vi ikke ved meget om hvordan bestanden udvikler sig. Det er ikke et solidt nokvidenskabeligt grundlag at træffe vigtige beslutninger på.Alle disse forhold bør adresseres så konkret som muligt i de handleplaner, der nu skal udarbejdes. Men somnaturplanerne fremstår lige nu, er målsætningerne samt retningslinjerne for indsatsen i mange tilfældeukonkrete og mangelfulde i forhold til de ovennævnte forhold. Det kan have stor betydning for, om det villykkes at opnå en gunstig bevaringsstatus for vores havområder.

For at få en effektiv bevarelse af den danske biodiversitet og herunder nogle af vores vigtigstenaturområder, opfordrer vi dig i den fremtidige Natura 2000-proces til at sikre:En styrket indsats over for alle truslerNatura 2000-områderne skal sikres mod alle relevante trusler – det gælder både udledningen afnæringsstoffer samt de fysiske trusler, herunder fiskeri. På nuværende tidspunkt er de ’konkretemålsætninger’ for de individuelle naturplaner ofte kun en gengivelse af habitatdirektivetsoverordnede målsætning, og de opstillede indsatsprogrammer er tilsvarende uspecifikke og tagerikke tilstrækkeligt fat om de relevante trusler. Miljøministeriet skal sikre en indsats, der vil garantereen ordentlig beskyttelse af naturen.Flere konkrete tiltag i form af pleje, habitatgenopretning og bekæmpelse af invasive arterFor at sikre en gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-områderne vil det ikke være tilstrækkeligt atbegrænse nuværende aktiviteter. I flere tilfælde er konkrete tiltag i form af genopretning afhabitater (for eksempel områder der tidligere har været brugt til råstofindvinding), og pleje, someksempelvis kan sikre rastepladser til fugle i kystområderne, nødvendige. En målrettet indsats tilbekæmpelse af invasive arter bør helt oplagt også foregå i forbindelse med Natura 2000-indsatsen.En stærk ramme for arbejdet under de kommunale og statslige myndighederEn stor del af opgaven med at udarbejde handlingsplaner vil i fremtiden komme til at ligge hoskommunerne eller hos de statslige myndigheder, og mange forskellige myndigheder vil således værei spil i forvaltningen af Natura 2000-områderne. Det er dog stadig Miljøministeriets overordnedeansvar, at der sikres en solid indsats i Natura-2000, og at lokale og nationale myndigheder træfferalle nødvendige tiltag for at skabe en gunstig bevaringsstatus. Ligeledes bør det sikres, atmyndighederne har de redskaber, der skal til for at løse opgaven.En passende kortlægning, vurdering og overvågningFlere af de marine Natura 2000-områder er endnu kun sparsomt kortlagt, og ligeledes har manendnu ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem for størstedelen af de marine naturtyper. At kendeen naturtypes udbredelse og at kunne vurdere naturtypens tilstand er essentielt i forhold til atbeskytte den og monitorere en udvikling i dens bevaringsstatus. Dette arbejde bør derfor snarestmuligt foreligge, og der er dernæst behov for at iværksætte en passende overvågning af de marineområder, der inkluderer både flora og fauna.En national og juridisk bindende plan for biodiversitetI 2010 vedtog en stor del af verdens lande en ny biodiversitetsaftale, med nye mål for 2020.Miljøministeren har tidligere lovet et udspil til en handlingsplan for biodiversitet, og her mener vi,der skal tages hensyn til havet. Natura 2000-områderne vil være en vigtig del af en sådan plan, mendet vil ikke være nok. Der vil være behov for en bredere havpolitisk integrering, og der kunne væretale om etableringen af større sammenhængende beskyttede områder til havs, som f.eks. kunnevære nationalparker. En sådan handlingsplan skal naturligvis have målsætninger der bliver gjortjuridisk bindende, eksempelvis under Miljømålsloven.