Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 512
Offentligt
Dato: 6. april 2011
MiljøministerietNaturstyrelsenPr. E-post
Kommentarer til Natura 2000-plan for Danmark
Danmarks Naturfredningsforening fremsender hermed kommentarer til ”Natura 2000 plan forDanmark”. Disse kommentarer udgør DNs overvejelser og forslag til den overordnede nationa-le plan samt betragtninger om generelle mangler i forhold til natura 2000 implementeringen iDanmark som sådan.Vi fremsender her ud over kommentarer til de enkelte planer separat.
Med venlig hilsen
Kopi:EU Kommissionen, DG EnvironmentFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
Generelle kommentarer
Bevaringsmålsætningerne er ukonkreteBevaringsmålsætningerne rækker i modsætning til ”Indsatsprogrammet” videre end 1. planpe-riode og skal tegne kursen for området på længere sigt. Bevaringsmålsætningerne skal ogsåudgøre grundlaget for vurderingerne af ansøgninger om tilladelser og dispensationer til iværk-sættelse af aktiviteter indenfor natura 2000 områderne (”status quo beskyttelsen”).Derfor er det et problem, at bevaringsmålsætningerne er meget ukonkrete. Ukonkrete mål-sætninger vil betyde, at der for kommunerne er et svækket grundlag til at meddele afslag påansøgninger om aktiviteter, som reelt vil have negative konsekvenser for et områdes udpeg-ningsgrundlag.Bevaringsmålsætningerneermeget ukonkrete – vi er opmærksomme på, at lovgivningen in-debærer at miljøcentrene ikke må foregribe kommunernes handlefrihed, ved at fastsætte me-get snævre rammer i bl.a. bevaringsmålsætningerne. Omvendt er der dog mulighed for, atMC’erne – når der er god grund til det – kan være konkrete. Eksempelvis undrer vi os over, atder for Møn blot står ”der sikres egnede levesteder til vandrefalken”. God idé – men burdeman ikke konkretisere og pege på det nuværende og potentielle redesteder? Kommunerne harvel ikke brug for handlefrihed til at vælgeuegnedelevesteder?Der er også relativt stor variation i planerne, for så vidt angår, hvor konkrete mål der tænkesfastsat. For visse naturtyper og arter fastsættes meget konkrete mål (f.eks. konkret antal haaf en habitat-naturtype, arealet af levested for given fugleart skal give mulighed for X par).Disse mål er således konkrete, men ikke nødvendigvis fyldestgørende i omfang.
Forholdet til forpligtelserneDet er ikke i direkte modstrid med forpligtelserne, at målsætningerne er ukonkrete. Men detvanskeliggør en vurdering af, om planerne vil sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatusfor arterne og naturtyperne. Og det er vel ikke meningen.
DN ønskerMålene skal være konkrete og så vidt muligt målbare.
Huller i den generelle lovgivning skal lukkes med planerneGennemførelsen af skovplanerne bygges op om indgåelsen af ”basisaftaler” og i visse tilfælde”tillæg” til disse aftaler. Basisaftalerne skal sikre beskyttelse af de naturtyper, der ikke er om-fattet af den generelle beskyttelse i lovgivningen.Disse aftaler er ”lappe-løsninger” og ”symptom-behandling” af et grundlæggende problem iskovloven. Skovloven bør i stedet rettes til sådan, at der generelt skabes bedre incitamenter tilat skabe og pleje habitat-naturen.Også for beskyttelsen af havnaturen tænkes planerne at skulle lukke hullerne i den generellelovgivning.
2
Forholdet til forpligtelserneDet er direktivforpligtelserne uvedkommende, hvordan beskyttelsen gennemføres, herunderom det er via aftaler eller generel lovgivning. Basisaftalerne er imidlertid tidsbegrænsede. Derskal være tale om en permanent beskyttelse. En fortløbende forlængelse af aftalerne vil inde-bære en stor opgave for både myndigheder og skovejere i al fremtid. Aftalerne bør derfor somudgangspunkt være permanente.
DN ønskerDer bør være en generel beskyttelse i skovloven. Ikke igennem en § 3 lignende regulering,men en ”incitament-baseret” beskyttelse. Den generelle beskyttelse bør således være sådan,at man ikke skovejer ”straffes” for at have beskyttede naturtyper. Tværtimod bør der være etpositivt incitament til at skabe og pleje naturtyper, som vil falde under en sådan generel be-skyttelse.
Ingen tidsfrister for opnåelse af måleneDer er ikke i planerne fastsat tidsfrist for opnåelse af målene. Dette er IKKE i modstrid mednaturdirektiverne (der er stærkt mangelfulde på dette område, i modsætning til vandrammedi-rektivet), men de manglende tidsfrister kan føre til udsættelse af fyldestgørende indsatser.Der fastsættes i naturplanerne ikke tidsfrister for opnåelse af mål eller ”gunstig bevaringssta-tus”. Indsatsprogrammerne fastlægger dog rammerne for de konkrete tiltag i 1. planperiode.Selvom det ikke er i modstrid med habitatdirektivet, at der ikke er fastsat frister for opnåelseaf målene, er det et grundlæggende problem, at der ikke er konkrete mål og frister for opnåel-se af målene for natura 2000 områderne.
Forholdet til forpligtelserneDe manglende tidsfrister er ikke i modstrid med forpligtelserne. Der er dog tale om en gråzone– hvis der ikke er reel fremdrift ifht opnåelse af en gunstig bevaringsstatus, er der et problem.
DN ønskerDer bør være mere konkrete tidsfrister i planerne for opnåelse af målene.
3
Kvælstof reduktionIndsats for begrænsning af diffus luftbåren kvælstof håndteres ikke i planerneEn af de væsentligste og mest udbredte trusler er belastning med luftbåren kvælstof. For allenaturplanerne gælder, at der ikke via planerne sættes ind overfor diffus luftbåren kvælstof. Istedet henvises til en generel indsats for at nedbringe belastningen for landbrug, trafik og in-dustri.Det giver god mening, at de enkelte planer ikke forholder sig til dendiffuseluftbårne kvælstof-belastning. Men det er en forudsætning for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus, at der reeltsker en reduktion i kvælstofbelastningen, herunder på tværs af landegrænserne.
Forholdet til forpligtelserneHabitatdirektivet indebærer entydigt en forpligtelse til i forbindelse med ny tilladelser at vurde-re de kumulative effekter.Kun ved at reducere den diffuse luftbårne N – belastning vil derfor det være muligt fremover atetablere og udvide husdyrbrug i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.Hvis den diffuse N belastning ikke nedbringes, og der fortsat meddeles tilladelser til husdyr-brug som bidrager til belastningen, vil situationen ikke være forenelig med forpligtelserne ihabitatdirektivet. DN vil derfor overveje at forelægge problemet for EU Kommissionen, hvis detdanske bidrag til den diffuse N belastning ikke som bebudet nedbringes via den generelle lov-givning.
DN ønskerDer skal som bebudet iværksættes en generel og reel reduktion af det diffuse N bidrag.
Indsats for begrænsning af lokal luftbåren kvælstofEn del af planerne beskriver lokal belastning med luftbåren kvælstof, som en trussel. Truslenskal imødegås via den kommunale Handlingsplan.
Forholdet til forpligtelserneDer er en pligt til at vurdere betydningen af ”igangværende” aktiviteter, herunder væsentlig-heden af belastningen af eksisterende husdyrbrug, i forhold til baggrundsbelastningen.De danske planer synes dog kun i meget begrænset omfang at lægge op til en indsats for atreducere belastningen fra omgivende lokale husdyrbrug.
DN ønskerDe enkelte planer skal i højere grad lægge op til en reduktion af punktkildebidrag fra husdyr-brugene.
4
Tålegrænserne for ”Våd hede” er for højt satEn ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at den anvendte tålegrænse for dennenaturtype er for høj og at naturtypen derfor i langt højere grad end beskrevet i naturplaner-ne er truet af for høj N-deposition.
Rapporten kan ses her:http://www2.dmu.dk/Pub/FR820.pdf
På side 42 står:”…Denne væsentlige konklusion viser også, at der er behov for en reduktion af den øvretålegrænse for våde heder med klokkelyng. En tålegrænse, som i dag angives som 10 –25 kg N/ha/år. Eftersom resultaterne fra NOVANA viser, at tilbagegangen forekommerved depositioner omkring 12 – 14 kg N/ha/år, er der aktuelt grund til at anbefale, at tå-legrænsen for våde heder med klokkelyng nedsættes til 10 – 14 kg N/ha/år. Da langt ho-vedparten af hederne tidligere har været udsat for højere depositioner end 14 kg N ha-1år-1 vil de ikke kunne opretholdes med den nuværende deposition på ca. 12 kg N pr.ha, pr år”
Forholdet til forpligtelserneDer er tale om ny oplysninger, i forhold til tidspunktet for planudkastenes udarbejdelse.Imidlertid viser de ny tal, at tålegrænsen er alt for højt sat for denne naturtype, hvis naturty-pen på sigt skal kunne opretholdes.
DN ønskerDerfor må planerne revideres, med udgangspunkt i disse meget væsentlige oplysninger.
5
HAVETIngen generel regulering af skadevoldende fiskeri (bundtrawl og muslingeskrab)Der er i natura 2000 områderne ingen regulering af ødelæggende fiskeri med bundskrabendetrawl. Muslinge- og østers-skrab finder sted ud fra årlige tilladelser, herunder i natura 2000områder. DN har derfor indgivet klager til EU over skrabning efter blåmuslinger og østers iLimfjordens natura 2000-områder.
Forholdet til forpligtelserneFiskeri med bundskrabende redskaber indebærer en ødelæggelse af flere marine naturtyper ogkan direkte og indirekte påvirke arter på udpegningsgrundlaget. Derfor vil fiskeri med bund-skrabende redskaber som udgangspunkt være i konflikt med forpligtelserne.Fiskeri med muslingeskrabende redskaber kræver en specifik tilladelse, mens fiskeri medbundtrawl ikke kræver en tilladelse (til fiskeri i natura 2000 områder). Derfor må fiskeri medbundtrawl håndteres via naturplanerne.
DN ønskerDer skal være et generelt forbud mod fiskeri med bundskrabende redskaber i alle natura 2000områder.
6
SKOVENEStatus og prognose for skovene er baseret på en mangelfuld og fejlagtig vurderinguden hensyn til følsomme arterDanmarks Naturfredningsforening anerkender ikke vurderingen af, at langt de fleste danskeskovnaturtyper er i gunstig bevaringsstatus. Vurderingen er baseret på mangelfulde oplysnin-ger, fordi bevaringsstatus for skovnaturtypernes ”typiske arter” ikke er taget med i betragt-ning.Som konsekvens heraf vurderes bevaringsstatus og prognose for skovnaturtyperne genereltlangt bedre, end hvad den virkelige økologiske situation i naturen er. Og som afledt konse-kvens heraf iværksættes langt færre initiativer på skovområdet, end hvad der er nødvendigtfor at opnå en korrekt vurderet gunstig bevaringsstatus.En skærpende omstændighed i den sammenhæng er, at regeringen har fravalgt mulighedenfor at anvende landdistriktsmidlerne i skov i et fyldestgørende omfang.
Forholdet til forpligtelserneKravet om at inkludere en naturtypes typiske arter i vurderingen af naturtypens bevaringssta-tus fremgår af direktivets artikel 1.e.I vejledningen fra Kommissionen om artikel 17-rapportering ” Notes & Guidelines – Reportingunder article 17”1fra oktober 2006 fremgår det (p. 28) at:“The Habitats Directive defines conservation status of a habitat in its article 1.e. One of thethree parameters necessary for the conservation status of a habitat to be favourable, is thatthe conservation status of typical species of the habitat is favourable.”På dette punkt er den danske udgave af habitatdirektivet fejloversat således at “typiske arter”er blevet til ”karakteristiske arter”. Det gør en meget væsentlig forskel, fordi karakteristiskearter er de arter, som naturtyperne identificeres og afgrænses efter, mens de typiske arterskal bruges til at vurdere deres naturtilstand. Når man bruger karakteristiske arter til beggedele, kan man lidt karikeret sige, at en bøgeskov er en bøgeskov, hvis der vokser bøg og ane-moner, og at den har gunstig bevaringsstatus fordi der vokser bøg og anemoner.Endvidere fremgår det af vejledningen (p. 28), at:“The directive does not provide a definition of “typical species”. But because typical speciesdirectly influence the conservation status of a habitat, it is essential for the implementation ofthe directive to know which species are typical species, both in impact assessments, for man-agement purposes and in order to fill out the adopted article 17 reporting format.”og (p. 29):““Typical species” should be good indicators for favourable habitat quality, e.g. by indicating presence of awider group of species with specific habitat requirements. They should be sensitive to changes in the condi-tion of the habitat (“early warning indicator species”).“DN anser ikke, at de karakteristiske arter for de danske skovnaturtyper lever op til kravet omat fungere som “early warning indicator species”, og de kan derfor ikke træde i stedet for typi-ske arter.
1
http://circa.europa.eu/Public/irc/env/monnat/library?l=/habitats_reporting/reporting_2001-2007/guidlines_reporting/notesguidelines_2/_EN_1.0_&a=d7
DN ønskerTypiske arter for de danske skovnaturtyper skal identificeres og indgå i vurderingen af natur-typernes bevaringsstatus. Indtil der er udarbejdet danske lister over typiske arter for skovene,kan relevante andre landes lister for de samme naturtyper anvendes.Senest ved næste rapportering af naturtypernes bevaringstilstand efter direktivets artikel 17 i2013 skal danske lister over typiske arter være udarbejdet og indgå i vurderingen.Der skal afsættes tilstrækkelige midler til at opnå en korrekt vurderet gunstig bevaringsstatusfor skovnaturtyperne, herunder ved brug af landdistriktsmidler i fuld omfatning i skovene.
8
ARTER OG NATURTYPERIkke alle arter og naturtyper med ”ugunstig prognose” omfattes af en indsats i 1planperiodeEn gennemgang af en række udkast til natura 2000 planers bilag II viser, at ikke alle arter ognaturtyper med ugunstig bevaringsstatus i området omfattes af en indsats i 1. planperiode.
Forholdet til forpligtelserneDirektivet indebærer en pligt til at opnå en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper pådirektivets bilag II, på både nationalt og regionalt niveau. Men der er ikke en pligt til i 1 perio-de at opnå en gunstig bevaringsstatus for alle arter og naturtyper, i alleområder.Derfor erder tale om en gråzone.
DN ønskerDer bør som udgangspunkt i 1 planperiode iværksættes en indsats for alle arter og naturtypermed ugunstig bevaringsstatus, i samtlige områder. Kun i ganske særlige tilfælde, hvor der eren reel grund til det, bør en indsats kunne undlades. En god grund kan være, at den pågæl-dende naturtype nedprioriteres til fordel for en indsats for en anden naturtype (f.eks. område156, hvor skovbevokset tørvemose nedprioriteres til fordel for tørvemose med mulighed forregeneration).
Imødegåelse af trusler og ressort områdeEn række ”trusler” mod områdernes udpegningsgrundlag skal ifølge planernes ”virkemiddelka-talog” imødegås med initiativer, som ikke falder under kommunernes ressortområde – f.eks.begrænsning af muslingeskrab, trawlfiskeri og på land regulering af visse forstyrrelser. Disseinitiativer kommer derfor ikke med i den kommunale ”Handleplan” for området. Vi må derforforvente at de øvrige myndigheder vil iværksætte de nødvendige initiativer umiddelbart efternaturplanernes vedtagelse – men vi har ikke kendskab til en koordineret ”køreplan” for dettestore arbejde, som altså skal forløbe uafhængigt af Handleplanerne.
Forholdet til forpligtelserneDet er i forhold til gennemførelse af forpligtelserne ligegyldigt, hvilken myndighed, som iværk-sætter de nødvendige tiltag.
DN ønskerDer er brug for klarhed over hvilke tiltag, som tænkes iværksat som generelle nationale regu-leringer uafhængigt af de kommunale Handleplaner.
9
Kommentarer til planens enkelte afsnitNaturplanerne er bygget op med langsigtede ”Bevaringsmålsætninger” som rækker ud over 1.planperiode, samt ”Indsatsprogram” som tegner den reelle indsats i 1. planperiode.Der er ikke i habitatdirektivet tidsfrist foropnåelseaf målene, på samme måde som i Vand-rammedirektivet.Ved i naturplanerne at beskrive meget positive langsigtede bevaringsmålsætninger, tegner de246 planer et uforholdsmæssigt positivt billede af mål og indsats for områderne, som reelt eruforpligtende (fordi der ikke er en tidsfrist) og ikke modsvarer den reelt påtænkte indsats,man kan læse ud af ”Indsatsprogrammerne”.Dette underbygges af de overordnede nationale ”Sigtelinjer” for indsatsen i 1. planperiode(uddybes nedenfor), som Regeringen har besluttet som grundlag for udarbejdelsen af planer-ne. De nationale sigtelinjer har som formål atbremse tilbagegangeni biodiversiteten – ikke atvende udviklingen, til en positiv udvikling.Langt størstedelen af de respektive planer rummer således meget fine målsætninger om gene-relt at opnå gunstig bevaringsstatus for alle arter og naturtyper.Omvendt er der i mange af de enkelte planers Indsatsprogrammer store mangler og uklarhe-der for indsatsen i 1 planperiode.Det tegner et billede af, at man med de fine målsætninger søger formelt at opfylde kravene idirektivet, men reelt begrænser indsatsen til langt under det ønskelige og nødvendige for atopnå en gunstig bevaringsstatus for mange arter og naturtyper, indenfor overskuelig fremtid.Dette gælder i særdeleshed for naturtyper, som er næringsstofbelastede.
1 planperiode – de 4 sigtelinjerDe 4 statslige ”sigtelinjer” er rettet mod at undgå tilbagegang – ikke opnåelse af fremgangRegeringen har således defineret 4 sigtelinjer;Sikring af naturtilstand af eksisterende naturarealer og arter indenfor be-skyttelsesområderneSikring af små naturarealer (Randeffekt)Sikring af naturtyper og levesteder, som lovligt kan ødelægges (stenrev,skovnaturtyper)Indsats for truede naturtyper og arter (f.eks. højmoser, sortterne)
De 3 første sigtelinjer tager alene sigte på at undgå yderligere forringelser af eksisterende na-turarealer. Den 4 sigtelinje er rettet mod truede arter og naturtyper, og tager som sådan ogsåudgangspunkt i at begrænse yderligere tilbagegang for disse arter og naturtyper.De 4 nationale sigtelinjer afspejler således indirekte, at der ikke er en tidsfrist for at vendeudviklingen og opnå en ”gunstig bevaringsstatus” – i 1. planperiode skal yderligere tilbagegan-ge begrænses, men sigtelinjerne er ikke rettet mod egentlige forbedringer.Sigtelinjerne er dermed stærkt mangelfulde i forhold til habitatdirektivets målsætning om atsikre eller opnå en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter.
10
Målet i 1 planperiode er for samtlige planer atstoppe tilbagegangen,ikke at nå gunstig beva-ringsstatus. Denne målsætning er et langsigtet mål og viser ”den lave overligger i målet”.
Forholdet til forpligtelserneDirektivet indebærer en forpligtelse til at ”sikre eller genoprette” en gunstig bevaringsstatusfor arter og naturtyper på bilag II i direktivet.I mange af de respektive planer angives som målsætning at ”sikre eller genoprette en gunstigbevaringsstatus”. Men i selve ”Indsatsprogrammet” for 1. planperiode lægges ikke op til tiltag,som i tilstrækkelig grad vil forfølge dette mål.Det ser derfor ud som om, at man bevidst har angivet en langsigtet målsætning, som opfylderde formelle krav om opnåelse af en gunstig bevaringsstatus, mens man i den reelle plan for enindsats ikke vil iværksætte tiltag, som vil føre til opnåelse af målene indenfor en overskueligfremtid.Man overholder dermed de formelle forpligtelser og benytter sig af, at der ikke i direktivet erfastsat en tidsfrist for opnåelse af målene.Men det er vores vurdering, at man bevæger sig på usikker grund i forhold til overholdelse afhabitatdirektivets krav, ved at definere 4 nationale sigtelinjer, som har til formål atbegrænsetilbagegangeni biodiversiteten, ikke atopnå fremgangog/eller sikre en gunstig bevaringssta-tus.
DN ønskerDer skal generelt ske en væsentlig opprioritering af den planlagte indsats i 1. planperiode, så-ledes at man sigter mod fremgang, ikke blot mod at standse tilbagegangen.
11
Synergien mellem Natura 2000-planlægningen og vandplanlægningenDN anerkender det store potentiale for synergi mellem natura 2000 planlægningen og vand-planlægningen.Det er i det lys DNs vurdering, at bestemmelserne i vandløbslovens formålsbestemmelse omafledning af spildevand og drænvand bør tages op til revision.Vandløbslovens formål bør i højere grad være at implementere vandrammedirektivet og natur-direktiverne. Konkret bør bestemmelserne i formålet om afledning af spildevand og drænvandklart underordnes naturplejen, og begrænsninger i adgangen til at lave regulativer som inde-bærer omfattende grødeskæringer og opgravninger, bør indarbejdes i loven.Dette vil tilvejebringe en meget høj grad af synergi mellem vand- og naturplaner: Den biologi-ske værdi af vandløb i natura 2000 områderne (og udenfor) vil øges i meget høj grad. Og meden begrænsning af regulativernes mulighed for omfattende grødeskæringer og opgravninger,vil de ånære arealer i langt højere grad kunne medvirke til at begrænse næringsstofbelastnin-gen af vandløb, søer og fjorde.En generel revision af vandløbsloven bør derfor indgå som et redskab til opnåelse af en højeregrad af synergi mellem vand og naturplaner. Konkret bør revisionen afspejle at afvanding aflavbundsarealer og god tilstand i vandløbene ikke er forenelige.
Forholdet til forpligtelserneDen nuværende situation, hvor vandløbslovens formål primært er afledning af spildevand ogdrænvand, er problematisk i forhold til mulighederne for, og forpligtelserne til, at opnå en gun-stig bevaringsstatus for vandløb, søer og fjorde.
Indsats for våde habitat-naturtyper i de enkelte områder gennemføres via vandpla-nerneDet er et generelt gennemgående træk, at indsatsen for våde naturtyper henvises til vandpla-nerne. Det kan afgjort være fornuftigt at integrere indsatsen for de våde natura 2000 naturty-per, i vandplanerne.Imidlertid kan vi ikke i vandplanerne finde konkrete angivelser af initiativer rettet mod de på-gældende natura 2000 områders våde naturtyper. Det ser dermed ud til, at de våde naturtyperikke omfattes af specifikke målrettede tiltag.
Forholdet til forpligtelserneDet er forpligtelserne uvedkommende, om tiltag gennemføres via vandplanerne eller naturpla-nerne. Men der skal iværksættes en indsats, som er rettet mod sikring eller genopretning af engunstig bevaringsstatus for også de våde habitat-naturtyper.
DN ønskerDer skal af enten vandplanerne eller naturplanerne fremgå konkrete indsatser for de våde ha-bitatnaturtyper, som indgår i de respektive natura 2000 områders udpegningsgrundlag.
12
Den samlede indsatsDet fremgår af planudkastet, at miljøministeriet skønner, at den samlede planlagte indsats iplanperioden fra 2010-2015, dog fra 2010-2021 for skovbevoksede fredskovpligtige arealer vilomfatte:- ekstensiv drift på ca. 130.000 ha lysåbne naturtyper- sikring af ca. 20.000 ha skovnaturtyper- forbedring af vandstandsforholdene på ca 16.000 ha (særligt på højmoser, rigkær ogstrandenge)- etablering af ny natur og randzoner ca 4.300 ha- vende udviklingen for arter som f. eks. eremit, hedepletvinge og terner.- udvidelse af arealet med truede naturtyper som rigkær, overdrev og højmoser- sikre rev mod ødelæggelse.
Det må noteres, at ”sikring” af skovnaturtyper og rev ikke indebærer en målsætning om plejeeller genopretning, men alene er en status quo beskyttelse, og derfor ikke en ”indsats”.Etablering af ny natur og randzoner anslås at ville være 4.300 ha, svarende til blot 43 km2.Den påtænkte iværksættelse af ekstensiv drift på 1.300 km2 lysåben natur er imidlertid etstort skridt i den rigtige retning, hvis planerne realiseres i praksis.
13
Gennemførelse af planerneGennemførelse bygger alene på indgåelse af frivillige aftalerDer er i meget høj grad lagt op til, at konkrete tiltag i natura 2000 områderne skal gennemfø-res igennem indgåelse af aftaler under landdistriktsmidlerne. Der kan være stor samfunds-mæssig fornuft i at anvende EU midlerne til at udmønte de konkrete tiltag.Et væsentligt problem er imidlertid, at landdistriktsmidlerne (efter DNs oplysninger) alene vilindebære indgåelsen af tidsbegrænsede aftaler om naturgenopretning/-pleje.Aftaler under landdistriktsmidlerne vil således efter det oplyste IKKE indebære permanenteløsninger i natura 2000 områderne.
Forholdet til forpligtelserneForpligtelserne indebærer ikke et forbud mod tidsbegrænsede aftaler. Det er op til medlems-staterne selv, hvilke instrumenter der tages i anvendelse for at sikre eller opnå gunstig beva-ringsstatus. Men i praksis vil det være nødvendigt fortløbende at forlænge aftalerne, for at sik-re eller opnå gunstig bevaringsstatus – ikke mindst for de naturtyper, som forudsætter langva-rige / permanent pleje, herunder prioriterede naturtyper som aktiv tørvemose samt visseoverdrevstyper.
DN ønskerDer er behov for i højere grad at anvende permanente løsninger / aftaler.
Kommende Natura 2000-planerDet fremgår bl.a. under afsnittet, at miljøministeriet ”forventer” at kunne supplere med yderli-gere og nye data for naturtyper og arter.I forbindelse med udarbejdelsen af de nuværende planudkast er der rejst diskussion om, hvor-vidt de til grund lagte data er tidssvarende, for så vidt angår bl.a. fuglelivet.Derfor er det ubetinget nødvendigt, at der i tiden frem til udarbejdelsen af 2. plan i 2016 tilve-jebringes et fuldstændigt og opdateret datagrundlag for udarbejdelsen af reviderede planer ogmålsætninger. Det giver således ikke mening at diskutere konkrete mål og målopfyldelse på etforældet datagrundlag.For en række områder, bl.a. det nævnte eksempel Store Vildmose, er det DNs opfattelse at”manglende viden” dels er fejlagtig, dels bruges som anledning til reducerede målsætninger.Det vil vi kommentere under de respektive planer.Det er endvidere med udgangspunkt i habitatdirektivets artikel 6.2 DNs opfattelse, at en vur-dering og eventuelt ophør af visse forstyrrende aktiviteter IKKE kan afvente 2 planperiode,men må håndteres enten i 1 planperiode eller med udgangspunkt i artikel 6.2.
14
