Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 499
Offentligt
J.nr. NST 4201-00016Den
Miljøministerens besvarelse afsamrådsspørgsmål CC stillet afFolketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgSpørgsmål CC”Vil ministeren redegøre for sin holdning til ålegræs som indikator for vandmiljøetstilstand i forbindelse med vand- og naturplanerne, herunder:– Om ministeren deler fødevareministerens melding om at han ønsker at kassereålegræs som indikator?– Om ministeren vil være parat til at forsvare en beslutning om at kassere ålegræssom indikator overfor EU?– Om ministeren vil tilbagekalde den igangværende høring af vand- ognaturplanerne?– Om ministeren har en plan b i forhold til Danmarks EU-forpligtelser?”
SvarJeg vil gerne besvare spørgsmålene under et og lad migbegynde med at sige, at regeringen ikke har til hensigt atkassere ålegræs som indikator i den danske vandplanlægning.
Når det er sagt, vil jeg gerne redegøre for baggrunden for valgaf ålegræs som indikator til vurdering af miljøtilstanden i dedanske kystvande. Allerførst skal I vide, at der er to sider afdebatten om ålegræs. Én er ålegræs somindikatorformiljøtilstanden. En anden er ålegræs somværktøjtil at beregne
sammenhængen mellem kvælstofmængde og ålegræsdybde. Ogdet er sidstnævnte, der især har været kritik af. Det kommer jegtilbage til.
Baggrund for valg af ålegræsSom I formentlig ved, er vandrammedirektivets miljømål, at derskal opnås god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande.Vurderingen af, om god økologisk tilstand er opfyldt, skal førstog fremmest baseres på, om miljømål for forskellige biologiskeindikatorer er opfyldt.
Ålegræs spiller en vigtig rolle for vandmiljøet, idet ålegræsengeer opvækst- og levested for mange fisk og bunddyr. Ålegræs erfor de danske fjorde, hvad træer er for de danske skove.Derudover virker ålegræsengene som et filter, der tilbageholdernæringsstoffer, der ellers ville kunne bidrage til algevækst, derblandt andet ville kunne medføre iltsvind i nogle kystvande.
Vi har rigtig gode observationer af udbredelsen af ålegræs idanske farvande. Dels fyldige observationer fra begyndelsen af1900-tallet, der viser, hvor stor en naturlig udbredelse ålegræskan have. Dels observationer af udviklingen i ålegræssetsudbredelse i mange kystvande siden begyndelsen af 1980’erne,
hvor de har indgået som et element i overvågningen ogvurderingen af miljøtilstanden i mange kystvande.
Danmarks Miljøundersøgelser har rådgivet Miljøministeriet oghar anbefalet ålegræs som den indikator, der bør bruges vedfastsættelse af vandrammedirektivets miljømål for kystvandene.Danmarks Miljøundersøgelser finder fortsat, senest udmeldt idecember 2010, at ålegræs er den bedste indikator til at målemiljøkvalitet i havet, og at der for nærværende ikke er andrealternativer.
Vi kan ikke vælge ålegræs fra, når vi skal vurdere om tilstandeni vores kystvande kan opfylde vandrammedirektivets miljømål.
Miljøministeriet har den klare opfattelse, at vi har haft et solidtgrundlag for at anvende ålegræs som indikator i forbindelsemed fastlæggelse af vandrammedirektivets miljømål om godøkologisk tilstand.
For de andre biologiske indikatorer under vandrammedirektivethar der hidtil ikke været samme teknisk faglige grundlag til, atde har kunnet udvikles og anvendes i kystvandene.Naturstyrelsen er dog nu med bistand fra Danmarks
Miljøundersøgelser ved at udvikle disse indikatorer, så desammen med ålegræsindikatoren skal kunne anvendes iforbindelse med forarbejder til den næste vandplan i 2015.
EU's interkalibreringMiljømålet for ålegræssets dybdeudbredelse har indgået i EU’sinterkalibrering af grænseværdier for god økologisk tilstand.Det vil sige en proces, hvor man sikrer sig, at medlemslandenesindikatorer og grænseværdier resulterer i ensartede miljømål ogvurderinger i de forskellige medlemslande. Den danskedeltagelse og bidrag til interkalibreringen vedrørende ålegræshviler på regeringsbeslutninger. Resultatet af interkalibreringenforeligger i en EU-Kommissionsbeslutning fra 2008.
Danmark har interkalibreret ålegræsindikatoren sammen medTyskland for den vestlige Østersø. Ålegræs indgår desuden iandre landes indikatorer, men på en anden måde fordi de harandre typer af kystvande, som ikke er sammenlignelige med denvestlige Østersø.
ÅlegræsværktøjÅlegræsværktøjet, der bygger på sammenhængen mellemålegræssets udbredelse og kvælstofbelastningen, er etableret
som et led i interkalibreringen. Der er tale om dokumenteredesammenhænge, og ålegræsværktøjet har derfor kunnet bruges tilat etablere et grundlag for at fastlægge hvilken indsats, der iforhold til kvælstofudledningen skal til, for at opfyldemiljømålet i konkrete fjorde.
Der har hidtil ikke været tilstrækkeligt fagligt grundlag til atkunne opstille tilsvarende beregningsmetoder for andreindikatorer, der kan bruges i alle fjorde. For nogle få fjorde harder dog kunnet anvendes nogle andre metoder til beregning afindsatsen, og når de bruges side om side med ålegræsværktøjetbliver resultatet nogenlunde det samme.
Kritik af ålegræsværktøjetJeg er bekendt med, at DHI har lavet en rapport for Landbrug &Fødevarer, som rejser kritik af ålegræsværktøjet.
Dertil kan jeg oplyse, at der i Miljøministeriets anvendelse afålegræsværktøjet i udkast til vandplanerne er taget højde formange af de punkter, der fremføres i kritikken, blandt andetusikkerhed ved værktøjet.
Der vil altid være usikkerheder forbundet med beregninger påsammenhænge, som den ålegræsværktøjet beskriver. Vedfastlæggelse af vandplanernes indsats er der derfor taget højdefor disse usikkerheder, idet usikkerheden er trukket fra.
Men jeg er naturligvis lyttende overfor den fremførte kritik ogvi kan altid blive klogere. Derfor er Naturstyrelsen i løbendedialog med de eksperter, som har fremsat kritik af ålegræs-værktøjet. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som ser nærmere påanvendelsen af ålegræsindikatoren og ålegræsværktøjet.Arbejdsgruppen inddrager bidrag fra videnskabelige eksperter,og når arbejdsgruppen har rapporteret, må vi naturligvis se, omder skulle være fremkommet helt ny faglig viden, som der skaltages højde for.
I forhold til den fremadrettede brug af ålegræsværktøjet er vienige om, at der er nogle udfordringer, der skal løses. Der er enbekymring om, at det vil tage for lang tid, før ålegræssetgenetablerer sig og vokser, efter kvælstofreduktionen ergennemført. Og der er en bekymring for, at der ikke bliver tagethensyn til, at andre forhold end kvælstof spiller ind påålegræssets udbredelse. Det er vi klar over, og begge dele vil
der blive taget højde for, når vi skal fastlægge indsatsbehovet inæste generation af vandplaner.
Vi vil blandt andet arbejde med at udvikle supplerendeberegningsmetoder for andre biologiske indikatorer, foreksempel chlorofyl.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der forandre beregningsmetoder også vil være tale om mangler ogusikkerheder af samme karakter som for ålegræsværktøjet. Deter nemlig generelt tilfældet, når komplekse naturforhold skalvurderes.
SammenfatningSom svar på Mette Gjerskovs første spørgsmål siger jeg, atregeringen ikke har til hensigt at kassere ålegræs som indikatoroverfor EU. Jeg har heller ikke til hensigt at tilbagekalde denigangværende høring af vand- og naturplanerne, og som følgederaf har jeg ikke en plan b i forhold til Danmarks EU-forpligtelser.
Til andre, der har rejst kritik af ålegræsværktøjet, vil jeg benyttelejligheden til at sige, at der er taget højde for væsentligekritikpunkter og for usikkerhed ved at anvende værktøjet.
At et beregningsværktøj som ålegræsværktøjet ikke er 100 pct.præcist, er ikke det samme som, at et værktøj skal kasseres. Detville være det samme som at holde op med at brugevejrud0sigterne, fordi disse ikke rammer 100 pct. korrekt.
