MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 496: Henvendelse af 4/4-11 fra Jan Hjeds vedr. konsekvenser af vandplanernes vandløbsindsats

Afvandingsmæssige konsekvenser afvandløbsrestaurering og ændretvandløbsvedligeholdelse illustreret ved MarrebæksRende på Nordvestlolland

Casper Szilas, GPS AgroMarts 2011

Szilas, C. (2011): Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændretvandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland. GPS Agro.Udarbejdet af: Casper Szilas, agronom, ph.d., GPS Agro,www.gpsagro.dkForanlediget af: Jan Hjeds, agronom, Elvedgård.Kvalitetssikret af: Robert Nøddebo Poulsen, agrohydrolog, DHI,www.dhi.dkUdgivet: 2. april 2011

IndholdSammenfatning og konklusion ............................................................................. 1Indledning ........................................................................................................ 3Baggrund ....................................................................................................... 3Problem ......................................................................................................... 4Formål........................................................................................................... 4Projektomfang ................................................................................................ 4Metode .......................................................................................................... 4Repræsentativitet ........................................................................................... 5Afgrænsning................................................................................................... 6Case – Marrebæks Rende, Nordvestlolland ............................................................ 7Landskab og geologi ........................................................................................ 7Topografi ..................................................................................................... 10Arealanvendelse ........................................................................................... 10Vandløb og vandløbsregulativ ......................................................................... 10Historisk udvikling......................................................................................... 10Afstrømning og vandstand ............................................................................. 11Vandløbets nuværende tilstand, målsætning og planlagt indsats ......................... 13Detailanalyse................................................................................................... 14Forarbejde/feltarbejde ................................................................................... 14Afvandingsområde og drænsystemer ............................................................... 16Vandspejlskoter ............................................................................................ 16Konsekvenser ved ændringer i vandløbets afvandingsevne ................................. 19Vandspejlsscenarie........................................................................................ 20Oplandsanalyse ............................................................................................ 22Diskussion og Perspektivering ........................................................................... 25

BilagsoversigtBilag 1. Marrebæks Rende – længdeprofil (Keldsløkkevej-Marrebæksvej)................ 30Bilag 2. Marrebæks Rende – eksempler på tværprofiler. ....................................... 31

Sammenfatning og konklusionReduceret vandløbsvedligeholdelse samt vandløbsrestaurering er i de foreliggendeudkast til vandplaner angivet som virkemiddel til at forbedre miljøtilstanden i 7.300km vandløb i Danmark. Der er enighed om, at konsekvensen bliver, at vandløbene påsigt får en reduceret vandføringsevne og, at vandstanden i vandløbene generelt vilstige. Dette kan potentielt have betydning for afvandingen af landbrugsjorden idetfunktionen af drænsystemer, der har til formål at lede overskudsvand hurtigt væk fradyrkede arealer, nedsættes eller ophører på grund af tilstopning.Drænanlæg, som i længere perioder ligger under vandspejl er mere udsatte forsedimentation og tilstopning, end hvis vandet har frit løb fordi vandmættedejordforhold øger dispergering og indtrængning af lerpartikler i drænrør samtidig med,at overgangen fra turbulent flow til laminær flow i rørene nedsætter vandetssedimenttransportevne.Vandmætning af rodzonen vil i høj grad påvirke dyrkningspotentialet og dyrknings-sikkerheden i negativ retning, og dermed have negative produktionsøkonomiskekonsekvenser for land- og skovbruget. Dertil kommer negative miljøeffekter som øgetnæringsstofudvaskning og erosion pga. lavere roddybde og udbytteniveau samtoverfladeafstrømning.Beliggenheden af dræn i et delopland til Marrebæks Rende på Nordvestlolland erundersøgt detaljeret, og der er foretaget en vurdering af konsekvenserne påafvandingsforholdene af en fremtidig reduceret vandføringsevne og øget vandstand ivandløbet.Det undersøgte delopland har et areal på 194 ha ud af Marrebæk Rendes samledeopland på ca. 4.000 ha. Landbrugsjorden i deloplandet er fulddrænet med i alt 124km rør i dimensionerne ø5-ø50 cm. Tætheden af sidedrænene (sugerne) er typisk 16m og dybden ca. 110 cm afhængig af terrænforholdene. Anlægsværdien af dræn-systemerne er 20-25.000 kr/ha.Det er vurderet, at deloplandet er repræsentativt for hele Marrebæk Rendes opland oggenerelt for Lolland og Falster. Problematikken, som belyses i dette projekt vil væregældende i mange andre landskabeligt og jordbundsmæssigt set lignende områder iDanmark, herunder store dele af Sjælland, Fyn, Jylland øst for hovedopholdslinien ogVendsyssel.

I forhold til den nuværende situation, hvor afvandingen af Marrebæks Rendes oplandfungerer nogenlunde tilfredsstillende, vil en reduceret vandløbsvedligeholdelse ellervandløbsrestaurering med bundhævning til følge få vidtrækkende konsekvenser forafvandingssituationen for landbrugsarealerne. Effekten på afvandingsevnen afMarrebæks Rende vurderes at blive væsentligt forstærket af vandløbets ringe fald.I scenariet som beskrives i denne rapport udgør arealet med dykkede dræn 11 ha pr.km vandløb ved en vandstand på 1 m i forhold til den nuværende vandløbsbund.Afvandingsdybden for det direkte påvirkede område reduceres i gennemsnit med 19cm. Der er stor sandsynlighed for at dykkede dræn/drænmundinger på sigt vilødelægge hele drænsystemet i oplandet pga. tilstopning og dermed i dette eksempelpåvirke 146 ha pr. km vandløb.36 % af Marrebæk Rendes opland med hældninger under 10 ‰ ligger indenfor kote 1m over vandløbsbrinken/terrænet over rørlagte vandløb. Dette areal er potentielt set ifare for ændringer i vandløbets vandføringsevne.Forringet afvanding vil ud over landbrugsarealer også kunne påvirke skovarealer,infrastrukturanlæg (veje) samt spredt bebyggelse i området.Der er behov for at inddrage viden om drænanlæggenes beliggenhed, dimension,faldforhold og udløb før konsekvenserne af ændret vedligeholdelsespraksis ellerrestaurering kan vurderes.Detaljerede konsekvensvurderinger i form af oplandsmodellering af vandkredsløbet ogherunder inddragelse af jordbundstyper, drænanlæg, terrænforhold, fremtidigeklimaforhold samt fysiske forhold i vandløbet er nødvendige inden indsatserne kanigangsættes.Mangel på konsekvensvurdering inden indsatserne føres ud i livet samt mangel påløbende monitorering af effekterne kan få alvorlige samfundsøkonomiskekonsekvenser i form af erstatningssager for tab af afgrøder og dyrkningsjord samt tabaf produktionsværdi, beskæftigelse og velfærd.

IndledningBaggrundMiljøministeriets vandplaner omfatter en indsats til forbedring af de fysiske forhold ivandløb. Vandplanerne har udpeget 7.300 km af Danmarks 28.000 km målsattevandløb, hvor indsatsen skal gennemføres. Indsatsen omfatter vandløbsrestaureringsamt ændret vandløbsvedligeholdelse.Vandløbsrestaurering er i vandplanerne beskrevet som”hævning af bunden vedudlægning af sten/grus”1.Ændret vandløbsvedligeholdelse beskrives i vandplanerne samt grundlaget for dissesom”helt eller delvist ophør med vandløbsvedligeholdelsen”2, bl.a. med følgendeeffekt:”Et ophør af vandløbsvedligeholdelse i form af stop for regelmæssig grødeskæring ogoprensninger af vandløbet vil være den mest lempelige måde at fremtvinge enændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer. På sigt vil vandløbet faldetilbage til sin naturlige dynamik med jævnlige oversvømmelser af de ånære arealer oggenskabe et snoet forløb med stor fysisk variation”3.Vandløbsvedligeholdelsen skal ifølge udkastet til vandplanerne følge princippernebeskrevet i ”Vejledning om grødeskæring i vandløb”4, hvilket bl.a. betyder, atgrødeskæring så vidt muligt skal undlades, at oprensning kun undtagelsesvis må findested samt, at brinker kun slås, såfremt det sker af naturhensyn.Vandplanernes indsats for forbedringer af fysiske forhold i vandløbene forventes altsåpå sigt at medføre vandstandsstigninger og periodevise oversvømmelser aftilgrænsende arealer, og dette er en del af formålet med vandplanindsatsen.

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn, Miljøministeriet, oktober 2010, p. 151,http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf2Virkemiddelkatalog, Miljøministeriet, november 2010, p. 22,http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/C2D5C996-9D0E-4A6C-8B7D-048E328946CB/116445/Virkemiddelkatalog_vers_offhoering_3_Samlet.pdf3Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv, DMU, 2007, p. 86,http://www2.dmu.dk/Pub/FR625_Final.pdf4Vejledning om grødeskæring i vandløb, By- og Landskabsstyrelsen/Orbicon, 2008,http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/640442EC-B8CD-4639-8AEE-55B13301057D/0/Vejledning_groedeskaering.pdf

ProblemVandstandsstigninger og periodevise oversvømmelser indebærer en betydelig risikofor forringelse af afvandingen af dyrkede landbrugsarealer, herunder i særlig gradarealer, der er afvandet ved dræning. Dræn er nedgravet i de afvandede arealer ogudmunder typisk i vandløb umiddelbart over/ved vandspejlet et stykke undervandløbsbrinken.Drænanlæg tåler ikke at være vandfyldte i længere perioder, idet en faldendevandhastighed pga. udløb under vandspejl og vandstuvning nedsætter drænenesselvrensende evne. De jordpartikler, som uvægerligt og under helt almindelige forholdtrænger ind i drænrørene medfører dermed en tilslemning og tilstopning afdrænanlæggene.Drænudløb, som udmunder tæt ved vandløbsbunden er ligeledes stærkt udsatte fortilstopning såfremt en hævning af bunden som følge af sedimentaflejring ellervandløbsrestaurering medfører at udløbene dækkes af sediment.Tilslemning og tilstopning af dræn kan på sigt have konsekvenser for heledrænsystemets afvandingsområde og ikke kun de nedre direkte påvirkede dele.

FormålFormålet med dette projekt er gennem et konkret eksempel at belyse omfanget ogbetydningen af drænsystemer på afvandingen af værdifulde dyrkningsegnedelandbrugsarealer samt hvilke konsekvenser vandløbsrestaurering og ændretvandløbsvedligeholdelse kan få for den fremtidige dyrkning af arealerne.

ProjektomfangProjektet omfatter en detailanalyse af drænsystemerne i et udvalgt delopland tilMarrebæks Rende på Nordvestlolland samt en perspektivering i forhold til heleoplandet og andre lignende områder.

MetodeFølgende elementer indgår i analysen:•Områdebeskrivelse af oplandet til Marrebæks Rende mht.olandskab, geologi, topografioarealanvendelseovandløb og vandløbsregulativer (længde og tværprofiler)ohistoriske forhold

oafstrømningsforhold og vandstandskoterovandløbets nuværende tilstand og målsætningerotidligere og aktuel praksis samt planlagt indsats ifølge udkast til vandplan•Detailanalyse af delopland mht.:odrænanlægs placering, udbredelse, fald- og koteforholdovandstandskoter i drænede områder samt vandløbosimulering af ændring i vandstandskoten i vandløbet og analyse afpåvirkninger på drænanlæggenes funktion, afvandingsdybden samtstørrelsen af påvirkede arealer•Diskussion og perspektiveringooMarrebæks Rendes oplandØvrige områder

RepræsentativitetKriterierne for valg af projektområde har været følgende:1. Relativt fladt landskab med høj andel afvanding i form af grøfter og/eller dræn-ledninger2. Værdifuld, dyrkningssikker og frugtbar landbrugsjord på højbund (mineraljord)3. Vandløbsstrækninger, hvor der er foreslået reduceret vandløbsvedligeholdelseog vandløbsrestaureringDet skønnes, at ovenstående kriterier (1+2) vil være opfyldt på hovedparten afLolland og Falster samt i de fladere og drænede mineraljordsområder på Sjælland,Fyn, i Jylland øst for hovedopholdslinien samt i Vendsyssel.Kriterium 3 er som minimum gældende for de 7.300 km vandløbsstrækning iDanmark, der er udpeget til indsats, men er ligeledes gældende for en del arealeropstrøms disse strækninger, idet ringere afstrømningsmuligheder på én strækningoftest påvirker afstrømningen længere oppe i vandløbssystemet pga. vandstuvning.På trods af, at analysen kun udføres for en lille del af Marrebæks Rendes oplandskønnes det, at mange relevante aspekter i problematikken i forbindelse medvandplanerne belyses med dette eksempel og, at konklusionerne vil være gældendefor hovedparten af de sammenlignelige områder i Danmark.

AfgrænsningLavbundsarealer, herunder især humusjorde, er ikke omfattet af ovenståendekriterium (2), og vil ikke være omfattet af alle rapportens konklusioner.Humusområderne spiller dog ofte en indirekte rolle i afvandingsmulighederne, idethøjbundsarealer ofte afvander gennem humusområder umiddelbart inden udløbet tilvandløbene eller til havet.

Case – Marrebæks Rende, NordvestlollandLandskab og geologiMarrebæks Rende på Nordvestlolland udspringer nord for Øster Nordlunde og har fritudløb via en sluse i Onsevig (Figur 1). Ifølge seneste regulativ (1999) er længden13.803 m med en bundkote på 5,4 m ved udspringet til –1,17 m ved udløbet (DVR90)svarende til et gennemsnitligt fald til havniveau på 0,39 ‰. Fald under ca. 0,7 ‰anses normalt som ringe fald. Oplandet udgør i alt 40,2 km2.

OplandsgrænseAfvandingVandløb/grøftRørlagtDetailområde8000800

Figur 1. Marrebæks Rende. Data frahttp://miljoegis.mim.dksamt Miljøcenter Nykøbing.

Der er tale om et landskab præget af kvartære dannelse fra den seneste Weichselistid (Figur 2). Området udgøres overvejende af moræneler og i mindre grad afsmeltevandsaflejringer (Figur 3). Mod udløbet ses ligeledes organiske postglacialeaflejringer (lavbund/humus). Jordtypen er i oplandet overvejende JB5/6 (sandblandetlerjord) og JB7 (lerjord) (Figur 4).

OplandsgrænseAfvandingVandløb/grøftRørlagtDetailområde300003000

Figur 2. Landskabselementer5(rødbrun kryds = morænelandskab (lerjord), rødbrun skrå =morænelandskab (sandjord), sort kryds = inddæmmet, brune cirkler = dødisrelief, takketafgrænsning = smeltevandsdal).OplandsgrænseAfvandingVandløb/grøftRørlagtDetailområde7000700N

Figur 3. Jordarter (ML = moræneler, DS = smeltevandssand, DL = smeltevandsler, FS =ferskvandssand)6.

Per Smed, Geografisk ForlagGEUS. Jordartskort (1:200.000)

Oplandsg rænseAfva ndingVandløb/grøftRørlagtDetailområde70007001400 Me ters

Figur 4. Tekstur (lys brun = JB5/6, mørk brun = JB7, mørk grøn = JB8, pistacie grøn = JB11(humus), lys grøn = skov, rød = by)7.N

OplandsgrænseDetailområdeAfvandingVandløb/grøftRørlagtTerrænKote14 - 1612 - 1410 - 128 - 106-84-62-40-2-0.5 - 0

Figur 5. Terrænoverflade8.

DJF-geodata (www.djf-geodata.dk)8http://www.blomasa.com/

TopografiTerrænoverfladen i oplandet varierer jf. den laserscannede digitale højdemodel frakote -0,5 til 16 (DVR90). Godt halvdelen af arealet (52 %) har hældninger under 10‰ mens 27 % har under 2 ‰ hældning (Figur 5).

ArealanvendelseOmrådet er blandt landets mest intensivt opdyrkede med hovedvægt på planteavl9.Udbytteniveauerne er grundet jordbundstypen og klimaforholdene exceptionelt højeog området må betegnes som noget af det mest produktive landbrugsjord, der findes iDanmark. Der er handlet jord til ca. 250.000-300.000 kr/ha indenfor de seneste år10.Baseret på detailanalysen skønnes hele oplandet at være fulddrænet, dvs. der findesnedgravede funktionelle drænsystemer/afvandingsgrøfter på alle landbrugsarealer.Dette bekræftes ligeledes af Kjeld Morel, som har lokalkendskab til afvandingen iområdet11.Hovedparten af de nuværende drænanlæg er fra perioden 1944-1989, men der harløbende være foretaget vedligeholdelse, renovering og nyanlæg af drænsystemernefrem til i dag. Forud for etableringen af nyere drænanlæg, har der i de fleste tilfældeeksisteret ældre dræn fra starten af 1900-tallet.

Vandløb og vandløbsregulativDet nuværende regulativ for Marrebæks Rende er fra 1999 og erstattede et ældreregulativ fra 1966. Dertil kommer et tillægsregulativ fra 2001, der ændrer denordinære vandløbsvedligeholdelse fra 2 gange årligt til 1 gang årligt.Seneste totalopmåling af vandløbet blev udført forud for revisionen afvandløbsregulativet i 1999 og foreligger i VASP-format12(uden geokodning). Et udsnitaf længdeprofilet samt eksempler på tværsnit på strækningen mellem station 6.697 m(Keldsløkkevej) og station 11.751 m (Marrebæksvej) kan ses i Bilag 1 og Bilag 2.

Historisk udviklingPå basis af gamle matrikelkort13kan det konstateres, at beliggenheden af MarrebæksRende og tilløb ikke har ændret sig meget i de seneste 200 år. Tilsyneladende var9

Analyse af jordbrugserhvervene 2009(http://www.statsforvaltning.dk/everest/tmp/090625110742/modelLolland.pdf)10Carsten Høegh, Gammeleje, pers. medd.11Kjeld Morel, Statsautoriseret Grundforbedringskonsulent, Nakskov, pers. medd.12Software fra Orbicon til lagring og analyse af fysiske vandløbsdata(http://www.orbicon.dk/page589.aspx?recordid589=84)13www.kms.dk(historiske matrikelkort)

enkelte strækninger allerede regulerede i starten af 1800-tallet, mens hovedparten afde rørlægningerne jf. høje målebordsblade er sket i 1900-tallet. Tidligere bestodafvandingen primært af en række gravede grøfter langs markskellene. De lavestepartier var ofte engarealer. Det nuværende tværprofil af Marrebæks Rende tyder på,at åen på et tidspunkt er blevet reguleret og evt. uddybet.Ifølge høje målebordsblade ses, at landskabet i detailområdet helt overvejende erhøjbundsjord (dvs. ingen udbredt lavbundssignatur) (Figur 6).

AfvandingVandløb/grøftRørlagtOplandsgrænseDetailområde2000200400 Meters

Figur 6. Kort fra ca. år 190014.

Afstrømning og vandstandØst for Lille Købelev ved vandløbsstation 8.839 m (målt fra udspring) findes enmålestation, hvor der løbende har været foretaget målinger af bl.a. vandføring,vandstand og stofkoncentration. Oplandsarealet indtil målestationen udgør ca. 24,6km2. På baggrund af data for perioden 1989-2009 er medianvandføringen beregnet til20,6 l/s svingende fra 0 til 2.791 l/s15.Vandløbet har i perioden været tørlagt gennemsnitligt 52 dage hvert år svingende fra16 til 150 dage årligt. I gennemsnit har der været 8 dage i vinterperioden (nov-maj)med en vandstand højere end 100 cm over bunden svarende til en vandføring større1415

Høje målebordsblade (www.arealinfo.dk)Vandførings- og vandstandsdata fra perioden 1989-2009 modtaget fra Miljøcenter Nykøbing.

end ca. 900 l/s og tilsvarende 5 dage i sommerperioden (jun-okt) med en vandføringstørre end ca. 400 l/s. En omtrentlig sammenhæng mellem vandføring og vandstandfor hhv. sommer- og vintervandføring fremgår af Figur 7. Sammenhængen eruddraget på basis af daglige værdier af vandstand og vandføring gennem de seneste18 år. Linierne repræsenterer trenden gennem punkterne for datasættene efteropdeling på hhv. sommervandføring (jun-okt) og vintervandføring (nov-maj).180Vandstand (cm over bund)16014012010080604020005001000Vandføring (l/s)Figur 7. Omtrentlig sammenhæng mellem vandføring og vandstand ved målestationen.

Sommer (jun-okt)Vinter (nov-maj)

Et karakteristisk træk ved vandstandsmålingerne er kraftige stigninger i vandstandsom følge af nedbørs-/afsmeltningshændelser, hvorefter vandspejlet igen klinger af iløbet af få dage (Figur 8).24002200Vandstandskote200018001600140012001000050100150200Dag nr.25030035040050 cm over bundVandløbsbund2009

Figur 8. Gennemsnitlig daglig vandstand ved målestationen i 2009 (hvert mærke udgør endag).

Vandløbets nuværende tilstand, målsætning og planlagt indsatsAlle vandløbsstrækninger i Marrebæks Rendes opland er klassificeret som værende afblødbundstypen. Ingen af strækningerne er udpeget som stærkt modificeret ellerkunstige. Seneste opgørelse af DVFI16fremgår af Figur 9. Det fremtidige krav for allestrækninger er DVFI 417. Der er i den første planperiode ikke udpeget genåbning afrørlagte strækninger, og alle indsatser mod manglende kontinuitet pga. rørlægningerer omfattet af tidsfristudsættelse til senere planperioder pga. manglende faglig viden.Højvandsslusen med sidehængte klapper ved udløbet opfylder allerede målsætningenom kontinuitet. Der findes ingen oplysninger om vandløbets kemiske tilstand ellerindhold af miljøfremmede stoffer.

OplandsgrænseNuværende faunaklasse (DVFI)1 (13%)2 (9%)3 (8%)Ukendt (19%)Rørlagt (52%)6000600 1200 Meters

Figur 9. Nuværende DVFI.

Marrebæks Rende havde ifølge regionplan 2005 C-målsætning (afledning af vand) fraudspring til Toftevej, hvorefter strækningen indtil udløbet var B3-målsat(karpefiskevand).Vandløbsvedligeholdelse sker ifølge tillægsregulativet 1 gang årligt ved grødeskæringom efteråret med mulighed for yderligere grødeskæring i år med ekstraordinærgrødevækst. Ved grødeskæring om efteråret slås vegetationen på vandløbs-1617

Dansk Vandløbs Fauna IndeksGod økologisk tilstand er i blødbundsvandløb defineret som DVFI 4.

skråningerne. Der sker oprensning af materiale efter skønnet behov/henvendelser frabredejere. Der foretages ikke vandføringsmålinger og sjældent kontrolopmålinger.

Red. vandløbsvedligeh./vandløbsrestaureringRed. vandløbsvedligeh. og vandløbsrestaurering (25%)Red. vandløbsvedligeh. (2%)Ingen ændringer (21%)6000600 1200 MetersRørlagt (52%)Oplandsgrænse

Figur 10. Forslag til indsats.

DetailanalyseForarbejde/feltarbejdeDet er valgt at lave en analyse af afvandingsmønsteret i et delopland til MarrebæksRende. Deloplandet omfatter alle de drænsystemer, som løber direkte til MarrebæksRende på strækningen mellem de to kommunevandløb hhv. nr. 18 (rørlagt) og 16(åbent). Centralt gennem deloplandet findes det rørlagte kommunevandløb nr. 17(Figur 13).Der er således indsamlet aktuelle drænkort for hele afvandingsområdet. Drænkorteneer scannede og georefererede og drænledningerne er vektoriserede i planet med ennøjagtighed, som i de fleste tilfælde er bedre end 2 m. Drænanlæggets koteforhold erafledt fra drænkortene i form af punktvise bundkoteangivelser for rør, udløb ogbrønde (Figur 11). Alle koter er konverteret til DVR90 (DNN-0,08 m).Med henblik på at undersøge vandspejlsforholdene i deloplandet er der den 6. marts2011 foretaget en synkronpejlerunde af vandspejl i nedborede pejlerør, åbne

vandspejl i mergelgrave samt i vandløbet på strækningen mellem kommunevandløbnr. 18 (st. 7.232) og målestationen (st. 8.839).Pejlerørene (ø25 mm x 170 cm) blev etableret 14 dage før pejlerunden ved boring(ø100 mm) til 170 cm under terræn og isætning af 70 cm slidset pejlerør foret medgrus omkring slidserne og afsluttet med 30 cm bentonit og lerjord omkring blindrøret,som blev ført til terræn og afsluttet med prop (Figur 12).Alle synlige rørudløb, pejlepunkter samt vandspejl og bund i vandløb er indmålt medRTK GPS (centimeterpræcision i plan og højde).

Figur 11. Eksempel på drænkort med oplysninger om terræn, drænrørenes beliggenhed,dimensioner, kote- og faldforhold.

Figur 12. Skitse af boring med pejlerørsudbygning.

Afvandingsområde og drænsystemerAfvandingsområdet udgør 197 ha fordelt på 156 ha, som afvander til hovedledningen(kommunevandløb 17) og 41 ha, som har direkte udløb til Marrebæks Rende (Figur13). Samtlige dyrkede landbrugsarealer er afvandet med nedgravede drænrør, hvorafder i alt er ca. 124 km rør i dimensioner fra ø5 til ø50 cm. De enkelte drænstrenge(sugerne) ligger typisk med en indbyrdes afstand på 16 m i en dybde på ca. 110 cmafhængig af terræn og fald. Drænanlæggene er etableret i perioden 1972-1989 og haren anslået værdi på ca. 25.000 kr/ha eller 5 mio. kr. for hele deloplandet.

VandspejlskoterVandspejlskoter og dybde af vandspejl under terræn fra synkronpejlerunden fremgåraf Figur 14. Pejlerunden blev foretaget efter en længere forholdsvis tør periode,ovenpå en vinter med meget nedbør og store afstrømningshændelser i forbindelsemed afsmeltning af sne. Vandspejlet i vandløbet var på pejletidspunktet relativt lavtligesom afstrømningen fra drænudløb var minimal, svarende til at det mesteoverskudsvand var afdrænet og jorderne var tæt på markkapacitet18. Dette kunnebekræftes ved, at vandspejlet uden undtagelse i de 9 pejlerør var 90-139 cm underterræn, hvilket skønnes at svare meget præcist til drænrørenes dybde.

Markapacitet er defineret som det vandindhold jorden har efter naturlig afdræning som følge aftyngdekraften.

DetailområdeAfvandingVandløb/grøftRørlagtDrænanlæg100 0 100 200 Meters

Figur 13. Afvandingssystemer i detailopland.

Vandspejlet i mergelgravene lå i flere tilfælde tættere på terræn svarende til et merenaturligt vandspejlsniveau uden funktionelle dræn i nærheden og, hvor jorderneendnu ikke havde indstillet sig ved markkapacitet.

Målte vandspejlskoter (øv. tal) og m.u.t. (ned. tal)#Vandløb#Pejlerør#Mergelgrav#BrøndDetailområdeAfvandingVandløb/grøftRørlagt2.09#

1.87 1.91###1.942.75#0.923.45#

0.996.09 4.07##0.91 1.28

1.285.54#1.285.86#2.048.07 7.05##0.68 1.557.60#1.33

100 0 100 200 Meters

Figur 14. Målte vandspejlskoter og –dybder (6/3-2011) (m.u.t = meter under terræn).

Afstrømningsintensiteten fra drænsystemet, vandføringen i vandløbet samtvandspejlsniveauerne i pejlerørene indikerer, at hele afvandingssystemet pt. virkerefter hensigten og er i stand til at afvande store mængder nedbør/smeltevand pårelativt kort tid. Vandløbets høje afvandingsevne på trods af vandløbets meget ringefald, må tilskrives en effektiv grødeskæringsindsats, slåning af brinkvegetation ogregulativmæssig opgravning af materiale fra vandløbsbunden, hvilket ligeledes i storetræk blev bekræftet ved vandløbsgennemgangen i forbindelse med indmåling afvandspejl, bund og drænudløb.

Konsekvenser ved ændringer i vandløbets afvandingsevnePå basis af de målte vandspejl er det antaget, at drænsystemet i deloplandet erdirekte bestemmende for vandspejlsniveauet ved markkapacitet, så længedrænrørene har frit udløb. Falder vandløbets afvandingsevne derimod som følge afreduceret grødeskæring, manglende slåning af brinkvegetation og evt. forhøjetvandløbsbund som følge af sedimentation eller vandløbsrestaurering, vil perioden,mellem nedbørs- og afsmeltningshændelser og indtil jorderne genoprettermarkkapacitet og vandspejlsniveau i drænrørsdybde, øges. Med andre ord vil antalletaf dage i løbet af sommeren eller vinteren med forhøjet vandstand øges i forhold tilden nuværende situation.Dette har direkte negativ indflydelse på landbrugsdriften i form af senere opvarmningaf jorden i foråret, mindre og senere optimal bæreevne for maskiner, mindreroddybde og deraf følgende dårligere udnyttelse af næringsstoffer og lavere udbyttesamt øget risiko for overfladeafstrømning, næringsstofudvaskning og erosion.Om vinteren har vandmætning i længere tid især betydning for vintersædensovervintring. En tommelfingerregel siger, at vinterhvede f.eks. ikke kan overlevevandmættede perioder længere end 14 dage før det går ud og skal omsås med deraffølgende direkte og indirekte økonomisk tab.Om foråret har vandmætning især betydning for tidspunktet for tilsåning afvårafgrøder, hvor såtidspunktet har afgørende betydning for vækstperiodens længdeog udbyttepotentialet.Om sommeren har vandmætning meget stor betydning for afgrødernes roddybde,næringsstofoptag og vækst, og samtidig er det den periode, hvor færdsel i marken påde optimale tidspunkter er mest kritisk (gødskning, plantebeskyttelse, høst).Om efteråret er vandmætning især kritisk i forbindelse med høst af sene afgrøder somroer og majs samt ved etablering af vintersæd og ved afsluttende jordbehandling

inden vinteren. Behovet for effektiv afvanding om efteråret forstærkes ligeledes afkravet om, at jordbehandling på lerjord først kan foretages efter 1. november.Udbyttet af effektiv afvanding/dræning er grundigt beskrevet af bl.a. Aslyng19samtJensen20Det, at reduceret eller evt. ophør af vandløbsvedligeholdelse vil nedsætte vandløbetsvandføringsevne og dermed øge vandstanden i vandløbet, er der generelt enighed omblandt hydrologer, og forholdene er endvidere dokumenteret i mange fagligerapporter (se eks. DMU Faglig Rapport nr. 218). Sammenhængen kan beskrives veden grødemodel, hvor vandstanden i et vandløb er direkte relateret med det såkaldtemanningtal, som er et udtryk for modstanden mod vandstrømning i vandløbet.I hovedløbet Marrebæks Rende er 78 % af strækningen udpeget til ændret vandløbs-vedligeholdelse, mens 74 % er udpeget til vandløbsrestaurering. For hele vandløbs-systemets åbne del drejer det sig om 55 % og 50 %, der er udpeget til hhv. reduceretvandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering. Dette vil uvægerligt betyde ringereafvandings- og vandføringsevne af vandløbet og dermed stigende vandstand. Dette vili særlig grad gælde hovedløbet, hvor der er en høj grad af udpegning, og somsamtidig er vandets hovedvej bort fra oplandet. Hvor høj vandstanden bliver, og hvorlange perioder vandstanden forbliver høj, kan i princippet modelleres, såfremt man idetaljer kender til en række forhold om vandløbet herunder længde- og tværprofiler,nedbør, fordampning, vandføring samt manningtal og herunder faktorernes variationover året og i forhold til den praktiserede vandløbsvedligholdelse.At grøden allerede har afgørende betydning for vandføringsevnen på trods af 1 årligregelmæssig grødeskæring og slåning af vandløbsbrinker samt opgravning afsediment fremgår tydeligt af Figur 7. Dette er i overensstemmelse med Moeslund ogSchlünsen, der finder, at grøde har afgørende betydning for vandstanden, ved attilbageholde vandet.21

VandspejlsscenarieDa de ovennævnte faktorer om vandløbet sjældent kendes i detaljer, er der i detfølgende analyseret, hvor stor en del af deloplandet og af hele Marrebæks Rendesopland, der bliver påvirket af stigende vandstande i vandløbet. Forudsætningen er, atvandstanden i perioder af længere varighed end hidtil, vil stige med deraf følgende

Aslyng, H.C. (1980): Afvanding i jordbruget. DSR, KVL.Jensen, C.R. (1992): Dræning i Jordbruget. DSR, KVL.21Moeslund, B. og Schlünsen, K. (2011): Konsekvensanalyser af ændret grødeskæring i vandløb. 1.Koncept for beregning af ændrede fugtighedsforhold omkring vandløb ved ændret grødeskæring.Orbicon/Leif Hansen.20

reduktion i afvandingsevnen af drænsystemet. I stedet for, at drænsystemernebestemmer drændybden som når drænafstrømningen sker med frit udløb, vil de højevandspejlsniveauer efterlade drænene vandfyldte i en længere periode, hvilket hardirekte indflydelse på drænenes selvrensende effekt. Konsekvensen bliver, atsidedrænene i første omgang slemmer til og til sidst blokeres, hvorved disse drænmister deres funktion, hvilket medfører, at hele oplandet til disse dræn dermed misterderes afvandingsmulighed. Såfremt der samtidig sker en blokering af udløb medsediment i vandløbet, vil selv store drænledninger kunne stoppe til. Niveauet formaterialeaflejringer i drænudløb vil være lig niveauet for sediment foran udløbet, idetmaterialet ikke er i stand til at vandre over en forhindring, men i stedet vil aflejresforan forhindringen. Ultimativt vil hele drænsystemet miste sin funktion pga.tilstoppelse og arealerne vil forsumpe og overlades til en naturlig hydrologi udenmulighed for landbrugsdrift, såfremt der ikke afsættes ekstra ressourcer tilopgravning, renspuling, renovering og nyanlæg af drænsystemerne. Funktionen afdrænanlæggene uanset om de er nye eller ej forudsætter dog altid, at vandløbet førervandet væk.At det vil være uoverkommeligt løbende at forsøge at opretholde drænanlæggetsfunktion, såfremt der sker sedimentation i anlægget, fremgår tydeligt af kortet overdrænanlægget i Figur 13. Jævnligt at lokalisere, opgrave og renspule allesideledninger i drænanlægget vil være en uoverkommelig opgave. Alene dette forholdviser vigtigheden af, at drænanlæg forbliver selvrensende. Et velanlagt drænanlæg ilerjord, med frit afløb til recipienten har en levetid på ca. 100 år, hvor der kunforventes ubetydelige vedligeholdelsesomkostninger.Scenarierne er fastlagt til vandspejlsniveau 1 henholdsvis 1,5 meter over oprindeligvandløbsbund. Allerede inden vandplanernes indsats, forekommer vandstande 1meter over vandløbsbund både i sommer- og vinterperioder, jf. afsnittet ovenfor(Afstrømning og vandstand). Reduceret afstrømning som følge af øget grøde, sammenmed hævet bund, hidhørende fra uoprenset sedimentation samt vandløbsrestaurering,vil dels forøge antallet af hændelser med højere vandstand, dels forlænge perioden,inden vandet er bortledt, og ligevægtstilstand igen har indfundet sig. Den dårligerevandføring i vandløbet vil medføre en ophobning af vand, der kun langsomt afledes.Stuvningseffekt fra nedstrøms indsats i kombination med vandløbets ringe fald, vilforstærke vandophobningen. Vandspejlsniveau 1 meter henholdsvis 1,5 meter overbund i kritisk lange perioder, vil derfor være sandsynlige scenarier. Den langsommerevandtransport vil desuden medvirke til øget sedimentation i vandløbet. Når disseaflejringer i overensstemmelse med den reducerede vedligeholdelse og de nyevedligeholdelsesvejledninger ikke oprenses, vil de medvirke til en selvforstærkendeeffekt med dårligere vandafledning til følge.

Figur 15 viser udbredelsen af dykkede dræn i deloplandet ved et vandspejlsniveau påhhv. 1 og 1,5 meter over vandløbsbunden, under forudsætning af, at vandspejls-gradienten op i landskabet vinkelret på konturlinierne er 2 ‰. Figuren viser såledesen situation, hvor drænrørene på de nedre dele af drænsystemet ikke længere harbetydning for vandspejlsniveauet i ligevægtstilstanden, men hvor vandspejlet i jordeni stedet er direkte knyttet til vandspejlet i vandløbet. Drænene har stadig envandtransportfunktion, så længe de er funktionelle uden tilstopning, men kun medden hastighed, som de vandstuvede forhold og vandløbet tillader afledningen af vand.Afdræningen af dyrkningsarealerne vil derfor ske væsentligt langsommere.For vandstand 1 m over bund er afvandingsdybden i området med vandfyldte dræn igennemsnit reduceret med 19 cm beregnet som differencen mellem det interpoleredevandspejl og den interpolerede topkote af drænanlægget. Ca. 7 % af deloplands-arealet er direkte påvirket med et vandspejl stående over drænrørsniveau, hvilketsvarer til 11 ha pr. km vandløbsstrækning.Såfremt vandspejlet er 1,5 m over nuværende vandløbsbund udgør arealet meddykkede dræn 18 % af deloplandsarealet svarende til 26 ha pr. km vandløb.Afvandingsdybden i området med vandfyldte dræn vil i givet fald i gennemsnit værereduceret med 46 cm. Som det fremgår af figur 15, er stort set hele den nedre del afdrænanlægget påvirket, og på sigt vil ændringerne i vandløbets vandtransportevnederfor kunne få konsekvenser for hele afvandingsoplandet, som i dette tilfælde vilvære 146 ha pr. km vandløb.

OplandsanalyseMed modelleringsværktøjer som f.eks. MIKE 11 fra DHI vil man, såfremt man hardetaljerede basisdata for fysiske forhold i vandløbet, jordbunden, nedbørs- ogafstrømningsdata m.fl., kunne lave scenarier af tidslige variationer afvandspejlsniveauet i jorden som følge af f.eks. ændringer i grødeskæring.Uden dette modelleringsværktøj lader vandspejlsniveauet i jorden sig ikkeumiddelbart simulere i større skala som f.eks. på oplandsniveau. I stedet er der i detfølgende på basis af terrænmodellen lavet en analyse af arealet, der ligger under kote1 m over vandløbsbrinken eller terrænet over rørlagte vandløb. Pga. den hydrologiskenærhed til vandløbet, vil disse arealer være potentielt mest udsatte for ændringer ivandløbenes afvandingsevne.

DetailområdeGrænse for dykkede dræn (vandspejl 1 m over bund)Grænse for dykkede dræn (vandspejl 1,5 m over bund)DrænanlægDykkede/delvis dykkede dræn (Vandspejl 1 m over bund)Dykkede/delvis dykkede dræn (vandspejl 1-1,5 m over bund)Uden direkte påvirkning

Figur 15. Omfanget af vandfyldte dræn ved et vandspejlsniveau hhv. 1 og 1,5 m højere endvandløbets bund ved en vandspejlsgradient op i oplandet på 2 ‰.

Første trin i analysen har været at aflede terrænkoterne langs vandløb og overrørlagte vandløb fra terrænmodellen. Dette er gjort i en afstand på 10 m på hver sideaf vandløbs/rørmidten af hensyn til udligning af evt. ujævne brinkforhold. Dernæst erplaceret et 20 m punktgrid over oplandet, hvorefter det nærmeste kotepunkt langsvandløbet/over rørlægningen er sammenkædet med hver enkelt 20-m punkt. Punkter,der repræsenterer hældninger større end 10 ‰ er sorteret fra, hvorefter terrænkotenfra vandløbspunktet er trukket fra terrænkoten for 20-m punktet. Punkter meddifference mindre end 1 m er herefter antaget, at ligge under kote 1 m overvandløbet/rørlægningen.Det samlede areal i Marrebæks Rendes opland under kote 1 m overvandløbsbrinken/terræn over rørlagte vandløb udgør således ca. 36 % (Figur 16).Denne del af oplandet til Marrebæks Rende anses for at blive påvirket af ændringer ivandløbets vandafledningsevne, med en potentiel mulighed for ødelæggelse afområdets drænanlæg. Også skovarealer, infrastrukturanlæg (veje) samt spredtbebyggelse i det påvirkede område vil potentielt blive påvirket af forringet afvanding.

#### ### ## ## ### ####### #### ### # ### ## ## ### # # ## ## ### ### ######## ### ### ## ### ## ### ### ### ## ## ## # # ### ### ## ## #### # # ## ### ### ### ### ### ## ### ### ### # # # ## # # # ### ### ##### # ## # # ## ### # # # ## # ### ### ## ### ### # # #### ### # ## ###### ### # ### ### ### ## ### # ### ### ### ## ## # ##### ######### ## ### #### ###### ### ### # ### ### ## ### # ###### ### ## ## ## # ### ### # ### ### ##### ### ### ### ### ## # # ##### # ### # #### ### ### ### ## ### ### ### ### ### ### #### ### ### ## ### ## ### # ## ## ##### ## # ### ## ### ### ### ### ## ##### ## #### ## ## #### ## ###### ### ##### # # ## ## ######## ## ##### ### ### ## #### #### ##### ############### ############################## #### ### #### ##### ##### ### ##### ### #### ### ### ########## # # # ### ### ## #### ## ## ## ### ### ### ### # # ### ### #### # # ##### ############### # # ## ### ####### # # ## ### # ### ### ####### ## ## ## ### ##### ### ## ### ### # ###### ### ####### # ### # ### ### # ### # ## #### ## ### ###### # ### #### ## ## ##### ### # ## ## #### ## ## ### # ## ## #### ### ###### ## ## ### # # ### # # ### ## #### ### ### ## # ######## # ### ### ## #### # ## ## ## ### ### ## ### ### ###### #### ###### ### ## ########## ## #### ### #### ### ### ##### ## ### # ## ###### ## ############## # ######## ## ### ########### ## ## ###### # ## ### # ### ## ###### ## # ## ### # # ######## ## # ### ## ## # ############## ## # ### # ##### # # # ### ##### # ######### # ## #### # ### # ######## # # ###### ## ### #### # ### # ## # # # ### ### ## # ## ## ### ####### ## #### #### ####### ## ### #### # ## ###### ## # ## # # # ## ###### ### ## ### # # ### # ## # ### ### #### ######### ## ### #### # #### ### ##### # ### ## # # ## #### # ### ## ## # ## # # ## ###### ## ### ###### ## #### ### # ## # # ### #### ### ### ## ######## ##### ### ## ## ### # # #### ## ## ## # ### # ## ### ## #### ############# ############ ### ###### ### ## ## ## # # # ########## ## ### ### ### ## ## ### ### ### ### ### ## # # ######## ### ### ### ## ### ### ### ### ### ##### ##### ### ### ### ### # # #### ### ## ### ### # ## ### ### # ### ####### # ## ## ### ### ### # ###### ## ## ### ### ### ### ### ## ### ### ### # ### ### ## ### ## # ## ### ## # #### ### ### ### # # # ### ### ### ####### ### ## ### ## ## ### # ### ### ##### ### ### ### ## ###### ## ### ### ### ## ## ### # #### # ## ### ### ### # #### # # ### ## ### ### ## # ### ##### ## ## # # # ### ### ### ### ### #### ### ## ### ## # ## # #### ### ### # ###### ### # ## ## ### ### ### ### ### # # # ### ### ### ## ## ##### ### #### ### ### #### ### ### ### # ### ## ### # ### ## ##### ### ## ### # ## ### # # # # ### ## ### ## # ## ######## ### ## ## ####### ## # ## ### ## ##### ## ### ### ### ### ### ### ##### ### # ## #### ## # ## #### ### # ### ### ### ### ##### ### ### ### ### ### ## # ## ##### ### ##### ## # ### ### # # ## # # ### ## # # ## # # ## # # ### ##### # ## ### #### #### ### ### ## ### ### ### ### # # ### ## ## # ## ### ### ### ### ## ## #### ## # # # ## ### ## ######## ## ## ## ### ### # # ### #### #### ### ### ## ### ## ## # # ## # #### # ### # # # # ### ### ## #### ### # # ## # ### ## ### ### ###### ###### ## ### ### ###### # # ### # ### ### ### ##### ### ## #### ## ####### ## ### ### ### # # ## ## ## ## ## ####### ## ### ## #### ## # ### ## # ###### # ### ## ## ## ## # #### ## ## ### ## ## # ## # ### ### ### ### ### # # ### ## ### ### ### ## ## ### ## ## ## ### ### ### # ## ##### ## ## ## ### ### #### ### # # ## ### # # ## ### ### # # ## # # ### # # ####### ### # # ## # # ### ### # ## ## # ### ###### ### ### ###### ## # # ## ### ### ##### # ## ####### ## ##### ## # ### ## ### # ## ### ### # ## ### # ## ### # ## # ## ### ### ######## # ## ### ## # ### # ### #### ### ### ## ### ## ### # ## ## ### ## ####### # #### ## ###### ### ## # ## # ### ## ##### ## ## ### # # ## # # # ## ## ### ### # ## ## # ######## ## ## # ## ###### #### ### #### ### ### # ### # # ## # ## # ### # # ##### ## # ##### # # # #### ### #### ## # ### # ### ## # # # # ### ## ### ## # ## ## # ####### # # # ### ## ### #### # ### ## ### # ## ### ##### # # ### # # # ## ### ### ## ## ### ### ### ## # ## # # ### ### # ## # ### ### # ### ### ### ### # # # ### ## # ### ### # ## ## # ### ## ### # ### ##### # ### # ## ##### ## # ### ### # ## ## #### ### ## ### # ### ### ### ## # # # ## # ### ##### #### ## # # ### #### # # # ### ### ## ### ### ### ## # ## ### # ## # ## # # # # ### ## ## ### # ## ## ## ## ### ## # ### ### # ### ## # ### # # ## ### #### #### ### # ## # # ## ## # # ### ## ## ## #### ## ## #### ### ## ## ## ### ##### ## # ########## # ### # # ##### ### ### ### ### ## ###### ### ##### ### ## ### # ## # ### #### ## ### ### #### ## # ### ## #### ## ### ## ### # ### ## ### ### ### ### ## # # ###### # ## ### ### ### ### ######## ## # ### ##### ## # ### # ## ### ##### ## ### ### ### ### ## ### # ### # ## # # ## ### ## ## ## # # # ### ### ### # ## ### ### ## # ###### #### ## ##### ### # ## ## ##### ###### # ## ## ### ## # # # ### ### ## ### ###### ### ### # ## # ### # ### ### ## ### # # ## # ## # ## # ## ### #### ## ## # ### #### ### ##### ### ## ### ### ### #### ## ### ### ### ########## ###### #### ##### ### ## # # ## ### ### ### ## #### ## ## ## ### ## ### ######## # ### ## ### ## # # ## ### ### ### ## #### # ### ### ### ####### # # # # ### #### ## # ## ## ### ## ### ## # ## ###### ### ### ## ## # # ### ### ## ##### # ## # ## ### ### ### ##### ## ### ### ### #### ###### ## ## ### ### ### # # ### ### ### ### ## ### # ### ## ## ## # ### ### # #### ## ##### #### ### ## # #### # ## # ## ### ### ### #### ## ### ### ########## ## ## # ### ###### ## ## # # ### ## ##### # # ### ## ## ### #### ### ## ####### ### # # ### # # ### ##### # ## ## ### ### ############ ## # ### ## ###### ## ## ## # # ### ## ### ## ## # ###### ### ######## # ### ### ### ## # ## ## ## ### ### ### # ## # ## ### # ### ## #### ### ## # # # ## #### ### ## ## ## ## ### ### ## ### ### ##### ### ## # ## ### ## ### ## ### ### #### ## ## ### ### ## ## ## # ## ### ### ## ### # # ## ######## ## ## ## ####### ## ## # # # # ### # ######### # # # ## ### ### ## ## # # ### ### ## ## # ## # ###### # ## ### ### # ## # # ### # # ### ### ##### # ### ## ##### # ######### ###### # # ## ### ### ### # ## # # # ### ## ## ### ### ### ## ### ### ### ## ### ### #### # ### ## ## ##### #### ### ## ## # # # # ### ## ####### ### # ### # ### ## ### ### ## # # ### ### # ## ### ### ## # # ##### ## ### #### ### ## #### ### ## ### ## ### # ## ### #### ## ## ## ### # ## # ### # ### # ## # ## ##### #### ### ## #### ## #### ### ## ## ####### ### ## ### ### # ## ### ## ##### # # ## # #### ## ### ## #### ### ## ### # # ## ## ## # ##### ### ### ### # ### ## ####### # ## ### # # #### ### ### # ## ### # # ############## ### ####### ### ### # ### # ### # ## ## ### ### ### # ### ## ## ####### # ### ###### ##### ####### ### ##### # #### # # # ##### ## ## ## ## ### ### ### ### ### ## # #### ### ### ## ## # ## ### ## # ## ##### ### ### # ## #### # ### ## #### ####### # ### ### ## ### ###### ### ### ## ### ### ### ### ### ### ### ## # ### #### ## ## #### ##### ## # ### ## ### #### ### ### #### # # # #### # #### ### ## ## ### ### ## ##### ## ## ## ## ## ### #### ### ### ## # # ## ###### ### ### # ### ## # # # ### # ### ### ## # ##### ### ### ### # ### ##### #### # ## ####### ## # ## ## ## ## ### ##### ## ## ## ### ## ### ### ### ### ## ### ### ### ### ### ### ### ## ### ### ### ######## ### ## # ### ### ### ## ### ## # ### ### ## #### ### # # ## # ## ### ## ### # #### ## # ### ########## ## # ## ## ## ####### ## # # # ### ### ## ##### ### ### ## ### ### ### # ###### #### ## # # ### # ## ######## # ## ### ## ### ## # # ### ### ### ### # ## ####### ### ### ### ## ## ### ### ### ## ## ### ## # ### ### ### ### ## ### ### ### # ## ### ### ### ## # ## ### # #### ### ### # ## ####### ### ### ## # # ## ### ### ## # # ## ### ### ## #### ## ## ########## # ## ## # ## # ### ## ###### ### ### ## ### ## ### # # ## # ## ### ## # # # ## # # ### ### ### ## ### # ### # # ## ### ## ##### ####### ## ## #### ### ### #### ## # ## ####### ## ### ##### ### ### ## ### ## # ### ### ### ### ### ### # ## ### # ## # # ####### # ### ## # # ## ## ### # ###### # # ############## ###### ## ## ## ### ### ## ###### ##### ### ### ## ## # ## ### ### ### ###### # #### ######## ##### ## # ### ## # ## ### ## ## ## #### ## ## ##### ## ### # ### ## ######## ###### # ### ### # ## # ### ### # ### ## # #### ##### ### #### # # ### # ## ##### ## # ## # ## # # ## ## ## # ### ############ ###### ## ## ### # # ### ## ## ### # ## ### # # # # ### ## # ###### #### #### # ### ### ### # ### ### ### ### ### ### # # ## ### ### ### ## ### ### ### ### ### # ## # ### ### ### ##### #### ## ### # ### # ###### ####### ### ### ##### ##### ##### # # # ###### ####### ## ## ### ## ## # # ###### ### ## # ### ### ## ## # # ##### ### ### # ##### ## ### #### ## ############ ##### ## ## ## # ### # ## ### ## ## ## # #### ## # ## # ### # ## # ### #### ## ### ### ## ### ###### ### ## ### ### ### ### ## ##### ##### ##### ### # # # ## # ## # ### ## # # ### ## ## ## ## # ##### ## #### ### ### ### ### ## ### # # ### ### ## ### ## # #### ## ## ### ### ## ### ## ## # # # # ### # ########## # ###### ### ## #### ###### ######### ### ### ### ### ### ## ### # # # # ### ### ### ## # # ## ### # ### ### #### ### ### ### #### ## ####### # ## ### ### # # # # # ## ######## ### #### ####### ### ## ###### # ## ####### ## # ## ### ##### # ## ## ### ### # ### ## # ### ####### ## ### ### ### ## ### # # # ### ### ## ### ##### ### # ### ### ##### ####### #### #### # # ## # # # ## # ## # ## # ## ## ## ### ### ###### ##### # ###### # # #### ### ### ### ### ## ### ## ## ### ## ### ### # ### ## ### ### ## # # # ## ## ### ## # ######### ## ## ### ## ## ##### ### # # # # ## ### # # ########## ### ### # ### # ######### ## # ## ### #### ## ###### ### ## ### # ### # ### ### #### # # ### #### ########### # ## ## ## # # ## # ### ### ### ### ## ### ### ### # ### ##### # #### ### # # ### ## ### # ### # # ### ## ### ### # # # ### ######## ### ##### ## # ## # ## # #### ###### # ### ### ### ### # # ### #### # # ## ## ### # # # ### # ### ### ## ## ## ## ###### ## ### ## ## ### ## # #### ### # # ## ## ### ##### ### ## # ### # #### # #### ### ### ############# ## ## ### # ### # # ### # ### ### ## ### ####### ## ## ########### # ###### # ### # ### ### ## ### ### ### ####### # # ##### ### ### ###### ### ### ## # ##### ### # ## ######## ### ### # ########## ## ## ### ### ## # ## ### # ### ## ### ### #### # # ## # ## # # ## ## ## ## ### ## ## ## # ## ### #### ### ####### ### ### ## ### ####### ## ####### # ### ### ### # ### ## ##### ## ####### ### # ### # ### # #### ## # ## # ###### ###### #### ### #### ###### #### ##### ### ### ## ### # # ### ### # ### ## ### ###### ### # ## ### ## ## ### ### # ## ## ## ### ### #### ## ### ## # # ### ## ##### ### # # ##### #### # # ### # # # ### ### ## ## ### # ### ## ############# # # ## ## ### ## # # ## ## ## ## ### # # ##### ## # ##### ### ### ## # ## ## # ### ############ # ### ## #### # ## # ##### ### ### ## ## # ##### ### ### ##### # ## # # ### ### ### ## ## ## # ##### ### ## # # ### ## ### ### ### ### ##### ### ## ### # ### ##### ### # ## ### ### ### ## ## # ## ###### ## # ## ## ##### ### # ### #### ### ## ## ####### # #### ## ### # ### # #### ###### ### # # # ## ## ### # ### #### # ## ##### ## # # # ####### ### ### ## ### ## ## ### # # # ## ### ### ## ### # ### ## ### ### ### ## ## ### ## #### ### # # ## ### ## ### ## ###### ### ###### # # ## ## ### ## ### ## ### ## ##### # ##### ### ## ### ## ### #### ## ### ###### ## ### ####### ###### ### ## ### # ### # ## # ##### # ### # #### # # ########## ############# ### # # ## # ### ### ### ## # ### ### ## #### # ### ## ## # ### # # # ### ### ## ### #### ### ### ## ## # ### # ## ### ### # # # # # # #### # # # # ####### ### ## ### #### # ## #### # ## ###### ### ## # #### # ## ## ## ## ## ### ## ### # ## # ## ###### ## ###### ### ## ## ## ## ### # # # # ### # # ## ##### ### ## ## # ### ## ### ## ### # ## ### ## ######## # # ### # ### ### ## ### ######## ## ### # ### ## ## # ##### ### # ##### ###### ## ### ###### ### ### ### ### ### ### # ### # ### ## ## # # ### ## # ###### # ### ## ## #### ### ### ## ### ### ## ### #### ### # ### ##### ### ## # # ######## ## ### ## ##### # ## #### #### ### ## ## ### ### ### ## ## ### ### # # ## ### ### ## ### # ### ### ### ##### # ### ####### ### ### #### ### ####### ## ## # ### ## ### ## # ##### ##### ### ## ### # #### ### ## ##### # ## ### ### ### ## ### ### ## # # ## ### ### ### ## ### ### ## ## ## ### ### # ## ### #### ### #### ##### ## ## # ### ### #### ## ### ###### ### ### ## ### ## #### ### ## ## ## # ## ## ##### ## ## ## ###### ## ## #### ### ### #### ### ## ## ## ## # ### # ### ### ### ##### ### # #### ### ### ### ### ### ### ######## ### ##### ## ### ### ## # ## # ### ### ### ## ### ### ## # ### ### ### ## ### ### #### # # ### ### ### ## ### ### ### # ### ### ### ## ### ### # #### # ## ######## ### # #### ## ### ### ### # ## # #### #### ## # # # ## # ##### ### ## ### ##### # ### # ### ### ## ### ## #### # # ### ### ### ## ### ## ### #### # ## # ### ### # ## ### ######## ## ### ##### ### ### ### ##### ### ### ##### #### ## ######### ##### ### ## ### ### #### ### ## ### ##### ## ### ### ### ###### ### #### ### ### #### #### ## ## # # ### ### ### ## ### # ### ## ### ## ### ## # #### ##### ### ## ### ### #### ### ##### ### ## #### # #### ## ## ### ### ### ### ## # # ### ##### # # ## ### ### ### ### ### ### ### ##### ##### ### ### ### #### # ## ####### ### ### ###### ### #### ##### ### ## ##### # ### # ## ## ## ### ## ### ## ## ######## ## ## ### ## ####### # ## ## # ### ### ### # # # ## # ### ## #### # ##### ### ### ### ##### ## ### # ## ### #### ## ## ### #### ###### ## ### ## ## #### ## # ## # ###### ### ### ### ### ## ### ###### ### ### ### # # # ### ### ### ### ##### ### ##### ### ### ### #### ### # ### # ######### ### ### ### # ## ### ### ###### # # ### ### ### ### # ### ### # #### ### ### ### ## # ### ###### #### ### ### ### ##### ###### # ## # # ### ### ### ## ### ### ### ## ### # ### # ## ### # ## ## ## ## # # # #### ### ## ### # ### # # ### ### ## ### ### ### ### ### ### ### ### ##### # ###### ### ####### ## #### ###### ## ## ## ##### ## # ### #### ## # ### ### ## ### ### # ### ### ### ### ## # ### ##### ### ### ### #### # #### ### ## ### # ###### ##### ## # ### ## ### ## ## ### ####### ### ### ### # ## ### ### # ### ### ## ### #### ## ### ## #### ### ## ### ### #### ## ## ### ### ##### ## ### # #### ### ### #### ### # ### ### ## ## # ### ## ### ## # # ### ## ### ## # #### # # # ## # ### ## ### ### ### # ####### ### ### ## ### #### # ### ### ### ### #### # ### ## # # ### ### ### ##### ### ### ## # ### ### ## # ###### # ### ## ## # ### # ## ### # ## ## # # # ######## ## # # ### ### # ### ### ### ### # ## # # ##### #### # # # ## ### ## # ## #### # # ## ### # # ### ## ### ### ### # ### ## ##### # # ### ## ### ### ## # ### ### ### ### # # # ########## ##### ### ## ## ### ## ### ## ## ## # ### ### # #### ### ###### ## ### ### ## ## #### ### ### # # ## ######## ### ### # # ### ## ### # # # ##### # ##### ### # ## ### #### ## ## # ### ## ## ## # #### # # ## ## ####### ## ### # # ### ### ### # # ### ## ### ### ### ### ### ### ## ## ### # ###### ##### ### ##### ### ### ## ## ### ###### ### ### # # ### ## ## ## # # ### ## ### ### ### ### ## ##### ## ### ### ### ### ## ##### ####### # ###### ### # ### ### ### ### ##### ### ### ## # # ### ## # ## ## ### ### # ## # #### ### # # # # #### ### ## ### ### ### ### ### ## ## ### ###### # ## ### ####### ## # ##### ## ### ##### ### ### ## ########## # ### ## ## ### ### ### ### ## ## ### ### ### #### # ### ######## #### ## #### ### # ## # # ### ## #### # # ### ## ## ### ### # ## ## ### ### ### # ### ## ###### ## ### ### ### # ### ## ###### # ### ### ## ### ## ###### ### ### ### ### ### ### ####### ## ### ####### ### # # ## #### ### ### ### # ##### ## # # # ### ### # # ## #### # # ### ## ## # ## ### # # ### ## ### ##### ## # # ### ### # ### # # #### ## ## ## ### # ### ## ##### # # # ## ## # ###### ## # ### ### ### ### ### # ### ##### ### ## ### ### ### ### ## ##### ### ### # # # ### ### ## ## # ## # ## ## ### ### ### ### ## ## ## #### # # # ##### ## ### ### ### ### # # ## #### ### ### ## ###### #### ##### #### ###### ### # ### ### #### ## # # # ### ## ## ### ####### ### ### ### # ### ### #### ### ## ### ### ### ### ### # ### ### ### # # ## # ##### ### ### ##### #### ### # ######### ### ## #### # ########## ##### ## # # #### ## ##### ### ### ### # ### # #### # ##### ### ## ### ### ## ### ### # # ## ### ### # ###### ## ## ### ## ## ### ## ### ## ### ##### ## ###### ### ## # ## ### ## ### # ## ### ### # ### ### ### ## # # ## ## # # ## # ## ## # ##### ####### ### # ## ### # ## ## ## # #### ## # ### ### ## # ### ## # ### # ######## ## # ### ## # ##### # ## # ### ## ### ## ## ## # # # ### ## ## # # # ## ## ### # ### ## ###### # ###### ### # ### # # # ### # ## ## # ## ### # ## ###### ## ### ### ### ### # ## ### ### ### # # ## # ## ### ## # ### ### #### ### ## ### ## ## ## ### ### ### #### ###### # # # ### ### ### # # ### # ##### # ## # # #### ## ## ## # ### ###### # ### ## # # # # # # #### # ### # ### ## ## ###### # ## # ######### ## # ### ### # ## # ### # # # ## ## # ### ### # ## ## # ##### # ##### # # ### ## ## ### #### # ## # # ## ## # ## # ## ### ## # ### ## # # ### # #### # ## ###### ### # #### # ##### ## ###### ## ## ### # # # ### ### ## ## # ### ### ## #### ### ## ### ## # ## #### # #### # ## ## ### ### ### # ## ## ## # ## ## ### ## #### # ### ### ##### #### ### ### ## ### ## ### ## ### ###### ### ## ## ########## ## ### ## #### # ## ### # # # ## # ##### ### # ## ## # # ## # ### # # ### # # ### ## ### ### ### ### ### ##### ### ## ## #### ## # # ## ### ### # #### # ## ### # # ### ### ### ## ### ## # # ## ### ### # #### # ## # # ## # ## ### ### ### ###### ### ### ### # ### #### #### ## ### ## # ###### ### ##### # ## # ### ### # ## ### # # ### ## ### ### ## ##### ### ## ### ## ### # # # # ## ### ##### ## ## ### ### ### ### ## #### ### ## ### ## ### ### # ### # ### ### #### ## # ###### ## ## ### ### ## ### ### # ## # # ### ### # # # ## ### ### ### ## ## ### ### ### ### ## # #### ###### ## ### ### ### ###### ######### ## ### ## ## ## ## ## # # # # ## #### ## ## #### # ##### ### ##### ## # ### #### # ######### # ## #### # ## # ## ### ### # ## # ### #### ###### ### ## ### ### # ## # # #### # # # # # # ### ## #### ######### # ### ### ### # ### ### # # ##### ### ### # ### ### ## ### ### # # ### # ## # # #### ### ## ### ## #### # ### ## # # # # ### # ## # # # ## ## # # ## # ## ### ### ### # # # # ## ## ## ### # # ## ### ### ## ### # # # ##### ### ### ## ### #### # ##### # ## # ### # # ### #### ## # # # # # #### ## ## ### ##### # # ### ###### ## ## ## # #### ## ######## ## # ### # #### # ### ###### ## ### # # # ### ## ###### ## ### ## ### ### # # ### ## # ### ### # # ## # ### ### ### ## ## ## ### # # ## ### ## ##### ## ### ### ## ### ## ### ### ## ## # ## # ### ## ## # ## # ### ##### # # # ###### # # # # # ### # ### ##### # # # # # ##### ### ### ####### ### # # ## # ## # # #### ## ### # ### # ## ### ## ### ### ## ##### ### ## # #### ##### ## # #### ###### ### # ### ## ### ##### # ## ### ## ## ## # ## ### # ### ### ### ### # # ## ## ## # # ### ##### ########## # ### # # ## ### # # # ### ###### # ## ############ # # # # # ### ### ## ## ### #### ## ## ### ### ### # ## ## ### ### ### ## ### ### ### ## ### ## ### ### ### ### ### ### ## ## ## ## # ## ## ## ### ### ### ##### # ## # # ## ### ### ### ### ## ### ## ## ## # ## #### # # # # # ## ##### ### ## # ### ### ### # ## ## ### ### ### #### #### ### ## ## ## ## ### ### ## ##### # # ### # ## ## ### # ## ###### ##### ## ### ### ### # # # ## ### ### ### ## ### ### ### ### ## ### ### ### ### # ## ### ## ## ### # ## ### #### ### ### ### #### ### # ## # #### # ## # #### # # ###### ## ##### ######## # ## ### ## ## ## # ## # ### ####### ####### # ## ## ### ## # ### ### ### ### ## # # # ### # # # ### # ## ### ## ### ## ### ### # ## ### ## ### ## # ## ### ## ## ## ## # ### ## ## #### # ## ###### ######## # ### ### # # # # ## ## ## # # # ###### # ### ### ## ##### # ### ## ###### # # #### # ## # # ### ### # # ##### ## ### ### ## ### ### ### ### ### ## ### ### ## # # ### ### ### # ##### ###### # ### ## # ### ######### ### ## ## ### ### ## ### ### ### ### # ### ## # #### # ### #### ### ########### ## ### ### ### ###### ## ### ### ### ## ## ### # ## ## ## ## ### ### ## ### ### # ###### ### ### # ## # ## ### ### ### ### ### ### ### ## # # ### #### # ### # ### # #### #### ######## ## # # ## # ######## ### ## #### # # ## ## ### # # ## ### # ## ######## # ### ### ### ## # ### ## # ### # ## ### ## ## ##### # ### #### ## #### ## ## # ### ### # ### # ## ## ### ### ## ### ### ### # # ## ## # ## # ### # ## ### ##### # ### ### # ## # ## ## ### ## ### ## ### ### ## # # # # # # ### ### # ### # ### ## # ####### # # ## ### ## # # # #### # ## ## ### ### ######### # # ## ### # # #### ## # ### # ## ## ###### ###### ####### # ### ## ##### ## ### #### # ## ###### # ### ### ## # ### ## ####### ### ## ### ### ### ### ## # ## ### ### ## ### ### ### ## ## ## ## ### ### ## # ### ##### # # ### #### ### ### ### ### # ## # # #### # ### ### ### # ## # # ## # ## ##### ## ### ## ### ### ### ### # ### ### ## ### ## ### ### ### ## ## # ### ### ### # ### ### # # #### # #### ### ## ## ### ### ###### ### ## ### ##### ## # ## ## ### ### ### ## ### ### ## ### # ## ### ### ### ### ### ## # ## ### ##### ######## ### ## ### ### ### ### ### ### # ## ### ### ### ## ##### ### #### ### ### ## ### ## ### # # ## ### ### ## ### ### # #### ### ## # ### ### # ## ## ##### ### ### ### ## #### # ### ## ## # ### # ## ## ##### # ## ### ### # ## # # ### ## ## ### ### # ### ## # # ## ###### ##### ### # ## #### #### ## ###### ### ## ## ## #### ### # ##### # ## ########### ## # ## ## # ## ## ### ### ### # ###### ### ### # # #### ### ### ## ### ### ##### ### ### ## ## ## ## # ## ## ### ### ### ### ## ### ## ### ##### # ### # ### ## # ### ## ## ### # # # # ## # #### ## ## ## ####### ### ### ## ## ## ### #### ### ### ### ## # ### ### ##### ### ### # # # #### ## ### ## # # ######### ### ## ### ### ## ## ### ## # ### ### ### ## ## ### ### ### ### ### ## ### ### #### ### ### ### # # ## ### ## ###### ## # ## # ## # # ### ### ## ### #### ### ## # ## ####### ###### ### # # ## ### ### # ## ### ###### ## ## ## ### ###### ## ###### ##### ####### ### ### #### ## #### ## ## # # ## ### ###### ### ### ###### ### ### ### ### ### ## ## ##### ## ### ## ## ### ### ## # ### ### ### # # ## ### #### # ## # ## # ## #### ### # ### ####### ## ### #### # ##### ### ## #### ##### ### ### ## # # # ### ### ### ## ### #### ### # # ## ## ### ### ## ### #### # ## ## ## ## # # # ### #### #### #### ######## ### ### # # ### ### ## ### ### # # # # ### ###### # ## ## # ## ### # ######## # ### # # ### ## ### ## ## ## ##### ### ### ### ## # ## ## ### ## ## ### ### ### ### ### ### ## ### ### ## ##### ## ## #### ## ### ### # # # # ## ### ### ### ## ### ### ### # # # # ### ### ### ## ######## ### ### ##### # # # ### ### ### ### # # #### ### ######### ### ## # # # # ### ### ### ## ###### ## ### ### ### # # ## ######## # ### ### ## ### ### # ### # ## ## # ### #### ## ##### ## #### # # #### # # ## # #### ## ####### ### #### ### ### ## ##### ### ### ### ## # ###### ## ## ## # ### ### ## ### ### ### # # ## ### ### ##### ### ### ## ### ## ## # ## ## ### ###### # ### ###### ###### ### ## # ## # ### ### ## ### # ## # # ### #### ### ## ## ## # ### ## # ####### ### # # # ### # ### ### ## ### ######## ###### # ## ## ## ## ### ### #### ## ## # ## ##### # ## ###### ### ## ## ## ### ### # ## ### ### ### ### ### ## # ### ## ### ### # # # ## # ### ## ## # # ### ##### ### ########### # ## # ###### ## ## ### ########### ### ### ## ### ### ## ####### ### ### ## ## ### ### ## ### # ## ### ## # # ###### ### ###### #### # # ### # ## ### #### ####### ## ## ### ## ### ### ### ### ## ### ### ### # ### ##### ### # ### ######## ## # ### ### ### ## ### ##### # ### # # ## ### ### # # ## # ### # #### ###### # ## ## ## ### ### ## ### ###### ##### ### ### ## # ### ### # ##### ##### ##### ### ### ## ### ## ## # # ### ### ## ### ## ### ### ### # # ### ## ### ## ## ### ### ## # ### ### ### # #### ### ## ### ## # ### ##### # # ## # # ### ## ## # ### ### ### # #### ### # # ### # # # ## #### # ### ## ### ##### ###### ###### ### # ### ##### ### ### ## # ### ## ## ### ## ### ## #### # ### ## ## ## # ## ### ### ### ## ### ##### # ### ### ## ### ##### # ### # ## # # ### ### ### #### ### ### ### # # ## # ### ### ## ### ###### # # # ### ## # ## # ### ### # # # # # ### ### # # ## ## # # # # ### ## # ### ########## ####### ### ### ### # # ## ### ### ### ## # # ## ## # ### ### ### #### ### ### #### ##### # ### ## ### ##### ## ### ### ### ### ## ### ### # ## ### ## ### ### ## ## ###### ######## ###### ### ## ### ### ### ## ### # ### # ## # ### ### ##### ## # ### ### ### ###### ## ###### ### ### ### # # ## ### # # ### # ## ### ## # ## ## # ## ## ## # ## ## ## ### ### # #### ## # ##### ### # ### ## ### ### #### ### ## ## ### # # ##### ## ### ### ##### ######### ### ## ### # # ### ## # ### # ## #### #### ## ### #### ### ### ### ### ### # ### ### ### ### # # ### ## # ### ### ##### ## ### ##### ### ### ## ## ## ### ###### # # # ### ## # # # ### ## # # ### ## # ### ### # ### ## ### ### ### ### # # ## ##### #### #### #### ### ## ### # # ### # ## ### ### ### ## ### ### ### ### ## ### ### ### ##### ### ## ### ## ## ### ### ### ### # # ### # # ### ### ## ##### ### # ## ### ### ## ### ### ## ### ### ## # ## ### ### # # ## #### ### ### # ### # ### ### ### # ### ### # # # ## # # ### ### ###### #### ## ## ### ## # ## # #### ### #### ### # ### ### # ##### #### ##### ### ## ## ## # # ## ####### ## ### # ## ### ### ## # # ## ## # ## ### ## ##### ## #### ### ##### # ##### ### #### ## ### ## # # # ### ## ### ###### # ### ##### ### ### ## ### ### ### ### ## ## ### #### ## # ## ### #### ##### ## ## ### ### # #### ###### ## ##### # ### # ### ## ### ### ### ## #### ### ### ### ### # #### # ### # ### ## ### ### ### ### # #### ### # ## ### ## ## #### # # ### # # # ### ## # ### ##### ## ### ### ### # # ## ### ## ### ### # ## ### # ### ### # ### ### ### ### ### ### ## ## # ### ### # ## ## ### ### ## # ### # # ### ### # #### ### ### ## ## ## ## # # ## ## # ## ## # ####### # ####### # # # ## ### ## ### ### ### ### # #### ## ### ## # ### # ### ## # ###### ## ### ### ## ## ## ### # ### ### ### # ### ### ## ### ## ### #### ## ### ### #### ## ### ## ## # ### # ### ### # ## ######### ### ## # ## ## ### ## ### ####### ###### ## ### ### ## ## ### ## ### ### ### ### # ### # #### ### ## ### ### ### # ### ### ### ### ## # # # ## #### ######### ### #### ###### # ### # # ### ### ## ## ### ### ### ### ## ## ## # ### ### ## # ### ### ### # # ### ## # ### ## ### # ### ### # # ## ## ### ### ### ##### ### ### ### ## ###### ### ### ## ###### # ## # # ### ## # ### # ### ### ## ## # ### # ### ### ## ### ### ## # ## ## # ###### ## # # ### ## ## ## # # ### ### # ### ### # #### # # # ### ## ### ### ### ### # ### #### ## ### ### ### ### ### ### ### ### # # ######## # ## ## ### ### # ## ## ## #### ## # # ## ### ### ##### #### ### ## # ### ### # ## # # ## ## ### # ### ### # # ### # #### # ### #### ## ### ### ### ## ### ### ## ## ## ### ## ### ### # # # # ### ### ### ### ## ### ### # ### ### ## ## ### ### ###### ## ### ### # ## ## ### # ### ### # #### ## ## # # ### ######## # # ######## ## ### #### ## ####### #### ## ### ## # # # # ### # ### # ## # ## ######## # ### ### ####### #### # ## ## # #### ###### ### ### # ### ### ## ## ### ### ## ### ### ### ## ### #### ## # # # ### ### # ### ### # ############ ## ## # ## ### ### ### ## ## ### ### ### # ## # # ### ### ## ### ## ### # # ### #### ## # ### ## ### ### # ### ### ## ### ### ### ## ## ### # ## ## ### ## ### # ## ### ## # ## ## ## ## ### # ### # ## # ### ##### # ## #### # # ## # ## ### ##### ## # ### ## ## # # ### # ### ### ## ### ## # ## ## # #### ### ## ### ### ## ##### ## # ##### ## ### # ##### ### ### ### ## # ## # ### ## ### ## ### ##### # # ### ### ### ### # ## ## ### ### #### ## # ## # # # # ##### ### # ### ## #### ############ ### ### ### ### # ## ### #### # ##### ## # ## ### ### # ### ## ## ## ## # ### # # ## ### ## ### # # # ## # ##### ## ### # # # ######## #### # #### ### # ### ## ### ### ## ## ###### ## ###### ## # # ## #### # ## # ### ### ### # ##### # ### # ### ### # # ## ###### ### ####### ## # ####### ## ####### ## ## #### ###### # ### ## ## ### ### ### ### ## # #### ### ### ### # ## ## ## # ### ### ### ### ## # # ### ##### ##### # ##### ## ### ### ### ### ##### #### ## ### ### ### ### # # ### # ## ### ### # #### ## ## ### ## ### ## ### # ### ## # # ### ### ### ### ## ### ### ### ### ## ### ### ## ### ### ## # # ## ### ### ### ### ## # ### # ### ### ### ## ### ### ### # ## ### # ####### # ## # # ## # ## # # ## ### ## ### ## # # ## #### ## # ### # ## ## # ### ## # ### ### ### ###### ## # ### ### ### # # # ## ### ## ## #### ## # ## # ## ### ## # ## # ### ### ###### ## ## ### ### # ### ## # ### ##### ## # ### ## ## ### ##### ## #### ### ## # ## # # # ## ### ### ##### ## ## ### ### ### ### ## ### ### ## ### # ## #### ## ## ### ## ### ### # ##### ### # ## ### ## ### ### ### ### ## ### ### ## # # ### ## ## ## # # ## ### ### ##### ## ### # ### ## ## ## # # # ## # # ### ### ## ##### #### ### ### # # ## ### ### # ### ##### ###### ### ### ## ### ### ### ### ## ### ### ## ## ### ##### # ### ### ### ## ### ### ## # # ## ## ### ### # # # ## # ### ###### ######## ##### ## ### ## ## ### ## # ### ## ### ### ### ### ## ### ### #### ##### # ## # # ### ## ###### ### ### ## ## # ## ### ## ## ### ### ## ### ## # ## # ## # ## ### ### # # # ## ## ### ## ### ## ### ### ### ## ## ## ## ### ###### ### # # ### ### # # ## ### ### ## ## ### ## #### ### # ## ## ### ### ### ## ### ### ## ### # ## ### ##### ### ### ### ## ### # ## ### ## ### ### ## ### ### ### ### ## ### # # ### ## ## ### ## # ## ### ### ### # ## ## ### ### ### # ### # ### ### ###### ## ## # # # # ## ### ### ### # # ### ### ### ### ### ## ## ## # # # ### ### ## ######## ###### # #### # ### ### # ## ## ### ### ### ### ## # ### #### #### # # ## # ### # ### ## ### ### ### ## # ## ### # ### # # #### ## ## ####### ## # ## ## # ##### # ## # # # ## # ### ## # ### # ## # ## ## ## ## # ## ###### # ### ## ### ### ### ### # # # ##### ### ### ### ## ## ## ##### ## ############# ### ## # ### # # ####### # # # ### ## ### ### # ## # # # # # #### ## ## ## ###### ### ## ## ## ## ### ####### # ### # # #### ## ### # ### # # # ## # ## ### ### ## # # # ## ## ### ## # ## ##### ## ####### # ## ## ## ### ### ## # ## # # ### ### ### ### # # ## # ####### ### ### ### ## ### #### ### ### # ### ## ### # #### ### ## ### ### ### ### ### ### ### ## ### # ##### ## ### ### # # # # # ### # ### #### # ###### ## ### ##### ## # ## # ## ## # ## # #### ##### ## ## # ### ####### ### ##### # # ## ### ###### ### ## ### ## ### ### ### ### ## ## ## ##### ### ### ## ### ### ### ### ## # # ### ### ### # ## ### ### ## ### ### ## ## # ### ###### # ### ##### ## ### ## ### # ## ## ## ### # ### # ## ### ## ## # ## ## ## ### # ### ### ### # # #### # ####### # # # ## ### #### # ## ### ## ### ### ### ### ## ### # # #### ## ### # ### ### ##### ## ## ## ### ### ##### ### ### ### ## ### ### ## ### ### # # # ### # # # ## ### # ### ##### ### # # # ### ##### ##### ###### # # ## ### ### #### # # # # ### # ###### # ##### ### ### ### ### # # ############### ## # ## ### ### ### ### ## ### ## # ## ## ## ### ### ### ### ## # # ## #### # ## ## ### ### #### #### ### ### ## ### # ### ### # ### ## ## ### ## ### # #### #### # # ### # ## ## ## ## ### ### ### ##### # ##### ## ### ### ###### # ##### ## ##### # ## ## ## ### ## # ### # ## # ### ### #### ## ### ### ### ### ### ## ##### # # ## # ## ### ## ### ### ### ### ## # # #### ## ## ## ## ### ### ### ### ### ## ### # # ## ## # ## ## ### ### ####### ## # # # # ########## ### # # # # # ### ## # # ### ##### ### ### ##### # # # ## ### ### ####### ## ### ### #### # ## ### #### # ## ### ##### ## ## ## #### #### ##### # ## # #### # ## # ### # ## ### ## #### # ## ## ### ### #### # # ## ### ### ####### # ### ## ### # ### ### ## # ## # # # ## # ## ###### # # ### # # # ## #### ### ### ### ### ## ### ## ### # ## ### ### # ### # ## # # ### ## ##### ## # ## ### # ## ###### # # ### ## ### ### # # #### # # ### # # ### # ## # # ### ## ## ### ##### ## # ### ## ### ## ### ### # ### ## ### ### ### # # ## ### ### # ## # ##### #### ## ### ## ##### ###### # ######## # ### ## ### # # ## ## # ## ### ## ##### ## ### #### ## ### ## ### # # #### ## ### ### # ##### ### #### ### ## # ### ## ## ## ## ### ### ### # # ## # # ## ### ### #### # ## ###### # # ## # #### # ## ### ######## ### ### ### ## # ### # ## ### ## ### ### #### ### ### ## # # ### # ## # ### ### ### ###### # #### ## ## ## ## # # #### ### # ###### ## ## ### ###### ### # ### # ## # # ## # # # ### ## # ## # # # # #### ### # # # ## # ###### ### ### ## ## ### # # ## # ### ### #### ## # # # # # ## # ## # ### ## # # ### ##### #### ## ## # # ## ### ##### ## ### ## # # #### #### #### ### # ##### ### ## ##### ### ### # ## ### # ### ### ## ### ## ## ## ### ## ## # ####### ### ###### ### ### ## ##### # ### ### # ### ## # ## # ### ##### # ### ## # ### # # # # # ## # ### ### # # # ###### ##### ### ### ## ### # # ### # ### # # ## ## ### # ### ### #### # ### ### ## # ## ## ## # ### ### ## ### # ###### ### # ### ## ## ## ### # #### ##### ## ## ### ## ### ### ## ## ## ###### ## # ### ## #### ## ### ### ### ### ## # # ### ### ### ### ## #### ## # ## ### # # ### ### # ######## # # ##### # ## ### ### # # # ### # #### ##### ### ### ##### ### # # ### ## ### # ### ### # ## # # ## # ##### #### # # # # # ### ### ### # ### # # ### ### ### ### # # ### # # ### ## ## # # # ## ## # ### ##### ### ## ### ## # ##### ##### # ### ## # ## ## ## ### # ### ## # ###### ## ## ### ## # # # ## # ##### ## # ## # ##### ### ### ## ### # # ## ## # ## # ## ##### # ### ## # ### ### ### ## ### ### ##### ########### #### # # ### # ### ### # ### ## ## # # # # ## ### ### ### ## ### ### ## ### # # # ## # ## ##### #### ### ### ##### ## ## ## ## # ### ##### # ### ### ## ### # ##### ## ## ## # # #### ### ## # ## ### ### ## ## ### # ## ### # # ## ## # ### ## # # ### ## ######## # # # # ## ### ###### ## ### # # # # #### ## ### ### ## #### # ## ## ### ##### ## ## ## ## # ### ## ## # ## # # # ## # ## # ## #### ## # ## #### # # ### ##### ### ## ## ## ## ## # # # ### ### # # ## ### ## # ### # ### ## # ## # # ### ### ## ### ### ### ## ## ###### # # ### #### #### ### ## ## # # ## ### # ## ### ### ### # # # ### ### ### ### # ######### ## ######## ### ### # ### ### # ### # ## ### ### # # ## ## ## ## #### ## # ## ### ### ## ### # # ### ### ### #### ## ## ### ### # ### ## # ### # # ## ### # ### # ### ######## ## ### ### ### # ###### # ### ## ## ## # ######## ##### ### # ### ### ## # ### #### # # ## # ## ## ## ### ## ### ### ### #### # ##### ### ### ### ## # # # # ### # # ###### ### # ## ### ### ### # # # ## # #### # #### ### ### ## # # ## # # ## # ## #### ## ## ## ## ##### # # ### # ### # ## ### ### ## ### ### ## ## # ##### ## ### # # ### # ###### ###### # ### ### ### ### ##### # ### ### ## ## ## ## #### ## # # ## # ## # # # ## ## ### ## ##### ## ### ### ## #### ## ### # # ## ## # ###### # ## # ## ## ##### # #### ## ### ### ### # ## ### # # ### ### ## ## ##### ####### #### ## # ## ## # # ## ## ### ## #### ## ### ### ## ### # ## # ### ### ### ## ### ## ### ### ### ### ## # ## ####### ### ### ## # # ### ### ### # ### # # ##### #### ## ### # # ######### ### ### ### ## # ## ### ###### ### # ## #### ## ### ### ### # ## ## # ##### #### # ### ### ## # # ### # ##### ### ######### ## # ## ######### # ##### ### ###### ### ######## # ## ## ### ### ### ## ### ## ### ## ## ##### # ## # ### ### ## ### ## ### ##### # # ###### # # ##### # ####### ##### #### ## ## ### ### ### ### # # ### ### ###### ## # ## ## # ### # # ### # ### ### # ## # ## ## #### ## #### ## ##### ### # #### ### # ## # ## ## ### ### ##### ### ## # ### # # # ####### #### ### ## # ### # # ### ### ## ### ### # ### # # ### # # ## # # ## # ### ## ## # ### ### ####### ####### # ### # ## ### ### ## ### ### # # ## ### ##### ## ### ### ### ### ## ### ### # ### ## ## ## ## ## # ## ### ### ### # ### ### ## # ### # ## ### ### ### ## # ### ## ## # ## # ##### # ### # # ### ### ## ####### # ####### ## ### ## ### ### ### # ## # ### ###### # ## # # ### ### ## # ## # # ### ### # ### # # # # ###### # # ### ## ## # # ### ### ### ## ## ###### #### ## #### ### ## # #### ### ### # # ## #### ## ### # # ##### ## # # ## # ### ### # # # ## ### ### ### # # # ## ## ######## # # ### ##### ## ## ## ### ### # ##### # #### ## # ## ## ### # ### ###### ## ## ## # # # # ##### # # # ### ### ## # ## ### ## ## ## ### ### # ###### ### ### # # ## # # ## ## ###### # # # ## ### ### ## ## # # ### ####### #### #### # # # ### ### # ## ### ### # # # ### ### ## #### ##### ## # ###### #### # ### # ## # # ### ########## # # ## ### # ### ## ### ### #### # # ### ### ### ## ## ## ## ### #### ## ## # ## ## # ### ### ### #### ### ### ## ##### ## # # ## ## # # # # # # ### ### ### # # ## ######## ### # # # ## # ##### ## ### ### #### ## ### ### ## #### # # ## ## ### ### # ### ### # ### #### ## ## ## # ## # ## ######## ### # ### # #### ### # ## # ###### ### # ##### # ## ## #### #### ## # ## ### # # ## ### # # # # # ### ### ### # # # # ### ### ## ##### ### ### # ### ### ## ### # ### ### ###### ### ## # # # ## ###### ### ## ###### ### ### # # # ## ### # ## ##### ### ### ### ### ## ## ## ###### # # ### # ## # # # ## # ## ## ### ## # ## ## ### ## # # # # #### ### ### # ## #### # # # ###### ## ## # ### ### ### ### ### ## # ## ### ### ### # # ### ## ############## ### ### ### ### ### ##### ### ### ### ### ##### ### #### ### ### ### ### ### ##### ## ### ### # ### #### # # ### # # # # ## # # # ### # ### ## # # ## ### ### # # ### ## # # # ### #### ## # ## ## ## ######## ## # ## ####### ### ### #### ## ### ######## ###### # # ## # ## ## ## #### ### # ####### # # ## ## # ### # ## # ## #### ### # ## # ### ### # ### ####### #### ## # ### ### # ### ### ## ## ## # # # ### ### # # # #### # # # ## # #### ## ### ### # ### ## ## # ### ### #### # ## ## ## ### ##### ## ### ### ### ## ### # ## # # # # ## ### # ### ##### ## ### ### ## ## ######### ### ##### ### ### ### ## # ## ### ### ## ### ### ### ### ## # ## ######## # ##### ## # # # ### # ## # # ### ###### # # # ### ### ### ## ### ### ### #### ### # ### ## ### ### ### # ## ###### ####### # ## # ##### # ### # ## ###### ## ## ### ## ## ### ## # ### #### ## ## ### ## # # ## ### ### ## #### # ### ### #### ### ## ## ### # #### # ### # # ### # ### ## ### ### ### ##### ##### # ## #### # # ## ## ## ## ## ## # # # # # ### ## ### ### ### ####### ### ### # #### # # # # ##### # # ## # ### # ## # ### ### # # # # ## #### # ## ##### # ## ## # ### ########## ##### # ####### # # # # ##### ## ### ## ### ### ### ####### # ## ### # ### ## ### ### # #### ### ### ## # ### ### ### # # ########## ## ### # ## ### # ## ### ### # # ## # ##### ### ## ### # # ### ## ## #### ## ### ## ## # # ### ### ##### ####### ## ### # ## ### # #### # ## ## ### ## ## #### # ##### # ### ## ###### ## # ### # # ######### # ## ### # ##### ## # # ##### ## ## ###### ####### ## # ### # ######## ##### ## ## ## # ## ## ###### ## ## # ## #### ### ### ######## ##### ### # # # ### ###### ### ### ### ### # ## # ## ### ## ##### # ### ### ##### ## ## ### # ### ########## # # # ## ###### ##### ## ## # # ## # #### ## ### ### # ### # ### ########## ### ############ # # ## ###### ### ### ## ## ### ######## # # ### ### ### ### ##### ## # # #### ### ### ### ### ### ### ####### ### ### ### ### ### ### ### #### # #### ## ### ##### ## ### # #### ### ### ##### ## # ## ### ### #### ## ### # # ### ## ####### # # # ## ##### # ## ### ###### ## ## #### ## #### ## ### ## ## ### ##### ## ## ## ## ###### # ## #### ##

Oplandsgrænse6000600 1200 MetersAfvandingVandløb/grøftRørlagtAreal under kote 1 m fra vandløbsbrink/terræn over rørlægning

Figur 16. Arealer lavere end kote 1 m over vandløbsbrinken eller terrænet over rørlagtevandløb.

Arealet, der ligger under kote 1 m over det rørlagte vandløb, der løber op gennemdetailområdet, udgør ca. 18 % af deloplandet, hvilket betyder, at detailområdet iprincippet kun bliver ca. halvt så meget påvirket som resten af oplandet, hvorgennemsnitligt 36 % af arealet ligger under kote 1 m over vandløb/terræn overrørlagte vandløb. Dette hænger sammen med, at terrænet i detailoplandet genereltstiger relativt kraftigt fra slugten, hvilket ligeledes fremgår af Figur 5. Der vil derforvære områder i Marrebæk Rendes opland, som vil blive mere påvirket af stigendevandstand end det valgte detailområde.

Diskussion og PerspektiveringArbejdet i forbindelse med denne opgave har afdækket mange problematikker vedr.vandplanernes indsats overfor vandløb.Først og fremmest er det blevet klart, at afvanding udgør en uvurderlig vigtig del af allandbrugsdrift i området. Dette kommer klarest til udtryk i denne opgave ved atbetragte intensiteten af drænsystemerne i det undersøgte delopland (Figur 13). Denhøje afvandings- og dræningsintensitet, som findes stort set overalt på Lolland ogFalster fremkommer primært som et resultat af den høje værdi og dyrkningsegnethedaf jorderne, den høje dyrkningsintensitet samt det faktum, at jorderne generelt erlerede og landskabet har relativt små hældninger.Denne situation er at finde i alle dele af Danmark, hvor der er lignende jordtyper oglandskaber, dvs. i store dele af Jylland øst for israndslinien, på Fyn, Sjælland,Bornholm og i Vendsyssel. Selvom jorderne nogle steder ikke har samme højedræningsintensitet, vil der som hovedregel på lerede jorde være nedgravede drænrør,som har til formål at sørge for hurtig og effektiv afvanding af landbrugsarealerne. Selvi mere sandede områder vil der være fokus på afvanding i form af gravede grøfter.Rationel moderne landbrugsdrift vil ikke kunne lade sig gøre uden denne afvanding.Drænings- og afvandingsanlæg udgør desuden en meget væsentlig værdi forjordværdien og produktionsøkonomien i form af øget udnyttelse af ressourcerne ogmindsket risiko for tab. Investering i drænsystemer udgør en betydelig drifts-omkostning for de fleste landbrugsbedrifter i Danmark og i andre lande ligesomvedligeholdelse i form af oprensning af brønde og udløb og tilsyn med anlæg er fastrutine på alle ejendomme. Landmændene har dermed i langt de flest tilfælde etværdifuldt og detaljeret kendskab til afvandingssystemernes beliggenhed og funktionsamt udvikling over tid.Detailanalysen har desuden dokumenteret, at så længe vandløbsvedligeholdelsenmatcher de forhold, som drænanlæggene er dimensioneret efter, fungerer

afvandingen fornuftigt på trods af, at Marrebæks Rende har et meget ringe fald.Omkring årsskiftet 2010/2011 forekom ekstreme afstrømningshændelser i form afbortsmeltning af store mængder sne i løbet af få dage (Figur 17). Dette førte til enafvandingsmæssig kritisk situation med store oversvømmelser på marker,vandmætning af jorden og ekstrem høj vandstand i vandløbet. De velfungerendeafvandingsforhold medførte, at jorderne relativt hurtigt var afvandet til markkapacitettil drændybde. Dette mønster bekræftes ligeledes af vandstandsmålingerne. Deekstremt høje vandstande, som optræder med mellemrum, varer kun få dage, indende falder tilbage til den årtidsafhængige normalvandføring. De kraftige peaks, som sespå vandstanden er et udtryk for effektiv afvanding via dræn, som fungerer ved hurtigtat føre vandet fra markerne til vandløbet, og den hurtige returnering til mere normalvandføring indikerer, at vandløbet er i stand til at transportere vandet effektivt bort.

Figur 17. Marrebæks Rende ved Marrebæksvej (14/12-2010).

Der synes ikke at være væsentlige tendenser i vandstanden eller vandføring iperioden med data (1989-2009), men fremtidige klimaændringer med hyppigereekstreme nedbørshændelser, især i sensommeren og efteråret, vil sandsynligvislægge et endnu større pres på vandløbets afvandingsevne.Netop pga. vandløbets ringe fald vil en reduceret grødeskæring og ophør med slåningaf brinker med stor sandsynlighed nedsætte vandtransportevnen med deraf væsentlig

forlængelse af perioden med forhøjet vandstand og uligevægt mht. afvandingsdybdeog vandindhold i jorden. Da drænsystemerne ikke er designet og anlagt ud fra disseændrede afstrømnings- og bundforhold, må man forvente, at der opstår væsentligeproblemer med drænsystemerne pga. lavere selvrensende evne og dermed oftere ogmere udbredt tilstopning af dræn. Af de ca. 100 drænudløb, som er indtegnet pålængdeprofilet i Bilag 1 ses, at de 42 ligger på eller under vandspejlet. Der er såledesikke ”plads” til yderligere vandstandsstigning, såfremt drænene skal sikres frit udløb.At mange dræn netop findes omkring vandløbets vandspejl er ingen tilfældighed.Vandløb og drænanlæg er almindeligvis konstrueret til at passe sammen og udgørtilsammen elementerne i et samlet afvandingssystem. Da drænanlæg ikke tålervandstuvning, vil selv små vandspejlsstigninger i vandløbet være kritiske, idetvandspejlsstigningen almindeligvis indebærer vandstuvning og dermed risiko forødelæggelse af drænanlæg.Især sideledninger og forgreningerne opstrøms, hvor dimensionerne og vandflowetgradvist bliver mindre er særligt udsatte for tilstopning, men også større rør vil kunneslemme til nedefra i systemet såfremt der aflejres et lag af jordpartikler i bunden afrørene og evt. ved udmundingerne. Tilstopningen hænger især sammen med ennedsættelse af vandstrømningshastigheden. Ved frit løb i rørene vil vandbevægelsenprimært have en turbulent karakter, hvilket giver vandet en væsentlig større energi tilat opretholde partikler i suspension og dermed kunne transportere dem ud af rørene,mens et langsommere flow i vandfyldte rør giver en laminær vandbevægelse, hvor derlangs bunden af rørene kan afsættes selv små partikler pga. den ringere energi ivandet. For at partiklerne igen kan løftes fra bunden kræves en tilførsel af ekstraenergi, som drænanlægget ikke vil være i stand til. Drænanlægget er anlagt medfaldforhold til løbende at holde sig rent, men har ikke fald og dermed energi nok til atgenopslemme sedimenterede partikler. Ved vandmætning af jorden omkringdrænrørene opstår endvidere en lavere ionstyrke i jordvæsken pga. fortyndings-effekten, og under disse forhold vil lerpartikler i højere grad kunne dispergere ogtransporteres til drænrørene og bidrage til tilstopningen.Bl.a. Aslyng22samt Jensen23har redegjort grundigt for dimensioneringsmæssigeforhold, vigtigheden af at anlægge drænanlæg med frit afløb til recipienten,vigtigheden af at bevare partikler i suspension samt den ødelæggende effekt afsedimentation i drænanlæg.Som det fremgår af scenarieberegningen, er det primært de nedre dele af dræn-systemerne samt hovedledningen op gennem deloplandet, som bliver vandstuvede.2223

Aslyng, H.C. (1980): Afvanding i jordbruget. DSR, KVL.Jensen, C.R. (1992): Dræning i Jordbruget. DSR, KVL.

Afgørende for skaden på drænanlægget er længden af perioden, hvor drænsystemeter dykket. Såfremt vandspejlsniveauet i kritisk lange perioder stiger til niveauet iberegningerne må det antages, at afvandingsevnen ikke vil kunne opretholdes, og atdrænsystemet på sigt mister sin afvandingsfunktion. Afgørende for konsekvens-vurderingerne i forbindelse med en fremtidig ændring i vedligeholdelsespraksis erderfor løbende målinger af vandspejlsforholdene i vandløb og drænoplande for på denmåde at optimere såvel vandafledning som miljømæssige hensyn i vandløbet. Der måopstilles kriterier for, hvor lange perioder med uligevægt i systemet og vandspejl overdrændybde, der kan accepteres i forhold til den landbrugsmæssige produktion og iforhold til hyppigheden af nedbørs-/afsmeltningshændelser. Såfremt dissekonsekvensvurderinger foretages på basis af modelleringsværktøjer må kravene væresimultane fysiske vandspejlsmålinger ikke kun i vandløb, men ligeledes idrænoplandene af hensyn til kalibreringen og kontrollen af modelberegningerne. I denforbindelse skal nævnes, at landbruget allerede ved den aktuelt tilsyneladendevelfungerende afvanding oplever afvandingsmæssige problemer.

Figur 18. Detailoplandet i området, som vil være direkte påvirket ved vandspejl 1 m overvandløbsbund (14/12-2010).

I efteråret 2010 gjorde flere jordbrugere i oplandet opmærksom på alvorligeproblemer med at bjærge årets avl af sukkerroer, samt om opgivne afgrøder, på

grund af utilstrækkelig vandafledning og deraf følgende øget vandmætning af jorden.Besigtigelse af caseområdet i efteråret 2010 samt under afsmeltningshændelserne ivinteren 2010-2011 har ligeledes vist flere situationer med kritisk vandmætning afjorden (Figur 18). Dette viser blot, at afvandingen, set fra et jordbrugssynspunkt,allerede balancerer på en knivsæg.Ud over vurderingen af konsekvenserne for drænsystemerne har arbejdet med denneopgave ligeledes afdækket en række andre forhold i forbindelse med vandplanerne.For Marrebæk Rendes vedkommende er det fysiske indeks for de åbnevandløb/grøfter meget lavt (35 % <0,3, 65 % 0,3-0,5). Dette afspejler i høj grad denaturgivne forhold med ringe fald og blød bund. Dette sammen med den meget lavesommervandføring betyder, at vandløbet nok aldrig vil opnå god økologisk tilstand(DVFI 4 for blødbund) eller højere. Selv en meget veludviklet grøde vil sandsynligvisikke være i stand til at fastholde et vandstandsniveau igennem en sommertørke, derunder de nuværende vedligeholdelsesforhold kan tørlægge vandløbet i 150 dage.Dette er sandsynligvis også en del af forklaringen på de meget lave nuværende DVFIværdier jf. Figur 9, men der kan også være andre forklaringer herunder, atspildevandstilledninger i høj grad udgør vandføringsbidraget om sommeren. Dertil kander være anden forurening. Vandindvindingsinteresser kan ligeledes reduceresommervandføringen, såfremt der er hydraulisk kontakt mellem overfladevand oggrundvand. Lolland Forsyning har f.eks. tidligere haft indvindingsinteresser i området.Det understreger derfor behovet for at undersøge, hvad der præcist ligger bag dendårlige miljøtilstand (faunaklasse) i vandløbet, og det deraf afledte behov forforbedringer af vandløbets miljømæssige tilstand. Omvendt er det ikke utænkeligt, atvandløbet med meget begrænset anden indsats end en indsats modspildevandstilledninger fra fritliggende ejendomme, anden forurening og/ellervandindvinding vil kunne opnå god økologisk tilstand (DVFI 4), hvis en opnåelse afDVFI 4 på nogen måde er mulig pga. den lave sommervandføring.I forbindelse med anvendelse af GIS-materialet fra Naturstyrelsens hjemmeside samtdata modtaget fra Miljøcenter Nykøbing, er det erfaret, at datasættene for isærrørlagte strækninger som hovedregel er behæftet med fejl. Dels er angivelsen af omstrækningen er rørlagt eller ej ofte fejlbehæftet, og dels er selve beliggenheden afgrøfter og rørlagte vandløb ofte fejlagtig. Der er fundet eksempler på fejlplacering påmellem 100 og 200 m. Da informationer om drænsystemer og herunder rørlagtevandløb primært fremgår af drænkort understreger det behovet for at inddrageaktuelle drænkort med henblik på digitalisering af drænsystemerne. Tilsvarende harafgrænsningen af topografiske deloplande vist sig fejlbehæftede. Da begge typer afdata indgår i modelbaserede konsekvensberegninger af ændringer i vandløbsvedlige-holdelsen er der behov for korrektioner førend modelberegningerne er troværdige.

Bilag 1. Marrebæks Rende – længdeprofil (Keldsløkkevej-Marrebæksvej).

-36606665266596693669767016703677267776873706771937232730973227340734373677393745875047623763776497712771977237731773277637766781778877900795879948028804580508254825882598387841685768670876387968810881388168822883988468864892989458999905790939198923793029378937893879390939393969434946595159606968598139855

6500675070007250750077508000825085008750900092509500975010000Station i m 1:10000

Opmåling ved DDH marts 1998

Amtsvandløb nr. 24L (Marrebæks Rende)

Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 8BroindløbMidt KeldsløkkevejBroudløbRørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 15Rørtilløb fra højre ø 10

Rørtilløb fra venstre ø 6

Rørtilløb fra højre ø 15

Rørtilløb fra venstre ø 15Rørtilløb fra venstre ø 40

Rørtilløb fra venstre ø 20Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra højre ø 20Rørtilløb fra højre ø 15SpangRørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 15

Opmålt vandspejlDybeste punkt i tværprofilet

Terræn i venstre sideTerræn i højre side

Rørtilløb fra højre ø 10

Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra venstre ø 10BroindløbMidt ToftevejBroudløbRørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra højre ø 14Rørtilløb fra venstre ø 15Rørtilløb fra venstre ø 15Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 15Rørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 15

Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 50

Rørtilløb fra venstre ø 20Rørtilløb fra højre ø 14

Åbent tilløb fra venstre

Rørtilløb fra højre ø 8

Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra venstre ø 10BroindløbVejmidteBroudløbRørtilløb fra højre ø 10150 cm skalapæl i venstre sideRørtilløb fra højre ø 8Åbent tilløb fra venstreRørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra højre ø 8SpangRørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 10

Rørtilløb fra venstre ø 20Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra venstre ø 15

Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra venstre ø 10Åbent tilløb fra højreBroindløbVejmidteBroudløbRørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra venstre ø 16

Rørtilløb fra højre ø 16

Rørtilløb fra venstre ø 8Rørtilløb fra venstre ø 8

-4100101002010052101021010310187101921022510284102911038510390105061055910618107121071510769108171082010824109431103811193112301125611256112601126611274112751128811308113271135311359113621136411369114261142611431115021160711671117021174511745117511175411756117661183811937119601196211964

100001025010500107501100011250115001175012000Station i m 1:10000

Opmåling ved DDH marts 1998

Amtsvandløb nr. 24L (Marrebæks Rende)

Rørtilløb fra højre ø 12Rørtilløb fra højre ø 12Rørtilløb fra venstre ø 5Rørtilløb fra højre ø 40Rørtilløb fra venstre ø 10BroindløbBroudløbRørtilløb fra venstre ø 8Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra højre ø 15

Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra højre ø 15

Rørtilløb fra venstre ø 10Rørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra højre ø 15

Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra venstre ø 10BroindløbBroudløbRørtilløb fra højre ø 10

Rørtilløb fra højre ø 7

Opmålt vandspejlDybeste punkt i tværprofilet

Terræn i venstre sideTerræn i højre side

Rørtilløb fra højre ø 8

Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra højre ø 10Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra højre ø 12Rørtilløb fra højre ø 5Rørtilløb fra højre ø 7BroindløbVejmidteBroudløbRørtilløb fra højre ø 45Rørtilløb fra højre ø 6Rørtilløb fra højre ø 8Rørtilløb fra højre ø 5Rørtilløb fra venstre ø 10Åbent tilløb fra venstre, amtsvdl. 26LRørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra højre ø 6BroindløbRørtilløb fra højre ø 10Midt MarrebæksvejBroudløbRørtilløb fra højre ø 15Rørtilløb fra venstre ø 5Rørtilløb fra højre ø 10

Rørtilløb fra venstre ø 10BroindløbVejmidteBroudløb

Bilag 2. Marrebæks Rende – eksempler på tværprofiler.

Amtsvandløb nr. 24L (Marrebæks Rende)VASPLodret akse : kote i m skala 1:100Vandret akse : afstand i m skala 1:100Opmåling ved DDH marts 1998