MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 492: Årsberetning 2011, samt udkast til en ny lovbekendtgørelse om bekæmpelse af rotter, fra ERFA-gruppen om rottespærer

Orientering til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgvedr. Paradigmeskift i dansk rottebekæmpelseERFA-gruppen om rottespærrer ønsker med denne skrivelse at gøre Folketingets Miljøudvalg opmærksom på at der den7. april 2011, kl. 12.00-15.00 afholdes årsmøde 2011 for ERFA-gruppen. Årsmødet er nummer 11 siden stiftelsen afarbejdsgruppen.ERFA-gruppen har skrevet et udkast til en Lovbekendtgørelse om bekæmpelse af rotter.ERFA-gruppens arbejde omtalt som ”Paradigmeskifte i Dansk Rottebekæmpelse” er medtaget i dette udkast tilLBK.Medlemmer af Folketingets Miljøudvalg inviteres hermed til at deltage i mødet efter dagens Udvalgsmøde i Miljø-og Planlægningsudvalget.ERFA-gruppen har med sit erfaringsarbejde i danske og svenske kommuner, skadedyrsbranchen, fødevarestyrelsen,kloakbranchen, dyrenes beskyttelse udarbejdet et grundlag for et ”Paradigmeskifte i Danske Rottebekæmpelse”publiceret med økonomisk støtte fra Bornholms Regions Kommune og Guldborgsund Kommune.ERFA-gruppen har gennemført en ganske grundig analyse af, hvorledes det kan være at LBK fra 2001 ikke havde nogeneffekt målt på nedgang i antal af rotteangreb.Et normal år før årtusindskiftet var 60.000 rotteangreb årligt og nu 10 år efter er et normalår snarere 150.000 rotteangrebårligt (endda med et toppunkt på 174.000). (Antallet af togpassagerer, der oplever togforsinkelser er 33.000 årligt, blot tilsammenligning).I samme 10-årsperiode har kommunerne anvendt 500 millioner kroner til rottebekæmpelse, og rotterne har på 10 årkostet samfundet 12,5 milliarder kroner.Indsatsen og lovbekendtgørelsen fra 2001 er simpelthen forfejlet.Ingen af de af Statens Rottekonsulent udpegede medlemmer af en arbejdsgruppe der skulle udarbejde et nyt fagligtgrundlag under ledelse af et kendt større dansk-hollandsk rådgivningsfirma til en ønsket ny bekendtgørelse har praktiskerfaring med rottebekæmpelse og har ej heller gennemført statens autorisationskursus.Den danske skadedyrsbranche samt ERFA-gruppen blev ikke konsulteret eller medinddraget.Danva har i årevis peget på at KE skulle færdiggøre nogle forsøg til 10.000.000 kr. med anvendelse af 12 rottespærrerforud for en stillingtagen til en revision af LBK mod rotter.ERFA-gruppen har kendskab til 50 rottespærrer, der har fungeret upåklageligt i Københavns Kommune i årevis.Ligeledes har ERFA-gruppen afventet Skadedyrslaboratoriets afrapportering af et gennemført kloakrotteprojekt finansieretaf KL’s momsfond og af Miljøstyrelsens pesticidfond.Begge disse arbejder er stærkt forsinkede og endnu ikke tilgængelige.Hvor Regeringen kan indføre en hvilken som helst lovbekendtgørelse på ca. 4 uger, da har det taget 10 år før konturernefor en ny LBK kan se dagens lys, når det drejer sig om en fornyet og nu fokuseret indsats mod rotter.

Statens Rottekonsulent har ladet udarbejde en plan for fokuseret bekæmpelse af rotter, dog uden angivelse af bindendemål eller succeskriterier, hvilket centrale personer i dette arbejde tilsyneladende ikke er i stand til.ERFA-gruppen har haft lejlighed til at indgive høringssvar til den fremlagte plan, ligesom f.eks. Horesta.Alle der har indgivet høringssvar er på en eller anden måde enige i, at der er for mange rotteangreb og at rotter påførersamfundet store omkostninger.ERFA-gruppen og Horesta har begge påpeget at kommunerne skal holde kloakrotter i egne kloakledninger og såledesikke udbrede rotterne, når der tilsluttes nye kloakker til gamle.Derved vil fødevareproducerende virksomheder opleve en langt mindre eller slet ingen indvandring af fødesøgendekloakrotter.Der skal fremover ved hver ny kloaktilslutning sættes en VA-godkendt rottespærre, der sikrer mod opgangen og tilgangenaf kloakrotter til nye og friske kloakledninger. Vand- og Kloakforsyningsselskaberne skal afholde denne omkostning.Konkurrencestyrelsens Vandforsyningssekretariat er åbent for en drøftelse af indførelse af incitamentsaftaler for dekommunale vandforsyningsselskaber, der oplever prisstoploven ganske hårdt.Erfaringer fra Ørestaden og Trekroner viser at nye boligområder straks efter kloaktilslutning uden VA-godkendterottespærrer oplevede nye rotteindvandringer og dermed rotteangreb.ERFA-gruppen er nået frem til at rotteangreb og bekæmpelse koster Danmark 1,25 milliarder kroner årligt.Alene omkostninger til ødelagte kloakker beløber sig til 600 millioner kroner årligt.ERFA-gruppen har kendskab til gode resultater ved anvendelse af op til 11.000 VA-godkendte rottespærrer i Danmark ogSverige.Hvor der før var massive forekomster af rotter er der efter rottespærrernes installation ikke spor af rotter længere og denårlige giftanvendelse og tilsynsindsats kan reduceres med 95 %.Borgeroplevede rotteangreb:Den eneste metode, der i hvert faldikkesikrer mod rotternes genindvandring er påbud om udbedring af privatestikledninger (afløbsinstallationer), som endda jævnligt foreslået af Statens Rottekonsulent.Borgerne oplever urimelige krav om udbedring af stikledninger til beløb af mellem 25.000 kr. og 100.000 kr. efterindvandring af kommunens kloakrotter uden at kommunen samtidigt sætter en VA-godkendt rottespærre.Kun et fåtal af de oplevede rotteangreb bliver derfor anmeldt, ligesom rotteangreb i landbrug slet ikke omtales.Udbedring af afløbsinstallationer er ikke en garanti for at kloakrotter ikke genindvandrer.Paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse betyder mere forebyggelse end bekæmpelse.Der er ikke i LBK fra 2001 omtalt en særlig indsats mod kloakrotter, ligesom indberetning om påtrufne kloakrotter tilKommunalbestyrelsen aldrig har fundet sted og egentlig burde disse undladelser medføre bødestraf efterbestemmelserne i LBK fra 2001.Manglende kendskab til forekomst af kloakrotter har medført at bekæmpelsen har været fokuseret om såkaldte”overfladerotter” (et biologisk ukorrekt begreb). Man har simpelthen valgt at lukke øjnene for sammenhængen mellemkloakrotter og rotteangreb, på trods af at Teknologisk Institut i 1996 udtalte at 95% af alle rotteangreb skyldes kloakrotter.Forebyggelse mod rotteangreb kan ske med dansk opfundne VA-godkendte passivt fungerende og miljørigtigerottespærrer.Hver gang en kommune tilslutter en kloak enten ved ombygning eller nybygning skal kommunen fremover sætte en VA-godkendt rottespærre, for at forhindre tilgang af kommunale rotter til jomfruelige nye stikledninger.Spildevandsplanen skal anvendes til indberetninger om årlig montage af rottespærrer til kommunalbestyrelsen ved tillægtil Spildevandsplanen og den skal i høring. Offentlighedsloven er sat ud af kraft i Forsyningsselskaberne, så det erKommunerne, der skal have oplysningspligten overfor de rotteplagede borgere.Byggetilladelse:Når man modtager byggetilladelse til byggeri af en fødevarevirksomhed, restaurant eller en bygning med storkøkken ellerkantine kan kommunens byggemyndighed forlange opsat en VA-godkendt rottespærre i skel mellem den privatestikledning og den offentlige kloak.Bygningsregulativetsom det er udformet i dag skal ændres, idet det er en hæmsko for anvendelse af VA-godkendte rottespærrer.Bekymringen for forstoppelser i kloakker som følge af anvendelsen af VA-godkendte rottespærrer skyldes ikkerottespærrernes konstruktion, men det forhold at adskillige kommunale kloakmyndigheder har godkendt anlæggelse afkloakledninger uden det lovbefalede promillefald, som er selvrensende. Især i kloakerede områder med separat regnvandog kloakvand er der for lidt vand til at efterskylle toiletterne og i disse områder må kloakforsyningerne bare ikke udførevandret liggende kloakledninger. Det er på grund af disse ulovligt udførte kloakledninger at KE har udtalt bekymringer for

Andre offentligt ejede bygninger der burde være permanent kloakrottefri er Statens bygninger.og Regionens bygninger og dertil de kommunalt ejede bygninger.De fleste offentligt ejede bygninger rummer en kantine og besøges dagligt af mange mennesker, hvorfor der sker ensærlig stor udledning af organisk affald til kloaksystemet, hvilket jo tiltrækker kloakrotterne.Når bygninger er kloakrottefri er 99 % af rotteproblemerne løst, fordi de fleste rotteangreb sker via kloakkerne.Hvor man før i Hillerød Hospital anvendte 300.000 kr. årligt til rottebekæmpelse er 5.000 kr. årligt nu tilstrækkeligt.Anvendelsen af gift og tilsyn er reduceret 95 %.I Skive Kommune har man mange års erfaring med 1200 VA-godkendte rottespærrer.Der skal her henvises til redegørelse fra Statens Rottekonsulent, der for nylig besøgte Skive Vand, og som i øvrigt selvhar gennemgået rottespærrers virkning dels på Bornholm, dels i Hillerød Hospital sammen med repræsentanter fra dendanske skadedyrsbranche.Bekæmpelse med fælder:Er den foretrukne bekæmpelsesmetode. Metoden omfatter anvendelse af klapfælder, batteridrevne elektriske fælder dergiver en elektrisk strøm gennem rotterne så de dør, rottedræbere der slår et sæt spyd ned i rotten, når den passerer enelektronisk batteridrevet føler.Fælles for fælderne er at de slår en del af rotterne ihjel på lokaliteterne og resten undslipper eller udvandrer til andrelokaliteter, hvor der ikke er sat fælder ud.Nogle rotter går i levende fangede fælder til f.eks. forskningsformål.Nogle rotter skydes med gevær af skadedyrsbekæmpere.Men selv den nyest udviklede danske rottedræber med spyd, der er meget omtalt fordi den er forsynet medvideooptagelser så man kan se de rotter der rammes med spyddene vil efterlade levedygtige individer.Fælles for alle bekæmpelsestiltag er at de er arbejdsintensive og medfører mange kørsler med tilsynsbilerOg indsatsen kan ikke siges at have den effekt at områderne for altid forbliver rottefri.Der vil således kunne genindvandre rotter efter en massiv bekæmpelsesindsats.Bekæmpelsen har således en lokal betydning når skaden er sket og befolkningen oplever rotter på ganske nær holdenten i supermarkeder eller i en børnehave som pressen så hyppigt skildrer.Men den traditionelle bekæmpelse giver ingen garanti for at rotter ikke genindvandrer.Statistik:Om en indsats er lykkedes beror på kvaliteten af indberetningerne af rotteangreb og af indberetning af indsatser. Beggetype indberetninger bør fremover underkastes datakontrol af Danmarks Statistik, således at de indberettede data vitterligtkan anvendes som de bliver anvendt i dag, formentligt på et statistisk fejlagtigt grundlag.Dette vil medføre forøgede bevillinger til Danmarks Statistik, ca. 3 millioner kr. årligt.Bindende mål, målt i en nedgang i rotteangreb, skal bero på en statistisk korrekt håndtering af data.Dyrevelfærd:Giftanvendelse med blødermidler forårsager langvarige smertefulde oplevelser for rotterne og medfører langt fra altiddøden. Langt fra alle rotter der støder på giftblokke gnaver i dem og dermed er de kun delvist virkningsfulde.Resistensproblematikken må sige at være en ikke særlig relevant bekymring, der tilsyneladende ikke deles med f.eks.norske forskere, hvor massiv tæppebombning med gift i Oslo er Norges bedste bud på en opbremsning i antallet afrotteangreb.Mange rotter i landdistrikter kan efter giftindtag blot æde majs og dermed indtage K vitamin, der dæmper giftens virkning.Dette kan være en del af en forklaring på omfanget af rotter i landdistrikterne.Forskning:De forskere der indtil nu har været ansat til at finde løsninger på rottebekæmpelse har påpeget at forskning i rotter erudeladt af rottehandlingsplanen. På en eller anden måde kan man vel påstå at disse forskere netop ikke er fremkommetmed bud på, hvorledes man kan få reduceret antallet af rotteangreb i Danmark, på trods af de betydelige midler, de harhaft adgang til gennem årene.ERFA-gruppen har for ganske få midler gennemført omfattende forsøg og indhentet omfattende erfaringer medanvendelse af rottespærrer, hvorfor ERFA-gruppen slet ikke er i tvivl om at den bedste og billigste metode til at rottesikreen bygning er ved anvendelsen af VA-godkendte rottespærrer.Danmark kan spare mange penge ved at indføre regler for anvendelse af VA-godkendte rottespærrer nu.Forskning i resistensudvikling:har vist at der år efter år var nye kommuner der opnåede ”status” af at have rotter med resistens overfor den mestudbredte rottegift. Hvad der måske ikke blev vist helt tydeligt var at der blot skulle et fund af én resistent rotte til for atkommunen fik sig en signatur for resistens i rottebestanden. Bekymringen for resistensudvikling er et typisk danskfænomen, der tilsyneladende har kunnet medføre konstante forskningsmidler til det nu lukkede Skadedyrslaboratorium iSorgenfri.

Når en borger oplever en rotte:I Danmark har man indført en bestemmelse om, at alle der møder en rotte skal indberette dette til kommunen.Landsdækkende kampagner indskærper dette hvert år.Desværre sker der aldrig eller meget sjældent indberetninger fra kommunernes kloakpersonale, ligesom de privatekloakmestre oplever store problemer med at få kommunernes interesse vagt for deres indberetninger om kloakrotter.På grund af disse massivt manglende indberetninger om kloakrotter er indsatsen rettet mod de såkaldte overfladerotter.Kloakrotterne har kunnet leve en beskyttet underjordisk tilværelse.Når en borger klager opleves en meget lang ventetid, hvilket skyldes at borgeren ikke frit kan henvende sig til nærmesteautoriserede skadedyrsbekæmper, men må nøjes med at henvende sig til kommunen, der derefter nogle dage seneresender besked til et af de tre store firmaer, der har kontrakt med kommunerne om at dække hele kommunensrottebekæmpelse. Der kan således gå fra flere dage til en uge før der er kontakt med fagkundskaben.Der findes over 60 autoriserede rottebekæmpere på By og Landskabsstyrelsens liste og kun 3-5 af disse kan vinde etudbud for rottebekæmpelse i kommunerne, fordi udbuddene favoriserer de store aktører på markedet.Hver kommune burde opdele bekæmpelsen mellem flere autoriserede rottebekæmpere og liberalisere bekæmpelsen, såen borger, der ser en rotte frit kan ringe til f.eks. firmaer, der nævnes i kommunes oplysninger om rottebekæmpelse.Jo hurtigere en borger med et rotteangreb får besøg af et skadedyrsfirma jo hurtigere og jo mere effektiv bliverbekæmpelsen.Rottebekæmpelsen kan konkurrenceudsættes med bindende mål for en borgeroplevet effekt af indsatsen.Uddannelsen til autoriseret rottebekæmperer under al kritik. Den skal udbygges og gøres tidssvarende med personer der har dokumenteret gode erfaringer medrottebekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse. Uddannelsen kan gøres tidssvarende ved at medinddrageSkadedyrsbrancheforeningen og ERFA-gruppen. Der bør tillige indføres en firmaautorisationsordning og ikke kun som idag en personlig autorisationsordning.Økonomi:Den billigste metode til at skabe permanent kloakrottefri bygninger er anvendelse af VA-godkendte rottespærrer.Metoden er forebyggende og bevirker at rottebestanden formindskes, idet der bliver færre bygninger med fodring afkloakrotter og færre redepladser.Bekæmpelsesindsatsen bliver langt mindre og anvendelsen af gift bliver langt mindre.Hillerød Hospital er gået foran i denne udvikling ved at reducere rottebekæmpelsen med 95 %.Hillerød Hospital har udbedret defekte afløbsinstallationer, samt sikret mod genindvandring af rotter. Dennelevetidsforlængelse er en god forretning for Hospitalet, der i mange år har anvendt store beløb til bl.a. vedligeholdelse ogspuling af kloakledningerne.Indsatsen i Hillerød Hospital bør udgøre eksempelprojekt over hele landet.Kan kommunernes selvstyre sikre en effektiv rottebekæmpelse?Næppe!Staten må gå foran med løsningsmodeller for statens og regionernes bygninger med krav om kloakrottefri bygninger.Måske kan kommunerne bedre efterleve det vedtagne regelsæt, som defineres i Folketinget, når man kan se at stat ogregioner går foran med de gode eksempler på kloakrottefri bygninger.Indsatsen med at kloakrottesikre statens og regionernes bygninger med VA-godkendte rottespærrer betales ikke afkommunerne, der vil kunne opleve en nedgang i udgifterne til at bekæmpe rotter i disse bygninger.Kommunernes øgede anvendelse af rottespærrer skal bekostes af kloakforsyningerne, fordi kloakforsyningerne pålæggesat sikre at ”deres” rotter ikke spredes videre ud i de private stikledninger.Sikring mod kloakrotter i kommunalt ejede bygninger bør afholdes over bygningsvedligeholdelsen, der vil kunne oplevefærre udgifter til kloakrenoveringer, fordi stikledningerne levetidsforlænges, når der ikke længere er angreb fra rotter.

Der er således ikke tale om DUT forhandlinger, da indsats mod rotter fortrinsvist afholdes via rottegebyr viaejendomsskatterne eller via bygningsvedligeholdelse i regionernes og statens bygninger.Bilag:ERFA-gruppen har skrevet et udkast til en Lovbekendtgørelse om bekæmpelse af rotter på baggrund aferfaringer fra ERFA-gruppens arbejde omtalt som ”Paradigmeskifte i Dansk Rottebekæmpelse”.Baggrunden for ERFA-gruppens årsmøde:Jeg er projektleder for ERFA-gruppen om rottespærrer, som har fungeret siden 1999, og som består af interesserede kommunale kolleger fra dels kloak,miljø, byplan og bygningsafdelinger og rottebekæmpere og kolleger fra private virksomheder, der arbejder med rottespærrer i Danmark og Sverige.Jeg er cand. scient i biologi fra Københavns Universitet, statsautoriseret skadedyrsbiolog, miljøkonsulent og har været kommunal Forsyningschef i vand-og kloakforsyning i mange år og arbejdet for Miljømyndighederne i Københavns Kommune.Jeg har modtaget indberetninger fra 8 kommuner, der har udtrykt tilfredshed med at anvende 1400 rottespærrer i mange år. Jeg har ladet montereadskillige rottespærrer med stor effekt i København, Rødovre, Bornholm og Malmø. Desuden har jeg arbejdet med at gøre Hillerød Sygehus rottefrit.Til mødet deltager endvidere opfinder Torben Jensen, Bornholm, der har erfaringer fra opsætning af 3000 rottespærrer i Danmark og Sverige. TorbenJensen har deltaget i ERFA-gruppen siden 1999.Initiativet om at arbejde med et paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse stammer fra et ERFA årsmøde i 2006, hvor Bornholms Regionskommune ogGuldborgsund rekvirerede ERFA-gruppens arbejde.Det blev ved årsmødet i 2006 besluttet at ERFA-gruppen skulle arbejde for en revideret lovgivning som indsats mod rotter samt udarbejde en nybekendtgørelse (vedlagt).Borgmester Bjarne Kristiansen BRK har redegjort for Bornholms anvendelse af rottespærrer overfor Steen Gade og Peter Juel Jensen ved møde påChristiansborg den 18. januar 2008 og forsikret om at Bornholms Regionskommune står bag ERFA-gruppens arbejde på Christiansborg.Indførelse af rottespærrer dæmmer op med de mange års fremgang i rotteangreb, som den hidtidige indsats ikke har kunnet bremse.Som biolog er jeg bekymret for de mange sygdomme, som rotter kan forvolde via insekter og direkte til husdyr og mennesker især set i lyset af detvarmere klima og større nedbørsmængder.Og som skadedyrsbiolog kan det undre mig, at den hidtidige indsats mod rotter ikke har båret frugt.Min konklusion er den enkelte at enten følges lovgivningen på området ikke eller også er lovgivningen om indsats mod rotter forkert.Rotteangrebene er øget i takt med udbygningen af kloakledningsnettet i takt med byudviklingen, således at landets kloakforsyninger ud overkloakforsyning har udbredt kloakrotter til nye foder- og redepladser.

ERFA-gruppen har udarbejdet et forslag til et paradigmeskift, således at rottebekæmpelsen i langt højere grad fokuserer på kloakrotterne, hvor effektenaf forebyggelse og bekæmpelsen har vist sig langt mere effektfuld.Nedenstående punkter bringes i forslag til beslutning:1)Staten igangsætter et storstilet demonstrationsprojekt på 5 sygehuse med operationsstuer. Forbilledet er indsatsen med rottespærrer ihovedkloakker på Hillerød Sygehus. Demonstrationsprojektet skal indeholde en analyse af rotteproblemernes omfang og smitterisici i forholdtil kloakrotters adgang til gulvafløb under operationsstuerne. Der skal anvendes forskellige typer af rottespærrer for at forhindregenindvandring af kloakrotter fra kommunens kloakledningsnet. Der skal foretages en effektiv bekæmpelse af rotter og særligt kloakrotterindenfor området afgrænset af rottespærrer. Demonstrationsprojekterne skal have til formål at dokumentere et fremtidig rottefrit sygehus tilefterlevelse af landets øvrige sygehuse.Alle planlagte nybyggerier af sygehuse, ældrehjem, skoler, daginstitutioner og kommunale bygninger med storkøkkener pålægges at anvenderottespærrer ved tilslutning til kommunens hovedkloakker, således at kloakforsyningen ikke tilfører de nye sygehuse kloakrotter, og således atdisse nye bygninger ikke tilfører foderemner til en lokal kloakrottebestand under bygningerne i sygehusområdet.Staten udarbejder en længe tiltrængt revision af lovgivningen og bekendtgørelser og staten skal tilføre flere mandskabsressourcer tilDanmarks Statistik til at udarbejde en forbedret indberetningsmetode for indsatsen mod rotter og kloakrotter, således at det udarbejdededatamateriale kan bruges til statistiske analyser for effekten af indsatsen i kommuner og af private aut. skadedyrsfirmaer, og således at derkan dokumenteres en effekt af indsatsen.Kommunerne anmodes om at udpege bygninger i hver kommune, der fremover ønskes gjort rottefri, og således indføre kloakrottefri bygningerved hjælp af en mere målrettet bekæmpelsesindsats og montage af rottespærrer til forhindring af genindvandring af kloakrotter, samt drageomsorg for at defekte afløbsinstallationer bringes i lovlig stand.Kommunerne forpligtes til at anvende tillæg til spildevandsplanen til årlig redegørelse for kommunens indsats mod kloakrotter ved hjælp afrottespærrer og andre bekæmpelsesmetoder.Kommunerne forpligtes til at medtage rottespærrer i lokalplaner i forbindelse med byggemodning og ved kloaktilslutninger, således atkloakforsyningerne ikke udvider kloakledningsnettet uden at forhindre kloakrotterne i at komme fra kommunens kloakledninger ud i de privateafløbsinstallationer. Rottespærrerne placeres som skelbrønd som afslutning af det kommunale kloakledningsnet.

BioLiving