Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 49
Offentligt
J.nr. BLS-401-01016Den 13. oktober 2010
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H-J om
svømmebade stillet af Folketingets Miljø- og Planlæg-
ningsudvalg
Spørgsmål H
Vil miljøministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at vandet i svømmebadem.v. indeholder mindst mulig klor og sundhedsskadelige klorforbindelser i for-bindelse med revisionen af bekendtgørelse om svømmebade m.v. og dissesvandkvalitet? Der ønskes en redegørelse for såvel eksisterende som nye svøm-mebade.Svar:
Klor i svømmebade er rigtig kommet i fokus. Det er nærmest gået hen og blevetet mantra, at klorindholdet skal langt ned. Det er jeg sådan set enig i. Derfor viljeg straks gå til kernen, som er, at klor udelukkende tilsættes af hensyn til sund-heden – ikke på trods af sundheden. Men der skal tilsættes så lidt som muligt, sådet er virkningerne og ikke bivirkningerne, der er størst.Der er ingen grund til at være meget forskrækket over klor på det niveau, som vitaler om. Der tillades i øvrigt i mange lande mere klor i drikkevandet, end der er
i de danske svømmehaller. I Australien må der fx være 5,0 mg/l, hvor de nyedanske grænser for frit klor i svømmebade ligger på 0,4 – 1,5 mg/l.
Mange børn – og voksne - kan heldigvis godt lide at gå i svømmehallen. Jeg sy-nes ikke, der skal være forældre, der tøver med at sende deres 5 årige datter isvømmehallen, fordi hun risikerer at komme hjem med dårlig mave, ondt i ører-ne eller andre infektioner.
Normalt tænker man slet ikke på, om det nu kan være sundhedsskadeligt, ogheldigvis for det. For det er sundt at bevæge sig, og det gør man i svømmehal-len.
Men når mange deler det samme vand, er det uundgåeligt at der kommer syg-domsfremkaldende bakterier ud i vandet. Og dét uanset hvor meget man vaskersig. Det er her klor kommer ind i billedet som en meget effektiv bakterie-dræber. Jeg taler her om ”frit klor”, som er det nyttige klor.
Rensning alene er ikke nok, men rensning er nødvendigt af andre grunde. Derkommer snavs, hudskæl, urin, sved osv i vandet fra de badende. Det kan be-grænses meget ved god hygiejne hos de badende, men noget kommer der, og detskal fjernes med god rensning. Både fordi det er ulækkert, og fordi klor går iforbindelse med snavs osv fra de badende, og det giver nogle kedelige restpro-dukter. Det er restprodukterne (THM og bundet klor), der lugter, og det er navn-lig restprodukterne, der i store mængder kan være sundhedsskadelige.
2
I foråret fik vi en ny bekendtgørelse om svømmebade. Der blev fastsat nye lave-re grænseværdier for både frit klor, bundet klor og trihalomethaner, og også formikroorganismer – altså bakterier. Grænseværdierne er fastsat efter Sundheds-styrelsens anbefaling, og det er jeg tryg ved. Sundhedsstyrelsen vurderer, at enyderligere sænkning af kravet til indhold af frit klor i badevandet vil indebæreen infektionsrisiko, som er betydeligt større end sundhedsrisikoen ved at indån-de klorforbindelser ved ophold i svømmehaller.
De nye grænseværdier gælder for nye og ombyggede anlæg. Grænseværdierneligger på et sundhedsmæssigt godt niveau, også for svømmere, der brugersvømmebadet i rigtig mange timer ugentligt. Og det er ikke forbudt at gå sålangt ned, som man kan komme, når det gælder de uønskede klorforbindelser.
Frit klor og pH værdien hænger sammen på den måde, at en lav pH-værdi, for-bedrer virkningen af frit klor. Det er bl.a. et ønske fra Dansk Svømmebadstek-nisk Forening at få pH-værdien ned, fordi det frie klor virker bedre ved laverepH. By- og Landskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har set på det igen, og påden baggrund foreslås en sænkning af den laveste pH-værdi fra 7,0 til 6,8 pH.
Om de nye skærpede krav også skal gælde for de eksisterende svømmebade be-ror på en afvejning af de positive og negative virkninger. Afvejningerne af om-kostningerne til ombygning af det enkelte svømmebad skal ses i forhold til, omde i realiteten tvinges til at lukke. Det er nemlig også positivt for folkesundhe-den, at folk har adgang til at svømme, og det skal vejes op imod effekten af atundgå de uønskede klorforbindelser, vurderer Sundhedsstyrelsen. Selv de gæl-
3
dende regler for de gamle svømmebade er ikke sundhedsskadelige, men der eren lille risiko ved meget lang tids ophold i svømmehallen.
By- og Landskabsstyrelsen har derfor fokuseret på de anlæg, hvor der er storbadeaktivitet. Det er de ”rigtige” svømmebassiner på over 25 meters længde,som bruges mest intensivt, og det er samtidig de svømmebassiner, som konkur-rencesvømmere bruger mest. Det er også de anlæg, der har flest besøgende, ogsom derfor har bedst mulighed for at få dækket de ekstra omkostninger over bil-letprisen. Jeg vil derfor foreslå, at der stilles skærpede krav til klorgrænserne idisse svømmebassiner med en overgangsperiode på 5 år.
By- og Landskabsstyrelsen har vurderet, at 60 – 90 % af disse anlæg vil kunneleve op til de nye krav alene ved at optimere driften. Resten (10 - 40 %) vil værenødt til at foretage større eller mindre investeringer i ny teknologi, for at kunneleve op til de nye krav. I gennemsnit vil disse anlæg få påført ekstra omkostnin-ger til investering og drift, der i nutidsværdi svarer til 345.000 kroner. Omkost-ningerne vil formentlig kunne dækkes ind over billetprisen.
De øvrige eksisterende svømmebade – under 25 meter - bruges af færre badendeog mindre intensivt. Der er derfor ikke så stor en sundhedsmæssig gevinst ved atlade de nye regler gælde for disse bade, men de har naturligvis alligevel mulig-hed for at leve op til de nye krav. Det største sundhedsmæssige problem for dis-se bade er formentlig infektionsrisikoen, og det afhjælpes jo ikke ved at sænkeklorindholdet. Hertil kommer, at det er forholdsmæssigt dyrere at omstille dissesvømmebade set i forhold til antallet af badende. Så ud fra en sundhedsmæssig
4
afvejning mener jeg, at den reviderede bekendtgørelse kun bør stille strengerekrav til de eksisterende svømmebassiner over 25 meters længde.
Jeg er også blevet spurgt, hvorfor vi ikke bare følger de tyske regler. Her måman i ”frit klor” gå ned til 0,3 mg pr. liter, hvor de danske regler går ned til 0,4mg pr. liter. Der er også andre forskelle. Grænsen for bundet klor er under dethalve af de danske regler, men der er hverken i Tyskland eller Danmark nogetforbud mod at gå ned på 0, hvis man kan. Der er til gengæld stor forskel på mi-krobiologien. I Tyskland tillader man 10.000 kim pr. 100 ml, mens de danskeregler er meget skrappere, nemlig 500 kim pr. 100 ml. De tyske grænseværdierer fastsat i en DIN norm (en tysk industrinorm). De tyske grænser for frit klor eraltså lidt lavere, men der tillades også et langt højere niveau af kimtal i vandet.Jeg fastholder derfor et indhold af frit klor på mindst 0,4 mg pr. liter. Det er detniveau, som Sundhedsstyrelsen vurderer som korrekt.
Det er som sagt ikke ”frit klor”, der giver gener. Det er klorforbindelserne -bundet klor og trihalomethaner - der kan give gener som luftvejslidelser og ast-ma, hvis indholdet er for højt. Der er det især konkurrencesvømmere og andre,der bruger svømmehallerne intenst, der kan risikere at få disse gener. Og de dan-ske regler giver alle muligheder for, at disse klorforbindelser kan bringes megetlangt ned og i princippet gerne tæt på 0 ved brug af teknologi. Det er derfor, jegforeslår, at de mest besøgte svømmehaller skal overholde de nye grænseværdierinden for en tidshorisont på 5 år.
5
Vil miljøministeren redegøre for den nyeste teknologi inden for svømmebade ogmulighederne for at mindske indholdet af såvel klor og klorforbindelser i vandetog vand- og energiforbruget ved opførelsen af nye og renovering af eksisterendesvømmebade?
Svar:
Det primære formål med reglerne om svømmebade er de badendes sundhed.Men udvikling af ny teknologi er også meget vigtig. Det er da også et krav, atder ved godkendelse af nye svømmebade og ombygning af eksisterende svøm-mebade anvendes den bedst tilgængelige teknik – også kaldet BAT-princippet.Det er sundhedsmæssigt mest optimalt at ligge i den lave ende af grænseværdi-erne for både klor og mikrobiologi. Den tekniske indretning af svømmebadenehar stor betydning for muligheden for at holde vandet rent ved brug af mindstmulig klor. Det gælder særligt cirkulation, rensning og automatisk klordosering.
De eksisterende anlæg kan få tilladelse til lavkloring – dvs. nedsættelse af klor-indholdet til bekendtgørelsens minimumsværdi - hvis det er teknisk og hygiej-nisk forsvarligt. Det vil i mange svømmebassiner kunne opnås alene ved opti-mering af driften, mens det i andre vil kræve store investeringer i nye recirkule-ringsanlæg. Der er ikke noget i reglerne, der forhindrer svømmebadsejerne i atforetage disse investeringer.
Teknologi til at mindske indholdet af uønskede klorforbindelser i vandet er ble-vet afprøvet og dokumenteret i to rapporter, som jeg netop har oversendt til ud-
6
valget. Rapporterne vurderer bl.a. brugen af UV-teknologi og stripning - dvs.afdampning - til fjernelse af klorforbindelser, og giver et overslag over, hvad detvil koste at indføre teknologierne.
Rapporterne bidrager med øget viden om, hvordan de skadelige klorforbindelserdannes, samt hvilke teknologier der effektivt kan mindske indholdet af disse stoffer ibassinvandet.
Desuden er der givet overslag over omkostninger i forbindelse med anskaffelse ogdrift af teknologierne, hvilket kan være interessant for svømmebadsejere, når de skalvurdere deres mulige udgifter i forbindelse med overholdelse af de nye skærpedekrav til indhold af uønskede klorforbindelser.
Teknologierne kan anvendes i både gamle og nye svømmebadsanlæg. Omkost-ningerne til installering og drift af teknologierne er uafhængig af, om de skalanvendes i gamle eller nye svømmebadsanlæg.
Hvad angår vandbesparelser viser den ene rapport, at man kan spare vand ved atbruge tromlefiltre, frem for de almindelige sandfiltre. Der kan dog være andregrunde til, at man alligevel vælger at bruge sandfiltre. Desuden har DanskSvømmebadsteknisk Forening foreslået, at man kunne spare vand ved at genan-vende returskyllevand i bassinet. Udgangspunktet er dog fortsat, at vi skal stillekrav om, at vandet vi bruger i svømmebadene skal have drikkevandskvalitet.Det har returskyllevandet ikke før det efter brug er renset til drikkevandskvalitet.Vand af drikkevandskvalitet giver en god sikkerhed for, at bassinvandet til sta-dighed er rent nok.
7
Mindskelse af energiforbruget i svømmebadene er selvsagt ønskeligt. Der er ik-ke foretaget nogen egentlig sammenligning af de forskellige teknologier medhensyn til energiforbrug. Men det bør selvfølgelig anbefales, at der anvendesenergibesparende teknologi, og at driften optimeres med henblik på at mindskeenergiforbruget.
Spørgsmål J
Vil ministeren vurdere de danske styrkepositioner og de globale markedsmulig-heder inden for teknologier til svømmebade, som mindsker klorindhold og vand-og energiforbrug?Svar:
Der er nogle få store – som for eksempel Grundfos - og et antal små virksomhe-der, som producerer forskellige typer materiel til anvendelse i svømmebade.Allerede i 2006 tog regeringen initiativ til, at der blev der oprettet en platformfor et vandpartnerskab med i alt 25 virksomheder, vidensinstitutioner og Miljø-styrelsen. Vandpartnerskabet udviklede sig efterfølgende i en række selvstændi-ge spor, hvor svømmebadsteknologi var et af dem
Det blev i forbindelse med initiativet identificeret et stort potentiale for afsæt-ning af svømmebadsteknologi på verdensmarkedet. Der er stor viden på områdeti Danmark og analyser viser, at der er et stort potentiale på internationale mar-keder for denne teknologi.
8
Under den nyeste handlingsplan for miljøeffektiv teknologi 2010-2011 er deryderligere muligheder for et tættere samarbejde mellem virksomhederne indenfor badevandsteknologi, idet der er afsat midler til at undersøge potentialet forfortsat samarbejde inden for denne teknologi. Dansk Industri er, som konsulentfor Miljøstyrelsen, i øjeblikket ved at undersøge dette.
Hvis virksomhedernes viden skal omsættes i forøget eksport, vil et sådant part-nerskab, kunne sikre, at de enkelte virksomheders individuelle kompetencer ud-nyttes optimalt. Partnerskaberne skal udvikle og sammensætte eksisterende tek-nologi på nye måder. Hvis det sker, kan Danmark etablere en styrkeposition påverdensmarkedet.
Afslutning:
Sammenfattende mener jeg, at vi med de ændringer jeg har nævnt, nu kan juste-re reglerne, så der både tages hensyn til sundhed og mulighederne for udviklingaf ny teknologi.Jeg vil gerne give alle interessenter tid nok til at forholde sig til de nye forslag,og derfor skal der være rimelig tid til at afgive høringssvar. Bekendtgørelsen vilderfor blive sendt i høring i mindst 8 uger. På den anden side skal der ikke gå altfor lang tid, før de nye regler er på plads. Lige nu er der måske svømmebadseje-re, der tøver med at søge om en ny godkendelse, fordi det er uklart, hvad derkommer til at gælde.Da de nugældende regler udløber snart, er det dog nødvendigt at forlænge dengældende bekendtgørelse med et halvt år, så der er tid til arbejdet. Men lige så
9
snart en ny bekendtgørelse er på plads, vil det naturligvis være den, der kommertil at gælde.
Som jeg har givet tilsagn om, vil jeg sende et udkast til jer inden det sendes iekstern høring.
10
