Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 480
Offentligt

miljøtilsyn2009

indholdmiljøtilsyn tilsyn på virksomhedsområdet tilsyn på landbrugssområdet 369121416

årets tema 2009 – håndhævelse miljøtilsyn i de statslige miljøcentre miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter i 2009

miljøtilsynmiljøtilsynet er en vigtig hjørnesten i forebyggelsen af miljøproblemer. det aktive og opsøgende tilsyn er væsentligt både set ud fra en miljøøkonomisk synsvinkel og for borgernes, virksomhedernes og landbrugets oplevelse af retsbevidsthed.Hvert år sætter Miljøministeriet fokus på det store arbejde,der udføres i miljøtilsynet af kommunerne, Miljøcentreneog Miljøstyrelsen. De centrale opgaver er at miljøgodkendeog føre tilsyn med en stor del af de lokale virksomheder oglandbrug og sørge for, at deres vækst og udvikling går hånd ihånd med hensynet til det lokale miljø. En del af godkendel-serne og tilsynet deles med Miljøcentrene (denne del beskri-ves i et særskilt afsnit). Årsberetningen viser de overordnedetendenser i udviklingen på området og er baseret på miljø-myndighedernes egne indberetninger til Miljøstyrelsen.Pjecen er en opsummering af indberetningerne.Du kan finde flere tal og tabeller på hjemmesidenwww.tilsynsdatabasen.dk.

på www.tilsynsdatabasen.dk finder du alle de enkelte kommuners indberetninger.på www.mst.dk kan du finde mereinformation om tilsyns- og godkend-elsesområdet.

minimumsfrekvenser or tilsyn fDer er lavet en aftale mellem miljøministeren og kommu-nernes landsforening om mindste antal tilsyn (minimums-frekvensen), der skal udføres i forhold til forskellige typer afvirksomheder og landbrug. Miljøindsatsen opgøres i sam-lede tilsyn. Et samlet tilsyn er en gennemgang af en virksom-hed eller et landbrugs samlede miljøforhold.Miljøstyrelsen følger hvert år op på, om aftalen overholdes.Det er aftalt at minimumsfrekvensen udregnes generelt forhver kategori for et antal år. Det vil sige, at kommunen in-denfor 3-6 år skal have udført tilsyn med alle virksomheder ien kategori (se tabel 1).Da aftalen blev indgået i 2005, blev grænsen for mindsteantal tilsyn sænket for at give plads til, at kommunen kunneføre et differentieret tilsyn. Det skulle skabe kapacitet til, atder kunne udføres tilsyn efter behov på den enkelte virksom-hed eller det enkelte landbrug – dvs. flere tilsyn med pro-blematiske virksomheder og landbrug og færre tilsyn på deuproblematiske.

overholdt minimumsfrekvenserne på landbrugsområdet.Der er lavet individuelle aftaler med hver af disse kommunerom, hvordan de vil sikre, at deres miljøindsats fremadrettetoverholder aftalerne på området. Miljøstyrelsen har på bag-grund af tilsynsindsatsen for 2009 haft én kommune til sam-tale og fået en særskilt redegørelse fra 22 kommuner.Derudover er der fulgt op på de 11 kommuner Miljøstyrelsenhavde til samtale i 2009 på baggrund af manglende overhol-delse af minimumsfrekvenserne i både 2007 og 2008. De11 kommuner forventer at have indhentet efterslæbet medudgangen af 2010.Kommunerne nævner flere grunde til, at de ikke har over-holdt minimumsfrekvenserne for tilsyn. De væsentligstegrunde, der er nævnt, er, i lighed med sidste år:¶Manglende ressourcer. Især mindre kommuner er sårbareoverfor sygdom, opsigelser o.l.¶Politisk prioritering af andre områder, fx miljøgodkendelsermed husdyrbrug eller klima.¶Problemer med registrering og rod i databasesystemer.Kommunerne har ikke haft styr på, hvilke virksomheder,der skulle have tilsyn – eller om de havde fået tilsyn samtantal og størrelse af alle husdyrbrug.Som opsamling på årets tilsyns- og godkendelsesindsats,har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over, hvilke kommuner

overholdelse af minimumsfrekvenser i 2009Antallet af kommuner, der ikke overholder aftalen, er faldeti 2009, men der er stadig mange, der har problemer med atopfylde minimumsfrekvenserne. I 2009 er der i alt 15 kom-muner, som ikke har overholdt aftalen om minimumsfre-kvenser på industriområdet, og 26 kommuner der ikke har

tabel

1¶oversigt over aftalerne om minimumsfrekvenser og hvilke virksomhedstyper,der er omfattet.aftale fra 2005 Alle skal have etsamlet tilsyn indenforen 3 årig periodeAlle skal havesamlet tilsyn indenforen 4-årig periode---aftale fra 2007 (husdyrbrug) -periode2007-2009

minimumsfrekvenser Listevirksomheder,herunder IPPC-virksomheder“Bilag 1”-virksomheder,auto-værksteder + renserier§ 12-husdyrbrug og husdyr-brug over 75 DEPelsdyrfarme under 75 DEHusdyrbrug over 3 DE menmindre end 75 DE ellerareal godkendt efter § 16

2006-2009

Alle skal have et samlet tilsynindenfor en 3-årig periodeAlle skal have et samlet tilsynindenfor en 4-årig periodeAlle skal have samlet tilsyni en 6-årig periode*

2007-20092006-20092005*-2009

*Der er lavet en overgangsordning indtil, der er gået 6 år siden ordningen trådte i kraft.Det betyder, at der kun tælles 5 års tilsyn med og derfor også kun skal være udført 5/6 dele af tilsynene.

5der ikke har overholdt minimumsfrekvenserne og har offent-liggjort denne på Miljøstyrelsens hjemmeside. Listerne kanses på www.mst.dk eller ved at klikkeher.Miljøstyrelsen forventer, at det fremover vil være hovedreg-len, at alle kommuner overholder minimumsfrekvenserne.Tendensen er dog, at mange kommuner kun lige overholderminimumsfrekvenserne. Derved er der meget begrænsetmulighed for at efterleve Miljøstyrelsens vejledning om atføre et differentieret tilsyn.Ressourceforbruget i 2009 er stort set uændret i forhold til2008. På virksomhedsområdet har ressourceforbruget væretuændret siden 2007.I 2009 skete der en stigning i ressourceforbruget på tilsynmed landbrug på 7 årsværk og et fald i ressourceforbrugettil “andet” med 21 årsværk. Det vurderes hovedsageligt atvære i forbindelse med de mange nye miljøgodkendelser aflandbrug. Øvrige kategorier er næsten uændret i 2009 sam-menlignet med 2008. Det er tankevækkende, at der bru-ges forholdsvis mange ressourcer på kategorien ”Andet”,da denne kategori vurderes som mindre betydningsfuld formiljøet. Det kan skyldes, at antallet af borgerhenvendelser erstigende, men kategorien indeholder også indsatser i forbin-delse med for eksempel jordvarme, jordforurening og megetandet.Fra og med 2010 bliver tilsynsindberetningen forenklet, hvil-ket bl.a. betyder, at kommunerne ikke længere skal opgøreressourceforbruget til tilsyns- og godkendelsesindsatsen.

kommunernes brug af ressourcer på tilsyns- og godkendelsesområdet Kommunalreformen har haft tydelig indflydelse på udvik-lingen i arbejdet med godkendelser og tilsyn. Kommunerneovertog en række opgaver fra amterne, og 2007 var det før-ste år med husdyrgodkendelsesloven. For at kommunernekunne løfte disse opgaver, fik kommunerne tilført ressourcer,og det var ventet, at antallet af årsværk, der var brugt på til-syn og godkendelse, ville stige. Det viste sig i midlertidigt, atder var et fald på 27 årsværk fra 2006-2007.

figur 1¶ fordelingen af ressourceforbrug i årsværk brugt på tilsyn, fordelt på virksomhedstyperantal

7006005004003002001000200420052006200720082009andetandre virksomhederplantebruglandbrugbranchevirksomhedbilag

1-virksomhed

listevirksomhed

miljøtilsyn

tilsyn på virksomheds mrådetokommunerne har en stor opgave i at føre tilsyn med en lang række virksomheders miljøforhold.På virksomhedsområdet skal kommunerne føre tilsyn medlistevirksomheder (større virksomheder der skal have en mil-jøgodkendelse), bilag1-virksomheder (mindre virksomhederuden miljøgodkendelse), autoværksteder og renserier. Dissetyper af virksomheder er alle omfattet af minimumsfrekven-serne. Hertil kommer ca. 110.000 øvrige virksomheder, derreguleres efter § 42 i Miljøbeskyttelsesloven, som kommu-nerne også skal føre et aktivt og opsøgende tilsyn med.For kommunerne består tilsynsopgaven på virksomhederneoverordnet i tre dele:1. det kontrollerende tilsyn, herunder det fysiske tilsyn, detadministrative tilsyn med fx kontrol af egenkontrolvilkår,samt håndhævelse2. vejledning af virksomhederne om ny lovgivning eller renereteknologi2. planlægningsarbejdet for miljøtilsynets udførelse.der opstået et yderligere efterslæb, hovedsageligt på grundaf en række sager kommunerne har “arvet” fra amterne (af-faldsdeponier, dambrug mv.).Overordnet er ressourceforbruget til godkendelsesområdetsvagt stigende. Samtidig er der brugt færre ressourcer påarbejdet med den enkelte godkendelse. Det har også væretforventningen, at kommunerne i takt med, at der blev udgi-vet flere standardvilkår (branchebilag, bilag 5 i godkendelses-bekendtgørelsen), ville bruge færre ressourcer til godkendel-sesarbejdet.

ferskvandsdambrug Kommunerne varetager godkendelses- og tilsynsarbejdetmed ferskvandsdambrug (nedenfor blot dambrug). Kommu-nerne har i 2009 indberettet oplysninger om 250 dambrug,hvilket er mindre end året før, hvor der var indberettet 274dambrug. Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugs-bekendtgørelsens § 15. Det omfatter mindst et årligt besøgved alle dambrug i kommunen. Visse dambrug skal havetilsyn 2 gange årligt. Ved tilsynsbesøget kontrolleres indret-nings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedøm-melse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Derblev i 2009 udført 252 tilsynsbesøg.

tilsyn med miljøgodkendte virksomhederI perioden frem til 2007 har der været en nedgang i det pro-centvise antal af besøgte listevirksomheder. Særligt i 2006-2007 skete der et markant fald i andelen af besøgte liste-virksomheder. Samtidig steg antallet af listevirksomheder,hvilket skyldes, at kommunerne i 2007 fik overdraget tilsyns-og godkendelsesforpligtigelserne for et stort antal listevirk-somheder fra amterne. Både i 2008 og 2009 er der sket enmindre stigning i det procentvise antal af besøgte virksom-heder.

godkendelser af listevirksomhederKommunerne er ansvarlige for at udarbejde miljøgodkendel-ser for i-mærkede og øvrige listevirksomheder. Virksomhe-derne godkendes efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven.Figur 3 viser, at kommunerne frem til 2006 kunne følge medudviklingen i antallet af virksomheder og havde godkendtalle de listevirksomheder, de var myndighed for. I 2005 bleven række virksomheder, som ikke tidligere havde en miljø-godkendelse, omfattet af nye regler, og de skulle derformiljøgodkendes. Det medførte et fald i den procentdel afvirksomheder, der har en miljøgodkendelse. I 2006-2007 er

antal virksomhederi 2009 var der i alt registreret (ca.):¶ 6.000 listevirksomheder (i-mærkede virksomheder, dambrug og øvrige listevirksomheder)¶ 11.400 virksomheder omfattet af bilag 1 brugerbetalingsbekendt- gørelsen¶ 7.500 autoværksteder¶ 200 renserier

7Ifølge tilsynsoplysningerne mangler 91 (36 %) dambrugfortsat en lovpligtig miljøgodkendelse fra deres respektivekommuner. Der blev meddelt 46 godkendelser i 2009 – isæri form af tillæg til eksisterende godkendelser, men også somgodkendelser, der omfatter hele virksomhedens drift.Kommunerne,KLog Miljøstyrelsen afholdt i november 2010en temadag om de mange manglende godkendelser. Det erherefter blevet aftalt, at der i 2011 skal ydes en ekstraordinærindsats for at komme i hus med de manglende godkendel-ser. Dermed tages der initiativ til at følge op på en anbefalingfra Akvakulturudvalget fra maj 2010.Der kan læses mere om ferskvandsdambrug og Akvakultur-udvalget på Miljøstyrelsens hjemmeside under Landbrug/Ferskvandsdambrug og havbrug ellerher.

håndhævelser i forbindelse med virksomhedstilsynTilsynsmyndigheden har mulighed for at anvende forskelligehåndhævelsesreaktioner, hvis de møder forhold i virksomhe-derne, som ikke er i overensstemmelse med gældende lov-givning. Det er henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud ogpolitianmeldelser. Henstilling er den mildeste administrativehåndhævelsesreaktion, som ikke har en retslig bindende værdi.Fra 2006-2009 skete der en markant stigning i antallet af

figur 2¶ antal listevirksomheder, antal samlede tilsyn og tilsynsfrekvensantal

2500020000150001000050000

706050403020100antal listevirksomhederantal samlede tilsyni procent

2005

2006

2007

2008

2009

figur 3¶ forholdet mellem godkendte og registrerede listevirksomheder i perioden 2003-2009antal

6000500040003000200010000200420052006200720082009

100999897969594939291908988878685

godkendte virksomhederlistevirksomhedergodkendte i procent

8håndhævelser. Mest markant er stigningen i antallet af ind-skærpelser overfor listevirksomheder. Samme tendens sesogså for bilag1 virksomheder, autoværksteder og renserier. I2009 er udviklingen gået i retning af, at der hyppigere givesindskærpelser.Figur 4 viser antallet af håndhævelser i forhold til antallet afudførte tilsyn på virksomheder omfattet af listevirksomhe-der. Der er en forsat stigning i 2009 i antallet af reaktioner iforhold til antallet af tilsyn på listevirksomheder.Tallene kan dække over forskellige forhold: At der håndhæ-ves oftere, kan være en indikator for, at der sker flere over-trædelser efter gældende regler, og at der dermed er størrebelastning af miljøet. Stigningen kan også være et udtrykfor, at kommunerne er blevet bedre til at håndhæve, at kom-munerne har indført ændret praksis (mindre vejledning/dia-log, mere håndhævelse), eller at det i højere grad har væretnødvendigt at håndhæve, fordi kommunerne støder på flereovertrædelser. Der er også en mulig sammenhæng med, atfærre tilsynsbesøg resulterer i flere overtrædelser. De mangehåndhævelser kan endelig ses som et skridt væk fra det dia-logbaserede tilsyn over i et mere kontrollerende tilsyn, så defejl, der findes, i højere grad håndhæves.

figur 4¶ antal tilsyn på listevirksomheder (ikke dambrug) og antal håndhævelsesreaktioner antal

300025002000150010005000200420052006200720082009

100958575655545352515antal tilsynsbesøg pålistevirksomhederantal reaktioneri procent

miljøtilsyn

tilsyn på landbrugsområdet Det samlede antal tilsyn på landbrug er stigende, mens antalhusdyrbrug i Danmark er faldende, og samtidig bliver bru-gene større. Antallet af husdyrbrug faldt fra 2008 til 2009 fraca. 31.000 til 29.000, her medregnes ikke husdyrbrug medmindre end 3 dyreenheder (DE1). Der er i perioden 2007 til2009 særligt sket en stigning på 45 % i antal godkendte brugi kategorien for de største husdyrbrug fra 1428 til 2075 (ca.45 %). Dette vil formentlig betyde færre tilsyn fremadrettet,men større brug og kompleksitet kan samtidigt stille nye kravtil tilsynsmedarbejderens kompetencer. Det samlede antaltilsyn steg igen fra 2008 til 2009, fra 6912 til 8020 samledetilsyn, når kategorien ’øvrige landbrug’ medregnes. Det bety-der, sammen med faldet i antallet af husdyrbrug, at den an-del af husdyrbrugene, der får tilsyn, er steget fra omtrent hverfemte brug til hver fjerde brug.Det er positivt at tilsynsindsatsen er øget, og at kommunerneer i gang med at indhente det forsømte. Det er for året sær-ligt interessant, at der kan observeres en øget håndhævelseoverfor overproduktionssager både i antal og politianmeldel-ser. Det kan være en reaktion på mere klare regler og fokuspå området. Herudover har der fortsat været et særligt fokuspå gyllebeholdere. Tendensen viser en forbedring af forholde-ne i den særlige indberetning omkring overdækning, særligt iforhold til at log-bogen er opdateret, men også at det stadiger et område, hvor kommunen finder mange overtrædelser.

miljøgodkendelser af husdyrbrugDer er sket en stor stigning i antal miljøgodkendelser af hus-dyrbrug fra 2007 til 2009. Der blev med den ny husdyrgod-kendelseslov fra 2007 ryddet op i en række hidtidige lov- ogregelsæt. Det betyder, at flere husdyrbrug nu reguleres gen-nem en godkendelse eller en tilladelse.I 2009 er der givet 660 godkendelser efter §12 og 352 godken-delser efter §11. Det er en stigning på henholdsvis 119% og49%. Der er i mange kommuner gjort en stor indsats for atsikre, at der bliver taget hånd om reguleringen på dette områ-de. Der er dog stadig store udfordringer for at sikre en rimeligventetid for ansøgerne.

figur 5¶ udviklingen fra 2007 til 2009 i miljøgodkendelser m.m. på husdyrområdet antal godkendelser, tilladelser, tillæg, anmeldelser, m.m. (i året)antal

70060050040030020010002007200820072008200720072008200920092008200920092008200920072008200920092008

§ 33i mbl*

miljøgodkendtefter§ 12

tillægefter§ 12

miljøgodkendtefter§ 11

tillægefter§ 11

tilladelseefter§ 10

miljøgodkendtefter§ 16

*miljøbeskyttelsesloven1. En dyreenhed er defineret ud fra en mulig miljøbelastning med kvælstof. I bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 med virkning fra den 1. august 2002 er omregnings-faktorerne for alle husdyrkategorier fastsat således, at én dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i gødningen.

opfyldelse af målene for tilsynet Selvom der i 2009 er sket en stigning i antal tilsyn på enrække områder, er der stadig husdyrbrug, der ikke får tilsynofte nok. På landsplan er det kun de små brug under 75 DE,der overholder frekvensen som helhed. Det dækker dogover store individuelle forskelle. For brug mellem 75DE og§12 grænsen er der i 2009 udført 3.583 tilsyn i år mod 2.843tilsyn i 2008. I alt lever 73 % af kommunerne op til aftalen.For de kommuner, der ikke er med endnu, er der lavet aftaleom at indhente de sidste tilsyn i 2010. Efterhånden som flerebrug bliver miljøgodkendte, ændrer det også rammerne fortilsynet.

gyllebeholdere, og det ser ud til at forholdene bliver bedre, dader er fundet færre problemer i 2009 end i 2007 og 2008 vedomtrent samme antal besøg (se tabel 2).Antal af gyllebeholdere, hvor overdækningen er i orden ellermangler af gyldig grund, er steget fra omkring 84% i 2007 og2008 til 91% i 2009. En gyldig grund til at flydelaget mangler,kan for eksempel være, at der er pumpet gylle ud. Brugerenhar så 14 dage til at genetablere flydelaget. Dette kan sesaf den obligatoriske logbog, som skal føres over aktiviteteromkring gyllebeholderen. Det er tydeligt, at de kontrolleredebrug særligt er blevet bedre til netop at føre log-bogen, idetder var meget færre tilfælde hvor log-bogen ikke blev accepte-ret. Det må også regnes som en vigtig forklaring på, hvorforder var færre tilfælde af manglende overdækning, der ikkeblev accepteret.

ekstra aftale med kl om uanmeldte tilsyn med gyllebeholdereDer er igen i 2009 blevet gennemført uanmeldte tilsyn medgyllebeholdere. Der er gjort en stor indsats i kontrollen af

tabel 2¶ resultat 2007 til 2009 af uanmeldte tilsyn med gyllebeholdereår 2007 2008 2009

uanmeldte tilsyn 2.212 2.632 2.489

overdækning ok eller mangler af gyldig grund 1.868 2.204 2.256

overdækning ok eller mangler af gyldig grund procent af total 84 84 91

log ok 298 374 297

log ikke ok 182 224 85

manglende overdækning ikke accepteret 344 428 233

manglendeoverdækningikke acceptteretprocent af total16169

figur 6¶ tilsynspligt og antal førte tilsyn i tilsynsperiodenantal

1600014000120001000080006000400020000husdyrbrug over§12grænserhusdyrbrug over75de,under§12grænsermiljøgodkendtefter§16pelsdyrfarmeunder75deøvrige husdyrbrugmed over3deantal pligtige tilsyn i perioden*antal virksomheder,som har modtagetsamlet tilsyn i perioden

*=antal virksomheder pr.31/12 2008undtaget for de små brug,hvor der er en overgangsordning,så kommunerne kun skal have nået5/6dele i2009(se tabel1)

håndhævelser i forbindelse med tilsynAntallet af håndhævelser er stigende ligesom andelen aftilsynsbesøg hvor kommunerne fandt ulovlige forhold. Før2002 har niveauet af håndhævelser ligget stabilt på lige over40 %. Niveauet har været tilbage på det dette niveau i 2006og 2007, men er igen steget i 2008 og 2009. Stigningen kanskyldes det højere antal tilsyn, men det er svært at sige i hvil-ket omfang, der er tale om flere overtrædelser eller en ændretpraksis for tilsyn og håndhævelse.Der er en stigning i antallet af reaktioner fra kommunerne,hvad angår henstillinger og indskærpelser, men de følges ikkeaf en stigning i påbud og politianmeldelser. Det kan både

betyde, at henstillingen/indskærpelsen virker, men også, atder ikke bliver fulgt op fra kommunens side. Der har været entendens fra 2003 og fremefter til at reaktionerne i stigendegrad foretages ved indskærpelser frem for henstillinger.Der er især sket en stigning i reaktioner på overskridelser afantal dyr på bedriften, manglende bræmmer langs vandom-råder, og gødningsbeholdere, og der er fortsat mange reak-tioner på problemer med møddingpladser, kompostlager påmark og affald. Der opgøres ikke hvor mange forhold, der erført tilsyn med. Det vil sige, at det ikke er muligt at bestem-me, hvor stor en andel reaktionerne udgør af de individuellepunkter (tallene kan ses påwww.tilsynsdatabasen.dk).

figur 7¶ antal tilsynsbesøg på landbrug ekskl. pelsdyrfarme, og antallet af håndhævelsesreaktioneri perioden 2003 - 2009 i hhv. antal og procent af tilsynantal

100009000800070006000500040003000200010000200420052006200720082009

80706050403020100antal tilsynsbesøg i altantal reaktioner i altprocent reaktioner ift.tilsyn

figur 8¶ udviklingen i antal og type reaktioner landbrug 2003 til 2009 (for 2007-2009 inkl. pelsdyrbrug)antal

4500400035003000250020001500100050002003200420052006200720082009henstillingerindskærpelserpåbudpolitianmeldelser

årets tema 2009– håndhævelsemiljøstyrelsen har i forbindelse med tilsynsindberetningerne i en årrække haft et ‘årets tema’ på hen-holdsvis virksomheds- og landbrugsområdet. med det fælles tema i 2009 satte styrelsen fokus på på de sanktioner kommunerne bruger, når de finder ulovlige forhold.Det er frivilligt for kommuner og miljøcentre om de vil bi-drage med erfaringer til årets tilsynstema. Indberetningengiver derfor ikke et fuldstændigt billede af forholdene. Erfa-ringerne bruges i Miljøstyrelsens videre arbejde indenfor deenkelte områder. Miljøstyrelsen har modtaget tilbagemeldin-ger fra 29 kommuner, fordelt over hele landet, men medovervægt af sjællandske kommuner.Når man betragter fordelingen af typen af håndhævelser påmiljøforhold, både på virksomheds- og landbrugsområdet,gentages billedet fra den generelle indberetning. Der er entendens til, at der er givet flere indskærpelser end henstillin-ger.På virksomhedsområdet er det som oftest problemer medaffaldshåndtering, spildevand samt luftforurening, der giveranledning til håndhævelser. De indmeldte data viser, at sær-ligt affaldshåndtering giver anledning til håndhævelser påautoværksteder og brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag-1-virksomheder. På autoværksteder er også luftforureningårsag til håndhævelser. På brugerbetalingsbekendtgørelsensbilag 1-virksomheder er spildevand, samt håndtering og op-bevaring af kemikalier er også $årsag til håndhævelser. Påøvrige listevirksomheder har særligt affaldshåndtering væretårsag til håndhævelser, men også spildevand, kemikalier ogluftforurening optræder som årsag. For i-mærkede virksom-heder, er det hovedsageligt spildevand, der giver anledningtil håndhævelse.

figur 9¶ antallet og fordelingen af håndhævelsesreaktioner på de enkelte miljøforholdantal

200180160140120100806040200AffaldshåndteringKemikalier (opb.og håndtering)JordforureningLuftforureningStøjLugtSpildevandAndethenstillingindskærpelservarsel om påbudpåbudforbudpolitianmeldelser

13På husdyrbrug er antallet af indskærpelser væsentligt højereend antallet af henstillinger på alle miljøforhold bortset fraaffald. Den hyppigste årsag til håndhævelse er gyllehånd-tering, der inkluderer beholder, beholderkontrol af flydelag(logbog), udbringning m.v. Dyrehold, er også årsag til mangehåndhævelser, herunder flere påbud og politianmeldelser.Det drejer sig særligt om overproduktion.Der blev kun indberettet data om politianmeldelser fra 11kommuner, som tilsammen har foretaget 46 politianmel-delser, 9 på virksomheder og 37 på husdyrbrug. Sagsbe-handlingstider fremgår kun for enkelte af de indmeldtesager. Politianmeldelserne på landbrugsområdet er ogsåsærligt begrundet med overproduktion, problemer medgødnings- og gyllehåndtering, samt ulovlige markstakke ogensilagesaft. Dertil kommer problemer med affald, stald ogmiljøgodkendelse. Årsagerne til politianmeldelser på virk-somheder er særligt relateret til affald og manglende over-holdelse af vilkår i miljøgodkendelsen.Der er omkring 1 års sagsbehandlingstid hos politiet på deindberettede sager, men der er også nogle med en del læn-gere tid, der kan gøre det svært at få afsluttet forløbet. Derer oplyst 11 tilfælde af politianmeldelser for landbrug, hvordet fremgår, at politianmeldelsen er afsluttet med dom in-denfor 12 måneder undtagen i ét tilfælde, hvor dommen erafsagt efter 23 måneder. For virksomheder er der angivetsagsbehandlingstider i 4 tilfælde, hvor de 3 er afsluttet in-denfor 11 måneder, og den sidste er afsluttet efter 16 måne-der. Det vides ikke, om de øvrige sager endnu er uafsluttede,eller kommunen blot mangler kendskab til det videre forløbhos politiet. Bødestørrelsen varierer mellem 3.000-25.000kr. med et gennemsnit på 9.900 kr. for landbrug og 11.250 kr.for virksomheder.På Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk(industri/tilsynog brugerbetaling) findes hele afrapporteringen af årets tema.

miljøtilsynet i de statsligemiljøcentreTre centre, miljøcenter Odense, miljøcenter Roskilde og miljø-center Århus, er godkendelses- og tilsynsmyndighed for enrække af de større virksomheder. De tre centre skal, ligesomkommunerne, indsende en årlig beretning om indsatsen iforhold til miljøgodkendelser og tilsyn til Miljøstyrelsen. Fra2011 er centrene en del af Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.dighed, betyder det, at alle virksomheder vil få et samlet til-syn mindst hvert tredje år.Miljøcentrene har i 2009 registreret markant flere samledetilsyn end de to foregående år. Først når hele virksomhedener gennemgået, evt. ved flere tilsynsbesøg, kan der registre-res et samlet tilsyn. Da centrene er tilsynsmyndighed forstore og komplekse virksomheder, er der for nogle virksom-heder behov for, at der gennemføres flere deltilsyn, før derkan registreres et samlet tilsyn.I 2009 er der gennemført 107 samlede tilsyn, det svarer til entilsynsfrekvens på 27 procent i indeværende år. Tilsynsfrekven-sen var 5% i 2007 og 8% i 2008. Målsætningen er ikke nåethelt endnu, men stigningen har været markant.

ressourceforbrugetI 2007 blev centrene dannet, og der er derfor brugt mangeressourcer på at få datagrundlaget på plads i det første år.Derudover har der været et stort behov for at tilrettelæggeen ensartet sagsbehandling i alle tre centre. I 2009 fremgårdet, at der bruges flest ressourcer på tilsyn og det opfølgen-de arbejde, og at der bruges færre ressourcer på kortlægningog planlægning.

tilsyn med og godkendelse af virksomhederneMiljøcentrene er ikke formelt omfattede af aftalen om mini-mumfrekvenser for samlede tilsyn, men centrene har i 2009udarbejdet en 2-årig handlingsplan med en hensigtserklæ-ring om at minimumfrekvenserne skal overholdes. Hand-lingsplanens målsætning forventes efterlevet med udgangenaf 2010. For de virksomheder, hvor centrene er tilsynsmyn-

håndhævelserMiljøcentrene har i 2009 lavet mange flere håndhævelsesre-aktioner end i både 2007 og 2008.Stigning i antallet af indskærpelser er mere end fordoblet fra2008 til 2009. I antallet af øvrige påbud ses også en stig-ning. Antallet af påbud efter § 41 b er steget mest. Påbud

figur 10¶ fordelingen og udviklingen af ressourceforbruget i miljøcentrene.antal

6050403020100200720082009kortlægning og planlægningtilsyn og opfølgende arbejdegodkendelse af listevirksomheder

efter Miljøbeskyttelseslovens § 41 b gives i forbindelse medet behov eller ønske om ændring af vilkår i virksomhedensmiljøgodkendelse. Stigningen kan både tilskrives det storeantal revurderinger af IPPC virksomheder, der blev gennem-ført i 2009, og at den øgede tilsynsindsats har givet mereopmærksomhed på behovet for at ændre vilkår i virksomhe-dernes miljøgodkendelser.

I figur 12 fremgår, at der er sket en løbende stigning i antalletaf reaktioner i forhold til antallet af tilsynsbesøg. I 2009 blevder håndhævet ved 76 % af tilsynsbesøgene. Der kan væremange årsager til stigningen i håndhævelsesreaktioner. Detkan ses som en konsekvens af centrenes øgede tilsynsind-sats, samt at der generelt har været et øget fokus på hånd-hævelsesindsatsen.

figur 11¶ antallet af samlede tilsyn i perioden i forhold til antallet af virksomheder.antal

450400350300250200150100500

454035302520151050antal virksomhederantal samlede tilsynprocent

2007

2008

2009

figur 12¶ myndighedsreaktioner i miljøcentrene i forhold til antallet af tilsynsbesøg.antal

450400350300250200150100500

9080706050403020100antal håndhævelserantal tilsynprocent

2007

2008

2009

miljøstyrelsenstilsynsaktiviteter i 2009miljøstyrelsen fører tilsyn på en række meget forskellige områder. tilsynsforpligtelserne spænder fra tilsyn med stoffer og produkter over forskellige mærknings- eller certificeringsordninger, for-søgsudsætninger og meget mere.10-årige gyllebeholder kontrolHerudover er Miljøstyrelsen ansvarlig for kontrollen med gyl-lebeholdere, som varetages af Teknologisk institut. Kommu-nerne følger op på resultaterne af kontrollen. Der er fra 1998til 2000 kontrolleret ca. 15.000 beholdere – og i 2009 er dermodtaget 4.500 kontrolrapporter. Af de 15.000 gyllebehol-dere har 5.500 fået 10-års kontrol – dvs. at der mangler tilsynmed de resterende 9.500 beholdere – hvoraf mange vurde-res stadig at være i brug.Miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter er opsummeret i tabellenpå næste side. I tabellen er ressourceforbruget opgjort i års-værk og fremmede tjenesteydelser, antal tilsyn og kampag-ner, samt håndhævelses-reaktioner i 2009. Udover dette fø-rer Kemikalieinspektionen tilsyn med ca. 50 bekendtgørelser,der ikke eksplicit fremgår af tabellen. Kemikalieinspektionenudgiver hvert år en selvstændig status for årets tilsynsind-sats. Denne findes påwww.mst.dkunder kemikalier/ Årssta-tus 2009. Miljøstyrelsen har udarbejdet en samlet tilsyns-plan for alle områderne. Tilsynsplanen findes påwww.mst.dkunder Industri/miljøtilsyn og brugerbetaling.

miljøstyrelsen udgiver nyhedsbrevet “virk.som – nyt om miljøgodkendelseog tilsyn”. i nyhedsbrevet orienteres løbende om forskelligt nyt om miljø-godkendelser og tilsyn. det er muligt at abonnere på nyhedsbrevet. find nyheds-brevet på www.mst.dk eller her. tidligere udgaver af nyhedsbrevet kan også findes på www.mst.dk.

17tilsynsområdeåv i mstårsværkfremmedetjeneste-ydelsertilsyn,kampagner m.v.fysiske tilsyn,kontrol afegenkontrol,kampagner,informationhåndhævelsesreaktionerhenstillinger,indskærpelser,

påbud,forbud og politianmel-delser.

Kemikalier

6,0

1 mio. kr.

Igangsat og afsluttet 10kampagnerTilsynsbesøg: 200Kontrolanalyser: 240Produktkontrol: 222Indberetninger: 14161 tilsynsbesøgDer er gennemført 21 kontrol-dage i samarbejde med SKAT,politi og kommuner ved græn-seovergange til Tyskland og vedstore havnePå årsbasis fører Søfartsstyrel-sen på vegne af Miljøstyrelsentilsyn med 25 % af skibe somanløber danske havne, somefter modtagebekendtgørelsenhar en afleveringspligt (§ 11,stk. 1) og anmeldelsespligt (§12)HavneaffaldsplanerMangelfulde eller for lidtmodtagekapacitet vedrørendemodtagefaciliteter på havnene

Tilsynsbesøg:Kontrolanalyser:Produktkontrol:Indberetninger:Politianmeldelser:0

403757995

gmo-områdetImport/eksport afaffald

2,1ca.

01,50

1 politianmeldelse. (Politiethar selv oprettet de sager,hvor der på kontroldage erkonstateret overtrædelser)0

Modtagefaciliteter– havneaffalds-planer, samtanmeldelse ogaflevering afaffald fra skibe

0,06

650.000 kr.

0Der er for tiden 2 klagersagersom er under behandlingSKAT har foretaget 4 politianmeldelser (manglendepantmærkning).msthar foretaget 53 politi-anmeldelser (manglenderapportering af salgstal)

Pant- og retur-systemet

0,4

1,4 mio. kr.

SKAT har foretaget 24 uvars-lede kontrolbesøg

weee–elektronikaffald/freeriders oghåndtering afaffaldBilskrotbekendt-gørelsen

0,3

Administrativt tilsyn med free-riders om deres tilmelding tilproducentregistret, indberet-ning af mængder, revisorerklæ-ring m.v.0Administrativt tilsyn med de220 autoophuggere (Gyldigtmiljø- eller kvalitetsstyrings-system). 36 sager om dob-beltskrotning. I ca. halvdelenaf tilfældene har MST truffetafgørelse om udbetaling afskrotningsgodtgørelse04 politianmeldelser(for manglende ophugning afudtjente biler, hvor der er ud-betalt skrotningsgodtgørelsen)

0,04

Udtjente batterierog akkumulatorer

tilsynsområdeåv i mst

årsværkfremmedetjeneste-ydelser

tilsyn,kampagner m.v.fysiske tilsyn,kontrol afegenkontrol,kampagner,information

håndhævelsesreaktionerhenstillinger,indskærpelser,påbud,forbud og politianmel-delser.

Visse krav tilemballager(indhold af tung-metaller mv.)Bekendtgørelseom nyttiggørelseaf dækOffshore

0,02

1 politianmeldelse

0,9

4 fysiske tilsyn, 40 udlednings-tilladelser samt omfattendekontrol af egenkontrol150 skibe kontroller

Svovlindholdeti faste ogflydendebrændslerHurtigfærgeruterStøj fra maskinertil brug i det friKvaliteten afbenzin-, diesel- oggasolie til brug imotorkøretøjerBegrænsning afudslip af dampeved benzinpåfyld-ning af motor-køretøjerLuftforurening framobile, ikke-vejgå-ende maskinerStøj og luftforu-rening fra fritids-fartøjerLuftforurening fraskibe og platformeBrændeovne

0,25

50.000 kr.

0,060

Ingen tilsyn,men godkendelser0

0,1

37 tankstationer

00,4

0Informationskampagne omkorrekt fyring i brændeovneog -kedler. Hjemmeside: "Fyrfornuftigt”. Påbegyndt gen-nemgang af prøvningsattester– etablering af positivliste00

Miljømærkeremas-logo

Miljøtilsyn 2009 indeholder en redegørelse for kom-munernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens tilsyns-og godkendelsesaktiviteter i forhold til landbrug ogvirksomheder. Redegørelsen indeholder oplysningerom overholdelse af minimumsfrekvenser for tilsyn,godkendelsesindsatsen, håndhævelsesindsatsen ogressourceforbruget.Miljøtilsyn 2009 er en beretning der bl.a. er udarbejdetpå baggrund af de årlige indberetninger fra kommu-nerne. Alle kommunernes indberetninger er offentlig-gjort på www.tilsynsdatabasen.dk

Fotos:Colourbox¶ Design:ESSENSEN.COM¶ 1. oplag: marts 2011

Miljøstyrelsen

¶ Strandgade 29 ¶ 1401 København KTlf. 72 54 40 00 ¶ www.mst.dk ¶ [email protected]