Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 471
Offentligt
975407_0001.png
975407_0002.png
975407_0003.png
975407_0004.png
975407_0005.png
975407_0006.png
975407_0007.png
975407_0008.png
975407_0009.png
975407_0010.png
975407_0011.png
975407_0012.png
975407_0013.png
975407_0014.png
975407_0015.png
975407_0016.png
975407_0017.png
975407_0018.png
975407_0019.png
975407_0020.png
975407_0021.png
975407_0022.png
975407_0023.png
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Vandplaner. VandløbsklassifikationProblemAfvandingsproblemetAfvandingen er gennem de sidste 20 år blevet væsentligt forringet, og vandplanernes vandløbsindsats vilforøge afvandingsproblemerne væsentligt.Effektiv afvanding er afgørende for hele samfundet, herunder landbruget, skovbruget, bygninger oginfrastrukturanlæg. I forbindelse med klimaforandringernes hyppigere voldsomme regnmængdersensommer/efterår,stigersamfundets behov for effektiv afvanding.Vandplanernes klassifikationI vandplanerne er mange vandløb fejlklassificeretsomnaturligevandløb1med en urealistisk højmålsætning (DVFI 5+)2. Problemet er, at det danske landskab er relativt fladt. Mange vandløb har derforringe fald og er langsomt strømmende, og bunden er derfor blød og dyndet. Faunaen i blødbundsvandløb kannormalt ikke komme over DVFI 43. Vandplanernes målsætning kan derfor aldrig opfyldes, uanset indsats.Derfor skal klassificeringen revurderes og bringes i overensstemmelse med virkeligheden, så det blivermuligt at opfylde målsætningen. DVFI er Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Det er Danmarks målestok formiljøtilstanden i vandløb, med en skala fra 1 (dårligst) til 7 (bedst).4Tyskland kontra DanmarkI Tyskland er klassifikationen anderledes end i Danmark.48 %af alle Tysklands vandløb er klassificeretsom ”naturlige”5. De naturlige vandløb findes primært i Sydtyskland6, som er karakteriseret af storenaturområdermed bjerge og skove. 37 % af alle Tysklands vandløb er klassificeret som ”stærktmodificerede”,15 % som ”kunstige”, i alt52 %7. Disse 52 % har lempet målsætning8(DVFI 4). Dissevandløb er primært vandløbene i Nordtyskland9, som har etkulturlandskabmed fladere landbrugsområder,og som unægtelig minder mere om Danmarks fladekulturlandskab.Her er mange afvandingsvandløbpåvirket og reguleret af mennesker! I Danmark er90 %af samtlige vandløb klassificeret som ”naturlige”10,kun 2,8 % som ”stærktmodificerede”11, og kun7,2 %som ”kunstige”12. Denne ”overklassificering” erstartet allerede i regionsplanerne. Klassificeres vandløbene korrekt, ændres miljømålet fra DVFI 5 til DVFI413. Og DVFI 4 findes allerede i stort set alle vandløb14. DVFI 4 kommer nemlig af sig selv, når vandet errent15. Så Danmark er allerede i mål. Helt gratis.
Vision og målVisionen er, at (prioriteret)1. Danmark skal vedkende sig, at afvanding er nødvendig for hele samfundet, og afvandingen skal sikresfuldt ud.2. Vandløb skal klassificeres korrekt og realistisk, og miljømål skal fastsættes korrekt og realistisk.3. Konflikten mellem afvandingsinteresserne og miljøinteresserne skal fjernes.4. Miljøinvesteringerne skal foretages, hvor der er et realistisk potentiale for forbedringer.
Eksempler og dokumentationPå de følgende sider findes først fire eksempler på fejlklassifikation, herefter noter, bilag og referencer, derdokumenterer punkterne anført ovenfor samt eksemplerne.
1
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
EksemplerEksempel 1. Vandløbenes miljøtilstand:
Figur 2.3.2 Landsdækkende tal - Miljøtilstanden i de danske vandløb i perioden1994-2007.(kilde: DMU-faglig rapport nr. 711 NOVANA 2009)14
Forklaring: Figuren viser vandløbenes fordeling på faunaklasser DVFI. Blå er bedst. Grøn er også godt, ogde fleste danske vandløb er i Vandplanerne målsat til at opfylde grøn. Den faunaklasse kan vandløb medblød bund ikke opfylde, fordi vandløbsfauna klasse DVFI 5 kræver grusbund15. Og Danmark har mangevandløb med blød bund, på grund af Danmarks flade landskaber og ringe fald. Disse vandløb kan aldrig blivebedre end DVFI 4, gul. Og det opfylder de allerede, som man kan se af figuren! Men de er overklassificeret,og urealistisk højt målsat til at opfylde grøn.Orange og rød er skidt. Det skyldes i reglen spildevand eller anden forurening. Det skal afhjælpes ved atfjerne forureningskilden. Ændret vandløbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaurering vil ikke afhjælpe disseforureningsproblemer.Af figur 2.3.2 kan udledes 2 konklusioner:1.Ca. 90 % af alle vandløb opfylder allerede faunaklasse mindst DVFI 4(gul markering). Acceptererman, at mange af Danmarks vandløb reelt er stærkt modificerede, eller reelt har blød bund, hvor miljømåleter DVFI 4, er langt de fleste vandløb altså i mål allerede.2.Miljøtilstanden forbedres løbende.Så i 2015 er det sikkert endnu bedre end i 2007.Ifølge figuren var det i 2007 omkring 7 % af alle vandløb, der ikke opfylder mindst DVFI 4, svarende til2000 km af i alt 28.000 km vandløb. Hen over de foregående ca. 8 år er andelen af vandløb, der ikkeopfylder faunaklasse mindst DVFI 4 reduceret fra ca. 12 % til ovennævnte ca. 7 %, (formentlig samtidig medat der er sket forbedret spildevandsrensning i det åbne land). Fremskrives denne forbedringstakt til Baseline2015, må det forventes, at andelen af vandløb, der ikke opfylder mindst DVFI 4 er omkring 2 %, svarende tilomkring 560 km vandløb.
2
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Eksempel 2. Elvedgårdsafløbet
Elvedgårdsafløbet. (Foto: Jan Hjeds). Kunstigt vandløb, stærkt modificeret vandløb eller normalt, naturligtvandløb højt målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri?Klassificeret som naturligt vandløb, højt målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri (RegionsplanFyn)16.Klassificeret som naturligt, normalt vandløb, miljømål DVFI 5 (Vandplan 2.12, HovedvandoplandLillebælt/Fyn)17.På kort anno 1860 findes vandløbet IKKE. Eneste vandløb på kortet er 140 meters væk, bag bakken iovenstående fotos venstre side!18Vandløbet er i vandplanerne udpeget til reduceret/ophørt vedligehold, samt vandløbsrestaurering vedudlægning af grus19, med det (uopnåelige) formål at nå miljømålet (DVFI 5).Vandløbet har ringe fald og blød bund20, og udlagt grus må forventes overlejret med nyt slam; indsatsen erspildt. Afvandingen af de tilgrænsende landbrugs- og skovarealer ødelægges21. Vandløbet kan ifølgemiljøstyrelsen selv aldrig nå over faunaklasse DVFI 422.Uanset om vandløbet klassificeres korrekt som ”blødbunds”-vandløb, mere korrekt som stærkt modificeret,eller helt korrekt som kunstigt, reduceres miljømålet til DVFI 423. Denne faunaklasse kommer af sig selvuden indsats af nogen art, blot vandet er rent (fri for spildevand/forurening)24.
3
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Eksempel 3. Ringe Å og Elvedgårdsafløbet
Ringe Å. (Foto: Jan Hjeds). Stærkt modificeret vandløb eller normalt naturligt vandløb højt målsat somfiskevand for erhvervs- og lystfiskeri?Jeg har undersøgt målsætning, udpegning, miljøforhold og fysiske forhold i to typiske vandløb på Fyn. De tovandløb, Ringe Å, samt Elvedgårdsafløbet, (starten af Stor Å) ligger begge i Nordfyns kommune. Jeg harkun beskæftiget mig med den øvre del af vandløbene.Jeg har ikke undersøgt andre vandløb. Såved undersøgelser af i alt to vandløb har jeg fundet tofejlklassificerede vandløb!For begge vandløb har jeg fundet en række ens forhold:De øvre dele fremstår fysisk somsnorlige, gravede afvandingskanaler, som man kan skræve over.Vandløbene afvander flade højbundsarealer, og har dermed meget ringe fald. Det ringe fald medfører, atbunden er blød, dyndet og mudret.25Vandløbene er ifølge regionsplanen udpeget somnaturlige vandløb,og erhøjt målsatsom ”fiskevandtil lyst-og erhvervsfiskeri”.26Vandløbene har i vandplanerne den højeste klassifikation,nemlig somnormale, naturlige vandløbmedmiljømål faunaklasse DVFI 5.27Vandløbene opfylder ifølge vandplanerne ikke miljømålet DVFI 528, og er derfor udpeget til indsatsændret(læs: reduceret eller ophørt) vedligeholdelse,samt indsatsvandløbsrestaurering29(udlægning af grus meddet formål at hæve bunden)30.Vandløbsmyndigheden Nordfyns kommune v. biolog Bent Nielsen har ved forhøringen af vandplanerneangivet, at delstrækninger (citat):” har et meget ringe fald.”og at” Det bør overvejes omvandløbsrestaurering er den rette indsats for at nå miljømålet, eller om vandløbet hører underblødbundstypen?”31med lempet miljømål faunaklasse DVFI 4.32Disse bemærkninger erikkeindarbejdet ide vandplaner, der nu er i høring.33
4
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Jeg finder, atmålsætningen som ”fiskevand til lyst- og erhvervsfiskeri” er forkert.Man kan skræve overvandløbene, så fiskeri er helt urealistisk. Sommervandføringen er i tørre perioder så lav (5 cm), at der ikkekan leve fisk.Jeg finder, atudpegningen som naturlige vandløb i såvel regionsplan som vandplan er forkert.Der er taleom stærkt modificerede eller kunstige vandløb,jf. EU's udpegningsvejledning (se Bilag 5), og jf.fotodokumentation ovenfor.Derfor bør miljømålet reduceres til DVFI 4.Jeg finder, ligesom Nordfyns Kommune, at vandløbenes ringe fald og bløde bund gør, at vandløbenes ikkekorrekt kan klassificeres højere end ”Blødbund”, med deraf følgende miljømål faunaklasse DVFI 4.Jeg finder, ligesom Nordfyns Kommune, at vandløbsrestaurering ikke har mening, idet udlagt grus vil bliveoverlejret af nyt slam på grund af ringe fald.I den øverste del af Ringe Å er miljøtilstanden fastlagt til DVFI 4 ved en faunamåling udført i 2006.34Såfremt vandløbet klassificeres korrekt, opfylder vandløbet altså allerede miljømålet.I Elvedgårdsafløbet er miljøtilstanden bestemt til DVFI 1 ved en måling i 2004.35Vandløbsfaunaen erpåvirket af forgiftning fra pesticidpåvirkning fra et væksthusgartneri36. Desuden er vandløbet påvirket afspildevand fra spredt bebyggelse37. Så længe disse påvirkninger ikke bringes til ophør, er enhver andenindsats forgæves.For Elvedgårdsafløbet gælder, at ældre kort (fra 1860) viser, at der overhovedet ikke eksisterede et vandløb i1860, jf. ovenfor18. Alene derfor finder jeg, at vandløbet ikke kan klassificeres som naturligt, men skalklassificeres som kunstigt eller mindst som stærkt modificeret.
5
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Eksempel 4. Skåstrup Frihed
58
59
6
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Skovgrøft Skåstrup Frihed. (Foto: Jan Hjeds). Kunstigt vandløb eller stærkt modificeret vandløb? IfølgeVandplanerne klassificeret som normalt, naturligt vandløb med miljømål DVFI 5. Det bliver svært at opnåvandløbsfauna overhovedet i dette ”vandløb” på en tør sommerdag.Kortene er hentet fra Miljøstyrelsens kort om Vandplanernes vandløbsindsats58, 59, viser indsatskravene iskoven "Skåstrup Frihed" ved Bogense.Som det tydeligt fremgår af luftfotoet, er der tale om ganske små grøfter!! Man kan tælle træerne på billedet,så det er ikke Gudenåens nedre løb, der er tale om.Orange markerede vandløb er udpeget til ændret (reduceret eller ophørt) vedligehold.58Bordeaux markerede vandløb er udpeget til vandløbsrestaurering.59Jeg finder, at vandplanernes udpegning af skovgrøfterne som normale, naturlige vandløb er forkert.Der ertale om stærkt modificerede eller kunstige vandløb,jf. EU's udpegningsvejledning (se Bilag 5).Ønsker vi bøgetræer i Danmark, eller laks i skovgrøfterne?
7
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
NoterNoter, Problem, Vandplanernes klassifikationDet generelle danske miljømål god økologisk tilstand (= DVFI 5) kræver grusbund15, og DVFI 5kan derforaldrig nås i vandløb med ringe fald og deraf følgende blød bund (se bilag 3).I de danske vandplaner findes en klassifikation ”naturligevandløb, blødbund”38. Det er et rent danskfænomen, der ikke kan genfindes i EU's vandrammedirektiv39eller f.eks. i Tyskland40. I dennevandløbsklasse er miljømålet DVFI 441, og højere miljømål kan ikke nås42,43,44. Problemet er, at kun 14 % afalle Danmarks vandløb er klassificeret som ”naturlige,blødbund”-vandløb45. På Lolland-Falster er det 35%46, men i det sammenligneligevandopland Vadehavet er det kun 8 %47,ogi 2 af de 23 vandplaner erklassifikationen slet ikke anvendt48! Det stemmer ikke med Danmarks flade landskabsforhold. Ønskesdenne vandløbsklasse, er klassifikation anvendt alt for lidt. Reelt bør formentlig over halvdelen af alledanske vandløb klassificeres som blødbunds-vandløb, herunder mange små afvandingsvandløb i fladearealer. De store individuelle forskelle i udpegningspraksis fremgår af bilag 7.Alternativt (mere korrekt) bør regulerede (uddybede og/eller udrettede) vandløb klassificeres som ”stærktmodificerede” ligesom i Tyskland49, og ligesom DMU har lagt op til i forarbejdet til vandplanerne, hvorDMU har forventet 30 % stærkt modificerede vandløb50, i stedet for de danske vandplaners 2,8 %51. Ifølge dedanske vandplaner er klassifikation som stærkt modificerede vandløb kun sket i byer, hvilket ikke er ioverensstemmelse med EU's klassifikationsregler, hvor vandløb, der tjener til afvanding/dræning ogsåklassificeres som stærkt modificerede (se bilag 5).Alternativt (helt korrekt) bør klassifikationen bringes i overensstemmelse med EU's klassifikationsregler,altså bør klassifikationen ”naturlige,blødbund”-vandløbudgå.Det vil formentlig kræve, at den generelle målsætning for alle ”naturlige” vandløb må reduceres til detrealistisk højst opnåelige, nemlig mindst DVFI 4. Måske er det danske miljømål for vandløb sat urealistiskfor højt, ligesom målet for havmiljøet (Ålegræsværktøjet).Omklassificering er et kæmpe arbejde, som kræver fornyet fysisk gennemgang af samtlige vandløb.Ændring af den generelle målsætning til det reelt opnåelige (DVFI 4), kan gøres rent administrativtfra kontorstolen.Noter, Vision og målad 2. Vandløb, der reelt har blød bund, reelt er stærkt modificerede eller reelt er kunstige,skal klassificereskorrekt.Der skal være en bagatelgrænsefor, hvor små vandløb, man vil stille økologiske krav til. Små vandløb,herunder grøfter og mindrerørlagtevandløb (hoveddræn), skal ud af vandplanerne (ligesom iVestsjællands Amt)52.Et rørlagt hoveddræn, en skovgrøft eller en afvandingskanal bliver aldrig laksefiskevand, uanset hvor gerneman vil det. Determenneskeskabte tekniske afvandingsanlæg, ligesom kloakkerne i byerne. Hvis vandetskemiske tilstand er god, (vandløbene er fri for spildevand/forurening), eller opfylder DVFI 4, må det væregodt nok. Så kan vandløbene samtidig fortsat tjene deres afvandingsformål. Hvis vandløbene er så små(f.eks. grøfter), at der ikke er sommervandføring, kan der ikke opnås en faunaklasse!ad 3. Der skal anvendes løsninger, som sikrer fuld afvanding og godt miljø, f.eks. vandløbsrestaurering vedprofiltilpasning = kunstige ådale = miniådale53.Ønsker samfundet mere våd natur, må samfundet købe denne ”ydelse” af jordejerne, f.eks. ved licitation,eller købe (ekspropriere) arealer til det. Man kan ikke bare ”stjæle” arealerne ved at hæve vandstanden iafvandingsvandløb.DN skal være partner i stedet for fjende.
8
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
ad 4. I større vandløb, og vandløb med gode faldforhold, kan der opnås virkelig godt miljø (godefaunaforhold) for investerede miljøkroner. I blødbundede afvandingsvandløb uden fald, vil bådemiljøinvesteringer og samfundets/landbrugets tab være spildt, idet den tilstræbte miljøtilstand (DVFI 5)aldrig kan opnås54.
9
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
BilagBilagsoversigt1. Regionsplanernes udpegning. Vestsjællands Amt kontra Storstrøms Amt. Overklassifikation.2. Tysklands udpegningspraksis.3. Miljøstyrelsens redegørelse om blødbundsvandløb.4. Regulativ for Ringe Å.5. EU-vejledning om udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb. Uddrag.6. Konsekvenser af nedsat afvanding for skov.7. Vandplanernes udpegning af blødbundsvandløb.
10
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 1.Amtsgrænser
60
Kortet er hentet fra Vandplanerne60. Kortet viser udpegning af målsatte vandløb i tidligere VestsjællandsAmt og tidligere Storstrøms Amt.Kortet demonstrerer den enorme individuelle forskel i de tidligere amters udpegningspraksis ved amternesmålsætning af vandløbene i regionsplanernes recipientkvalitetsplanlægning. Amtsgrænsen mellem tidligereVestsjællands Amt og tidligere Storstrøms Amt er meget tydelig, og afspejler ikke reelle vandløbsmæssigeforskelle, men enorme individuelle forskelle i forvaltningspraksis.
11
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 2.TysklandskortetBilag 2 medsendes som vedhæftet fil: ”HMWB_Tyskland.PDF”. (HMWB = Heavily Modified WaterBodies) Filen er et landkort, der redegør for udpegningspraksis i Tyskland. I vedhæftet fil: Højreklik påkortet, vælg ”roter med uret”.Blå markering er ”naturlige vandløb”.Orange markering er ”stærkt modificerede vandløb”. Ifølge kortet er det 37 % af alle tyske vandløb.Lyserød markering er ”kunstige vandløb”. Ifølge kortet er det 15 % af alle tyske vandløb.”Stærkt modificerede vandløb” og ”kunstige vandløb” udgør ifølge kortet 52 % af alle tyske vandløb.For disse 52 % af alle Tysklands vandløb gælder (ifølge kortet) miljømålet ”godt økologisk potentiale”, somi Danmark svarer til DVFI 4.Der er altså klassificeret 48 % (100 % - 52 % (jf. ovenfor)) som naturlige vandløb i Tyskland som helhed.Kilde: Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz, Mecklenburg-Vorpommern:”Natürliche, erheblich veränderte und künstliche Gewässer in Deutchland”
12
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 3.Miljøstyrelsens redegørelse om blødbundsvandløb.Miljøstyrelsen angiver, at langsomtflydende vandløb har blød bund, og at målsætningen om faunaklasseDVFI 5 alene på grund af fald- og bundforhold i mange vandløb ikkeKANopfyldes. Det angives (citat):”Ilangsomtflydende og udrettede vandløb, hvor der ofte er blød bund...”55samt (citat):”Tilsvarende er der langsomtflydende vandløb, hvor bundforholdene er af en sådan karakter, at et dyrelivsvarende til faunaklasse 5 ikke naturligt vil kunne forekomme.Visse vandløb, som f.eks. gravede grøfter, vilderfor højst kunne opnå faunaklasse 4”56Dette synspunkt gentages i vandplanerne: (citat):” For vandløb af en særlig type, ’blødbundstypen’, derligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bundenfinkornet, betragtes tilstanden som god, hvis faunaklassen er 4”57
13
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 4.Regulativ for Ringe Å.Bilag 4, der medsendes som vedhæftet fil, er vandløbsregulativets beskrivelse af Ringe ÅPå bilagets s. 4 gives en redegørelse for bund- og faldforhold i Ringe Å. Bemærk den ubetingedesammenhæng mellem vandløbets fald og vandløbets bundforhold.Svagt fald (under ca. 1 %o), hænger uløseligt sammen med , at bunden er blød og består af dynd og sandeller ligefrem slam og mudder (f.eks. vandløbets øverste 1,36 km; station 11538-12898).En faunamæssigt god gruset og stenet bund findes kun i vandløbsstrækninger med relativt stærkt fald (overca. 2,4 %o).Faldet er naturgivet og afhænger af Danmarks topografi! Faldforholdene kan vandplaner og ændretvandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering ikke ændre!
14
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 5Uddrag af EUs vejledning om udpegning tilstærkt modificeret vandløbmed kommentarer."kursiv = citat"Kilde:Working Group 2.2 – HMWB: “Common Implementation Strategy for the Water FrameworkDirective(2000/60/EC)Guidance document n.o 4: Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies”European Communities. 2003.http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents/guidancesnos4sheavilysmo/_EN_1.0_&a=d
Reglerne om, hvad der er ideen med og kan begrunde udpegning som "stærkt modificeret vandløb" errimelig klare. Ligeledes er den samfundsmæssige begrundelse klar:p. 12“3.1.1 What is a Heavily Modified Water?The concept of HMWB was introduced into the WFD in recognition that many waterbodies in Europe have been subject to major physical alterations so as to allow for arange of water uses.Article 4(3)(a) lists the following types of activities which wereconsidered likely to result in a water body being designated as a HMWB:navigation, including port facilities, or recreation;activities for the purposes of which water is stored, such as drinking-water supply,power generation or irrigation;water regulation, flood protection,land drainage;other equally important sustainable human development activities.These specified uses tend to require considerable hydromorphological changes towater bodies of such a scale that restoration to “good ecological status” (GES) may notbe achievable even in the long-term without preventing the continuation of thespecified use.The concept of HMWB was created to allow for the continuation of thesespecified uses which provide valuable social and economic benefits but at the sametime allow mitigation measures to improve water quality.”samtp. 78:“3.Member States may designate a body of surface water as artificial or heavily modified, when:(a)the changes to the hydromorphological characteristics of that body which would be necessary forachieving goodecological status would have significant adverse effects on:(i) the wider environment;(ii) navigation, including port facilities, or recreation;(iii) activities for the purposes of which water is stored, such as drinking-water supply, power generation orirrigation;(iv) water regulation, flood protection,land drainage;or(v) other equally important sustainable human development activities.(b) the beneficial objectives served by the artificial or modified characteristics of the water body cannot, forreasons of technical feasibility or disproportionate costs, reasonably be achieved by other means, which area significantly better
15
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
environmental option”Proceduren for udpegning er også klar (se tabel 6 side 37). Her er uddrag:Uddrag af figur 6, p. 37:“Step 7.1: Is the physical alteration connected to a current "specified use"?yesstep 7.2: Would the restoration measures havesignificant adverse effectson the "specified uses"?yesstep 8.1: Are there „other means“ of providing the beneficial objectives served by the physical alteration?nostep 9:Designate as HMWBFigure 6: Steps leading to the designation of HMWB (steps 7-9)”Altså:7.1: Er den fysiske ændring sammenhængende med en aktuel specifik brug?(ja, vandløbet eruddybet/udrettet/stærkt vedligeholdt af hensyn til at sikre afvanding)7.2: Vil genopretningsforanstaltningerne få betydelige skadelige virkninger på den "specifikke anvendelser"?(ja, afvandingen vil skades betydeligt/ødelægges)8.1: Er der andre måder til at opnå nytten (afvandingen) af den fysiske ændring?Nej, afvandingen kan kunsikres gennem den fysiske forandring (uddybningen/udretningen/vedligeholdelsen).9:Udpeg som Stærkt Modificeret VandløbDesuden er det tydeligt beskrevet, hvad der skal til, for at der er tale om en væsentlig ulempe:p. 39:“6.4.3. What effects are to be considered?Adverse effectson the specified usesarelosses of/in important services (e.g. floodprotection, recreation or navigation) orproduction losses (e.g.hydropower oragricultural goods)”samt p. 40:“However, the effect would clearly besignificantif it compromised the long-termviability of the specified use by significantly reducing its performance”Altså: Vandløbet skal udpeges som "stærkt modificeret", hvis den negative effekt (på afvandingen) afmiljøforbedrende tiltag er væsentlig, og giver produktionsmæssige tab. Tabene er væsentlige, hvis de ervarige i forhold til det, der har været formålet med de fysiske modifikationer (afvandingen).Hvis en forkert vandløbsklassifikation allerede er foretaget (evt. meldt bindende ind til EU):p. 36:“For several reasons, water bodies designated as heavily modified in the first cycle maybe regarded as natural water bodies in future cyclesand vice-versa(Section 8).Designation is hence an iterative process. It should also be pointed out that new dataor information may reveal water bodies, which havenotbeen provisionally identified(in steps 1-6), as heavily modified, that should be considered for the designation tests.In future RBMP cycles, the designation of HMWBmustbe reviewed (cf. Section 8).”
16
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Altså: Hvis man har gjort det forkert første gang (ikke udpeget vandløb til HMWB), så kan/SKAL(must)man bare gøre det om!!!
17
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 6Orange markerede vandløb i eksempel 4 (ovenfor) er udpeget til reduceret vedligeholdelse. Vedligeholdelseaf skovgrøfter udføres som oprensning af nedfaldne blade og grene, herunder formuldet organisk materiale.Skovgrøfter renses kun meget sjældent, måske med 10-20 års mellemrum. Reduceret eller ophørtvedligehold må derfor i denne sammenhæng opfattes som totalt ophørt vedligeholdelse; der er ikke noget atreducere af. På længere sigt vil skovgrøfterne fyldes helt af organisk materiale.Bordeaux markerede vandløb i eksempel 4 (ovenfor) er udpeget til vandløbsrestaurering, i den relevantevandplan defineret som "hævning af bunden ved udlægning af grus/sten”30. Altså skal bunden iskovgrøfterne hæves ved udlægning af grus/sten!Når tiltagene gennemføres, forsumper skoven. Udgrøftningen er jo ikke gennemført for sjov, men for at sikremuligheden for, at skovens træer kan gro på lokaliteten.Konsekvenserne for skovplanterne af ændret afvanding er udførligt beskrevet i:
Elling, Morten og Schmidt Jørgensen, Søren: ”Naturlig hydrologi i de danske skove –Forvaltningsmæssige forhold.” Københavns Universitet og Skov- og Naturstyrelsen. 2007.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C636D895-0899-4E08-B4A4-F0216F283B46/67086/Naturlig_hydrologi.pdfVed den reducerede afvanding vil trivsel og vitalitet reduceres og stormfaldsfølsomheden øges betydeligt (p.3, p. 13, p. 17, p. 41, p. 51 – 56, p. 66-67). Samtidig vil skovens næringsstofoptagelse reduceres (p. 43), ogdermed vil udvaskningen øges (p. 44). Sidenhen vil de almindelige træarter, som bøg, gran og ær svækkes ogdø (p. 39, p. 41, p.44, p. 51-56, p. 66-67), idet de ikke tåler dårlige afvandingsforhold med vandstuvning omrødderne.Ønsker vi bøgetræer i Danmark, eller laks i skovgrøfterne?
18
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Bilag 7Blødbundsvandløb.
61
Kortet er hentet fra Vandplanerne61. Kortet viser Vandplanernes anvendelse af klassifikationen ”naturligevandløb, blødbund”Kortet demonstrerer enorm individuel forskel i miljøcentrenes klassifikationspraksis. Forskellen mellemLolland-Falster og Vadehavsoplandet afspejler ikke reelle vandløbsmæssige forskelle, men enormeindividuelle forskelle i forvaltningspraksis. Ligeledes findes det ikke sandsynligt, at der reelt ikke skulleforekomme blødbundsvandløb i Nordøstsjælland, på Fyn, i Østsønderjylland eller i Nordvensyssel.
19
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
Referencer1
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/.Opgjort ved gennemgang af samtlige 23vandplaner, tabel 1.2.2
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010. Miljøministeriet2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 15-163 Bilag 3.
2
Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 235,6,7,8,9 Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz, Mecklenburg-Vorpommern: ”Natürliche, erheblichveränderte und künstliche Gewässer in Deutchland” . Vist som Bilag 2.
4
10, 11, 12
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/.Opgjort ved gennemgang af samtlige 23vandplaner, tabel 1.2.2
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 15-16Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010.Miljøministeriet 2010.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/02F858DA-E2F6-4574-99F8-DDB693B5E939/114460/31_BornholmForslag_til_Vandplan_1oktober1.pdf . p. 82.figur 2.3.2. Vist som eksempelEksempel 1.1514
13
Skriver, Jens. Biolog, Jens Skriver Consult Vandmiljømonitering og –rådgivning. Personlig meddelelse. 2011
Danmarks miljøportal. Regionplan 2005. Recipientkvalitetsplan. Recipientkval_Vandloebhttp://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=fynMiljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 318http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=2525&mode=2&elav=038105117
16
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 4, kortbilag 5, p. 151Nielsen, Bent: Hoeringssvar_Nordfynskommune_VandplanLillebaelt.pdf”https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=gmail&attid=0.1&thid=12e150ea5caf016b&mt=application/pdf&url=https://mail.google.com/mail/?ui%3D2%26ik%3D20b9055917%26view%3Datt%26th%3D12e150ea5caf016b%26attid%3D0.1%26disp%3Dsafe%26zw&sig=AHIEtbQc0rli9CzECZ_tKKTXAbtpzUATlQ,samtMoeslund, Bjarne og Schlünsen, Klaus: ”Landbrug & Fødevarer. Konsekvensanalyser af ændret grødeskæring ivandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel –Elvedgårdsafløbet.” Orbicon I Leif Hansen A/S. 201120”
19
20
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
21www.vandplan.dk
22 Bilag 3 i dette notat.
23 Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.” Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 15-16
24
Skriver, Jens. Biolog, Jens Skriver Consult Vandmiljømonitering og –rådgivning. Personlig meddelelse. 2011
Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 13samtFyns Amt: ”Regulativ for Ringe A, Amtsvandlob nr. 24.00. Bilag 4. Fyns Amt. 1988Danmarks miljøportal. Regionplan 2005. Recipientkvalitetsplan. Recipientkval_Vandloebhttp://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=fynMiljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 3samtMiljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010.” Miljøministeriet2010http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/OdenseFjord_Fyn.pdf, kortbilag 3Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, kortbilag 3samtMiljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010.” Miljøministeriet2010http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/OdenseFjord_Fyn.pdf, kortbilag 329282726
25
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 151Nielsen, Bent: Hoeringssvar_Nordfynskommune_VandplanLillebaelt.pdf”https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=gmail&attid=0.1&thid=12e150ea5caf016b&mt=application/pdf&url=https://mail.google.com/mail/?ui%3D2%26ik%3D20b9055917%26view%3Datt%26th%3D12e150ea5caf016b%26attid%3D0.1%26disp%3Dsafe%26zw&sig=AHIEtbQc0rli9CzECZ_tKKTXAbtpzUATlQ,Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 14333231”
30
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering
34 Larsen, Frank. Naturstyrelsen Odense. Personlig meddelelse. 2011
21
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
35 Larsen, Frank. Naturstyrelsen Odense. Personlig meddelelse. 2011
36 Miljømimisteriet: ”Teknisk Baggrundsnotat til Vandplan 1.12 Lillebælt” Miljøministeriet. 2010.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/D8A4B89C-6DD3-4443-887B-0BE27ECA42B4/119452/1_12_LBT_TekniskBaggrundsnotater_4okt2011.pdf, 2. Vandløb, p. 5 samt kildens bilag 2
37http://www.nordfynskommune.dk/archive/PDFer/Teknik_og_Miljoe/Drift/Kloak_og_spildevand/Kort%202.03%20-%20Det%20bne%20land.pdf
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 14-1639http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2000L0060:20090625:EN:PDF
38
40 Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz, Mecklenburg-Vorpommern: ”Natürliche, erheblich veränderteund künstliche Gewässer in Deutchland” Bilag 2.41
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 14Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 244342
Skriver, Jens. Biolog, Jens Skriver Consult Vandmiljømonitering og –rådgivning. Personlig meddelelse. 2011
Moeslund, Bjarne og Schlünsen, Klaus: ”Landbrug & Fødevarer. Konsekvensanalyser af ændret grødeskæring ivandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel –Elvedgårdsafløbet.” Orbicon I Leif Hansen A/S. 2011, p. 51 samt p. 5245
44
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/.Opgjort ved gennemgang af samtlige 23vandplaner, tabel 1.2.2
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Høring, oktober 2010.”Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/nyk/plannotater/vandplan/2.5_Smålandsfarvandet_Vandplanforslag.pdf, tabel 1.2.2, p.17Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Høring, oktober 2010.” Miljøministeriet2010.http://www2.blst.dk/Publikationer/haraldsgade/1.10%20Vadehavet_01.10.10.pdf, tabel 1.2.2, p. 17Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund. Høring, oktober 2010.” Miljøministeriet2010.http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/17B1E013-3D04-4D7C-8F35-0769B1DE0170/114209/Forslag_vandplan_2_3_resund_1okt_2010.pdf, tabel 1.2.2, p. 15samt4847
46
Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010.” Miljøministeriet 2010.
22
Responsum vedr. Miljøministeriets Vandplaner
Cand.agro. Jan Hjeds
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/02F858DA-E2F6-4574-99F8-DDB693B5E939/114460/31_BornholmForslag_til_Vandplan_1oktober1.pdf, tabel 1.2.2, p. 1449 Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz, Mecklenburg-Vorpommern: ”Natürliche, erheblich veränderteund künstliche Gewässer in Deutchland” Vist som Bilag 2.
50
Iversen, Torben M. et al.:”Udredning for Udvalget vedr. ”Langsigtet indsats for bedre vandmiljø”:Scenarieberegninger”. DMU. 2007.http://www2.dmu.dk/pub/UDR_Scenariebergninger_endelig_10_04_07.pdf, p. 8-9http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/. Opgjort ved gennemgang af samtlige 23vandplaner, tabel 1.2.2http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/Smaalandsfarvandet/, Vist som Bilag 1.
51
52
53
http://www.rent-vatten.com/publications/indexpublicatons.htm, p. 106 - 110SamtHjeds, Jan: ” Bedre løsning, forbedring af fysiske forhold i vandløb: Kunstig ådal”. 2010
Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 24Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 13Miljøstyrelsen: ”Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet.” Miljøstyrelsen. 1998http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.pdf, p. 24Miljøministeriet: ”Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010.Miljøministeriet 2010.http://www2.blst.dk/download/Vandplaner/Lillebaelt_Fyn.pdf, p. 1558575655
54
:http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering, flueben i "Baggrundskort":"Orthofoto 2010" samt "VPF10 Indsatsprogram og prioriteringer": "Indsatskrav - Restaurering i vandløb":http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering, flueben i "Baggrundskort":"Orthofoto 2010" samt "VPF10 Indsatsprogram og prioriteringer": "Indsatskrav - Ændret vedligeholdelse".
59
60
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/Smaalandsfarvandet/2_5_Smaalandsfarvandet.htm61
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering, flueben i "VPF10Områdebeskrivelse - typologi": "Vandløb blødbundstype".
23