Høringsnotat

vedrørende forslag til

nyt nationalt natur- og miljøovervågningsprogram (NOVANA 2011-2015)

Forslaget til det reviderede nationale natur- og miljøovervågningsprogram 2011-2015 blevsendt i ekstern høring den 20. september 2010 med frist for at afgive høringssvar den 31.oktober 2010.Forslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Som enservice i forbindelse med høringen gennemførte By- og Landskabsstyrelsen den 28. sep-tember 2010 en teknisk gennemgang af høringsmaterialet.By- og Landskabsstyrelsen modtog i alt 40 høringssvar.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til programforslaget:Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima- og Energiministeriet, Kystdirektoratet,Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening(DN), Dansk Entomologisk Fagudvalg, Dansk Ornitologisk forening (DOF), Dansk Pattedyr-forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Vand- og Spildevands-forening (DANVA),Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, KIMO Danmark, KøbenhavnsEnergi, Assens Kommune, Bornholms Regionskommune, Favrskov Kommune, MILSAMkommuner, Frederikshavn Kommune, Furesø Kommune, Guldborgsund Kommune, HerningKommune, Hjørring Kommune, Køge Kommune, Limfjordsrådet, Norddjurs Kommune, Ods-herred Kommune, Randers Kommune, Slagelse Kommune, Viborg Kommune, Danske Re-gioner, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Lynettefæl-lesskabet, Aksel Voigt, Michael Jensen.Følgende høringsparter har oplyst, at man ingen bemærkninger har til programforslaget:Farvandsvæsnet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Nærværende høringsnotat indeholder Miljøministeriets bemærkninger til nedenstående em-ner i de indkomne høringssvar. Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For den fuldetekst af høringssvarene samt forslag til natur- og miljøovervågningsprogrammet 2011-15henvises der til Naturstyrelsens hjemmeside.De indkomne høringssvar har især berørt følgende emner:1.2.3.4.5.6.7.8.9.Overvågningsprogrammets rammer, formål og strategiGrøn VækstVand- og naturplanerKommunal forvaltning og anden forvaltningHavstrategidirektivKlimaFormidling og offentlighedØvrige emnerDelprogrammer

Resumé

Den offentlige høring af overvågningsprogrammet resulterede i 40 høringssvar. Naturstyrelsen hari nærværende høringsnotat adresseret de strategiske og miljøpolitiske bemærkninger. De merefagspecifikke bemærkninger, der udgør hovedparten af de fremsendte bemærkninger, er ligeledesblevet vurderet af Naturstyrelsen med henblik på specifikke ændringer af programmet. Hørings-svarene har ikke givet anledning til væsentlige overordnede ændringer af programforslaget. Hø-ringssvarene giver dog anledning til nogle præciseringer af formål og strategi for programmetsamt en række faglige præciseringer, som er indarbejdet i programbeskrivelsens 2. del, samtudarbejdelsen af stationsoversigter for delprogrammerne.Landbrug & Fødevarer, FRI og DHI bemærker, at overvågningsprogrammet er fornuftigt de-signet indenfor den økonomiske ramme. Samtidig udtrykker disse organisationer sammenmed Limfjordsrådet, Viborg Kommune og Friluftsrådet bekymring for, om programmet inden-for den økonomiske ramme kan opfylde de nye behov, som følger af Vandrammedirektivetog Natura 2000.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri peger i deres høringssvar på, at det er nød-vendigt at øge antallet af overvågningsstationer i det marine overvågningsprogram med hen-blik på at kvalificere mål og indsats behov som følge af Vandrammedirektivet samt identifice-re effekten heraf i det lokale vandmiljø.Miljøministeriet svarer hertil blandt andet, at det nye overvågningsprogram ved en kombina-tion af modeller og konkrete målinger vurderes at være i stand til at dokumentere udviklingeni kvælstofudledningen på landsplan, således at målet i Grøn Vækst om reduktion af kvæl-stofudledningen kan følges. Tilsvarende vil det være muligt at følge kvælstofudledningen i de23 hovedoplande og 91 deloplande i vandplanerne. Med det nye program øges overvågnin-gen af de marine områder således, at der bliver gennemført årlige målinger af tilstanden (éntil flere biologiske og/eller vandkemiske kvalitetselementer) i stort set alle de marine områder,således at videngrundlaget i de marine områder bliver forbedret til et mere ensartet niveau. Iden marine overvågning indgår der i det nye overvågningsprogram bl.a. 70 vandkemistatio-ner med regelmæssig måling ca. 30 gange årligt og 37 stationer med mindre regelmæssigmåling. Samtidig udvikles der validerede og databårne hav- og fjordmodeller, som bidragersammen med målingerne til at kvalificere vurderingerne af tilstand og indsatsbehov i de ma-rine områder.Miljøministeriet har på grundlag af ovenstående høringssvar om tilstrækkelig viden i forholdtil udarbejdelse af vandplaner og dokumentationen af disse fundet det hensigtsmæssigt atstyrke overvågningen af stoftransporten med flere stoftransportstationer med henblik på atforbedre dokumentationen af den lokale indsats og styrke belysningen af kvælstoftransportentil fjordene og de marine områder.Med den udvidede stoftransportovervågning kan Fødevareministeriet tilslutte sig det nyeovervågningsprogram. Det er Miljøministeriets vurdering, at programmet nu indeholder til-strækkelig overvågning af stoftransporten i deloplandene i vandplanerne og de tilhørendemarine områder til at der kan udarbejdes indsatsplaner, hvor effekten kan dokumenteres.Endelig har både organisationerne og kommunerne bemærkninger til sammenhæng mellemvand- og naturplanerne, Grøn Vækst og overvågningsprogrammet blandt andet om, hvordaneffekten af virkemidler og tiltag dokumenteres. Hertil svares, det nye overvågningsprogramer designet til bl.a. at skabe grundlag for de næste generationer af vand- og naturplaner.Som noget nyt er der i programmet etableret en operationel overvågning, som har til formålat indsamle manglende viden eller overvåge vandområder, som er i risiko for ikke at opfylde

miljømålene i vand- og naturplanerne. Effekten af indsatserne i vandplanerne kan dokumen-teres, men effekten af enkeltstående virkemidler som randzoner kan ikke dokumenteres medovervågningsprogrammet, men til gengæld er effekterne af virkemidlerne beskrevet i forskel-lige faglige publikationer. Det er Naturstyrelsens vurdering, at det nye program vil bidragemed de nødvendige data til af vurdering af vand- og naturplanernes målopfyldelse og densamlede effekt af indsatser og virkemidler for de målsatte områder.Kommunernes Landsforening og kommunerne peger på, at data for overvågningsprogram-met også bør kunne anvendes i kommunernes konkrete sagsbehandling og projektering.Hertil svares blandt andet, at programmet bidrager med en generel viden, som kan indgå ividengrundlaget for behandlingen af konkrete godkendelser og tilladelser, men at det er denkompetente myndighed, der skal dokumentere konkrete afgørelser.Endelig er der bemærkninger til emner, som implementering af Havstrategidirektivet i 2014,muligheder for at vurdere klimaændringer i overvågningen, formidlingen af data fra overvåg-ningen, inhabilitet ved brug af DMU og GEUS og behovet for konkurrenceudsættelse.

1. Overvågningsprogrammets rammer, formål og strategi

Økonomisk ramme

Landbrug & Fødevarer har i deres høringssvar bemærket, at selve programmet virker over-ordnet godt skruet sammen, indenfor de økonomiske rammer, der er stillet til rådighed. I for-hold til de tidligere overvågningsprogrammer vurderer Landbrug & Fødevarer, at data- ogvidenopbygningen i de fleste delprogrammer er optimeret betydeligt, så der fås mere og bed-re viden for hver krone investeret. Landbrug & Fødevarer bemærker samtidig, at det er be-kymrende, at overvågningsprogrammet udvides uden tildeling af flere ressourcer, og menersammenfattende, at en videreførelse og optimering af NOVANA 2004-2009, som det forelag-te udkast, er utidssvarende og ikke tager højde for det ændrede og betydeligt større behov,implementeringen af Vandrammedirektivet og Natura 2000 vil afstedkomme.Limfjordsrådet og Viborg Kommune har bemærkninger i deres høringssvar til, hvorvidt det ermuligt at tilgodese både de nationale og kommunale databehov affødt af Vandramme- ogHabitatdirektivet indenfor en økonomisk ramme, som er mindre end den økonomiske rammei 2006.Friluftsrådet og DOF udtrykker bekymring for, om de statslige effektiviseringskrav, som over-vågningsprogrammet er underlagt, går udover kvaliteten af overvågningen.FRI konstaterer overordnet i deres høringssvar, at ud fra den præmis, at der er fastsat enøkonomisk ramme, som NOVANA 2011-2015 skal holde sig inden for, er der sket en for-nuftspræget fortsættelse af de tidligere overvågningsaktiviteter. FRI bemærker, at der opret-holdes et passende og mindre antal lange tidsserier på kontrolstationer, mens der gennem-føres mere operationelle overvågning. Samtidig bemærker FRI, at for at sikre, at det danskeovervågningsprogram leverer data og viden til en konstruktiv håndtering af den danske naturog vandmiljøet, skal programmet tilføres en økonomi, der mindst svarer til niveauet for 2007programmet.DHI bemærker i deres høringssvar, at NOVANA 2011-2015 med den givne ressourcesituati-on på mange måder er en snusfornuftig fortsættelse af de hidtidige overvågningsaktiviteter,men at programmet ikke er up-to-date med de muligheder, der i dag er for at lave en god ogeffektiv overvågning.

Miljøministeriet skal hertil bemærke, at amternes overvågningsindsats i forbindelse medkommunalreformen i 2007 overgik til staten. Ved reformen blev der fastlagt et budget på 275mio. kr.Miljøministeriet har videreført denne budgetramme til overvågningsprogrammet i perioden2007-2010, pris- og løntalsreguleret og korrigeret for de udmeldte statslige effektiviserings-krav, som alle andre statslige budgetrammer i henhold til de årlige Finanslovsaftaler. Dennebudgetramme er videreført i det nye program med udmeldte effektiviseringskrav og pris- ogløntalsreguleret. Den økonomiske ramme for overvågningsprogrammet i 2011 er derfor somudgangspunkt 258 mio. kr.Bag det nye program ligger en omfattende revision af, hvilke overvågningsforpligtelser og -behov programmet skal bidrage til at opfylde. Sammen med erfaringerne fra det foregåendeprogram har det derfor været muligt at prioritere overvågningsaktiviteterne og dermed målret-te og effektivisere selve overvågningen til de aktuelle overvågningsforpligtelser og -behov.Revisionen har også resulteret i, at der kan indsamles flere og mere målrettede data perovervågningskrone. Det vil med brugen af flere validerede modeller i det nye overvågnings-program indenfor fx havovervågning være muligt i den kommende programperiode at tilveje-bringe et vurderingsgrundlag i kyst- og havområder, hvor der i dag ikke er fuldstændig videntil at fastsætte indsatsbehovet i næste generation vandplaner. Det vil også være muligt atovervåge flere naturtyper ved at ændre den intensive overvågning til ekstensiv overvågningaf fx naturtyper, der ændres meget langsomt, som fx skov. Derved frigøres ressourcer, somkan anvendes til overvågning af andre naturtyper. Denne målretning af naturovervågningenhar bl.a. givet mulighed for at overvåge yderligere 32 nye naturtyper.I det nye program har det fortsat været muligt at tilrettelægge den praktiske overvågnings-indsats mere hensigtsmæssigt, således at det i det nye program er muligt at indsamle mereviden inden for den afsatte økonomiske ramme.Samlet set betyder det, at Miljøministeriet vurderer, at det nye overvågningsprogram bidragermed de nødvendige data til at understøtte de aktuelle overvågningsbehov.Høringssvarene om programmets økonomiske ramme har ikke givet anledning til ændringeraf programforslaget.

Formål med overvågningsprogrammet

Kommunernes Landsforening, Limfjordsrådet og Viborg Kommune bemærker, at det forud-sættes, at staten udfører en overvågning, der er tilstrækkelig som dokumentation i forhold tilstatens nationale forpligtelser såvel som i forhold til kommunernes indsats i forbindelse medbl.a. handleplaner og indsatsplaner.DHI bemærker, at det bør præciseres tydeligere, at overvågningsprogrammet er med til atunderstøtte kommunernes administration, forvaltning og prioritering, som kan være afgøren-de for at nå vandplanernes mål.DN bakker i deres høringssvar op om overvågningsprogrammets forvaltningsmæssige sigte,men betoner samtidig behovet for at man supplerer med en forskningsmæssig indsats.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det nationale natur- og miljøovervågningsprogramhelt overordnet skal sikre en række væsentlige forpligtelser som følger af EU lovgivning ognational lovgivning, bidrage til dokumentation af effekten og målopfyldelsen af nationale

handleplaner på natur- og vandmiljøområdet, herunder særligt vand- og Natura 2000-planerefter Miljømålsloven og overvågningsbekendtgørelsen, og bidrage til dokumentation af effek-ten af tiltag på landbrugsområdet samt belyse landsdækkende luftkvalitet.Overvågningsprogrammet har til formål at understøtte prioriterede nationale behov for over-vågningsdata om påvirkning, tilstand og udvikling i naturen og miljøet. Overvågningspro-grammet medvirker til at dokumentere vand- og naturplanernes målopfyldelse samt effekt afindsats og virkemidler.Miljøministeriet vurderer, at de data der tilvejebringes i overvågningsprogrammet vil kunneunderstøtte udarbejdelsen af de kommende kommunale handleplaner for vand- og Natura2000 områderne.De indkomne høringssvar har medført følgende præcisering af formålet med overvågnings-programmet 2011-15 i programbeskrivelsens 1. del og tilsvarende konsekvensrettelse afindledningen i programbeskrivelses 2. del. Endvidere præciseres det i formålsbeskrivelsen,at overvågningsprogrammet blandt andet har til formål at udmønte bekendtgørelse om over-vågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i interna-tionale naturbeskyttelsesområder m.v. (overvågningsbekendtgørelsen):”Det overordnede mål med NOVANA 2011-15 er at understøtte prioriterede nationale behovfor overvågningsdata om påvirkning, tilstand og udvikling i naturen og miljøet i Danmark.NOVANA 2011-2015 udmønter bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grund-vand, beskyttede områder og om naturovervågning internationale naturbeskyttelsesområdermv.NOVANA 2011-15 er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og vi-dengrundlag til at understøtte nedenstående overvågningsbehov og -forpligtelser:•••Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning om over-vågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet.Effekten og målopfyldelse af nationale handleplaner for vandmiljø og natur, herundervand- og Natura 2000-planer efter Miljømålsloven samt tiltag på landbrugsområdet ogdet landsdækkende luftkvalitetsmåleprogramOvervågning i henhold til internationale konventioner om natur og miljø.

NOVANA tilvejebringer hermed et datagrundlag, der samtidig kan understøtte den kommu-nale forvaltning. Ligesom NOVANA tilvejebringer data, der kan indgå i forskningsmæssigsammenhæng.”Der henvises endvidere til ministeriets bemærkninger til høringssvarene om kommunal for-valtning og anden forvaltning, jf. afsnit 4.

Strategi for overvågningsprogrammet

Landbrug & Fødevarer bemærker i deres høringssvar, at programmet ikke tager højde fordet ændrede og betydelige større behov, implementeringen af Vandrammedirektivet og Na-tura 2000 vil afstedkomme. Samlet set finder Landbrug & Fødevarer det nødvendigt, at over-vågningsprogrammet tilpasses det øgede behov for viden som følge af Vandrammedirektivetog Natura 2000-indsatsen. Det vil være uforsvarligt at påføre landbruget og andre partnerstore merudgifter, uden at kunne underbygge kravene med tilstrækkelig viden om de speci-fikke forhold i de enkelte vand- og Natura 2000-områder.

Miljøministeriet skal hertil bemærke, at Vandrammedirektivet omfatter en række krav til over-vågning af vandområder med henblik på at danne datagrundlag for en vurdering af den øko-logiske og kemiske tilstand for overfladevand samt kemisk og kvantitativ tilstand for grund-vand. Natura 2000-direktiverne stiller krav om overvågning af naturtyper og dyre- og plan-tearter med henblik på at danne grundlag for en vurdering af naturens og arternes beva-ringsstatus, herunder tilstanden i Natura 2000-områderne og arternes levesteder.Det nationale natur- og miljøovervågningsprogram 2011-2015 er tilrettelagt i overensstem-melse med Vandrammedirektivets krav om overvågning af vandområder og Natura 2000-direktivernes krav om overvågning af naturtyper og arter. Overvågningsprogrammet tilveje-bringer data, der indgår i vurderingsgrundlaget for vandområdernes karakteristika, menne-skelig aktiviteters indvirkning på miljøet og for naturtypernes og levestedernes tilstand ogudvikling. Resultaterne af overvågningen indgår således i vurderingen af vandområdernesøkologiske tilstand og naturområdernes bevaringsstatus, som fastlægges i basisanalysen, ogi datagrundlaget for fastsættelsen af mål for god økologisk tilstand for vandområderne oggunstig bevaringsstatus for naturområderne, som fastlægges i vand- og naturplanerne.Det er Miljøministeriets vurdering, at overvågningsprogrammet 2011-2015 tilvejebringer detnødvendige datagrundlag for udarbejdelse af basisanalyse og målfastsættelse for vandom-råder i henhold til Vandrammedirektivet og naturområderne i henhold til Natura 2000-direktiverne.Høringssvaret om øget overvågningsbehov som følge af Vandrammedirektivet og Natura2000-direktiverne har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at de ekstensive stationer (søer, vandløb) inogle tilfælde og for nogle parametre er for ekstensive. Det bemærkes, at stationsnettetstæthed ikke står mål med de mange vand- og Natura 2000-områder, der skal ske en indsatsi.Limfjordsrådet bemærker i deres høringssvar, at der gennemføres et relativt lavfrekvent antalfosformålinger for ca. en tredjedel af de søer med behov for operationel overvågning. Lim-fjordsrådet spørger til, hvordan staten vil sikre at den fornødne viden indhentes for de reste-rende søer?Miljøministeriet skal hertil bemærke, at en overordnet strategi for tilrettelæggelsen af det nyeovervågningsprogram har været at sikre viden om vandområder, naturtyper og arter, hvorder hidtil har manglet viden eller, hvor der er risiko for at de fastsatte miljømåle ikke nås sam-tidig med, at overvågningen også tilvejebringer datagrundlag til vurdering af natur- og miljø-tilstanden på nationalt niveau.Det nye program er således tilrettelagt med det sigte at opnå en bredere geografisk dæk-kende overvågning. Med henblik på at målet om en bredere geografisk dokumenterendeovervågning nås, har det været nødvendigt med en prioritering i forhold til balancen mellemekstensiv overvågning og intensiv overvågning – både hvad angår antal overvågningsstatio-ner, parametre og overvågningsfrekvens. Prioriteringerne er baseret på vurderinger af over-vågningskrav i EU-lovgivningen og national lovgivning, herunder hvilke parametre, der vurde-res at være absolut nødvendige, og niveauet for acceptabel pålidelighed og præcision afovervågningen.Det er Miljøministeriets vurdering, at stationsnettet for søer og vandløb er i overensstemmel-se med Vandrammedirektivet, og at stationsnettet er tilstrækkeligt i forhold til fastsættelse af

tilstand og mål for vand- og Natura 2000-områder, der ligger til grund for fastsættelsen af dennødvendige indsats for at opfylde miljømålene.Miljøministeriet bemærker med hensyn til overvågning af fosfor i søer, at der gennemføresoperationel overvågning i alle søer over 5 ha, der i vandplanerne er vurderet til at være i risi-ko for ikke at opfylde miljømålene. I alle disse søer gennemføres målinger af total fosfor og iknap halvdelen af disse suppleres med målinger af ortho-fosfat. Det nye overvågningspro-gram bidrager således med data om fosforindholdet i søerne.Høringssvarene om ekstensiv overvågning har ikke givet anledning til ændringer af program-forslaget.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at der som minimum bør være enovervågningsstation knyttet til hvert delvandopland for at kunne kvalificere mål og indsatsbe-hov fremadrettet og for at landbrugserhvervet, der pålægges lokale miljøkrav, kan identificereen direkte effekt heraf i det lokale vandmiljø.Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke er acceptabelt, at der måles stoftransport forunder 50% af arealet, når der er reduktionsmål og –krav for langt større arealer.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsprogrammet 2011-15 har fokus på må-linger af stoftransporten fra deloplande til de marine områder, således at det er muligt at op-gøre stoftransporten af kvælstof og fosfor fra oplandene til de marine områder både pålandsplan, fra de 23 hovedvandoplande og endelig fra de 91 delvandoplande. Målestationer-ne dækker 49 % af arealet i de 91 delvandoplande. Stoftransporten overvåges via målestati-oner, der er placeret i de største vandløb. Det vil aldrig være praktisk muligt at måle stof-transporten i hele oplandet, fordi en stor del af afstrømningen sker diffust til havet eller via etutal af mindre vandløb. Data fra de ”umålte” oplande dannes ved opstillede oplandsmodeller.Der er i det nye overvågningsprogram afsat en særskilt pulje til at udvikle modelberegninger-ne for stoftransport. Miljøministeriet vurderer, at det nye overvågningsprogram bidrager medde nødvendige data til vurdering effekten af landbrugets indsatser i de marine oplande.Miljøministeriet har på grundlag af ovenstående høringssvar om tilstrækkelig viden og i for-hold til udarbejdelse af vandplaner og dokumentationen af disse fundet det hensigtsmæssigtat styrke overvågningen af stoftransporten med konkrete stationer i lokale vandløb med hen-blik på at forbedre dokumentationen af den lokale indsats og styrke belysningen af kvælstof-transporten til fjordene og de marine områder. Overvågningen udvides med yderligere 17stoftransportstationer, der samlet set vil medføre, at det målte areal øges med ca. 1.500 km2.Fødevareministeriet har efterfølgende tilkendegivet, at med den udvidede stoftransportover-vågning kan Fødevareministeriet tilslutte, at det nye overvågningsprogram. Det er Miljømini-steriets vurdering, at det nye program indeholder tilstrækkelig overvågning af stoftransporteni deloplandene i vandplanerne og de tilhørende marine områder til udarbejdelse af indsats-planer, hvor effekten kan dokumenteres.FRI og Odsherred Kommune har i deres høringssvar bemærket, at der løbende i programpe-rioden vil blive taget stilling til justeringer af programmet, men at det ikke fremgår, hvordandette er tænkt gennemført. FRI bemærker endvidere, at justeringer i programmet bør ske ioffentlig høring.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af 1. del af programbeskrivelsen, at derer nedsat en intern planlægnings- og styregruppe i Miljøministeriet, som har til formål at styre

og udvikle overvågningsprogrammet i perioden 2011-15 i forhold til de beskrevne formål forprogrammet. Miljøministeriet vil løbende vurdere, om der sker væsentlige ændringer i over-vågningsprogrammet 2011-15 i forhold til de beskrevne formål, som det kan være hensigts-mæssigt at sende i høring.Der etableres i tilknytning til overvågningsprogrammet et stående dialogforum mellem Miljø-ministeriet og Kommunernes Landsforening/kommunerne, som de væsentligste myndighe-der på natur- og miljøområdet. I dette dialogforum kan forskellige forhold omkring parternesdataproduktion drøftes, ligesom der kan være dialog omkring overvågningsprogrammetsløbende udmøntning, hvor programmet giver mulighed for det. Tilsvarende forventer Natur-styrelsen løbende at invitere andre interesseorganisationer til dialog om fremadrettede juste-ringer af overvågningsindsatsen i det omfang, det vurderes relevant.Miljøministeriet forventer ikke at gennemføre store revisioner af overvågningsprogrammetinden for programperiode (2011-15), men at der, som nævnt ovenfor efter behov må forven-tes mindre justeringer, der efter behov kan indgå i den løbende dialog med interesseorgani-sationer m.fl.Høringssvarene om justeringer af overvågningsprogrammet har ikke givet anledning til æn-dringer af programforslaget.

2. Grøn Vækst

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Guldborgsund Kommune og Limfjordsrådethar i deres høringssvar fremsendt bemærkninger om dokumentation af effekten af GrønVækst tiltag, herunder vådområder og randzoner. Limfjordsrådet har endvidere spurgt om,hvordan staten vil sikre dokumentation for, at målet på reduktionen af kvælstofudledningen tilde marine områder nås.Landbrug & Fødevarer fremfører, at overvågningen skal danne grundlag for vurdering af deenkelte virkemidlers effekt i forhold til landbrugets indsats på natur- og miljøområder så velsom, at overvågningen skal danne grundlag for revurdering af virkemidlernes effekter medhenblik på, at ændre virkemiddelpakken, hvis der viser sig behov herfor.Limfjordsrådet spørger i deres høringssvar, om staten agter at sikre, at der er de tilstrækkeli-ge værktøjer til rådighed til dokumentation og vurdering af effekt – eksempelvis metoder tilovervågning af mindre vandområder.Friluftsrådet bemærker, at regeringens Grøn Vækst aftale har en målsætning om, at befolk-ningen skal have forbedret adgang til naturen. Friluftsrådet finder, at udvikling i friluftslivet ogadgangen til naturen bør undersøges og observeres.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at med hensyn til Grøn Vækst målet om reduktion afkvælstofudledning til havet er overvågningsprogrammet tilrettelagt således, at der tilvejebrin-ges et datagrundlag om den totale nationale udledning af kvælstof til havmiljøet. Det er Mil-jøministeriet vurdering, at resultaterne i overvågningsprogrammet vil kunne danne data-grundlag til en opgørelse af effekt af Grøn Vækst for så vidt angår udledningen af kvælstof.Overvågningsprogrammet tilvejebringer også datagrundlag til vurdering af effekten af indsatsfor de konkrete målsatte vand- og naturområder. Det er imidlertid ikke udgangspunktet, atovervågningen skal tilvejebringe data til vurdering af effekten af de enkelte virkemidler. Effek-ten af de enkelte virkemidler, såsom randzoner og vådområder vil indgå i vurderingen af densamlede indsats. Effekten af de enkelte virkemidler vil ikke umiddelbart kunne udskilles fra

de øvrige virkemidler og øvrige indsatser, såsom forbedret spildevandsrensning i spredt be-byggelse. Det skal understreges, at den fulde effekt af virkemidler som fx randzoner førstviser sig efter en længere årrække.Miljøministeriet henviser til, at effekten af enkeltvirkemidler er beskrevet i forskellige fagligeudredninger. Som eksempel kan nævnes rapporten ”Virkemidler til realisering af målene iEU’s vandrammedirektiv” fra Aarhus Universitet, hvor 23 virkemidler er beskrevet med effekt,sikkerhed osv. Resultaterne af overvågningen vil, i det omfang det er relevant, indgå somdatagrundlag for forsknings- og udviklingsprojekter på området.I forhold til målet i Grøn Vækstaftalen om en bedre tilgængelig natur skal Miljøministerietbemærke, at Naturstyrelsen netop har sat et pilotprojekt i gang med måling af friluftslivetsbrug af statens arealer med henblik på at få mere viden om måling af friluftsbesøg – bl.a.især den praktiske håndtering af målinger. Måling af friluftsbesøg er således ikke en direktekonsekvens af Grøn Vækst, men kan være et nyttigt redskab i forvaltningen. Styrelsen hardesuden igangsat projektet udinaturen.dk, som er en portal, der samler alle muligheder forfriluftslivet om adgang til naturen. Dette værktøj giver allerede nu en bedre tilgængelighed tilnaturen, da alle borgere nemt kan gå ind og finde inspiration og muligheder til at færdes inaturen.Høringssvarene om Grøn Vækst har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.

3. Vand- og naturplaner

Kommunernes Landsforening forudsætter i deres høringssvar, at overvågningsprogrammetvil være i stand til fyldestgørende at dokumentere, hvor der skal ske en lokal indsats i forholdtil vandplanerne.Bornholms Regionskommune og Assens Kommune bemærker, at det er vigtigt at effekten afden indsats, der ligger i vand- og naturplanerne, løbende overvåges og dokumenteres.Limfjordsrådet bemærker, at det er nødvendigt, at der er opdateret viden om konkrete vand-områder i forhold til konkrete problemstillinger. Limfjordsrådet finder ikke, at den operationel-le overvågning er fyldestgørende for at danne den nødvendige baggrund for de kommunalehandleplaner. Endvidere er videngrundlaget for de enkelte delområder så vel som for speci-fikke naturområder efter Limfjordsrådets opfattelse ikke tilstrækkeligt i dag til at danne bag-grund for den planlægning og indsats, som skal foretages i de kommende år.Hjørring Kommune og Viborg Kommune bemærker i deres høringssvar, at de undrer sigover, at der ikke er sammenhæng mellem de netop udsendte vand- og naturplaner og detnationale program for overvågning af vandmiljø- og natur 2011-15.Kommunernes Landsforening og Hjørring Kommune bemærker, at overvågningsprogrammetbør sikre det fornødne videngrundlag til de områder, hvor vand- og naturplanerne påpeger,at der er manglende viden og en indsats derfor planlægges udskudt til efter 2015.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det nye overvågningsprogram bl.a. er designet til atskulle skabe grundlag for de næste generationer af vand- og naturplaner, herunder grundla-get for udarbejdelse af de kommunale handleplaner. Programmets operationelle overvågninghar til formål at gennemføre overvågning dels af de områder, der ikke opfylder deres mål-sætning og hvor der forudsættes en indsats i planperioden, og dels af de områder hvor dermangler viden eller hvor videngrundlaget er forældet. Den operationelle overvågning er tilret-telagt således, at fx naturovervågningen er udvidet, så alle habitatnaturtyper og alle over-

vågningsbare direktivarter er omfattet af overvågningsprogrammet. Overvågningen af vand-løb, der ikke opfylder deres målsætning og vandløb med manglende eller forældet viden ud-gør i denne sammenhæng 5.700 stationer og dækker ca. 9.600 km vandløb. Endvidere vildet med brugen af flere validerede modeller i det nye overvågningsprogram indenfor fx hav-overvågning være muligt i den kommende programperiode at tilvejebringe et vurderings-grundlag i havområder, hvor der i dag ikke er fuldstændig viden til at fastsætte indsatsbeho-vet i næste generation vandplaner.Gennem både kontrolovervågning, der har til formål at tilvejebringe dokumentation for dengenerelle tilstand og udvikling i naturen og miljøet på nationalt niveau, og operationel over-vågning tilvejebringes et datagrundlag, der indgår i vurderingen af målopfyldelse i de enkelteområder og dermed vurderingen effekten af den samlede indsats for et område. Det skal iden forbindelse bemærkes, at effekten af indsatser oftest først vil kunne registreres efter enårrække.Det er Miljøministeriets vurdering, at det nye overvågningsprogram bidrager med de nød-vendige data til brug for vurdering af vand- og naturplanernes målopfyldelse og den samledeeffekt af indsatser og virkemidler for de målsatte områder.Høringssvarene om sammenhængen mellem vand- og naturplaner og det nationale natur- ogmiljøovervågningsprogram har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at vand- og naturområder, der allerede opfyldermiljømålene og måske endda mere til, må betragtes som de bedste og mest værdifulde na-turområder. Forbundet finder, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke foretages en hyppigereovervågning for at sikre, at miljømålene bliver fastholdt.Det er Miljøministeriets vurdering, at kontrolovervågningen, som er tilrettelagt efter Vand-rammedirektivets overvågningssystematik med hensyn til overvågningsfrekvens og -omfangfor områder med målopfyldelse, er tilstrækkeligt med henblik på at tilvejebringe datagrundlagtil vurdering af udviklingen af naturtilstanden i områder med målopfyldelse.Høringssvaret om overvågning af naturområder med målopflydelse har ikke givet anledningtil ændringer af programforslaget.DHI og Limfjordsrådet har i deres høringssvar peget på behovet for, at bl.a. kommuner tilderes forvaltning har et værktøj, der giver overblik over udvikling og ændringer i forudsæt-ninger for vand- og naturplanerne, så der kan tage højde for disse i den supplerende indsats.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at udviklingen af et sådant værktøj ligger udenfor ram-merne af overvågningsprogrammet. Det efterspurgte IT-system har karakter af et forvalt-ningsværktøj til anvendelse i forbindelse med vand- og naturplanlægningen. Det ønskedeoverblik vil være en del af basisanalysen, der samler op på overvågningsdata fra den forløb-ne periode siden sidste basisanalyse og danner grundlaget for næste generation af vand- ognaturplanerne.Høringssvaret om forvaltningsværktøj har ikke givet anledning til ændringer af programfor-slaget.DN bemærker, at kendskabet til den aktuelle situation for habitatnaturtyper og plante- ogdyrearter, som forekommer såvel indenfor som udenfor Natura 2000-områderne, er en nød-vendig forudsætning for at kunne vurdere bevaringsstatus på nationalt plan. Efter forenin-gens opfattelse er overvågning imidlertid nu overvejende begrænset til Natura 2000-

områderne, og kendskabet til fx § 3 naturens situation og udvikling er derfor begrænset, isærdeleshed udenfor Natura 2000-områderne. DN stiller derfor spørgsmålstegn ved, omovervågningen opfylder kravene i Habitatdirektivet.DOF mener overordnet set, at overvågningen af ’den almindelige natur’ er prioriteret for lavt.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsprogrammet er tilrettelagt og prioriteretmed henblik på også at kunne leve op til Habitatdirektivets overvågnings- og rapporterings-krav. Kendskabet til §3-naturen forventes fremover at blive øget gennem Finanslovsaftalenfor 2011 om opdateret registrering af §3-områder, som miljøministeren har indgået medKommunernes Landsforening.Høringssvaret om 3§-arealer har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.Kommunernes Landsforening bemærker i deres høringssvar, at det synes at være en man-gel, at der ikke gøres rede for, i hvilket omfang undersøgelsesovervågning er planlagt, oghvilken rolle kommunerne vil få i forbindelse med at identificere behov og prioriteringer afindsatser med sådan overvågning.Kommunernes Landsforening og Assens Kommune har i deres høringssvar bemærket, atdet ikke fremgår, hvor mange vandløbsstrækninger, der skal undersøges under ”undersøgel-sesovervågning”. Hvis datagrundlaget er forældet, eller staten ikke kender årsagen til mang-lende målopfyldelse, så mener Assens Kommune og Kommunernes Landsforening, atstrækningerne bør gennemgås, så årsagen kan fastlægges.Limfjordsrådet og Viborg Kommune spørger i deres høringssvar, hvordan forureningsuheld,der er omfattet af undersøgelsesovervågningen, er afgrænset samt om der er et beredskab,og om det eventuelt er koordineret med det kommunale beredskab. Limfjordsrådet og ViborgKommune adresseret også spørgsmålet om, hvorvidt der er afsat en økonomisk ramme tilundersøgelsesovervågning udover de 258 mio. kr., der er afsat i 2011 til overvågningspro-grammet.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at formålet med overvågningsprogrammet er, jf. over-vågningsbekendtgørelsens1§ 1, stk. 2, at sikre et nationalt overblik over tilstanden i vandfo-rekomster. For så vidt angår undersøgelsesovervågning udarbejder Naturstyrelsen undersø-gelsesovervågningsprogrammer for overfladevand efter behov, hvilket skal forstås således,at hvis styrelsen vurderer eller bliver opmærksom på, at der indtræffer omstændigheder, der iforhold til den fastlagte plan for opnåelse af miljømål for vandforekomsten i vandplanen med-fører behov for igangsættelse af en undersøgelsesovervågning, vil Naturstyrelsen konkretiværksætte den relevante undersøgelsesovervågning. Ressourcer til undersøgelsesovervåg-ning er indeholdt i overvågningsprogrammets samlede budget på 258 mio. kr.Høringssvarene om undersøgelsesovervågning har ikke givet anledning til ændringer af pro-gramforslaget.

4. Kommunal forvaltning og anden forvaltning

Kommunernes Landsforening har i deres høringssvar bemærket, at overvågningen kun giveret helt overordnet billede af generelle tilstande og udviklingstendenser på landsplan, og at1

datagrundlaget er – som det også var før – begrænset. Det kan altså fortsat ikke bruges ikommunernes konkrete sagsbehandling og projektering. Samtidig peger KommunernesLandsforening i deres høringssvar på, at data fra overvågningsprogrammet også skal kunnebruges til forvaltning af fx husdyrområdet, indvindingstilladelser for grundvand m.v., og at detderfor er vigtigt, at resultaterne af overvågningen formidles til kommunerne.Assens, Guldborgsund, Køge, Odsherred, Randers og Viborg kommuner samt Limfjordsrå-det har i deres høringssvar ligeledes spurgt til, hvorvidt overvågningsprogrammet kan brugesi kommunernes konkrete sagsbehandling og projektering. Guldborg Kommune bemærker iforlængelse heraf, at dette står i klar modsætning til de netop udsendte vandplaner, der påen række områder angiver meget specifikke indsatser.FRI bemærker, at især Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet fordrer, at en myn-dighed – uden rimelig videnskabelig tvivl – skal være i stand til at afvise, at et givent projekt,plan eller aktivitet kan påvirke bevaringstilstanden for udpegningsgrundlaget i form af arterog naturtyper i et Natura 2000-område.Limfjordsrådet bemærker, at der skal foreligge tilstrækkelig dokumentation for de konkreteNatura 2000-områder. Limfjordsrådet bemærker, at et givent projekts påvirkning af beskytte-de arter og naturtyper skal kunne vurderes konkret, hvis det skal gennemføres/afvises. Lim-fjordsrådet bemærker endvidere, at hvis der ikke er statslige overvågningsdata tilgængeligefor et konkret område, er det meget svært for en kommune fx at behandle ansøgningen omhusdyrudvidelser.FRI bemærker, at supplerende dataindsamling til brug for kommunernes forvaltning eventueltkan stilles som egenkontrolvilkår for virksomheder og anlæg.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsprogrammet ikke kan erstatte behovetfor konkret dokumentation i forbindelse med konkrete vurderinger og afgørelser. Overvåg-ning er en statistisk repræsentativ og gentagende indsamling af data, som grundlag for atvurdere udvikling og forholdet mellem påvirkninger og effekter.Vandområdernes økologiske tilstand og naturområdernes bevaringsstatus indgår sammenmed de fastsatte miljømål i grundlaget for vurderingen af behovet for at iværksætte initiativerfor det pågældende område. Den økologiske tilstand, bevaringsstatus og de fastsatte mål forområderne bidrager dermed også til grundlaget for den kommunale administration og priori-tering af forvaltningsmæssige tiltag som fx udledningstilladelser, miljøgodkendelser, miljø-vurderinger m.v. Overvågningsprogrammet vil øge videngrundlaget for myndighedsopgaver-ne, og dermed forbedre grundlaget for vurdering af konkrete afgørelser, men det vil fortsatvære den kompetente myndighed, der skal dokumentere konkrete afgørelser. Miljøministerieter enig i FRIs bemærkning om, at en mulighed for at tilvejebringe data om konkrete tilladel-ser, godkendelser m.v. kan være via egenkontrolvilkår for virksomheder og anlæg.Høringssvarene om datagrundlag for den kommunale forvaltning har ikke givet anledning tilændringer af programforslaget.

5. Havstrategidirektiv

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU har fremsat en række bemærkningervedr. overvågningen i forhold til forpligtelserne i Havstrategidirektivet. Bemærkningerne efter-lyser generelt, hvordan forslaget forholder sig til behovet for overvågning af de 11 kvalitativedeskriptorer for ”god miljøtilstand”, og specifikt overvågningen af fisk og fiskeri, fødekæder,

havbundens integritet og invasive arter. Der peges endvidere på, at overvågningsbehovetikke alene vil kunne dækkes ved den økologiske modellering, som indgår i programforslaget.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af forslaget til overvågningsprogram, atdelprogrammet om hav og fjorde bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Ha-bitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, Skaldyrsvandedirektivet, Det Trilaterale Vade-havsprogram samt overvågningen i forhold til de regionale havkonventioner. Det fremgårendvidere, at dette delprogram fra 2014 også vil indeholde overvågning i relation til Havstra-tegidirektivet. Det konkrete indhold i denne overvågning vil blive fastlagt på grundlag af debasisanalyser og miljømål, der fastlægges i sommeren 2012 efter koordination med Dan-marks relevante nabolande på området, og derefter indarbejdet i programmet. Der vil i denforbindelse bl.a. blive taget stilling til koordinationen med den overvågning, der gennemføresaf fiskebestande og fiskeriaktiviteter, samt en række andre aktiviteter, der vil kunne bidragemed relevante data om den marine natur og det marine miljø. Overvågningen i forhold tilHavstrategidirektivet vil tage udgangspunkt i behovet for overvågning af de fastlagte kriterierog indikatorer, jf. Europa-Kommissionens beslutning herom af 1. september 2010, for hver afde 11 kvalitative deskriptorer, jf. Havstrategidirektivets bilag I, samt retningslinjerne i direkti-vets bilag III og V.Der henvises i øvrigt til Lov om havstrategi, lov nr. 522 af 26. maj 2010.Høringssvarene om Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til ændringer af program-forslaget.

6. Klima

Klima- og Energiministeriet har i deres høringssvar udtrykt ønske om tydeligere og merekonkrete strategier for indsamling af systematiske målinger af effekten af klimaændringer påmiljø- og naturtilstanden. Endvidere har Klima- og Energiministeriet bemærket, at teksten iprogrambeskrivelsen for natur- og miljøovervågningen er meget kortfattet, og at der ikke erlagt særskilt vægt på eller fokusering på fremtidige klimaændringers betydning.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det primære formål med overvågningsprogrammet er,at følge ændringer i tilstanden for natur og vandmiljøet samt de væsentligste kilder til forure-ning med henblik på at skabe grundlag for den fremtidige miljøforvaltning.Overvågningsprogrammet er imidlertid tilrettelagt således, at resultaterne som en sidegevinstsamtidig kan indgå i et datagrundlag for vurderinger af effekter af klimaforandringer, fx pro-grammets videreførelse af overvågningsaktiviteter på lokaliteter med lange tidsserier, samt iprogrammets modelstrategi. Miljøministeriet vurderer, at overvågningsprogrammet repræ-senterer et væsentligt bidrag til datagrundlaget for vurderingen af effekter af klimaforandrin-ger på miljø- og naturtilstanden.Bemærkningerne fra Klima- og Energiministeriet har medført følgende præcisering af afsnit 7i kapitel 1 Resume i programbeskrivelse del 1:”NOVANA 2011-15 indeholder en ny prioriteret modelstrategi, som skal bidrage til øget ogmålrettet anvendelse af modeller. Den prioriterede modelstrategi skal udmøntes i den kom-mende programperiode. Modeller bliver anvendt til tolkning og belysning af sammenhænge iovervågningsdata. I NOVANA 2011-15 opprioriteres brugen af modeller specielt for søer,ferskvandskredsløbet/grundvand, åbent hav og for visse fjorde samt for stofkredslø-bet/belastning af søer og det marine miljø. Modelopsætningen tilrettelægges så modellernesamtidig, hvor det er muligt, kan bidrage til analyse af effekter af klimaforandringer.”

2011-15 er endvidere tilrettelagt efter, at forskellige kilder til belastning og påvirk-ninger af naturen og miljøet i tilstrækkeligt omfang kan adskilles og vurderes. Samtidigt erprogrammet tilrettelagt, så den naturlige variation i belastningen og påvirkningen af naturenog miljøet i videst muligt omfang kan adskilles fra menneskeskabte påvirkninger, herundereffekten af handlingsplaner og anden forvaltning. Programmets videreførelse af udvalgtelange tidsserier samt programmets nye prioriterede modelstrategi kan endvidere bidrage tilanalyse af effekter af klimaforandringer. Adskillelse af forureningskilder og variationer bidra-ger til at afdække, hvor belastningen kommer fra, og dermed sikre, at natur- og miljøpolitik-ken baseres og forvaltes på et solidt datagrundlag.”

Klima- og Energiministeriet anbefaler i deres høringssvar, at klimamæssige udfordringer forså vidt angår risiko for oversvømmelser reflekteres i natur- og miljøovervågningsprogrammet,idet Klima- og Energiministeriet henviser til implementeringen af Oversvømmelsesdirektivet.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at ifølge Oversvømmelsesdirektivet skal medlemslan-dene foretage en risikovurdering for ekstreme oversvømmelser, udpegning af risikoområder,udarbejdelse af fare-, risikokort og risikostyringsplan for udpegede områder. I direktivet erder ingen særskilt overvågningsforpligtelse til at overvåge naturen eller miljøets tilstand.Klimaændringernes indvirkning på forekomsten af oversvømmelser fra vandløb og søer vilindgå i den fremtidige vurdering af oversvømmelsesrisikoen. Miljøministeriet vil afhængigt afudviklingen og senest i forbindelse med første revurdering af oversvømmelsesrisikoen ind-drage oplysninger om klimaændringernes indvirkning på forekomsten af oversvømmelser fravandløb og søer.Høringssvaret om Oversvømmelsesdirektivet har ikke givet anledning til ændringer af pro-gramforslaget. Klima- og Energiministeriet har efter drøftelser med Naturstyrelsen taget dettetil efterretning.

7. Formidling og offentlighed

Kommunernes Landsforening, Køge Kommune, Limfjordsrådet, Viborg Kommune og Dan-marks Sportsfiskerforbund har i deres høringssvar peget på vigtigheden af, at der i forbindel-se med den årlige rapportering af resultaterne fra overvågningsprogrammet også sker enregional og lokal rapportering eller videreformidling af status og udviklingstendenser for om-rådernes økologiske tilstand og gunstig bevaringsstatus. Ligesom der peges på vigtighedenaf, at der sker en formidling af konkrete undersøgelser af enkeltområder.DN, Friluftsrådet og DHI har i deres høringssvar fremsendt bemærkninger om, at data påMiljøportalen ikke er fuldt tilgængelige for offentligheden, idet der til tider forudsættes særligelogin-funktioner fra myndigheder.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at der også fremover vil blive udarbejdet en landsdæk-kende faglig rapport af årets overvågningsresultater, ligesom der på grundlag af resultaternefra overvågningen årligt udarbejdes faglige rapporter for de enkelte delprogrammer. Endvide-re indgår resultaterne fra overvågningen som fagligt grundlag for næste generation af vand-og naturplaner, hvor områders økologiske tilstand og gunstige bevaringsstatus beskrives pået regionalt niveau.

Miljøministeriet henviser til, at overvågningsdata er tilgængelige for de kommunale myndig-heder på Danmarks Miljøportal, at overvågningsdata vedrørende naturen er offentligt tilgæn-gelig på Miljøportalen, og at bestyrelsen for Miljøportalen fremadrettet arbejder på at sikre, atoffentligheden ligeledes har adgang til øvrige overvågningsdata.Høringssvarene om regional og lokal rapportering har ikke givet anledning til ændringer afprogramforslaget.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri peger i sit høringssvar på nødvendigheden afat gøre den viden, der indsamles via overvågningen, lettere tilgængelig for eksterne brugereog peger på Grønt Danmarkskort som et medie hertil.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsdata vil skulle indgå i grundlaget forGrønt Danmarkskort, som er under udarbejdelse som det grundlag, myndighederne benyttertil at fastsætte rådighedsindskrænkninger på arealanvendelsen. Det er disse rådighedsind-skrænkninger, der er det primære formål med visningerne på Grønt Danmarkskort. Miljøpor-talen vil jf. ovenfor give adgang til de konkrete overvågningsdata, ligesom der er adgang tilmiljødata via Arealinformation.Høringssvaret om Grønt Danmarkskort har ikke givet anledning til ændringer af programfor-slaget.Kommunernes Landsforening, DN, Friluftsrådet, Favrskov Kommune, Køge Kommune, Lim-fjordsrådet, Viborg Kommune, DHI og DTU har i deres høringssvar fremsendt bemærkningertil, hvordan det sikres, at Miljøportalens data/databaser løbende bliver lettere tilgængelige forde kommunale myndigheder.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at Miljøportalen er et partnerskab mellem KommunernesLandsforening, Danske Regioner og Miljøministeriet oprettet i forbindelse med kommunalre-formen. Miljøportalens bestyrelse har vedtaget en strategi for perioden 2010-2015, der dan-ner grundlag for prioritering af de aktiviteter, bestyrelsen vil iværksætte i perioden. Bestyrel-sen har fokus på, at myndighederne får den forudsatte effekt af de investeringer, der er ogfremover vil blive foretaget i Miljøportalen. Derfor har man i de første år af strategiperiodensærlig fokus på konsolidering af datakvaliteten og tilgængeligheden for myndighederne, lige-som Miljøportalen fremadrettet arbejder på at sikre, at offentligheden ligeledes har adgang tilovervågningsdata.Det er tilsvarende Miljøportalens bestyrelse, der er ansvarlig for udviklingen af databaserneog systemerne. Udviklings- og forbedringsbehov drøftes i bestyrelsen på baggrund af oplægfra de faglige bruger- og følgegrupper. Der vil altid være tale om prioriteringer af behovene,og disse foretages bl.a. ud fra en vurdering af den forvaltningsmæssige værdi hos parterne.Bestyrelsen afleverede i oktober 2010 en redegørelse til miljøministeren om Miljøportalensaktiviteter og økonomi. I redegørelsen er der nærmere redegjort for de initiativer, der er sat igang eller planlægges igangsat for yderligere at forbedre datatilgængeligheden og syste-merne, bl.a. udbud på Danmarks Arealinformation og integration mellem myndighedernessystemer, fagdatabaserne og Danmarks Arealinformation. Redegørelsen kan hentes på bå-de Miljøportalens og Miljøministeriets hjemmesider.Høringssvarene om Miljøportalen har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.Danske Regioner og Assens Kommune har i deres høringssvar fremsendt bemærkningerom, at alle data og tidsserier fra DMU bør være gratis tilgængelige for kommunerne.

Miljøministeriet skal hertil bemærke, at der er offentlig adgang til alle natur og miljøovervåg-ningsdata, der er indsamlet for offentlige midler i Danmark. Ikke alle data er dog lige tilgæn-gelige på nuværende tidspunkt, idet nogle udstilles på Danmarks Miljøportal, mens andreskal rekvireres hos dataejerne direkte. Det gælder fx endnu nogle grundvandsdata og en delaf de data, som DMU indsamler.Høringssvarene om data fra DMU har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.

8. Øvrige emner

Metodevalg, databehandling og -analyse

Kommunernes Landsforening, DHI og Bornholms Regionskommune har i deres høringssvarfremsendt bemærkninger om behovet for myndigheders og interesseorganisationers inddra-gelse i fastlæggelsen af metoder, databehandling og analyse af overvågningsdata.DHI bemærker, at programbeskrivelsens 1. og 2. del er meget overfladisk beskrevet, hvadangår baggrund for metodevalg, dataindsamling og databehandling. DHI bemærker, at pro-grambeskrivelsen bør indeholde elementer som 1) vision, 2) strategi, 3) formål, 4) beskrivel-se af hvad der skal måles, 5) metoder til prøvetagning, 6) kvalitetssikringsprocedurer, 7) ret-ningslinjer for overførsel af data, 8) retningslinjer for dataanalyser og modellering, 9) rappor-tering og 10) evaluering.FRI bemærker i deres høringssvar, at de tekniske anvisninger, som ligger til grund for denpraktiske udførelse af overvågningsindsatsen, er beskrevet klart og entydigt.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at programmets 1. del indeholder den overordnede visi-on, strategi og formål for hele overvågningsprogrammet. 2. del indeholder en mere detaljeretbeskrivelse af formål og opbygning af de 8 delprogrammer. Begge dele har været sendt ioffentlig høring.Gennemførelse af overvågningsaktiviteter i overvågningsprogrammet er baseret på fastlagtemetoder og procedurer for indsamling, analyse, kvalitetssikring og lagring af data samt rap-porteringsprocedurer og paradigmer. Metoder og procedurer er beskrevet i en række tekni-ske bilag (programbeskrivelsens 3. del), som er offentligt tilgængelige på Naturstyrelsenshjemmeside.De tekniske retningslinjer og anvisninger justeres løbende i henhold til nye eller ændrederegler og udviklingen af metoder og teknikker. I dette arbejde inddrages relevante myndighe-der og eksperter. Der ud over har borgere og interesseorganisationer til hver tid mulighed forat kontakte Naturstyrelsen vedrørende spørgsmål eller informationer om nyt på området.Høringssvarene om inddragelse i udarbejdelse af tekniske retningslinjer og anvisninger forgennemførelsen af den praktiske overvågning har ikke givet anledning til ændringer af pro-gramforslaget.

Målinger af konkrete projekter

Landbrug & Fødevarer anfører i deres høringssvar, at det er vigtigt, at målinger i forbindelsemed forskellige projekter, herunder EU-projekter, også prioriteres.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsprogrammet er en statistisk repræsenta-tiv og gentagende indsamling af data, som danner grundlag for at vurdere den nationale til-stand og udvikling i naturen og miljøet. Overvågningsprogrammet er ikke tilrettelagt med

henblik på konkret dokumentation i forbindelse med konkrete projekter. Men overvågnings-data kan naturligvis indgå/anvendes.Høringssvaret om måling i forbindelse med konkrete projekter har ikke givet anledning tilændringer af programforslaget.

Dialog - stationsoversigter

Kommunernes Landsforening, Køge og Viborg kommuner samt Limfjordsrådet har peget pået behov for inddragelse af kommunerne i forbindelse med stationsplacering og løbende op-timering af programmet.Favrskov, Køge og Odsherred kommuner samt Limfjordsrådet har peget på, at kortgrundla-get i det fremlagte høringsmateriale er for upræcist til konkret at kunne vurdere placeringenaf overvågningsstationerne i overvågningsprogrammet.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at der efter aftale med Kommunernes Landsforening ogKommunalteknisk Chefforening i december 2010 er afholdt en række dialogmøder over helelandet med deltagelse af kommunerne, hvor placering af operationelle overvågningsstationeraf særlig kommunal myndighedsinteresse er drøftet. Det gælder konkret overvågningsstatio-ner i delprogrammerne for sø, vandløb og punktkilder.Derudover er det mellem parterne aftalt, at der i tilknytning til overvågningsprogrammet etab-leres et stående dialogforum mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening/kom-munerne, som de væsentligste myndigheder på natur- og miljøområdet. I dette dialogforumkan forskellige forhold omkring parternes dataproduktion og -behov drøftes, ligesom der kanvære dialog omkring overvågningsprogrammets løbende udmøntning, hvor programmet gi-ver mulighed for det. Det skal dog bemærkes, at programmet har et defineret formål og erdesignet til at sikre en repræsentativ og gentagende indsamling af data til vurdering af til-stand og udvikling i natur og vandmiljø, hvilket udgør en forudsætning for eventuelle tilpas-ninger.Med hensyn til kortgrundlaget for placeringen af overvågningsstationerne i overvågningspro-grammet skal Miljøministeriet bemærke, at der primo 2011 bliver udarbejdet oversigter overalle placerede overvågningsstationer på GIS-kort, og at disse kort vil blive tilgængelige. Vis-se stationer vil dog først blive endeligt placeret efterfølgende. Det gælder bl.a. i grundvands-programmet, hvor placering af de operationelle overvågningsstationer afventer en grupperingaf grundvandsforekomster.Høringssvarene om dialog med kommunerne og stationsoversigter har givet anledning, atder udarbejdes stationsoversigter, som vil blive gjort tilgængelige på Naturstyrelsens hjem-meside. Høringssvarene har ikke givet anledning til tekstændringer i høringsforslaget til pro-grambeskrivelsen.

Anden dataindsamling

DN og Friluftsrådet har i deres høringssvar fremsendt ønske om, at det nationale natur- ogmiljøovervågningsprogram udvides til også at omfatte kystbeskyttelse, strandbeskyttelse,byspredning, fragmentering, uforstyrrede landskaber, støj, adgang til naturen samt det natio-nale skovprogram – herunder overvågning af områder med skovrejsning på landbrugsjord.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsprogrammet 2011-15 er en væsentligdel af den danske natur og miljøovervågning, men programmet udgør ikke den eneste over-vågning og dataindsamling.

Der kan bl.a. peges på følgende indsatser:Skov & Landskab ved Københavns Universitet gennemfører registreringer af skov for Miljø-ministeriet bl.a. skovsundhed, biologisk diversitet, beskyttelse af grundvand og vandmiljøsamt udviklingen i skovarealet, herunder skovrejsning. Hvert 5. år gives en samlet oversigtover skovenes struktur, udvikling og anvendelse, og resultaterne opdateres årligt påSkov & Landskabs hjemmeside.Naturstyrelsen har udviklet en ny samlet indgang på nettet til naturoplevelser i Danmark; udi-naturen.dk. Portalen er tilgængelig for alle og giver oplysninger om bl.a. adgang til naturen.Her samles og formidles natur- og friluftstilbud fra stat, kommuner og organisationer, og frabrugerne selv. På hjemmesiden kan man desuden finde informationer, om hvor man måfærdes, og hvad man må indsamle. Endelig gives der som noget nyt mulighed for, at fx lan-dets kommuner kan integrere udinaturen-kortet med relevante lokale natur- og friluftstilbudpå egen hjemmeside.Miljøministeriet gennemfører en støjkortlægning hvert 5. år, hvor Transportministeriet er an-svarlig for støjkortlægningen i forhold til større veje og større jernbaner og kommunerne eransvarlige for kortlægningen af støj i større byer. Støjkortene er tilgængelige på Miljøstyrel-sens hjemmeside. I fortsættelse af støjkortene udarbejder de ansvarlige myndigheder hand-lingsplaner for, hvad de vil gøre ved støjen.Kommunerne har ansvar for udpegning af områder med landskabelig værdi, herunder større,sammenhængende landskaber. I ”Det statslige overblik over kommunernes planlægning2013” anbefales det, at de uforstyrrede landskaber kortlægges og bevares ved at undlade atplacere nye, større tekniske anlæg som motorveje og motortrafikveje, støjende sportsanlæg,jernbaner, el og telemaster, vindmøller og andre større anlæg både i og for tæt på områder-ne. Udviklingen i byspredning indgår for så vidt angår hovedstadsområdet i Miljøministerietsløbende analyser af regionale udviklingstræk.Miljøministeriet fører tilsyn med reglerne om strandbeskyttelse i henhold til Naturbeskyttel-sesloven. Konkrete sagsafgørelser kan indgå i data- og videngrundlag for en samlet forvalt-ning af det omhandlende strandområde i det omfang, det findes relevant. Kystbeskyttelse erTransportministeriets ansvarsområde.Fragmentering af naturen forventes at indgå i EU-Kommissionens strategi om Grønt Infra-struktur i rækken af trusler for biodiversiteten. Strategien, som forventes lanceret i slutningenaf 2011, vil indgå i grundlaget for danske initiativer med henblik på at sikre biodiversiteten.Resultaterne af natur- og miljøovervågningen repræsenterer en væsentlig del af datagrund-laget for forvaltningen af den danske natur og miljø. Informationer, der indsamles i andet re-gi, indgår ligeledes i forvaltningsgrundlaget – blandt andet ovennævnte.Endvidere skal de nævnes, at Miljøministeriet har indgået en aftale med KommunernesLandsforening om en opdateret registrering af §3-områder.DN bemærker endvidere i deres høringssvar, at DN ikke ser nogen praktisk eller politiskgrund til at internationale forpligtelser som 2020 biodiversitetsmål og den europæiske land-skabskonvention ikke er fuldstændig integreret i overvågningsprogrammet.Det er Miljøministeriets vurdering, at det nye overvågningsprogram understøtter datagrund-laget til vurdering af udvikling i 2020-biodiversitetmålene. Med hensyn til den europæiskelandskabskonvention skal Miljøministeriet bemærke, overvågningsprogrammet løbende vilblive justeret i forhold til ændringer i de aktuelle overvågningsbehov. I takt med, at det bliver

fastlagt, hvordan udviklingen i landskabernes karaktertræk bedst følges, vil det blive afdæk-ket hvorvidt dette medfører ændringer i de aktuelle overvågningsbehov, og hvorvidt det vur-deres hensigtsmæssigt at integrere et eventuelt overvågningsbehov i overvågningspro-grammet eller at gennemføre dataindsamlingen i selvstændigt regi.Høringssvarene om anden dataindsamling har ikke givet anledning til ændringer af program-forslaget.

Folkelig overvågning

DN har i deres høringssvar fremsendt bemærkninger om, at der findes en betydelig viden omlokale og nationale naturforhold opsamlet hos fx de grønne organisationers medlemmer. DNfinder, at inddragelse af folkelig overvågning i naturforvaltningen er relevant.DOF foreslår, at viden fra foreningens Punkttællingsprojekt inddrages i overvågningen.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at folkelig overvågning af naturen i mange tilfælde sup-plerer myndighedernes viden om konkrete lokaliteter, fund af rødlistearter, viden om udbre-delsen af let-genkendelige invasive arter som fx dræbersnegle eller rynket rose. Det er imid-lertid væsentligt at være opmærksom på, at folkelig overvågning ikke kan gennemføres efterde samme fastlagte og ensartede metoder, som den overvågning, der gennemføres af Na-turstyrelsens lokale enheder. Overvågningsprogrammet bygger på et repræsentativt sta-tionsnet, hvor indsamlingen af data gennemføres efter fastlagte og ensartede metoder, somikke kan forventes ved en folkelig overvågningsindsats.For netop at styrke den folkelige overvågning iværksætter Miljøministeriet i 2011, som op-følgning på Finanslovsaftalen, et nationalt borgerinddragelsesprojekt med henblik på, at bor-gere med adgang til nettet direkte kan indberette observationer af planter og dyr på et kort.Endvidere har bestyrelsen for Danmarks Miljøportal fastlagt en strategi, hvor der bl.a. sigtesmod at etablere mulighed for, at borgere og foreninger kan indberette data i Naturdatabasen.Høringssvaret om folkelig overvågning har ikke givet anledning til ændringer af programfor-slaget.

Statslige forskningsinstitutioner

FRI har i deres høringssvar fremsendt bemærkninger om risiko for inhabilitet, når de statsligeforskningsinstitutioner udarbejder programbeskrivelsen for Miljøministeriets natur- og miljø-overvågningsprogram og samtidig udarbejder vejledninger, gennemfører overvågning samtanalyserer og udarbejder rapporter om resultaterne af overvågningen.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at det nye overvågningsprogram er baseret på ministe-riets prioriterede opgørelse over overvågningsforpligtelser og –behov, en overordnet strategifor overvågningen i den kommende programperiode og en samlet økonomiske ramme. Destatslige forskningsinstitutioner GEUS og DMU har ikke været involveret i dette arbejde.GEUS og DMU har bidraget med faglig rådgivning ved udfyldelse af de indholds- og bud-getmæssige rammer, som fastsat af Miljøministeriet. Det vil sige udarbejdelsen af forslaget til1.og 2. del af programbeskrivelse, som netop har været i offentlig høring.I henhold til Finansloven kan Miljøministeriet anvende DMU til at gennemføre forskning, råd-givning og myndighedsopgaver vedrørende miljø og natur herunder opgaver vedrørende detnationale natur- og miljøovervågningsprogram. DMU bidrager således i den løbende fagligeudvikling af overvågningen ved udarbejdelse af teknisk anvisning for gennemførelsen af

overvågningsindsatsen og analyser, vurderinger og rapporteringer, lige som DMU gennemfø-rer visse konkrete overvågningsopgaver for ministeriet.Det er Miljøministeriets vurdering, at udarbejdelsen af forslag til programbeskrivelsens 1. og2. del er gennemført i overensstemmelse med gældende retningslinjer for inddragelse afoffentligheden, hvorved der er truffet de nødvendige forholdsregler i forhold til de statsligeforskningsinstitutioners inddragelse i arbejdet.Høringssvaret om statslige forskningsinstitutioner har ikke givet anledning til ændringer afprogramforslaget.

Konkurrence

FRI bemærker i deres høringssvar, at det forhold, at resultatkontrakter mellem Miljøministeri-et og udførende statslige forskningsinstitutioner ikke sendes i høring, medfører at offentlig-heden ikke har mulighed for at kommentere de drifts- og dataopgaver, som Miljøministerietfår iværksat i statens egne institutioner.Endvidere bemærker FRI, at konkurrenceudsættelse af de driftsmæssige overvågnings- ogdatabaseopgaver i overvågningsprogrammet vil medføre besparelser og frigivelser af midlertil yderligere forbedring af programmet. FRI foreslår, at driftmæssig overvågning samt udvik-ling af databaser og modelopgaver kommercialiseres.Miljøministeriet søger hele tiden de bedste løsninger for at sikre høj kvalitet i opgavevareta-gelsen og den bedste ressourceudnyttelse. Miljøministeriet foretager derfor løbende en kon-kret vurdering af om specifikke opgaver skal konkurrenceudsættes efter reglerne i EU's ud-budsdirektiv eller tilbudsloven. Miljøministeriet noterer sig FRI's bemærkninger vedr. konkur-renceudsættelse af driftmæssig overvågning samt udvikling af databaser og modelopgaver iforbindelse med overvågningsprogrammet.Med henblik på at borgere og interesseorganisationer m.v. kan kommentere på Miljøministe-riets mere generelle arbejdsopgaver, har ministeriet en forpligtelse til inddragelse af offent-ligheden ved udarbejdelse af planer, programmer og politikker, der vedrører miljøet samt nyelovregler, bekendtgørelser eller cirkulærer. Dette sikres fx gennem offentlige høringer. For-pligtigelse om forudgående inddragelse af offentligheden omfatter ikke kontrakter.Høringssvaret om konkurrence har ikke givet anledning til ændringer af programforslaget.

9. Delprogrammer

Delprogram for Luft

Kommunernes Landsforening, DN, Landbrug & Fødevarer og Favrskov, Frederikshavn,Guldborgsund, og Hjørring kommuner, har i deres høringssvar fremsendt bemærkninger tildelprogrammet for luft. Der er generel tilslutning til den nye organisering af delprogrammet. Ibemærkningerne fra kommunerne efterspørges der blandt andet målestationer i bestemteområder, samt en liste over de områder, der vil blive lavet lokalskalaberegninger af ammoni-ak deposition for.Indledningsvis kan det fremhæves, at programmets formål ikke er at fremskaffe data i forholdtil specifikke lokale problemstillinger, men derimod at levere data, der kan anvendes til ensamlet vurdering af udviklingen i miljøbelastningen, herunder effekten af nationale hand-lingsplaner.

Det er en fejl, når det i indledningen til luftafsnittet i programbeskrivelsen er nævnt, at der vilblive lavet beregninger for 25 områder. Det rigtige tal er de 100-120 områder om året, der ernævnt i den detaljerede programbeskrivelse. Det er således planen, at få lavet beregningeraf N-deposition for en lang række af forskellige typer af naturområder, herunder en stor del afde danske Natura 2000 områder. Den endelige plan for hvilke områder, der skal laves be-regninger for, vil blive lavet i foråret 2011 og planlægges præsenteret i årsrapporten.Med hensyn til placering af målestationer er der i programmet tilstræbt en fordeling, der sik-rer, at programmet dækker lokaliteter med forskellige type af kildefordelinger. Målestationerhar to primære formål, der opfyldes med programmet. Lange tidsserier, der giver informationom den overordnede udvikling i belastningen af blandt andet naturen, og specialiserede må-linger, der anvendes til evaluering af modellerne. Luftprogrammet indeholder 12 mobile må-linger af ammoniak med passive samplere. Disse målinger vil skifte lokalitet i løbet af pro-grammet med henblik på at dække forskellige typer af områder og de kommende placeringervil blive baseret på den løbende videnopbygning i programmet. Det har derfor ikke værethensigtsmæssigt at nævne de 12 lokaliteter i programmet.

Delprogram for Vandløb

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug, og Fiskeri, Kommunernes Landsforening, Landbrug &Fødevare, DN, Assens, Favrskov, Fredrikshavn, Guldborgsund, Herning, Hjørring, Køge,Norddjurs, Randers og Slagelse kommuner, Bornholms Regionskommune, MILSAM kom-muner, Limfjordsrådet, Danske Regioner, DHI og DTU har i deres høringssvar fremsendtbemærkninger til delprogrammet for vandløb bl.a. om den endelige fastsættelse af sta-tionsnettet for operationel overvågning, prøvetagningshyppigheden og omfanget af de valgteovervågningsparametre, og endelig de anvendte kvalitetselementer til vurdering af tilstand ogmiljømål.DN bemærker, at det er positivt, at der lægges op til et betydeligt større antal overvågnings-stationer i vandløbene end i den tidligere periode.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at stationsnettet fastsættes endeligt i dialog med kom-munerne, og at vandløbsprogrammet samlet set vurderes at give et tilstrækkeligt dækkendebillede af tilstand og udvikling – herunder den samlede effekt af de planlagte miljøforbedren-de foranstaltninger. Med hensyn til prøvetagningshyppighed og de valgte undersøgelsespa-rametre beskriver Vandrammedirektivet et retningsgivende niveau for overvågningen somvandløbsprogrammet samlet set efterkommer. Smådyrsfaunaen, bedømt ved Dansk Vand-løbsfauna Indeks, anvendes alene som biologisk kvalitetselement med inddragelse af hy-dromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer som støtteparametre. Operationelleindeks for Vandrammedirektivets øvrige biologiske kvalitetselementer (bl.a. fisk og vandplan-ter) er under udarbejdelse og implementering frem mod næste vandplan i samarbejde medrelevante forskningsinstitutioner.Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Assens, Køge, Norddjurs,Odsherred og Randers Kommune, Limfjordsrådet, DHI og FRI har i deres høringssvar frem-sendt bemærkninger til den del af delprogrammet for vandløb, der omhandler stoftransport,herunder bl.a. om omfanget af målestationer, effekt af virkemidler, anvendelse af modeller iovervågningen og vurdering af tab af fosfor fra oversvømmede arealer.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at tabet af næringsstoffer via vandløb måles i halvdelenaf det danske landareal. I den resterende del opgøres stoftransporten ved modeller pågrundlag af det målte opland. Den overordnede effekt af vandplanerne kan hermed opgøres.Vurdering af miljøtilstand og eventuelt indsatsbehov i de ikke målte områder bygger på den

generelle viden, som kan uddrages fra det samlede overvågningsprogram. Tab af fosfor fraoversvømmede arealer ligger udenfor overvågningsprogrammets rammer.

Delprogram for Søer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kommunernes Landsforening, DN, DOF,Landbrug & Fødevarer, DTU, DHI, Danmarks Sportsfiskerforbund, Favrskov, Frederikshavn,Furesø, Guldborgsund, Hjørring, Norddjurs og Randers kommuner, Bornholms Regions-kommune, MILSAM, Limfjordsrådet samt Michael Jensen har i deres høringssvar fremsendtbemærkninger til delprogrammet for søer, bl.a. om omfanget af det intensive program, om-fanget af naturtypeovervågningen, omfanget af fiske- og fugleundersøgelser, omfang af be-lastningsopgørelser, hyppighed af kontrol- og operationel overvågning, sikkerhed på klorofyl-bestemmelser og målopfyldelse, brug af oplands- og sømodeller, brug af fly- og satellitover-vågning, intern belastning samt om konkrete søer.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU bemærker, at det er et meget positivtelement, at der i de kommende år planlægges indsamlet viden om miljøtilstanden i nogle afde mange søer i Danmark, hvor den nuværende viden er enten forældet, mangelfuld ellerikke eksisterende.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at overvågningsprogrammet er optimeret indenfor degivne rammer og prioriteringer, således er overvågning af mange søer i vandplanerne ogvurdering af målopfyldelse og eventuelt indsatsbehov prioriteret højere end hyppigheden afbesøg med henblik på, at søer med manglende viden minimeres. Den generelle udvikling isøernes tilstand beskrives ved en kombination af 18 intensivt overvågede søer med forskelligtype og opland og de øvrige overvågede søer. Desuden er der fokuseret på de kvalitetsele-menter, naturtyper og arter, der indgår i Vandramme- og Habitatdirektivet, og at vurdering afmålopfyldelse og eventuelt indsatsbehov i forhold til miljømålsloven kvalificeres gennem ud-vikling af forbedrede modeller.

Delprogram for Grundvand

Kommunernes Landsforening, DN, Landbrug & Fødevarer, Danske Regioner, BornholmsRegionskommune, Favrskov, Frederikshavn, Hjørring, Køge og Odsherred kommuner, Lim-fjordsrådet, DHI, DANVA, og Københavns Energi har i deres høringssvar fremsendt be-mærkninger til delprogrammet for grundvand bl.a. om antallet og placering af kemiske over-vågningsboringer og pejleboringer, valg af analyseparametre indenfor pesticiderne, grund-vandets påvirkning af overfladevand og våd natur og modellering.Kommunernes Landsforening har endvidere med tilfredshed noteret, at der er tilknyttet syvnye pesticider til overvågningsprogrammet for grundvand. DN bemærker generelt, at delpro-grammet for grundvand er udmærket. Københavns Energi bemærker endvidere, at det virkerfornuftigt, at frekvensen for udtagning af prøver bliver reguleret efter de fund, der tidligere ergjort i det pågældende indtag, og at de valgte stoffer i analyseprogrammet for grundvandetshovedbestanddele og uorganiske sporstoffer synes at dække behovet.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at delprogrammet for grundvand vil blive udvidet med200-300 nye boringer til overvågning i hovedvandoplande og (grupper) af forekomster i risi-ko, at beslutning om placeringen af de nye boringer vil ske løbende gennem programperio-den, at analyseprogrammet for pesticider er udvidet på baggrund af fund fra Varslingspro-grammet for Pesticider (VAP), samt at overvågning af grundvandets påvirkning af overflade-vand og våd natur er en ny form for overvågning, som vil blive udviklet løbende og desudenblive suppleret af modellering.

Delprogram for Hav og fjorde

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kommunernes Landsforening, DN, Landbrug& Fødevarer, Kystdirektoratet, Guldborgsund, Hjørring, Randers, Norddjurs, Odsherred, Sla-gelse og Køge kommuner, Limfjordsrådet, DTU, DHI og KIMO Danmark har i deres hørings-svar indsendt bemærkninger om bl.a. manglende overvågning i specifikke kystvande, mang-lende overvågning af effekten af specifikke virkemidler, samt manglende udbygning af over-vågningen i vandområder med manglende vandplanviden.DTU bemærker i deres høringssvar, at delprogrammet for Hav og fjorde umiddelbart ser udtil at kunne dække overvågningsbehovet i forhold til den danske implementering af Vand-rammedirektivet, mens behovet for overvågning i forhold til implementeringen af Habitatdi-rektivet ikke vurderes at være dækkende.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at programbeskrivelsen for Hav og fjorde ændres såle-des, at der gennemføres årlige målinger af tilstanden (én til flere biologiske og/eller vandke-miske kvalitetselementer) i alle lukkede V1- vandområder (områder med størst vidensniveaui forhold til fastlæggelse af indsatsbehov) og de fleste lukkede V2-områder og åbne V3-områder. I de resterende V2- og V3-områder gennemføres overvågning 1-2 gange i over-vågningsperioden.Endvidere skal Miljøministeriet bemærke, at hav- og fjordmodellerne bidrager sammen medmålingerne til at kvalificere vurderingerne af tilstand og indsatsbehov i kystvandene. Det nyeovervågningsprogram tager også højde for, at der i næste vandplan kan inddrages flere kva-litetselementer (kemiske, biologiske) i tilstandsvurderingerne samt vurderinger af behov forindsats til målopfyldelse.

Delprogram for Arter og terrestrisk natur

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kommunernes Landsforening, DN, DOF, Fri-luftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Pattedyrforening, Dansk Entomologisk Fagudvalg,KIMO Danmark, Assens, Favrskov, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring og Viborg kom-muner samt Limfjordsrådet, MILSAM og Bornholms Regionskommune har fremsendt be-mærkninger til delprogrammet for Arter og terrestrisk natur. Der udtrykkes generel tilfredshedmed udviklingen af både den terrestriske del af overvågningsprogrammet, der bl.a. udvidestil at omfatte alle habitatnaturtyper, så vel som artsovervågningen. Høringsparterne menerdog fortsat, at både artsovervågningen og den terrestriske overvågning bør forbedres og, derudtrykkes generel bekymring for om overvågningsindsatsen er tilstrækkelig. De fremsendtebemærkninger omhandler bl.a. manglende kobling mellem indsats og effekt i programmet ogbehov for data til brug for den kommunale forvaltning.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at tilrettelæggelsen programmet for overvågning af Arterog terrestrisk natur hviler på analyser af det første delprogram fra 2004-2009. I det nye del-program bliver der blandt andet en bedre geografisk repræsentation af de enkelte habitatna-turtyper, og der indgår flere stationer og flere arter. Det er vurderingen, at naturovervågnin-gen vil øge videngrundlaget for myndighedsopgaverne, og dermed forbedre grundlaget forvurdering af konkrete påvirkninger. Det er fortsat den kompetente myndighed, der skal do-kumentere konkrete afgørelser.

Delprogram for Punktkilder

Kommunernes Landsforening, DN, Landbrug & Fødevarer, Kystdirektoratet, GuldborgsundKommune, Limfjordsrådet, Odsherred Kommune, Slagelse Kommune, DHI, DANVA og Ly-nettefællesskabet har i deres høringssvar fremsendt bemærkninger vedrørende klapningsom en del af punktkildeprogrammet, dataansvarsaftalen, konkrete nedlæggelser af rense-anlæg omfattet af programmet, regnvandsprogrammet, virksomhedsovervågning, overvåg-

ningsprogrammets omfang, overvågning af den spredte bebyggelse, uanmeldte tilsyn påhavbrug samt parameterlisten.DANVA påskønner samtidig, at NOVANA programmet bidrager med at opbygge viden omomfanget af den miljømæssige belastning relateret til regnvandsbetingede udledninger.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at der ikke er forpligtigelser til at klapning indgår i over-vågningen, at dataansvarsaftalen revideres, at renseanlæg er konkret udvalgt, at regnvands-programmet forbedrer grundlaget for tilvejebringelse af enhedstal (årlig middelværdi for typenaf punktkilde), at virksomhedsdata til opgørelse af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer ogtungmetaller indhentes via egenkontrol, at programmet er sammensat således, at målet omtilvejebringelse af enhedstal opfyldes, at enhedstal for miljøfarlige stoffer for spredt bebyg-gelse opnås gennem målinger på mekaniske renseanlæg, at kommunerne er tilsynsmyndig-hed på havbrug inden for 1 sømil, samt at parameterlisten er sammensat på baggrund afbl.a. screeninger og erfaringer.

Delprogram for Landovervågning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, DN, Landbrug & Fødevarer, samt Farvskov,Frederikshavn og Randers kommuner har i deres høringssvar fremsendt bemærkninger tildelprogrammet for Landovervågning bl.a. om effekt af virkemidler, manglende repræsentati-vitet i overvågningen, herunder i forhold til konkrete kommunale forudsætninger, samt omudvaskningmodeller for bl.a. fosfor, om ammoniakreducerende teknologi og fosfortab framarker m.v.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at delprogrammet for Landovervågning bidrager medviden til dokumentation af virkemidlers udbredelse og effekt, at programmet i sin helhed leve-rer en repræsentativ overvågning inden for sit formål, at Landovervågning bidrager til opstil-ling og udvikling af modeller for tab af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, at der vil blive ind-samlet oplysning om teknologier til reduktion af ammoniakfordampning samt at delprogram-met har flere aktiviteter, som belyser tabsvejene for fosfor til vandmiljøet.

Modelstrategi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima- og Energiministeriet, KommunernesLandsforening, DN, Landbrug & Fødevarer Faurskov, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjør-ring, Randers og Viborg kommuner, Limfjordsrådet, DTU, DHI, FRI og KIMO Danmark har ideres høringssvar indsendt bemærkninger om bl.a. behovet for målinger kontra modeller,specifikke modelønsker, samt interessentønsker til egen anvendelse af modellerne og mo-delresultater.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at modelanvendelsen styrkes med NOVANA 2011-2015bl.a. i erkendelsen af, at modeller er nødvendige værktøjer for operationalisering af overvåg-ningsdata til brug for vandforvaltningen. NOVANA programmets vandkvalitetsmodeller ogmodeller for vand- og stofkredsløbet er i samspil med overvågningsprogrammets måledatanødvendige analyseværktøjer i vandforvaltningen, til beskrivelsen af miljøtilstande, beskrivel-sen af samspil mellem overvågningsresultater, analyse af årsagssammenhænge, herundersammenhæng mellem påvirkninger og tilstand samt scenarieberegninger af effekter af miljø-indsats, klimaforandringer m.v. Det vurderes at aktiviteterne i NOVANA 2011-2015 repræ-senterer en passende ressourceafvejning mellem måle-aktiviteter og model-aktiviteter. Mo-delresultater vil blive offentliggjort på lige fod med øvrige overvågningsresultater. Det vurde-res, at de specifikke forslag til modellerne og disses funktionalitet alt overvejende alleredeindgår i modelstrategien.

Tværgående strategi for miljøfarlige stoffer

Kystdirektoratet, Limfjordsrådet, Randers Kommune, DTU, DHI, DN, DANVA, KIMO Dan-mark, Kommunernes Landsforening, og Lynettefællesskabet har i deres høringssvar frem-sendt bemærkninger vedrørende baggrundsbelastninger, behov for løbende screeninger,parameterlisten samt omfanget af de enkelte delprogrammer mht. miljøfarlige stoffer.Miljøministeriet skal hertil bemærke, at baggrundsbelastninger for langt de fleste miljøfrem-mede stoffer pr. definition 0, at det forventes, at der som hidtil sideløbende med overvåg-ningsprogrammet foretages screeningsundersøgelser af relevante stoffer med henblik på enhensigtsmæssig tilpasning af parameterlisten, at overvågningsprogrammets stoflister ersammensat på baggrund af forpligtigelser og viden fra det hidtidige overvågningsprogram ogscreeninger m.v., at det vurderes at den tværgående strategi for overvågning af miljøfrem-mede stoffer og tungmetaller kan opfylde behovene for videnopbygning i relation til at vurde-re miljøtilstand og behovene for målrettet indsats på tværs.

Notat