MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 454: Vejledende sammenskrivning af Europaudvalgets beretninger af 23. januar 2007

INDHOLD1. Indledning ____________________________________________ 32. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) _____________ 42.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) ______ 42.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg ____________ 52.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik (søjle 2) _____________________________________ 62.4. Behandling af sager vedrørende det politi- og strafferetligesamarbejde (søjle 3)__________________________________________ 62.5. Komitéproceduresager ____________________________________ 72.6. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder ____________ 82.7. Orientering om møder i Det Europæiske Råd __________________ 82.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer ___________________ 92.9. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet _____________ 9

Folketingets behandling af EU-sager- en oversigt -1. IndledningFormålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over degældende procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.Det formellegrundlagFolketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret påLovom Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædel-sesloven)fra 1972 (med senere ændringer) og på deberetninger,derløbende er afgivet af Europaudvalget siden 1973. Hertil kommer, atFolketingets forretningsordenangiver retningslinjer for Europaud-valgets og fagudvalgenes behandling af EU-sager.Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetrak-taten i 2001), fremgår:”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag tilrådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, ellertil hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig”.Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidetgennem vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg.Disse beretninger indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om for-handlingsoplæg i Europaudvalget. Alle beretninger vedrørende rege-ringensunderretningspligt og procedurer m.v.er aftalt med rege-ringen.”Konsolideretberetning”I alt har Europaudvalget afgivet mere end 25 beretninger, der vedrørerudvalgets procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere af-givne beretninger ikke afskaffes, kan det være svært at få et samletoverblik over gældende procedurer. Denne såkaldt ”konsolideredeberetning” råder bod herpå, dels ved at sammenskrive de regler ogprocedurer, som gælder, dels ved at fastslå etableret praksis på centra-le områder1.

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)Europaudvalgetbehandler sagerne på rådsmødernei EU. Det fore-går som udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige fredagsmøde,hvor de relevante ministre fremlægger dagsordenens punkter på denkommende uges rådsmøder. Til støtte for forberedelsen af mødernefremsender regeringen 8 dage inden europaudvalgsmødet et samleno-tat til Europaudvalget og til det/de relevante fagudvalg.2Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Euro-paudvalget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for atlæse samlenotatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført ud-gave af grundnotatet – under forudsætning af at der foreligger etgrundnotat.3Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelseaf de indholdsmæssige krav til notater, herunder grundnotater og sam-lenotater.Forhand-lingsoplægforelæggesmundtligtRegeringen forelægger sager i Europaudvalgetmundtligtenten tilorientering eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringenori-entererom sager afvæsentlig betydning,mens den forelæggerfor-handlingsoplæg,når der er tale om vedtagelser afstørre rækkevid-de4. Regeringen skønner, hvilke EU-sager der falder ind under de tonævnte kategorier5.Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danskeholdning fastlægges (f.eks. i forbindelse med en førstebehandlingsaf-tale mellem Rådet og Europa-Parlamentet)6.Det dobbeltehensynGenerelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på ensådan måde, at hensynet til såvelFolketingets indflydelsesomrege-ringens forhandlingsfrihedrespekteres.7Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremtudvalgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer,at derikke kan konstateres et flertal imod regeringens forhand-lingsoplæg,forhandler regeringen på dette grundlag8. Ved optællin-gen af stemmer lægger udvalgsformanden til grund, at udvalgets med-lemmer repræsenterer det antal mandater, det pågældende medlemsparti råder over i Folketinget. Et godkendt forhandlingsoplæg bliverofte omtalt som det af Europaudvalget afgivneforhandlingsmandat.

Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne iEuropaudvalget.StenografiskereferaterRegeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgetsegen protokol9. Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol– også hvis den føres i form af stenografisk nedfældelse – ikke stats-retligt kan binde regeringen.Europaudvalgets møder er som udgangspunktåbne,men i tilfælde,hvor hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udval-gets møder dog være lukkede. Europaudvalget og regeringen beslutteri fællesskab, hvilke sager der skal behandles bag lukkede døre10. Se iøvrigt afsnit 7 om åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager.

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplægRegeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundt-ligt at orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag af størrerækkevidde11. Dette kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt ”Si-den sidst” på Europaudvalgets møder i forbindelse med regeringensordinære forelæggelser for Europaudvalget.Timing afforhand-lingsoplægForslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblikpå forhandlingsoplæg,inden den danske holdning fastlægges(f.eks.i forbindelse med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlægger føl-gende fortolkning af ovenstående sætning12:”Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt.ved forelæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse medmulige førstelæsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme medsit forhandlingsoplæg, inden COREPER giver formandskabet mandattil at indgå aftale med Europa-Parlamentet. Herudover søger rege-ringen i sager, hvor Europaudvalget under den første orientering (un-der ”siden sidst”) har tilkendegivet særlig interesse, at komme endnutidligere med sit forhandlingsoplæg.”I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på for-handlingsoplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes regeringen om at være særlig opmærksom på atorientere Europaudvalget om Europa-Parlamentets foreløbige syns-punkter – i det omfang dette er muligt. Orienteringen bør ske i samle-notaterne, og ministeren bør desuden kunne redegøre herfor underudvalgsmøderne.I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Euro-pa-Parlamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det af

2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sik-kerhedspolitik (søjle 2)De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører underdet overstatslige EF-samarbejde (søjle 1). For så vidt angår sager, derhører ind under EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (søjle 2),har regeringen alene pligt til at orientere Europaudvalget.14Der findesdog eksempler på, at regeringen alligevel har valgt at forelægge sagermed henblik på forhandlingsoplæg. Det skete f.eks. vedrørende vå-benembargoen over for Kina, der blev forelagt Europaudvalget medhenblik på forhandlingsoplæg den 18. marts 2005.

2.4. Behandling af sager vedrørende det politi- og strafferetligesamarbejde (søjle 3)Sager, der vedrører det mellemstatslige politi- og strafferetlige samar-bejde (søjle 3), behandles i Retsudvalget og i Europaudvalget. Even-tuelle forhandlingsoplæg forelægges i Europaudvalget15.Særlig aftalevedrørenderamme-afgørelserRammeafgørelser er en særlig retsaktstype, der blev indført den 1. maj1999 med Amsterdamtraktaten og som anvendes inden for detmel-lemstatsligeEU-samarbejde om det politi- og strafferetlige samarbej-de. Vedrørende forelæggelse afforhandlingsoplægvedrammeafgø-relsergældersærlige regler,som ikke er indskrevet i Europaudval-gets beretninger, men aftalt med regeringen ved brevveksling16.Disse regler indebærer, at regeringenikke søger forhandlingsoplæg iEuropaudvalget vedrørende rammeafgørelser, når disse skal be-handles af Folketinget efter grundlovens § 19,der fastslår, at Folke-tinget skal give sit samtykke til folkeretlige forpligtelser, der medførerlovændringer eller i øvrigt er af større betydning.Baggrunden er, at en rammeafgørelse er folkeretligt bindende alleredefra vedtagelsen i Rådet – der kræves ingen efterfølgende ratifikation.Hvis en rammeafgørelse derfor medførerlovændringereller i øvrigter afstørre betydning,skal proceduren efter grundlovens § 19 iagtta-ges,førDanmark kan medvirke til vedtagelsen af en rammeafgørelse iRådet. Det betyder i praksis, at regeringen i forbindelse med oriente-ringen af Europaudvalget forud for det relevante rådsmøde meddeler,at den vil tage et parlamentarisk forbehold i forbindelse med forhand-

lingerne på rådsmødet, indtil Folketinget ved et beslutningsforslag hargodkendt udkastet til rammeafgørelsen.Det er derimod ikke påkrævet at anvende grundlovens § 19, hvisrammeafgørelsen enten ikke medfører ændringer af dansk lov eller iøvrigt ikke er af større betydning.I disse to tilfælde søger regeringenom forhandlingsoplæg i Europaudvalget,hvis der er tale om envedtagelse af større rækkevidde.For præcisionens skyld skal det understreges, at en rammeafgørelsealtså godt kan være af større rækkevidde, jf. Europaudvalgets beret-ninger, og dermed skal forelægges med henblik på forhandlingsoplæg,selv om den ikke er af større betydning i medfør af grundlovens § 19og derfor ikke skal behandles af Folketinget.

2.5. Komitéproceduresager17Der stilles en række særlige krav til regeringens orientering af Euro-paudvalget i forbindelse med afgørelser truffet efter en af de såkaldtekomitéprocedurer.Disse procedurer bliver relevante, når en EU-retsakt tildeler vissegennemførelsesbeføjelsertil Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig om1) væsentlige forslag til kommissionsdirektiver, kommissions-forordninger og kommissionsbeslutninger, der gennemføres i de så-kaldte forskriftsudvalg, og2) forslag, der afgøres i de såkaldte forvaltningsudvalg, hvor der træf-fes beslutninger af mere generel karakter.I princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres i komitépro-cedure, efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kom-mer til afstemning i Ministerrådet. Det vil sige, atvæsentlige sagerforelægges Europaudvalget til orientering, menssager af større ræk-keviddeforelægges med henblik på forhandlingsoplæg.Korte tids-frister ikomitésagerPå grund af de korte tidsfrister, der forekommer i forbindelse medkomitébehandlingen, vil regeringen ofte ikke kunne nå at forelæggeorienteringssager på et ordinært europaudvalgsmøde. I sådanne tilfæl-de kan regeringens forelæggelse ske skriftligt i form af et notat – hvil-ket har udviklet sig til en fast praksis. Notatet bør fremsendes til Eu-ropaudvalget og det relevante fagudvalgså tidligt som muligt,såle-des at såvel Europaudvalget som fagudvalget harmulighed for atreagere,f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffesafgørelse i komiteen18.Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhand-lingsoplæg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde.Kan dette ikke ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstra-ordinært møde19.

Europaudvalget stiller enrække kravtil udformningen af regeringensnotater om sager, der afgøres i komitéprocedure. Det skal således afforsiden fremgå, at der er tale om en sag, der afgøres i komitéprocedu-re, tidspunktet for afgørelsen i komiteen skal oplyses, regeringensvurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark skalbeskrives, og endelig skal også regeringens stillingtagen fremgå afforsiden20.Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændreteller forringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse afmiljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen21.I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angivesdet ligeledes på forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesni-veauet i Danmark22.

2.7. Orientering om møder i Det Europæiske Råd25To gange under hvert EU-formandskab mødes stats- og regeringsche-ferne i den særlige sammensætning, der kaldesDet Europæiske Råd(DER).Folketingets behandling af disse møder finder sted efter enetableret praksisder involverer såvel Det Udenrigspolitiske Nævnsom Europaudvalget. Forud for møderne i Det Europæiske Rådråd-førerregeringen sig med Det Udenrigspolitiske Nævn. Europaudval-getunderrettesom topmøderne, herunder om regeringens holdning.Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, erder praksis for, at udenrigsministeren forelægger et forhandlingsoplægpå et møde i Europaudvalget forud for underretningen om mødet i DetEuropæiske Råd. Forelæggelsen af forhandlingsoplægget vil typiskske i forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser), hvor det kommende topmøde bliver forberedt.Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel DetUdenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødetsforløb og resultater.26

2.8. Procedure vedrørende regeringskonferenceraI forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes iforbindelse med en regeringskonference, giver statsministeren forudfor møderne en grundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmålder kan forventes at komme til drøftelse. Når drøftelserne kan forven-tes at føre til vedtagelser af større rækkevidde, forelægger regeringenmundtligt Europaudvalget et forhandlingsoplæg på sædvanlig vis.Samme procedure følges i forbindelse med uformelle ministermøder,hvor væsentlige spørgsmål vedrørende forberedelse af regeringskonfe-rencer kommer til drøftelse.Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelsemed diskussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Eu-ropaudvalget.Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt afregeringen i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer,nævnes i Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan detbemærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning omproceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beret-ning indeholdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, derfremlægges skriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaud-valget, helst på dansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger pådet tidspunkt, da på originalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiati-ver foreligger, fremsendes denne.”

3. Fagudvalgenes rolle (tidlig inddragelse m.v.)29Tidlig ind-dragelseFolketingets fagudvalg har mulighed for at foretage entidlig behand-lingaf væsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektiveområder (se bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagud-valgene). Fagudvalgene afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagområder. Det kan eksempelvis ske ved atindkalde den relevante minister isamrådforud for rådsmøder, ved atstilleudvalgsspørgsmåltil regeringen eller ved at etablere kontaktertil de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive enudtalelseomde enkelte forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med detssenere stillingtagen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgenekan ligeledes fremsende en udtalelse til Europaudvalget vedrørendeKommissionens grøn- og hvidbøger og andre høringsdokumenter. Ensådan udtalelse vil danne grundlag for, at Europaudvalget – eventuelt ifællesskab med det/de relevante fagudvalg – kan afgive et samlet hø-ringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.Fagudvalge-ne foretagerførste kontrolaf nærheds-princippetDesuden har fagudvalgene mulighed for at foretage en tidlig vurderingaf, om væsentlige, nye lovgivningsforslag holder sig inden for ram-merne afnærhedsprincippet.Det sker på baggrund af et kortsubsi-diaritetsnotatfra regeringen, som skal være Europaudvalget ogdet/de relevante udvalg i hænde senest2 ugerefter, at forslaget fore-ligger i dansk sprogversion30(se i øvrigt nedenstående afsnit om kon-trollen af nærhedsprincippet).Europaudvalget foretager denendelige vurderingaf, om de væsent-ligste nye EU-lovgivningsforslag holder sig inden for rammerne afnærhedsprincippet. Det sker dels på baggrund af regeringens grundno-tater og samlenotater, dels på baggrund af en eventuel indstilling fradet/de relevante fagudvalg.Til støtte for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling afKommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejderregeringen endvidere etgrundnotatom hvert enkelt initiativ, somskal være de relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4uger efter, at forslaget er fremsat.31Ud over en beskrivelse af Kommissionens forslag, indeholder regerin-gens grundnotat bl.a. dens vurdering af forslagets betydning for dansklovgivning og for de samfundsøkonomiske forhold. Endvidere inde-holder grundnotaterne regeringens foreløbige generelle holdning tilforslaget og regeringens opdaterede vurdering af, om nærhedsprincip-pet er overholdt, samt et resumé af høringssvar fra berørte erhvervs-og interesseorganisationer. Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmerekravspecifikationertil grundnotaterne.32

4. Kontrol af nærhedsprincippet33Som beskrevet i afsnit 3 har fagudvalgene mulighed for at foretage entidlig vurderingaf, omvæsentligenye EU-lovgivningsforslag holdersig inden for rammerne af nærhedsprincippet. Det sker på baggrund afet såkaldt subsidiaritetsnotat fra regeringen. Hvis et fagudvalg anser etforslag for at stride imod nærhedsprincippet, fremsender det en indstil-ling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudvalget forslagetsoverensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag affagudval-gets udtalelse.Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgetsog Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Denen-delige indstillingfremsendes til Kommissionenb.

5. Orientering om retlige skridt mod Danmark34Regeringens orientering af Europaudvalget om Europa-Kommissionens eventuelle retlige skridt mod Danmark i form afåb-ningsskrivelserog eventuelt efterfølgendebegrundede udtalelserogstævningerfinder sted efter en særlig procedure som beskrevet i detfølgende.Åbnings-skrivelserEnåbningsskrivelseer Kommissionens første administrative behand-ling af en sag, som den mener, kan give anledning til en retssag vedEF-Domstolen.Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissio-nensåbningsskrivelsermod Danmark, ved at regeringen sender enkort meddelelse om åbningsskrivelsen. I sager, som regeringen anserfor særlig vigtige, får Europaudvalget tilsendt notater om indholdet afåbningsskrivelsen og regeringens svar umiddelbart efter, at svaret erafgivet til Kommissionen. Regeringen sender Europaudvalget selveåbningsskrivelsen og svaret herpå, såfremt udvalget anmoder herom.I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelsen ikke anvendes,informerer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstårsom følge af Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringensskøn anses for vigtige og relevante. Det kan eksempelvis være sagerom ulovlig statsstøtte og misbrug af nationale beskyttelsesforanstalt-ninger.BegrundedeudtalelserKommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af enbegrundetudtalelsefra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret frab

den danske regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalgetom samtlige begrundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her ertale om et egentligt skridt på vejen til en eventuel retssag. Europaud-valget modtager et notat om indholdet af Kommissionens begrundedeudtalelse og regeringens svar. Regeringen sender den begrundede ud-talelse og regeringens svar, såfremt udvalget anmoder herom.StævningerKommissionensstævninger mod Danmarkved EF-Domstolen ogregeringens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Eu-ropaudvalget. Stævningen og svaret oversendes til udvalget eftersamme retningslinjer som ovenfor.Orienteringen af Europaudvalget i notatform om det nærmere indholdaf de retlige skridt kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åb-ningsskrivelser, begrundede udtalelser og stævninger vil dog skullebehandles fortroligt35, ligesom regeringens svar på dem som ud-gangspunkt er fortrolige.Det forhold, at der er rejst – eller forberedes – en sag mod Danmarkpå et bestemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De kortemeddelelser om modtagne åbningsskrivelser vil derfor ikke skullebehandles fortroligt.

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter(grøn- og hvidbøger m.v.)6.1. Udvalgenes behandling36Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens hørings-dokumenter fremsender regeringen grundnotater om samtlige grøn- oghvidbøger samt om øvrige væsentlige dokumenter (meddelelser m.v.),hvor Kommissionen anmoder om høringssvar37.Hørings-dokumenterpå udvalge-nes dagsor-denNye høringsdokumenter sættes på dagsordenen for et møde i Europa-udvalget. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behand-les i Europaudvalget, eller om det skal sendes videre til det/de relevan-te fagudvalg med anmodning om, at det/de behandler sagen. Når fag-udvalgets besvarelse foreligger, indgår dette i Europaudvalgets videreovervejelser om, hvorvidt der skal afgives et høringssvar, og om derinden da skal ske en yderligere behandling, f.eks. i form af en høring,et samråd med fagministeren, en forespørgselsdebat eller andet.

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen afEU-sager397.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenterLangt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Euro-paudvalget, eroffentligt tilgængeligeog bliver i forbindelse med re-gistreringen i EU-Sekretariatet lagt ud på EU-Oplysningens og Folke-tingets hjemmeside. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplys-ninger og er derfor stemplet”Fortroligt”.Disse dokumenter bliverikke offentliggjort. Denne type af dokumenter kan eksempelvis omfat-te WTO-sager elleråbningsskrivelserfra Kommissionen, begrundedeudtalelser og stævninger, jf. afsnit 5: ”Orientering om retlige skridtmod Danmark”.

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møderSåfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Fol-ketingets almindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i etudvalg, jf. Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 7.Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter ogvurderinger, som et medlem eller en minister fremkommer med underudvalgsmødet. Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimodgerne videregives. Der er endvidere praksis for, at et medlem gernemå referere egne synspunkter fra et lukket udvalgsmøde, ligesom etmedlem gerne må drøfte indholdet af et lukket møde med sin parti-gruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysninger om, hvilkemedlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af en bestemt sag,ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af hvilke medlem-

8. Europaudvalgets samarbejde med de danskeMEP’er42Faste rammerfor mødermed danskeMEP’erDer afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danskemedlemmer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. en gangom måneden og afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmø-de.De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for athenvende sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller etskriftligt udvalgsspørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efter-følgende lade sig inspirere af forslaget i forbindelse med en eventuelformulering af et konkret udvalgsspørgsmål43.

9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen44Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behand-ling af EU-sager fremsender regeringen følgende typer af notater:•SubsidiaritetsnotaterTil støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet over-sender regeringen etforeløbigt subsidiaritetsnotatover væ-sentlige nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til Europa-udvalget og det/de relevante fagudvalgsenest 2 uger efter, atforslaget er fremsendttil Rådet i dansk sprogversion. Notatetskal bl.a. indeholde regeringens selvstændige, foreløbige vur-dering af, om forslaget holder sig inden for rammerne af nær-hedsprincippet.•GrundnotaterRegeringen udarbejder grundnotater for45oalle nye direktivforslag,oalle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentlige hø-ringsdokumenter (meddelelser m.v.)oøvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøner væsentlige,okommissionsretsakter, der gennemføres i de såkaldteforskriftsudvalg, og som efter regeringens skøn er væ-sentlige, ogoafgørelser af mere generel betydning, der forelægges desåkaldte forvaltningsudvalg.Regeringen oversender grundnotaterne til Folketinget, senestnår regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets ar-bejdsgrupper, dog altidsenest 4 uger efter forslagets frem-sendelsetil Rådet i dansk sprogversion. Resuméer af hørings-svar fra interesseorganisationer og andre høringspartnere over-sendes, så snart de foreligger46.Grundnotaterne skal bl.a. indeholdeoet resumé af forslagets indhold,oen beskrivelse af forslagets væsentligste elementer,herunder hjemmelsgrundlag,oen beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets kon-sekvenser herfor,

oforslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske ogmiljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for detdanske beskyttelsesniveau,oet afsnit om regeringens foreløbige generelle holdningtil nye kommissionsforslag,oet afsnit om generelle forventninger til andre landesholdninger, i det omfang dette er muligt og holdninger-ne kendte, ogoet afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vur-dering af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet (dette element er en opdateringog i givet fald udbygning af det foreløbige subsidiari-tetsnotat, som regeringen skal oversende senest 2 ugerefter, at forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprog-version.)•SamlenotaterSamlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedags-ordenen fremsendessenest 8 dage før behandlingen i Euro-paudvalget47. Samlenotaterne skal indeholde den samme typeinformation som grundnotaterne, blot skal oplysningerne væreopdaterede. Et samlenotat udgør således en samling af ajour-førte grundnotater – for så vidt regeringen tidligere har udar-bejdet grundnotat om de enkelte sager. For så vidt angår sam-lenotater, hvor der ikke er udarbejdet et grundnotat, dvs. ved-rørende sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller somikke har været skønnet at være væsentlige, skal samlenotatet iprincippet indeholde de samme informationer som et grundno-tat, dog kun i det omfang det har relevans48.For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andrelandes holdninger, må de være generelt formulerede.Ændringer i forhold til grundnotatet skal markeres tydeligt,f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen49.For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret fler-tal, bør det af samlenotater fremgå, om den pågældende sagventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme imindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokerende min-dretal50.•Supplerende notater

Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslageneændres væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissio-nen vedtager væsentlige ændringer til forslagene51.•Redegørelser fra rådsmøderRegeringen fremsender en skriftlig afrapporteringsenest 5 ar-bejdsdageefter hvert rådsmøde, som kort beskriver, hvad derskete i de politisk interessante sager, og hvad eventuelle af-stemninger har resulteret i. Denne forpligtelsegælder også foruformelle rådsmøder,i det omfang der behandles væsentligesager.•OversigtsnotaterHvert halve år udarbejder regeringen et oversigtsnotat overvigtige kommende sager på hvert ministerområde.•KomitésagerI forbindelse med oversendelse af dokumenter, der behandles iEU’s komitésystem, er regeringen forpligtet til på forsiden atangive sin vurdering af forslagets konsekvenser for beskyttel-sesniveauet i Danmark samt regeringens stillingtagen til for-slaget.•§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri)Referaterne fra § 2-udvalget og § 5-udvalget fremsendes tilEuropaudvalgets sekretariat, hvor medlemmerne af udvalgetunder fortrolighed kan læse disse52.•Orientering om implementering af direktiver m.v.53Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed detrelevante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v.,som har været forelagt Europaudvalget med forhandlingsop-læg, er blevet implementeret i Danmark. Dette sker i form af etkortfattet notat, som udarbejdes snarest muligt, efter at en be-kendtgørelse el. lign. er blevet udstedt. I notatet redegøres for,hvilket direktiv der er baggrund for bekendtgørelsen. Der hen-vises desuden til direktivets nummer i EU-Tidende og til detKOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev anvendt ved Eu-ropaudvalgets behandling af pågældende direktiv.Se bilag 3for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringensnotater.

møde følger et fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i detfølgende, kan i visse tilfælde fraviges, eksempelvis kan der opstå be-hov for omdeling af yderligere versioner af dagsordenen.Dagsordenens første udgave omdeles onsdag ugen inden afholdelsenaf pågældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder enforeløbig oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på mø-det i Europaudvalget.Dagsordenens anden udgave omdeles fredag ugen inden mødet i Eu-ropaudvalget. I denne udgave angives, hvilke punkter regeringen for-venter at forelægge med henblik på forhandlingsoplæg. Det sker medmarkeringenFF (forventet forhandlingsoplæg).Desuden angives,hvis et punkt forventes behandlet bag lukkede døre. Det markeres medFL (forventet lukket behandling).Tredje udgave af dagsordenen omdeles om tirsdagen 3 dage indenmødet i Europaudvalget. Dagsordenen er tilføjet oplysninger om,hvilke ministre der forventes at forelægge de enkelte dagsordenspunk-ter, og hvilke ministre der er ressortansvarlige for de enkelte punk-ter55. Endvidere vil Europaudvalgets sekretariat have påført relevantebilagshenvisninger.Fjerde udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet iEuropaudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges medhenblik påforhandlingsoplæg (markeret med FO),og hvilke sagerder vil blive behandlet baglukkede døre (markeret med L).Europaudvalgets dagsordener omdeles både på papir og elektronisk.Den elektroniske dagsorden bliver sendt via e-mail direkte til med-lemmer og stedfortrædere af udvalget samt deres sekretærer. Fra denelektroniske dagsorden er der oprettet links til alle de europaudvalgs-bilag og kommissionsforslag, der henvises til på dagsordenen.Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse ogafrapportering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vilvære færre versioner af dagsordenen.

Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbende Eu-ropaudvalget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op tilvæsentlige beslutninger af politisk karakter.Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles iWTO’s ministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender,samt de sager, hvor Kommissionen i øvrigt skal have et forhandlings-mandat fra EU’s ministerråd.Der forelæg-ges også for-handlingsop-læg i WTO-sagerRegeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker eftersamme kriterier som gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringenorienterer Europaudvalget om sager af væsentlig betydning, mens denforelægger sager med henblik på forhandlingsoplæg, når der er taleom vedtagelser af større rækkevidde.

Bilag 1Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende fagud-valgenes inddragelse i EU-sagerMed henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagud-valg i substansbehandlingen af EU-sager, har det siden 1. januar 2005været indskrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sagerindgår som en naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde57:Forretningsordenens § 7, stk. 2Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenessagsområder, herunder EU-sager. […]Udvalget for Forretningsordenens bemærk-ninger til forretningsordenens§ 7, stk. 2

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fag-udvalgene modtager de samme dokumenter og notater som Europaud-valget. Flere fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen afFolketingets høringer om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevan-te ministre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældendeministerråd. I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftligindstilling til Europaudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertidvanskeligt at øve større indflydelse på den endelige udformning af etkommissionsforslag.Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligereinvolvering af Europaudvalget og fagudvalgene.En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sik-re Folketinget størst mulig indflydelse på EU-sager.For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, atdet direkte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som ennaturlig del af deres ressort også skal behandle EU-sager, og at dennebehandling skal finde sted tidligt for at få størst mulig indflydelse påbeslutningsprocessen.

Bilag 2Afstemningsregler i EuropaudvalgetI nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler somFolketingets andre stående udvalg:1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger detsamme regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillingerog mindretalsudtalelser i betænkningen m.v., nemlig at det kun er deordinære medlemmer, der anføres i betænkningen.2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har medEU-lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstfor-mand og afstemning om mødetidspunkt), følges Folketingets forret-ningsordens almindelige regler, hvorefter det kun er de ordinære med-lemmer, der har stemmeret. I sådanne tilfælde er de tilstedeværendeordinære medlemmer altså afgørende for udfaldet.Bortset fra de nævnte afstemningssituationer skelner man i Europaud-valget i praksis ikke mellem ordinære medlemmer og stedfortrædere.I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagti § 6, stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager ogskal tage stilling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikkeen egentlig afstemning, men formanden drager en konklusion på bag-grund af de tilkendegivelser, der er kommet fra partiernes ordførere.Ved denne konklusion tæller formanden de mandater, de pågældendepartier har i salen.Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketingethar indflydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget.Proceduren gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med,at den ikke kommer ud for et mistillidsvotum i folketingssalen pågrund af sin holdning i Rådet, hvis den holder sig inden for det fore-lagte forhandlingsoplæg.Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret etflertal imod regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordfø-rere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen, går imod for-handlingsoplægget.Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplægget fal-der, hvis ordførere, som repræsenterer et flertal i folketingssalen, gårimod det.

Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet iforretningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som erfulgt af skiftende udvalgsformænd gennem mange år uden indvendin-ger.Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsen-terer partiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme i overens-stemmelse med den af ordføreren tilkendegivne holdning.Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksisud på, at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart hartilkendegivet, at de går imod. Hvis deres mandattal i folketingssalen er90 eller mere, konkluderer formanden, at der er et flertal imod rege-ringens forhandlingsoplæg. Hvis tallet er 89 eller mindre, konklude-res, at der ikke er konstateret et flertal imod forhandlingsoplægget.Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negativeflertal” i følgende tilfælde:1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, menikke direkte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhåndover for formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete for-handlingsoplæg. Denne regel gælder efter praksis også løsgængere,som ikke er med i udvalget.

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om,f.eks. grundnotat, supplerende grundnotat og aktuelt notat.Initiativets titelKorrekt titel skal angives + evt. ”kælenavn”, f.eks. ”madsmin-kedirektivet”.Parallelomdelt tilDet skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et ellerflere fagudvalg.FagudvalgIdentifikationKOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidereangives, hvis der er tale om et revideret forslag med henvisningtil tidligere KOM-nr.DatoerRelevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kom-missionens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.HjemmelsgrundlagRelevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslut-ningsprocedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslut-ningsprocedure. I forbindelse med komitésager skal der henvisestil bemyndigelsesdirektivet eller forordningen.SprogbrugDer skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemfø-re i stedet for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere,sætte i gang i stedet for initiere).Tidligere forelæggel- Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af datose for EUUsamt datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget medpræcisering af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.ResuméNotatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet ogde forventede konsekvenser.IndholdForslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget.Hvis der er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angi-ves tydeligt.Gældende dansk ret Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke æn-og forslagets konse- dringer forslaget vil medføre, og om de forventede ændringerkvenser herforskal gennemføres ved lov eller er ministerens bemyndigelse.Subsidiaritets-Regeringen givet en selvstændig og udtømmende vurdering af,princippet og propor- hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprin-tionalitets-princippet cippet. (Dette element er en opdatering og i givet fald udbygningaf det foreløbige subsidiaritetsnotat, som regeringen skal over-sende senest 2 uger efter, at forslaget er fremsendt til Rådet idansk sprogversion).Forslagetskonse- Fordelt på følgende punkter:kvenser•Statsfinansielle•Samfundsøkonomiske•Miljømæssige•BeskyttelsesniveauLovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit

Bilag 4Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til FolketingetType af notatTidsfrist for fremsen-delse2 uger efter, at forslagetForeløbigt subsidiari-Fremsendes for væsentlige nyelovgivningsforslag.er fremsendt til Rådet itetsnotatdansk sprogversion.Fremsendes for alle direktivforslag 4 uger efter, at forslagetGrundnotatog andre væsentlige forslag tiler fremsendt til Rådet iretsakter og kommissionsbeslut-dansk sprogversion.ninger samt om alle grøn- oghvidbøger og andre væsentligehøringsdokumenter.Omhandler samtlige sager på8 dage inden møde iSamlenotatrådsmødedagsordenerne.Europaudvalget.Udarbejdes efter hvert rådsmøde;5 arbejdsdage efterRedegørelser fragælder også for uformelle rådsmø- afholdelse af rådsmøde.rådsmøderder, hvis væsentlige politiske drøf-telser har fundet sted.Ingen frist angivet.Halvårlige oversigts-Udarbejdes hvert halve år overvigtige kommende sager inden fornotaterhvert enkelt ministerområde.Ingen frist angivet.Regeringens hørings-Ved fremsendelse til Kommissio-nen som led i det lovforberedendesvararbejde fremsendes også til Euro-paudvalget.Snarest muligt.Orientering om gen-Når direktiver er blevet gennem-ført i dansk lovgivning.nemførelse af direk-tiver m.v.Referater af møder iOversendes i fortrolig form til Eu- Ingen frist angivet.ropaudvalgets sekretariat.§ 2-udvalget og § 5-udvalgetIngen frist angivet.Supplerende notaterUdarbejdes, hvis forslagene ænd-res væsentligt under behandlingen.Ingen frist angivet.Orientering om retli-Finder sted i henhold til særligprocedure, jf. afsnit 5.ge skridt mod Dan-markSe afsnit 9.1.Dagsordener for mø-Forud for et europaudvalgsmødeder i Europaudvalgetomdeles dagsordenen normalt i 4versioner, jf. afsnit 9.1.I hvilke situationer

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet vil udarbejde en sådan oversigt.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni 2006 og 9. august 2006.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10. maj 2001.Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994.Jf. brev fra justitsministeren af 8. maj 2002 til formanden for Europaudvalget indeholdende ”Notat om forelæggelseaf rammeafgørelser for Europaudvalget”. Endvidere kan henvises til Justitsministerens besvarelse af 6. juli 2006 afspørgsmål fra Europaudvalget om proceduren for forelæggelse af rammeafgørelser.Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001 og 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst, men baseret på en fælles forstå-else mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalget.Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999 og af 10. maj 2001.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december 2004 (bilag 1).Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 7. maj1999 over ændring af Folketingets forretningsorden.

Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999 og 27. september 1996.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudvalgets beretning af 10. december 2004(bilag 3), dels på en etableret praksis opnået i fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december 2004.