Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 451
Offentligt
971474_0001.png
971474_0002.png
971474_0003.png
971474_0004.png
971474_0005.png
971474_0006.png
971474_0007.png
971474_0008.png
971474_0009.png
971474_0010.png
971474_0011.png
971474_0012.png
971474_0013.png
971474_0014.png
971474_0015.png
971474_0016.png
971474_0017.png
971474_0018.png
971474_0019.png
971474_0020.png
971474_0021.png
971474_0022.png
971474_0023.png
971474_0024.png
971474_0025.png
971474_0026.png
971474_0027.png
971474_0028.png
971474_0029.png
971474_0030.png
971474_0031.png
971474_0032.png
971474_0033.png
971474_0034.png
971474_0035.png
971474_0036.png
971474_0037.png
971474_0038.png
971474_0039.png
971474_0040.png
VISIONSRAPPORT
FRAVANDTEKNOLOGITILGRØN VÆKSTATV PRÆSENTERERHER SINE ANBEFALINGERPÅ BAGGRUND AF KONFERENCEN”FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST”DEN 2. DECEMBER 2010
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER | MARTS2011
FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKSTMEDLEMMER AF ATV’S ORGANISATIONSKOMITÉHans-Martin Friis Møller,direktør, Water, Grontmij |Carl Bro (formand)Jørn Rasmussen,forskningsdirektør, DHICarl-Emil Larsen,direktør, DANVAHans-Jørgen Albrechtsen,professor, DTU MiljøJes Vollertsen,professor, Institut for Miljøteknologi, AAUJanicke Schultz-Petersen,adm. direktør, MJKAutomation A/SBjørn Kaare Jensen,vicedirektør, GEUSJens Andersen,produktchef, Københavns EnergiMette Rose Skaksen,miljø- og sundhedspolitisk chef,DI – Organisation for ErhvervslivetTorben Chrintz,videnchef, ConcitoPeter Steen Mikkelsen,lektor, DTU Miljø
SEKRETARIATMaja Lænkholm,konsulent og projektleder, ATVSøren Elmer Kristensen,konsulent, ATV
VISIONSRAPPORTEN ER UDARBEJDET SOM ET LED I ET PROJEKT FORANKRET I ATV’S AKADEMIRÅD.
AKADEMIRÅDET BESTÅR AF:Jacob Steen Møller,campusdirektør, DTU (formand)Thomas Bjørnholm,prorektor, KUBo Cerup-Simonsen,Vice President, Head ofEngineering and Projects, A.P. Møller - Mærsk A/SLars Ole Kornum,direktør, Scanventure ApSLars Lading,CSO, Sense A/SJens D. Mikkelsen,Videnskabelig chef,NeuroSearch A/SBjarne Roger Nielsen,adm. direktør, DANFYSIK A/SErling H. Stenby,professor, DTU Kemiteknik
EN SÆRLIG TAK SKAL RETTES TIL:Ole Silkjær,projektleder, Grontmij | Carl BroAnders Bækgaard,direktør, Vandcenter SydJørn Jespersen,direktør, Dansk MiljøteknologiPia Klee,projektleder, piaklee.dkSusanne Knøchel,professor, Institut forFødevarevidenskab, KU Life
OPLÆGSHOLDERE PÅ ATV’S KONFERENCEJens Andersen,produktchef, Vand & Afløb,Københavns EnergiKarsten Arnbjerg-Nielsen,lektor og leder afpartnerskabet Vand I Byer, DTUIda Auken,medlem af Folketinget, SFLeif Bentzen,direktør, Krüger Danmark A/SJens La Cour,kampagneleder, DanmarksNaturfredningsforeningMikael Jentsch,teknisk direktør, FrederikshavnKommuneJørn Jespersen,direktør, Dansk MiljøteknologiCarl-Emil Larsen,direktør, DANVAHenrik Larsen,afdelingsleder, DHI Water PolicyKasper Lindgaard,kontorchef, Økonomi-og erhvervsministeriet på vegne af Brian Mikkelsen,Økonomi- og ErhvervsministerMarianna Lubanski,Business Development Director,GrundfosHans-Martin Friis Møller,direktør, Water, Grontmij |Carl BroNiels Peter Nørring,direktør, Miljø & Energi, Landbrugog FødevarerHenning Pedersen,Senior manager, Novozymes A/SKnud Pedersen,Vice President, Dong EnergyDistributionMette Rose Skaksen,miljø- og sundhedspolitisk chef,DI – Organisation for ErhvervslivetPeter Sand,chefkonsulent, EksportrådetNils Thorup,teknisk chef, GrundfosPalle Munk Weidlich,Projektleder, VæksthusHovedstadsregionen
Kommunikationskonsulent,Jakob Werner,KommunikationskompagnietDesign og produktion:Westring & Welling A/SCopyright 2011 ATV, Akademiet for de Tekniske VidenskaberISBN: 978-87-7836-061-8
Danmark har tradition for skrappe miljøkrav og fokuspå bæredygtighed.Et interessant perspektiv er, at det,som man tidligere så som tunge omkostninger, reeltogså har været investeringer i nye eksportmarkeder,grøn vækst og nye, danske arbejdspladser.Derfor ser danske vandvirksomheder og videns-centre en nødvendighed i at forsøge at påvirkepolitikere til at satse på pilotprojekter inden forvandteknologiog at gøre Danmark til et demon-stratorium for grøn vandteknologi, både direktegennem støtte og indirekte gennem skrappere kravog lovgivning på vandområdet.Et vigtigt skridt er en forøgelse af midler til strategiskforskning og udviklingsamt test og demonstrationpå vandområdet svarende til det nuværende EUDPpå energiområdet. Pilotprojekter på dansk jord og etstærkt hjemmemarked er af afgørende betydning forat overbevise internationale købere.Med denne rapport ønsker ATV at rejse en fornyetdebat om vand.Visionen 2020 er formuleret,anbefalingerne på plads og ærmerne smøget heltop efter ATV’s grøn-vækstkonference om vandidecember 2010.
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
1
INDHOLD
2456142630
ForordIntroduktionResumé af ATV’s anbefalinger til en udvikling af vandsektorenPolicy brief - En bæredygtig vandforvaltning og den grønne vækstgevinstKonferencens hovedlinjerDanmark som demonstratoriumATV’s anbefalinger
RAPPORTENS OPBYGNINGSIDE 6-13Sammenfatning af problemstillinger og muligheder
SIDE 14-25Væsentlige konklusioner fra konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst” den 2. december 2010i København, hvor oplæg og diskussioner om konferencens fire temaer refereres
SIDE 26-29Vision for vandsektoren og de danske muligheder for grøn eksport og arbejdspladser
SIDE 30-36ATV’s anbefalinger og begrundelserLøbende gennem rapporten præsenteres syv række cases som gode eksempler på vandforvaltningog vandteknologi i Danmark.
2
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
FORORDVand er en afgørende ressource for liv, men for-syningen udgør i dag en voksende udfordringpå globalt plan. En fokuseret satsning på vander derfor nødvendig og vil bidrage til at profi-lere Danmark som et land, der arbejder på atudvikle bæredygtige løsninger på påtrængendesamfundsmæssige problemer. Bæredygtigvandteknologi har potentiale til at blive en af deteknologiske og økonomiske platforme, somDanmark kan leve af i fremtiden. Danmark harmed stor viden, kompetencer, gode forsknings-miljøer samt en etableret vandsektor godeforudsætninger for at være foregangsland pådette område.ATV har udarbejdet denne visionsrapportpå baggrund af en møderække med ATV’sorganisationskomité og konferencen ”Fravandteknologi til grøn vækst”, der blev afholdtden 2. december 2010 på DTU. Konferencenblev afviklet i regi af ATV’s Akademiråd meddet formål at skabe viden om og bidrage tilet koordineret fokus på, hvordan det danskeudviklingspotentiale på vandområdet kanrealiseres og generere vækst og velfærd i detdanske samfund. Dette kan ske gennem ud-dannelse, forskning og teknologisk udviklingsamt gennem øget kommunikation, videndelingog samarbejde blandt aktørerne i henholdsvisden offentlige sektor og den private sektor ogmellem de to sektorer.ATV ønsker i visionsrapporten at pege på nød-vendigheden af - og muligheden for - at satsemarkant på vand som en grøn vækstdriver i detdanske samfund.På de følgende sider kan du læse en uddybetgengivelse af konferencens oplæg og debat-ter. Der er endvidere en gengivelse af dagensafstemningsresultater, som er en pejling afstemningen blandt deltagerne, men ikke udtrykfor en repræsentativ undersøgelse. På ATV’shjemmeside www.atv.dk kan du downloade enrapport med alle konferencens afstemninger,workshops mm. samt alle oplægsholdernespræsentationer.
ATV har udarbejdet ni anbefalinger til hand-linger, som kan være med til at vise vejen fravandteknologi til grøn vækst.
Anbefalingerne fremsættes af ATV på baggrundaf konferencen og organisationskomitéensinput. Konferencedeltagerne eller organisati-onskomitéen kan således hverken som enkelt-personer eller kollegium gøres ansvarlige ellertages til indtægt for anbefalingerne eller deræsonnementer, der ligger bag.ATV takker medlemmerne af projektets or-ganisationskomité for deres engagerede ogkonstruktive indsats. Komitéens sammen-sætning fremgår i kolofonen. ATV vil ligeledesgerne takke reviewpersoner og andre samar-bejdspartnere for at bidrage med konstruktivog relevant sparring. Disse personer fremgårligeledes i kolofonen.ATV retter en stor tak til Otto Mønsteds Fondog DTU for støtte til gennemførelse af konfe-rencen.God læselyst!
Lasse Skovby RasmussonDirektør, ATV
Jacob Steen MøllerCampusdirektør, DTUog formand for ATV’s Akademiråd
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
3
INTRODUKTIONVand står højt på den globale dagsorden. Detskyldes, at stigende befolkningstal, urbanise-ring, forurening, uhensigtsmæssig brug af vandm.m. sætter vandressourcen under et kæmpepres. I Danmark trækker vand ikke på sammemåde opmærksomhed, selv om eksempelvisoversvømmelser og forureninger af drikke-vandsforsyninger trækker flere og flere over-skrifter. Der er brug for et større fokus på denationale problemstillinger med vand, samtidigmed at de internationale udfordringer åbner opfor et eksportpotentiale for danske virksomhe-der og vidensinstitutioner.Det er ATV’s organisationskomités vurdering, atder er et stort uforløst potentiale i den danskevandsektor. Potentialet tager udgangspunkt i,at vi kan løse de danske udfordringer, samtidigmed at vi udnytter nye løsninger som afsæt foren større eksport af vandteknologier og vand-løsninger. Danmark har en række kompetencerinden for vandområdet, som rækker vidt ind iproduktionsvirksomheder, forskningsmiljøer,vandforsyninger og rådgivervirksomheder.Udgangspositionen for at forløse potentialet erdog ikke optimal, da vandbranchen i dag frem-står forholdsvis fragmenteret, og da der kun imindre grad satses strategisk fra statens sidepå forskning og udvikling inden for sektoren.Skal der for alvor skubbes gang i væksthjulenepå vandområdet, kræver det, at der tages an-svar og vises handlekraft. Det kræver en åbenindsats fra alle vandsektorens aktører: Forsk-nings- og uddannelsesinstitutioner, styrelserog departementer, rådgivende ingeniørfirmaer,industrien, forsyningsselskaber, sektorensbrancheorganisationer og iværksætterne. Forvidendeling er central for at udvikle en væksto-rienteret vandsektor.Der skal med andre ord tages ansvar på tværsaf sektoren. Tiden er inde til, at hele sektorenbidrager visionært til den globale vækstmulig-hed, som vandområdet repræsenterer, og ikkei tilbageholdende protektionisme sidde passivtog se Danmark blive et vandteknologisk ud-kantsland på den globale scene. Undersøgelserviser, at de virksomheder og institutioner, somikke samarbejder nationalt, og som er fra smålande, må dreje nøglen om. Der ligger storemuligheder gemt for små og mellemstore virk-somheder, hvis de åbner sig for hinanden ogbegynder at trække på hinandens kompetencerog ressourcer, uden at de derved nødvendigvisblotlægger deres kernekompetencer. En stærkog samlet vandsektor med et erklæret fællesmål om at sejre i vandløsninger til verden er ennødvendighed for succes.
Derfor vil ATV’s organisationskomité påtagesig at skabe et forum for en samlet vand-branche, således at det momentum, derblev igangsat på konferencen, fastholdes.
Vi skal skabe et rum for vækst, hvor vi kanfremvise resultaterne af vores bestræbelsersom velfungerende løsninger for hele verden.Med inspiration i vores egen vandsektorsstærke og svage områder kan vi nytænkevandløsninger og vandteknologier inden for desimple og enkeltstående delelementer såvelsom de store systemløsninger inden for regn-vandshåndtering, vandforsyning og spildevand.Løsningerne kan meget vel have udspring inationale udfordringer med klimatilpasning ogvandforvaltning, men på sigt eller sideløbendeskabe globale muligheder for eksport.Denne rapport skal være med til at vise vejenfor, hvordan vi skaber et godt udgangspunktfor at sætte gang i væksten på vandområdet iDanmark og etablerer den fornødne opmærk-somhed på en række centrale udfordringer påvandområdet, som der skal tages hånd om nu.
Direktør Hans-Martin Friis MøllerGrontmij | Carl Bro, formand forATV’s organisationskomité
4
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
RESUMÉ AFATV’S ANBEFALINGERTILUDVIKLINGEN AF VANDSEKTORENDet organisatoriske område
01Vandbranchen bør samle sig om en fælles visionmed ét talerør over for politikere, medier og andreinteressenter. Trods koordinerende initiativer er bran-chen stadig fragmenteret, og der er behov for at ståsammen om fælles mål og midler.››Læsmere på side 30.
06Behov for mere forskning, teknologiudvikling, testog demonstration. Der er brug for investeringer,der modsvarer det potentiale, som vandteknologirummer. Miljøteknologis (herunder vand) midler tilforskning, teknologiudvikling, test og demonstrationer på 10-15 % af midlerne til energiteknologi. Dettetil trods for at eksporten af miljøteknologi andrager64 % af eksporten for energiteknologi.››Læsmere på side 34.
02Der er behov for en analyse af den danske vand-sektor, som giver viden om sektorens størrelseog muligheder, samt hvilke muligheder der er forjobskabelse og eksport indenfor de enkelte områ-der. Formålet er at skabe grundlag for en strategiskprioritering af vand som erhvervsområde.››Læsmere på side 31.
Det miljøpolitiske område
07Styrk den intelligente vandplanlægning. I relation tilklimaforandringerne er det nødvendigt at følgendeiværksættes:•Klimatilpasning gøres obligatorisk i kommu-nerne. En obligatorisk klimatilpasning forud-sætter, at klimatilpasningsplaner standardiseresog implementeres i kommunerne.• Der satses på en moderne aflednings- ogvandbehandlingsinfrastruktur.• Skab sammenhæng mellem vand- ognaturplaner.››Læsmere på side 35.
03Danmark skal brande sig mere på vandteknologi.Vi skal være kendte for grønne vandløsninger, ogDanmark skal kunne demonstrere intelligente ogbæredygtige vandteknologiske løsninger.››Læsmere på side 31.
Det erhvervspolitiske område
04Skab et stærkt hjemmemarked i Danmark, hvor debedste teknologier kommer i spil. Det er afgørendefor en god vandforvaltning og en solid eksportplat-form. Følgende er vigtige præmisser:Ny innovationsfremmende regulering og offentligefterspørgsel.• Større mulighed for styrket samarbejde på tværsmellem offentlige og private organisationer oguddannelsesinstitutioner.• Høje standarder og kvalitetskrav til markedet.››Læsmere på side 31.•
08Sørg for vand til alle formål. Den danske vandres-source er truet af flere faktorer som forurening,ændret klima m.m. Det skal afdækkes, hvad behovetfor vand og vandkvalitet er i fremtiden, eksempelvistil landbruget, samt behovet for en graduering afkvalitet til forskellige brugsformer. Dette skal skesideløbende med, at en beskyttelsesindsats styrkesover for indvindingsområderne.››Læsmere på side 35.
05Invester i hele værdikæden for vand for at styrkevækstplatformen. Vand som vækstområde er af-hængig af en helhedsorienteret satsning for at skabeværdi. Et Danmark som demonstratorium kræveren satsning i hele værdikæden. Alle områder børtænkes ind i en erhvervsstrategi.››Læsmere på side 34.
09Water footprint skal være en del af virksomhedersCSR-krav. Det skal være en del af deres CSR-rap-portering og kan derved blive en driver for ansvarligadfærd hos industrien.››Læsmere på side 36.
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
5
POLICY BRIEF– EN BÆREDYGTIGVANDFORVALTNING OG DEN GRØNNEVÆKSTGEVINSTDet globale vandmarked er i 2010 opgjort tilca. 2.500 mia. kr.1. For et land som Danmarkmed lange traditioner for at løse kompliceredevandforsynings- og miljøproblemer i et snævertsamarbejde mellem myndigheder, forsynings-virksomheder og erhvervsliv repræsenterer detglobale vandmarked en efterspørgsel og etstort eksportpotentiale. Denne internationalemulighed bør Danmark udnytte.Målrettede investeringer i vandteknologi kandanne et stærkt fundament for eksport og der-med generere flere grønne arbejdspladser ogvækst i Danmark. Dette kan ske, uden at vi gårpå kompromis med miljøvenlige løsninger.En satsning på vand som grønt vækstområdekan have følgende gevinster for Danmark:1Skabelse af en lang række nyearbejdspladserNye miljøvenlige, vandteknologiske løsnin-ger, som optimerer anvendelsen af eksi-sterende vandteknologi. Dette kan væremed til at løse danske og internationalevandrelaterede miljø-, klima-, fødevare- ognaturudfordringer på en grøn mådeUdvikling af ny teknologi, der kan reducerevand- og energiforbruget, eksempelvisenergirigtige pumper og bedre proces-styring til forsyningsanlæg og til industrienUdvikling af et internationalt aner-kendt demonstratorium af bæredygtige,vandteknologiske løsninger til inspirationfor den globale vandbrancheUdvikling af bæredygtige byer og land-skabsløsninger som storskalademonstra-tionsområder med løsninger, der er attrak-tive for andre lande, herunder også turisme6Fremme incitamenter og uddannelser,som tiltrækker flere studerende inden forgrøn vandteknologi og hertil relateredefagområderEn samlet vandlovgivning, der understøtterbæredygtig forvaltning og innovative løs-ninger på de vandrelaterede miljø-, klima-og naturudfordringerUnderstøttelse af samarbejdet mellemmyndigheder, forsyningsselskaber, er-hvervslivet og uddannelsesinstitutionersom grundlag for Danmarks eksport afvandrelaterede miljø-, klima- og naturløs-ninger, herunder vandteknologi
7
8
Vand udfordrer verdenVand er én af det 21. århundredes størsteudfordringer.Siden 1970 er den vandmængde til rådighedpr. menneske faldet med 40 %, i takt medat der er kommet flere mennesker på jorden.Mere end 1,2 mia. mennesker har i dag ikkeadgang til rent vand. Vandmangel prægerdesuden både i- og u-lande. Op mod 1,8 mia.mennesker kan i fremtiden komme til at oplevedecideret vandmangel2.Cirka en tredjedel af verdens befolkning, knap1,7 mia. mennesker, bor ligeledes i lande medvandstress3. I 2025 forventes det at stige til femmia. mennesker.Den globale efterspørgsel på fødevarer vil stigebetragteligt frem mod 2050, når ni mia. men-nesker skal have mad. Og vand er den afgør-ende forudsætning for, at der kan produceresfødevarer nok. I dag tegner fødevareproduk-tionen sig for 65 % af ferskvandsforbruget, ogdet tal vil kun blive større, da der er behov foren øget fødevare- og biomasseproduktion tilden stigende verdensbefolkning. Udfordringenforstærkes af, at rent vand allerede i dag er en
2
3
4
5
123
SAM STUDY, WATER: A MARKET OF THE FUTURE, 2010VANDMANGEL OPSTÅR I LANDE, HVOR DEN ÅRLIGE VANDINDVINDING ER UNDER 1000 KUBIKMETER PR. PERSON PR. ÅR.VANDSTRESSEDE LANDE ER LANDE, HVOR DEN ÅRLIGE VANDINDVINDING FALDER TIL UNDER 1700 KUBIKMETER PR. PERSON PR. ÅR.
6
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
mangelvare i mange lande, og at bæredygtigog integreret vand-, miljø- og energiforvaltningknap nok er implementeret i verdens mestudviklede lande.Ingen mennesker kan leve uden vand, og derer ikke længere mulighed for at vente med atforholde sig til disse store forsyningsudfor-dringer. Vand er en nødvendig fødevare.De forventede klimaændringer og urbanisering-en i store dele af verden vil ændre og forværretilgangen til vandressourcerne.
Det er stadig landbruget, kunstig vanding ogenergiproduktionen, der i de forskellige landelægger størst beslag på vandressourcerne.Mængden af vand, som anvendes til vanding,er stigende og udgør i flere lande langt overhalvdelen af den tilgængelige vandressource.I andre lande er vand til energiproduktion, her-under kølevand, af stor betydning.I Europa bruges eksempelvis en tredjedel afvandindvindingen til elproduktion, se figur 1.I USA er det 39 %, se figur 2. Generelt erenergiproduktion på højde med andre vand-forbrugende områder, som det ses af figur 3.(jf. kølevand)
Vandforbruget i EU-3013%Elektricitet31%Husholdning24%LandbrugProduktion
Vandforbruget i USA8%12%39%TermoelektricitetPrivat husholdning og kommercielt brugKunstvanding og vanding af husdyrsbesætningerIndustriel minedrift41%
32%
Figur 1: Figuren viser vandforbruget i EU-30 fordeltpå områder. Kilde: Flörke, M & Alcamo, J, EuropeanOutlook on Water Use, 2004.
Figur 2: Figuren viser vandforbruget i USA fordelt på områder.Kilde: NREL, Consumptive Water Use for U.S. Power Production,appendix 1, 2003.
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
7
Den årlige indvinding af vand fordeltpå vandkilde og sektor i Europa.Millioner m3pr. år90 00080 00070 00060 00050 00040 00030 00020 00010 0000KølevandIndustriLandbrugOffentligtvandforbrug
Tilgængeligheden af vand er således en be-grænsning for både fødevareproduktion ogenergiproduktion. Samtidig kan forurening truevores drikkevandskvalitet og medføre, at vand-behandlingen fordyres, bliver mere energikræ-vende m.m.
En ny, dansk vandforvaltning er nødvendigDanmark oplever også ændringer i vandets på-virkning. Vi har de senere år set, at veje, huseog marker oversvømmes. Vores grundvand ogdermed drikkevandsressourc trues af pesti-cidforurening, og et varmere klima kan i visseegne af landet true ressourcen til drikkevand ogvand til markvanding.I forbindelse med påvirkningen af naturen eren intelligent håndtering af vand og gennem-tænkte lovgivningsmæssige rammer for vandcentrale. Danmark har historisk set haft enforbilledlig god vandforvaltning, men i øjeblik-ket taber Danmark terræn på flere fronter.Halvdelen af vandløbene, 70 % af søerne ogmere end 90 % af kysterne lever ikke op tilen tilstrækkelig god kvalitet i henhold til EU’svandrammedirektiv4. Danmark har endvidereikke rettidigt afleveret vandplanerne til EU og ernu på vej mod en retssag i EU.Samtidig viser en ny rapport fra GEUS, at derfindes spor af sprøjtegifte i mere end 40 % afalle grundvandsboringer, og drikkevandskva-litetskravet på 0,1 �g/l er overskredet i ca. 12% af boringerne. De akutte problemer kræverløsninger her og nu.
Overfladevand
Grundvand
Figur 3: Den årlige indvinding af vand fordelt på vandkilde og sek-tor i Europa. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, Water resourcesacross Europe – confronting water scarcity and drought, 2009,EEA (data fra Eurostat).
Overløb fra spildevandssystemetOverløbsvandmængde fra transportsystemet og renseanlæg til recipienter i forhold tiltilløbsvandmængde til renseanlægget. Numrene angiver hver en dansk forsynings overløb.
12%10%8%6%4%2%03 27 1 30 17 24 26 13 6 16 20 21 14 9 4 8 25 19 23 33 11 22 31 29 2 18 15 32 1012 Hjørring Vandselskab A/S,13 Holbæk Kommune,14 Hørsholm Kommune,15 Kolding Kommune,16 Københavns Energi,17 Køge Kommune,18 Lundtofte Renseanlæg,19 Lynettefælleskabet,20 Nordvand A/S (Gentofte),21 Nordvand A/S (Gladsaxe),22 Nyborg Forsyning & Service A/S,23 Odense Vandselskab A/S,24 Odsherred Forsyning,25 Randers Kommune,26 Rødovre Kommune,27 Spildevandscenter Avedøre,28 Svendborg Vand A/S,29 Sønderborg Forsyning A/S,30 Thisted Kommune,31 Vejle Kommune,32 Aalborg Kommune,33 Århus Kommune
1 Ballerup Kommune,2 Bornholms Forsyning A/S,3 Brøndby Kommune,4 Esbjerg Kommune,5 Faxe Forsyning,6 Fredericia Kommune,7 Glostrup Kommune,8 Greve Kommune,9 Haderslev Kommune,10 Halsnæs Kommune,11 Helsingør Kommune,
Vand er centralt i klimaforandringerneEn af de væsentligste udfordringer fremoverbliver at håndtere stigende – og uforudsige-lige - vandmængder. Klimaforandringerne harmanifesteret sig med store mængder regn,pludselige skybrud, oversvømmelser og merevarme om sommeren. Siden 1873 er nedbør-en i Danmark steget med ca. 15 %, og DMI’sfremskrivninger viser, at vinternedbøren vil stige
Figur 4: Overløbsvandmængde fra transportsystemet og renseanlæg til recipienter i forholdtil tilløbsvandmængde til renseanlægget. Numrene angiver hver en dansk forsynings overløb.Kilde: DANVA, Vand i tal - DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009.
8
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERRVIDENSKD
Foto: Tage Olsin
EN AF DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER FREMOVER BLIVER ATHÅNDTERE STIGENDE – OG UFORUDSIGELIGE – VANDMÆNGDER.
med op til 8 % i perioden 2006-2035. Sam-tidigt vil der ske et fald i nedbøren på op til 3% om sommeren fra 2006-2035. Den samledemængde nedbør stiger med 2 % om året. Derer set gentagne eksempler på, at de storevandmængder skaber store problemer, senesti august 2010, hvor flere byområder blev over-svømmet, se figur 4.Skybrud har i 2006, 2007 og 2010 kostet for-sikringsselskaberne henholdsvis ca. 400 mio.,800 mio. og omkring 1 mia. kr.Oversvømmelserne kan skabe forureningsrisikoi indvindingsområderne, hvor oversvømmelsermed spildevand kan øge ud- og nedvaskningenaf uønskede stoffer. Samtidig kan længere-varende tørkeperioder som resultat af klima-forandringer ligeledes medføre en uacceptabelpåvirkning af følsomme naturområder og vand-løb i områder med stor vandindvinding.
Endelig kan klimaforandringerne nødvendig-gøre et skift i afgrødevalg og et muligt øgeteller ændret forbrug af pesticider og gødningmed øget udvaskning og nedsivning af forure-nende stoffer til følge.
Det danske grundvand er en udfordretressourceDet danske vandforbrug løber op i ca. 700mio. m3hvert år. Heraf går 400 mio. m3tilhusholdningerne, mens 200 mio. m3går tilvanding (inkl. landbrug) og 100 mio. m3brugesi industrien5. Vandforbruget i Danmark fremgåraf figur 5.Til trods for et faldende vandforbrug er derstadig udfordringer med den danske vandfor-syning, baseret på uforurenet grundvand, i formaf forurenings- og fordelingsproblemer.GEUS har udarbejdet et kort over den tilgæn-gelige grundvandsressource, se figur 6.
Den danske udvikling i vandforbruget fra 1998 - 2008m3/pers./år908070605040302010019992000200120022003Erhverv200420052006Tab20072008
Figur 6: Oversigt over den dan-ske udnyttelige grundvandsres-source (bæredygtig ressource)samt vores udnyttelse af den(vandindvinding). Kilde: Miljø-ministeriet, Natur og Miljø 2003– Vores vand, 2004.
Husholdning
Institutioner
Figur 5: Den danske udvikling i vandforbruget fra 1998 - 2008.Kilde: DANVA, Vand i tal - DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009.
4
5
EU’S VANDRAMMEDIREKTIV BLEV VEDTAGET AF EU PARLAMENTET OG TRÅDTE IKRAFT I DECEMBER 2000. I DANMARK ER DET UDMØNTET I MILJØMÅLSLOVEN.ENERGISTYRELSEN, ”SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF KLIMATILPASNING”, 2010.
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
9
Foto: Kreditering: afventer
bredt indenfor vandområdet6. Stramningernefra EU kan bevirke, at Danmark skal ændre sinvandforvaltning, men det kan også medføre, atde danske kompetencer inden for området kankomme mere i spil.
Foto: Istock
Den danske vandbrancheVandbranchen7i Danmark udgjorde i 2008ca. 200 virksomheder, som beskæftigedeca. 35.000 ansatte inden for vandteknologi iDanmark. Størrelsen af vandbranchen er ikkepræcist opgjort, men en analyse viser, at der isamme år blev omsat for ca. 30 mia. kr., hvorafeksport udgjorde halvdelen8.Vandteknologiområdet er dét miljøteknologiskeområde, der har opnået størst eksportfremgangi perioden 2001 til 2006, nemlig en fremgangpå ca. 9 %.Danmark har unik viden og efterspurgtekompetencer på vandområdet, som af danskevirksomheder indenfor området karakteriseressom værende på niveau med verdens førendelande9. Cirka 13 % af virksomhederne på om-rådet bruger mere end 25 % af deres samledeomsætning på forskning og udvikling. Vand-sektoren10er således karakteriseret ved vilje ogforståelse for et højt forsknings- og udviklings-niveau.En række danske vidensinstitutioner vurderesat være konkurrencedygtige og ”innovationsac-celererende forskningsplatforme”. Blandt dissekan nævnes DTU Miljø, Aalborg Universitet,DHI, GEUS, DMU, Dansk Jordbrugsforskningsamt Teknologisk Institut. Desuden er det værdat nævne vandnetværket ViVa fra KøbenhavnsUniversitet, Forskerskolen UWT (Urban WaterTech), Forskningscenteret FIVA, forsknings-centeret HOBE – VKR Centre og Excellence,støttet af Villum Kann Rasmussen, samt deninternationale uddannelse EnvEuro, der harvand som fokusområde.
Som det fremgår, indvindes der i flere områd-er mere grundvand, end der dannes, hvilketbetyder, at der eksempelvis ikke er tilstræk-kelig vand i åerne om sommeren. Når dertilkommer, at der findes pesticider i 40 % af deprøver, der undersøges i grundvandsovervåg-ningsprogrammer, og i 25 % af vandværkernesindvindingsboringer, samt at der hvert år desidste 10 år i gennemsnit er lukket 100 vand-boringer som følge af pesticidforurening overgrænseværdierne, så er det rene grundvandalvorligt truet. Det er nødvendigt at beskyttegrundvandet yderligere og samtidig at benytteandet vand end grundvand i områder medbegrænsede grundvandsressourcer, for eksem-pel vanding af afgrøder m.v. Billedet, som detfremgår af ovenstående figur 6, vil imidlertidændre sig i kraft af de ændrede nedbørsfor-hold, og specielt i Vestjylland vil der om ca. 50år ses markant stigende grundvandsniveauer.Det er en politisk prioritering, at drikkevandetskal baseres på uforurenet og rent grundvand.Dette har betydet og vil betyde, at der løbendeskal gennemføres tiltag med henblik på at be-skytte grundvandsressourcen og drikkevands-kvaliteten.
EU skærper kravene over for vandVand er for alvor kommet på dagsorden iEU. I 2012 vil et ”Blue Print for SafeguardingEurope’s Water” blive offentliggjort, og det for-ventes at medføre stramninger, der vil ramme
67
89
10
MANDAG MORGEN, ”VAND BLIVER DET NYE KLIMA”, 1, NOVEMBER 2010.NÅR DER BRUGES ORDETVANDBRANCHEI DENNE RAPPORT, REFERERES DER TIL DE FREMSTILLENDE, UDVIKLENDE, PRODUCERENDE OG RÅDGIVENDEAKTØRER I VANDSEKTOREN.DI-ANALYSE PRÆSENTERET AF METTE ROSE SKAKSEN PÅ ATV’S KONFERENCE ”FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST”, 2. DECEMBER 2010.FORA (ERHVERVS- & BYGGESTYRELSENS ENHED FOR ERHVERVSØKONOMISK FORSKNING & ANALYSE), ”MILJØTEKNOLOGISKE STYRKEPOSITIONER – ENERHVERVSANALYSE AF KLYNGEDANNELSE”, 2006.NÅR VI BRUGERVANDSEKTORI DENNE RAPPORT, REFERERES DER TIL VAND SOM ET ERHVERVSMÆSSIGT OMRÅDE, DER KAN UDVIKLES OG FORMES.
10
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
FOR AT VAND- OG VANDMILJØTEKNOLOGI KAN BLIVE ET EKSPORTEVENTYRFOR DANMARK, SKAL DEN ØKONOMISKE OVERLIGGER TIL FORSKNING, TEST,UDVIKLING OG DEMONSTRATIONSANLÆG SÆTTES LANGT HØJERE.
Danmarks eksportandele af henholdsvis vand- ogmiljøteknologi i forhold til EU’s gennemsnit%87654321995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Miljøteknologi, EUMiljøteknologi, DanmarkVandteknologi, EUVandteknologi, Danmark
Udviklingen i dansk eksport inden forhenholdsvis vand- og miljøteknologi2000 = 10018016014012010080601995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009TotalMiljøteknologiVandteknologi
Figur 7: Danmarks eksportandele af henholdsvis vand- og miljøtekno-logi i forhold til EU’s gennemsnit. Kilde: Eurostat (Context) og DI-analysepræsenteret af Mette Rose Skaksen på ATV’s konference ”Fra vand-teknologi til grøn vækst”, 2. december 2010.
Figur 8: Udviklingen i dansk eksport inden for henholdsvis vand- og mil-jøteknologi. Kilde: Eurostat (Context) og DI-analyse præsenteret af MetteRose Skaksen på ATV’s konference ”Fra vandteknologi til grøn vækst”,2. december 2010.
Danmark har en større markedsandel inden forvandteknologi end gennemsnittet af andre EU-lande11, se figur 7.Til trods for en større efterspørgsel efter danskvandteknologi og store muligheder, er udvik-lingen i eksporten i dag på vej nedad, som detfremgår af figur 812.
Behov for flere investeringerDanmark har mistet førerpositionen inden forvand- og vandmiljøteknologi til blandt andreHolland og Singapore, hvor der begge stederer store offentlige investeringer i forskning,udvikling og innovation på vandområdet. Deninternationale konkurrence udfordrer os. Somet lille land skal vi være langt mere innovative,hvis vi skal genskabe en international førerpo-sition inden for dette område. Erhvervslivet kanikke alene bære denne udfordring. Samfundetmå bidrage til fundamentet for innovationen.Som udgangspunkt er der brug for langt fleremidler til at fremme en forskningsmæssig ogteknologisk udvikling. I 2011-2012 er der afsatca. 30 mio. kr. til strategisk forskning på miljø-
området, og i perioden 2010-2011 sættes der90 mio. kr. af til test og demonstration indenfor hele det miljøteknologiske område, hvilketslet ikke matcher potentialet for udvikling. Forat vand- og vandmiljøteknologi kan blive eteksporteventyr for Danmark, skal den økono-miske overligger til forskning, test, udviklingog demonstrationsanlæg sættes langt højere.Vandsektorlovens Teknologiudviklingsfond(med forventet 20 mio. kr. per år fra 2011) eret godt første, men utilstrækkeligt, skridt i denrigtige retning.
Job- og uddannelsesmulighederI Danmark ser stadig flere danske erhvervsvirk-somheder vækstpotentialet i vandområdet. Detgælder såvel i forhold til hjemmemarkedet somi forhold til det internationale marked.I USA har man ligeledes sat fokus på vækst-potentialet i vandsektoren i kombination medklimatiltag. Man har inden for en række områd-er vurderet, hvad forskellige tiltag vil betyde.En vurdering er eksempelvis, at etablering afgrønne tage på 1 % af de egnede bygninger
111213
DI-ANALYSE PRÆSENTERET AF METTE ROSE SKAKSEN PÅ ATV’S KONFERENCE ”FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST”, 2. DECEMBER 2010.DI-ANALYSE PRÆSENTERET AF METTE ROSE SKAKSEN PÅ ATV’S KONFERENCE ”FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST”, 2. DECEMBER 2010.ET GRØNT TAG ER ET TAG, DER HAR PLANTER SOM TAGBELÆGNING. TAGET KAN OPTAGE CA. HALVDELEN AF DET VAND, DER FALDER PÅ DET, OG AFLASTERPÅ DEN MÅDE KLOAKKEN.
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
11
ET SOLIDT HJEMMEMARKED FOR DANSKE ANLÆGSOPGAVER OG INNOVATIVEVAND- OG VANDMILJØTEKNOLOGISKE LØSNINGER ER EN MEGETVÆSENTLIG FORUDSÆTNING FOR AT ØGE EKSPORTEN PÅ OMRÅDET.
vil betyde ca. 190.000 nye job. En gennemfø-relse af andre investeringer og tiltag inden forenergieffektivisering vil kunne generere mellem150.000 – 220.000 job. Tilsvarende er der iDanmark flere muligheder for hurtigt at skabegrønne job og lokal beskæftigelse gennemeksempelvis klimatilpasningstiltag og som no-get helt basalt ved at accelerere kloakeringenaf sommerhuse og huse i det åbne land. Deter ikke alene godt for beskæftigelsen - det erogså godt for miljøet.Ved gennemførelse af vandsektorloven erdet forventet, at der alene i vedligeholdelseaf de eksisterende danske vand- og spilde-vandsanlæg skal investeres årligt 5,8 – 6 mia.kr. Endvidere skal der bygges en række nye,større renseanlæg, hvor kravene til energiop-timering er store, og hvor nye teknologier m.v.kan komme i spil. Endvidere kan der medetableringen af den nye sygehusstruktur blivesat fokus på decentral spildevandshåndteringaf sygehusspildevand, hvilket kan blive enhelt central eksportmulighed. Der er såledesmulighed for skabe en større beskæftigelseinden for branchen. Et solidt hjemmemar-ked for danske anlægsopgaver og innovativevand- og vandmiljøteknologiske løsninger eren meget væsentlig forudsætning for at øgeeksporten på området.Vandbranchens næste store udfordring bliver attiltrække flere unge blandt andet til ingeniørud-dannelserne. Klima- og Energiministeriet og Mi-nisteriet for Videnskab, Teknologi og Udviklinggennemførte november 2010 en kortlægning afbehovet for arbejdskraft inden for cleantech-branchen som helhed. Undersøgelsen viste, atbranchen i løbet af de næste to år har behovfor over 12.000 nye medarbejdere, hvoraf knap4.000 er nyuddannede14. I flere virksomheder erder lige nu mangel på arbejdskraft på vand-området15. Desuden er der brug for at tiltrækkeunge til uddannelser inden for miljø, geologi,hydrologi, fødevareproduktion og processty-
ring. Det vil sige, at der skal uddannes flere.Der er derfor behov for, at området synlig-gør sine kvaliteter og udfordringer for ungemennesker, når de står over for valg af deresvideregående uddannelse. En løsning på dettekan være at skabe nogle sammensætninger affagudbud, der arbejder på tværs af faggrænsermed henblik på at udvikle nye koncepter ogløsninger.
Det er nu, at vandsektoren i Danmark harmulighed for at udvikle sigDe offentlige budgetter er under pres, men deudfordringer, som vi står overfor, forsvinderikke, fordi der er færre penge. Med den nyevandsektorlov skal forsyningerne handle ogforvalte vandet på en måde, der lever op til deændrede krav. Aktørerne i vandbranchen skal tilat arbejde kreativt som en helhed på følgende:• at gøre mere for mindre• at være mere effektiv i driften, såvel i energi-forbrug som klimatilpasning• at få ny adgang til finansiering og investeringi teknologier, der kan give fremdriftVandsektorloven er med selskabsgørelsen afforsyningerne en hensigtsmæssig ramme fortilknyttede aktiviteter. Imidlertid giver lovenbetydelige udfordringer i forhold til innovativeinvesteringer. Med få justeringer i lovgivningenvil det dog være muligt at gøre den nuværendesituation til et startpunkt for forandringer, somkan bringe dynamiske forbedringer til denstandard, som anvendes inden for vand- ogspildevandsservices. Og det kan give endnumere eksport.Gensidig inspiration og samarbejde om at fåvandforvaltningen til at fungere bedre er noget,som alle med en interesse i, skal være en delaf: Investorer, politikere, forsyninger, entrepre-nører, producenter, industrielle vandforbrugere,landbruget, universiteter, rådgivere.
1415
BRØNDUM OG FLIES, CLEANTECH – I VÆKSTENS TEGN. GULDÆGGET I DANSK ØKONOMI 2010, 2010GRONTMIJ | CARL BRO, RUNDSPØRGE BLANDT VIRKSOMHEDERNE I BRANCHEN, 2011
12
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Foto: colourbox
Vand som centralt område i en grønvækststrategiDanmark har et stort potentiale for at opnå eninternational styrkeposition inden for vandtek-nologi. Det kræver forskning og teknologisk ud-vikling, der målrettes i en bæredygtig retning,kombineret med en erhvervsstrategi, en effektivuddannelsespolitik og en intelligent vandfor-valtning.Der er brug for en substantiel forskningsind-sats inden for vandteknologi. Skal vi kunnetage konkurrencen op, skal der investeres i nyforskning. Det kan blandt andet være forskningi vandrensning, afsaltning, vandgenanvendelse,vand i fødevarer, vand som fødevare, vandef-fektivitet (forbrugt vand pr. kg fødevare), kunst-vanding, vandkvalitet, vandafledning, vand-forsyning, behandling af hot spot-forureningerm.m. Potentialet for at udføre vandforskning ertil stede hos de danske forskningsinstitutionerog universiteter. Der er dog stadig behov for, atforskningen i større grad bringes i spil sammenmed erhvervslivets aktører.
ATV vurderer, at Danmark kan opnå en sam-fundsmæssig og miljømæssig stærk positionpå vandområdet.
CASE #1FRA SPILDEVAND TIL BADEVANDI sommeren 2002 åbnede havnebadet på Islands Bryggesom det første i København. Det var Københavns Kommune,Københavns Energi og Københavns Idrætsanlæg, derrealiserede ideen om at gøre havnens vand tilgængeligtfor byens borgere og skabe et unikt, rekreativt område. Enudfordring for havnebadning er, at kloakvandet i tilfældeaf voldsom regn vil blive ledt ud i havnen. Vandkvaliteten ihavnen er imidlertid blevet betydeligt forbedret siden 1996som følge af kommunens tiltag, der har reduceret overløb frakloakkerne. Og i dag er vandkvaliteten i Københavns havnnæsten lige så god som i Øresund. Initiativet er videreført tilFisketorvet og Svanemøllebugten.Med Spildevandsplan 2008 sigter man efter, at vandetskal have badevandskvalitet langs hele kommunenskystlinje inden 2015. Det kræver tiltag som omstruktureringaf pumpestationer og bygværker, lukning af overløb,bassinudvidelser og tiltag med lokal afledning af regnvand.Planerne hænger sammen med kommunens erklærede mål for2015. Her skal 90 % af københavnerne kunne gå til en park, enstrand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter,og københavnerne skal besøge byens parker, naturområder,havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag.Kilder: www.aok.dk, Københavns Kommune og Bæredygtigebyer (Dansk Arkitektur Center).
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
13
KONFERENCENS HOVEDLINJERI det følgende gengives hovedlinjerne fra ATV’s konference ”Fra vandteknologitil grøn vækst” den 2. december 2010 på DTU.
Interaktivitet somvidenindsamlingsværktøj”Fra vandteknologi til grøn vækst” blev afholdtsom en interaktiv konference, hvor deltagernehavde mulighed for at stille spørgsmål til op-lægsholderne på opstillede computere og forvia et afstemningsmodul at vurdere de problem-stillinger, som oplægsholderne havde formuleretsom spørgsmål.Metoden har gjort det muligt at indsamle inputfra kvalificerede deltagere til denne rapport.I denne del af rapporten refereres oplægshold-ernes hovedsynspunkter, konklusioner fra de totemadebatter og fra de interaktive forløb, hvordeltagerne havde mulighed for at komme medbud på ønsker og forventninger til fremtidensdanske vandsektor.
Deltagernes demografiFor at sikre et klart billede af deltagernes bag-grund blev de bedt om at indtaste oplysningerom deres uddannelsesmæssige baggrund,arbejdssted og fokus inden for vandområdet.Langt de fleste (78 %) arbejder på Sjælland(inklusiv Københavnsområdet).Omkring 35 % har en teknisk-videnskabeliguddannelse, 29 % har en naturvidenskabeligbaggrund, mens 15 % er uddannet inden forøkonomi.Flere end en tredjedel (37 %) var ansat i privatevirksomheder, mens 18 % kom fra interesse-organisationer og 14 % fra videninstitutioner.Også forsyningsselskaberne, universiteterne ogministerierne var repræsenteret.
Figur 9: Konferencedeltagernes demografiske sammensætning og den danske vandbranche.
Hvor arbejder du?
Inden for hvilket område er du uddannet?
I hvilken landsdel arbejder du?
Hvad er dit primære fokus,når det gælder vand?
14
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Men hvorfor har folk valgt at deltage?Deltagere, hvis primære fokus er vand til for-syning, udgjorde 32 %, 20 % beskæftiger sigmed afledning af vand, og 9 % med rensningaf spildevand. En relativt stor gruppe på 24% angiver ”andet” som deres primære fokus,hvilket – ud fra konferencedeltagernes sam-mensætning – kan være udtryk for en brederetilgang til emnet.
Hans-Martin Friis Møller, Developmentdirector i Grontmij | Carl Bro og formand forkonferencens organisationskomité,understre-gede vigtigheden af at tænke nyt i en situation,hvor en mangeårig succes, vindkraft, lader tilat have mistet pusten som den grønne vækst-motor i Danmark. Jobbene flytter nu til udland-et, og derfor er der behov for at skabe en nyplatform for vækst og beskæftigelse. Her ervandteknologi et oplagt satsningsområde.Han nævnte, at vandbranchen i dag fremstårsom fragmenteret, og at det er en nødven-dighed, at forskellige interesser i branchensætter sig sammen for at påvirke den politiskedagsorden. Eksempelvis har vindindustrienfået omkring 1,4 mia. kr. i direkte og indirektesubsidier årligt siden 2001, mens vandsektorenmodtager meget beskedne beløb til forsknings-projekter. Aktørerne i vandsektoren skal blivebedre til at gøre opmærksom på sig selv, løddet klare budskab fra Hans-Martin Friis Møller.Danmark har ikke nødvendigvis en unikposition, hvad angår teknologiske enkeltløs-ninger på vandområdet. Men det er en danskstyrkeposition, at vi kan bruge vores viden fraeksempelvis vindkraftsektoren om, hvordanteknologierne kan kombineres og anvendeskommercielt.Fokus behøver ikke tage udgangspunkt i dan-ske problemstillinger som drikkevandsforsyn-ing, rensning af spildevand og afledning af
Fra vandteknologi til grøn vækstKasper Lindgaard, kontorchef i Økonomi-og Erhvervsministerietindledte på vegne aføkonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen,som var blevet forhindret i at deltage, og skit-serede flere af de udfordringer, som Danmarkstår over for, herunder lav produktivitetsvækstog tab af terræn målt på velstand i forhold tillande, som vi tidligere lå placeret langt over.Regeringen ønsker at foretage en såkaldt grønomstilling af dansk økonomi, så der udviklesnye løsninger og grønne produkter, uden at viødelægger vores konkurrenceevne.Grøn teknologi og cleantech har de sidstemange år oplevet en større stigning i eksportenend andre sektorer. Det er et vækstområdemed eksport for omkring 93 mia. kr. årligt,hvoraf miljøteknologi udgør de 43 mia. kr.Danmark skal holde fast i sit fokus på vindin-dustrien, men samtidig også sikre fornyelse ierhvervslivet, hvilket for eksempel kan ske veden satsning på vandteknologi.
VAND SKAL GØRES ”SEXET” OG TILTRÆKKE UNGE/STUDERENDE OGIVÆRKSÆTTERE OG DERMED FOSTRE KREATIVE TANKER, NÅR DET GÆLDERLØSNINGSMODELLER. DET SKAL VÆRE ATTRAKTIVT AT ARBEJDE MED OGUDVIKLE PRODUKTER INDEN FOR VAND.Idéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
15
som ligger lavt prismæssigt. Den naturlige pris-udvikling for et produkt er, at det kan sælges tilen relativt høj pris i starten af produktets leve-tid, hvor det er unikt eller banebrydende, hvor-efter prisen falder i takt med, at konkurrenterneformår at producere samme produkt. Normaltroser vi os i Danmark af at sælge upmarket-produkter, men noget tyder på, at udviklingenpå området for vandteknologi er gået i stå.En anden stor udfordring er, at mange danskevirksomheder har fokus på hjemmemarkedetog nærmarkederne i Vesteuropa, især Nordenog Tyskland. Men væksten sker på fjernmarke-derne, hvor Asien buldrer af sted.Mette Rose Skaksen nævnte, at Build-Operate-Transfer-projekter fylder meget på det globalevandmarked. Det vil sige infrastrukturprojekter,som udføres og eventuelt drives af private ien årrække, hvorefter de overgår til offentligteje. Det er en projektform, som umiddelbartfavoriserer store internationale virksomheder,og det er en stor udfordring for mindre danskevirksomheder at blive del af disse internationalekonsortier.Også for vandsektoren er det vigtigt, at der erfokus på øge uddannelsesniveauet – særligtinden for de naturvidenskabelige og tekniskefag. Endvidere pegede hun på, at de offentligeforskningsprogrammer bør indeholde goderammer for al forskning frem for at forsøgeat lade det offentlige udpege et område somvinder. Virksomhederne er i kraft af deres mar-kedsorientering bedst klædt på til at finde derigtige løsninger.Og så er det helt afgørende at få etableret etlangt mere omfattende Miljøteknologisk Ud-viklings- og Demonstrations Program (MUDP)end det nuværende, der i 2010-2011 kun er påi alt 90 mio. kr. til fordeling mellem alle typermiljøteknologi.Palle Munk Weidlich, projektleder, Vækst-hus Hovedstadsregionen,gav eksempler på,hvordan vandsektoren kan blive mere innovativ.
regnvand. For eksempel kan danske virksom-heder finde inspiration i udlandet – det globalevandmarked anslås til at udgøre 2.500 mia. kr.om året, hvoraf drikkevand på flaske udgør ca.20 % eller 500 mia. kr.Han fremhævede, at en dansk styrkepositioni vandbranchen er at udvikle systemløsninger,som kombinerer teknologi, procesviden ogforvaltningspraksis, og det er denne styrkepo-sition, som er konkurrencedygtig på internatio-nale markeder.På spørgsmål fra salen forklarede Hans-MartinFriis Møller, at videndeling er vigtigt for atudvikle en vækstorienteret vandsektor, og atkunststykket blandt andet bliver at fremmevidendelingen, uden at virksomhederne kom-mer til at afsløre forretningshemmeligheder forhinanden.Mette Rose Skaksen, miljø- og sundheds-politisk chef,DI,indledte med at nævne, atvandsektoren ikke er klart defineret: Man kanend ikke slå vandsektoren op i statistikkerne,og dermed har branchen meget vanskeligt vedat opnå tilstrækkelig gennemslagskraft.Cleantech (herunder vand) fylder forholdsmæs-sigt mere i dansk eksport end i andre landeseksporttal, og der er fortsat stort potentiale forat afsætte produkter internationalt. Men tallenetyder på, at Danmark er ved at tabe terræn, såder skal handles, hvis vandteknologi skal blive envækstdriver og måske endda et eksporteventyr.Mette Rose Skaksen påpegede blandt andet,at mange danske vandvirksomheder sælgerprodukter uden det store teknologiindhold, og
16
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Foto: Istock
SØRG FOR AT DE BEVILGENDE MYNDIGHEDER RETTER SIG MOD FLERE LED IVÆRDIKÆDEN, SÅLEDES AT EN STRATEGISK ALLIANCE MELLEM FORSKNING/VIDENSINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER IKKE VURDERES UDELUKKENDEPÅ ’FORSKNINGSHØJDE’Idéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
Han har de seneste to år ledet ’Cleantech Part-nership’, der har til formål at få flere vækstvirk-somheder i Danmark og at få dem til at vækstehurtigere.Han understregede, at Danmark gør det rime-ligt godt som iværksætternation, og at vi erblandt de bedste blandt EU-landene målt påetableringsrate. Men der er fortsat udfordringermed at skabe teknologitunge, vækstoriente-rede virksomheder. Derfor forsøger VæksthusHovedstaden at give iværksættere med poten-tiale redskaber til at udvikle deres forretningerkommercielt.Det sker blandt andet gennem kurser i præsen-tationsteknik og ved events, hvor små virksom-heder får mulighed for at møde store, veletab-lerede virksomheder med henblik på at skabeet fælles forretningsgrundlag. Indtil videre erder etableret en håndfuld samarbejder på denmåde, men ingen af dem omfatter virksom-heder i vandsektoren.Palle Munk Weidlich pegede også på behovetfor at rekruttere flere unge mennesker ved atmarkedsføre vandsektoren bedre.
mark. Problemstillinger og løsninger omkringklimatilpasningen er allerede beskrevet i flereATV-rapporter, bl.a. ”Effekter af klimaændringer– tilpasninger i Danmark”, ”Regn og spildevandi byer – på vej mod fremtidens afløbssystemer”og ”Fremtidens infrastruktur”.Jens la Cour, kampagneleder, DanmarksNaturfredningsforening,anbefalede at se påhelhedsløsninger, der kan give en mere generelgevinst for samfundet, for eksempel øget sund-hed og velfærd gennem rekreative områder,hvor vandet kan indgå som en del af landskab-et og byrummet.Han opfordrede til at regulere vandet ud fra na-turens egen dynamik og ikke bare satse på atbygge kloakkerne større. I stedet kan regnvandrecirkuleres i et område, for eksempel medsimple løsninger i form af render med småsten,der forsinker vandet og skaber et æstetisk by-og landskabsrum. Denne løsning kendes fraflere steder i Sverige.Naturfredningsforeningen ønsker også at senærmere på andre muligheder for at skabe nyeløsninger på afvandingsområdet. Det kan i by-områder være at bygge huse med ’grønne’ tageog etablere flere grønne arealer med naturkva-litet. I landområderne anbefalede Jens la Courkraftigt at droppe dyrkningen af lavbundsarealer,som ikke giver særlig meget udbytte, og hvordyrkningen er til skade for naturen; disse arealerdyrkes udelukkende, fordi EU giver støtte.
Tilpasning af vandinfrastrukturen tilklimaforandringerneEt vigtigt aspekt af udviklingen inden forvandteknologi er at fremtidssikre samfundeti forhold til de klimaforandringer, der blandtandet vil medføre kraftigere regnskyl i Dan-
CASE #2GREVE KOMMUNE - FØRENDE INDEN FOR KLIMATILPASNINGGreve Kommune har markeret sig som frontløber inden for klimatilpasning medsin nyudviklede strategi, der indebærer brug af modellen MIKE FLOOD. Modellensimulerer vandstande i vandløb og kloakker som følge af henholdsvis langvarigkraftig nedbør og højintens kortvarig nedbør. Modellen fungerer ved at kombinereen hydraulisk strømningsmodel og en terrænmodel, der viser højderne i GreveKommune. Sådan kan de med succes sikre de mest truede områder samttilpasse afstrømningssystemerne og recipienterne til højintens nedbør.Greve ligger meget lavt i kuperet terræn og bliver let oversvømmet, nårder falder højintens regn. Behovet for en ny model fik kommunen atmærke i 2002 og 2007, da den led under voldsomme oversvømmelser.Regnvandsledningerne var ikke store nok til at føre de massivevandmængder væk. I 2007 blev besluttet, at byens afløbssystemer ifremtiden skal kunne klare 30 % mere regn og kun må være fyldt til terrænén gang hvert 10. år. Dette er kommunen i gang med at gennemføre vedlangsigtede klimatilpasningstiltag. Tiltagene ses især ved bedre målere iafstrømningssystemerne – så kommunen kan overvåge vandflow og rykkeud ved anormaliteter. Greves proaktive indsats med brug af modellering ogstrategi gjorde, at byen i 2010 ved endnu et stort regnskyl slap igennem udennævneværdige oversvømmelsesskader.Kilder: Berlingske Tidende Tema ”Spildevand og oversvømmelse i Danmark”(2010), Ingeniøren og www.klimatilpasning.dk
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
17
VI MANGLER DRIVERE, FX NATURKATASTROFER, TØRKE MV. DET HAR VI IKKEI DANMARK, SÅ VI MANGLER EN BRÆNDENDE PLATFORM, DER SKAL SKABESAF AMBITIØSE POLITISKE MÅL PÅ VAND- OG MILJØOMRÅDETIdéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
Jens la Cour nævnte også en vis bekymring for,om Danmark er nok oppe på beatet i forhold tiludviklingen i vandsektoren i andre lande. Hvisvi herhjemme ønsker at fremme en eksporto-rienteret vandteknologisektor, er det blandtandet nødvendigt, at kommunerne får øjneneop for alternativer til at bygge større kloakker,når de udarbejder lokalplaner.
samt at få vandområdet ind som en del af poli-tikernes mindset er derfor en forudsætning forat tage hånd om udfordringerne.Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøtekno-logi,der er brancheorganisation for 64 miljø-teknologivirksomheder, efterlyste action påvandområdet. Kun ganske få kommuner harudarbejdet klimatilpasningsplaner, og kom-munerne mangler de nødvendige værktøjer ogressourcer. Der er tre mulige scenarier: Mankan lade borgerne selv stå med ansvaret for athåndtere de øgede vandmængder; man kanlade hver enkelt kommune selv udarbejde adhoc-løsninger; eller man kan træffe forpligten-de, landsdækkende politiske beslutninger.Karsten Arnbjerg-Nielsen, lektor ved DTU, ogleder af partnerskabet ”Vand i Byer”,opford-rede kraftigt til at sætte ind på uddannelses-området. Der er brug for flere medarbejderemed de rigtige kompetencer i vandsektoren,hvor kvalificerede ingeniører kan blive enmangelvare. Han så store muligheder inden forvandteknologi, blandt andet fordi mange landei verden risikerer vandmangel i fremtiden – mendet er langt fra sikkert, at Danmark kommer tilat profitere af dette, med mindre vi bliver bedretil at investere og satse på sektoren.Den efterfølgende debat, hvor tilhørerne deltogmeget aktivt med spørgsmål og input, komisær til at dreje sig om behovet for at findedrivere til at sætte gang i vandsektoren. Flereindlæg anbefalede at give kommunerne en rollesom driver, blandt andet ved at udvikle løs-ninger i samarbejde med private leverandører.Men også lovgivning og nationale investerings-programmer kan være med til at løfte vandsek-toren til det niveau, som vindmølleindustrien erpå i dag.Ida Auken mente, at uden kommunale inve-steringer vil der ikke være et privat marked.Desuden bør der gives bedre muligheder for,at kommunerne udvikler løsninger sammenmed leverandører i stedet for at være bundet afmeget specifikke krav i udbudsmaterialer.
Dansk vandinfrastruktur version 2.0I en paneldebat om ”dansk vandinfrastrukturversion 2.0” var udgangspunktet, hvordan mankan etablere en vandinfrastruktur, der bådelever op til nutidens krav og samtidig rummermuligheder for at skabe teknologisk udvikling,vækst og eksport af danske produkter og sy-stemløsninger.Ida Auken, medlem af Folketinget (SF) ogformand for Miljøudvalget,lagde ud med atkritisere den nuværende politiske tilgang til te-maet. Regeringens strategi for klimatilpasninger reelt tømt for indhold, og der er behov for ennational handlingsplan på området samt krav tilkommunerne om at udarbejde planer for, hvorvand fra fremtidens regnskyl skal ledes hen.Hun anbefalede stærkt at forbedre kommuner-nes lånemuligheder. I dag skal investeringeri infrastruktur finansieres med 20-årige lån,selvom investeringen måske rækker 65 år ud ifremtiden – dette bør ændres.Leif Bentzen, direktør i Krüger Danmark A/S,anbefalede varmt ideen om et MiljøteknologiskUdviklings- og Demonstrations Program. End-videre bør vi udbygge et dansk hjemmemarkedfor vandteknologi, og lovgiverne bør definereklare politiske krav og målsætninger i stedetfor at sprede reglerne for vand ud på mangeforskellige love.Mikael Jentsch, teknisk direktør i Frederiks-havn Kommune,forklarede, at der kan væreen modsætning mellem samfundets ambitionerom at aflede vandet på nye måder, for eksem-pel gennem grønne områder, og borgernesønske om at få fjernet vandet hurtigt gennemkloaksystemet. En tæt dialog med borgerne
18
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Jørn Jespersen nævnte, at klimatilpasningenbåde er en offentlig og privat opgave. Medhensyn til udvikling og vækst inden for sektor-en bør vi forsøge at inddrage internationalepartnere i udviklingen af teknologier, men på enmåde så de intellektuelle ejendomsrettighederforbliver i Danmark.Karsten Arnbjerg-Nielsen sagde, at det ikkenytter noget at sprede ressourcerne på mangesmå programmer, i stedet bør der satses på etMiljøteknologisk Udviklings- og Demonstrati-ons Program.Mikael Jentsch understregede, at det er sværtat få økonomi i at drive offentlige goder somvandforsyning og vandafledning, og at det ikkeer forsyningsselskabernes opgave at finansiereoffentlige goder. Han påpegede også, at kom-munerne i dag er meget fokuserede på deresrolle som myndighed, men at driftsrollen er ligeså vigtig, når fremtidens vandinfrastruktur skalklimatilpasses.Leif Bentzen vurderede, at der var et godtsamarbejde blandt aktørerne i vandsektoren,og at Danmark har ekspertisen til at væredemonstrationsland for nye teknologier. Menvi mangler modet til at investere i vandsektor-en på en måde, så der udvikles teknologiskeekspertiser.
er der både brug for at beskytte ressourcerne,men også for at finde nye metoder til at hånd-tere de sparsomme ressourcer. Der blev blandtandet analyseret på muligheden for at indføreen ny kategori af vand, ’sekundavand’, somikke har drikkevandskvalitet. Han foreslog, atman kan afkoble regnvand fra kloaksystemetog opsamle det med det formål at bruge det tileksempelvis markvanding. Ved håndtering oganvendelse af regnvand uden om renseanlæg-gene vil der kunne opnås nogle energibespar-elser både i forhold til mindre pumpning ogmindre rensning.Ved at bruge den metode i de dele af vand-kredsløbet, hvor det ikke er sundhedsskadeligt,kan det være med til at sikre nok drikkevandtil forbrugerne. Nøglebudskabet var behovetfor at tænke i helheder for at finde frem til deintelligente løsninger, der er behov for i fremtid-en. Internationalt er problemet mange stedervandmangel, hvilket til gengæld har været endriver for teknologisk udvikling i form af blandtandet afsaltningsanlæg.Vandforbruget i Danmark har gennem mangeår været faldende og ligger nu på et stabiltniveau. I København er vandforbruget samletset faldet med 37 % gennem de seneste 15 år,og det er halveret, hvis man sammenligner med1960’erne.I Danmark kan vi bruge grundvandet efternogle simple rensningsprocesser, men det kanvære nødvendigt at tænke alternative løsningerind i vandforsyningen. Man bør dog være me-get forsigtig med at introducere nye rørsyste-mer i husene, da der let kan ske manuelle fejl itilslutningen, så drikkevand og såkaldt sekun-davand bliver blandet sammen eller forvekslet.
Intelligent håndtering af vandressourcerCarl-Emil Larsen, direktør, DANVA,havdeforberedt et oplæg om, hvorvidt alternativevandkilder er nødvendige for forsyningssik-kerheden i Danmark. Oplægget blev på dagenholdt af Jens Andersen, Københavns Energi.Vores vandressourcer er begrænsede, og isærdrikkevandsressourcerne kan komme underpres på grund af risiko for forurening. Derfor
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
19
AT GØRE DANMARK TIL EN ATTRAKTIV SAMARBEJDSPARTNER INDEN FORFORSKNINGS-, UDVIKLING OG INNOVATION AF VANDSYSTEMER OGVANDLØSNINGER.Idéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
Jens Andersen, produktchef, Vand & Afløb,Københavns Energi,beskrev de tiltag, somvandforsyningen foretager for at sikre forbrug-erne godt og rent drikkevand og de udfordring-er med blandt andet beskyttelseszoner, somvandforsyningen i dag oplever.Opgaven er i dag lige så stor som for 150 årsiden, hvor vandforsyningen blev etableretsom en direkte følge af koleraepidemien iKøbenhavn i 1857. Nu er problemet risikoen fornedsivning af pesticider fra landbruget, hvor vii Danmark har en beskyttelseszone på nu 10meter, og Regeringen overvejer 25 meter – klartmindre end i andre lande omkring os, og heltutilstrækkeligt til at sikre beskyttelsen i områdermed betydende vandindvinding. Der bør derfortages udgangspunkt i Miljøministeriets egenvejledning på området – dvs. få kortlagt dennødvendige beskyttelse tæt på vandboringerog få gjort beskyttelsen obligatorisk.Københavns Energi må jævnligt flytte vand-boringer, hvilket er en meget dyr løsning forforbrugerne.Jens Andersen opfordrede til at inddrage drik-kevandsforsyningen i planlægningen i megetstørre omfang end i dag, for eksempel når derudarbejdes lokalplaner, således at følsommenatur- og drikkevandsindvindingsområder får
den nødvendige beskyttelse. Samtidig er detteen forudsætning for at kunne anvende sekun-davand til forskellige formål for at spare påoppumpningen af grundvand – under behørighensyntagen til sundhed og miljø.Desuden er der i Danmark behov for en for-simpling af vandlovgivningen, hvor der i dag eret væld af forskellige love. En enklere lovgiv-ning vil udgøre en bedre basis for at beskyttegrundvandet – og dermed drikkevandet. Og såbør Staten skride ind og stille langt strengerekrav til landbruget i forhold til at forhindre ned-sivning af pesticider.Nils Thorup, teknisk chef, Grundfos,gennem-gik i sit indlæg en række eksempler fra ind- ogudland på de teknologiske muligheder, der find-es for intelligent håndtering af vandressourcer.Vandområdet er meget komplekst, og det kanderfor være vanskeligt at overføre løsninger fraén geografisk lokalitet til en anden. Eksempel-vis anslås det, at der på EU-plan forsvinder optil 50 % af drikkevandet på grund af utæthederi rørsystemerne, mens tallet i Danmark liggernede på 6-7 %. Netop derfor er reduktion afvandspild en af løsningsmodellerne til, hvordanman både herhjemme og på verdensplan kansikre rent drikkevand til alle.
CASE #3KREATIVE LØSNINGER PÅ GRUNDVANDSMANGEL I KØBENHAVN OG NORDSJÆLLANDKøbenhavns Energi eksperimenterer med at sikre fremtidens forsyning afdrikkevand. Københavns Energi har derfor kørt flere kreative løsninger i stilling:En mulighed er at producere ”kunstigt” grundvand. Københavns Energi laverforsøg med kunstigt dannet grundvand for at sikre rent vand i fremtiden ogsupplere den nuværende mængde af grundvand. Det sker ved at pumpevand op fra en sø og lade det infiltrere ned som regnvand gennem jordlag forherefter at pumpe det op som grundvand. Fra eksperimenterne i Nordsjællandved man, at det vil være muligt at bygge et anlæg på Arrenæs, der kanproducere ca. 4 mio. m� rent drikkevand om året.Knapheden på rent grundvand kan også imødekommes ved at rensespildevand og havvand. Det kræver, at den nødvendige teknologi udviklesmed særlig fokus på energiforbruget. Derfor har Københavns Energi ogforskere på DTU samarbejdet i en årrække for at være på teknologisk forkantinden for nye rensningsteknologier. Det drejer sig bl.a. om afsaltning afhavvand, der har den fordel at være en ubegrænset ressource.En anden løsning på grundvandsmangel kan være at importere søvand fraSverige. 12 storkøbenhavnske kommuner har i relation til ”VandsamarbejdeSjælland” udarbejdet en rapport om muligheden for at modtage drikkevand fraSydvatten, der henter drikkevandet fra de tre store svenske søer. Rapportenskonklusion er, at der kunne være fordele ved projektet, og det ville kunnelade sig gøre med relativt få omkostninger. Forslaget rummer dog ogsåudfordringer; eksempelvis omkring kloring, smag m.v. Initiativet er ind til videresat i venteposition, da prioriteringen i første omgang er rent grundvand.Kilder: Rygaard, M., H.-J. Albrechtsen & P.J. Binning. 2007:Alternativ vandhåndtering og selvforsyning. Projekt A3 – Internationalerfaringsopsamling. Integreret håndtering af vand og spildevand i København.Institut for Miljø & Ressourcer, DTU for KE A/S. pp. 1-38 + app.Rambøll: Import af drikkevand til Hovedstadsområdet fra Sydvatten AB,Sverige. Vandsamarbejde Sjælland A/S og Sydvatten AB. Indledende analyse,februar 2009.
20
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
CASE #4SPILDEVAND TIL FJERNVARME I FREDERIKSHAVNI Frederikshavn bliver klodens behov for en ændring afvores energivaner taget alvorligt. Her har man igangsat etenergibyprojekt for at leve op til målsætningen om at bliveselvforsynende med vedvarende energi i 2015. Brugen afrestvarme i spildevand er en af de metoder, der tages i brug.Nu varmes 400 boliger i Frederikshavn op med energi, somtappes af renset spildevand. Når spildevandet er renset imekaniske filtre og biologiske og kemiske processer, bliver dertappet varmeenergi fra det.Varmepumper er ikke en ny teknologi. Men anlægget fraÅrhus-firmaet Advansor er alligevel teknologisk banebrydende.Der er ikke tidligere bygget så store varmepumper med CO2som kølemiddel. Anlægget benytter CO2 for at opnå de 80grader, der brug for i fjernvarmenettet. Varmepumpen brugerstrøm, men producerer tre gange så meget energi, somden forbruger. Målet er, at den kun skal køre på strøm fravindmøller.Kilde: Nordjyske.dk
Der er tre måder, hvorpå man kan reducerevandspildet. Reparation af vandrør er en dyrløsning, mens trykstyring med ventiler harbegrænset virkning og bruger meget energi.I stedet kan løsningen være demand-drivendistribution, hvor brug af pumper reducererlækage-tabet og sparer på energien.Spildevandshåndtering er et andet område,hvor en ny Grundfos-opfindelse, BioBooster,kan være med til at omdanne spildevand tilen kvalitet, hvor det kan anvendes til andreikke-drikkevandsformål, for eksempel køling.Konceptet består kort fortalt i at oprette små,kompakte anlæg til spildevandsrensning –dermed undgår man også at nedlægge lokalespildevandsrensningsanlæg.Nils Thorup understregede vigtigheden af atbevare og udvikle et dansk hjemmemarked forvandteknologi. Hvis hjemmemarkedet ikke ek-sisterer, kan danske virksomheder ikke udviklede produkter og løsninger, der kan eksporteres.
hvert fald for Danmarks vedkommende – ladesig gøre ved at benytte kendte teknologier in-den for energibesparelse og energioptimering.Henrik Larsen opsummerede med at anbefaleat reducere afhængigheden af vand i energipro-duktionen, samtidig med at vandsektoren børarbejde på at reducere sit energiforbrug.Knud Pedersen, Vice President, Dong EnergyDistribution,opridsede status på området forvand som en del af den danske energiforsyn-ing. Han understregede, at vand fortsat spilleren relativt begrænset rolle, men at der er enrække projekter, hvor der eksperimenteres medblandt andet at udnytte overskudsvarme.Eksempelvis udnytter man i Frederikshavnspildevandsvarme til at drive en varmepumpe,som leverer varme til fjernvarmesystemet. Deter fortsat vanskeligt at sige noget om potentia-let i disse projekter, herunder om der er reelleforretningsmuligheder på sigt, men DONGvurderer, at der kan være synergieffekter ved attænke vand ind i energiforsyningen.På et spørgsmål fra salen om muligheden forat lade bølgeenergi indgå i DONGs fremtidigeovervejelser, forklarede Knud Pedersen, atdette har været overvejet, men at DONG fortsater meget skeptiske over for bølgeenergi somkilde. Bølgeenergi-anlæggene skal bygges ien meget stor skala, men vil kun bidrage medrelativt små mængder energi sammenlignetmed vindkraft. Samtidig kan det blive dyrt ogkompliceret at transportere udstyret ud til ener-giparkerne på havet.
Vandoptimeret energiforsyning ogfødevareproduktionAt vand udgør en vigtig ressource for utalligesektorer, herunder energisektoren og landbrug-et, var en af konklusionerne på konferencen.Henrik Larsen, afdelingsleder for DHI WaterPolicy,forklarede i sit indlæg, at energisektorener afhængig af tilførsel af vand, især til nedkøl-ing. Selvom vandet principielt ikke bruges, menderimod recirkuleres, så giver det alligevel enafhængighed, der kan ses som en udfordring.Hvis man alene ser på forskellige energiformers’water footprint’, er vedvarende energi (vindog sol) den mest hensigtsmæssige form, menogså traditionelle energiformer som olie, gas,kul og atomkraft bruger forholdsvis begrænse-de mængder af vand. Derimod er vandkraft ogbiomasse uhensigtsmæssige energikilder, hvisman alene måler på ’water footprint’.For vandsektoren er der en særlig udfordringi form af energiforbruget i forbindelse medlevering af vand til forbrugere, industri mv.Problemstillingen er ikke mindst, at et stigendebehov for rent drikkevand uundgåeligt også vilmedføre et større energiforbrug. Dette kan – i
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
21
DONG har medejerskab på to mindre bølge-kraftprojekter, og det har været overvejet, omder kunne være synergieffekter ved at anlæggebølgekraftanlæg dér, hvor DONG har vindkraft-værker. Men indtil videre vil det fortsat værehavvindmøller, der er DONGs største investe-ringsområde.Niels Peter Nørring, direktør, Miljø og Energi-afdelingen i Landbrug & Fødevarer,under-stregede i sit indlæg, hvor afhængig helelandbrugssektoren er af vand. Dette gælderlige fra vanding af marker, over vandforbrug istaldene og til rensning af produktionsanlæg iforædlingsindustrien, hvor de færdige fødevarerproduceres.Han advarede kraftigt mod at forringe ramme-vilkårene for landbruget yderligere. Danmarkstår ved en skillevej, hvor vi må vælge mel-lem enten at pålægge landbruget yderligerebegrænsninger og deraf følgende dårligerekonkurrenceevne og tab af job og eksport, ellerat lade samfundet investere i erhvervet på enmåde, så både landbruget og naturen gavnes –ikke mindst hvad angår vand.Niels Peter Nørrings vurdering var, at det ervanskeligt at effektivisere vandforbruget megetmere, uden at det går ud over basale krav til hy-giejne, kvalitet og konkurrenceevne. Eksempel-vis har slagterierne reduceret deres vandforbrugkraftigt de seneste 20 år, men nu stiger forbrug-et lidt igen. Det skyldes primært, at kontrollanterfra USA kritiserede slagterierne for at bruge forlidt vand og derfor have for ringe hygiejne.Landbruget betaler i dag for vandforbrugetpå meget favorable vilkår. Uanset vilkårene vildet ifølge Niels Peter Nørring være svært atreducere vandforbruget på nuværende tids-
punkt, men der forskes fortsat på landbrugetsforsøgscenter i at finde metoder til reducereforbruget og undgå vandspild.Hvis Danmark skal opretholde en eksport aflandbrugsvarer, vil det også fremover værenødvendigt at bruge drikkevand i fødevareindu-strien. Brugen af ’brugsvand’ til visse typer ren-gøring kan i princippet være forsvarligt ud fraet hygiejnemæssigt synspunkt, men det vil giveproblemer i forhold til mange landes veterinærestandarder, kultur og religion, hvor ”brugsvand”vil blive opfattet som ’urent’.
Grøn vækst på to ben: Vand og energiI en afsluttende debat blev det diskuteret,om og hvordan Danmark bedre kan udnyttevandteknologi som vækstplatform og blive eninternational driver på området.Mikael Jentsch, teknisk chef, FrederikshavnKommune,understregede, at der var behov for
CASE #5INNOVATIVE LØSNINGER I VANDCENTER SYDI 2009 opkøbte forsyningsselskabet VandCenter Syd syvparcelhuse og anlagde søer frem for at eksperimentere medet nyt kloaksystem. De syv parcelhuse var stærkt plagede afoversvømmelser som følge af det gamle kloaksystem, mende nye søer/regnvandsbassiner kan håndtere de stigenderegnmængder. Her opstod et usædvanligt samarbejde mellemforsyningsselskab og husejere. Husejerne kom med idéenom at sælge de syv grunde for at anlægge søer, der kunneopsamle regnvandet. Og projektet lykkedes.Nu har man på Ejersmindevej i udkanten af Odense iområdet et helt nyt rekreativt område med to søer. De nyeregnvandsbassiner kan håndtere ca. 10.000 m3 regnvand.Det svarer til en “50-års regnhændelse” dvs. et voldsomtregnvejr, der statistisk set kun optræder én gang hvert 50. år.Kvarteret er sikret mod oversvømmelser i fremtiden.Kilder: VandCenter Syd og www.klimatilpasning.dk
22
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
at prioritere vandområdet fra politisk hold – ogsåi de kommuner, der ikke er så ressourcestærke.Jørn Jespersen, direktør, Dansk Miljøteknologi,opfordrede til, at der blev opstillet en fællesvision for vandsektoren, samt til at sektorensstørrelse og samfundsnytte blev synliggjort. Detkræver organisatorisk slagkraft; hvis ikke der erstemning for en ny organisation, må der givesgennemslagskraft til en koordinationsgruppemellem de eksisterende.Karsten Arnbjerg-Nielsen, lektor, DTU,understregede sektorens enorme potentialefor vækst. Dette potentiale kan udmøntes ikonkrete resultater, hvis to forudsætninger eropfyldt: Der skal laves nogle til- og fravalg, forDanmark kan umuligt blive markedsledende påalle de cirka 25 områder, der findes. Desudenmå der gennem de eksisterende netværk væremulighed for at sikre, at branchen bevæger sigi samme retning og taler med én stemme overfor eksempelvis det politiske system.Peter Sand, chefkonsulent, Eksportrådet,understregede, at der er store muligheder fordanske vandvirksomheder, hvis de satser på ateksportere teknologi og løsninger til ulandene.Det stiller store krav til virksomhederne om ifællesskab at løse de udfordringer, som uland-ene står over for ved at identificere behovet forløsninger og udvikle teknologien til dem. På ver-densmarkedet er tendensen, at der efterspørgessystemløsninger frem for enkeltstående produk-ter og maskiner. Nogle danske vandvirksomhed-er er for små til at løfte denne opgave alene; enny eksportsucces på linje med vindsektoren vilkræve samarbejde – i form af både netværk ogkonsortier. Et godt og aktuelt eksempel er etprojekt om energibesparelser på spildevands-rensning i New Delhi, hvor seks danske virk-somheder har dannet et konsortium og vundetet pilotprojekt med spændende potentiale foropfølgende leverancer og serviceydelser.
Marianna Lubanski, Business DevelopmentDirector, Grundfos,erklærede sig enig i, atkunderne ikke længere bare efterspørger enbestemt type pumpe; i stedet vil de have sy-stemer og helheder. Hun nævnte også, at detkan lade sig gøre at få det politiske system til atvære driver i en teknologisk udvikling, der sæt-ter standarderne for markedet. Det har Grund-fos gjort med held omkring EU-standarder formotorer i pumper, hvor der kan spares 10 % påCO2-udledningen. Det kunne kun lade sig gøre,fordi Grundfos havde gjort politikerne opmærk-som på denne mulighed.Debatten mundede ud i tre hovedkonklusioner:•Der er et ønske om at sikre en af deeksisterende organisationer eller netværkslagkraft til at repræsentere hele branchenDet politiske system kan blive en vigtig dri-ver for udviklingen (for eksempel gennemlovgivning), men det er aktørerne i vand-sektoren – enten som branche, enkeltvirk-somheder eller i grupper af virksomheder– der skal søsætte nye initiativer ved atkontakte politikere og embedsmændForskning og teknologisk udvikling er vig-tige og uundgåelige betingelser for fortsatkommerciel udvikling i branchen; blandtandet bør der lanceres et MiljøteknologiskUdviklings- og Demonstrations Program(MUDP), hvor vand skal være et centraltelement. Gode show cases er en forudsæt-ning for international gennemslagskraft ogdermed eksport
•
•
Opsummering – Predict the WaterEt vigtigt formål med konferencen var at hørekonferencedeltagernes vurdering af den fremti-dige situation på vandområdet og deres syn på,hvordan fremtiden ideelt set burde forme sig.
VI SKAL UD AF SILOTÆNKNING OG IND I EN VERDEN, HVOR DER ERSYNERGI MELLEM FORBRUGERENS FORVENTNINGER, FORSYNINGENSMULIGHEDER, TEKNOLOGISK-BIOLOGISK-GEOLOGISK VIDEN DELING OGMYNDIGHEDSUDØVELSEIdéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
23
Under sessionen ”Predict the Water” blev del-tagerne bedt om at forholde sig til syv konkretespørgsmål.Afstemningerne viste, at der for en række afspørgsmålene var stor forskel på, hvordan del-tagerne gerne så udviklingen blive – og hvor-dan de forventer, at den rent faktisk vil blive.Samtlige konferencedeltagere, som det ses afnedenstående ”Predict the water”, erklæredesig enige i, at Danmark i 2020 burde være ligeså kendt i udlandet for vores vandsystemløs-
ninger, som vi i dag er på vindmølleområdet.Men under halvdelen (46 %) forventede, atudviklingen ville blive sådan.Et tilsvarende billede viste sig, da konference-deltagerne blev bedt om at tage stilling til ud-sagnet ”Danmark er et internationalt anerkendteksperimentarium for nye intelligente og bæ-redygtige vandteknologier og vandsystemer”.Hele 93 % fandt en sådan udvikling ønskelig,men kun 6 ud af 10 vurderede det til at være enrealistisk udvikling.
HVORDAN TROR DU VANDSITUATIONEN SER UD I 2020I Danmark håndteres vand som følge af klimaforandringer på en værdiskabende mådeDanmark anvender sekundavand til alt undtagen drikkevandAlle børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres vandforbrug(waterfootprint) som en del af deres CSR-rapporteringDer er opstillet begrænsende krav for udledninger af pesticider og miljø-fremmende stoffer som en del af natur- og grundvandsbeskyttelsenDanmark er et internationalt anerkendt eksperimentarium for nye intelligenteog bæredygtige vandteknologier og vandsystemerLandbrug og industri betaler den fulde pris for vandforbrug og egen indvinding af vandDanmark er ligeså kendt for vand-systemløsninger i udlandet som for vindmøllerENIGUENIG65%35%17%83%80%20%91%9%59%41%40%60%46%54%
HVORDAN BØR VANDSITUATIONEN SE UD I 2020I Danmark håndteres vand som følge af klimaforandringer på en værdiskabende mådeDanmark anvender sekundavand til alt undtagen drikkevandAlle børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres vandforbrug(waterfootprint) som en del af deres CSR-rapporteringDer er opstillet begrænsende krav for udledninger af pesticider og miljø-fremmende stoffer som en del af natur- og grundvandbeskyttelsenDanmark er et internationalt anerkendt eksperimentarium for nye intelligenteog bæredygtige vandteknologier og vandsystemerLandbrug og industri betaler den fulde pris for vandforbrug og egen indvinding af vandDanmark er ligeså kendt for vand-systemløsninger i udlandet som for vindmøllerENIGUENIG87%13%56%44%79%21%96%4%93%7%66%34%100%0%
Som optakt til konferencen og som afslutning på konferencen blev deltagerne præsenteret for 7 påstande under overskrifterne “Dream the water” og “Predict the water”,som de skulle stemme om. Den første afstemning skal tolkes som, hvad folk tror eller håber, og den anden afstemning peger på, hvad der ifølge deltagerne bør ske.
24
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
På andre af spørgsmålene var der størreharmoni mellem, hvad der blev set som enønskelig og en realistisk udvikling. Fire ud affem er tilhængere af at lade vandforbrug indgåi de børsnoterede virksomheders CSR-rappor-tering, og samme antal vurderer dette som etrealistisk fremtidsscenario for 2020.Sammenfattende peger konferencen klart iretning af, at der blandt interessenterne påvandområdet er et stort ønske om at gøreDanmark til en førende nation inden for vand-teknologi men også stor skepsis over for, omdet kan lade sig gøre. Barriererne udgøres isæraf manglende politisk fokus på vandområdet,men også af branchens egen manglende evnetil at ændre på dette.
Hvis mulighederne på vandområdet skal føresud i livet, vil nogle centrale betingelser derforskulle opfyldes:•Branchen må definere sig selv – især er detvigtigt at få skabt et fælles talerør over forpolitikere, medier og andre interessenterDer må skabes et hjemmemarked forvandteknologi og vandløsninger, som kandanne platform for eksportVandsektoren må sætte overliggerenhøjere end i dag i form af et højere ambi-tionsniveau finansielt, og der er brug foren skarpere lovgivning og et bedre samar-bejde på tværsDer skal oprettes et MiljøteknologiskUdviklings- og Demonstrations Program(MUDP) med vand som centralt tema
•
•
•
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
25
DANMARKSOM DEMONSTRATORIUMI dette afsnit fremstilles ATV’s vision for området, ATV’s vurde-ring af relevante løsningsrammer for danske vandudfordringersamt muligheder for grøn vækst og jobskabelse i Danmark.
ATV’S VISIONFOR DANSK VANDTEKNOLOGIEn væsentlig forudsætning for at opnå en styr-keposition inden for grøn vandteknologi er, at vifår skabt en fælles forståelse af udfordringerneog potentialerne, herunder en vision for, hvadmålet er.ATV vurderer, at Danmark inden 2020 kan bliveet demonstratorium for intelligent og bæredyg-tig vandteknologi, hvor internationale aktørerkan hente inspiration og købe løsninger. Detindebærer en storstilet satsning på niche- ogsystemløsninger, som kan give Danmark en unikog eftertragtet position.Det er visionen, at Danmark i 2020 er en førendeinternational aktør inden for:1. Bæredygtig klimatilpasning på vandområdet2. Bæredygtig vandforvaltning (monitering, res-sourcebeskyttelse, allokering, håndtering)3. Bæredygtig vandanvendelse (en kombinationaf vandbesparelser, vandgenbrug og avance-ret rensning) i landbrug og industri4. Energioptimering og energibesparelser i vand-og spildevandsforsyningenVisionen indebærer, at i 2020:• bidrager vandbranchen til grøn vækst, eksportog flere arbejdspladser i Danmark og dermedøget velstand• er Vandets Grundlov et anerkendt paradigme,som ligger til grund for alle aktører inden forvandsektorens arbejdsområder, se figur 1116.• er Danmark internationalt anerkendt for enintelligent og bæredygtig forvaltning af sineegne vandudfordringer. Danmark besidder enrække unikke cases, som politikere, forskere,organisationer og virksomheder bruger sombest practices• er der et udbygget og forbedret samarbejdemellem vandselskaber, virksomheder, forske-re, organisationer og myndigheder om at løsedanske vandudfordringer• er Danmark markedsledende inden for vand-teknologi på det internationale marked• medvirker Danmark til at løse andre landesvandudfordringer og hæver niveauet for englobal bæredygtig vandforvaltning betragteligt• er den danske vandforvaltning domineret afstørre beskyttelse af vandressourcerne, størresikkerhed i forhold til rent drikkevand, en mererummelig infrastruktur i forhold til klimaetsvandudfordringer samt en bedre udnyttelseaf vandressourcerne i fødevareproduktion ogindustriproduktion
16
VANDETS GRUNDLOV BLEV DANNET UNDER EN VANDCAMP I 2007, HVOR AKTØRER FOR VANDSEKTOREN OGSÅVAR SAMLET OM AT SKABE VISIONER FOR DET DANSKE VAND.
26
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
VANDETSGRUNDLOVVand er en værdi. Det er livsgrundlaget for natur og mennesker.Vand er sårbart og skal beskyttes.Vand er fra naturens side rent, rigeligt og dejligt.Vand skal opleves og bruges.Vand er et fælles ansvar.
§1Vand skal fremme livskvalitet og sundhed.
§5Regnvand er en positiv ressource, der skalnyttiggøres og håndteres.
§2Alle har ret til nære rekreative vand- og natur-områder.
§6Vand skal håndteres og produceres energi-rigtigt.
§3Bæredygtighed er det grundlæggende principved indgreb i vandets kredsløb.
§7Enhver, som forvolder skade i dele af vandetskredsløb, skal afholde udgifterne til udbedringaf skaden.
§4Enhver forbruger har ret til sundt, friskt ogkoldt drikkevand.
§8Danmark skal være et foregangsland indenfor vand og bruge denne position til at eks-portere viden og teknologi, der fremmer sundtvand i et godt vandmiljø globalt.
Figur 11: Vandets Grundlov. Vandets Grundlov blev skrevet underVandCamp i 2007, hvor aktører for vandsektoren også var samlet om atskabe visioner for det danske vand. Læs mere på www.vandcamp.dk
FR AVANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
27
VEJEN MOD VISIONENI det følgende afsnit gives ATV’s vurdering af,inden for hvilke rammer danske natur-, klima-og miljøudfordringer kan løses på en intelligentmåde samt mulighederne for grøn vækst ogjobskabelse.
Behov for alternative vandkilderSom følge af det nuværende pres på grund-vandsressourcen, og for at sikre en bæredygtigudnyttelse af vandressourcen, kan det værerelevant at vurdere mulighederne for eksempel-vis følgende:alternativ udnyttelse af regnvandreduktion af vandspild som følge af lækagetabgenbrug af industrivandanvendelse af renset spildevand til visseformål, som kan frigøre rent vand til de formål,der har mest brug for det, eksempelvis drik-kevand og fødevareproduktion• nye vandingsmetoder, m.v.I det sydlige Europa, hvor vandmanglen ermarkant, arbejdes der med en række af dissemuligheder. Det gør vi også i Danmark, specieltKøbenhavns Energi har, som det fremgår afcase nummer 5, sat fokus på flere løsninger.Det er også løsningen i Kalundborg, hvor enrække virksomheder i en slags industriel sym-biose udnytter hinandens spildevand, såledesat den, der har behov for det reneste vand, fårdet først.Der er stor beskæftigelse i at sikre en til-strækkelig vandressource, som er baseret påforskellige former for vandgenbrug og innova-tive teknologier, ikke mindst i landbrugs- ogfødevareerhvervene.Kobles dette sammen med, at de danske virk-somheder kan være blandt de første til at viseog beskrive deres produkters water footprint,samt at de er ”vandansvarlige”, ligger der gemtet stort branding- og salgspotentiale heri.••••
KlimatilpasningDe mange udfordringer med de stigende vand-mængder skal IKKE løses ved kun at lægge flereog større rør i jorden. I mange tilfælde kan vand-udfordringerne løses ved en proaktiv tilgang ogved at betragte vandet som en ressource, derskal tænkes ind eksempelvis i byområderne.Grundlaget for en sådan løsning er en detaljeret”modellering” og beskrivelse af problemet. Idet lys vil det også være muligt at pege på enløsning, se eksempelvis casen om Greve kom-mune. Det har man eksempelvis også gjort iOdense, hvor øget nedbør gav oversvømmelsefor en række ejendomme. Løsning af oversvøm-melsesproblematikken er her beskrevet somi casen om Odense. Der er mange eksemplerpå, hvordan regnvandet håndteres, så det bliveren ressource, indgår i bybilledet og bruges tilat skabe bynære rekreative områder, som kankomme borgerne til gode.For at sikre, at tilpasningen sker koordineret,er der behov for, som det også blev påpegetaf flere indlægsholdere på konferencen, at derskabes fælles statslige rammer for klimatilpas-ning, således at kommunerne arbejder medsamme forudsætninger og prioritering.De danske kompetencer inden for klimatilpas-ning er langt fremme, især med anvendelseaf EDB-modeller til at beregne og forudsigeoversvømmelser. Det er en styrkeposition, hvoren klar lovgivningsmæssig ramme vil skabeyderligere jobs og eksport.
17
DANVA, ”VAND I TAL - DANVAS BENCHMARKING OG VANDSTATISTIK 2008”, 2009.
28
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Foto: iStock
DET KRÆVER HANDLEKRAFTIGE POLITIKERE,DER TØR TÆNKE UDEN FOR BOKSEN.Idéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
Vand og energi er forbundneVand er generelt en forudsætning for energipro-duktion. I flere lande er vand en begrænsendefaktor for udbygningen af energiproduktionen,da der ikke kan skaffes vand nok til køling. I EUanvendes 31 % af den samlede vandindvindingi energiproduktionen, se figur 1. Tilsvarende erdet ikke muligt at producere vand uden energi.Der ligger mange muligheder i synergien mel-lem vand og energi. Det er med de kendte tek-nologier faktisk muligt at bygge et energineu-tralt renseanlæg, dvs. et anlæg, der producererden energi, som det selv forbruger. Der skalover de næste år bygges en række nye rense-anlæg i Danmark. Hvis der skabes grundlag for,at disse anlæg bygges efter de kendte teknolo-gier med et krav om, at de som minimum skalvære energineutrale, ligger der et stort markedfor disse løsninger, både i at få dem bygget ogogså som en potentiel eksportmulighed.I case nummer 3 er det beskrevet, hvordanvarmen fra et renseanlæg via en varmepumpeudnyttes i fjernvarmen. Selv om det er en afKlimakommissionens anbefalinger at udnyttevarmepumper, bliver det fulde potentiale langtfra udnyttet, da de nuværende afgiftsregler gør,at løsningerne ikke er rentable.Danmark er førende på varmepumpetekno-logier, men afgiftsreglerne er som nævnt enmarkant barriere for at få sat ordentlig skub pådemonstrationsprojekter, udbygning og eksportaf disse løsninger.I Danmark udgør vand- og spildevandsbran-chens elforbrug samlet 2,4 % af det samledeelforbrug. Det svarer til 800 GWH. DANVA harsat et mål om en besparelse på 25 %17. Flere for-syninger har imidlertid sat markant øgede krav.Eksempelvis har VandCenter Syd i Odense sat etmål om at være CO2-neutral allerede i 2014. Derer ikke tvivl om, at dette vil skabe enorm interna-tional opmærksomhed både om selve målet ogde løsninger, der vil blive anvendt for at nå målet.
Fornyelse og optimering afvandinfrastrukturenMed den nye vandsektorlov er der skabtgrundlag for, at sektoren får prioriteret denødvendige investeringer i vedligeholdelse ogfornyelse af vandinfrastrukturen. Dette skalselvfølgelig ske sideløbende med, at tidligereårs efterslæb og slid indhentes og udbedres.Vandsektoren reguleres nu af et prisloft, jf.den nye vandsektorlov. Det vil være en fordel,såfremt vandsektorloven og prisloftet vil kunneanvendes konstruktivt og fremmende for blandtandet indførelsen af nye teknologier, ener-gioptimering m.v., som det ses i andre lande. IEngland anvender man således en tilsvarendevandsektorlov med det for øje.Herudover er der en række muligheder for atoptimere den ledningsbårne del af vandinfra-strukturen blandt andet med dansk-udvikledeledningsnetmodeller. Senest er det påvist iBirkerød, at man på baggrund af en lednings-netmodel kan reducere trykket i drikkevands-ledningerne og opnå en energibesparelse påomkring 60 %, samtidig med at udsivningen fraledningsnettet mindskes.Med ledningsnetmodellerne koblet sammenmed de nye hurtigmetoder til eksempelvis bak-teriel analyse (BaktiQuant) på udvalgte punkteri ledningsnettet er det muligt at sikre sig, atvandet er bakteriefrit frem til, at det tappes hosforbrugeren. Det vil sige, at som noget helt nytkender man vandkvaliteten, FØR vandet drikkes.Tilsvarende er der inden for spildevandsområ-det mulighed for at modellere nettet og dermedudnytte nettets lagringskapacitet på en sådanmåde, at vandet forsinkes og nemmere kanhåndteres på renseanlæggene. Kombineretmed vejrsatellitter er der faktisk tale om ”real-time online” overvågning.Danske firmaer er førende i verden inden forudvikling af disse modeller, og der ligger storemuligheder for jobskabelse og for eksport vedat fremme anvendelsen af ledningsnetmodelleri Danmark
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
29
FRA VANDTEKNOLOGITIL GRØN VÆKSTI det følgende fremsættes ATV’s anbefalinger på det organisa-toriske område, det erhvervspolitiske område og det miljøpoli-tiske område på baggrund af konferencens debatter og organi-sationskomitéens arbejde.
ATV’S ANBEFALINGERKonferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”bød på en række ideer og forslag til konkrete ini-tiativer til udviklingen af den danske vandsektor.Konferencen understregede behovet for og enberedvillighed til at samle sektoren og diskuterefundamentale forhold til rammebetingelser ogstrategier for vand som vækstområde i Danmark.Samtidig kan vi forvalte vores vand bedre indenfor områderne vand-klimatilpasning, bæredygtigressourcebeskyttelse, fordeling, genbrug og bæ-redygtig besparelse af vand i primærerhvervet ogsekundærerhvervet i form af fødevare- og energi-produktion. At der er nogle forhold, der kan blivebedre, bør vi ikke lade os skræmme af i Dan-mark. Det er en god anledning til at bruge voresegne problemer som en udviklingsplatform.
DET ORGANISATORISKE OMRÅDEFølgende anbefalinger retter ATV mod vand-branchen selv, dvs. de producerende, rådgiv-ende, fremstillende og udviklende virksom-heder, m.fl., i håb om at denne vil bidrage tiludviklingen mod at blive et globalt demonstra-torium for vandteknologi:• en koordinering blandt vandbranchens aktø-rer om en fælles vision og som politisk talerør• en analyse af, hvor vandbranchen skal hen• en branding af dansk vandteknologiATV anbefaler, at man i sektoren går sammen iet koordineret samarbejde om udfordringernemed på den ene side at få løst danske udfor-dringer med vand på en bæredygtig måde ogpå den anden side at udnytte det store eksport-potentiale, som dansk vandteknologi rummer.Hvis et koordineret samarbejde om en fællesvision for vandsektoren skal lykkes, kræver det,at alle aktørerne kan se udover sit eget vand-fokus og se mod en mere langsigtet gevinst forDanmark, der er til gavn for alle aktørerne.En samlet vandbranche vil i fællesskab eksem-pelvis kunne:• formulere og formidle en samlet vandvision,der tilgodeser Danmarks samlede vækst-muligheder• agere talerør mellem politikere og virksom-heder, rådgivere, forskere og kommuner• sætte forskningsbevillinger og eksportmu-ligheder på den politiske dagsorden
1. Branchen bør samle sig om en fællesvision og som ét talerør over for politi-kere, medier og andre interessenterDer er et behov for, at branchen skaber et fæl-les talerør, som kan være en kanal til danske,politiske beslutningstagere.Trods en række koordinerende initiativer deseneste år fremstår vandbranchen fortsat somfragmenteret. Danmark er et lille land, der stårstærkere over for en stigende global konkur-rence, når man går sammen om en fælles vej.
30
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
• omsætte den strategiske vision til konkretehandlinger, der udmøntes i udviklings- ogdemonstrationsprojekter• formidle nødvendigheden for forandring påvandområdet og opliste drivere, som manskal reagere på i Danmark• opfordre til og skabe mulighed for et styrketsamarbejde på tværs, eksempelvis ved ska-belse af partnerskaberEt stærkere samarbejde i vandbranchen er af-gørende for at udnytte potentialet og få skabt ethjemmemarked, der vil føre til eksport.Det er ATV’s indstilling, at organisationskomitéenselvstændigt tager dette arbejde på sine skuldreog skaber et forum, der sikrer, at der bliver enforstærket organisering i vandbranchen.
at være grundlag for en strategisk satsning.Det vil også være formålstjenligt at vurdere,hvilke ydelser, løsninger og services m.v. der isærlig grad forventes efterspurgt nationalt og in-ternationalt, og som samtidig matcher de kom-petencer, som vi har i Danmark. Vandbranchenkan på baggrund af analysen af vandsektorenvurdere mulighederne for samarbejde inden forsærligt interessante områder.ATV anbefaler, at der tages initiativ til at beskriveog analysere vandsektoren, så denne givesidentitet, og det muliggør, at vandbranchen kanforholde sig forretningsmæssigt til udfordringerog muligheder.
3. Danmark skal brande sig mere på vand-teknologiVandteknologis vej mod grøn vækst er blandtandet afhængig af et stærkt image internatio-nalt.ATV anbefaler, at der i Danmark gennemføres enmålrettet brandingstrategi med det formål at visede gode eksempler, som vi har i Danmark.Der henvises til de case stories, der bliver fortaltom forskellige steder i denne rapport. Disse ereksempler på succesfuld dansk anvendelse afvandteknologi.
2. Der er behov for en analyse af den danskevandsektorVandsektoren bør analyseres for at skabe et sam-menligningsgrundlag i forhold til andre sektorerog dermed give sektoren en identitet. Analyse-punkter skal blandt andet være årlig omsætning,årlige investeringer, antal beskæftigede, antaluddannede, eksportandel, nøglekompetencer/kompetencekatalog samt den internationale kon-kurrencesituation. Analysens formål er at fastslå,hvilket potentiale sektoren har i forhold til vækst,eksport og jobskabelse. På forhånd forventes det
DET ERHVERVSPOLITISKE OMRÅDE4. Skab et stærkt hjemmemarked iDanmarkEn afgørende faktor for at leve op til visionen omet globalt demonstratorium er et styrket hjem-memarked, og udgangspunktet for et hjemme-marked er de nationale, tekniske udfordringer,som vi har på vandområdet. Det kræver enintelligent offentlig efterspørgsel og innovativeoffentlige udbud, fordi et stærkt hjemmemarkedpå en og samme tid løser danske udfordringerog kan skabe et demonstratorium for innovative,teknologiske løsninger, der efterspørges interna-tionalt.ATV anbefaler, at der arbejdes for at skabe ethjemmemarked for vandteknologi og vandløs-ninger, som kan danne platform for eksport.
Lovgivning som fremmer udviklingUdvikling af ny teknologi og bæredygtige, ge-neriske systemløsninger er normalt noget, derdrives frem af brændende platforme, dvs. at derer et tvingende nødvendigt og uopfyldt sam-fundsmæssigt behov på et område.I Danmark er der en lang tradition for, at et poli-tisk drevet ønske om miljøforbedringer) og derafefter følgende lovgivning og regulering som føl-
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
31
ge af det politiske fokus har været en stærk dri-vende faktor for virksomhederne for udvikling afny teknologi og systemløsninger. Det har tilligei et vist omfang givet virksomhederne en stærkplacering på det internationale marked. Miljøfor-bedringer som driver er i den økonomiske krisesefterklang kombineret med et stærkt politiskønske om vækst og gerne grøn vækst. Derforvil grøn vækst som driver – ud over ønsket ommiljøforbedringer – medføre, at nye løsninger ogny teknologi på vandområdet kan skabe vækstigennem grøn eksport, hvilket er evident, nårman tager styrkepositionerne i betragtning. Hvisdette internationale markedspotentiale skal reali-
seres, kræver det således en stram lovgivning,finansiering og virkemidler gennem hele inno-vationskæden, gode eksportfremmevirkemidlerog fokuseret branding af danske teknologier ogløsninger fra offentlig side, se figur 12.En vigtig driver er altså lovgivningen på området.Lovgivningen fremstår i dag fragmenteret påvandområdet, da der eksempelvis både er natur-beskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vand-sektorloven og miljøbeskyttelsesloven for blotat nævne nogle få. De enkelte love understøtterikke fælles mål om at sikre en effektiv, billig ogsikker forsyning, hvor hensynet til miljø, eks-
Figur 12: Figuren viser, hvilkefaktorer der kan drive en ud-vikling mod grøn vækst.
SystemløsningerTeknologi-udviklingMiljøforbedringerLovgivningog regulering(politisk fokus)Grøn vækstVirkemidlerFinansieringForskningog udvikling
BrandingGrøn eksportEksportVirkemidler
32
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
VI MANGLER DRIVERE, FX NATURKATASTROFER, TØRKE MV. DET HAR VI IKKEI DANMARK, SÅ VI MANGLER EN BRÆNDENDE PLATFORM, DER SKAL SKABESAF AMBITIØSE POLITISKE MÅL PÅ VAND- OG MILJØOMRÅDETIdéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
portfremme osv. er indarbejdet. Vandområdet erreguleret af både Miljø-, Fødevare-, Indenrigs- ogSocial- samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.Der mangler en fremsynet og intelligent regule-ring, som adresserer eksisterende og forventedemiljømæssige udfordringer på vandområdet, ogsom skaber et incitament for forskere og virk-somheder til at tage hånd om sagen.Samtidig vil det også give en gevinst på denmiljømæssige side i form af bedre naturforholdfor mennesker, dyr og planter samt bidrage til atskabe større forsyningssikkerhed blandt andeti form af en renere vandressource og forbedretdrikkevandskvalitet og til at opnå en konkur-rencemæssig fordel på eksportmarkeder.
ATV anbefaler, at kommuner og vandselskaberi større grad bruges som udviklings- og af-prøvningscentre. En ekstra værdi ved det er, atDanmark også vil have nogle positive cases atbrande sig med.
Sæt høje standarder og kvalitetskrav tilmarkedetHvis Danmark skal opnå en styrkeposition påvandområdet, er det som nævnt i høj grad gen-nem vores hjemmemarked, at de særlige ogeftertragtede løsninger skal opstå.ATV anbefaler, at der stilles høje standard- ogkvalitetskrav til markedet.Hvis man stiller krav til hjemmemarkedet, kandet medføre følgende effekter:• Man bidrager til nye løsninger og teknolo-gier, som giver flere kompetencer og viden iDanmark• Man skaber mulighed for at implementere denye løsninger og teknologier bredt i samfun-det, og det skaber flere arbejdspladserMan har teknologi og løsninger, der kan leve optil høje krav og standarder, og derfor får danskerhvervsliv en ”first mover-fordel” på eksport-markeder.
Større mulighed for styrket samarbejdeEt bedre hjemmemarked fordrer også et styrketsamarbejde mellem kommuner, virksomheder,rådgivere og forskningsinstitutioner.ATV anbefaler, at samarbejdet mellem kommu-ner, virksomheder, herunder forsyningsselskaber,rådgivere og forskningsinstitutioner styrkes.Det kan eksempelvis gøres ved:• en offentlig udbudspolitik, som fremmerinnovation• udpegning af frikommuner, hvor der er mulig-hed for at afprøve nye teknologiske løsninger,som eksempelvis udfordrer reguleringen.Et større udviklingssamarbejde, især i problem-afklaringsfasen, kunne være gavnligt for etstærkt hjemmemarked. Et godt eksempel er detstrategiske partnerskab ”Vand i byer”. Partner-skabet er et triple-helix-partnerskab om klimatil-pasning og innovation. Partnerne går på tværsaf vandbranchen, og formålet er at tilpasse dan-ske byer til klimaforandringer og dermed direkteeller indirekte at skabe et eksportpotentiale.
18[1]
”GRØN VÆKST – EN ANALYSE AF DANSK CLEANTECH”, VÆKSTFORUM FEBRUAR 2010PUBLIC SERVICE OBLIGATION
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
33
ForskningNye idéer ogudfordringerog teknologiskudviklingsamt test ogdemonstrationMarkeds-modningMarkeds-føringEksport
Figur 13: En værdikæde foreksport af vandteknologi
5. Invester i hele værdikæden for vand forat styrke vækstplatformenVand som vækstområde er for at skabe værdiafhængig af en helhedsorienteret satsning, derhar fokus på alle områder, der illustreres i oven-stående værdikæde, se figur 13.Figuren viser de led, som man skal satse på,hvis der skal skabes eksport inden for vandtek-nologi. ATV vil med denne figur påpege, at nårder skal satses på vandteknologi som grundlagfor et dansk globalt demonstratorium, er detikke nok at skabe et stærkt hjemmemarked.ATV anbefaler derfor, at alle led tænkes ind i enerhvervsstrategi for vandområdet, og at isærrammerne for de forskellige led vurderes.
Det kræver en generel opprioritering til vand- ogmiljøteknologi. Med henblik på at uddanne flerepå universiteterne, herunder ingeniører, vil derogså være behov for flere midler her. En forøgel-se i forskningsmidler vil også bidrage til dette.ATV anbefaler, at der investeres betydeligt i enteknologiudvikling på vandområdet.Miljøteknologi, herunder vandteknologi, ekspor-terede i 2008 for 43 mia. kr., og energiteknologifor 66 mia. kr.18. I perioden 2007-2011 udgjordede offentlige investeringer i strategisk forskning,teknologiudvikling samt test og demonstrationpå miljøområdet kun 10-15 % af de tilsvarendeinvesteringer på energiområdet. Med det poten-tiale, som vandteknologi har, forventes en størreinvestering i vandområdet at give mere eksportend det nuværende niveau for vand. ATV mener,at vand skal være et ben i Danmarks satsningpå grøn vækst, og at offentlige investeringer istrategisk forskning, teknologisk udvikling samttest og demonstration skal reflektere dette.ATV anbefaler, at der afsættes et beløb, der mat-cher det potentiale, vandsektoren har.
6. Behov for mere forskning, teknologi-udvikling, test og demonstrationTidligere i denne rapport er det tilkendegivet,at en forudsætning for, at Danmark kan opnåen vækstplatform på vandområdet, er, at derstilles offentlige investeringsmidler til rådighed,for til forskning, teknologiudvikling samt test ogdemonstration af vandteknologiske løsninger.
34
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Foto: iStock
CASE #6KYSTNÆR KOMMUNE UDVIKLER STORMFLODSSCENARIERKerteminde kommune har skabt virtuelle stormflodsscenarier, der bruges afbåde beredskab, anlægsafdeling og borgere. I kommunen var man nødt tilat tænke ud af boksen efter at have været plaget af store oversvømmelseri november 2006, hvor vandstanden nåede op på mellem 165 og 170 cmover normalen. Det indebar blandt andet sikring mod vandstande op til 180cm over normalen, og at sikkerhedsniveauet hæves gradvist i takt medvandstandsstigningen. Anlægsafdelingen har brugt stormflodsscenariernetil at beslutte, hvilke tiltag der kan øge beskyttelsen mod oversvømmelserblandt andet at bygge et mindre jorddige for at beskytte de bagvedliggendehuse. Derudover er der to-tre projekter på vej, hvor man bl.a. vil hæve noglevejtilslutninger med op til 15 cm.Ingeniør Poul Henning Knudsen fra Trafik og Anlæg mener, at scenariernehar været til stor hjælp i det forebyggende arbejde: “Stormflodsscenariernehar været et nyttigt redskab, når vi skulle udpege, hvor vi kunne lave tiltag,der giver øget beskyttelse for små penge”. Beredskabschef Søren NørgaardPedersen er tilfreds med projektet og udtaler: “Scenarierne virker efterhensigten. Folk er glade for det overblik, de giver, og at de selv kan se, omdet er nødvendigt for dem at beskytte sig. Der er også nogle, der nyder godtaf den beskyttelse, vi laver for de kommunale anlæg”.Kilde: www.klimatilpasning.dk
DET MILJØPOLITISKE OMRÅDE7. Styrk den intelligente vandplanlægningKlimaforandringerne øger risikoen for oversvøm-melser, hvis ikke der bliver gjort noget aktivt forat håndtere regnmængderne. Klimaforandringerforstærker desuden udfordringerne med ennedslidt vandinfrastruktur.ATV anbefaler, at der i relation til klimafor-andringer iværksættes følgende tiltag:• Klimatilpasning gøres obligatorisk i kommu-nerne. En obligatorisk klimatilpasning forud-sætter, at klimatilpasningsplaner standardise-res og implementeres i kommunerne• Der satses på en moderne aflednings- ogvandbehandlingsinfrastruktur• Skab sammenhæng mellem vand- og natur-planerSidstnævnte skaber mulighed for at brugeudfordringen til noget værdifuldt. Det skaber enmulighed for at afkoble og overføre noget vandtil andre vandbehov i de danske byer. En by, derhar et rigt vandmiljø med åer, søer og kanaler,kan give værdi for Danmark i form af et rartbymiljø og dermed en større tiltrækningskraft.En lovgivning, der åbner mere op for tværgå-ende løsninger og skaber incitament til grønneløsninger som eksempelvis LAR (Lokal Afledningaf Regnvand), kan give denne udvikling et størreskub fremad.Hvis vi styrker en intelligent vandplanlægning,kan det også medføre et styrket hjemmemarked.
8. Sørg for vand til alle formålDanmarks nuværende vandressource er udford-ret af flere faktorer såsom klimaforandringer,fordelingsproblemer og forureningstrusler somfor eksempel pesticider. Vi står derfor med et di-lemma i Danmark, der omhandler, at vi både harbehov for vand til drikkevand og fødevarepro-duktion og samtidig gerne vil sikre en tilstræk-kelig vandføring og vandkvalitet i søer og åer.Det kan den nuværende forvaltning ikke rumme,så der skal enten ske en prioritering eller/og engraduering af vandets kvalitet til formålet.Hvorvidt vi i Danmark skal dele vand op iforskellige kvaliteter til forskellige forbrug, børafhænge af en analyse af behovet for vand sam-menholdt med en vurdering af den tilgængeligevandressource. Analysen kan kombineres meden analyse af krav til vandkvalitet fra henholdsvisfødevareproducenter, energiproducenter, øvrigindustri og landbrug. Viden om vandtyperneskvalitet og viden om kvalitetskravene til forskel-lige anvendelsesområder og teknologiske løs-ninger vil kunne skabe overblik og være en solidgrobund for en handlingsplan i Danmark.ATV anbefaler, at en analyse af behovet for enbæredygtig udnyttelse af vand gennemføressnarest muligt, så Danmark bedst muligt kanindrette sig i forhold til de faktiske tilgængeligevandressourcer og til behovet for at graduerekvaliteten af vand til forskellige formål.
KLIMATILPASNING ER IKKE EN FORSYNINGSVIRKSOMHEDS OPGAVE ATFINANSIERE, MEN EN SAMFUNDSMÆSSIG UDFORDRING, DA DET IKKE ”KUN”HANDLER OM KLOAK OG RENSNINGIdéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
FR A VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST
35
Der er desuden et behov for en sammenskriv-ning af vandlovgivningen, fordi lovgivningennu er forankret i flere forskellige ministerier. Enenklere lovgivning vil udgøre en bedre basis forat beskytte grundvandet – og dermed drikke-vandet.Det er nødvendigt, at lovgivningen i langt højeregrad end i dag beskytter vandressourcer modforurening for at sikre vand til befolkningen ogsætter større fokus på sårbare områder.ATV anbefaler derfor, at man styrker beskyttel-sesindsatsen for indvindingsområder, og at manindfører stærkere restriktioner til de følsomme ogsårbare områder i vandværkernes indvindings-områder, hvor der er stor nedsivning og hermedsærlig risiko for forurening.Al lovgivning på området bør være tidsbe-grænset, så de regulerede forhold tages op tilvurdering med jævne mellemrum, eksempelvishver tredje eller femte år.
(CSR) eller forretningsdrevet samfundsansvar.CO2-footprint er allerede ved at være en indar-bejdet praksis i en sådan rapportering.ATV anbefaler, at water footprint for produktionog produkter indarbejdes i relevante virksomhe-dernes CSR-rapportering, da det vil synliggørederes ansvarlige anvendelse af vandressourcen.
CASE #7KOMBINATION AF TEKNOLOGIERREVOLUTIONERER OVERVÅGNING AFVANDKVALITETENHos Brønderslev Forsyning samkører Grontmij | CarlBro og firmaet 7T nu hurtigmetoden BaktiQuant ogledningsnetmodellen Aquis som et fremtidens værktøjtil at overvåge drikkevandskvaliteten i ledningsnettet.Kombinationen af de to værktøjer vil betyde, atvandforsyningen får et værktøj, som revolutionererovervågningen af den mikrobiologiske vandkvalitet.I fremtiden vil vandforsyningen hurtigt kunne påviseforureninger, beregne deres udbredelse og samtidigspore forureningen ”real time”. Indtræffer en forurening,kan forsyningen agere hurtigt i en situation, hvor tid er enafgørende faktor.I en normal driftssituation understøtter koblingen af deto teknologier overvågningsarbejdet i forbindelse medimplementeringen af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed.Kilde: Grontmij | Carl Bro
9. Water footprint skal være en del afvirksomheders CSR-kravStore danske virksomheder er ved lov pålagt atrapportere om Corporate Social Responsibility
KOMPETENCERNE ER DER, VILJEN ER DER, TEKNOLOGIEN ER DER.Idéer fra deltagerne på konferencen ”Fra vandteknologi til grøn vækst”
36
ATVAK ADEMIE T FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABERREVIDENSKD
Foto: Jasper Simonsen
PROJEKTES SPONSORER
ATV’S ØVRIGE SPONSORERVIRKSOMHEDER• ALECTIA A/S• Arla Foods amba• Atkins Danmark A/S• Auriga Industries A/S• Bang & Olufsen A/S• Carlsberg A/S• Coloplast A/S• COWI A/S• Danfoss A/S• Danisco A/S• Danske Bank• Deloitte• DONG Energy• DSB• Ernst & Young• FLSchmidth A/S• FORCE Technology• GRUNDFOS Management A/S• Højgaard Holding a/s• KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab• H. Lundbeck A/S• MAN Diesel A/S• Monberg & Thorsen A/S• MT Højgaard a/s• NCC Construction Danmark A/S• NIRAS A/S• NKT Holding A/S• Nordic Sugar A/S• Novo Nordisk A/S• Novozymes A/S• Nykredit• Oticon A/S• Per Aarsleff A/S• E. Pihl & Søn A/S• PricewaterhouseCoopers• Rambøll DanmarkFONDE, PRIVATE OG OFFENTLIGE• Højteknologifonden• Industriens Fond• Lønmodtagernes Dyrtidsfond• Nordea-fondenOFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG INSTITUTIONER• ATP• Patent- og Varemærkestyrelsen• Statens Serum InstitutORGANISATIONER• Akademikernes Centralorganisation• Dansk Metalarbejderforbund• DI – Organisation for erhvervslivet• DI Fødevarer• Forsikring & Pension• GTS – Godkendt Teknologisk Service• Landbrug & Fødevarer• Metal- og MaskinindustrienUNIVERSITETER OG FORSKNINGSINSTITUTIONER• Copenhagen Business School• Danmarks Tekniske Universitet• Københavns Universitet• Aalborg Universitet• Aarhus Universitet• Scanventure ApS• Siemens A/S• Scandinavian Tobacco Group A/S• SUND & BÆLT Holding A/S• TDC A/S• Tellabs Denmark A/S• Haldor Topsøe A/S• Vestas Wind Systems A/S• Widex A/SBIDRAGYDERE TIL ATV-AKTIVITETER I 2006-2011• COWIfonden• Den Danske Maritime Fond• DONG Energy• DPU• DTU• Fabrikant Mads Clausens Fond• FORCE Technology• Frederiksberg Kommune• Haldor Topsøe• Industriens Arbejdsgivere i København• Københavns Kommune• Lemvigh-Müller Fonden• Metal- og Maskinindustrien• Novozymes A/S• Novo Nordisk A/S• Odense Kommune• Oticon Fonden• Otto Bruuns Fond• Otto Mønsteds Fond• Provinsindustriens Arbejdsgiverforening• Siemens A/S• Siemensfonden• Thomas B. Thriges Fond• Transport- og Energiministeriet• Ørestadsselskabet• Aarhus Kommune• Aalborg kommune
ATV fremmer uddannelse, forskning, teknologi oginnovation med afsæt i teknisk videnskab ognaturvidenskab.ATV styrker båndene mellem er-hvervsliv og uddannelsesinstitutioner.ATV arbejderfor værdiskabelse og velfærd.
DANSK VANDTEKNOLOGIKAN INDEN FOR DE NÆSTE 10 ÅR BIDRAGETILGRØN VÆKSTPÅ NIVEAU MED DANSK ENERGITEKNOLOGI
DET KRÆVERPOLITISK BESLUTSOMHEDNU, FOR DET ER NØDVENDIGT– OG MULIGT – AT GØREDANMARKTIL ETGLOBALTDEMONSTRATORIUMFORGRØN VANDTEKNOLOGI
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABERLUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBYTELEFON +45 45 96 13 11[email protected]WWW.ATV.DKMARTS 2011